Vejledning til bekendtgørelse nr. 689 af 30. juni 2005 om Mekanikeruddannelsen

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 689 af 30. juni 2005 om Mekanikeruddannelsen Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via . Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. Denne vejledning træder i stedet for vejledning nr af 21. december 2004 om autoog autoelektrouddannelsen samt vejledning nr af 29. juli 2004 om uddannelsen til lastvognsmekaniker. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer: 1) Virksomhed og elev kan nu indgå en uddannelsesaftale om trin 1, automontør. 2) Trin 1, automontør varer 2 år, heraf 1 ½ år hovedforløbet. 3) Auto- og autoelektrouddannelsen er sammenlagt med lastvognsmekanikeruddannelsen i en fælles uddannelse med betegnelsen mekaniker. 4) Der er tale om helt nye mål og øvrige rammer formuleret som praksismål (kompetencemål). 5) Mængden af valgfri specialefag udgør nu uger inden for nærmere rammer. 6) Den afsluttende eksamen (svendeprøven) gennemføres i en afsluttende skoleperiode af 1 uges varighed.

2 Indholdsfortegnelse - Schultz 2

3 Kapitel 1 Uddannelsen Til bekendtgørelsens kapitel 1, 1-3 Uddannelsens mål Denne vejledning vedrører uddannelsen som mekaniker. Vejledningen er en uddybelse af uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende struktur, indhold, praktikuddannelse, kørekortsregler samt den afsluttende svendeprøve. Fagligt erhvervsrettede kompetencer Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialfag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l. Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende. Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem. Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer. Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Almene og personlige kompetencer Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle en uddannelses fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer: Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund. Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse. 3

4 Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team. Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære. Kapitel 2 Uddannelsesforløbet m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2, 4-8 Uddannelsens varighed og struktur I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de indledende skoleperioder med en samlet varighed på 15 uger. I denne periode skal eleven desuden gennemføre valgfagsundervisningen. De valgfri specialefag (individuelle kompetencemål) kan gennemføres umiddelbart i forlængelse af udformningen af den individuelle uddannelsesplan. Denne plan kan udformes efter f.eks måneder af praktiktiden i virksomheden i et samarbejde mellem virksomheden, eleven og skolen. Elever, der har indgået uddannelsesaftale om en samlet uddannelse vælger valgfri specialefag senest under den sidste skoleperiode i trin 1 jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 1. Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en skole eller i virksomheden. Nedenstående model er et eksempel på et uddannelsesforløb for en trin 1 elev med kompetence som automontør samt en trin 1 og 2 elev med kompetence som mekaniker: 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår GF H H H Grundfag, områdefag og valgfag (Obligatoriske mål - i alt 15 uger) Trin 1 som automontør Individuelle mål i alt uger H 1) Trin 2 som mekaniker - valgfri specialefag H 1) :Afsluttende skoleperiode af 1 uges varighed til afholdelse af afsluttende eksamen (svendeprøve), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk. 4. Skoleperioder og moduler GF = Obligatorisk grundforløb (Mekanik, Transport og Logistik - mekanikerfamilien eller Teknologi og Kommunikation - strøm og procesfamilien), normalt 20 uger. Såfremt grundforløbet "Teknologi og Kommunikation" er gennemført, skal der gennemfø- 4

