Min faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende.
|
|
- Maria Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER Skriftlig evaluering af beretninger fra 2017 DATO: 5. januar 2018 Rigsrevisionen har ved skrivelse af 28. november 2017 anmodet mig om som medlem af Rigsrevisionens eksterne evalueringspanel at evaluere fire beretninger afgivet i Min faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende. De fire beretninger fra Rigsrevisionen, som jeg skal evaluere, er: -13/2016. Beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser. -16/2016. Beretning om kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S og den efterfølgende børsnotering. -17/2016. Beretning om Region Hovedstadens akuttelefon /2016. Beretning om regionernes brug af konsulenter. Ud over beretningerne har jeg som grundlag for evalueringen modtaget et designnotat (beretningsoplæg) og et såkaldt revisionstræ (systematiske oversigter over mål og revisionskriterier ) i tilknytning til hver enkelt beretning. Det gælder dog ikke for beretning16/2016. Designnotater og revisionstræer er udarbejdet af Rigsrevisionen. Der er stillet fem spørgsmål som udgangspunkt for evalueringen af hver beretning: 1. Er beretningens hovedformål velbegrundet? 2. Hvad er styrkerne og svaghederne ved den valgte metode, som beretningen anvender til at belyse hovedformålet? 3. Er der en tydelig sammenhæng mellem hovedformål, delformål og analysen? 4. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i beretningen, og er konklusionerne velbegrundede? 5. Hvad er den samlede vurdering af beretningen? EVALUATOR: Karsten Revsbech Det fremgår af Rigsrevisionens skrivelse af 28. november 2017, at evalueringen skal tage udgangspunkt i selve beretningerne, og at beretningsoplæg og revisionstræer skal betragtes som baggrundsinformation. 1/20
2 Ud over at forholde mig til de ovennævnte spørgsmål vil jeg uden for rammerne af disse ( men med udgangspunkt i den enkelte beretning ) fremsætte nogle generelle bemærkninger om Rigsrevisionens arbejde. Disse generelle bemærkninger vil i visse tilfælde fremgå af de afsnit under behandlingen af de enkelte beretninger, hvor det er relevant. Endvidere indgår sådanne bemærkninger i denne evalueringsskrivelses afsluttende afsnit. Beretning 13/2016 om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser. 1. Er beretningens hovedformål velbegrundet? Beretningen drejer sig om, hvorvidt Børne- og Socialministeriet ( herefter Socialministeriet ) har sikret et tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser gennem de nationale statistikker. En effekt i af en social indsats er den forandring i borgerens situation, som kan tilskrives indsatsen. 1 Formålet( hovedformålet ) med den i beretningen ( 13/2016 ) omhandlede undersøgelse som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til er at vurdere, om Socialministeriet har sikret et tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser. Med henblik på det ovennævnte ( hoved)formål har Rigsrevisionen formuleret tre spørgsmål til besvarelse i beretningen: -Har Socialministeriet sikret en ramme, så kommunerne kan foretage en systematisk registrering og indberetning af data til nationale statistikker? -Har Socialministeriet understøttet, at data til nationale statistikker er retvisende? -Har Socialministeriet sikret, at data fra nationale statistikker anvendes til at udvikle viden, der kan dokumentere effekt af sociale indsatser? Det anførte hovedformål er velbegrundet og relevant, idet viden om effekt af sociale indsatser medvirke til, at det offentlige prioriterer udgifterne på det sociale område der har en betydelig størrelse efter den største effekt, og dermed anvender ressourcerne mest effektivt. Endvidere er en sådan viden afgørende for, at borgerne kan tilbydes de indsatser, der bedst kan påvirke deres livssituation i en positiv retning. 2 1 Beretningens s Se hertil beretningens s. 1. 2/20
3 Det er en nærliggende opgave for Rigsrevisionen at undersøge spørgsmål som de ovenstående, der har betydning for den bedst mulige anvendelse af offentlige ressourcer. 2. Hvad er styrkerne og svaghederne ved den valgte metode, som beretningen anvender til at belyse hovedformålet? Beretningen indeholder en redegørelse for den anvendte metode i selve beretningen 3 og i et tilhørende bilag ( dvs. bilag 1, hvor undersøgelsens metode er uddybet over ca. 3 sider). I den forbindelse er det også værdifuldt, at der gives en klar redegørelse for afgrænsningen af den undersøgelse, som er foretaget. 4 Det fremgår, at revisionen er gennemført med udgangspunkt i redegørelser og materiale fra Socialministeriets departement, Socialstyrelsen, Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Rigsrevisionen har desuden gennemført interviews med departementet, Socialstyrelsen, Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, SFI og KORA. Derudover er er undersøgelsen baseret på en stikprøve af nationale statistikker. Der har i den forbindelse været udvalgt fire nationale statistikker med det formål at dække socialområdet bredt. 5 Det er naturligvis principielt en svaghed ved metoden, at den består af stikprøver, og at den er afgrænset til kun at angå nogle af de foreliggende statistikker. På den anden side er denne tilgang den eneste realistiske, hvis materialet ikke skal være så omfattende, at det bliver uoverkommeligt. Der er efter min vurdering heller ikke tvivl om, at den anvendte metode, herunder udvælgelsen af anvendte statistikker og stikprøverne, er gennemtænkt og giver et realistisk billede. Styrken ved den valgte metode består i, at Rigsrevisionen og læserne af beretningen ved hjælp af den anvendte stikprøve og udvælgelse af statistikker med en begrænset indsats fra Rigsrevisionens side kan få et klart billede af det undersøgte emne. Det er også en styrke ved metoden, at denne omfatter en række interviews af relevante myndigheder mv., således at Rigsrevisionen også kan basere sine konklusioner på viden om konkret, faktisk adfærd på området. Endelig er det en styrke, at der er inddraget eksterne konsulenter i forbindelse med undersøgelsen, 6 idet disse har kunnet styrke Rigsrevisionens viden om effektanalyser. 3 Beretningens s Beretningens s Beretningens s Se beretningens s. 43 ( bilag 1 ). 3/20
