Til: Sundhedsstyrelsens Sekretariatet for Nationale Kliniske Retningslinjer

Transkript

1 Indsamling af forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Til: Sundhedsstyrelsens Sekretariatet for Nationale Kliniske Retningslinjer Først og fremmest ønsker at introducere sig selv som nyetableret fagligt selskab i sundhedsvæsenet. blev stiftet i maj 2013 og er kommet godt i gang med arbejdet. er en paraplyorganisation med 18 faggrupper og fagfora under sig. Alle disse faggrupper og fagfora vil i løbet af efteråret blive konverteret til faglige selskaber en proces, der forventes afsluttet pr. 1. januar arbejder for at styrke de faglige miljøer ved at sikre specialiseret og evidensbaseret fysioterapi. Dertil vil sikre at den faglige og videnskabelige viden kommer i fokus i et særskilt samarbejde med sundhedsvæsenets parter. ønsker hermed at bidrage til indsamling af forslag til nye nationale kliniske retningslinjer. har inviteret alle de faglige selskaber under paraplyorganisationen til at deltage i høringen. Der er kommet 13 forslag ind. Disse er at finde i udfyldte skema vedhæftet dette brev. De indkomne forslag er: - Cervicalt rodtryk; Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi - Faldudredning; Geronto Geriatrisk Fagforum - Forebyggelse af postoperative senfølger for brystopererede; Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi - For tidligt fødte børn; Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi - Hverdagsrehabilitering; Geronto Geriatrisk Fagforum - Kroniske smerter i bevægelsesapparatet; Faggruppen for Mekanisk Diagnostik og Terapi - Lumbalt rodtryk; Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi - Lungefysioterapi til respiratoriske komplikationer; Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi - Postoperativt Vævsheling og patienthåndtering; Faggruppen for Mekanisk Diagnostik og Terapi - Udredning af den geriatriske patient/ borger; Geronto Geriatrisk Fagforum - Uspecifikt akut opstået lænderygbesvær; Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi - Uspecifikt akut opstået nakkebesvær; Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi - Vestibulær rehabilitering og behandling af svimmelhed; Geronto Geriatrisk Fagforum 1

2 Vi ser frem til fremtidigt godt samarbejde omkring høringer og kliniske retningslinjer. Med venlig hilsen Martin B. Josefsen Formand for Holmbladsgade København S Tel.: moe@fysio.dk Web:.dk 2/34

3 1. Cervicalt rodtryk Titel på emneforslaget Håndtering af personer med tegn på cervicalt rodtryk i primær og sekundær sektor Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Danske Fysioterapeuter Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Over halvdelen af den voksne danske befolkning har oplevet nakkesmerter indenfor de seneste 14 dage (1). Hos langt de fleste er det ikke muligt at stille en præcis diagnose men en mindre gruppe har cervical radiculopati, som er karakteriseret ved smerter, føleforstyrrelser og tab af kræfter overvejende i arme (2, 3). På baggrund af tal fra USA (4) og operationstal i Danmark (5) anslår vi at ca danskere hvert år oplever CR med så store smerter og funktionstab, at de søger behandling. De sværest ramte bliver herfra henvist videre til udredning i sekundærsektoren og ca bliver opereret hvert år (5). Behandlingen af patienter med CR er i Danmark ikke standardiseret, der er begrænset videnskabelig litteratur om den mest effektive behandling til denne gruppe patienter (6), og der findes ikke officielle danske kliniske retningslinjer. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Patienter, som har tegn på cervical radiculopati (svære armsmerter af højere intensitet end nakkesmerter, tegn på rodtrryk (kraftnedsættelse, refleksudfald eller sensibilitetsforstyrrelser)). Den kliniske retningslinje afgrænses til ikke-kirurgisk udredning og behandling af patientgruppen Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Patient: Cervical radiculopati. Hvordan er det naturlige forløb for denne gruppe patienter? Intervention: Hvilke interventioner er effektive til denne tilstand? Comparison: Forskellige interventioner sammenlignes med det naturlige forløb (vent og se) og/eller ingen behandling. Outcome: Sygemelding, nedsat funktion på arbejde og i fritiden, smerte, begrænsninger i hverdagen. 3

4 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? En klinisk retningslinje vil kortlægge de mest hensigtsmæssige veje i behandlingssystemet og de mest hensigtsmæssige interventioner til patienter med cervical radiculopati. Det vil blive mere klart, hos hvem og hvornår patienter skal søge hjælp og for de fagprofessionelle vil det være mere klart, hvilke interventioner, der forventeligt har størst effekt. Samtidig på det forventes at patienter over hele landet kan forvente en mere ensartet behandling end på nuværende tidspunkt. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Praktiserende fysioterapeuter, kiropraktorer og læger i primærsektoren. Neurologer, rygcentre og sygehusafdelinger, som ser denne patientgruppe. Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Nej Nej Nej Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv.