5 res et supplerende kursus med et indhold svarende til de uddannelsesrettede områdefag fra MTL - mekanikerfamilien. Obligatoriske mål = Periodisk afgrænsning af gennemførelsen af de obligatoriske mål på "montør niveau" (områdefag) samt grundfag og valgfag. Undervisningen i denne periode kan f.eks. gennemføres i 3 skoleperioder af hver 5 ugers varighed. Trin 1 som automontør omfatter alene de obligatoriske mål og en uddannelsesmæssig varighed på i alt 2 år. Trin 1 har en samlet varighed på 1½ år efter kontraktindgåelsen. Individuelle mål = Periodisk afgrænsning af gennemførelsen af de Individuelle mål på et "mekaniker niveau" samt et "mekaniker-specialist niveau", der gennemføres over en periode på ca. 2 år. Disse sammensættes individuelt på baggrund af elevens personlige uddannelsesplan, der udformes i et samarbejde mellem eleven, virksomheden og skolen. Varigheden af disse moduler (individuelle kompetencemål) kan variere mellem 15 og 24 undervisningsuger excl. gennemførelsen af den afsluttende eksamen (svendeprøven), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 4, stk. 4. Svendeprøven gennemføres som et afsluttende obligatorisk skoletrin med en varighed på 1 uge. Elever, der begynder på trin 2 efter at have afsluttet uddannelsen som automontør, skal af skolen indkaldes til et indledende skoleophold på indtil 1 uge, der afholdes snarest muligt efter påbegyndelsen af uddannelsesforløbet jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Formålet med skoleperioden er dels at afklare elevens kompetencer og interesser, dels at give grundlag for at skolen i samarbejde med eleven og virksomheden kan fastlægge elevens personlige uddannelsesplan, jf. hovedbekendtgørelsen, og herunder vælge de valgfri specialefag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 og 2. Adgangskrav til hovedforløbet De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1 og 2 dels af hovedbekendtgørelsen. Elever, der har gennemført grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang for Mekanik, transport og logistik skal mindst have opnået karakteren 6 i grundfaget naturfag i grundforløbet. Elever, der har gennemført grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang for Teknologi og kommunikation, strøm- og procesfamilien, skal mindst have opnået karakteren 6 i grundfaget matematik i grundforløbet. Kapitel 3 Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v. Skoleundervisningen Til bekendtgørelsens kapitel 3, 9-17 Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg stiller til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af mekanikeruddannelsen, kan navnlig peges på tre områder, som må fremmes i forhold til de fremtidige elevers uddannelsesforløb: En individualiseringen af forløb, indhold og form 5

6 Et fokusskift fra indlæring til læring (fra det lærerne gør - til det eleverne rent faktisk får lært) De ændrede og væsentlig mere fleksible organisationsformer af undervisnings- og arbejdsformer Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan, således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af rammen i sættet af generelle uddannelsesplaner. Elevens personlige uddannelsesplan skal udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den individuelle uddannelsesbog, som hver elev skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen. Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutineog/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Fagplan Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår: 1. år 2. år 3. år 4. år Uddannelsesrettede områdefag grundforløb Benzin- og dieselmotorer * Bremser * Elektriske systemer * 6

7 Styretøj * I alt 5 uger Grundfag hovedforløb Fremmedsprog, engelsk niveau F, 2 uger * Miljø, 2 uger * Salg og service, niveau F, 1 uge * Økonomi, 1 uge * I alt 6,0 uger Områdefag hovedforløb montør niveau Bremser * Transmission * Styretøj og undervogn * Benzin- og dieselmotor * Komfort- og sikkerhedsudstyr * Elektrisk forsyning og forbrugere * I alt 7 uger Valgfri specialefag mekaniker og mekaniker-specialist niveau uger Bremser * Transmission * Styretøj og undervogn * Benzin- og dieselmotor * Komfort- og sikkerhedsudstyr * Elektrisk forsyning og forbrugere * Kvalitet og service på værkstedet * Afsluttende eksamen (svendeprøve), * Valgfag i alt 2 uger Total i hovedforløbet uger Grundforløbet Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 1) Benzin- og dieselmotor Niveau Begynder Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at foretage eftersyn, udskiftning og reparation af en motor, herunder kølesystemet, benzin- og tændingssystemet eller på en dieselmotors brændstofsystem. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer: Eleven kan foretage serviceeftersyn, reparation og justering på en motors kølesystem, benzin- og tændingsanlæg, herunder periferiudmåling eller på en dieselmotors brændstofanlæg. 7

