AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD ANSØGNING TIL REALDANIA

Transkript

1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD ANSØGNING TIL REALDANIA

2 SIDE 1 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD Aabenraa fylder 700 år som købstad i 2035 Indledning og problemstilling Der ønskes en strategisk langsigtet plan for Aabenraa by med konkret fokus på midtbyens rolle i at udvikle Aabenraa til en moderne købstad, der indtager en væsentlig styrkeposition i den regionale sammenhæng. VISION Aabenraa runder 700 år som købstad i 2035 og Aabenraa Kommune har en vision om, at byen frem mod jubilæet skal udvikle sig til at blive den smukkeste, mest levende og moderne købstad i Danmark. Den smukkeste købstad Aabenraa bymidte skal være karakteriseret ved by- og landskabsrum af meget høj kvalitet i byens arkitektur, strukturer og materialer. De kvaliteter midtbyen har i dag skal videreføres og udvikles frem mod Den mest levende Byliv, aktiviteter og oplevelser forenet med attraktive boliger i bymidten er centrale elementer for at skabe en levende bymidte med mennesket i centrum. Den mest moderne Med udgangspunkt i det kulturhistoriske by- og landskabsmiljø skal byen udvikle sig til at kunne rumme de moderne strømninger og efterspørgsel inden for detailhandel, boliger infrastruktur og aktiviteter, så en moderne købstad kan udvikles som vækst- og værdiskabende faktor i regionen.

3 SIDE 2 AABENRAAS UDFORDRINGER I de kommende år har Aabenraa Kommune en række udfordringer som kan true udvikling og vækst i kommunen. Blandt andet omhandler det: Befolkningens sammensætning I 2024 vil der i Aabenraa Kommune være ca. 34 % indbyggere over 65 år svarende til ca indbyggere ud af kommunens i alt ca indbyggere. Samtidig vil antallet af unge og øvrige borgere falde med ca. 10 % hvis ikke der aktivt gøres en ekstraordinær indsats. Det forventes ligeledes at der vil ske en koncentration af indbyggere i kommunens byer langs den østjyske motorvej borgere pendler fra Aabenraa Kommune til andre kommuner de fleste til Sønderborg Kommune borgere pendler til i Aabenraa Kommune fra andre kommuner de fl este fra Sønderborg Kommune. Identitet og image I konkurrencen med nabokommunerne om at tiltrække skatteborgere er det væsentligt at have et godt image som bosætningskommune. Aabenraa by er en vigtig dynamo i den konkurrence, da byen er samlingspunkt for kommunens borgere. Det er på mange måder Aabenraa by, der repræsenterer kommunens image og omdømme indadtil og udadtil.

4 SIDE 3 BY MED TÆERNE I VAND? BLÅ PROMENADE AABENRAA FJORD ERHVERVSHAVN CAMPUS? KLIMATILPASNING BYNÆR GRØN KILE OPEN AIR BUTIKSCENTER? BYNÆR GRØN KILE GRØN PROMENADE PROJEKTOMRÅDE FORMÅL Aabenraa Fremtidens Købstad har det overordnede formål at udvikle Aabenraa til det naturlige centrum i Sønderjylland med en bymidte i høj kvalitet, detailhandel i evig udvikling, et stort udbud af bynære uddannelses- fritids- og kulturinstitutioner i midtbyen samt at styrke de unikke grønne og blå træk, der i form af skove, fjorden og mange vandløb er i byen. Formålet er ligeledes at belyse Aabenraa s fremtidige rolle som købstad og by set i en regional sammenhæng. Hvad er det for kvaliteter og værdier, der kan være bærende for at understøtte Aabenraa, så byen er attraktiv for bosætning og erhvervslokalisering? Denne strategiske tilgang skal med henblik på at realisere visionen danne afsæt for Byrådets investeringer i bymidten i de kommende år. Byrådet ønsker derfor at igangsætte en helhedsorienteret planlægning, hvor kvalitet, bæredygtighed, klimatilpasning, respekt for kultur, bygningsmiljøer og enestående grønne strukturer er nøgleordene for at skabe vækst og udvikling i byen. I den sammenhæng sættes der særligt fokus på, hvilken rolle Aabenraa bymidte skal have, og på hvordan bymidten kan blive en dynamo i udviklingen Byrådet ønsker i de kommende år at realisere nogle visionære projekter, der skal inspirere til besøg og ophold og som kan skabe stolthed i byen. Der arbejdes således med en langsigtet vision og med kortsigtede delmål. Eksempelvis har kommunen på kort sigt et vigtigt pejlemærke, der hedder 2018, hvor Sygehus Sønderjylland efter planen skal stå færdigt med dobbelt så mange arbejdspladser som i dag. I 2018 skal en række delmål i visionen om en smuk og levende købstad derfor være nået og en række visionære anlægsprojekter i bymidten skal være realiseret, så byen fremstår som en tiltrækkende bosætningsby. Desuden har Byrådet inden for de senere år igangsat forskellige temaplaner og projekter, eksempelvis en strandpromenade, udvidelse af Aabenraa Fritids- og Svømmecenter, udviklingsplan for erhvervshavnen m.fl. I marts i år har Kommunen fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om midler til områdefornyelse til en del af den historiske bymidte. Det er tanken, at projektet Aabenraa Fremtidens Købstad skal danne den overordnede ramme om disse planer og tiltag i en helhed, så der kan arbejdes målrettet frem mod visionen.