5 Kontaktperson: Navn: Per Kjær Titel/funktion: Lektor, underviser og forsker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Dato: 7. november Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden Report No.: ISBN: E-ISBN: Haldeman S, Carroll L, Cassidy JD, Schubert J, Nygren A, Bone, et al. The Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders: executive summary. Spine (Phila Pa 1976). [Research Support, Non- U.S. Gov't Review] Feb 15;33(4 Suppl):S Caridi JM, Pumberger M, Hughes AP. Cervical radiculopathy: a review. HSS journal : the musculoskeletal journal of Hospital for Special Surgery Oct;7(3): Cleland JA, Fritz JM, Whitman JM, Heath R. Predictors of short-term outcome in people with a clinical diagnosis of cervical radiculopathy. Phys Ther. [Multicenter Study] Dec;87(12): Specialevejledning for neurokirurgi, (2011). 6. Thoomes EJ, Scholten-Peeters W, Koes B, Falla D, Verhagen AP. The Effectiveness of Conservative Treatment for Patients With Cervical Radiculopathy: A Systematic Review. Clin J Pain Feb 26.

6 2. Faldudredning Titel på emneforslaget Faldudredning Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Geronto Geriatrisk Fagforum Dansk selskab for fysioterapi i gerontologi og geriatri pr Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Med alderen ændres vores forudsætninger for en god balance. Vores sanseapparat forandres, kognitionen forandres, bevægeapparatet svækkes. Samlet set kan dette påvirke ældres evne til at justere og planlægge bevægelser og dermed gøre risiko for fald større. Derudover kan der være andre faktorer, der forhøjer risikoen for fald. Men hvilke og hvordan undersøger vi for det, og hvad gør vi ved det? Fald er en stor samfundsøkonomisk faktor, og der er i høj grad brug for national tværfaglig og tværsektoriel retningslinjer ift. hvilken sundhedsfaglig indsats, der skal sættes i værk, når folk falder gentagne gange. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Patienter med faldhistorik Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Hvad skal faldudredning indeholde, for at udrede borgere med faldhistorik, for derved at mindske faldtilfældene?

7 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? En national klinisk retningslinje kan give praksis ensartet faldtilbud over hele landet, samt udbrede evidensbaseret faldudredning tværsektorielt, til gavn for den enkelte borger/patient samt vores samfundsøkonomi. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ørelæger. Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Nej, men der findes udenlandske norske, amerikanske. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Kontaktperson: Navn: Line Krogh Elmer Titel/funktion: Fysioterapeut, medlem af bestyrelsen i geronto geriatrisk fagforum lrk@aarhus.dk Dato:

8 3. Forebyggelse af postoperative senfølger for brystopererede Titel på emneforslaget Klinisk retningslinje for fysioterapeutisk intervention til forebyggelse af postoperative senfølger over skulder og arm i forbindelse med kirurgisk behandling for brystcancer. Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Fagforum for onkologisk og palliative fysioterapi På grund af forskelligartede sundhedsaftaler i regionerne, er der stor forskel på hvornår og hvordan brystkræftopererede møder fysioterapeuter i forløbet. Vi ønsker, at sikre at patienterne, for at mindske graden af senfølger efter operation for brystkræft, bliver tilbudt en mere ensartet og evidensbaseret intervention uanset hvilken sektor interventionen ligger i. Der er indtil nu en del undersøgelser af hvor mange, især yngre, kvinder, der har svært ved at blive rehabiliteret, så de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelser har endvidere vist at nedsat skulder/arm funktion er associeret med forringelse af livskvalitet og dårligere helbred. Der er ikke forsket tilstrækkeligt i, hvad den optimale, postoperative genoptræning består af. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Det drejer sig om brystkræftpatienter, i forløbet fra de skal opereres, til de har afsluttet strålebehandling. Dog undtages patienter, der får foretaget primær rekonstruktion i forbindelse med operationen. Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Vil en ensartet, evidensbaseret fysioterapeutisk intervention have indflydelse på rehabilitering til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vil en ensartet, evidensbaseret fysioterapeutisk intervention have indflydelse på patienternes skulder/armfunktion og berørte livskvalitet.