8 Merit Praktikregler 2) Bremser Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Merit Praktikregler 3) Elektriske systemer Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Eleven kan efterse motorens dele og systemer og sammenholde måleresultater med data. Eftersynet omfatter motorens mekaniske tilstand (kompression) og kølesystem, benzin- og tændingsanlæg eller en dieselmotors brændstofanlæg. Eleven kan foretage kontrol og eventuel justeringer på motor, herunder ventiljustering, tomgangsjustering og tændingstidspunkts justering eller kontrollere og justere en dieselmotors indsprøjtningstidspunkt. Eleven kan udføre reparationerne i overensstemmelse med værkstedshåndbogens anvisninger. Begynder 1,5 uge Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at foretage eftersyn, reparation og justering af et køretøjs driftsbremser, herunder mekanisk parkeringsbremse. Afprøvning på et bremserullefelt kan eventuelt indgå. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter for motorkøretøjer samt det krævede mindsteudstyr. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer: a) Eftersyn på bremser Eleven kan foretage eftersyn og udmåling af en personog/eller lastbils bremser så fejl og slitage konstateres. b) Reparation og justering af bremser Eleven kan foretage reparation, udskiftning af slidte og defekte dele på hjulbremsesystemet i overensstemmelse med specifikationer og lovkrav samt gennemføre en eventuel afprøvning i bremserullefelt. Begynder 0,5 uge Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at foretage eftersyn, fejlfinding og reparation på køretøjers (person-/lastbiler/traktorer) elektriske systemer, herunder lygter og tegngivningsapparater, visker- og vaskeanlæg, lade- og starteranlæg, batteri samt kontrollere ledningsnettet for afladning. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter og det krævede mindsteudstyr. 8

9 Merit Praktikregler 4) Styretøj Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer: a) Udmåling og fejlfinding Eleven kan udmåle og fejlfinde på en motors lade- og starteranlæg, herunder reparere eller udskifte defekte eller slidte dele i lade- og starteranlæg til komponentniveau samt reparere fejl i ledningsnet. b) Fejlfinding og reparation på det elektriske system Eleven kan foretage fejlfinding og reparation på et køretøjs lygter, tegngivningsapparater, visker- og vaskeranlæg i overensstemmelse med forskrifter og lovkrav. c) Justering af lygter Eleven kan foretage den nødvendige justering af lygter, så lovens krav overholdes og bedst mulig belysning af vejbanen opnås. d) Fejlfinding på et elektrisk system Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på et elektrisk system som fx batteri, lade- og starteranlæg, lygter og tegngivningsapparater, visker- og vaskeanlæg, ledningsnet samt kontrollere ledningsnettet for afladning så fejl lokaliseres for at kunne fastslå reparationens nødvendige omfang. Begynder 1,5 uge Målet med undervisningen er, at sætte eleven i stand til at foretage et komplet eftersyn, fejlfinding, reparation og justering af et køretøjs styretøj, herunder 4-hjulsudmåling, hjulophæng, hjul og dæk på personbiler og/eller lastbiler. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter og det krævede mindsteudstyr. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kompetencer: a) Sikkerhedsmæssigt eftersyn Eleven kan foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på styretøj, hjulophæng, hjul og dæk i overensstemmelse med data og lovkrav. b) Justering af styreforbindelser og styretøjsvinkler Eleven kan udmåle og justere styretøjsvinkler, styrehus og styreforbindelser. c) Reparation af hjulophæng Eleven kan foretage reparation eller udskiftning af beskadigede eller nedslidte dele i overensstemmelse med lovens krav. d) Fejlfinding på hjulophæng 9