5 SIDE 4 SYGEHUS SØNDERJYLLAND BYNÆR GRØN KILE BYNÆR GRØN KILE FRA HADERSLEV FRA E 45 NORD BY- OMDANNELSE UDDANNELSES- INSTITUTIONER GÅGADE OMRÅDE- FORNYELSE HAVNE- OMDANNELSE BYNÆR GRØN KILE BYNÆR GRØN KILE FRITIDS- ANLÆG ERHVERVSHAVN BRUNDLUND SLOT LYSTBÅDEHAVN FRA TØNDER HISTORISK BYMIDTE STRAND OG PROMENADE FRA E 45 SYD AABENRAA FJORD AABENRAA MIDTBY Fysisk afgrænsning ovenfor. Projektområdet er ca. 200 ha og der er ca indbyggere. I hele Aabenraa by er der knap indbygggere. I fremtiden betragtes Aabenraa og Rødekro sammen som én hovedby i kommunen og tæller i alt ca indbyggere. Projektområdet udgør på nuværende stadie det centrale Aabenraa, som omfatter den historiske bymidte, dele af havnen, bolig-, center-, erhvervs- og detailhandelsområder samt store bynære grønne områder. Området indeholder endvidere en del kultur-, fritids- og uddannelsesaktiviteter. Der er tale om et byområde, der indeholder mange forskelligartede funktioner og derfor er et godt fundament for at skabe et varieret byliv.

6 SIDE 5 FOKUSOMRÅDER På nuværende stadie ses 8 fokusområder: 1 - Aabenraas rolle som drivkraft i grænseregionen og som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune (Købstaden som attraktivt bosætningssted) 2 - Udvikling til en moderne investeringsattraktiv bymidte, hvor byliv, fremtidens detailhandel samt boliger, kulturhistorie, bevaringshensyn og moderne arkitektur mødes 3 - Samling og udvikling af kultur-, fritids- og uddannelsesaktiviteter i bymidten som katalysatorer for et levende byliv (kultur- fritids- og uddannelsescampus) 4 - Udvikling og omdannelse af et tidligere havneområde nær bymidten 5 - Aabenraas klimaudfordringer vendes til positive rekreative og landskabelige fordele KØBSTAD FREMTIDS SIKRES 6 - Genoptage Aabenraas tradition for enestående kvalitet i udvikling af by- og landskabsrum, der tilskynder til oplevelser, bevægelse og ophold 7 - Inddragelse af borgere og interessenter som ambassadører for den langsigtede vision 8 - Infrastruktur som sundhedsskabende og attraktivt element, der leder til bevægelse og byliv

