Ny afgift træder i kraft Forsyningssikkerhedsafgiften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny afgift træder i kraft Forsyningssikkerhedsafgiften"

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 2 februar 2013 ny viden Ny afgift træder i kraft Forsyningssikkerhedsafgiften er vedtaget. I første omgang for fossile brændsler. nyheder Bygger til fremtiden Tre kedler sikrer varmen i Aabenraa og Rødekro, når forsyningen fra Enstedværket stopper. praksis Lysere tider på vej Gassum-Hvidsten Kraft varme værk er blandt de barmarksværker, der nu må bruge biomasse. Ny halmkedel får varmeprisen ned.

2 Fjernvarmecentraler 4 MW flisfyringsanlæg 6 MW oliekedel Også når det drejer sig om fjernvarmecentraler tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Flis/træpillekedler Gas/biogaskedler Gas/biogasmotorer Olie/biooliekedler El-kedler Solvarmeanlæg Kærvej Tjæreborg Tlf El- og SRO-anlæg Akkumuleringstanke Røggasanlæg Rør- og pumpeanlæg Vandbehandling Mobile kedelanlæg Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Montagearbejder Forebyggende vedligehold Tjæreborg Industri 2 x 1,5 MW el-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere. neasenergy.com

4 Fjernvarme er vækst og nye arbejdspladser Dansk Fjernvarme har for nylig taget temperaturen på medlemmernes investeringsplaner for Undersøgelsen viser et højt aktivitetsniveau ud over de almindeligt planlagte vedligeholdelsesopgaver. I runde tal forventes investeringer på 5 mia. kr., der kaster job af sig lokalt forankrede arbejdspladser spredt over hele landet og ikke kun i de store bycentre. Job, der falder på et tørt sted, når man læser avisforsiderne for tiden. Men aktiviteterne kommer ikke ud af det blå. De er resultatet af det samlede sæt af rammebetingelser for fjernvarmen, der hidtil har understøttet en af Danmarks største succes er i energisektoren til dato fjernvarmen. Investeringerne er udmøntningen af projekter, der er godkendt af myndighederne, og som alle har en god økonomi for både samfundet og for den enkelte forbruger. Hvis politikerne tror, at den høje aktivitet i fjernvarmesektoren blot kan fremskrives for de kommende år, tager de fejl. Forringede konkurrencevilkår gennem blandt andet forsyningssikkerhedsafgiften, kompensationsordning til naturgassen, øget brug af kommunal lånegarantiprovision og en fortsat høj kalkulationsrente vil meget hurtigt bremse den positive udvikling. Budskabet er derfor klart: Bevar fjernvarmens konkurrenceevne og undgå at ødelægge mulighederne for mere vækst og flere arbejdspladser, der fører energipolitikken ud i livet og skaber et grønnere og mere effektivt samfund. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Fuld fart i sekretariatet for Grøn Energi 8 Velkommen til regionalmøder Planer om stort bio gasanlæg på Nordfyn Energipolitisk konference på Christiansborg Varmen til forbrugerne i Aabenraa og Rødekro er sikret Masser af ny og miljøvenlig fjernvarme til Slagelse Forsyningsfusion: Hofor er Danmarks nye store forsyningsselskab Aars Fjernvarme lancerer stor energi sparekampagne 19 Også her er der fjernvarme 20 Halmkedel baner vej for lysere dage 24 Kursen er rigtig men farten for lav 28 Min dag 29 Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler 30 Problemer med slagging og fouling ved fyring med faste biobrændsler 34 Analyse af fjernvarme på vej 36 Liv i andelstanken 38 Erfa-gruppe i Midtjylland deler viden om ledningsnettet 40 Landet rundt 41 Priskonkurrence besparelse af varmt brugsvand i kontorejendomme 42 Navne Fjernvarmen Nr. 2 februar årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Det lysner for Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk. Forsidefoto Jesper Voldgaard Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

5 nyheder Frostfri Grøn Energi er i arbejdstøjet Kontoret er midlertidigt og pladsen indimellem lidt trang men medarbejderne i analyseenheden, Grøn Energi, har taget fat på arbejdet. Læs mere side 6 Også her er der fjernvarme Læs mere side 19 ny viden nyheder Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler Læs mere side 29 Nye varmekedler Tre nye varmekedler skal hjælpe forbrugerne i Aabenraa og Rødekro med at holde varmen. Alligevel er fjernvarmeselskabet i fuld gang med at finde ekstra kapacitet til de kommende år. Læs mere side 12 praksis Halmkedel giver grund til optimisme Driftsleder Kurt Kristensen (tv) og formand Tom Svendsen glæder sig over, at den negative udvikling er vendt for Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk. Barmarksværket har fået lov til at skrue ned for naturgassen og i stedet bygge en halmkedel. Læs mere side 20

6 nyheder Grøn Energi har midlertidigt slået sig ned i et mødelokale, og sekretariatet er godt i gang med arbejdet, imens håndværkerne etablerer det egentlige udviklingssekretariat i Fjernvarmens Hus. Fra venstre ses Johannes Lundsfryd Jensen, Erika Zvingilaite, Kim Clausen, Birger Lauersen, Søren Schmidt Thomsen, Morten Hofmeister og Astrid Møller. Fuld fart i sekretariatet for Grøn Energi Grøn Energi skal udarbejde analyser, skabe innovation og understøtte dansk eksport. Initiativerne bidrager til at omstille samfundet til grøn energi og fremmer dermed også fjernvarme. Tekst: Johannes Lundsfryd Jensen, Grøn Energi Foto: Flemming Linnebjerg Rasmussen Efter et lille års tilløb er Grøn Energi nu officielt en aktør i dansk energipolitik. Foreningen er etableret, økonomien er mere eller mindre på plads, og den 7. januar samledes medarbejderne i sekretariatet for første gang. Sekretariatet består af Morten Hofmeister, Erika Zvingilaite, Astrid Møller og Kim Clausen, der alle arbejder på fuld tid for at fremme den grønne omstilling af energien. Derudover er Søren Schmidt Thomsen, Birger Lauersen og Johannes Lundsfryd Jensen tilknyttet i forskellige funktioner. Det er dejligt, at vi nu er kommet i gang. Der er store energipolitiske udfordringer de kommende år. Det gælder f.eks. udmøntningen af energiforligets analyser, hvor vi gerne vil kunne spille nogle gennemarbejdede udspil ind i debatten, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen. Han bakkes op af Søren Schmidt Thomsen: Jeg forventer, at Grøn Energi vedholdende bidrager til at sætte fjernvarmen på landkortet med saglige analyser og udviklingssamarbejder mellem industri og varmeforsyninger. Det vil gavne både virksomhederne, fjernvarmen og varmeforbrugerne. Kontor i Fjernvarmens Hus Der er indrettet et interimistisk kontor i Fjernvarmens Hus, som i første omgang skal huse sekretariatet. Senere på foråret etableres et egentligt udviklingssekretariat samme sted. Sekretariatet har masser af opgaver og har fået en rullende start på arbejdet. Morten Hofmeister, Erika Zvingilaite og Astrid Møller kommer alle fra Fjernvarmens Udviklingscenter, hvor de har løst en række opgaver. Opgaverne skal nu være en del af Grøn Energi. Det gælder eksempelvis formidlings og projektudviklingsopgaver om geotermi, lavtemperaturfjernvarme og demonstrationsprojekter. Medarbejderne tripper for at komme i gang. I Grøn Energi ser jeg gode muligheder for en videreudvikling og udvidelse af at de erfaringer og aktiviteter, vi har opbygget i Fjernvarmens Udviklingscenter, siger Morten Hofmeister. Han mener, det er godt, at der tilføres flere ressourcer til analyse. Derudover ser han Grøn Energi som en god platform for koordinering af de mange gode initiativer, der arbejder med at forbedrer rammevilkårene for fjernvarmebranchen. Analyse er omdrejningspunktet Netop analyse er et helt centralt omdrejningspunkt for Grøn Energi. Der er både behov for indspark til den offentlige debat og større analyser, der kan sætte en dagsorden. 6 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