4 I de fem spørgsmål, der i Rigsrevisionens skrivelse af 28. november 2017 er formuleret som udgangspunkt for evalueringen af de enkelte beretninger, nævnes metode, mens revisionskriterier ikke er omtalt. I forbindelse med den her behandlede beretning 13/2016 er der imidlertid anledning til at omtale revisionskriterierne. Der er i beretningen, s. 8 9, en omtale af de anvendte revisionskriterier. Disse er i denne beretning specificeret for de enkelte kapitler. Dette har en udmærket virkning. Dog er det en svaghed, at revisionskriterierne indgår i en bredere beskrivende sammenhæng, således at det er vanskeligt for læseren af beretningen umiddelbart at opfatte, hvad revisionskriterierne går ud på. 3. Er der en tydelig sammenhæng mellem hovedformål, delformål og analysen? Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de tre spørgsmål, som er opstillet i beretningen s. 2. Delformålene passer sammen med undersøgelsens (hoved)formål, der som nævnt er at vurdere, om Socialministeriet har sikret et tilstrækkeligt grundlag for at dokumentere effekt af sociale indsatser. Analysen følger ( hoved)formålet og delformålene, og der er en tydelig sammenhæng. Således indeholder beretningens kapitel 2 bl.a. analyser vedrørende Socialministeriets ramme for dataindsamling, kapitel 3 indeholder analyser angående Socialministeriets understøttelse af retvisende data, og kap. 4 omhandler anvendelse af data til at dokumentere effekt. De nævnte kapitler og de analyser, de indeholder, svarer hver for sig til et af de tre delformål ( spørgsmål ), som er opstillet i beretningen s Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i beretningen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analyserne ) er rettet mod en besvarelse af de tre spørgsmål ( delformål ), som er opstillet i beretningen s. 2. Konklusionerne indeholder tydelige svar herpå. Konklusionerne er velbegrundede ud fra et relevant materiale og relativt omfattende analyser. 4/20
5 5. Hvad er den samlede vurdering af beretningen? Undersøgelsen tager dybest set sigte på at belyse, om Socialministeriet har sikret sig, at der findes et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om de offentlige midler bliver anvendt effektivt på det udgiftstunge sociale område. Herved er der tale om en undersøgelse, som ligger i et kerneområde for Rigsrevisionens aktiviteter. Samtidig har undersøgelsen en sammenhæng med tre tidligere undersøgelser af ansvarlige ministeriers arbejde med at dokumentere effekt af ansvarlige ministeriers effekt af sociale indsatser. 7 Herved udfylder den et væsentligt behov, som består i, at Rigsrevisionen med jævne mellemrum følger op på tidligere beretninger. Efter min vurdering kan der kun på mindre betydende punkter rettes en kritik mod undersøgelsen ( se pkt. 2 ovenfor om en lidt utydelig oplysning om revisionskriterier ). Alt i alt er der tale om en velgennemført undersøgelse af et relevant emne. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Meget tilfredsstillende* Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende *Gives til beretninger, der skiller sig positivt ud, og som derved kan fungere som inspiration og læring. X 7 Se beretningens s. 7. 5/20
6 Beretning: Beretning 16/2016 om kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S og den efterfølgende børsnotering. 1. Er beretningens hovedformål velbegrundet? Beretningen omhandler kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S i 2014 og børsnoteringen af selskabet i Undersøgelsen er iværksat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Formålet med undersøgelsen har været at give en faktuel beskrivelse af kapitaludvidelsen og børsnoteringen. Rigsrevisionen har derfor som udgangspunkt beskrevet, men ikke vurderet, sagens faktuelle forløb. Rigsrevisionen har dog vurderet Finansministeriets ejerskabsrolle og ministeriets efterlevelse af god forvaltningsskik. 8 Da Statsrevisorerne har anmodet om beretningen, er den og dens hovedformål allerede af denne grund velbegrundet. 9 Herudover er hovedformålet velbegrundet, fordi der er tale om en meget væsentlig økonomisk transaktion, 10 som har påkaldt sig betydelig offentlig interesse. 2. Hvad er styrkerne og svaghederne ved den valgte metode, som beretningen anvender til at belyse hovedformålet? Der er tale om en undersøgelse og en beretning, som i flere henseender afviger fra en normal undersøgelse og beretning fra Rigsrevisionen. Beretningen har således helt overvejende et beskrivende indhold, hvor en normal beretning i høj grad indeholder vurderinger. Det har også givet en særlig situation, at Statsrevisorerne har anmodet om en undersøgelse, der kan offentliggøres, samtidig med at undersøgelsen i flere henseender vedrører oplysninger, som er fortrolige ( tavshedsbelagte ). 11 Hvad angår metode, er undersøgelsen er primært baseret på gennemgang af dokumenter og møder med Finansministeriet. 12 Rigsrevisors revisionsadgang har ændret sig med børsnoteringen. Inden børsnoteringen kunne rigsrevisor kræve regnskaber til gennemgang direkte fra DONG Energy. Efter børsnoteringen har Rigsrevisionen kun adgang til 8 Beretningens s Beretningens s Se Statsrevisorernes bemærkning og beretningens s. 8, 2. afsnit. 11 Se beretningens s Beretningens s. 8. 6/20
7 offentliggjort materiale og materiale, som Finansministeriet havde i forvejen. Dette gælder også materiale, der vedrører perioden før børsnoteringen. På konkret forespørgsel har DONG Energy dog så vidt muligt stillet materiale til rådighed for undersøgelsen. 13 Ved undersøgelsen er der i et vist omfang gjort brug af eksterne eksperter. 14 I forbindelse med metoden skal også nævnes revisionskriterierne. Det fremgår, at Rigsrevisionen har undersøgt, om Finansministeriet har været en aktiv ejer i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik. Endvidere fremgår det, at Rigsrevisionen har undersøgt, om Finansministeriet har dokumenteret forløbet, bl.a. ved at sikre, at vigtige input til ministeriets overvejelser og indstillinger er dokumenteret på sagen. Det sidstnævnte sker under henvisning til god forvaltningsskik. 15 Ved en vurdering af den anvendte metode er det vanskeligt at pege på forhold, som har kunnet gøres anderledes. Det er i den forbindelse af betydning, at visse forhold vedrørende DONG Energy ligger uden for det emneområde, som Rigsrevisionen kan beskæftige sig med. 16 Det er nærliggende at lægge hovedvægten på foreliggende dokumenter og samtaler med Finansministeriet. Det er en styrke ved den anvendte metode, at Rigsrevisionen har gjort brug af eksterne eksperter. 