7 SIDE 6 PROCES OG FASER Overordnet deles projektet op i to faser: Fase 1 - Forundersøgelser og program Der foretages analyser inden for detailhandel, infrastruktur, byliv, kultur og oplevelse, bosætning, investeringsattraktivitet og klimatilpasning. Analyserne danner grundlag for et program for selve planlægningen. I processen inddrages udvalgte interessentgrupper bl.a. unge fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, detailhandel mv. Der udarbejdes et program for planlægningsfasen og det afklares om det skal være parallelopdrag eller parallelkonkurrence, der udgør grundlaget for Aabenraa Fremtidens Købstad. Fase 2 - Planlægning og udvikling Der gennemføres en proces med parallelopdrag/-konkurrence. Ud fra den overordnede vision og konklusionerne fra forundersøgelsernes analyser udarbejder forskellige teams med forskellige fagligheder og viden om strategisk og fysisk byudvikling forslag til byens udviklingsmuligheder sammen med politikere og borgere. Denne form for proces vil sikre, at den endelige plan får en langsikret forankring i byen. Det ses samtidig som en væsentlig styrke at tværfaglige teams udefra kigger på byens potentialer og kommer med konkrete forslag til at nå den langsigtede vision. Det forventes, at der i denne proces vil fremkomme nogle visionære forslag, der kan udmøntes både i det korte og lange perspektiv. Aabenraa Fremtidens Købstad skal være det overordnede paraplyprojekt og skal derfor ikke betragtes som en statisk masterplan som viser ét slutbillede af byen i år Derimod skal det være en plan, som via konkrete retningslinjer og en langsigtet strategi over tid kan optage igangværende delprojekter og samtidig være med til at afføde nye spændende projekter Med udgangspunkt i parallelopdrag/-konkurrence udarbejdes en endelig udviklingsplan, som skal være en strategisk, fysisk og økonomisk bæredygtig plan. Forslagene skal bevæge sig fra det strategiske niveau, der omhandler den moderne købstad og ned til en konkret og fysisk plan for bymidten. Den strategiske plan tager udgangspunkt i krav og forventninger til den moderne købstad, der skal være bycenter for alle kommunens borgere og samtidig indgå i en aktiv rolle i grænseregionen sammen med Sønderborg og Flensborg. Nu År 2018 År 2024 År År År 2035 År 2035 År År

8 SIDE 7 Det stiller krav at have en strategisk indgangsvinkel til hvordan detailhandel, infrastruktur, kultur, fritid og uddannelse, klimatilpasning samt bæredygtighed understøtter udviklingen af byen. Den fysiske og konkrete plan skal forholde sig til at udmønte ovennævnte, så programmeringen og den konkrete udformning af byrum, gader, forbindelser, grønne og blå strukturer forholder sig til de forskellige tværgående elementer, der skal virkeliggøre den strategiske byplanlægning. Den økonomisk bæredygtige plan belyser planens økonomiske konsekvenser og skal bl.a. indeholde analyser af investeringsbehov og vurderinger af mulige partnerskaber og medfinansieringsmuligheder blandt eksterne parter. Fase 1 og 2 forventes at kunne gennemføres på 9-12 mdr. Realisering af projektet På baggrund af planen og de økonomiske vurderinger prioriteres de forskellige forslag og den videre planlægning, design og projektering gennemføres med henblik på realisering i perioden , som er den første vigtige milepæl i det lange perspektiv Se i øvrigt afsnittet om Investeringer i Aabenraa Midtby. ØKONOMI OG FINANSIERING Budgetramme for projektet er 3 mio. kr. ekskl. moms. Aabenraa Kommune og *Arwos Forsyning Aabenraa 1,5 mio. kr. Bidrag fra Realdania 1,5 mio. kr. Moms af bidrag fra Realdania. 0,263 mio. kr. Realdania ansøges om 1,763 mio. kr. Forundersøgelser og programfase Projektstyring, visionsproces og udarbejdelse af program kr Diverse analyse af byens rum og forbindelser, grønne strukturer, detailhandel osv. kr *Arwos som er Forsyningsselskab i Aabenraa har givet tilsagn om at bidrage med 0.2 mio. kr. Det afklares i det videre forløb i hvilket omfang Arwos skal indgå i udviklingsprojektet. **Udlæg udgør bl.a. kørsel afholdelse af workshops, plancher, udstilling osv. *** Projektansættelsen indeholder udover faglig sparring i hele forløbet, intern projekt- og økonomistyring dvs. varetagelse af koordinering mellem involverede forvaltninger og afdelinger i kommunen og ekstern interessentinddragelse i samarbejde med konsulent og varetagelse af de praktiske forhold i den sammenhæng. Planlægning og udvikling Gennemførelse af konkurrence, afholdelse af prækvalifikation, projektstyring osv. incl. udlæg**, honorar fagdommere kr Afholdelse af parallelopdrag/ konkurrence præmier kr Udarbejdelse/ færdiggørelse af helhedsplan på baggrund af parallelopdrag/konkurrence kr Projektansættelse i kommune ca. 12 mdr.*** kr I alt ekskl. moms kr

