Museu de Aveiro. af Jeffrey Lai. Februar-April 2010 Praktikophold i Aveiro

Transkript

1 Museu de Aveiro af Jeffrey Lai Februar-April 2010 Praktikophold i Aveiro 1

2 Formålet med mit praktikophold i Aveiro var at lave det lokale museum i 3D, således at man kunne begive sig rundt i museet i den virtuelle verden. Derudover skulle det være muligt, at skifte tidsalder for et af rummene, så man kunne se hvordan museet har udviklet sig. Hele projektets varighed er bestemt til at vare i 6 måneder, men da min praktikperiode kun lyder på 2 måneder, har jeg ikke haft mulighed for at fuldende det. Bygningsstrukturen lavet i 3D Studio Max Det jeg har fået nået på 2 måneder var at bygge museets i 3D ved hjælp af diverse foto og konstruktionstegninger. Links: Report: aspx?productid=39 Virtual Reality: 2

3 Professoren lavede en plan den første dag jeg var på universitetet, og der havde han lavet nogle milestene for hele forløbet. Jeg havde ugentlig møder med professoren og museumsinspektøren, og jeg arbejdede på skolen hver dag, fordi det var det eneste sted jeg havde internet forbindelse. Det forløb professoren havde planlagt for mit vedkommende blev nået, og vi beskæftiget os med mere end der stod i kontrakten. Vi arbejdede f.eks. med Augmented Reality, som ikke var en del af kontrakten. Her er fasaden næsten færdiglavet og klar til at blive importeret i unity. 3

4 Da jeg kom her kendte jeg ikke noget til 3D udvikling og Augmented Reality. I de sidste 2 måneder har jeg arbejdet non-stop med Autodesk 3D Studio Max, som jeg ikke kendte noget til. Universitet, som jeg var i praktik hos, forventede at vi kunne alle hjørner i programmet, så jeg måtte sætte mig ned og bruge rigtig meget tid på at lære programmet selv. Her ser man de forskellige vinduespartier rundt omkring museet, som tilsidst bliver tilføjet i konstruktionen. Filen blev så stor tilsidst, at en af computererne gik ned ved rendering. 4

5 De første opgaver som jeg fik tildelt, var meget svære fordi vores professor mente, at det var bedst at starte ud med de svære opgaver og dernæst gå til de nemme. Derved ville det blive som en leg til sidst, fordi vi på daværende tidspunkt gerne skulle være meget rutineret til programmet. Det var rigtig hårdt i starten, og tænkte flere gange på om jeg ikke bare skulle give op og rejse hjem. Opholdet på skolen fra morgen til aften hjalp heller ikke på humøret med professoren åndende på nakken. Den første og sværeste dør jeg lavede. Den havde mange detaljer som krævede forskellige moderlings metoder, som ikke var særlig logiske... Hverfald ikke for normale mennesker. 5

6 De små detaljer i de gamle skulpturer drev mig til vanvid, men som tiden gik, og der blev set flere tutorials igennem blev jeg mere rutineret til udviklingsmiljøet, og det var faktisk ved at blive sjovt at modellere ting i 3D. Ved moderlingsfasen har de forskellige objekter forskellige farver for at kunne skelne forskel. 6

7 Problemet var dog, at få sine modeller til at se realistiske ud, og det brugte jeg mange timer på at rette. Jeg blev flere gange nødt til at gå ned til museet og tage fotos, for at få de rigtige teksturer således at det bare så lidt mere realistisk ud. Selv den mest præcise model kan se falsk ud, hvis man ikke har den perfekte render og de rigtige teksturer. Der kan timer med at justere farver og teksturer, men det er virkelig også det værd i sidste ende. 7

8 Udover at sidde ved computeren, har jeg også oplevet hvordan det er at have en interessent på nakken, som helle tiden skal meddelelses om udviklingsprocessen. Så hver uge tog vi op til museumsinspektøren, for at vise hvad vi havde opnået på ugen. Ofte var han glad og tilfreds med resultatet, men af og til var der også små ubetydelige detaljer, som han gerne ville have justeret. Det tog lang tid at justere teksturen på denne stolpe, men synes resultatet blev meget godt. Den er nok en af de ting jeg er mest stolte over, at have lavet, selvom de andre synes dørene er pænere. 8

9 Da konstruktionen af museet var færdigt, skulle vi begynde med interaktionsdelen for at skabe den virtuelle verden. Vi brugte en game engine ved navn 3D Unity, som jeg aldrig før havde hørt om. Her igen forventede professoren at vi kunne programmet og at vi kunne kodning i Java eller C#. Ingen af delene kunne jeg, så igen skulle jeg bruge tid på at lære programmet og kodningen samtidig med, at jeg skulle nå mine deadlines. Unity var ikke lige til at finde tutorials omkring, da det ikke er så vidt anvendt, og ingen på universitetet kunne hjælpe mig. Jeg måtte altså studere kode og prøve mig frem, og heldigvis fik jeg det også til at fungere. Jeg fik lavet en navigations- og bevægelsesdel samt diverse interaktionsmuligheder. Unity udvikling. Billedet foroven viser en lille del af kodningsdelen til at få dørene til at åbne sig når man står foran dem. 9

10 Da praktikperioden næsten var ovre, havde professoren fået en opgave om at undersøge noget der hedder Augmented Reality, og selvfølgelig påvirkede det også mig. Jeg skulle undersøge, hvordan jeg kunne få dette til at virke med mit projekt, og sjovt nok endte det med at jeg måtte lære professoren i det open source program jeg fandt i stedet for det program han havde købt til formålet, som slet ikke var nær så avanceret, som det jeg fandt på min research. Min demonstration af Augmented Reality: a/u/0/tl4095-0ybe 10

11 B ilag 11

12 B ilag 12

13 Special thanks to: Ahmad Hahmoud Pedro Ricardo Porfirio e Silva Coelho Rui Raposo and The Museum of Aveiro 13