9 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Mere ensartethed i interventionerne, så det bliver muligt at foretage undersøgelser på effekten af praksis. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Fysioterapeuter i regioner, kommuner og privat praksis. Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Ikke så vidt vides. Kontaktperson: Navn: Aase Bahn Titel/funktion: Fysioterapeut. Medlem af bestyrelsen i fagforum for onkologisk og palliativ fysioterapi. aase.bahn@rsyd.dk Dato:

10 4. For tidligt fødte børn Titel på emneforslaget Tværfaglig og tværsektoriel opfølgning, støtte og rådgivning, og indsats til for tidligt fødte børn Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Et specialebærende selskab under Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Det samlede antal for tidligt fødte børn i Danmark er ca årligt. De moderat for tidligt fødte udgjorde i ,3 % af alle levende fødte, mens de meget og ekstremt for tidligt fødte udgjorde 1,2 % af alle levende fødte (SST Fødselsstatistik 2011). Tidligt fødte børn har større hyppighed af udviklingsvanskeligheder end børn født til terminen. De for tidligt fødte børn kan have påvirket udvikling på en række forskellige områder, som hørelse, syn og motorik. En del af børnene vil havne i en gråzone, hvor de ikke fejler noget i lægelig forstand, men alligevel har vanskeligt ved at følge jævnaldrende kammerater i dagligdagen (Rigshospitalet, Videnscenter For tidligt fødte). Opfølgningen, støtte og rådgivning, og indsatser til for tidligt fødte børn givet i et samarbejde mellem regionale sygehus enheder (neonatal afdelinger), privat praktiserende læger samt det kommunale sundhedsvæsen og kommunernes tilbud om pædagogisk psykologisk rådgivning. Der opleves en stor forskel mellem de tilbud som tidligt fødte børn tilbydes af de involverede enheder. Nogle børn falder mellem to stole og får utilstrækkelige tilbud, mens andre tilbydes dobbelt tilbud i både kommunalt og regionalt regi. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL

11 Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Er nogle former for sundhedsfaglig / pædagogisk opfølgning af barnets udvikling, mere effektive end andre til at opspore børn, der har eller er i risiko for at udvikle følger efter for tidlig fødsel? Er nogle former for sundhedsfaglig / pædagogisk støtte og rådgivning til forældre, mere effektive end andre til begrænse følger efter for tidlig fødsel? Er nogle former for sundhedsfaglig / pædagogisk indsats, mere effektive end andre, til at reducere antallet af børn, der udvikler følger efter for tidlig fødsel eller til at reducere sværhedsgraden af følgerne? Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter ansat i regionalt regi Læger, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, skolelærer og psykologer ansat i kommunalt regi Privat praktiserende læger.

12 Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Kontaktperson: Nej Der eksisterer retningslinjer for den lægelige behandling under indlæggelsen, men ingen retningslinjer for forløbet efter indlæggelsen. Neonatologi udvalget under Dansk Pædiatrisk Selskab arbejder med udvikling af retningslinjer for den lægelige behandling under indlæggelsen ( Nej Der findes udenlandske opfølgnings programmer, som det Canadiske CN FUN se Navn: Hanne Christensen, Titel/funktion: Formand, Fagforum for Børnefysioterapi hanne.chr@live.dk Dato: 11. Okt 2013

13 5. Hverdagsrehabilitering Titel på emneforslaget Hverdagsrehabilitering Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Geronto Geriatrisk Fagforum Dansk Selskab for fysioterapi i gerontologi og geriatri pr Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Hverdagsrehabilitering har i kommunerne vundet stor indpas i forhold til at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt, og i dag har næsten alle kommuner et tilbud om hverdagsrehabilitering i en eller anden form. Hverdagsrehabilitering giver rigtig god mening, borgerne bliver selvhjulpne, og bliver i stand til igen at mestre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet omkring dem. Fredericia kommune har været forgangskommune på området. Efterfølgende fulgte andre kommuner med, med nye modeller og andre fokusområder. Der er således store variationer i de forskellige kommuner. En national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje vil kunne give sundhedspersonale fælles retning og struktur i arbejdet med hverdagsrehabilitering. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL geriatriske borger 65+ Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome Hvordan udføres hverdagsrehabilitering bedst i relation til udredning af funktionsevne, målsætning, indhold af rehabilitering og tværfagligt samarbejde samt effektmåling og evaluering af forløb.