7 nyheder Fjernvarmen vil vinde ved at have et endnu mere kvalificeret grundlag for at deltage i samfundsdebatten. Det kunne f.eks. være analyser om, hvordan vi kan skabe nye arbejdspladser eller argumenter for sænkning af kalkulationsrenten, siger Kim Mortensen. Det glæder også Kim Clausen, der har arbejdet med analyser for Dansk Fjernvarme siden 1. oktober. Jeg håber, at Grøn Energi gennem troværdige analyser kan bidrage til en omstilling af det danske energisystem til et system baseret på 100 % vedvarende energi. Personerne i Fjernvarmens Hus besidder store kompetencer og viden, som vil gavne Grøn Energis arbejde, siger Kim Clausen. Han fremhæver det vigtige i at formidle analysernes resultater kort og konkret, så alle med interesse hurtigt kan forstå dem. Samarbejde styrker fjernvarmens stemme Grøn Energi er skabt af de større virksomheder og rådgivere sammen med Dansk Fjernvarme. Samarbejdet skal styrke fjernvarmens stemme i den offentlige debat og i de politiske beslutningsprocesser. Medarbejderne ser frem til samarbejdet. I Grøn Energi håber jeg at få mulighed for at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor jeg kan udvikle idéer og projekter sammen med gode kollegaer. Både på tværs af faggrupperne i Fjernvarmens Hus, på tværs af fjernvarmebranchen og på tværs af resten energisektoren, siger Astrid Møller. Hun bakkes op af Erika Zvingilaite, som ser gode muligheder for at skabe samarbejder mellem virksomheder, videnmiljøer og værker. Det gælder i såvel analyser som i udviklingsprojekter. Jeg glæder mig rigtig meget til at lave demonstrations og udviklingsprojekter, som kan positionere fjernvarmebranchen i fremtidens energisystem. Både i Danmark og på de store potentielle eksportmarkeder ude i verden. Internationalt samarbejde Den internationale dimension er selvsagt også noget, der optager Dansk Fjernvarmes Internationale chef. Jeg håber, at Grøn Energi kan være med til styrke arbejdet med at udbrede kendskabet til fjernvarmen og fjernkølingen internationalt. Der er behov for flere kræfter og bedre viden, så vi kan trænge igennem med budskabet om, hvad teknologien kan bidrage med til at skabe en moderne, effektiv og klimaoptimeret energiforsyning. Vi skal argumentere på udlandets præmisser, med udgangspunkt i deres virkelighed og behov, siger Birger Lauersen. Analyse, innovation og international promovering hænger fortræffeligt sammen. Analyserne skal påvirke beslutningsprocesserne, men også afdække behov for innovation. Ny innovation kan fremme eksporten for virksomhederne og gavne såvel værker som forbrugere. På den måde kan vi alle vinde ved at samle kræfterne til fordel for fjernvarmen, fastslår Kim Mortensen. J Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Margit Nissen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Fjernvarmen nr. 2 februar

8 nyheder Velkommen til regionalmøder 2013 Dansk Fjernvarmes regionalmøder er et sikkert tegn på, at foråret er på vej. Nu er programmet for årets møder klar. Det første holdes i Kolding 20. februar Tekst: Afdelingsleder Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Det er igen blevet tid til de årlige regionalmøder, og vi glæder os til at byde velkommen til rigtig mange medlemmer på møderne rundt i landet. Fra sekretariatet deltager i år et par af de nye ansigter, teknisk konsulent Kate Wieck-Hansen og teknisk konsulent Kim Clausen, samt et par gamle kendinge, direktør Kim Mortensen og afdelingsleder Mette Hansen. Desuden kommer medlemmer fra Dansk Fjernvarmes bestyrelse og eksterne foredragsholdere med rundt i landet. Regionalmødekaravanen starter i Kolding den 20.februar og bevæger sig derefter rundt i Jylland og videre over Fyn til Sjælland og Lolland, inden der sluttes i Kolding den 14. marts. Igen i år har bestræbelserne været at sammensætte et varieret program, der har bred interesse. Møderne starter med et topaktuelt indlæg om den ny reviderede norm, DS469. Det er den norm, som i folkemunde er blevet kaldt Varmenormen, og som fastsætter en række regler for interne installationer med andre ord, hvordan forbrugernes installationer skal udføres. I den ny norm er der også taget køleanlæg med ind, og hele normen er omskrevet. Den træder i kraft i januar 2013, og formanden for DS/S-316-udvalget, Tommy Møller, Brøndum, giver på regionalmøderne et overblik over ændringerne. Også et andet teknisk emne bliver taget op, nemlig spildevand fra varmeværker. Hvad skal der til for at kunne genanvende spildevand på varmeværkerne, og hvilke afgifter er der på spildevandet fra fjernvarmeværkerne? Mange fjernvarmeselskaber går i disse år med tanker om, hvordan varmeværket skal være organiseret i de kommende år. Skal vi samarbejde med andre fjernvarmeselskaber, skal vi fusionere eller skal vi fortsætte som selvstændig enhed, på trods af mange stigende krav? På regionalmødet ser vi nærmere på nogle af de forskellige modeller for samarbejde, som i disse år tages i anvendelse hos fjernvarmeselskaberne. Energiaftalen fra 2012 lægger op til et fossilfrit Danmark, og det rejser spørgsmålet: Er det realistisk? Er der biomasse nok, når også store centrale kraftværksblokke skal bruge træ, piller og halm? Hvis efterspørgslen på træ stiger, må det forventes, at prisen også stiger. Dermed bliver træ til energi formål forventeligt mere attraktivt for producenterne, og hvad betyder det så for udbuddet? Det kommer der nogle spændende betragtninger på fra Ebbe Leer, Træ til Energi. Danmark efter energiaftalen 2012 hvordan ser det ud for fjernvarmeselskaberne. Hvilke muligheder giver det, og hvilke udfordringer må forventes for fjernvarmeselskaberne. Det giver regionalmøderne også bud på. I Dansk Fjernvarme blev der også taget nye tiltag i Bestyrelsen vedtog en ny strategi, og medlemmer af Dansk Fjernvarmes bestyrelse kommer rundt på møderne og fortæller om strategien. Så der er lagt op til spændende indlæg på årets regionalmøder, og som altid vil der også være tid til både spørgsmål og debat. J Læs mere på vores webside: Mødedatoer og -steder 20. feb Kolding Fjernvarmens Hus, Merkurvej feb Kibæk SINATUR Skarrildhus, Sønder Ommevej feb Odense Ledernes KonferenceCenter, Rugårdvej feb Aabenraa Sdr. Hostrup Kro, Sdr. Hostrup Østergade mar Aarhus Montra Hotel Sabro Kro, Vibogvej mar Glyngøre Pinenhus Hotel, Pinen 3 Glyngøre 7. mar Sæby Hotel Viking, Frederikshavnsvej mar Maribo Park Inn Maribo Søpark, Vestergade mar Roskilde Scandic Roskilde, Sdr. Ringvej mar Kolding Fjernvarmens Hus, Merkurvej 7 8 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