10 Merit Praktikregler Hvor fejl er konstateret, kan eleven tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb og fastslå reparationens nødvendige omfang. e) Vejledning af kunde Eleven kan vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger. Praktik efter grundforløbet Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, således at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Efter grundforløbet skal praktikuddannelsen bl.a. opbygges på grundlag af de faglige mål i de uddannelsesrettede områdefag. Der er ikke tale om faglige slutmål og dette faktum skal tages i betragtning i de faglige udfordringer virksomheden stiller eleven overfor. Der er desuden tale om et generelt uddannelsesforløb, der giver adgang til flere uddannelsesretninger inden for transportområdet. Virksomheden bør derfor kun beskæftige eleven med opgaver der modsvarer de faglige mål i grundforløbet. Hovedforløbets områdefag Uddannelsens trin 1 Hovedforløbets områdefag (obligatoriske mål) er et fælles kompetenceniveau for mekanikeruddannelsen og slutmål for uddannelsens trin 1 med kompetence som automontør. Det mekanikerfaglige arbejde på værkstedets ses som en praksis og grundlaget for denne praksis er både læring på arbejdspladsen og læring på skolen. Et praksismål beskrives med udgangspunkt i en særskilt kompetence, der er knyttet til en aktivitet på arbejdspladsen. Mål på montørniveau Den samlede uddannelsestid på montørniveau udgør i alt 15 uger svarende til 75 undervisningsdage. I denne periode gennemføres der flere grundfag og valgfag. Praksismålene udgør til sammen 35 dage, som vist i opstillingen herunder: Fremmedsprog - Engelsk F-niveau 10 dage Miljø 10 dage Salg og Service F-niveau 5 dage Økonomi 5 dage Valgfag 10 dage Grundfag og valgfag i alt 40 dage Praksismål montørniveau 35 dage Total 75 dage De obligatoriske mål, der alle er målbeskrevet på rutineniveau i uddannelsesbekendtgørelsen og i vejledningen hertil. Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med tilhørende praksismål: 1) Bremser Niveau Rutine Varighed 5 dage Praksismål og øvrige rammer a) Kontrol og afprøvning af et hydraulisk bremseanlæg. 10

11 Merit Praktikregler Eleven kan afprøve en bils bremsepræstation på et bremserullefelt og vurdere om bremseanlægget opfylder lovkrav. Eleven kan desuden måle og vurdere om vandinholdet i bremsevæsken er inden for specifikationerne. Fremregning af bilens bremseevne ved brug af materialet fra statens bilinspektion Kendskab til lovkrav Vurdering af årsager til mangelfuld bremsepræstation Vejledende varighed: 1 dag b) Reparation af hydrauliske bremseanlæg. Eleven kan efterse og reparere hjulcylindre/kalibre, bremseforstærkere, ALB-ventiler og udskifte hovedcylindre. Grundlæggende viden om bremsesystemets funktion og virkemåde. Vurdering af komponenter i forhold til fortsat brug. Komponenternes funktion efter samling. Omgang med bremsebelægning, bremsevæske og smøremidler i forhold til produktets anvisninger for deponering og håndtering. Vejledende varighed: 3 dage c) Bremserør. Eleven kan fremstille og udskifte et bremserør og efterfølgende udlufte det hydrauliske anlæg. Formningen af bremserøret således at det ikke efterfølgende beskadiges ved kørsel uden for asfalteret vej. At anlægget under afprøvning ved maximal tryk ikke lækker. At anlægget ikke udviser symptomer på luft i systemet. Omgang med bremsevæske og smøremidler i forhold til produktets anvisninger for deponering og håndtering. Vejledende varighed: 1 dag 2) Styretøj og undervogn Niveau Rutine Varighed 3 dage Praksismål og øvrige rammer a) Sikkerhedseftersyn af styretøj og undervogn. Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et sikkerhedseftersyn på et køretøjs styretøj og undervogn samt udføre en udmåling af styretøjsvinklerne. Korrekt kontrol af bilens ophæng, hjullejer og styretøj foretaget efter fabrikantens anvisninger. 11