14 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? At der ydes en evidensbaseret indsats omkring hverdagsrehabilitering af ensartet kvalitet på tværs af landet til gavn for borgere med begrænsninger på aktivitet og deltagelsesniveau. Desuden at indsatsen optimeres, så ressourcer bruges bedst muligt. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sundhedsprofessionelle, hovedsageligt i kommunerne Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Der er ikke eksisterende danske kliniske retningslinjer på området, men der er udkommet klinisk retningslinje omkring effekten af fælles målsætning i rehabiliterings forløb 65+, som kan indgå i retningslinjen. Der findes flere evalueringer fra flere kommuner. Kontaktperson: Navn: Line Krogh Elmer Titel/funktion: Fysioterapeut og bestyrelsesmedlem geronto geriatrisk fagforum Line.krogh@mail.dk Dato:

15 6. Kroniske smerter i bevægelsesapparatet Titel på emneforslaget Retningslinje for udredning og behandling af personer med kroniske smerter i bevægeapparatet (nonmaligne) Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Eva Hauge Fysioterapeut, Dip MDT, Master i Sundhedsantropologi, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Målgruppe: ca. 20 % af befolkningen lever med kroniske smerter i bevægeapparatet. En mindre gruppe heraf lever med kronisk komplekse smerter og en udtalt påvirkning af livskvalitet. Den kroniske smertepatient har ofte en lang rejse gennem sundhedssystemet såvel i udredningsfasen som i behandlingsfasen. De lange og mange udrednings- og behandlingsforløb har ud over en konsekvens for den enkelte person også en stor økonomisk konsekvens for samfundet. De senere år, er der kommet tiltagende viden om kronisk smerte (fysiologi, bio-psyko-sociale faktorer, behandling mm) En national retningslinje for udredning og behandling må således være en gevinst for såvel den enkelte person som samfundet. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Diagnostik og behandling af patienter med kroniske non-maligne smerter i bevægeapparatet kan evt. afgrænses til rygpatienter med kroniske smerter Hvordan sikres det optimale udrednings- og behandlingsforløb for personer, der lever med kroniske smerter i bevægeapparatet (non-maligne, muskuloskeletale smerter) Hvilket udredningsapparat sættes i gang, og for hvilke patienter? Hvilke behandlingstiltag tilbydes forskellige patientgrupper? (hvem skal henvises til smertecentre, og hvem håndteres udmærket i primærsektoren eller i kommunalt regi hvilke behandlingstiltag er de optimale)

16 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Effekt kan forventes - for patienten i form af en mere direkte vej til afklaring. - en økonomisk gevinst i form af kortere og mere målrettede forløb - tværfagligt: i form af synlig viderehenvisningsprocedure og fokus på optimale forløb Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Sundhedspersonale, som arbejder med personer med kroniske smerter i bevægeapparatet - ex læger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer socialrådgivere og sygeplejersker Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Ikke bekendt hermed / nej Ikke bekendt hermed / nej Ikke bekendt hermed / nej Kontaktperson: Navn: Eva Hauge Titel/funktion: Fysioterapeut, Dip MDT, Master i Sundhedsantropologi, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi eva.hauge@nal-net.dk Dato: 7/

17 7. Lumbalt rodtryk Titel på emneforslaget Håndtering af personer med akut opstået tegn på lumbalt rodtryk, som søger behandling hos praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor eller på rygcentre og ambulatorier. Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi. Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Det anslås at 3-6% af den voksne danske befolkning udvikler kliniske tegn på lumbalt rodtryk i et sådant omfang, at de søger hjælp hos læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Patientgruppen er hårdt ramt af smerter, og lidelsen medfører i betydeligt omfang sygemelding. Til gængæld er prognosen relativt god. Behandlingstiltag til disse patienter varierer meget afhængig af, hvilken behandler patienten ser, og hvilken region, patienten bor i. I forhold til de svære smerter patienten har, de samfundsøkonomiske omkostninger og den usikkerhed, der tilsyneladende hersker på området omkring valg af behandling og hvornår, er der indlysende grunde til at kortlægge den videnskabelige evidens på området. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Denne retningslinje skal omfatte personer med akut opståede tegn på lumbal rodpåvirkning (bensmerter, kraftnedsættelse i ben, føleforstyrrelse) og ikke længerevarende smertetilstande. Ligeledes omfatter retningslinjen udelukkende håndtering i primærsektoren og konservativ behandling i rygcentre og ambulatorier. Der er fokus på den ikke-kirurgisk og ikke-medicinsk behandling. Patient: (lumbal rodpavirkning): Hvordan er det naturlige forløb for denne lidelse? Hvad er indikatorer for kirurgisk behandling og hvornår skal denne overvejes? Intervention: Hvilke typer behandling kan være indiceret ved akut opstået lumbal rodpåvirkning? Hvad er effekten af de traditionelt applicerede behandlingsformer til akut opstået lumbalt rodtryk? Comparison: Forskellige interventioner sammenlignes med det naturlige forløb (vent og se) og/eller ingen behandling. Outcome: Sygemelding, nedsat funktion på arbejde og i fritiden, smerte, begrænsninger i hverdagen.

