Min faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende.

Transkript

1 EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER Skriftlig evaluering af beretninger fra 2015 DATO: Den 4. januar 2016 Rigsrevisionen har ved skrivelse af 16. november 2015 anmodet mig om som medlem af Rigsrevisionens eksterne evalueringspanel at evaluere seks beretninger afgivet i Min faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende. De seks beretninger fra Rigsrevisionen, som jeg skal evaluere, er: - 8/2014. Beretning om integrationsindsatsen. -14/2014. Beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg. -15/2014. Beretning om politiets henlæggelse af straffesager. -18/2014. Beretning om staten som selskabsejer. -5/2015. Beretning om Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser. - 6/2015. Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. To af beretningerne er såkaldte smalle beretninger. Ud over beretningerne har jeg som grundlag for evalueringen af beretning 18/2014 modtaget et notat (tilrettelæggelsesnotat). I tilknytning til beretning 8/2014, beretning 14/2014, beretning 15/2014 og beretning 6/2015 har jeg fået udleveret et beretningsoplæg ( i to tilfælde betegnet designnotat ). Herudover har jeg til alle beretningerne modtaget et bilag med systematiske oversigter over mål og revisionskriterier (revisionstræ) udarbejdet af Rigsrevisionen. Der er stillet tre spørgsmål som udgangspunkt for evalueringen af hver beretning: 1) Er problemstillingen velbegrundet og relevant? 2) Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? 3) Er der en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Ud over at forholde mig til de ovennævnte spørgsmål vil jeg uden for rammerne af disse ( men med udgangspunkt i den enkelte beretning ) fremsætte nogle generelle bemærkninger om Rigsrevisionens arbejde. Disse generelle bemærkninger vil fremgå af de afsnit under behandlingen af de EVALUATOR: Karsten Revsbech 1/27

2 enkelte beretninger, hvor det er relevant. Endvidere indgår sådanne bemærkninger i denne evalueringsskrivelses afsluttende afsnit. Det skal tilføjes, at der i forbindelse med de tidligere års evalueringer blev lagt vægt på revisionskriterierne, f.eks. med følgende spørgsmål: Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? og Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner?. Revisionskriterierne fremgik og fremgår fortsat i væsentligt omfang af revisionstræerne. Der er imidlertid nu lagt op til, at revisionstræerne skal spille en mindre rolle for evalueringerne, der i stedet skal rettes mere direkte mod beretningerne. Dette giver evalueringerne en lidt anden karakter end tidligere. Beretning: 8/2014 Beretning om integrationsindsatsen 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Formålet med den i beretningen omhandlede undersøgelse som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til er at vurdere, om Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og kommunerne i tilstrækkelig grad sikrer, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte modtager den integrationsindsats, som er fastlagt i integrationsloven. Med henblik på dette formål er der besvaret tre spørgsmål: -Er der en sikker registrering af de nyankomne udlændinge, der er berettiget til en integrationsindsats? -Iværksætter kommunerne i tilstrækkelig grad de indsatser, som følger af integrationsloven? -Følger Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i tilstrækkelig grad op på integrationsloven? Problemstillingen er velbegrundet og relevant. Det er af såvel menneskelige hensyn som samfundsmæssige grunde vigtigt, at integrationsindsatsen fungerer. Set fra samfundets vinkel vil en god integrationsindsats øge den samfundsmæssige sammenhængskraft. Hertil kommer, at behandlingen af emneområder, der skal varetages af flere myndigheder, ofte går i stå, fordi den ene myndighed løser sin del af behandlingen uden at interessere sig for, hvad der herefter sker med den samlede sag. Det er derfor væsentligt, at en overordnet kontrolmyndighed som Rigsrevisionen sætter fokus på et område, hvor sådanne problemer kan forekomme. 2/27

3 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Spørgsmålet om tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen giver rent teknisk anledning til en vis tvivl. I beretningen er der angivet et udtrykkeligt formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål. Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de delmål, der er angivet i revisionstræet og i beretningsoplægget, som knytter sig til undersøgelsen. Delmål 1 er herefter Understøtter ministerierne i tilstrækkelig grad kommunernes integrationsindsats? og delmål 2 har følgende indhold: Gennemfører kommunerne en tilfredsstillende integrationsindsats?. Delmålene passer tydeligt sammen med undersøgelsens formål, der er om ministerier og kommuner i tilstrækkelig grad sikrer, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte modtager den integrationsindsats, som er fastlagt i integrationsloven. Integrationsindsatsen påhviler primært kommunerne, mens ministerierne har en understøttende funktion, hvilket afspejles i de to delmål. Der er en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analyse. Formålet ( og delmålene ) har hvad der forekommer meget relevant - nær tilknytning til integrationsloven 1, som også nævnes direkte i formålsangivelsen. I afsnittet om baggrund ( afsnit 1.2, s. 4ff. ) redegøres for hovedpunkter i integrationsloven og i afsnit 3 og 4 analyseres en række oplysninger vedrørende kommuner og ministerier med henblik på at vurdere, om disse myndigheder lever op til deres forpligtelser efter integrationsloven mv. Det er nærliggende, at der inden analyserne i afsnit 3 og 4 foretages en vurdering i afsnit 2 af, om personregistreringen af nyankomne udlændinge, der er et fundament for myndighedernes arbejde i relation til integrationsloven, er i orden. Det skal fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 2 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. De anførte revisionskriterier lægger sig (naturligt) op ad integrationsloven mv., hvilket giver analysen og dens sigte en særlig styrke, idet den antager karakter af en generel kontrol med, om loven og intentionerne bag den efterleves af myndighederne. 1 Se også s. 8 ( punkt/afsnit 18 ). 2 Se beretningens s. 8. 3/27