9 Vi GØR DET LET AT TRÆFFE DE RiGTiGE BESLUTNiNGER Elmarkedet er i konstant bevægelse. Vi følger udviklingen tæt døgnet rundt for at tilbyde dig den bedst mulige rådgivning om finansiel prissikring og risikostyring. Med os som partner får du et fundament af viden, som gør det let at træffe de rigtige beslutninger på et omskifteligt marked. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder KORT NYT Søgning til F&U-Kontoen Ansøgningsfristen for at søge støtte fra Dansk Fjernvarmes F&U-Konto er passeret. Der er kommet 8 ansøgninger, der samlet ønsker godt 1,2 mio. kr. i støtte. Kontoens budget er en rund million. F&U-Udvalget drøfter ansøgningerne ved et møde den 4. februar, og i løbet af foråret meldes det ud, hvilke projekter, der opnår støtte. Det er ikke sikkert, at alle midlerne deles ud i første omgang, og det er derfor fortsat relevant at søge om støtte fra kontoen, selvom ansøgningsfristen er overskredet. Danmark ikke selvforsynende Den 1. januar lukkede Enstedværket og Stigsnæsværket. Det giver Danmark en negativ kapacitetsbalance på 600 MW. Det betyder, at Danmark på en kold vinterdag med højt forbrug og ingen vind skal kunne importere strøm. Energinet. dk arbejder på, at Danmark skal have forbindelser på yderligere MW inden Ifølge de europæiske transmissionsselskabers organisation, ENTSO-E, var januar den første måned, hvor det danske elsystem var afhængigt af import. Partnerskab på energiområdet Energistyrelsen og KL tager nu initiativ til et partnerskab på energiområdet for at fremme samarbejdet mellem energiaktører, understøtte strategisk energiplanlægning i kommuner og fremme grøn omstilling. I energiforliget er der afsat 19 millioner kroner til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommunerne. Disse midler, der vil blive udbetalt i 2014 og 2015, er udgangspunktet for det fælles initiativ. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Planer om stort biogasanlæg på Nordfyn Fjernvarme Fyn A/S og det landmandsejede selskab, Nordfyns Biogas Amba, har indgået aftale om at etablere et biogasanlæg ved Bogense. Et biogasanlæg på Nordfyn er rykket adskillige skridt nærmere realitet. Vvm-redegørelsen er på plads, beliggenheden er aftalt, Fjernvarme Fyn A/S er på plads som aftager af biogassen, og sidst i december fik projektet så bevilget 30 millioner kroner af Fødevareministeriet. Det svarer til knap en tredjedel af de 100 millioner, projektet ventes at koste. Parterne bag projektet er dermed enige om at bygge et anlæg, der behandler tons gylle fra de 40 landmænd, som er organiseret i det nye selskab, Nordfyns Biogas Amba. Anlægget skal desuden modtage tons biomasse af andre typer. Anlægget skal producere afgasset gylle, som kan bruges på markerne som gødning. Ud af den proces skal der komme seks millioner kubikmeter biogas, der kan bruges på et nyt kraftvarmeanlæg, der skal levere varme til Fjernvarme Fyn og elektricitet til nettet. Det kan dog endnu vare længe, inden biogasanlægget er i drift. Det fortæller Troels Clausen, som er formand for Nordfyns Biogas, til Fyens Stiftstidende. Intet er jo sikkert, før den sidste byggetilladelse er givet, og jeg tør ikke gætte på, hvornår anlægget står færdigt. Der er endnu mange ting, som vi skal have på plads, men jeg er optimistisk og tror på det her, siger han til avisen. De 40 landmænd, som er involveret i projektet, skal have resten af finansieringen på plads. Landmændene skal formentlig skyde i omegnen af otte millioner kroner i projektet, mens resten skal hentes fra realkreditinstitutter og fonde. Samtidig skal det besluttes, præcist hvilken type anlæg, der skal bygges, og derpå skal byggeriet sendes i EU-udbud. Bliver biogasanlægget en realitet, vil det generere ni nye arbejdspladser. Fjernvarme Fyn udvider Nordfyns Biogas Amba. har arbejdet med planer om etablering af biogasanlægget i mere end fem år og har fået godkendt en lokalplan for anlæggets placering ved Bogense og har indsendt miljøansøgning for anlægget til Nordfyns Kommune. Selskabet er stiftet af cirka 40 landmænd med i alt ca. 70 ejendomme beliggende på Nordvestfyn. Det er hensigten, at Nordfyns Biogas Amba. og Fjernvarme Fyn A/S i fællesskab etablerer biogasanlægget ved Bogense, en biogasledning til Søndersø samt kraftvarmeværket ved Søndersø. Fjernvarme Fyn A/S planlægger at udvide forsyningsområdet til bl.a. Morud/Bredbjerg og Søndersø. Det nye biogasfyrede kraftvarmeværk skal ligge i Søndersø, og varmen skal anvendes her og i Fjernvarme Fyns sammenhængende net. J Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarme Fyn A/S forsyner ca kunder med fjernvarme i Odense og Otterup og er allerede over 50 % CO 2 -neutrale. Med biogasprojektet på Nordfyn kommer Fjernvarme Fyn nærmere målet om at blive 100 % CO 2 -neutrale. Fjernvarme Fyn er ejet af Odense kommune (97 %) og Nordfyns kommune (3 %). 10 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