18 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? En klinisk retningslinje på området vil sikre en landsdækkende ensartet indsats overfor patienter med lumbal rodpåvirkning. Desuden vil den kunne medvirke til at afklare forskellige aktørers roller på området, og dermed sikre en mere ensartet information til patientgruppen som helhed. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer. Desuden relevante fagpersoner på rygcentre og ambulatorier samt speciallæger i neurologi. Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Ja, monofaglig klinisk retningslinjer for kiropraktorpraksis Kontaktperson: Navn: Per Kjær Titel/funktion: Lektor, underviser og forsker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet pkjaer@health.sdu.dk Dato: 7. november 2013

19 8. Lungefysioterapi til respiratoriske komplikationer Titel på emneforslaget Lungefysioterapi til respiratoriske komplikationer* hos senhjerneskadede patienter, samt patienter med Guillian Barré syndrom. *= atelektaser, pneumonier og sekretophobning Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi (tidl. Neurologisk Faggruppe) specialebærende selskab under. Ca voksne får årlig konstateret en svær erhvervet hjerneskade. Størstedelen af disse patienter forbliver plejekrævende og med brug for ekstern støtte for at klare sig i hverdagen fremover. Patientgruppen overflyttes fra intensiv afdeling på akut hospital til tidlig neuro-rehabilitering på sekundært hospital og eventuelt videre i kommunalt eller regionalt regi. Patientgruppen: De er ofte somatisk og kognitivt dårlige. De har sekretproblemer, dysfagiproblemer og kan fortsat være respiratorisk påvirkede. Flere har i akutforløbet været respiratorbehandlet og mange har trachealtuber. Grundet ovenstående kan mange patienter ikke medvirke/ samarbejde til aktive hoste/ respirationsøvelser eller selv mobilisere sig ud af sengen. Patienterne er i risiko for at udvikle infektioner i respirationsvejene. Det er f.eks. påvist at den enkelte patients rehabiliteringspotentiale forringes ifm. temperaturforhøjelse. Flere af ovenstående behandlingsinterventioner kan opleves som ubehagelige for patienten. Nogle behandlingsinterventioner kræver højrisiko apparatur, hvor der skal tages højde for patientsikkerheden. Behandlingsmetoderne er ressourcetunge både tidsmæssigt, personalemæssigt og økonomisk (instrumentelle og normerings-udgifter), hvorfor det er væsentligt at kende effekten af disse på denne patientgruppe.

20 Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Patienter med erhvervet hjerneskade og Guillian Barré syndrom. Ca patienter årligt får en svær erhvervet hjerneskade. Patienter med erhvervet hjerneskade og patienter med Guillian Barré syndrom som har respiratoriske problemer. Tværsektorielt fokus på evidensbaseret behandling af de respiratoriske problemstillinger - fra akutforløb på intensiv afsnit til rehabiliteringshospital og videre i kommunalt regi. Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Hvilken evidens er der for behandlingsinterventioner* ift. at hindre atelektaser, undgå sekretophobning og forebygge pneumoni hos senhjerneskadede patienter samt patienter med Guillian Barré syndrom? (*Cpap, PEP, Bi-pap, RMT, Cough Assist og positionering) Intervention: Der anvendes flere behandlingsinterventioner, som ikke er belyst nationalt ift. evidensniveau, intensitet/dosering. Der anvendes i dag store ressourcer organisatorisk og økonomisk på at hindre disse respiratoriske komplikationer. Patienterne får interventionerne uden, at der er belæg for evidensen bag dem. Indikation, virkning og bivirkning er belyst ift. andre patientgrupper og er for nuværende overført til denne patientgruppe. Comparison: Andre patientgrupper med tilsvarende respiratoriske komplikationer er bedre belyst ift. evidens og dosering. Outcome: Der er en klar formodning om, at en systematisk gennemgang af evidensen på området kan komme patienterne til gode indenfor følgende områder: Effektivisere og optimere behandlingsforløbet for patienterne (kortere indlæggelsestid), økonomisk besparelse ift. dyrt udstyr, mindske personaleressourceforbruget og derved frigive tid til øget patientomsorg. Hvis der kortlægges evidensgrad og effekt af given dosering vil: - det daglige arbejde omkring senhjerneskadede patienter med respiratoriske problemer kunne optimeres og målrettes, således at personaleressourcerne bliver anvendt meget mere effektivt - patienten udsættes ikke for unødig behandling ud fra antagelser om effekt