4 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analyserne ) er i overensstemmelse med dens formål - rettet mod en vurdering af, om de relevante myndigheder lever op til integrationsloven. Konklusionerne indeholder svar herpå. Endvidere er der en relevant konklusion på vurderingen i afsnit 2 af, om personregistreringen af nyankomne udlændinge er i orden. Konklusionerne, der indeholder kritik af myndighederne ( bl.a. konklusionerne s. 2 f), er velbegrundede, idet analyserne viser, at lovgivningen ikke efterleves, bl.a. på grund af et utilstrækkeligt datagrundlag. 4. Generelle bemærkninger til beretningen Den her behandlede beretning ( 8/2014 ) indeholder mange positive elementer. Den retter søgelyset mod et svagt punkt i den offentlige forvaltning i form af et område, hvor behandlingen skal varetages af flere myndigheder, og hvor der ofte vil opstå koordinationsvanskeligheder og usikkerhed om, hvem der gør hvad. Beretningen tager et naturligt udgangspunkt i lovgivningens krav, som revisionskriterierne bygges op omkring. Herved fremkommer svar på et nærliggende spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen overholdes. Samtidig er opmærksomheden rettet mod tekniske forhold, som kan føre til en manglende efterlevelse af loven. Disse tekniske forhold er en utilfredsstillende personregistrering af nyankomne udlændinge. Beretningen er også interessant derved, at en så klart inddrager kommunerne ( der som udgangspunkt ikke er undergivet Rigsrevisionens kontrol ) og retter en relativt skarp kritik imod disse og deres integrationsindsats, 3 som ikke i alle tilfælde lever op til lovgivningens krav. 4 Jeg har endvidere hæftet mig ved, at der som indledning til undersøgelsen af ministeriernes opfølgning på integrationsloven ( afsnit 4, pkt. 85, s. 30 øverst ) tages udgangspunkt i en bemærkning fra Statsrevisorerne om, at ministeren har en almindelig pligt til at følge, om hensigten med lovgivningen opfyldes. Jeg er meget enig i denne bemærkning, som 3 Se også denne evalueringsskrivelses afsluttende afsnit. 4 Kritikken medførte, at formanden for KLs arbejdsmarkedsudvalg følte sig foranlediget til at forsvare kommunerne offentligt med henvisning til, at de er pressede, jf. Morgenavisen Jyllands-Posten, den 26. februar 2015, s /27

5 med fordel kan udbygges til en mere generel redegørelse for ministerens generelle pligt til at følge med i andre myndigheders overholdelse af lovgivningen og intentionerne bag denne inden for ministerens ressort. Denne pligt er helt afgørende for Rigsrevisionens undersøgelser, der uanset hvilken myndighed, der i øvrigt undersøges ofte i sidste ende ( også ) vil rette søgelyset mod ministeren. Endelig skal det ( vedrørende denne og andre beretninger ) fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 5 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. Endvidere redegøres der for den anvendte metode og den nærmere afgrænsning af undersøgelsen. 6 Det nævnte uddybes i et bilag ( bilag 1 ), som indgår i beretningen, hvor der også er et bilag ( bilag 2 ), hvor der redegøres for den stikprøve, som Rigsrevisionen har taget af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til brug for undersøgelsen. Ved disse oplysninger om, hvorledes undersøgelsen er foretaget, bevæger Rigsrevisionen sig et skridt bort fra det postulerende præg, som jeg tidligere har nævnt, at Rigsrevisionens beretninger måske kan have. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Tilfredsstillende X Ikke tilfredsstillende Beretning: 14/2014 Beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Beretningen, som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til, 7 drejer sig om aktstykker vedrørende investeringsprojekter. Et aktstykke er en bevillingsansøgning fra et ministerium til Folketingets Finansudvalg i løbet af finansåret. Vedrørende investeringsprojekter træffer Finansudvalget med aktstykkerne den endelige beslutning om, hvorvidt staten skal investere penge og dermed igangsætte f. eks. større projekter. Finansudvalget har i sin beretning om udvalgets arbejdsform mv. skrevet, 5 Se beretningens s Beretningens s Se beretningens s. 1. 5/27

6 at sagsfremstillingen i aktstykkerne skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget. De konkrete krav til aktstykkernes form og indhold er fastsat i budgetvejledningen. 8 Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om fagministerierne og Finansministeriet sikrer, at aktstykkerne om investeringsprojekter opfylder budgetvejledningens krav. Med henblik på at foretage denne vurdering har Rigsrevisionen besvaret tre spørgsmål i beretningen: -Opfylder aktstykkerne om investeringsprojekter budgetvejledningens krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af aktstykkerne? -Udarbejder Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet aktstykkerne i overensstemmelse med budgetvejledningens krav til oplysninger om investeringsprojekter? -Gennemgår Finansministeriet, om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav til oplysninger om investeringsprojekter? 9 Den problemstilling, som formålsangivelsen for undersøgelsen indeholder, er velbegrundet og relevant, idet grundlaget for Finansudvalgets beslutninger om statens investeringsbeslutninger naturligvis skal være i orden ikke mindst fordi disse beslutninger spiller en væsentlig rolle i det danske bevillingssystem, ligesom der kan være tale om forholdsvis store beløb. Det kan dog som en kritisk bemærkning tilføjes til ovenstående, at undersøgelsen kan forekomme lidt for begrænset, når der alene lægges op til en kontrol af, om budgetvejledningens krav opfyldes. Det synes umiddelbart lige så relevant at undersøge, om budgetvejledningen i sig selv er tilfredsstillende på de relevante punkter. Samlet set er det min vurdering, at problemstillingen er velbegrundet og relevant. 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Ligesom det er tilfældet i forbindelse med flere af de øvrige beretninger skal jeg anføre, at spørgsmålet om tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen rent teknisk giver anledning til en vis tvivl. 8 Se beretningen fra Rigsrevisionen s Se beretningens s. 2 6/27