12 Merit Praktikregler Korrekt udmåling af styretøjsvinklerne med anvisning af, hvilke vinkler der kan justeres på det pågældende køretøj. Viden om styretøjets og undervognens opbygning og funktion. Viden om gældende lovgivning for styretøjet og undervognen. Vejledning af kunden ud fra tekniske og økonomiske vurderinger. 3) Elektrisk forsyning og forbrugere Niveau Rutine Varighed 6 dage Praksismål og øvrige rammer a) Kontrol af ladning. Eleven kan gennemføre en udmåling af bilens ladesystem og lokalisere fejl, ud fra de udmålte data. Udmåling af generatorens maximale ladestrøm og reguleringsspænding. Viden om ladesystemets opbygning og virkemåde. Vejledning af kunden ud fra, tekniske og økonomiske vurderinger. b) Kontrol af starter. Eleven kan gennemføre en udmåling af bilens startanlæg og lokalisere fejl, ud fra de udmålte data. Udmåling af startmotoren for fejl, herunder starterens forbrug. Udførelse af spændingtabsmåling. Viden om startersystems opbygning og virkemåde. Vejledning af kunden ud fra, tekniske og økonomiske vurderinger. c) Kontrol af batteri og afladning. Eleven kan gennemføre en udmåling af bilens batteri, samt kontrollere afladning på køretøjets el-system. Vurdering af akkumulatorens ladetilstand på baggrund af en syretest. Udførelse af en korrekt belastningsprøve af akkumulatoren. Måling af afladning på bilens el-system. Viden om akkumulatorens opbygning og virkemåde. Vejledning af kunden ud fra, tekniske og økonomiske vurderinger. Vejledende varighed: 1 dag 12

13 Merit Praktikregler d) Eftersyn på lygter, tegngivningsapparater, visker/vaskeranlæg. Eleven kan kontrollere lygternes tilstand, samt tegngivningsog visker/vasker-anlæggets funktion. Vurdering af lygternes justering og lysstyrke ifølge gældende regler. Udvælgelse af korrekte pærer og sikringsstørrelser. Vejledning af kunden ud fra, tekniske og økonomiske vurderinger. Vejledende varighed: 1 dag 4) Benzin- og dieselmotor Niveau Rutine Varighed 15 dage Praksismål og øvrige rammer a) Kontrol og reparation af kølesystem. Eleven kan gennemføre fejlfinding på komponenter i kølesystemet, og foretage udskiftning af vandpumpe, slanger, køler og kontrol af termostat. Trykprøvning af kølesystemet. Udluftning af kølesystemet Viden om komponenternes funktion. Viden om kølevæske. Korrekt afhændelse af kølevæske set ud fra miljøhensyn. b) Kontrol og reparation af smøresystem. Eleven kan gennemføre fejlfinding og reparation på smøresystemet, herunder udskiftning af oliepumpe og olietrykskontakt. Kontrol af olietryk. Tæthedskontrol af systemet. Viden om smøresystemets funktion og komponenter. Viden om olieviskositet og kvalitet. Korrekt håndtering af olieaffald. c) Justering af ventiler. Eleven kan foretage justering af indsugnings- og udstødningsventiler på benzin- og dieselmotorer. Anvendelse af søgerblade, skydelære, mikrometerur og mikrometerskrue. Søgning af korrekte data og justeringsmetoder. Viden om de fire takter. Viden om forskellige justeringsanordninger. Vejledende varighed: 1 dag 13

14 d) Udskiftning af tandrem. Eleven kan tilrettelægge et rationelt arbejdsforløb og foretage udskiftning af tandrem på benzin- og dieselmotorer med enkelt overliggende knastaksel og uproblematisk adgang til tandremsdrevet. Anvendelse af arbejdsbeskrivelser og illustrationer. Viden om justering af tændings- og indsprøjtningstidspunkt. Viden om de fire takter. Evnen til at vurdere slidtage på involverede komponenter. Vigtigheden af korrekt tilspænding af rem. e) Udskiftning af toppakning. Eleven kan foretage udskiftning af toppakning på benzin- og dieselmotorer. Eleven kan desuden foretage kompressionstest og cylinderlækagemåling. Anvendelse af fabrikantens forskrifter. Viden om tilspænding af bolte og anvendelse af momentnøgle og gradskala. Viden om de fire takter. Renlighed ved arbejdets udførelse. Udluftning af kølesystem. Vejledende varighed: 4 dage f) Reparation af udstødningsanlæg. Eleven kan tilrettelægge og udføre reparationsarbejde på udstødningsanlæg, og foretage udskiftning og tilpasning af rør og lyddæmper. Brug af håndværktøj som rørskærer, bajonetsav og flammeskærer til nedtagning af fastgroede udstødningsdele, herunder frigørelse af fastsiddende bolte. Reparation af gevind. Udvælgelse af korrekte dele fra reservedelskatalog. Tilpasning af nye komponenter til køretøj, herunder anvendelse af svejseværk. g) Udskiftning og justering af tændingskomponenter. Eleven kan udskifte strømfordeler, tændspole, giverenhed, tændingsmodul og højspændingskomponenter og foretage efterfølgende justeringer. Anvendelse af fabrikantens forskrifter. Viden om de fire takter. Kontrol og justering af tændingstidspunkt. Korrekt håndtering af højspændingskomponenter set ud fra personlig sikkerhed. 14