9 SIDE 8 INVESTERINGER I AABENRAA MIDTBY Byrådet har omfattende planer om investeringer i Aabenraa midtby. Projektet Aabenraa Fremtidens Købstad, som indeholder både en strategisk og konkret fysisk tilgang, ses som et vigigt redskab til at sikre, at de fremtidige investeringer i midtbyen er med til at opfylde visionen. I det følgende er nævnt de projekter, der er prioriteret i Byrådets investeringsoversigt i de kommende år. I forbindelse med projekt Aabenraa Fremtidens Købstad vil der blive udviklet nye idéer og projekter, der skal prioriteres eller kan indeholdes under nedennævnte projekter. Nogle af projekterne er beskrevet nøjere i bilag 1 - Fakta og Baggrund under afsnittet om projektspirer. Områdefornyelse I forbindelse med ansøgningen om områdefornyelse til Aabenraa midtby tilkendegav Byrådet villighed til at investere mio. kr. over en femårig periode til projekter i midtbyen, der kan bidrage til at visionen om Danmarks smukkeste, moderne og mest levende købstad bliver opfyldt. Projekt områdefornyelse ses som 1. etape ud af 3 etaper af områdefornyelse i den historiske bykerne, som ligger inden for den fysiske afgrænsning af dette udviklingsprojekt. Den samlede investering i den historiske bykerne vurderes at løbe op i et trecifret millionbeløb, da der er mange by- og gaderum, der trænger til fornyelse. Der er givet tilsagn fra Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om en ramme på 5 mio. kr. Kommunen forpligter ved endeligt tilsagn at bidrage med 10. mio. kr. Tilsagnet udgør kun 50 % af det ansøgte beløb. Det beløb Byrådet i forbindelse med ansøgningen tilkendegav at ville investere formodes derfor at kunne indgå til realisering af projekter, der kommer i forbindelse med projektet Fremtidens Købstad. Hvis kommunen får positivt tilsagn fra Realdania til projekt Fremtidens Købstad, vil kommunen gå i dialog med ministeriet om at udsætte den programfase, der er forudsat i områdefornyelsesprojektet, så der kan skabes synergi og sammenhæng mellem projekterne og så begge processer kan forløbe hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Anslået kommunal investering mio. heraf ca mio. i områdefornyelses-området. Udvidelse af Aabenraa Idræts- og Svømmecenter Aabenraa Idræts- og Svømmecenter ses som en væsentlig brik i udvikling af idéen om en stor fælles kultur- fritids- og uddannelsescampus midt i Aabenraa. Vision er at få samlet de fleste idræts- og fritidsaktiviteter i centret, så det fremstår som aktivitetshjertet i campusområdet. Anslået kommunal investering til 1. etape i perioden : 45 mio. kr. Udvidelse af Museum Brundlund Slot I øjeblikket er kommunen sammen med Museum Sønderjylland i gang med forundersøgelser med henblik på at udskrive en arkitektkonkurrence om en udvidelse af museet med ca m 2. Museet har en omfattende samling af sønderjysk kunst bl.a. Eckersberg og Franziska Klausen (som levede en stor del af sit liv i Aabenraa). Det skal være regionens museum for sønderjysk kunst. Kommunen har sammen med erhvervsliv og Museum Sønderjylland fundet penge til afholdelse af en arkitektkonkurrence. I udviklingen af en kultur- fritids- og uddannelsescampus betragtes museets udvikling og etablering som et vigtigt kulturelement. Projektet er afhængig af betydelig fondsstøtte. Anslået Kommunal Investering : mio. kr.