7 I beretningen er der angivet et udtrykkeligt formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål og i revisionstræet ( der indgår i Rigsrevisionens notat af 2. oktober 2014 ) anvendes udtrykket delmål ( hvad der ikke nødvendigvis er det samme som delformål ). Jeg går imidlertid ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de nævnte delmål, der er angivet i revisionstræet, som knytter sig til undersøgelsen. Delmål 1 er Opfylder aktstykkerne Budgetvejledningens krav til oplysninger om investeringsprojektet?, delmål 2 er Sikrer fagministerierne, at oplysningerne om større investeringsprojekter i aktstykker opfylder kravene i Budgetvejledningen? og delmål 3 er Sikrer Finansministeriet, at oplysningerne om større investeringsprojekter i aktstykker opfylder kravene i Budgetvejledningen?. Delmålene passer sammen med undersøgelsens formål, der er at vurdere, om fagministerierne og Finansministeriet sikrer, at aktstykkerne om investeringsprojekter opfylder budgetvejledningens krav. Der er tale om en både interessant, relevant og klar undersøgelse med et tydeligt fokus. Det skal fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 10 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. De anførte revisionskriterier kan ikke lægge sig op ad en lovgivning, da de angår hensigtsmæssighedsadfærd. I stedet er de med god grund opbygget omkring budgetvejledningens krav. 11 Analysen følger formålet, delmålene og revisionskriterierne. Som det fremgår, tages der ved undersøgelsen udgangspunkt i budgetvejledningen og herefter gennemgås systematisk de problemfelter, som delmålene lægger op til, dvs. om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav (afsnit 2 ), fagministeriernes udarbejdelse af aktstykker ( afsnit 3 ) og Finansministeriets behandling af aktstykker ( afsnit 4). Analysen bygger på 112 aktstykker, som udgør samtlige aktstykker om anlægsprojekter, anskaffelser og byggerier, som Finansudvalget godkendte i perioden januar 2011 september 2014 fra de i sammenhængen mest relevante ministerier, hvilket må betegnes som et bredt og solidt grundlag for analysen. 12. Samlet kan spørgsmålet i overskriften om tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen besvares bekræftende. 10 Se beretningens s Se beretningens s. 5(???) Beretningens s. 1 og 5. 7/27

8 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analyserne ) er i overensstemmelse med dens formål - rettet mod en vurdering af, om fagministerierne og Finansministeriet sikrer, at aktstykkerne om investeringsprojekter opfylder budgetvejledningens krav. Konklusionerne indeholder tydelige svar herpå. Det skal dog nævnes, at mens analysen helt overvejende drejer sig om, hvorvidt aktstykkerne lever op til budgetvejledningens krav ( og ikke om budgetvejledningen er tilfredsstillende ), indeholder konklusionen en delvis kritik af budgetvejledningen. I beretningen, side 2 nederst anføres således: På den baggrund finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet bør gennemgå budgetvejledningens krav til oplysninger i aktstykkerne for at sikre, at disse fortsat er relevante og i overensstemmelse med praksis. Samtidig bør Finansministeriet overveje, om kravene bør være mere entydige, og om det også er relevant at redegøre for totaløkonomiske vurderinger i aktstykker om anskaffelser. Finansministeriet har tilkendegivet, at ministeriet i forbindelse med næste opdatering af budgetvejledningen vil skabe større overensstemmelse mellem kravene til og praksis for udformningen af aktstykker. For så vidt er der ikke en fuldstændig sammenhæng mellem analyse og konklusioner. Dette er dog på ingen måde et reelt problem, idet det citerede blot kan opfattes som en måde, hvorpå der kan gøres en indsats for at rette op på de mangler, som er konstateret ved aktstykkerne. Konklusionerne er samlet set velbegrundede ud fra materiale og analyser. 4. Generelle bemærkninger til beretningen Den her behandlede beretning ( 14/2014 ) må betegnes som et godt initiativ fra Rigsrevisionens side, idet grundlaget for Finansudvalgets beslutninger om statens investeringsbeslutninger naturligvis skal være i orden hvad man muligvis ikke umiddelbart er opmærksom på som et problem. Den opgave, som Rigsrevisionen har givet sig selv, kunne imidlertid have været bredere, således at den ikke alene skulle foregå inden for en 8/27

9 ramme, som består af budgetvejledningens krav, men også kom til at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt budgetvejledningen er hensigtsmæssig og tilfredsstillende. Relevansen af en sådan lidt bredere undersøgelse understreges af, at det i hovedkonklusionen side 2, nederst, er en (lettere) indirekte ( til dels underforstået ) kritik af budgetvejledningen. Den undersøgelse, som beretningen indeholder, er ( også ) interessant derved, at Rigsrevisionen, der selv har taget initiativ til undersøgelsen, ved undersøgelsen kommer forholdsvis tæt på Folketingets arbejde, idet det eventuelt kan hævdes, at det er Folketingets opgave at kontrollere, om det materiale, som det modtager til brug for sine beslutninger er tilfredsstillende og at andre kontrollerende myndigheder ikke på eget initiativ skal forholde sig officielt til dette. Jeg har i øvrigt som et positivt forhold hæftet mig ved, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 13 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. Endvidere redegøres der for den anvendte metode og den nærmere afgrænsning af undersøgelsen. 14 Det nævnte uddybes i et bilag ( bilag 1 ), som indgår i beretningen, hvor der også er et bilag ( bilag 2 ), hvor der redegøres i oversigtsform for de 112 aktstykker, som indgår i undersøgelsen. Ved disse oplysninger om, hvorledes undersøgelsen er foretaget, bevæger Rigsrevisionen sig i denne beretning i lighed med de øvrige beretninger, som jeg har evalueret i år - et skridt bort fra det postulerende præg, som jeg tidligere har nævnt, at Rigsrevisionens beretninger måske kan have. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Tilfredsstillende X Ikke tilfredsstillende Beretning: 15/2014 Beretning om politiets henlæggelse af straffesager 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Beretningen ( 15/2014 ) ligger i forlængelse af beretning 9/2013 om straffesagskæden ( der indgik i min foregående evaluering af januar 2015 ), som viste, at politiet henlagde ca. en fjerdedel af alle anmeldel- 13 Se beretningens s Beretningens s /27