11 nyheder Energipolitisk konference på Christiansborg Den 19. marts inviterer fjernvarmeindustrien, alias DBDH og FIF Marketing, sammen med Dansk Fjernvarme til energipolitisk fjernvarmedag på Christiansborg. Dagen står i de aktuelle muligheders og udfordringers tegn. Tekst: Direktør Eva Lange Rasmussen, FIF Marketing Fjernvarmen har umiddelbart politisk opbakning i disse år, men fremgangen sker ikke uden sværdslag. Vores klima-, energi- og bygningsminister har indtil flere gange udtalt, at fjernvarmen er alfa og omega for at opnå en fossilfri elog varmeforsyning i Alligevel spænder rammevilkårene ben for branchens videre succes, hvilket vi får belyst gennem to debatindlæg. Branchens konkurrenceevne svækkes Det brede energiforlig lægger op til, at naturgassen skal udfases, og Martin Lidegaard har selv indikeret, at ca ud af naturgasforbrugere skal omlægge til fjernvarme inden Fjernvarmen hilser forslaget velkomment, og en lang række projekter er allerede i gang i hele landet. Projekterne har som forudsætning, at omlægningen skal være til fordel for både samfundsøkonomien, miljøet, forbrugerne og selskaberne, hvilket også er tilfældet i langt de fleste situationer. Heriblandt hos Aalborg Forsyning, der projekterer med 10 % udvidelse af det kommunale fjernvarmenet. Imidlertid er der lagt låg på projekterne, og Jesper Møller Larsen, Aalborg Forsyning, fortæller i sit oplæg hvorfor. I forlængelse heraf giver Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme sine forslag til ændringer af de politiske rammevilkår, så fjernvarmens grønne udbygning kan fortsætte og samtidig skabe tusindvis af arbejdspladser på landsplan. Fjernkøling en overset vækstmulighed Potentialet for fjernkøling vurderes at være enormt både i ind- og udland. Fjernkølingsanlæg i det indre København har dokumenteret elbesparelser på 80 % og en CO 2 -reduktion på 67 %. Sammenlignet med traditionelle eldrevne airconditionanlæg er energieffektiviteten en af fjernkølingens væsentligste fordele og måske en overset faktor i indsatsen for at nå vores klimamål for Dertil kommer bl.a. høj driftssikkerhed, minimal vedligeholdelse og pladsbesparelse. Ifølge de seneste prognoser vil behovet for køling stige markant, særligt i nyopført kontorbyggeri, men lovgivningen forhindrer den videre udrulning af fjernkøling i Danmark. Dermed står lovgivningen også i vejen for områdets store nye job- og eksportmuligheder. Lars Tveen, District Energy Danfoss og Peter Heymann Andersen, Rambøll Energi giver os indblik i muligheder og faktuelle hindringer for fjernkølingens udbredelse. De to emner vil blive debatteret i et panel bestående af repræsentanter fra Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne samt adm. dir. Claus Madsen, ABB, ledet af ordstyrer Anders Eldrup. Måske får vi her svaret Handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, taler på den energipolitiske konference. på, om de økonomiske rammevilkår for en naturgaskunde snart er på plads? Industriens forventninger til fremtiden Dansk fjernvarmeteknologi spreder sig langt ud over de danske grænser og med stor hast i nogle af verdens største økonomier som Kina og Rusland. Lars Hummelmose fra DBDH præsenterer os for de nyeste tal på fjernvarmeteknologiens omsætning, eksport og ansatte med fokus på forventede markedsmuligheder i udlandet. Fjernvarme er en eksportsucces, der trods finanskrise og nedskæringer leverer stabil indtægt til Danmark. I dagens sidste indlæg kommer handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr med sit udspil til, hvordan regeringen støtter Danmarks styrkeposition på fjernvarme- og fjernkølemarkedet. J Tilmelding til konferencen foregår via Dansk Fjernvarmens hjemmeside. Fjernvarmen nr. 2 februar

12 nyheder Varmen til forbrugerne i Aabenraa og Rødekro er sikret Tre nye varmekedler skal hjælpe forbrugerne i Aabenraa og Rødekro med at holde varmen. Alligevel er fjernvarmeselskabet i fuld gang med at finde ekstra kapacitet til de kommende år. Tekst og foto: Journalist Niels M. Karlsen Fin hvid vanddamp stiger op af skorstenen ved fjernvarmeanlægget i Egelund i det nordlige Aabenraa. Et tegn på, at det splinternye anlæg snart er klar til at blive taget i brug. Efterårets testkørsler er overstået, og anlæggets to 15 MW fliskedler har kørt kontinuerligt i en måneds tid. Nu mangler blot den obligatoriske seks ugers prøvedrift, inden de sammen med en lige så ny 15 MW biooliekedel kan hjælpe de forbrugere i Aabenraa-Rødekro Fjernvarme med at holde varmen. Det handler om forsyningssikkerhed Anlæggets altoverskyggende bygning er lageret til træflis og energipil med kapacitet nok til at brænde 260 tons i døgnet i 10 dage. En anden markant bygning er akkumuleringstanken, som kan forsyne forbrugerne med fjernvarmevand i tre timer en kold vinterdag. For nogle lyder det måske ikke af så meget, men tanken skal primært vise sit værd på de tidspunkter af et vinterdøgn, hvor vi bruger ekstra meget varme, forklarer Peter Sørensen, direktør for Aabenraa-Rødekro Fjernvarme. For selskabet handler det først og fremmest om forsyningssikkerhed. Derfor er flislageret ekstra stort for hvad nu, hvis man på grund af vejrforholdene ikke kan få leveret de nødvendige mængder af flis til de sultne kedler? Derfor er der to kraner til at fordele de store mængder flis for hvad nu, hvis den ene kran havarerer? Derfor er der tre aflæsseporte til de vognlæs om dagen for hvad nu, hvis der er fyldt op ved de to andre? Og derfor er akkumuleringstanken stor nok til at dække varmebehovet i de ekstra kolde tidsrum for hvad nu, hvis? Dong Energy opsiger varmeaftale Det kan godt være, at ledelsen i Aabenraa-Rødekro Fjernvarme til daglig har fjernvarme på hjernen, men i denne tid er den også nødt til at have is i maven. Anlægget i Egelund var oprindeligt kun projekteret som spidslastanlæg, men så opsagde Dong Energy den ellers faste varmeleverance fra Enstedværket med udgangen af oktober Her bliver det store kraftvarmeværk taget ud af drift, så de 70 MW fjernvarme fra Enstedværkets biokedel skal altså erstattes på en eller anden måde og der skal helst ikke gå for lang tid. Derfor er der regnet på flere mulige løsninger, blandt andre en aftale med det tyske Stadtwerke Flensburg eller en overtagelse af Dong Energy s store halmkedel på Enstedværket. Med et ret akut behov for at undgå at skulle producere en større del af varmen på den dyre olie, har vi jo stået i en presset situation, erkender Peter Sørensen og fortsætter: Vi har imidlertid vurderet, at Dong Energy s halmkedel vil blive for dyr i drift og vedligeholdelse, fordi den oprindeligt er bygget til et højteknologisk kraftværk. Desuden risikerer vi at mangle hele 70 MW fjernvarme, hvis den 15 år gamle kedel havarerer, og vi måske ikke kan finde de rigtige reservedele. Brikkerne falder på plads En tredje mulighed er at opføre et halmfyret anlæg ved Stubbæk. Det skal kunne levere drivvarme til et eventuelt kommende geotermisk Mens direktør Peter Sørensen glæder sig til, at anlægget i Aabenraa går i drift, er håndværkerne i gang med de sidste tilpasninger. 12 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