15 Merit Praktikregler 5) Transmission Niveau Rutine Varighed 5 dage Praksismål og øvrige rammer a) Reparation af kobling. Eleven kan gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på kobling og aktiveringssystemet, samt foretage de nødvendige reparationer på koblingssystemet. Udskiftning efter fabrikantens anvisninger. Justering af aktiveringssystemet. Grundlæggende viden om koblingssystemets funktion. Personlig sikkerhed, og bortskaffelse af farligt affald i henhold til reparationen. Vejledende varighed: 3 dage b) Reparation af kardan- og trækaksler. Eleven kan gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på kardan- og trækaksler samt foretage de nødvendige reparationer på træk og kardanled. Udskiftning efter fabrikantens anvisninger. Kontrol og vurdering af trækaksler/kardan og manchetter for slør og defekter. Grundlæggende viden om kardan/trækaklers funktion og virkemåde. Merit Praktikregler 6) Komfort- og sikkerhedsudstyr Niveau Rutine Varighed 1 dag Praksismål og øvrige rammer a) Aftapning og påfyldning af airconditionanlæg. Eleven kan foretage aftapning og påfyldning af R134a, olie og sporestof, på autoairconditionanlæg med automatisk fyldestation. Gældende regler for arbejde på køleanlæg, herunder sikkerhed og miljø. Anvendelse af automatisk fyldestation. Påfyldning af foreskrevne fyldemængder. Merit Praktikregler Hovedforløbets valgfri specialefag Uddannelsens trin 2 Hovedforløbets valgfri specialefag (individuelle mål) vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen med en samlet varighed på mellem 15 og 24 ugers undervisning, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 og 2. 15

16 Svendeprøven, med en varighed på 1 uge, skal tillægges dette forløb. Hovedforløbets valgfri specialefag er fordelt på følgende arbejdsområder: 1) Bremser. 2) Transmission. 3) Styretøj og undervogn. 4) Benzin- og dieselmotor. 5) Komfort- og sikkerhedsudstyr. 6) Elektrisk forsyning og forbrugere. 7) Kvalitet og service på værkstedet. Eleven og praktikvirksomheden vælger valgfri specialefag inden for mindst 5 af de 7 arbejdsområder, der er nævnt oven for, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 2. Valget foretages i forhold til virksomhedens profil (personbil eller lastbil) i et samarbejde med skolen. De enkelte kompetencemål fremgår af målkataloget, der er vedlagt som bilag 1 til denne vejledning. Praktikuddannelsen Rammer for erhvervelse af kørekort Eleven skal inden aflæggelse af svendeprøven have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende kørekortsregler. Trin 1 med kompetence som automontør skal inden det afsluttende skoletrin have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende kørekortsregler. Det faglige udvalg kan i særtilfælde dispensere fra dette krav. Eleven skal begynde på køreundervisningen ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år. Praktikvirksomheden vælger kørelærer og er forpligtet til at udrede omkostningerne inden for følgende rammer for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet det pågældende kørekort, idet eleven inden praktikuddannelsens udløb skal betale eventuelle omkostninger ud over rammerne: Kørekortets relevans er bestemt af lærlingens primære arbejdsopgaver og køretøjstyper i virksomheden. Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 1 og 2 skal virksomheden refundere følgende omkostninger i forbindelse med lærlingens erhvervelse af kørekort: Kørekort til kategori B Køreundervisning på vej i indtil 8 lektioner i alt incl. køreprøve. Teoriundervisning med indtil 12 dobbeltlektioner med 2 evaluerende teoriprøver. Obligatorisk kursus på lukket øvelsesplads, både manøvre- og glatførebane. Lægeattest og prøvegebyr til den første teoriprøve og den praktiske køreprøve. Kørekort til kategori C og C/E og D Køreundervisning på vej med indtil 12 lektioner for kategori C og C/E eller D til sammen incl. køreprøver. Obligatorisk kørsel med såvel lastbil som vogntog på køreteknisk anlæg. Teoriundervisning med indtil 7 dobbeltlektioner med 1 evaluerende prøve, for såvel lastbil som vogntog. Lægeattester og prøvegebyrer til den første teoretiske og praktiske køreprøve, for såvel kategori C som kategori E og D. 16