10 ser, og at det kunne være uklart for den forurettede, om sagen var blevet henlagt. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet efterlever retsplejeloven og Rigsadvokatens retningslinjer, når politiet henlægger straffesager. Beretning 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager er en såkaldt smal beretning. Denne type af beretning bygger på samme revisionskriterier og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger. Forskellen består i, at en smal beretning har en snævert afgrænset problemstilling, dvs. at der i en smal beretning kun skal være ét formål og ingen delformål. 15 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen af politiets henlæggelse af straffesager. Problemstillingen er velbegrundet og relevant. Behandlingen af anmeldelser har væsentlig betydning for borgernes ( især for den forurettedes og anmelderens ) retsfølelse og retssikkerhed. Da politiets samtidig har vide beføjelser på dette område ( bl.a efter retsplejelovens 749, stk. 1, hvorefter politiet kan afvise en indgivet anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede efterforskning ), er det vigtigt, at en kontrollerende enhed som Rigsrevisionen forholder sig til området for at sikre, at praksis er rimelig og ikke bliver præget af vilkårlighed, og at berørte borgere også i øvrigt får den behandling, som de har krav på. Undersøgelsen er også relevant, fordi det er en væsentlig sideproblemstilling, som Rigsrevisionen blev opmærksom på ved gennemførelse af en større undersøgelse (beretning 9/2013 om straffesagskæden ). Det er naturligt at følge op med smal undersøgelse det følgende år. Der er tale om en undersøgelse med et borgerrelevant indhold, hvilket er et undersøgelsesindhold, som Rigsrevisionen i de seneste år har lagt vægt på fremme. 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Som nævnt er beretning 15/2014 en smal beretning, der karakteriseres ved, at den har en snævert afgrænset problemstilling, hvorfor der kun er ét formål og ingen delformål. Spørgsmålet i relation til den foreliggende beretning er derfor alene, om der en sammenhæng mellem formål og analyse. 15 Jf. Rigsrevisionens skrivelse af 19. november 2014 og skrivelse af 16. november 2015 ( s. 2 ) til undertegnede. 10/27

11 Retsplejelovens 749 har følgende ordlyd: 749 Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. Stk. 2. Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse. Er sigtelse rejst, finder bestemmelserne i 721 og 722 anvendelse. Stk. 3. Afvises anmeldelsen, eller indstilles efterforskningen, underrettes den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende. Det samme gælder andre, der må antages at have en rimelig interesse heri. Afgørelsen kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 10. Ud fra en mere formel betragtning er der ikke en fuldstændig sammenhæng mellem formål og analyse. Formålet med undersøgelsen er som nævnt at vurdere, om politiet efterlever retsplejeloven og Rigsadvokatens retningslinjer, når politiet henlægger straffesager. Som det fremgår, stiller retsplejeloven ( 749 ) ikke særligt præcise krav til politiet i forbindelse med henlæggelser af straffesager, men overlader politiet et relativt vidt skøn ( hvis der ikke findes grundlag ). Det er derfor begrænset, hvad der kan henvises til af lovgivningsmæssige krav i denne sammenhæng. Analysen angår politiets efterlevelse af retsplejeloven ( herunder fremgangsmåden fastsat i retsplejelovens 749, stk. 3 ) og af Rigsadvokatens retningslinjer, men som supplement hertil analyseres i realiteten også rimeligheden og relevansen af politiets prioriteringer og grundlaget herfor, når politiet benytter sig af muligheden for at henlægge straffesager, ligesom forskelle kontra ensartethed i praksis hos politikredsene undersøges. Efter min opfattelse er det særdeles positivt, at Rigsrevisionen i sin analyse medtager det nævnte om rimeligheden og relevansen af politiets prioriteringer og grundlaget herfor, idet Rigsrevisionen i kraft af sin adgang til forvaltningsrevision ( der bl.a. omfatter hensigtsmæssighedsspørgsmål ) har særlige muligheder for at forholde sig til disse vigtige emner - muligheder, der er bedre end, hvad der gælder for andre kontrollerende myndigheder, som typisk vil være bundet til en mere begrænset kontrol, der vil præges af rene legalitetsspørgsmål og en tilba- 11/27

12 geholdenhed over for den kontrollerede myndigheds ( her politiets ) skøn. Tager man udgangspunkt i en lettere tilrettet formålsangivelse for undersøgelsen i beretningen, således at denne omfatter såvel politiets efterlevelse af retsplejeloven og Rigsadvokatens retningslinjer som rimeligheden og relevansen af politiets prioriteringer og grundlaget herfor i forbindelse med henlæggelse af straffesager, er der en god sammenhæng mellem formål og analyse. I relation til spørgsmålet om orientering af den forurettede om henlæggelse af sagen er der en klar sammenhæng mellem undersøgelsens formål og analysen. Det er et lovkrav, at den forurettede m. fl. skal underrettes, hvis anmeldelsen afvises eller efterforskningen indstilles, jf. retsplejelovens 749, stk. 3, og det er naturligvis meningen, at denne underretning skal være korrekt, relevant og forståelig. Rigsrevisionen har undersøgt, hvorvidt politiet lever op til dette, bl.a. ved at Rigsrevisionen har inddraget Dansk Sprognævn. 16 Rigsrevisionen kunne her have hentet yderligere inspiration til undersøgelsen i forvaltningslovens 24 om indholdet af begrundelser fra forvaltningsmyndigheder, eventuelt kombineret med normer for god forvaltningsskik. Der er i undersøgelsen inddraget samlede tal for landet som helhed, eksempelvis en konstatering af, at politiet modtager ca. 1 mio. anmeldelser hvert år og henlægger ca straffesager om året. 17 Herefter går undersøgelsen i dybden med fire udvalgte politikredse og fire udvalgte kriminalitetstyper: Indbrud, tyveri, voldtægt og økonomisk kriminalitet. De pågældende politikredse er udvalgt med henblik på at afspejle geografisk placering og størrelse. Rigsrevisionen har holdt møder med politikredsene og gennemgået tilfældigt udvalgte straffesager i hver politikreds. 18 Det er klart, at Rigsrevisionen ikke kan undersøge alle sager, og udvalget af kriminalitetstyper og sager fremstår som gennemtænkt og repræsentativt. Det er i den forbindelse positivt, at Rigsrevisionen tydeligt har gjort rede for sin metode og udvælgelse af sager mv. 19 Der er i undersøgelsen i overensstemmelse med dennes formål - også et relevant fokus på overholdelse Rigsadvokatens retningslinjer Se bl.a. beretningens s Se bl.a. beretningens s Se beretningsens s Se beretningens s Se eksempelvis beretningens s /27