13 nyheder FRA 3D-SCANNING TIL PROJEKT Læs mere på Aabenraas nye fjernvarmeanlæg med to 15 MW flis kedler og en 15 MW biooliekedel. varmeanlæg ved Tinglev, som selskabet har lagt billet ind på. Om projektet er realistisk, vil undersøgelser i foråret måske kunne afgøre. Vi er kommet tæt på en aftale om et nyt anlæg i Stubbæk med tre 12 MW halmkedler, og i løbet af sommeren ved vi, om vi til næste forår kan få lavet en geotermisk prøveboring. Hvis det går, som vi håber, kan vi levere varme derfra til forbrugerne sidst i Samtidig tror jeg på, at vi kan forlænge varmeaftalen med Dong Energy, så den gælder næste vinter med, siger Peter Sørensen. J Tjæreborg Industri er totalleverandør af anlægget på to fliskedler på tilsammen 30 MW og en biooliekedel på 15 MW. Rådgiver er Tommy Priebe. Det m 3 store flislager i Egelund har kapacitet til kolde vinterdage. Cirka halvdelen af flisen er indtil nu blevet leveret med skib fra Baltikum, 40 pct. fra danske og 10 pct. fra tyske leverandører af træflis. Desuden er der leveret 140 hektar energi pil til anlægget. Akkumuleringstanken kan indeholde liter. Fjernvarmen nr. 2 februar

14 nyheder Masser af ny og miljøvenlig fjernvarme til Slagelse Tekst: Kommunikationskonsulent Malene Boysøe, SK Forsyning Fjernvarmen i Slagelse udvides i denne tid betragteligt. Nye storkunder kommer på, og varmesalget vil stige med 20 procent, mens CO 2 -udslippet går den anden vej nemlig nedad. SK Forsyning er i gang med en af de største fjernvarmeudvidelser i Danmark. I første etape er der indgået kontrakt med mange storkunder i Slagelse by. Aftalerne med storkunderne betyder et øget årligt varmesalg på cirka MWh, og mange af de nye kunder er allerede tilsluttet fjernvarmenettet. Udvidelsen af fjernvarmeforsyningen i Slagelse betyder, at der skal lægges 5,5 kilometer nye fjernvarmeledninger i den østlige og sydlige del af Slagelse by. Et arbejde, SK Forsyning er i fuld gang med. Helt konkret vil der i første omgang ske følgende: Der skal bygges en helt ny biomassefyret fjernvarmecentral ved erhvervs- og transportcenteret, Stop 39. Byggeriet forventes at gå i gang inden sommerferien i Den nye varmecentral skal anvende træflis som brændsel. Varmecentralen placeres ved Stop 39 for dels at undgå yderligere kørsel med brændsel gennem Slagelse By, og dels fordi yderligere fremtidige udvidelser forventes at ske i det sydlige og østlige Slagelse. Varmen fra den nye central skal distribueres til kunderne gennem de nye ledninger. Udvidelsen vil betyde et øget årligt varmesalg på ca MWh det svarer til en stigning på 20 %. Investeringer for 100 mio. kr. Udvidelsen medfører en stigning i varmesalget på cirka 20 % og CO 2 - udslippet forventes at falde med tons over de kommende 20 år. Udvidelsen forventes at medføre investeringer på cirka 100 mio. kr., og arbejdet betyder, at der skabes en lang række nye arbejdspladser i lokalområdet i etableringsfasen. I de kommende år er det SK Forsynings håb, at der kan gennemføres yderligere udvidelser af fjernvarmeområderne blandt andet i det sydøstlige Slagelse og på en stor del af Halsskov i Korsør. Dette kræver naturligvis, at kunderne udviser interesse for fjernvarme. Baggrund for udvidelsen Slagelse Kommune underskrev i september 2009 Borgmesterpagten, som forpligter kommunen til at arbejde for at reducere udledningen af CO 2 i kommunen med 20 % frem mod Slagelse Kommune fik derfor udarbejdet en analyse inden for varmeområdet, som tydeligt viste potentialet i fjernvarme. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe med det mål at arbejde på en reduktion af CO 2 -udslippet i kommunen. I den forbindelse har SK Forsyning gennemført et stort arbejde for at udbrede fjernvarmen til naturgasområderne. Tidligt i forløbet tog SK Forsyning kontakt til flere af boligselskaberne i Slagelse, og flere af dem, herunder FOB og SB, viste hurtigt interesse for fjernvarmen på grund af den lave udledning af CO 2 og de konkurrencedygtige priser. Det gode samarbejde med boligselskaberne medfører, at der nu gennemføres en stor udvidelse af fjernvarmenettet i Slagelse By. En lang række øvrige kunder har også vist stor interesse for fjernvarme både af økonomiske årsager og af ansvarlighed over for klimaet. Det er ligeledes væsentligt for SK Forsyning, at Regionen har valgt fjernvarme til hele sygehuset i Slagelse herunder ikke mindst hele det nye sygehusbyggeri. På vej mod CO 2 -neutralitet Hos SK Forsyning produceres 70 % af fjernvarmegrundlaget ved hjælp af fossilfri brændsler. Samtidig med, at der produceres fjernvarme, bliver der også produceret en stor mængde elektricitet på kraftvarmeværkerne, der ligeledes bidrager til en kraftig reduktion af CO 2 -udledningen på elsiden. SK Forsyning har et mål om, at koncernen inden 2020 skal være uafhængig af fossile brændsler. Udvidelsen af fjernvarmen i Slagelse er et meget stort skridt i den retning. Fjernvarmen har eksisteret i 75 år i Slagelse og er derved en af de ældste fjernvarmeforsyninger i Danmark. J Fakta Når hele projektet er færdigt, vil der være nedlagt i alt ca. 5,5 km nye hovedledninger/ distributionsledninger. Hovedparten er ø406/630 og ø355/560. I forbindelse med etableringen af de nye fjernvarmeledninger er der blevet omlagt en del gasstik, gashovedledninger, vandledninger samt el-kabler (0,4 kv og 10 kv). Der skal bruges cirka m 3 fjernvarmevand til opfyldning af ledningen mellem Central Syd og Central Øst. 14 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