10 SIDE 9 Etablering af indskoling og modernisering af Aabenraas midtbyskole Kongehøjskolen Kommunen købte i 2010 en nedlagt produktionsvirksomhed med henblik på at etablere en ny indskolingsenhed i den sydlige del af det fremtidige campusområde. Virksomheden indeholder en ældre produktionshal, der i det fremtidige projekt forventes at kunne anvendes som et ude/ inde aktivitetsområde til brug for borgerne også uden for skolens åbningstid. Anslået kommunal investering : 65 mio. kr. Strandpromenade Der er udarbejdet en plan for en sammenhængende strandpromenade, der forbinder midtbyen med Sønderstrand. Anslået kommunal investering til etape 1 og 2 i perioden : 7.5 mio. kr. ORGANISATION Politisk Det foreslås, at der etableres en politisk styregruppe med medlemmer fra følgende udvalg: Plan- og Trafikudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kulturog Fritidsudvalget, da det er indenfor disse tre politikområder de væsentligste temaer ligger. Gruppen anbefaler til Økonomiudvalget og til Byrådet. Alternativt sikres en bred politisk behandling ved afholdelse af fælles seminarer og udvalgsmøder. Administrativ arbejdsgruppe Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe med medlemmer fra følgende afdelinger: Plan & Udvikling, Natur og Miljø, Vej og Park, Kultur og Fritid og evt. kommunens forsyningsselskab Arwos. Det kan overvejes om gruppen skal suppleres med eksterne medlemmer eksempelvis fra væsentlige interessenter i projektet som erhvervsforeninger, Museum Sønderjylland, idrætsforening og udvalgte nøglepersoner fra lokale foreninger/ ildsjæle. Alternativt skal der etableres en særskilt følgegruppe. I det videre forløb afklares det med konsulenter, hvordan den endelige organisation af projektet skal være. Bred forankring Erfaringsmæssigt er det svært at få alle interessenter i tale bl.a. er de unge svære at få til at deltage i borgermøder offentlige workshops osv. Derfor ønsker kommunen at involvere de unge direkte ved at indgå i et samarbejde med undervisningsforløb med bl.a. de gymnasiale klasser. Der har tidligere været indgået et samarbejde med det lokale handelsgymnasium IBC om udvikling af grønne områder og pladser i byen med stor succes for begge parter. Andre målgrupper involveres ved workshops eller ved målrettede indsatser. I det videre forløb afklares det med konsulenter hvordan form og omfang af decideret interessent og borgerinddragelse skal finde sted.

11 AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD BILAG 1 - FAKTA OG BAGGRUND

12 SIDE 11 FAKTA OG BAGGRUND Kommunens antal arbejdspladser Der er arbejdspladser i kommunen hvor af er private - Fra Aabenraa er der arbejdsplader inden for en køre afstand på 30 min og inden for 60 min. Samarbejde og konkurrence Den regionale rolle og samarbejde med det tyske mindretal. Kommunens særtræk er den dansk-tyske fortid og nutid. Der er en stor bredde i tilbud inden for kultur- og fritidsliv, institutioner og skoler, som det tyske mindretal i høj grad bidrager til. Kommunen har indgået samarbejde med Sønderborg og Flensborg i form af Grænsetrekanten for at styrke regionen og for at medvirke til at binde de tre kommuner sammen. Samarbejdet giver samtidig mulighed for at løse opgaver i fællesskab, hvor et grænseoverskridende samarbejde giver god mening. Samarbejdet er fokuseret på erhverv, kultur, uddannelse, infrastruktur og forvaltningssamarbejder. Geografi sk placering Aabenraa Kommune er den sydligste kommune i Jylland og deler fastlandsgrænsen til Tyskland med nabokommunen Tønder. Øvrige nabokommuner er Sønderborg og Haderslev. Aabenraa midtby ses som en vigtig dynamo for borgere i grænseregionen og hele kommunen, da midtbyen er samlingspunkt, når der vælger f.eks. uddannelse eller kultur- og fritidstilbud. Her er indkøbsmuligheder i de mange specialbutikker, og hovedvægten af de offentlige arbejdspladser er placeret i eller omkring midtbyen. Det er hovedsagligt Aabenraa by, der tegner kommunens image og omdømme inden for og uden for kommunen. Byens karakteristika Byen ved fjorden og de mange skove Aabenraa er karakteriseret ved de markante bynære grønne kiler og byens placering ved fjorden og meget store bynære skovområder. Aabenraas rige natur er et særdeles godt udgangspunkt for friluftsliv, turisme og attraktiv bosætning. Byen er omgivet af fantastiske skove, vand, hedesletter, dramatiske bakkelandskaber, moser, enge og overdrev. Her er en pragtfuld natur med fjord og skove, som borgere og gæster benytter sig af f.eks. til sejlads, cykel- og gangture eller løb. Som eksempel kan nævnes de afmærkede ruter for Kløverstierne og Bjergmarathon. Det smukke landskab i Aabenraa giver en naturlig ramme for at leve et sundt og aktivt liv. Naturen giver både mulighed for bevægelse og ro til fordybelse Bykerne lige midt i naturen Bymidten i Aabenraa er omgivet af både grønne og blå landskabsrum. Stærke træk er fjorden, bynære skove og en grøn kile, der indeholder uddannelsesinstitutioner, museum, fritidsog svømmecenter med permanente og midlertidige aktiviteter bl.a. ringridning, dyrskue, koncerter osv. Desværre er der ikke en klare sammenhænge og visuelle forbindelser mellem de tre stærke landskabstræk. God planlægningstradition Aabenraa har en lang tradition for planlægning, arkitektur og landskabskunst af høj kvalitet. F.eks. har landskabsarkitekterne C. Th. Sørensen og Junggreen Have udarbejdet en større plan for en del af byen. Tydelige spor af planen ses i dag flere steder i Aabenraa bl.a. i form af kanoniseret poppel allé og et større område ved Aabenraa Stadion. Fra sidst i 60-erne op til 90-erne er der gennemført fornyelse og forskønnelse af den historiske bymidte med bevaringsmæssige hensyn.