13 Det skal fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 21 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. De anførte revisionskriterier er dog forholdsvis generelle, men kan næppe være andet ud fra undersøgelsens formål. 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. En væsentlig del af undersøgelsen vedrører efterlevelse af lovgivningen og retningslinjer, ensartethed i praksis, underretning om henlæggelser, og konklusionerne indeholder svar på disse problemstillinger. Analysen giver et klart billede af, hvorledes politiet prioriterer på området. Hovedkriteriet er kriminalitetens alvor. 22 Konklusionerne virker velbegrundede ud fra det materiale mv., som præsenteres i beretningen. 4. Generelle bemærkninger til beretningen Der er tale om en velgennemført undersøgelse af et emne, som er meget borgerrelevant. Formålsangivelsen kunne have været udbygget lidt, idet undersøgelsen reelt angår andet end blot spørgsmålet om efterlevelse af retsplejeloven og retningslinjer fra Rigsadvokaten. Rigsrevisionen kunne måske have sat mere fokus på, om det er acceptabelt, at hele 90 pct. af alle indbrudssager og 75 pct. af alle tvverisager henlægges 23 ( hvilket så vidt vides har givet kritik fra ramte personer ). Det er positivt, at Rigsrevisionen efterlyser ensartethed og retningslinjer vedrørende henlæggelser mv., men det må ikke overses, at retsplejeloven i visse henseender lægger op til, at der skal udøves et konkret skøn i denne sammenhæng. Bestræbelser på ensartethed og kommende fælles retningslinjer må respektere dette og må give plads til et sådant skøn. Undersøgelsen er et glimrende eksempel på værdien af såkaldt smalle beretninger, idet den vedrører et afgrænset emne, som Rigsrevisionen 21 Se beretningens s Se beretningens s Se beretningens s /27

14 er blevet opmærksom på i forbindelse med en større undersøgelse af et bredere emne. Det er værdifuldt, at der med fænomenet smal beretning er mulighed for at behandle et sådant afgrænset emne, som ellers ikke ville blive undersøgt. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Tilfredsstillende X Ikke tilfredsstillende Beretning: 18/2014 Beretning om staten som selskabsejer 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Beretningen drejer sig om, hvordan staten forvalter sit ejerskab af selskaber. Den undersøgelse, som beretningen indeholder, er igangsat på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Finansministeriet og de ministerier, der står som ejere af selskaberne, har organiseret og tilrettelagt styringen af de statslige selskaber, så den understøtter, at de samfundsmæssige opgaver løses, samtidig med at selskaberne har en effektiv forretningsmæssig drift. 24 Med henblik på at foretage denne vurdering har Rigsrevisionen undersøgt følgende tre forhold: -Har Finansministeriet udarbejdet klare og dækkende rammer, som kan lægges til grund for selskabsdannelser og ved udøvelsen af ejerskabet? -Har ejerministerierne med udgangspunkt i Finansministeriets rammer tilrettelagt en hensigtsmæssig styring af de samfundsmæssige opgaver og den forretningsmæssige drift i udvalgte selskaber? -Fører ejerministerierne og tilsynsmyndighederne et dækkende tilsyn med udvalgte selskabers samfundsmæssige opgaver og forretningsmæssige drift? Beretningens s Se beretningens s /27

15 Undersøgelsen drejer sig ikke alene om aktieselskaber, men også om selvstændige offentlige virksomheder ( bl.a Energinet.dk, DSB og Naviair ) og enkelte selvstændige forvaltningsenheder. 26 Problemstillingen for undersøgelsen er relevant for Rigsrevisionen, allerede fordi Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at foretage en sådan undersøgelse. Hertil kommer, at varetagelse af opgaver i selskabsform er en afvigelse fra den normale organisatoriske ramme for statsopgaver, hvorfor det må kræves, at der hos staten er en klar og tydelig bevidsthed om, hvad meningen med det enkelte selskab er, og at organiseringen og styringen svarer hertil herunder ikke mindst en klarhed vedrørende ministerens rolle. Dette bestyrkes af, at der er investeret forholdsvis store økonomiske midler i selskaber, hvor staten er ejer. Samlet set er det min vurdering, at problemstillingen er velbegrundet og relevant. 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Spørgsmålet giver rent teknisk anledning til en vis tvivl. I beretningen er der angivet et udtrykkeligt formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål. Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de delmål, som er angivet i revisionstræet, som knytter sig til undersøgelsen. Delmål 1 er Har Finansministeriet udarbejdet klare og dækkende rammer, som lægges til grund ved selskabs-/virksomhedsdannelser og ved udøvelsen af ejerskabet ( Er systemet på plads?), og delmål 2 har følgende indhold Har ejerministeriet/tilsynsmyndigheden tilrettelagt et målrettet og hensigtsmæssigt styrings-setup ved etableringen af udvalgte SOV ere og A/S ere?. Delmålene passer sammen med undersøgelsens formål, der er at vurdere, om Finansministeriet og de ministerier, der står som ejere af selskaberne, har organiseret og tilrettelagt styringen af de statslige selskaber, så den understøtter, at de samfundsmæssige opgaver løses, samtidig med at selskaberne har en effektiv forretningsmæssig drift. Delmålene passer dog ikke meget tydeligt sammen med formålet, som synes at gå på, om selskaberne mv. ( de enkelte selskaber ) konkret er organiseret og styret hensigtsmæssigt, mens delmålene snarere synes at tage sigte på de generelle rammer. Dette er dog uden betydning, da der er tale om en både interessant, relevant og klar undersøgelse med et tydeligt fokus. 26 Se bl.a. beretningens s. 5 og /27