21 Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Retningslinjen skal anvendes af læger, fysioterapeuter og sygeplejefagligt personale. Den skal anvendes tværsektorielt - dvs. fra akut hospital til sekundært hospital (rehabiliteringshospital) til kommunalt og regionalt regi (vedvarende respiratorisk behandling på plejehjem og andre døgnbaserede institutioner for senhjernekadede patienter) Indenfor det respiratoriske område til senhjerneskadede patienter findes der kliniske retningslinjer flere steder i Danmark (Region Nord, Rigshospitalet, Glostrup/Hvidovre Hospital, Hammel Neurocenter m. fl.), men disse er ikke evidensbaserede. Nej. Der er igangværende arbejde med revision af retningslinjer på området på Rigshospitalet og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Glostrup/Hvidovre Hospital har i 2012 revideret deres retningslinje for Cpap og Cough Assist (disse er ikke evidensbaserede). Der er et tværgående samarbejde imellem Rigshospitalet, Glostrup/Hvidovre Hospital og Hammel Neurocenter ift. dette emne. Der findes beskrivelser af området i MTV - senhjerneskadede og forløbsbeskrivelser indenfor neurorehabilitering fra SST, men disse beskriver ikke ovenstående evidensgrad og dosering ift. effektområde. Kontaktperson: Navn: Sine Secher Mortensen, specialeansvarlig fysioterapeut Regionshospitalet Hammel Neurocenter. sinemort@rm.dk Medforfattere: Mette Trane, specialeansvarlig sygeplejerske Simone Kellenberger, udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator Dato: 24. oktober 2013

22 9. Postoperativt Vævsheling og Patienthåndtering Titel på emneforslaget Vævs helingsproces Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Heidi Eirikstoft, Faggruppen Mekanisk Diagnostik og Terapi, McKenzie Institut DK Retningslinjer for håndtering efter forskellige operationer er vidt forskellig. Ved Brissement af knæ i narkose: anbefales der intensiv træning flere gange dagligt i form af passiv mobilitetstræning i kinetec maskine og passiv overpres samt mobilisering i yderstilling af leddet ved fysioterapeut. Hvordan passer denne behandlingsform ind i forhold til helingsprocessen?. Knæ alloplastik: der anbefales, at de som minimum kan flektere grader 2 post operative dag. Skulder operationer: Bankarth regime anbefaler fixeret mitella i minimum 3-6 uger - derefter forsigtige passive øvelser indenfor smertegrænsen. Der er således lille konsensus (om nogen) i forhold til, hvor meget belastning væv kan påføres efter en operation. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Vævstolerance i akut/subakut fase efter operative indgreb Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Helingsprocessens indflydelse på vævs tolerance og belastningsevne efter en skade. Hvad er optimal håndtering i forbindelse med akut traume og/eller operation. Kan symptomatisk og mekanisk respons guide læger, fysioterapeuter, sygeplejersker i forhold til vejledning - håndtering - og træning under helingsproccessen.

23 Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Konsensus på området med udgangspunkt i evidens. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Emnet er relevant for læger, fysio- ergoterapeuter, sygeplejersker Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Nej Intet kendskab Intet kendskab Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Kontaktperson: Navn: Heidi Eirikstoft Titel/funktion: Fysioterapeut Dip MDT info@mckenzie.dk Dato:28. okt. 2013

24 10. Udredning af den geriatriske patient/borger Titel på emneforslaget Udredning af den geriatriske patient/ borger Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Geronto Geriatrisk Fagforum Dansk Selskab for fysioterapi i gerontologi og geriatri pr Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. I både region og kommune er en stor del af patienterne/borgerne geriatriske. Geriatriske borgere/patienter er kendetegnet ved at være komplekse, kan have flere konkurrerende lidelser samt have begrænsninger på aktivitet og deltagelsesniveau samt have begrænsninger på kropsfunktionsniveau samt på omgivelsesniveau. Udredningen af den geriatriske patient/borgers funktionsevne er ofte essentiel i relation til genoptræning og rehabilitering efter sygdom, ulykke eller længerevarende sengeleje og dermed tilbagevenden til habituel funktionsevne. Når vi både regionalt og kommunalt bruger mange ressourcer på operationer, mobilisering, rehabilitering og genoptræning er det relevant at sikre, at det sker på baggrund af en solid og struktureret udredning. Her er der ofte brug for at arbejde på tværs af sektorer, og dermed er det yderst relevant at have en national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje om udredning af den geriatriske patient/borger. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL 65 + patienter/borgere

25 Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Giver en grundig tværfaglig og tværsektoriel udredning af den geriatriske patient/borger et bedre grundlag for den tværfaglige sundhedsfaglige indsats og dermed en bedre funktionsevne hos borgeren? Hvilke elementer bør indgå i udredning af den geriatriske patient/borger? - Sygdomsmæssig udredning - Analyse på deltagelses- og aktivitetsniveau - Undersøgelse af kropsfunktioner - Undersøgelse ift. sygeplejefaglige problemområder - Vurdering af omgivelsesfaktorer, herunder medicin, bolig, hjælpemidler mv. - Ernæringsvurdering Hvilke tværsektorielle tests bør benyttes for at måle effekt og funktion? Bedre og mere sammenhængende forløb. Mulighed for at trække data tværsektorielt, idet der bliver brugt samme tests, undersøgelser og vurderinger. Sundhedsfagligt personale; læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, sosuassistenter, andet sundhedsfagligt personale. Ikke hvad vi kender til.