13 SIDE 12 PLANLÆGNING & PROJEKTSPIRER Billede fra Planstrategi SUND VÆKST som blandt andet introducerer idéen om at skabe en kultur-, fritids- og uddannelsescampus. I løbet af de sidste år er den førnævnte gode planlægningstradition blevet forsømt blandt anden i kraft af kommunalreformen, som har betydet store forandringer. Politisk har der således været fokus på at få de fem kommuner, som blev samlet i ny Aabenraa Kommune, til at fungere som én samlet kommune frem for at prioritere planlægning i Aabenraa by. Planlægningen har været præget af enkeltstående projekter og planer for dele af byen ud fra konkrete behov fra kommunen og investorer. Der er også blevet udarbejdet visionsplaner, idéoplæg osv. til forskellige projekter med relation til de bynære havnearealer, den historiske bymidte, de bynære grønne kiler og øvrige arealer. Igangværende planer og projekter benævnes i det følgende som Projektspirer og disse ønskes indarbejdet den samlede helhedsplan for midtbyen. Fælles for dem alle er, at de hver for sig rummer en masse gode idéer, men der mangler en indbyrdes sammenhæng og overordnet ide og strategi. Byrådets strategi for kommuneplanen Byrådet har i foråret fremlagt en strategi for udviklingen indtil Der peges på, at Aabenraa købstad ses som en væsentlig dynamo for en positiv udvikling i kommunen, bl.a. fordi byen tegner billedet af kommunen udadtil. Bymidten i Aabenraa skal tydeligt repræsentere de ambitioner, strategier og visioner, som ligger til grund for planlægning og udførelse af fysiske miljøer i hele kommunen Den langsigtede vision, er som tidligere nævnt, at Aabenraa skal være Danmarks smukkeste, mest levende og moderne købstad i 2035 og at der i 2018 skal være gennemført nogle væsentlige anlægsprojekter, der understøtter den langsigtede vision.