15 Lad EnergiMidt sørge for jeres ENERGIbEspaRElsER Hos EnergiMidt har vi mange års erfaring med at realisere energibesparelser både internt og for andre forsyningsselskaber. Vi giver dit selskab en totalløsning, hvor vores kompetente medarbejdere på området sørger for alt fra realisering af jeres energibesparelser til kvalitetssikring. REalIsERING Vi finder energibesparelserne for dit fjernvarmeselskab. KvalITETssIKRING Vi registrerer og indberetter energibesparelserne for jer. Vi tilbyder intern og ekstern audit. EnergiMidt er ISO 9000 certificeret. administration Vi registrerer og indberetter energibesparelserne for jer. DoKuMENTaTIoN Vi dokumenterer jævnfør bekendtgørelsens krav. lovgivning Vi har styr på det lovmæssige og sikrer at energibesparelserne kan godkendes. Samarbejdet kan starte i dag Hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dit fjernvarmeselskab med energibesparelser. Kontakt konsulent Mads Hammershøj på telefon Tietgensvej Silkeborg Tlf

16 nyheder Forsyningsfusion: Hofor er Danmarks nye store forsyningsselskab Syv forsyningsselskaber i hovedstadsområdet er gået sammen i et samlet selskab, der bliver Danmarks største inden for sine kerneområder. Det nye selskab, der har fået navnet, Hofor, vil skabe bæredygtige byer til gavn for kunderne. Tekst: Kommunikationsrådgiver Lasse Bjerre Sørensen, Hofor Hofor i tal vandkunder spildevandskunder fjernvarmekunder bygaskunder 30 fjernkølekunder, 30 MW køl 800 medarbejdere 4 milliarder kroner i omsætning Over en milliard kroner i årlige investeringer i rør, ledninger og vindmøller. Hofor står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og er en fusion af Københavns Energi samt vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Fusionen gælder også drift af spildevandsforsyningerne i alle kommunerne på nær Brøndby og Vallensbæk. Hofor er Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for områderne fjernvarme, fjernkøling, bygas, vand og spildevand og dækker f.eks. 98 procent af varmebehovet i København med fjernvarme. Hvorfor Hofor? Hovedstadsområdet står over for store forandringer i fremtiden. Byområderne vokser, og flere og nye miljøproblemer følger med. Der er f.eks. stigende pres på grundvandet, som er en sparsom ressource. Samtidig forandrer klimaet sig det regner mere, og voldsomme skybrud kommer hyppigere, og der er generelt et politisk ønske om at begrænse udslippet af CO 2. Hofor De ændrede forhold kræver nye holdbare løsninger, både over jorden og nede i rørene og ikke mindst kræver det samarbejde på tværs. Vand løber som bekendt nedad og respekterer ikke kommunegrænser. Hofor er derfor skabt ud fra troen på, at det giver bedre mening at løse udfordringerne i fællesskab. Det giver mulighed for bedre planlægning, udnyttelse af stordriftsfordele og effektivisering af driften. Og endelig giver det et bedre afsæt for at skabe bæredygtige byer. dækker 98 procent af varmebehovet i København leverede knap 42 procent CO 2 -neutral fjernvarme i 2012 planlægger nyt flisfyret kraftvarmeværk og geotermianlæg bruger biogas fra rensning af spildevand til at gøre bygassen 33 procent mere grøn i 2013 bygger nye kølecentraler, der forsyner erhvervsbygninger med miljøvenlig køling sender 52 millioner kubikmeter vand ud til kunderne hvert år arbejder på at skybrudssikre hovedstadsområdet gennem nye bassiner og vandveje både under og over jorden. 16 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

17 nyheder CO 2 -neutral energiforsyning Hofor har overtaget Københavns Energis vision om at levere grønt, sikkert, billigt, men har samtidig sat sig et ambitiøst langsigtet mål om at skabe bæredygtige byer. For Hofor hviler dette arbejde på tre søjler, nemlig: At levere en CO 2 -neutral energiforsyning. Uanset om vi taler fjernvarme, bygas eller fjernkøling, er målet, at den skal være 100 procent CO 2 -neutral i 2025, så København kan blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad. At beskytte grundvandet mod forurening og overforbrug, således at vi også har grundvand og dermed rent drikkevand om 100 år At koordinere klimatilpasning og skybrudssikring, sådan at vi billigst og mest effektivt kan lede vandet uden om boliger og erhvervsbygninger. For at nå målet om at tilbyde en 100 procent CO 2 -neutral energiforsyning i hovedstaden i 2025 planlægger Hofor blandt andet et nyt flisfyret kraftvarmeværk og et geotermianlæg, ligesom både vindmøller og solceller er på agendaen. I alt er der planer om godt 100 møller i og uden for København, og de første 11 møller, der kan levere strøm svarende til husstande, er på vej. Samtidig fortsætter Hofor med en omfattende energispare-indsats over for både private og erhvervskunder. Forsyningssikkerheden øges Selv om ambitionsniveauet er sat højt, kommer de mange kunder hos Hofor imidlertid ikke til at betale mere for deres ydelser af den grund. Forsyningssikkerheden bliver til gengæld styrket på vandsiden, da det nye selskab råder over flere vandværker, og derfor har bedre backup ved f.eks. nedbrud. Ejerne bag det nye fælles selskab understreger i øvrigt, at de meget gerne vil invitere andre af de omkringliggende forsyningsselskaber indenfor til en snak om øget samarbejde. J Læs mere om fusionen og Hofor s arbejde på Et nyt dynamisk og stærkt svensk - dansk partnerskab er etableret i fjernvarmerørbranchen. STAR PIPE Nordic repræsenterer i Danmark pr. 1. januar 2013 Præisolerede rør og fittings Enkeltrør: DN 25 DN 900 Serie Twinrør: DN 20 DN 200 Serie EnergiOptimering 3E Præisolerede flexrør og fittings AluPEX, PEX og Kobber flex Enkeltrør Twinrør og Dobbeltrør, Serie Vort motto: Vi holder, hvad vi lover Fruetoften 11, 7000 Fredericia tlf / nordic.dk Fjernvarmen nr. 2 februar