26 Kontaktperson: Navn: Line Krogh Elmer Titel/funktion: Fysioterapeut og medlem af bestyrelsen i Geronto Geriatrisk Fagforum. lrk@aarhus.dk Dato:

27 11. Uspecifik akut opstået lænderygbesvær Titel på emneforslaget Håndtering af personer med uspecifikt akut opstået lænderygbesvær som søger behandling i primærsektoren hos læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Lænderygbesvær er ifølge WHO den lidelse, som medfører flest år levet med funktionsbegrænsninger, uanset hvilket land man lever i (1). Sundhedsstyrelsen har opgjort de samlede udgifter til lænderygbesvær til DKK 16.8 milliarder årligt, heraf 5.6 milliarder til behandling (2). I Danmark har ca. halvdelen af den voksne befolkning haft smerter i lænderyggen indenfor det seneste år (3), og ca. en tredjedel inden for de seneste 14 dage (2). Ca praktiserende fysioterapeuter yder tilsvarende 15 millioner behandlinger årligt med en udgift for den offentlige sygesikring på mere end 800 millioner kroner (4). Halvdelen går formentlig til personer med muskuloskeletale lidelser. I tillæg udfører de ca. 400 kiropraktorer, som er beskæftiget i primærsektoren i Danmark årligt omkring 2 millioner behandlinger, heraf ca. halvdelen på patienter med LRB (5). Dertil kommer et betydeligt antal konsultationer hos praktiserende læge. Der er således tungtvejende samfundsøkonomiske grunde til at forsøge at forbedre indsatsen for patienter med lænderygbesvær, dels for at reducere de betydelige behandlingsudgifter, dels for at reducere voldsomme følgeudgifter til sygedagpenge og pensionering, udover naturligvis smertelindring og forbedring af livskvalitet for de mange ramte patienter. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Retningslinjen skal omfatte personer med uspecifikt akut mekanisk lænderygbesvær, hvor der ikke er tegn på alvorlig lidelse (såkaldte røde flag såsom tegn på nerverodpåvirkning, reumatisk lidelse, malignitet) eller kronisk langvarige smertetilstande.

28 Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Intervention: Hvilke typer behandling kan være indiceret ved akut opstået lænderygbesvær? Hvad er effekten af de traditionelt applicerede behandlingsformer til akut opstået lænderygbesvær? Comparison: Forskellige interventioner sammenlignes med det naturlige forløb (vent og se) og/eller ingen behandling. Outcome: Sygemelding, nedsat funktion på arbejde og i fritiden, smerte, begrænsninger i hverdagen. Hvilken effekt på praksis forventes? Hvilken forventet effekt på praksis vil udarbejdelsen af en retningslinje baseret på de foreslåede hovedspørgsmål have? En klinisk retningslinje vil kortlægge de mest hensigtsmæssige veje i behandlingssystemet og de mest hensigtsmæssige interventioner til patienter med akut opstået lænderygbesvær. Det vil blive mere klart, hos hvem og hvornår patienter skal søge hjælp og for de fagprofessionelle vil det være mere klart, hvilke interventioner, der forventeligt har størst effekt. Målgruppe Hvilke faggrupper og/eller organisationer retter den kliniske retningslinje sig mod? Er der eksisterende danske kliniske retningslinjer på området? Hvis ja, angiv hvem, der har udgivet retningslinjen, samt årstal for udgivelsen. Er der planlagte eller igangværende landsdækkende kliniske retningslinjer på området? Angiv, hvem der har planlagt eller er i gang med at udarbejde retningslinjer på området og hvornår retningslinjen forventes færdiggjort. Findes der relaterede danske aktiviteter på området? MTV, systematisk review, evalueringer, mv. Praktiserende fysioterapeuter, kiropraktorer og læger i primærsektoren. Nej Nej Lændesmerter og Kiropraktik 2004 (6) Klinisk vejledning for Undersøgelse og behandling af personer med lændesmerter 2004 (for praktiserende læger (7) MTV rapport om lænderygbesvær fra Statens institut for medicinsk teknologivurdering (8) og en evaluering heraf i 2006 (9). Klassifikationsrapport om lænderygbesvær (10) Det nationale indikatorprojekt: NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport 2011 (11)