14 DERJYLLAND SIDE BY G K 7 5 HISTORISK BYMIDTE 6 KORT OVER PROJEKTSPIRER

15 SIDE Campus Der skal udvikles et projekt for en samlet uddannelses-, sports- og kulturcampus i Aabenraa midtby med fl ere uddannelsestilbud og øget samarbejde på tværs af uddannelser samt mellem uddannelsesinstitutioner og kommunens erhvervsliv. Formålet er at slå byens position som uddannelsesby fast og tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og fl ere studerende til Aabenraa. Aktører: Kommunen, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, de studerende, idræts- og sportsanlæg, klubber, foreninger og kulturinstitutioner. Samarbejde: Aktørerne samarbejder om skabelsen af en fælles identitet og etablering af aktiviteter på tværs af institutionerne. Interessent: Uddannelsesinstitutionerne, studerende, erhvervslivet og foreningsliv Tidsperiode Markedspladsen, Rådhusgade, Gågade, Søndertorv og Storetorv Fornyelse og omdannelse af belægninger, belysning og beplantning. Formålet er at skabe bedre sammenhæng i området og ned til Maden og den planlagte strandpromenade, samt at skabe en ny byplads, der kan rumme forskellige aktiviteter som f.eks. overdækket marked, ringrideroptog og i det daglige til ophold og parkering. For handelsgaderne skal endvidere skeles til strategier og koncepter for butikscentre - hvordan kan de centrale handelsgader lade sig inspirere herfra. Aktører: Kommunen, de handlende Samarbejde: Projektet udarbejdes i samarbejde med detailhandlen. Interessent: Shop i City, Erhvervenes Hus mfl. Tidsperiode: Udviklingsplanen for erhvervshavnen Udviklingsplanen for erhvervshavnen viser, hvordan byen i de kommende år, med udgangspunkt i en sikring af havnens fortsatte erhvervsmæssige dynamik, kan få tilført arealer til bymæssig omdannelse med en attraktiv placering. Der kan skabes helt nye kvalitative udviklingsmuligheder i samspillet mellem bymiljø, havn og kyst. Det drejer sig arealer mellem Kilen og Reberbanen tættest på bymidten. I den sammenhæng er det relevant at se på mulighederne for den såkaldte Cimbriagrund ud mod Haderslevvej og Kilen. Der skal udarbejdes en samlet omdannelsesplan for området. Aktører: Kommunen, Aabenraa Havn og øvrige lodsejere Interessent: Investorer Tidsperiode: Byomdannelse ved Vestvejen Aabenraa Kommune har iværksat analyse og igangsætning af byomdannelsesplan for to erhvervsområder i Aabenraa vest for bymidten ved Langrode samt området ved Engvej. Delområder er under omdannelse til boliger og lettere erhverv Aktører: Kommunen og developere Tidsperiode:

16 SIDE Masterplan for Brundlund Slot og nyt kunstmuseum Masterplanen beskriver muligheden for bl.a. at samle en række af kommunens museale og kulturelle institutioner i et historisk og bynært miljø omkring Brundlund Slot. Planen er tænkt som et oplæg til en fremtidig projektkonkurrence. I planen er indlagt program for en række kulturelle institutioner i området: Kunstmuseum, billedeskole, bymuseum, bibliotek, restaurant og turistkontor med et samlet etageareal på m 2. Kommunen har sammen med erhvervsliv og Museum Sønderjylland fundet penge til afholdelse af en arkitektkonkurrence for etablering af et museum for Sønderjysk kunst. Etablering af museet ses som et af kulturdelens vigtigste elementer i at udvikle Kultur- fritids- og uddannelsescampussen. Tidsperiode: Promenade I forlængelse af helhedsplanen for Aabenraa havn og by fra 2009 har det været et ønske fra Aabenraa Kommune at få udarbejdet et forslag til en ny promenade mellem Styrtom ved krydset mellem Flensborgvej, Tinglevvej og Nørreport, der ligger centralt placeret i Aabenraa midtby. Formålet med promenadeprojektet er at skabe en sammenhængende forbindelse mellem Styrtom og Nørreport for de bløde trafikanter som fodgængere, motionister, cyklister og andre ikke motoriserede trafikanter på hjul. Aktører: Kommunen og Aabenraa Havn. Interessent: Havnen, sejlklubberne og byens borgere Tidsperiode: 3-4 etaper fra Områdefornyelse etape 1 Byrådet har i forbindelse med budget 2012 vedtaget at afsætte midler til igangsætning af en større planlægningsindsats for Aabenraas midtby og derunder områdefornyelse af den historiske bymidte. 1. etape drejer sig om den sydlige del af den historiske bymidten. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om støtte/refusion til områdefornyelse til projekter, der kan henføres under kategorien Ældre/nedslidte byområder i større byer. Der skal i den kommende tid udarbejdes program for opgaven. Aktører; Aabenraa Kommune, Ministeriet for By, bolig og Landdristrikter, lodsejere Interessenter: Byens borgere, de handlende, erhvervsdrivende samt historiske foreninger, bevaringsfonden og øvrige relevante aktører Tidsperiode: Bedre Grønne Oplevelser Aabenraa Kommune har sammen med By- og Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet deltaget i et udviklingsprojekt, som sætter fokus på at skabe bedre grønne oplevelser i byerne. Projektets formål er at videreudvikle den grønne planlægning på tre niveauer: Byniveau - udvikle den overordnede grønne strategi. Områdeniveau - caseområder i byen. Detailniveau - konkrete eksempler på grønne oplevelser. Aktører Aabenraa Kommune Samarbejde Aabenraa Kommune, By- og Landskabsstyrelsen og Friluftsrådet Tidsperiode

17 SIDE 16 BYENS STOLTHEDER Aabenraa bys Stoltheder I det følgende er vist nogle af de steder, som byen er kendt for, og som borgere og politikere er stolte af at vise frem. Brundlund Slot er opført 1411 af Dr. Margerethe den 1. og har fungeret som embedsbolig for skiftende stiftamtmænd fra 1470 til I 1996 blev slottet solgt til Aabenraa Kommune og indrettet til et selvstændigt kommunalt kunstmuseum, som rummer kunstafdelingen fra det kulturhistoriske museum. I 2007 blev slottet og kunstsamlingen en afdeling af Museum Sønderjylland. Brundlund Slot blev gennemrenoveret i første halvdel af 1980 erne og igen i forbindelsen indretningen til museum. Slotsøen blev omdannet til ny park i Den tidligere gartnerbolig er indrettet til billedskole. Den historiske bymidte Navnet Aabenraa har sin oprindelse i bynavnet Opnørå, som oprindelig skulle have været en landsby ved åen. Byen bliver siden anlagt med gader, torv og siden voldgrav langs den nuværende Rådhusgang i området omkring Søndertorv, Storetorv, Vestergade, Skibbrogade. Byen får bekræftet sine købstadsrettigheder i Der er mange fredede og meget bevaringsværdige huse samt et stemningsfuldt miljø i området vest for gågaden ned mod Nygade, primært i Store Pottergade og i Slotsgade og kvarteret omkring Skibrogade og Fiskergade.

18 SIDE 17 Sct. Nicolai Kirke Aabenraas første kirke. Den er sandsynligvis sammen med det meste af byen blevet ødelagt ved en brand i Omkring året 1250 begyndte man opførelsen af en ny kirke på toppen af bybakken. Postmestergården Postmestergården er opført i 1758 for Postmester Herman Daniel Linde. Huset, der er et af Aabenraa`s fi neste rokokohuse, blev fredet allerede i Aabenraa Under Sejl Aabenraa er kendt for sin internationale skibsfart, som aktiv havneby for sejlsport. Borgere, erhvervsdrivende og institutioner tilskyndes til at anvende sejl på mange forskellige måder i byen. Der søges også etableret en stor sejlskulptur i form af en spektakulær og funktionel overdækning af markedspladsen. Sønderstrand Sønderstrand i Aabenraa er en bynær strand anlagt i perioden Sønderstrand fremstår som en meget børnevenlig strand med lavt vand og bro ud til lidt dybere vand og tømmerfl åde. I den nordlige del ligger den karakteristiske sejloverdækkede bygning med restauranten Under Sejlet. Genforeningshaven Det nye byrum Genforeningshaven blev anlagt sidst i 1940érne som mindehave for Sønderjyllands genforening med Danmark i I 2011 blevet der etableret et nyt byrum med en multibane, der anvendes som skøjtebane om vinteren og mange andre aktiviteter i resten af året.

19 SIDE 18 POTENTIALE AREALER Potentiale arealer I det følgende er vist eksempler på nogle Potentiale-arealer, hvor der er mulighed for omdannelse, forskønnelse og udvikling. Arealerne udgør en knap så skøn del af Aabenraas bymidte, men udgør samtidig ankomstområder og centrale områder i bymidten. Indfarts- og omfartsveje Alle byens besøgende og byens egne borgere, der skal fra deres boligområde og ind til bymidten passerer en eller flere af disse vejstrækninger. Førstehåndindtrykket af Aabenraa er således disse oplevelsesfattige og mindre charmerende gaderum. Bagsiden af gågadebebyggelsen ud mod Skrænten har i de senere år undergået en forandring med nye bolig- og butiksejendomme. Men Skrænten fremstår stadig fl ere steder med ældre og nedslidte bagbygninger, nogle tomme og andre som lagerbygninger for butikkerne i gågaden. Nedslidte bydele Der er ind i mellem boligbebyggelserne forladte og forfaldne erhvervsbygninger, der skæmmer helhedsindtrykket. Områderne har et stort potentiale for at skabe attraktive boliger tæt på bymidten ved fortætning og omdannelse samt fornyelse af belægninger og byudstyr.