17 Herved styrker Rigsrevisionen sit specifikke faglige grundlag for at stille relevante spørgsmål og vurdere de svar og det materiale i øvrigt, som man modtager. Med hensyn til revisionskriterierne 18 nævnes det, at det følger af god forvaltningsskik, at myndigheder bør dokumentere beslutningsgrundlaget. Da god forvaltningsskik på nogle punkter er en temmelig løs størrelse og i nogle tilfælde måske formuleres eller anvendes på et mere eller mindre vilkårligt grundlag i den givne situation, burde Rigsrevisionen have angivet, eventuelt i en note, hvor det fremgår, at normerne om god forvaltningsskik har det anførte indhold. Der kunne her eventuelt henvises til et eller flere steder i retslitteraturen, 19 der viderehenviser til praksis, herunder navnlig Folketingets Ombudsmands praksis Beretningens s Beretningens s Beretningens s Beretningens s Beretningens s. 9, pkt Beretningens s Se hertil M. Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2014, 247øv. og 264f. Se også s. 262ff. om en ulovbestemt retsgrundsætning. 20 God forvaltningsskik er primært udviklet af Folketingets Ombudsmand. 7/20
8 3.Er der en tydelig sammenhæng mellem hovedformål, delformål og analysen? I beretningen er der angivet et udtrykkeligt ( hoved )formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål. ( Hoved)formålet med undersøgelsen er at give en faktuel beskrivelse af kapitaludvidelsen og børsnoteringen. Analysen følger ( hoved)formålet og der er en tydelig sammenhæng. Således indeholder beretningens kapitel 2 faktuelle analyser vedrørende DONG Energy s økonomiske situation i 2012, i kapitel 3 redegøres der for analyser af de faktiske forhold vedrørende forberedelse og gennemførelse af kapitaludvidelsen, mens der i kapitel 4 sker en beskrivelse af børsnoteringen og udviklingen i DONG Energy s økonomi. ( Hoved)formålet med undersøgelsen er som nævnt at give en faktuel beskrivelse af kapitaludvidelsen og børsnoteringen. Det nævnes, at Rigsrevisionen derfor som udgangspunkt har beskrevet, men ikke vurderet sagens faktuelle forløb. Det tilføjes dog, at Rigsrevisionen har vurderet Finansministeriets ejerskabsrolle og ministeriets efterlevelse af god forvaltningsskik. 21 Analysen lever op til den sidstnævnte tilføjelse, idet revisionskriterierne omhandler ejerskabsrollen ( ejerskabspolitik ) og god forvaltningsskik (dokumentation af beslutningsgrundlaget. 22 Hertil kommer, at de to forhold fra revisionskriterierne afspejles visse steder i beretningen. 23 Set i lyset af, at disse to nævnte forhold er de eneste revisionskriterier, som er udtrykkeligt omtalt i beretningens generelle afsnit om revisionskriterier, 24 spiller de dog kun en meget begrænset rolle i analysen. 4.Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i beretningen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analysen ) er i overensstemmelse med un- 21 Beretningens s Beretningens s Se bl.a. beretningens s.3m, s.22 ( pkt. 47 ), s. 24n, s. 44øv. og s. 55 ( pkt. 128 ). 24 Beretningens s. 8. 8/20
9 dersøgelsens ( hoved)formål - rettet mod en faktuel beskrivelse af kapitaludvidelsen og børsnoteringen og konklusionerne indeholder tydelige svar herpå. Det gælder også vurderingerne vedrørende spørgsmålene om Finansministeriets ejerskabsrolle og god forvaltningsskik. 25 Konklusionerne er velbegrundede ud fra det foreliggende og refererede materiale og relativt omfattende analyser. 5.Hvad er den samlede vurdering af beretningen? Der er tale om en usædvanlig undersøgelse af et vigtigt emne under vanskelige vilkår. Det usædvanlige består bl.a. i, at der tale om en undersøgelse, som i alt væsentligt alene går ud på give en faktuel beskrivelse af et forløb og ikke på at vurdere det pågældende forløb. Dette er usædvanligt for en reviderende enhed, der vel nærmest pr. definition også er en vurderende enhed. Opgaven er udført under vanskelige vilkår, idet der på flere punkter har manglet skriftligt materiale, ligesom udformningen af selve beretningen ( der efter ønske fra Statsrevisorerne har skullet være egnet til offentliggørelse ) har måttet ske under hensyn til, at en del af oplysningerne i sagen var fortrolige. 26 Den overvejende beskrivende opgave er på dens egne præmisser løst udmærket og giver et godt billede af det behandlede forløb. Det er mit almindelige indtryk, at der med beretningen er skabt en vis ro omkring problemstillingen vedrørende kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S og den efterfølgende børsnotering, idet beretningen har givet svar på flere spørgsmål, som har været rejst i den offentlige debat. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Meget tilfredsstillende* Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende *Gives til beretninger, der skiller sig positivt ud, og som derved kan fungere som inspiration og læring. X 25 Beretningens s Beretningens s. 1, pkt. 2. 9/20
10 Beretning: Beretning 17/2016 om Region Hovedstadens akuttelefon Er beretningens hovedformål velbegrundet? Formålet( hovedformålet ) med den i beretningen ( 17/2016 ) omhandlede undersøgelse som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til 27 er at vurdere, om Akuttelefonen opfylder mål for ventetid og kvalitet. 28 Med udtrykket Akuttelefonen sigtes i beretningen til Region Hovedstadens præhospitale virksomheds akuttelefon Denne akuttelefon rådgiver om akut opstået sygdom og skade, varetager hjemmebesøg ved udkørende læger og visiterer borgere til regionens akutmodtagelser og klinikker. 29 Med henblik på det ovennævnte ( hoved)formål har Rigsrevisionen formuleret to undersøgelsesspørgsmål til besvarelse 30 i beretningen: Det første undersøgelsesspørgsmål drejer sig om, hvorvidt Region Hovedstaden har opstillet mål for ventetider i Akuttelefonen, og om Akuttelefonen følger op på målene, herunder indfrier målene. Det andet undersøgelsesspørgsmål handler om, hvorvidt Akuttelefonen sikrer kvalitet i visitationen af borgere, der ringer til Akuttelefonen. Det anførte (hoved)formål er velbegrundet og relevant, idet der har været betydelig kritik af kvaliteten af den rådgivning og visitation, som Akuttelefonen udfører, og af at borgere har oplevet, at det tager for lang tid at komme i kontakt med Akuttelefonen. 31 Det kan have alvorlige konsekvenser for liv og helbred, hvis Akuttelefonen ikke fungerer optimalt. Derfor er det en oplagt opgave for Rigsrevisionen at undersøge Akuttelefonen, når der er en kritisk debat om den. 2. Hvad er styrkerne og svaghederne ved den valgte metode, som beretningen anvender til at belyse hovedformålet? Det skal først fremhæves som positivt, at der gives en redegørelse for den anvendte metode i beretningen 32 og i et tilhørende bilag ( dvs. bilag 1, 27 Se beretningens første side efter indholdsfortegnelsen. 28 Beretningens s Beretningens s Beretningens s Beretningens s Beretningens s /20
11 hvor undersøgelsens metode er uddybet ). I den forbindelse er det også værdifuldt, at der gives en klar redegørelse for afgrænsningen af den undersøgelse, som er foretaget. 33 Det fremgår, at undersøgelsen er baseret på en gennemgang af materiale fra Region Hovedstaden, Akuttelefonen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Materialet omfatter bl.a. bekendtgørelser, vejledninger, audits, handleplaner på baggrund af audits, instrukser for visitation, klager over og utilsigtede hændelser hos Akuttelefonen samt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsmateriale. Rigsrevisionen har desuden holdt møder med Akuttelefonen samt Styrelsen for Patientsikkerhed. Herudover er der i begrænset omfang indhentet materiale fra Danske Regioner, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland for at kunne sammenligne med Region Hovedstaden. 34 Styrken ved den valgte metode er efter min opfattelse, at Rigsrevisionen har kunnet danne sig et bredt overblik over de krav ( regler mv. ), der gælder for Akuttelefonen, samt over generelle overvejelser og iagttagelser vedrørende denne. Hertil kommer et relevant sammenligningsgrundlag ved inddragelse af materiale fra øvrige regioner og Danske Regioner. Umiddelbart kan man få det indtryk, at det er en svaghed ved den valgte metode, at den kun sikrer et grundlag for en mere overordnet vurdering af Akuttelefonen og dens forhold, baseret på regler og materiale og udtalelser fra myndigheder mv. Dette indtryk er vel også i nogen grad reelt, men det modvirkes af, at der i materialet også indgår klagesager, som kan give Rigsrevisionen et indblik i de konkrete problemer, som borgere har oplevet med Akuttelefonen. 3. Er der en tydelig sammenhæng mellem hovedformål, delformål og analysen? Spørgsmålet ( i overskriften umiddelbart ovenfor ) giver rent teknisk anledning til en vis tvivl. I beretningen er der angivet et udtrykkeligt (hoved)formål, mens der ikke udtrykkeligt er angivet delformål. Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de undersøgelsesspørgsmål, som er angivet i beretningens s. 9 under overskriften Revisionskriterier. Hovedelementet i det første undersøgelsesspørgsmål drejer sig ( som ovenfor anført ) om, hvorvidt Region Hovedstaden har opstillet mål for ventetider i Akuttelefonen, og om Akuttelefonen følger op på målene, herunder indfrier målene. Det andet undersøgelsesspørgsmål handler om, hvorvidt Akuttelefonen sikrer kvalitet i visitationen af borgere, der 33 Beretningens s Beretningens s /20
12 ringer til Akuttelefonen. Delformålene ( undersøgelsesspørgsmålene ) er i sig selv tydelige, men fremstår som lettere utilgængelige, fordi der i nær tilknytning til dem gives en yderligere redegørelse, som er forbundet med revisionskriterierne. 35 Delformålene passer sammen med undersøgelsens (hoved)formål, der som nævnt er at vurdere, om Akuttelefonen opfylder mål for ventetid og kvalitet. 36 Det ene delformål angår netop ventetid og det andet angår netop kvalitet. Analysen følger ( hoved)formålet og delformålene, og der er en tydelig sammenhæng. Således indeholder beretningens afsnit 2.1 analyser vedrørende ventetid, herunder forholdet til ( opfyldelse af ) servicemål for besvarelse af telefoniske henvendelser. Tilsvarende indeholder beretningens afsnit 2.2 forholdsvis omfattende analyser vedrørende kvalitet, herunder kvalitet i visitationen af borgere, der ringer til Akuttelefonen. 4. Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i beretningen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analysen ) er i overensstemmelse med dens formål - rettet mod en vurdering af, om Akuttelefonen opfylder mål for ventetid og kvalitet. Konklusionerne indeholder tydelige, relativt omfattende samt nuancerede svar herpå. 37 Konklusionerne er velbegrundede ud fra et relevant materiale og relativt omfattende analyser. 5. Hvad er den samlede vurdering af beretningen? Beretningen giver et klart overblik over den tidligere og aktuelle situation vedrørende Akuttelefonen. Det er positivt, at beretningen indeholder en klar og relevant anbefaling om læring på tværs af regioner med henblik på at sikre en høj kvalitet under hensyntagen til en effektiv ressourcestyring. Anbefalingen har en 35 Beretningens s Beretningens s Bl.a. beretningens s. 2f, 18 og 27 12/20
13 sådan udformning, at den respekterer, at regionerne er selvstændige og uafhængige myndigheder. Det er en mindre svaghed, at revisionskriterierne og undersøgelsesformål er skrevet sammen på en sådan måde, at det er vanskeligt for læseren af beretningen umiddelbart at opfatte, hvad de hver for sig går ud på. Alt i alt er der tale om en velgennemført undersøgelse vedrørende et mindre emne, som har stor betydning for mange borger og deres tryghed. Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Meget tilfredsstillende* Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende *Gives til beretninger, der skiller sig positivt ud, og som derved kan fungere som inspiration og læring. X Beretning: Beretning 19/2016 om regionernes brug af konsulenter. 1.Er beretningens hovedformål velbegrundet? Beretningen omhandler regionernes brug af konsulenter. I beretningen defineres konsulentydelser som tjenesteydelser, der leveres af en ekstern aktør, som for en afgrænset periode engageres til at udføre en nærmere defineret opgave mod et honorar. 38 Det fremgår, at regionerne især bruger konsulenter på it-området, til management og til regnskabs- og revisionsopgaver. 39 Formålet( hovedformålet ) med den i beretningen ( 19/2016 ) omhandlede undersøgelse som Rigsrevisionen selv har taget initiativ til 40 er at vurdere, om regionerne sikrer en sparsommelig brug af konsulenter. 38 Se beretningens s.1 ( margin ) og s Beretningens s.1 ( margin ). 40 Beretningens s /20
14 Med henblik på det ovennævnte (hoved)formål har Rigsrevisionen formuleret to spørgsmål til besvarelse: -Sikrer regionerne, at deres brug af konsulenter sker bedst og billigst? -Understøtter regionerne en strategisk brug af konsulenter? Det anførte hovedformål er velbegrundet og relevant, idet det kan være meget omkostningskrævende at anvende konsulenter, hvis dette ikke gøres velovervejet. Unødvendige udgifter til konsulenter kan betyde, at der uden grund går midler fra den pågældende regions kerneopgaver, herunder sundhedsbehandling. Der kan være betydelige styringsmæssige vanskeligheder forbundet med at sikre sparsommelighed i forbindelse med anvendelse af konsulenter, idet der er tale om tjenesteydelser, som normalt ikke er standardiserede. 41 På den baggrund er det en nærliggende opgave for Rigsrevisionen at undersøge regionernes brug af konsulenter. 2.Hvad er styrkerne og svaghederne ved den valgte metode, som beretningen anvender til at belyse hovedformålet? Beretningen indeholder en forholdsvis omfattende redegørelse for den anvendte metode i selve beretningen 42 og i et tilhørende bilag ( dvs. bilag 1, hvor undersøgelsens metode er uddybet over 9 sider). I den forbindelse er det også værdifuldt, at der gives en klar redegørelse for afgrænsningen af den undersøgelse, som er foretaget. 43 Det fremgår, at undersøgelsen er baseret på interviews, gennemgang af regionernes retningslinjer og politikker for regionernes indkøb samt en gennemgang af 104 konsulentkøb i 3 udvalgte regioner. De 104 konsulentkøb har en samlet købesum på 178 mio. kr. De 104 konsulentkøb udgør en stikprøve i tre regioner med ca. 35 køb i hver region. Dette har givet mulighed for en mere dybtgående undersøgelse af processen i en række konkrete konsulentkøb. Der er endvidere foretaget interviews af fem centrale indkøbsafdelinger i de fem regioner. 44 Det er naturligvis principielt en svaghed ved metoden, at den består af stikprøver, og at den er afgrænset til kun at angå visse dele af regionernes opgaveområder, og at ikke alle fem regioner ikke er medtaget i alle dele af undersøgelsen. På den anden side er denne tilgang den eneste realisti- 41 Beretningens s Beretningens s Beretningens s Beretningens s /20
15 ske med de mange tilfælde af anvendelse af konsulenter, som forekommer i regionerne. Hertil kommer, at også resultaterne af en til dels afgrænset og stikprøvebaseret undersøgelse er anvendelig ved en vurdering af regionernes adfærd på området og som grundlag for fremadrettede tilkendegivelser fra Rigsrevisionen. Styrken ved den valgte metode er allerede antydet ovenfor. Den består i, at Rigsrevisionen og læserne af beretningen ved hjælp af den anvendte stikprøve med en begrænset indsats kan få et klart billede af det undersøgte emne. Rigsrevisionen må naturligt nok primært benytte en mere overordnet tilgang ved analysen, hvorfor det er nærliggende, at man bl.a. har foretaget gennemgange af regionernes retningslinjer og politikker for indkøb. Det er imidlertid en styrke ved metoden, at denne også omfatter en række konkrete konsulentkøb og interviews af indkøbsafdelinger i regionerne, således at Rigsrevisionen også kan basere sine konklusioner på den konkrete adfærd i regionerne. I de fem spørgsmål, der i Rigsrevisionens skrivelse af 28. november 2017 er formuleret som udgangspunkt for evalueringen af de enkelte beretninger, nævnes metode, mens revisionskriterier ikke er omtalt. I forbindelse med den her behandlede beretning 19/2016 er der imidlertid særlig anledning til at omtale revisionskriterierne. Der er i beretningen, s. 5 9, en omfattende omtale af de anvendte revisionskriterier. Disse er baseret på gældende regler, herunder EU- regler, dansk lovgivning og forvaltningsretlige principper. I forbindelse med sidstnævnte er omtalt princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det forekommer overbevisende at opstille revisionskriterier ud fra de relativt omfattende gældende regler på området. Afsnittet om revisionskriterier indeholder også en ganske interessant opstilling af en model, der opstiller fire faser en foranalysefase, en gennemførelsesfase, en opfølgningsfase og en evalueringsfase - som regionerne bør gennemgå, når de køber konsulentydelser. For alle faser i indkøbet bør regionerne kunne dokumentere væsentlige beslutninger, overvejelser og dispositioner vedrørende købet. Faserne skal sikre, at indkøbene hviler på overvejelser om behov og omkostninger, at lovgivning og procedurer overholdes, og at regionerne løbende følger op på, om de har modtaget den aftalte ydelse til den aftalte pris. Desuden skal modellen sikre, at regionerne evaluerer indkøbene. Modellen er opstillet bl.a. med afsæt i de regler og procedurer, der gælder for offentlige indkøb Beretningens s /20
16 Den pågældende model indeholder de kriterier, som Rigsrevisionen anvender ved sin undersøgelse ( i beretningens kap. 2 ) af, om regionernes konkrete køb af konsulentydelser er sket bedst og billigst. Den nævnte model ( der navnlig er omtalt i beretningens s. 7 og 8 ) er relativt enkel og samtidig velovervejet. Den forekommer derfor at være et nyttigt instrument for regionerne til sikring af, at konsulentydelser anvendes med omtanke. Under alle omstændigheder er det interessant, at Rigsrevisionen i en beretning opstiller model, der kan være vejledende for myndighederne fremover Er der en tydelig sammenhæng mellem hovedformål, delformål og analysen? Jeg går ud fra, at delformålene kommer til udtryk i de to spørgsmål, som er opstillet i beretningen s. 1, dvs. at det skal undersøges om regionerne sikrer, at deres brug af konsulenter sker bedst og billigst, og om regionerne understøtter en strategisk brug af konsulenter. Delformålene passer sammen med undersøgelsens (hoved)formål, der som nævnt er at vurdere, om regionerne sikrer en sparsommelig brug af konsulenter. Sammenhængen med hovedformålet er tydeligst vedrørende det delformål, som angår bedst og billigst. Der er imidlertid ( ikke formuleringsmæssigt, men reelt ) også en sammenhæng med delformålet om strategisk brug af konsulenter. Således fremgår et, at Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har udarbejdet strategier, der understøtter, at enhederne i regionerne overvejer behovet for eksterne kompetencer, at konsulenter kun bruges i en afgrænset periode til opgaver, som regionerne ikke selv kan udføre, og at konsulenternes viden forankres i organisationen. 47 Analysen følger ( hoved)formålet og delformålene, og der er en tydelig sammenhæng. Således indeholder beretningens kapitel 2 bl.a. analyser med udgangspunkt i den ovenfor omtalte model, hvor økonomisk prægede overvejelser ( og regeloverholdelse ), indgår med vægt. Tilsvarende indeholder beretningens kapitel 3 analyser vedrørende strategier, bl.a. med henblik på de enkelte enheder. 48 I den forbindelse undersøges også, om regionerne har et styringsrelevant datagrundlag, der giver overblik over brugen af konsulenter, 49 og om der er tilsyn Beretningens s. 7, 1. afsnit: regionerne bør gennemgå. 47 Beretningens s. 27, 1. afsnit. 48 Beretningens s. 27f. 49 Beretningens s. 29f 50 Beretningens s /20
17 4.Er der tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i beretningen, og er konklusionerne velbegrundede? Der er en tydelig sammenhæng mellem analyse og konklusioner i undersøgelsen. Undersøgelsen ( analysen ) er i overensstemmelse med dens ( hoved)formål - rettet mod en vurdering af, om regionerne sikrer en sparsommelig brug af konsulenter. Konklusionerne indeholder tydelige og relativt omfattende svar herpå, herunder også svar vedrørende problemstillingen om formulering af strategier eller retningslinjer for brug af konsulenter. 51 Konklusionerne er velbegrundede ud fra et relevant materiale og relativt omfattende analyser. 5.Hvad er den samlede vurdering af beretningen? Der er tale om en velgennemført undersøgelse af et relevant emne, hvor det er nødvendigt til stadighed at skærpe myndighedernes opmærksomhed med henblik på, at de begrænsede offentlige økonomiske midler anvendes rigtigt. Det er meget positivt, at der i beretningen og navnlig i et relativt omfattende bilag 1 gives en grundig redegørelse for den anvendte metode, således at læseren af beretningen kan danne sig et forholdsvis klart billede af, hvordan beretningens resultater er blevet til. Afsnittet om revisionskriterier indeholder også en opstilling af en model, der opstiller fire faser en foranalysefase, en gennemførelsesfase, en opfølgningsfase og en evalueringsfase - som regionerne bør gennemgå, når de køber konsulentydelser. Modellen er opstillet bl.a. med afsæt i de regler og procedurer, der gælder for offentlige indkøb. 52 Den nævnte model forekommer at være et nyttigt instrument for regionerne til sikring af, at konsulentydelser anvendes med omtanke. Under alle omstændigheder er det interessant, at Rigsrevisionen i en beretning opstiller model, der kan være vejledende for myndighederne fremover Bl.a. beretningens s. 2 og 28n. 52 Beretningens s Beretningens s. 7, 1. afsnit: regionerne bør gennemgå. 17/20
18 Vurdering af beretningens faglige kvalitet (sæt x) Meget tilfredsstillende* Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende *Gives til beretninger, der skiller sig positivt ud, og som derved kan fungere som inspiration og læring X Bemærkninger på tværs af beretningerne: På baggrund af min evaluering af de fire ovennævnte undersøgelser og beretninger finder jeg det ligesom i mine tidligere evalueringer nærliggende at fremsætte nogle afsluttende generelle bemærkninger til Rigsrevisionens beretninger. Det er generelt positivt, at der nu i modsætning til tidligere konsekvent gives en redegørelse for de anvendte revisionskriterier i selve beretningen og ikke blot i et bagvedliggende internt papir. I et enkelt tilfælde ( vedrørende beretning 13/2016 ) har jeg dog nævnt, at det er en svaghed, at revisionskriterierne indgår i en bredere beskrivende sammenhæng, således at det er vanskeligt for læseren af beretningen umiddelbart at opfatte, hvad revisionskriterierne går ud på. Tilsvarende er det vedrørende beretning 17/2016 en mindre svaghed, at revisionskriterierne og undersøgelsesformål er skrevet sammen på en sådan måde, at det er vanskeligt for læseren af beretningen umiddelbart at opfatte, hvad de hver for sig går ud på. Det skal også fremhæves som positivt, at alle beretninger indeholder forholdsvis omfattende redegørelser for den metode, der er anvendt i forbindelse med undersøgelsen, ofte således at metodeoplysningerne er uddybet i et bilag. Særlig markant i så henseende er beretning 19/2016, der indeholder et bilag om metode på hele ni sider. I en af beretningerne ( 13/2016 ) er der ( s. 7 ) en oversigt over tidligere beretninger fra Rigsrevisionen, som omhandler samme eller omtrent samme emne. Dette har en god virkning, fordi læseren, herunder også de relevante myndigheder, kan se sammenhængen. 18/20
19 I den forbindelse nævner jeg også i evalueringen, at det er en vigtig opgave for Rigsrevisionen at følge op på tidligere beretninger. Det er væsentligt, at det er synligt ( bl.a. ved oplysning om tidligere beretninger om same emne ), at Rigsrevisionen har en sådan opfølgende praksis, idet dette øger respekten for og gennemslagskraften af Rigsrevisionens beretninger. Jeg har bemærket, at Rigsrevisionen i forbindelse med to af de fire beretninger ( 13/2016 og 16/2016 ) er inddraget eksterne eksperter. Det er vanskeligt for mig at vurdere, men jeg antager, at der hos Rigsrevisionen er en stigende tendens til at inddrage ekspertise udefra i forbindelse med undersøgelserne. Hvis denne antagelse er korrekt, vil jeg fremhæve den pågældende tendens som positiv, idet Rigsrevisionen naturligt nok ikke kan have et indgående kendskab til alle de fagområder, som kan være relevante i forbindelse med de mange undersøgelser og beretninger. Her kan det være værdifuldt for Rigsrevisionen at modtage rådgivning og faglig sparring udefra. I beretning 16/2016 nævnes det i forbindelse med revisionskriterierne 54, at det følger af god forvaltningsskik, at myndigheder bør dokumentere beslutningsgrundlaget. Da god forvaltningsskik på nogle punkter er en temmelig løs størrelse og i visse tilfælde måske formuleres eller anvendes på et mere eller mindre vilkårligt grundlag i den givne situation, burde Rigsrevisionen have angivet, eventuelt i en note, hvor det fremgår, at normerne om god forvaltningsskik har det anførte indhold. Der kunne her eventuelt henvises til et eller flere steder i retslitteraturen, der viderehenviser til praksis, herunder navnlig Folketingets Ombudsmands praksis. 55 Måske havde det været at foretrække - og mere sikkert for Rigsrevisionen at Rigsrevisionen blot henviste til sin beføjelse til at udføre forvaltningsrevision (der bl.a. omfatter en bedømmelse af, om dispositioner er udført på en hensigtsmæssig måde) 56 og i den forbindelse markere, at det ud fra hensigtsmæssighedsbetragtninger må kræves, at der er fuld dokumentation for beslutningsgrundlaget, når en forvaltningsmyndighed er involveret i en meget væsentlig økonomisk transaktion. Vedrørende beretning 16/2016 er der i øvrigt tale om en usædvanlig undersøgelse. Det usædvanlige består bl.a. i, at der tale om en undersøgelse, som i alt væsentligt alene går ud på give en faktuel beskrivelse (på et helt overvejende skriftligt grundlag ) af et forløb og ikke på at vurdere det pågældende forløb. Dette er usædvanligt for en reviderende 54 Beretningens s God forvaltningsskik er primært udviklet af Folketingets Ombudsmand. 56 Jf. Karnovs Lovsamling, note 17 til rigsrevisorlovens 3. 19/20
20 enhed, der vel nærmest pr. definition også er en vurderende enhed. Opgaven kan minde om, hvad man normalt vil anvende en advokatundersøgelse el. lign. til. Selv om den overvejende beskrivende opgave er løst udmærket af Rigsrevisionen, bør det nok overvejes, om det fremover skal være en opgavetype, som Rigsrevisionen skal beskæftige sig med. Umiddelbart forekommer det mest nærliggende at lade Rigsrevisionen arbejde med revision med et vurderende indhold og overlade de rene beskrivelser på et skriftligt grundlag til andre undersøgelsesorganer og -typer. Afslutningsvis vil jeg i lighed med sidste år fremhæve, at Rigsrevisionens beretninger har fundet en god, sikker og relevant form, dog således at der er plads til enkelte forbedringer. Karsten Revsbech 20/20
Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter November 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2016 om regionernes
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereStandard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig
Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
Rigsrevisionens notat om beretning om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden Maj 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereUdskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og
Læs mereVedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 12/2016 om regionernes forvaltning af løn til chefer
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ministersvar@ft.dk Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2016-8939 Doknr. 461321 Dato 28-04-2017 Vedrørende
Læs mereMin faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende.
EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER Skriftlig evaluering af beretninger fra 2016 DATO: 2. januar 2017 Rigsrevisionen har ved skrivelse af 21. november 2016 anmodet mig om som medlem af Rigsrevisionens
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde
Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05
RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens
Læs mereNYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL
NYT SKATTEKONTOR GÅR EFTER SYSTEMFEJL Ombudsmandens Skattekontor går bl.a. efter at afdække og løse systemfejl hos skattemyndighederne. Ikke mindst ved selv at tage initiativ til generelle undersøgelser.
Læs mereUdskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)
Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.
Læs mereSkatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.
Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. En borger klagede til ombudsmanden over Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i en konkret sag om værdiansættelse af et motorkøretøj. 9.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (beretning nr. 13/2007)
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016
Læs mereMin faglige baggrund er ikke revision, men forvaltningsret. Dette vil i nogen grad præge det følgende.
EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER Skriftlig evaluering af beretninger fra 2015 DATO: Den 4. januar 2016 Rigsrevisionen har ved skrivelse af 16. november 2015 anmodet mig om som medlem af
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereErklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for Marts 2011
Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for 2010 Marts 2011 ERKLÆRING OG REVISIONSBERETNING OM REVISION AF IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVNS ÅRSRAPPORT FOR 2010
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes forvaltning af løn til chefer
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes forvaltning af løn til chefer Juni 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2016
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereFOB Afslag på aktindsigt i rapport udarbejdet som led i intern revision
FOB 05.299 Afslag på aktindsigt i rapport udarbejdet som led i intern revision DR gav en journalist afslag på aktindsigt i en rapport udarbejdet af et revisionsfirma der udførte DR's interne revision.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereDet kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018
2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE
FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE Indholdsfortegnelse Borgerrådgiverens funktion...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Hjælpe og vejlede borgerne der
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mereFORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK
FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK Beretning nr. 1 Årsregnskab for 2006 Afsluttende beretning 108.300 Til Regionsrådet for Region Syddanmark Kommunernes Revision (KR) har afsluttet revisionen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDelvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering
Læs mereSundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17. marts 2017
Læs mereFOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt
FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereUdleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)
Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud. August 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud August 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2012 om forvaltningen af statslige
Læs mereSundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 17/2016 om Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 25. august 2017
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
Læs mereAfslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018
2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem
Læs mereAfslag på aktindsigt i ambassadeindberetning
Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse
Rigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2016 om hospitalslægers
Læs merelægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.