29 Kontaktperson: Navn: Per Kjær Titel/funktion: Lektor, underviser og forsker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Dato: 7. november Murray CJ, Vos T, Lozano R, Naghavi M, Flaxman AD, Michaud C, et al. Disability-adjusted life years (DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, : a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study Lancet. [Research Support, N.I.H., Extramural Research Support, N.I.H., Intramural Research Support, Non-U.S. Gov't Research Support, U.S. Gov't, Non-P.H.S.] Dec 15;380(9859): Koch MB, Davidsen M, Juel K. De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark: Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Leboeuf-Yde C, Nielsen J, Kyvik KO, Fejer R, Hartvigsen J. Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A population-based study of 34,902 Danish twins years of age. BMC Musculoskelet Disord. 2009;10: Sundhedsstyrelsen. Sygesikring - kommunefordelt. Sundhedsstyrelsen; 2007 [updated 2007/09/28/; cited ]; Available from: 5. Kiropraktorforening D [cited November ]; Available from: kiropraktorforeningen.dk/.../kiropraktik%20i%20danmark% Biomekanik DSfKoK. Lændesmerter og Kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt Gravesen A, Jensen N, Lyng G. Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis. Klinisk vejledning: Dansk Selskab for almen medicin Statens Institut for Medicinsk T. Ondt i ryggen: Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv Sundhedsstyrelsen CfEoMT. Evaluering af udviklingen på rygområdet i Danmark København Kjaer P, Kongsted A, Petersen T, Larsen K, Skytte L, Ussing K, et al. Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Muskuloskeletal.dk: Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi august Kjær P. Det Nationale Indikatorprojekt, NIP Fysioterapi, Lænderygbesvær, Dokumentalistrapport

30 12. Uspecifik akut opstået nakkebesvær Titel på emneforslaget Håndtering af personer med uspecifikt akut opstået nakkebesvær som søger behandling i primærsektoren hos læge, fysioterapeut, kiropraktor eller speciallæge Forslagsstiller(e) Eksempelvis enkeltperson, selskab(er), organisation(er) Danske Fysioterapeuter Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi Baggrund for forslag af emne Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for relevans af ny national, tværfaglig og tværsektoriel klinisk retningslinje. Afgrænsning Hvilken patientgruppe? Evt. afgrænsning til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik af grå stær eller akut behandling af KOL Hvilke(t) hovedspørgsmål ønskes belyst i den nationale kliniske retningslinje? Angiv et eller flere hovedspørgsmål, som retningslinjen skal belyse. Gerne i PICO form (Patient/Population, Intervention, Comparison, Outcome) Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen of årsager til år levet med funktionsbesvær (1). Ifølge Sundheds og Sygelighedsundersøgelserne angiver over halvdelen af den voksne danske befolkning besvær med nakke og skuldre indenfor en 14-dages periode, heraf føler lidt over hver tiende sig meget besværet (2). De præcise udgifter til behandling af disse patienter er vanskelige at opgøre (3), men patienter med nakkebesvær udgør ca. 1/3 af de patienter, som ses i fysioterapeutisk praksis. En international Task force beskrev i 2008 konsekvenser og behandlingsmuligheder for denne patientgruppe (4), men der er ikke fremsat danske guidelines på den baggrund. Yderlige har et internationalt konsortium ICON netop publiceret resultaterne af en stor international kortlægning af nakkeproblemer (5). Disse resultater bør sammen med resultaterne fra den tidligere Task Force danne grundlag for formulering af kliniske retningslinjer for patienter som søger hjælp med nakkegener. Retningslinjen skal omfatte patienter, hvor følger efter traume (f.eks. piskesmæld) og alvorlig patologi er udelukket (nerverod påvirkning, reumatoid artrit, cancer) Patient: (Personer med uspecifikt nakkebesvær): Hvordan er det naturlige kliniske forløb? Hvordan er denne patientgruppes kontaktmønstre i forhold til behandling? Intervention: Hvilken yderligere effekt kan forventes ved de mest anvendte behandlingsformer (information, mobilisering/manipulation, øvelser/træning, andre manuelle teknikker såsom massage, elektroterapi og akupunktur)? Hvordan kan forventet behandlingseffekt øges ved at målrette behandling til særlige sub-grupper? Comparison: Interventioner sammenholdes med ingen intervention og det naturlige forløb Outcomes: Effekt vurderes I forhold til sygemelding, smerte og general funktion i hverdagen.