18 nyheder Aars Fjernvarme lancerer stor energisparekampagne Ved at motivere forbrugerne og samarbejde med håndværkere vil Aars Fjernvarme bruge kampagnen, Energibonus, til at finde de krævede energibesparelser lokalt. Tekst: Martin Glerup, Martin Glerup Information Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR Næsten samtidig med, at de nye skærpede energisparekrav træder i kraft, tager Aars Fjernvarme udfordringen op og lancerer en ny energisparekampagne, Energibonus. Kampagnen bliver skudt i gang på et stort møde om Energibonus i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Her fortæller Peter Ingemann om sine oplevelser som vært på det populære Tv-program, Hammerslag. Vi er overbevist om, at energibesparende foranstaltninger og effektiv energiudnyttelse er vigtige faktorer, når et hus handles, siger formand Svend Andersen, Aars Fjernvarme. Derfor glæder vi os meget til at høre Peter Ingemanns indlæg, som netop vil beskæftige sig med faktorer af betydning for prisfastsættelse af boliger forud for hammerslaget. TV - vært Peter Ingemann fortæller om Hammerslag på startmødet i Messecenter Vesthimmerland i Aars torsdag den 31. januar. Alle kan få del i energibonus Alle husejere har mulighed for at få andel i Energibonus, når de foretager energibesparende foranstaltninger eller konverterer fra eksempelvis individuel opvarmning med olie til fjernvarme, jordvarmeanlæg eller anden energiforsyning. Vi ønsker med kampagnen at få alle husejere til at lave aftaler om energiinvesteringer, da de dermed nemt kan spare penge, og vi kan opnå de nødvendige energibesparelser i lokalområdet. Vi vil også sørge for, at alle de lokale håndværksfirmaer, der arbejder med energiinvesteringer, er opmærksomme på ordningen, således at de sikrer sig, at deres arbejde kan omfattes af Energibonus, fortæller direktør for Aars Fjernvarme, Jan Clement. Vi håber endvidere, at dette tiltag også kan tilskynde til yderligere energirenoveringer og dermed medvirke til at skabe lidt ekstra arbejde i regionen. Samarbejde med håndværkere Da håndværksfirmaerne dermed er en vigtig krumtap i Energibonuskampagnen, har Aars Fjernvarme inviteret dem til et samarbejde omkring energibesparelser. Formand Svend Andersen og direktør Jan Clement understreger, at baggrunden for Energibonus-kampagnen er Folketingets stærkt øgede krav til energibesparelser hos bl.a. den danske fjernvarmesektor, som blev vedtaget i et bredt energiforlig i Det er jo lidt paradoksalt, at vi er tvunget til at lave tiltag, der i et vist omfang begrænser vores afsætning af varme, når vi samtidig ikke godskrives de forbedringer, vi foretager på vort eget produktionsanlæg, men sådan er det jo, understreger de to fjernvarmefolk. Formanden og direktøren er enige om, at kampagnen er til fordel for de lokale aktører: Vi har valgt at gøre en lokal indsats i stedet for at købe energibesparelser hos store firmaer andre steder i Danmark. På den måde holder vi trods alt pengene i lokalområdet til gavn for lokale håndværkere og husejere. Aars Fjernvarme har i 2013 afsat en million kr. til energibonus-kampagnen. I de kommende år forventes der afsat lignende beløb for at kunne opfylde de stillede krav. J Fakta Energibonus-kampagnen er tilrettelagt af Aars Fjernvarmes nye energisparegruppe. Den består af Svend Andersen, formand for Aars Fjernvarme, Arne Asp, Suldrup, og Morten Lundgaard Pedersen, Haverslev, begge bestyrelsesmedlemmer i Aars Fjernvarme, samt Jan Clement, direktør for Aars Fjernvarme, og René Kannegaard, leder af Fjernvarmeservice. 18 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

19 også her er der fjernvarme Gågaden i Aarhus Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Thomas Søndergaard Hvor er vi? Gågaden i Aarhus, som med en bredde på seks meter strækker sig over 850 meter fra banegården til domkirken. Gaden havde i års jubilæum som gågade, men har eksisteret som handelsstrøg i mere end 150 år. Gågaden befærdes hver dag af omkring mennesker, svarende til over 14 millioner besøgende om året. Under gågaden ligger der et fjernvarmebaseret gulvvarmesystem. Hvem leverer varmen? AffaldVarme Aarhus Hvor meget varme bruges? På et gennemsnitligt år bruges for omkring kroner fjernvarme på varmesystemet under gågaden. Hvordan fungerer varmesystemet? I princippet som et stort gulvvarmesystem som det kendes fra eksempelvis badeværelser. En slange med lunt vand snor sig frem og tilbage under gågadens granitfliser. Systemet reguleres som udgangspunkt automatisk, blandt andet på baggrund af temperaturmåling, men kan også startes manuelt. Det er ikke sådan, at man skal forvente at kunne lune sine bare tæer på gågaden men varmen er tilstrækkelig til at smelte sne væk med mindre der falder store mængder på kort tid. Systemet er tilsluttet fjernvarmen tre steder, som har hver sin måler. Affald Varme Aarhus står for at forsyne frem til ventilerne, mens et vvs-firma står for vedligeholdelsen af selve varmesystemet. Hvor længe har gågaden haft fjernvarme? Siden indvielsen i I 2001 blev gågaden bygget om og i den forbindelse blev varmesystemet under flisebelægningen også opdateret. Fordelen ved fjernvarme? Den automatiske styring af systemet kombineret med fjernvarmen giver en løsning, der er enkel at administrere i hverdagen. Gadeforeningen, Strøget i Aarhus, er blevet mødt af argumentet om, at en opvarmet gågade er "flottenheimeragtigt". Men systemet bruger en meget begrænset mængde varme og betyder samtidig, at der ikke skal køre forurenende snerydningsmaskiner på strøget, samt at saltning kan holdes på et minimum. Samtidig slipper butikkerne for, at gulvene sejler i sne og sjap, som kunderne slæber med ind. Største udfordring ved varme? Systemet kræver vedligehold, og der har været pletvise udfald. Bonus-information: Langs gaden er der 130 detailbutikker, caféer og restauranter og stormagasinet Salling. Før gågaden for godt 40 år siden blev til en egentlig gågade kørte der sporvogne på strækningen. En af dem blev udstillet på gågaden ved 40-års jubilæet i Kilder: Montør Bjarne Christensen, AffaldVarme Aarhus, og Lars Svendsen, formand for Gadeforeningen Strøget i Aarhus.