2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende
Læs mereBeskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs
Arbejdsformidlingens (AF) administration af løntilskudsordningen BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Orienteringen af Folketinget
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 11. maj 2005 RN D203/05
RIGSREVISIONEN København, den 11. maj 2005 RN D203/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Post Danmark MailHouse s økonomi (beretning nr. 7/00) 1. I mit notat af 28.
Læs mereREGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 29. april 2015 REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE 1. Generelt om Borgerrådgiveren i Gladsaxe Kommune Om Borgerrådgiverfunktionen 1.1. Gladsaxe Kommunes
Læs mereIntroduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig
Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne for offentlig STANDARDERNE FOR OFFENTLIG REVISION INTRODUKTION 1 Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04
RIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/03 om Undervisningsministeriets
Læs mereStandard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen. Juli 2015. rigsrevisionen. rigsrevisionen
Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen Juli 2015 rigsrevisionen rigsrevisionen S T A N D A R D F O R K V A L I T E T S S T Y R I N G I R I G S R E V I S I O N E N Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereErklæringer om den udførte offentlige revision
Standard for offentlig revision nr. 5 Erklæringer om den udførte offentlige revision SOR 5 SOR 5 Standarderne for offentlig SOR 5 SOR 5 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 5 (VERSION 2.0) 1 Erklæringer
Læs mereEkstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014
2014-29 Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider
Læs mereAfslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt
2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som
Læs mereRammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren
Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens bemyndigelse, kompetence og opgaver Borgerrådgiveren er ansvarlig for at overvåge og sikre god og korrekt service over for borgerne i overensstemmelse
Læs mereHøringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed
2015-18 Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed En journalist anmodede Justitsministeriet om aktindsigt i høringssvarene til lovforslag nr. L 72 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs mereIt-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes
FOB 05.409 It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes Ombudsmanden konstaterede i flere sager at grundlæggende forvaltningsretlige
Læs mereEkstrahering af oplysninger i et internt dokument
2014-23 Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til,
Læs mereAfslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt
FOB 05.165 Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt En redaktør bad Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i et elektronisk regneark som styrelsen havde udarbejdet på grundlag
Læs mereFORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om løntilskudsordningen (beretning nr. 12/04) 3. august 2007 RN A103/07 1. I mit notat af 28. juni 2005 tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge
Læs mereSkriftlig evaluering af beretninger fra 2018
EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERET- NINGER Karsten Revsbech 2. januar 2019 Skriftlig evaluering af beretninger fra 2018 Rigsrevisionen har ved skrivelse af 15. november 2018 ( og e-mail af 3.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereStatsforvaltningen, Tilsynet Storetorv Aabenraa Statsforvaltningen, Tilsynets sagsnummer
Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereForudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereKommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S
Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser
Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser September 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007
Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge
Læs mereTilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring
Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring Uanmeldt tilsyn September 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 Tilsynets samlede vurdering 2 1.2 Tilsynets
Læs mereMarts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011
Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I
Læs mereHenvendelse vedrørende Frederikssund Kommune om aktindsigt
Ankestyrelsens udtalelse til Frederikssund Kommune Henvendelse vedrørende Frederikssund Kommune om aktindsigt 17. august 2018 Frederikssund Kommune har den 30. januar 2018 indbragt Lokalavisens klage over
Læs mereSundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.
2017-24 Afgørelser vedrørende en læge, der havde fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kunne ikke undtages fra aktindsigt 17. juli 2017 En borger klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsvæsenets
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb
Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb Maj 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereJOHN G. CONSULT ApS Att.: Johnny K. Olesen Pærehaven Agedrup
JOHN G. CONSULT ApS Att.: Johnny K. Olesen Pærehaven 12 5320 Agedrup 2016-52659 Dato: 10-10-2016 Henvendelse vedrørende Region Nordjylland om aktindsigt Du har den 25. juni 2016 meddelt Region Nordjylland,
Læs mereDirektionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,
Læs mereAfvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009
2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt
Læs mereEkstrahering af oplysninger i internt dokument
2015-23 Ekstrahering af oplysninger i internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde givet delvist afslag på aktindsigt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS
Læs mereVi har på baggrund af din henvendelse haft kontakt til indringer, der har tilkendegivet, at han anser oplysningen for
Ankestyrelsens brev til en region 18. februar 2019 [X]s anmodning om aktindsigt J.nr. 18-73758 [X] har den 12. december 2018 skrevet til Region Midtjylland om regionens afgørelse af 6. december 2018 om
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om Finansudvalgets politiske bemærkninger til beretning om anskaffelsen af IC4-tog. Februar 2009
Notat til Statsrevisorerne om Finansudvalgets politiske bemærkninger til beretning om anskaffelsen af IC4-tog Februar 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Finansudvalgets politiske bemærkninger
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne
Rigsrevisionens notat om beretning om forskningsmidler på hospitalerne Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forskningsmidler på hospitalerne (beretning nr. 7/2014) 9.
Læs mereEvaluering af statslige evalueringer
Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter
Læs mereIkke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012
2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S September 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DONG Energy A/S (beretning nr. 4/2012) 31. august 2015 RN 1103/15 1.
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereTelefonisk begæring om aktindsigt
Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende
Læs mereAnkestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt
Ankestyrelsens udtalelse til en journalist 2017-84059 Dato: 31-01-2018 Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Du har den 28. november 2017 klaget over Region Syddanmarks afgørelse
Læs mereSagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager
5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev
Læs mere