16 Det skal fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 27 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. De anførte revisionskriterier kan ikke lægge sig op ad en lovgivning, da de angår hensigtsmæssighedsadfærd. I stedet er de med god grund opbygget omkring den statslige ejerskabspolitik, som fra januar 2004 til 2015 er beskrevet i publikationen Staten som aktionær. 28 De væsentligste revisionskriterier er i beretningen, s. 4, beskrevet således: Ifølge Staten som aktionær gælder det overordnede princip, at den relevante minister skal udvise et aktivt ejerskab. Det indebærer bl.a., at styringen af selskaberne er organiseret, så staten følger selskaberne og sikrer, at de er effektive og løser deres opgaver ud fra de sektorpolitiske målsætninger, Folketinget har besluttet. Rigsrevisionen har derfor lagt til grund, at Finansministeriet i ejerskabspolitikken bør sikre rammer, der gør ministerierne i stand til at agere som aktive ejere. Herudover har Rigsrevisionen lagt til grund, at ejerskabspolitikken bør indeholde en række styringsmæssige principper, der sikrer en vis ensartethed og gennemskuelighed i styringen af organisationer, der ligner hinanden. Analysen følger formålet og delmålene ( og de i beretningen anførte revisionskriterier ). Som det fremgår, tages der ved undersøgelsen udgangspunkt i publikationen Staten som aktionær. I afsnit 2 gives der med dette udgangspunkt en redegørelse for statens ejerskabspolitik. I den forbindelse omtales baggrunden for, at staten danner selskaber mv.(afsnit 2.2), centrale principper for styringen af de forskellige selskabsformer afsnit 2.3 ) og Folketingets mulighed for at følge med i udviklingen ( afsnit 2.4 ). Herefter analyseres i beretningens afsnit 3 et ( udvalg af ) de statslige selskaber mv. ud fra de principper, som er opstillet i afsnit 2. I afsnit 4 analyseres tilsynet med selskaberne, herunder valg af bestyrelser, tilsynet med selskabernes samfundsmæssige opgaver og tilsynet med selskabernes forretningsmæssige drift, hvorved analysen har en tydelig sammenhæng med formålet og delmålene for undersøgelsen. 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analyserne ) er i overensstemmelse med dens formål - rettet mod en vurdering af, om Finansministeriet og 27 Se beretningens s Se beretningens s. 2 ( margin ) og 4. 16/27

17 de ministerier, der ejer selskaberne, har organiseret og tilrettelagt styringen af de statslige selskaber, så den understøtter, at de samfundsmæssige opgaver løses, samtidig med at selskaberne har en effektiv forretningsmæssig drift. Konklusionerne indeholder tydelige svar herpå. Konklusionerne er velbegrundede ud fra materiale og analyser. 4. Generelle bemærkninger til beretningen Den her behandlede beretning ( 18/2014 ) er særdeles interessant og relevant. Det er dog også en vanskelig opgave, som Rigsrevisionen har skullet løse efter anmodning fra Statsrevisorerne, som har stillet seks brede spørgsmål. Der er i realiteten tale om en opgave, som kunne have karakter af et flerårigt forskningsprojekt. Det er imidlertid lykkedes Rigsrevisionen at konkretisere og operationalisere opgaven, så den er løst på bedste vis inden for relativt kort tid, bl.a. ved at tage udgangspunkt i publikationen Staten som aktionær. Jeg har endvidere hæftet mig ved, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 29 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. Endvidere redegøres der for den anvendte metode og den nærmere afgrænsning af undersøgelsen. 30 Det nævnte uddybes i et bilag ( bilag 1 ), som indgår i beretningen, hvor der også er et bilag ( bilag 2 ), hvor der redegøres for de 10 udvalgte selskabers formål og yderligere et bilag ( bilag 3 ), hvor der redegøres for datterselskaber og øvrige ejerandele i de 10 udvalgte selskaber. Ved disse oplysninger om, hvorledes undersøgelsen er foretaget, bevæger Rigsrevisionen sig i denne beretning i lighed med de øvrige beretninger, som jeg har evalueret i år - et skridt bort fra det postulerende præg, som jeg tidligere har nævnt, at Rigsrevisionens beretninger måske kan have. Det kan tilføjes, at der med undersøgelsen og beretningen selv om ikke alle selskaber mv. er inddraget i undersøgelsen - fremkommer en interessant generel viden om statens aktiviteter som selskabsejer. Alt i alt er der tale om en vanskelig gennemførbar, men vigtig undersøgelse, som er lykkedes, og som giver interessante resultater, og som lægger op til relevante forbedringer for staten som selskabsejer. 29 Se beretningens s Beretningens s /27