20 praksis Halmkedel baner vej for lysere dage De 35 dyreste barmarksværker har fået lov til at bruge bio masse i stedet for naturgas. Mange af dem vil gøre brug af muligheden blandt andet Gassum- Hvidsten Kraftvarme værk. Her skal et halmværk sikre en lavere varmepris. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Jesper Voldgaard Hvidsten. De færreste vil nok kende til landsbyen 12 kilometer fra Randers. Hvis altså ikke det var, fordi mange instinktivt sætter ordet gruppen efter bynavnet og dermed tænker på frihedskæmperne, der med base på byens landevejskro gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt. Sidste år blev den fortælling filmatiseret med enorm succes, men Hvidsten rummer også en mindre dramatisk og mindre kendt historie, der desværre for byens borgere ikke har været nogen succes. I selskab med nabobyen, Gassum, har Hvidsten nemlig siden 1992 oplevet en ruchebanetur af følelser centreret omkring det kraftvarmeværk, der forsyner begge byer med fjernvarme. Barmarsværket har kæmpet med nogle af landets højeste fjernvarmepriser, og så sent som i 2011 var der seriøse overvejelser om at lukke værket. Nu er det imidlertid blandt de 35, der har fået en mulighed for at fravige den binding til naturgassen, der har ligget som en tung dyne over værkets økonomi. Derfor er tankerne om lukning afløst af en forsigtig optimisme. Et nyt halmvarmeværk skal bane vej fremad. Halmværket er i særklasse den største mulighed, vi nogen sinde har fået for at forbedre vores situation. Det giver os et meget tiltrængt pusterum, fastslår værkets formand, Tom Svendsen. Fra optimisme til krise Historien om Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk er klassisk i genren barmarksværker. Det startede med optimisme, glæde og forventning for senere at skifte til pessimisme, utilfredshed og resignation. 20 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

21 praksis Fjernvarmen nr. 2 februar

22 praksis Udsigten til, at vi kan sænke priserne så markant, som tilfældet er, løfter selvfølgelig humøret i lokalområdet. Tom Svendsen, formand for Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk I 1992 så en arbejdsgruppe på muligheden for et værk, der skulle forsyne de to byer. To år efter var det i drift. For mange beboere var timingen fin, fordi deres oliefyr stod over for udskiftning. 90 procent af dem sagde ja til fjernvarmen, der bød velkommen for 100 kroner og kunne fremvise prognoser, der tydede på en god og stabil varmepris fremover. De cirka 130 forbrugere fra Gassum og 65 i Hvidsten, der fik fjernvarmen lagt ind, blev bundet af en forblivelsespligt for at sikre grundlaget under varmeværket. Værket blev grundlagt med en gaskedel og modsat mange andre barmarksværker to gasmotorer. Det sidste skyldes, at et stort landbrug blev koblet på, og har, ifølge formand, Tom Svendsen, og driftsleder, Kurt Kristensen, vist sig at være en styrke. To motorer har givet øget fleksibilitet og mulighed for at tjene flere penge på salg af el i perioder med høje elpriser. Værket har rent teknisk kørt rigtig godt. Desværre har mange andre ting betydet, at det alligevel ikke er gået godt, konstaterer Tom Svendsen. Det er især kombinationen af stigende afgifter, stigende gaspriser og faldende elpriser, der har været hård ved værket siden de første års positive start. Efter fem år forsvandt nogle introduktionsrabatter, der havde holdt gasprisen nede. Da værkets priser så steg, faldt opbakningen. Nogle beboere begyndte at varme deres huse op på andre måder for at minimere regningen til værket, siger Tom Svendsen Han erkender, at det langt fra har været en morsom deroute. Det var foruroligende hurtigt, vi måtte øge vores priser, og det har været til at få gåsehud i nakken af. Vi har et højt ledningstab og stigninger i brændselspriserne slår hårdt igennem for et værk som vores. Vi har følt os handlingslammede, forstået på den måde, at vi har haft svært ved at se en vej ud. Og vi har oplevet, at rammebetingelserne har arbejdet imod os, selvom vi fik støtte fra to hjælpepakker. Fra krise til optimisme Bestyrelsen har dog kæmpet, selvom det ind imellem så håbløst ud. Mange løsningsforslag har været overvejet. Nogle planer er gennemført, andre sat på stand-by eller helt droppet. Det sidste gælder den mest drastiske nemlig at lukke værket. Det var ellers tæt på at ske. Faktisk har vi haft sendt en ansøgning om at lukke til kommunen, så vi havde muligheden for at gøre det. Det er dog interessant at se, at når tingene spidser til, så er der faktisk også noget, folk godt kan lide ved fjernvarmen. Ikke mindst forsyningssikkerheden og brugervenligheden, fortæller Tom Svendsen. Et af de væsentligste skridt fremad blev truffet i 2007, da værket indgik en samarbejdsaftale med Gjerlev Varmeværk. Aftalen betyder, at Gjerlevs driftsleder, Kurt Kristensen, også står for driften af Gassum-Hvidsten. Indtil da havde skiftende lokale folk med teknisk indsigt og de nødvendige kurser passet værket. Nu kom der professionel drift og ordentlige systemer med vagtplaner og afløsning i ferierne og ved sygdom. Det har været overvejet at koble værket sammen med andre værker, men der er ikke nogen gode muligheder inden for rækkevidde. På et tidspunkt var et biogasanlæg også meget tæt på at blive bygget af en gruppe landmænd, endda lige på den anden side af vejen. Det faldt desværre til jorden. Da det kom til stykket, kunne landmændene alligevel ikke skaffe pengene til investeringen, fortæller Tom Svendsen. 22 Fjernvarmen nr. 2 februar 2013

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED FJERNVARMEVÆKST 2015 FjernvarmeVækst 2015 er et vækstprogram, der skal sikre en grønnere

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde 30.-31. oktober 2014 Aalborg Kongres & Kultur Center Program Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde PROGRAM Torsdag den 30. oktober Tid til forandring! Så er det igen tid til to dage med fokus på en fjernvarmebranche

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

#1 OKTOBER 2012. solvarme. Læs mere på s. 1. Danmark ønsker uafhængighed af. Læs mere på s.4

#1 OKTOBER 2012. solvarme. Læs mere på s. 1. Danmark ønsker uafhængighed af. Læs mere på s.4 VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #1 OKTOBER 2012 solvarme En indlysende grøn fjernvarmeløsning Læs mere på s. 1 energiaftalen Danmark ønsker uafhængighed af fossile brændsler Læs mere på s.4 Solvarme

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere