Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej Ry Att: Lone Kildal Møller

Transkript

1 Skanderborg Kommune Teknik & Miljø Knudsvej Ry Att: Lone Kildal Møller Vedr.: Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse Som medlem af Vandrådet og dermed Koordinationsforum i Skanderborg Kommune har jeg modtaget oplæg til sagsfremstilling Niveau for indsats overfor pesticider Grundvandsbeskyttelse, sagsnummer 11/22114, med tilhørende bilagsmateriale. Materialet blev overordnet gennemgået på møde i Koordinationsforummet den , med deltagelse af repræsentanter fra kommune, region, landbrug og vandværker og kommentarer til materialet blev efterspurgt. Jeg har på den baggrund kommet med nogle overordnede betragtninger hertil, idet jeg fokuserer på fire temaer: Mål for vandforsyning i kommunen Samarbejde og forventningsafstemning Indsatser og økonomi Indsatser og metoder Mål for vandforsyning i kommunen Målet for grundvandsbeskyttelsen i kommunen blev mundligt fremstillet på mødet, som ønsket om at bevare en decentral vandforsyningsstruktur, så man undgår en centralisering. Man kan herved fastholde frivillige personer til opgaven og dermed sikre en lav takst til forbrugerne i de private vandværker. Jeg synes, at målet med både vandforsyningsplanen og grundvandsbeskyttelsen må være at sikre, at alle borgere i Skanderborg Kommune har en god drikkevandskvalitet og en god forsyningssikkerhed baseret på en bæredygtig økonomi med et afstemt takstniveau. Samarbejde og forventningsafstemning Det er rigtigt positivt, at der arbejdes på en ny vandforsyningsplan i kommunen. Det er en vigtig proces, der er startet op. De enkelte vandværks bestyrelser får herved mulighed for at vurdere fremtiden for deres eget vandværk. Samtidig foretager kommunens faglige medarbejdere en vurdering af de forsyningsmæssige forhold for det enkelte vandværk og med helhedsbetragtninger opdelt i otte større arealer i kommunen. Det virker som en rigtig fornuftig øvelse at gennemgå. I Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S samarbejder vi meget gerne med de private vandværker, og har vi altid været fokuseret på at hjælpe med ydelser inden for vores kerneområder. Der er eksempler på økonomi og forbrugsopkrævning, DDS, termografering, fælles udbud mv. selvfølgelig mod betaling for den professionelle leverance. Det er vigtigt vi vores forbrugere, at vi ikke udfører opgaver gratis. 1

2 Dokumentation for vores professionelle arbejde og effektive grundlag har vi fået gennem certificeringer på ISO (kvalitet), ISO (miljø) og ISO (fødevaresikkerhed). Derudover har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S de sidste to år været frontselskab på den nationale benchmarkingliste hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat for spildevand, og sidste år var vi lige efter de forreste på vandforsyningsområdet. Det er på trods af, at vi har en lille vandforsyningsenhed, der alt andet lige gør, at en effektiv drift er sværere opnåelig. Der vil i fremtiden med en vandsektorlov strammes yderligere op på effektiviseringskrav til os, mens det bemærkes, at de private vandværker i kommunen, der i dag er inden for Forsyningssekretariatets prisloftssystem, til gengæld nu får en mere lempet prisloftsregulering. Vi har af flere omgange været i dialog med de private vandværker omkring løsning af fælles opgaver, for en mere bæredygtig økonomi- såvel for Forsyningen som for de private vandværker. Disse initiativer støtter op om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ejerstrategi, der blev godkendt af Byrådet den Heri fremgår det: Skanderborg Kommune ser Skanderborg Forsyning A/S som en vigtig aktør i arbejdet med sikring af drikkevandet i hele kommunen. Skanderborg Kommune ser derfor gerne, at Skanderborg Forsyning A/S samarbejder med de private vandværker, således at der kan udvikles synergi, der kan udnyttes i forhold til de øgede krav, der forventelig kommer til at bevare og højne kvaliteten af drikkevandet. Jeg synes, at det er vigtigt at forstå vandforsyningsopgaven i sin helhed. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har således brug for opbakning fra Skanderborg Kommunes side til at lægge det fornuftige samarbejdsniveau, og for derved at skabe gode løsninger og samarbejde på tværs af kommunens vandværker - til gavn for alle forbrugere i Skanderborg Kommune. Det er vigtigt at notere sig, at vores motivation som forsyningsvirksomhed er ikke at overtage de private vandværker, men at udvikle en forsyning, der har kompetencer og styrke nok til både at sikre rent drikkevand til borgerne på den bedste og mest effektive måde og til at støtte en udvikling, der har et moderne kundefokus og udvikling gennem innovative partnerskaber. Vandforsyningsopgaverne bør løses og udvikles gennem samarbejde og god dialog. Ved henvendelse fra de private vandværker omkring mulig sammenlægning er vi et par gange oplevet at blive fravalgt på grund af en stor takstforskel, hvilket udfordrer et tættere samarbejde ved sammenlægninger. Eksempelvis afslog Generalforsamlingen for Foerlev Vandværk i foråret at blive sammenlagt med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S på grund af den aktuelle takstforskel. Takstniveauet er kun ét af mange parametre, som skal tænkes med i sammenlægningerne, og det kan godt ærgre mig, når vi ikke lykkes med at komme igennem med historien om de fordele, der kan være for de private vandværker ved en sammenlægning. Jeg mener, at fordelene ved en sammenlægning rigeligt opvejer prisforskellen for de private vandværkers kunder. Vi arbejder og tænker langsigtet efter en virksomhedsstrategi, hvor visionen er, at vi vil være den mest moderne forsyning i Danmark den 1. januar Vi har formået at udvikle virksomhedens vandforsyning på flere områder, bl.a. med en effektiv indsats mod et højt vandtab. Det er nu nede på 4,3 % en stor 2

3 reduktion fra de 10,9 % vi startede ud med. Vi udvikler virksomheden gennem innovative partnerskaber, og i øjeblikket kører vi udviklingsprojekt med støtte fra statens MUDP-fond sammen med Kamstrup A/S, DHI A/S, ENVIdan A/S. Det er med til at skabe en ny banebrydende forsyning med fokus på at skabe værdi for kunder, på kvalitet, på energireduktion og på effektiv drift. Det er min forventning, at der er en overensstemmelse mellem målsætningerne i vandforsyningsplanen og indsatsplanerne. I forhold til grundvandsbeskyttelsesinitiativerne er det en opgave, der har været under vejs i rigtig mange år, og indtil videre er gået med at kortlægge og overvåge, hvor der skal ske indsats. Så det er positivt, at man nu kommer frem til forslag om konkrete indsatser. Først her giver det for alvor langsigtet værdi for de mange penge, der er blevet brugt til kortlægning og overvågning. Indsatser og økonomi At grundvandsbeskyttelse giver værdi, kan ses af Anebjerg Partnerskabet, der er et samarbejde mellem Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, Skanderborg Kommune og Naturstyrelsen. Her afsættes ca. 4 mio. kr. pr. år til opkøb af jord og rejsning af skov mellem Stilling og Skanderborg. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bidrager med kr. pr. år fra 2007 til 2026 mod, at nuværende og fremtidige kildepladser ved disse arealer er beskyttet mod utilsigtede aktiviteter på jordoverfladen. Området beskyttes og udvikles med fokus på Bæredygtighed og klima, Landskabelig tilpasning samt Sundhed og rekreation. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S betaler her i alt 15 mio. kr. i perioden til indsatsen. Takstmæssigt betyder det 0,75 kr. pr. m3 for forbrugerne, og som jeg forstår det, fremgår disse midler ikke af det aktuelle oplæg til indsats. Som jeg ser det, er det en stor del af den samlede indsats i kommunen, og skovrejsning er en effektiv og sikker indsats, der giver en rekreativ værdi. Skovrejsning bør således have en mere fremtrædende rolle i indsatsplanlægningen. Ved Koordinationsforumsmødet den fremgik det, at valget for kommunens fremgangsmåde for indsatser mod pesticider svarer til Aarhus Kommunes og ikke til den, der er i Horsens Kommune. Der er åbenbart forskellig praksis mellem de enkelte kommuner. Der synes at mangle en overordnet retning og koordinering. Jeg skal ikke dømme, hvilken metode der er bedst, men blot konstatere, at der er en forskel i indsatserne, og at det vil få en økonomisk og takstmæssig betydning. I henhold til oplægget kan det økonomisk forventes, at de samlede omkostninger for indsatsen mod pesticider i kommunen vil blive på ca. 100 mio. kr. i runde tal, hvis de opstillede forudsætninger om beskyttelse af ca ha til en pris på kr. pr. ha holder, og at der lægges omkostninger til konsulenter og timeforbrug til indgåelse af konkrete aftaler med lodsejere, til opfølgninger etc. Landbrugsrepræsentanterne kunne dog på koordinationsforumsmødet oplyse, at grundbeløbet på kr. er lavt sat, og at man ikke forventer, at der kan indgås aftaler på alle arealer til disse priser med henvisning til arbejdet i Aarhus Kommune. Jeg synes, at den overordnede økonomiske vurdering bør have en større fokus. Det er vigtigt, at når det konkrete arbejde med beskyttelsen skal gennemføres, at kommunikationen kan foregå på et grundlag, hvor man fra politisk side også ved, hvad der er besluttet. I sagsfremstillingen og i oplægget oplyses det, at hvis alle vandværker går sammen solidarisk og betaler til én fælles pulje, er det vurderet, at det vil betyde en takstforhøjelse på 1,88 kr. pr. m3. Det er noteret i oplægget, at Skanderborg vil få en omkostning på 0,87 kr. pr. m3 og bør derudover for fællesskabets skyld 3

4 betale 1 kr. mere pr. m3. Der lægges således op til, at vandforbrugerne i Skanderborg skal betale mere for beskyttelse mod pesticider end personer bosiddende i f. eks. Ry, Skovby, Galten og Adslev. Det er min vurdering, at den indikerede model for merbetalingen ikke kan gennemføres indenfor de lovgivningsmæssige rammer, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er underlagt. Jeg vil endvidere så tvivl om, om det vil være den rigtige solidariske ordning at lægge op til i Skanderborg Kommune. Måske burde der i stedet ses på de vandværker, der har de lave takster, og lade dem betale en relativ større andel i forhold til vandværker med højere takster. Det er politiske drøftelser, jeg ikke vil gå ind i, men blot nævne, at det kunne være en anden helhedsorienteret fornuftig overvejelse, der skal tages, end den model, der bringes frem i sagsfremstillingen og i oplægget. Indsatser og metoder Alternative indsatser blev nævnt på koordinationsforumsmødet, f. eks. at et vandværk blot skulle kunne lade stå til og køre, ind til det ikke kunne mere. Denne metode kan jeg ikke anbefale. Det er ikke en bæredygtig vej. Der vil være risiko for lavere kvalitet og forsyningssikkerhed, og en regning vil en dag komme til de forbrugere, der vælger ikke at køre bæredygtigt. Man kan med andre ord ikke forlade sig på, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S uden omkostninger en dag vil komme og overtage et sådant vandværk, så er det forbrugerne i de respektive byer under vores forsyningsområde, der kommer til at betale for, at andre forbrugere igennem en årrække har betalt en alt for lav takst til, at vandværket kunne være bæredygtigt. Vurderingen af bevaringsværdige vandværker er derfor meget vigtig i vandforsyningsplanen. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen også vurderer, om de enkelte vandværker kører med bæredygtige økonomier og tilsvarende takster. På koordinationsforumsmødet blev midlertidige initiativer som etablering af et overvågningssystem nævnt som en mulig indsats. Et eksempel fra Taaning understregede usikkerhederne herved. Så umiddelbart synes jeg ikke, at det kan have en generel værdi sat i forhold til den etableringsomkostning og driftsomkostning, der er forbundet med at have et overvågningssystem. Generelt er det nok heller ikke en opgave et vandværk bør løfte andet end i særlige tilfælde, hvor det giver konkret lokal værdi. Mulighed for rensning af vandet for pesticider er ikke behandlet i bilagsmaterialet. Rensning bør overvejes i større omfang end i dag, og der vil være et større behov for vandbehandling overfor arsen med de nye drikkevandskrav og ibrugtagning af flere nye kildepladser, hvor grundvandskvaliteten er en anden end tidligere. Jeg synes, at tilladelse til rensning for pesticider som minimum bør kunne tages i anvendelse i den overgangsfase, der er fra en boring bliver ramt af en forurening, til en indsats mod den har opnået en effekt. Det vil være den samfundsøkonomisk bedste løsning og den logiske betragtning at tage. Teknologisk er vandbehandlingen ikke videre avanceret, og nu har vi faktisk lokale virksomheder, der leverer vandbehandlingsløsninger ude i den store verden, så mon ikke vi også kan finde ud af at anvende dem i Skanderborg. Det kan således medvirke til at øge samarbejdet med de lokale virksomheder, så man får en bedre kvalitet på en økonomisk bæredygtig måde. Afslutningsvis vil jeg rose det store engagement og den gode dialog, de faglige administrative medarbejdere i kommunen skaber. I har en vanskellig opgave og en opgave, der er vigtig at løse gennem en god dialog både ud fra en helhedsvurdering og konkrete vurderinger af lokale forhold. 4

5 Til orientering kan jeg oplyse, at mine kommentarer ikke er behandlet af bestyrelsen for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Jeg har derfor holdt mig primært til de mere driftsmæssige og økonomiske elementer i oplægget, som jeg mener, kan nuancere beslutningstagningen i kommunen. Det skal understreges, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S selvfølgelig vil deltage aktivt i eventuelt opfølgende drøftelser og vurderinger samt gennemførelse og udmøntning af de planer, der besluttes af Skanderborg Kommune. Med venlig hilsen Jens F. Bastrup Administrerende direktør Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 5