18 Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Tilfredsstillende X Ikke tilfredsstillende Beretning: 5/2015 Beretning om Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser 1.Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Beretningen, som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til, 31 drejer sig om, hvordan Patientombuddet arbejder med at skabe et centralt overblik over utilsigtede hændelser. Ved begrebet utilsigtede hændelser forstås i denne sammenhæng hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som har eller kunne have voldt skade på patienten. Hændelserne kan opstå i forbindelse med sundfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Det kan f. eks. være fejlbehandling på sygehuse eller medicineringsfejl i kommunale botilbud. Patientombuddet, som er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet, administrerer det rapporteringssystem, som utilsigtede hændelser bliver rapporteret i, og analyserer og formidler viden om utilsigtede hændelser. 32 Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Patientombuddet skaber et centralt overblik over utilsigtede hændelser, så der kan drages fuldt og sammenhængende udbytte af viden om disse, som kan omsættes til bedre sikkerhed til gavn for patienterne. 33 Beretning 5/2015 er en såkaldt smal beretning. Denne type af beretning bygger på samme revisionskriterier og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger. Forskellen består i, at en smal beretning har en snævert afgrænset problemstilling, dvs. at der i en smal beretning kun skal være ét formål og ingen delformål. 34 Problemstillingen er velbegrundet og relevant. Utilsigtede hændelser har betydelige negative konsekvenser for de involverede patienter, hvorfor forebyggelse af sådanne hændelser er vigtig. Hertil kommer, at 31 Se beretningens s Beretningens s Beretningens s Jf. Rigsrevisionens skrivelse af 19. november 2014 og skrivelse af 16. november 2015 ( s. 2 ) til undertegnede. 18/27

19 antallet af rapporterede utilsigtede hændelser er steget markant gennem de seneste år. 35 Det er derfor meget nærliggende, at Rigsrevisionen har taget problemstillingen om et centralt overblik over denne type af hændelser op til behandling. Der er tale om en undersøgelse med et borgerrelevant indhold, hvilket er et undersøgelsesindhold som Rigsrevisionen i de seneste år har lagt vægt på fremme. 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Som nævnt er beretning 15/2014 er en smal beretning, der karakteriseres ved, at den har en snævert afgrænset problemstilling, hvorfor der kun er ét formål og ingen delformål. Spørgsmålet i relation til den foreliggende beretning er derfor alene, om der en sammenhæng mellem formål og analyse. Der er en tydelig sammenhæng mellem formål og analyse. Formålet med undersøgelsen er som nævnt at vurdere, om Patientombuddet skaber et centralt overblik over utilsigtede hændelser, så der kan drages fuldt og sammenhængende udbytte af viden om disse. Analysen har klar sammenhæng hermed, idet den er koncentreret om, hvorvidt de oplysninger ( data ), som Patientombuddet får ind, egner sig til at finde frem til bl. a. årsager til utilsigtede hændelser. Hertil kræves andre og mere relevante kategoriseringer af oplysningerne. 36 Analysen er endvidere centreret om, hvorvidt det med Patientombuddets manuelle tilgang er muligt for Patientombuddet at analysere samtlige ( i 2014: ca ) rapporter, som indkommer - hvad det ikke er. 37 Det skal fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen 38 og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. De anførte revisionskriterier lægger sig op ad gældende lovgivning og andre regler samt lovforslagsbemærkninger, hvilket giver analysen og dens sigte en særlig styrke, idet den antager karakter af en generel kontrol med om loven og intentionerne bag denne efterleves af Patientombuddet. 35 Se beretningens s Beretningens s Beretningens s Se beretningens s.4. 19/27

20 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen er i overensstemmelse med dens formål - meget konsekvent rettet mod en vurdering af, om Patientombuddet skaber et centralt overblik over utilsigtede hændelser, så der kan drages fuldt og sammenhængende udbytte af viden om disse, som kan omsættes til bedre sikkerhed til gavn for patienterne. Konklusionerne indeholder svar herpå. Konklusionerne, der indeholder kritik af Patientombuddets håndtering af utilsigtede hændelser, 39 er velbegrundede, idet analyserne klart viser, at der kommer for lidt ud af de mange rapporteringer af utilsigtede hændelser i henseende til læring og udvikling af viden i sundhedsvæsenet om dette emne ( se dog næste afsnit, dvs. afsnit 4 umiddelbart nedenfor i denne evaluering). 4. Generelle bemærkninger til beretningen Det er karakteristisk, at Patientombuddet forsøger at opnå og udbrede viden om utilsigtede hændelser ved en kvalitativ tilgang til rapporteringerne baseret på en manuel gennemgang 40. Rigsrevisionen presser på i en anden retning, hvor der skal foretages en statistisk analyse og lign. Efter min vurdering er Rigsrevisionen her nok ved en ydergrænse for de krav, man kan stille. Det virker overbevisende, at opnåelse af viden fra bl.a. utilsigtede hændelser grundlæggende forudsætter, at man ved gennemgang af konkrete episoder kan leve sig ind i den situation, som forelå i forbindelse med den enkelte utilsigtede hændelse. På den anden side er der en nærliggende risiko for, at læringen bliver for tilfældig og spredt, hvis den alene baseres på en manuel gennemgang af et mindre udsnit af de rapporterede tilfælde. Det er derfor relevant og berettiget, at Rigsrevisionen presser på for at sikre, at andre analysemetoder, der kan skabe en mere omfattende og generel viden, også anvendes. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Tilfredsstillende X Ikke tilfredsstillende 39 Se beretningens s Beretningen s. 16, andet afsnit. 20/27

21 Beretning: 6 /2015 Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder 1. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Beretningen, som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til, 41 drejer sig ( som det fremgår af beretningens titel ) om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder er tilfredsstillende. Med henblik på at foretage denne vurdering har Rigsrevisionen besvaret to spørgsmål i beretningen: -Er SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder tilrettelagt tilfredsstillende? - Har SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder haft en tilfredsstillende virkning? 42 Den problemstilling, som formålsangivelsen for undersøgelsen indeholder, er særdeles velbegrundet og relevant. Det skyldes, at der på finansloven er fastsat et skattegabsmål, som det er meget nærliggende, at Rigsrevisionen som kontrolmyndighed følger op på. Hertil kommer, at det fremgår, at SKAT har opgjort små og mellemstore virksomheders manglende skattebetaling ( skattegabet ) til 8,8 mia. kr. i Ifølge SKATs seneste måling er regelefterlevelsen for små og mellemstore virksomheder faldet, og over halvdelen af disse virksomheder har fejl i selvangivelsen. Det nævnte skattegab er i sig selv stort, og der er en risiko for, at de ovenstående forhold kan føre til en forøgelse af skattegabet i de kommende år. Der er derfor særdeles god grund til, at Rigsrevisionen har taget problemstillingen op. Samlet set er det min vurdering, at problemstillingen er velbegrundet og relevant. 2. Er der en tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen? Ligesom det er tilfældet i forhold til flere af de øvrige beretninger, som er blevet forelagt mig til evaluering, giver spørgsmålet om tydelig sammenhæng mellem formål, delformål og analysen rent teknisk anledning til 41 Se beretningens s Se beretningens s. 1 21/27

22 en vis tvivl. I beretningen er der angivet et udtrykkeligt formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål. Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de spørgsmål, som er angivet på side 1 i beretningen ( og som er omtalt i afsnit 1 umiddelbart ovenfor ). 43 Herefter er delformål 1 Er SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder tilrettelagt tilfredsstillende? og delformål 2 Har SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder haft en tilfredsstillende virkning?. Delmålene passer sammen med undersøgelsens formål, der er at vurdere, om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder er tilfredsstillende. Delmålene er en tydelig specifikation af formålet, som deler spørgsmålet om tilfredsstillende kontrolindsats op i et spørgsmål om tilfredsstillende tilrettelæggelse og tilfredsstillende virkning. Analysen følger formålet og delmålene ( og de i beretningen anførte revisionskriterier ). I afsnit 2 er det bl.a. undersøgt, hvilke mål ( herunder skattegabsmålet på finansloven ), som SKAT arbejder ud fra, hvordan SKATs årlige planlægning for kontrolindsatsen er udformet, SKATs prioritering af indsatsen samt kontrollernes dækningsgrad - og der foretages en relevant resultatopgørelse på denne delundersøgelse i slutningen af afsnit 2. Herefter analyseres i beretningens afsnit 3 virkningen af SKATs kontrolindsats. Her bygger Rigsrevisionen i høj grad på SKATs egne evalueringer. Man kan spørge, om dette er helt tilfredsstillende, idet en kontrollerende myndighed ( her Rigsrevisionen ) umiddelbart forventes at foretage sin egen direkte evaluering. Imidlertid er der intet til hinder for, at et kontrolsystem bygger på den kontrollerede enheds egen kontol og evaluering. Dette er velkendt under begreber som egenkontrol ( f. eks. kendt på miljøbeskyttelsesområdet ) og selvevalueringer på andre områder, og den kontrollerende myndighed kan opnå en betydelig effekt med en relativt lille ressourceindsats ved at bygge på sådanne selvevalueringer mv. Det afgørende for effekten er, at den kontrollerende myndighed er i stand til kritisk at gennemgå og kommentere de pågældende selvevalueringer mv. Dette har Rigsrevisionen formået i den her behandlede beretning 6/2015, idet man på relevant måde kommenterer på SKATs forslag mv. ( f.eks. s. 19 nederst om strukturel respons ) under en synsvinkel, som er relevant i forhold til formål og delmål. 43 Det bemærkes, at de delmål, som kommer til udtryk i det tilsendte revisionstræ, og som kun er foreløbige, hvorfor de kan udvikles i løbet af undersøgelsen, ikke synes at være blevet de endelige delmål/delformål. 22/27

23 Sammenfattende har analysen en tydelig sammenhæng med formålet og delmålene for undersøgelsen. 3. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Analyserne er i overensstemmelse med undersøgelsens formål og delmål - meget konsekvent rettet mod en vurdering af, om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder er tilrettelagt tilfredsstillende, og om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder har haft en tilfredsstillende virkning. Analyserne har til formål at danne grundlag for et svar på de spørgsmål, som ligger i formål og delformål og konklusionerne indeholder tydelige svar på de pågældende spørgsmål. Konklusionerne, der indeholder kritik af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder, er velbegrundede, idet analyserne viser, at der kommer for lidt ud af SKATs kontrolindsats på det pågældende område. 4. Generelle bemærkninger til beretningen Det er tale om en oplagt relevant undersøgelse, idet der på finansloven er fastsat et skattegabsmål, som det er meget nærliggende, at Rigsrevisionen som kontrolmyndighed følger op på ikke mindst fordi udviklingen synes at gå den forkerte vej i forhold til målet. Undersøgelsen skal også fremhæves af en anden grund. Det fremgår, at Rigsrevisionen tidligere har behandlet SKATs indsats på virksomhedsområdet i en beretning fra 2011 om SKATs indsatsstrategi (II) fra september 2011, hvor det konkluderedes, at der på virksomhedsområdet havde været en negativ udvikling i regelefterlevelsen. For at opnå fuldt effekt af sin kontrollerende aktivitet er det vigtigt, at Rigsrevisionen følger op på tidligere undersøgelser, som det ( delvist ) er tilfældet her. Dette sikrer, at de kontrollerede myndigheder har fokus på at efterleve Rigsrevisionens ( og Statsrevisorernes ) bemærkninger, idet de pågældende myndigheder ved, at Rigsrevisionen vender tilbage. Interessant er det ligeledes, at en del af undersøgelsen i relativt høj grad bygger på SKATs egne evalueringer. Der er intet til hinder for, at et 23/27