17 Kapitel 4 Bedømmelse og beviser m.v. Afsluttende prøver (eksamen) m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 4, Retningslinier for svendeprøve Grundlaget for mekanikeruddannelsens svendeprøve er elevens personlige uddannelsesplan bestående dels af de gennemførte grundfag, dels de obligatoriske områdefag og dels sammensætningen af de valgfri specialefag, der er udarbejdet af de faglige udvalg og efterfølgende fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen af Undervisningsministeriet. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, automontør, afholdes en praktisk prøve. Prøven udgør den afsluttende prøve. Prøven består af typiske arbejdsopgaver inden for automekanikerbranchen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 2, stk. 1. Prøven stilles af skolen og følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Prøven skal løses inden for i alt 6 klokketimer. Censor udpeges af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Opgaverne fordeles på eleverne efter lodtrækning. Værkstedshåndbog og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under prøvens afholdelse. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Læreren og censor skal være til stede under hele prøven. Prøven bedømmes af læreren og en censor efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Den afsluttende prøve er nærmere beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens 20. Tilvejebringelse af opgaver For elever, der gennemfører uddannelsens trin 2 som mekaniker stiller skolen opgaverne efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder eksempler samt fastsætter minimumskrav på opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse under afsnittet "Afsluttende bedømmelse" og beskrivelserne med mål og øvrige rammer for mekanikeruddannelsen. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og gennemføres på teknisk skole under det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og eksaminator (en lærer udpeget af skolen) jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v. Prøven gennemføres i løbet af den afsluttende obligatoriske skoleperiode, der har en varighed på 1 uge. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. (NB: Strukturen for denne prøve er endnu ikke fastlagt). 17

18 Iværksættelse af prøven Ved indkaldelsen af elever til den afsluttende fælles skoleperiode med en varighed på 1 uge, hvori svendeprøven afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Skuemestrene indvarsles ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale bedømmelsesplan og skolens eksamensreglement vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Prøvestruktur Rammerne for prøven er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to skuemestre samlet én delkarakter på grundlag af en votering for hvert af følgende kriterier (i alt to karakterer): Teknisk faglige kompetencer Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge, fejlfinde (problemløsning) og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Samtale under prøven I forbindelse med bedømmelsen af prøven gennemføres løbende en samtale med eleven under prøveforløbet, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v. Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Vurderingsramme Efterfølgende skema kan danne udgangspunkt for lærerens og censorernes vurdering af elevernes præstationer i forbindelse med svendeprøven. Skemaet skal ikke betragtes som et checkskema, men alene anvendes som et udgangspunkt i en operationel opdeling af kompetenceområderne i elementer. Kompetenceområder: Fagligt erhvervsrettede kompetencer: Brug af håndværktøj. Betjening af test- og måleudstyr. Generel adfærd vedrørende opgaven (beskyttelse af bil, orden i værktøj mm). Sikkerhedsmæssig adfærd ved omgang med værktøj og øvrigt udstyr. Paratviden vedrørende gængse tests og målinger på biler. Kvalitetsaspektet. Almene og personlige kompetencer: Planlægning af arbejdsforløb (rækkefølge, tidsforbrug mm). Evner vedrørende problemløsning. Paratviden vedrørende gængse reparationsmetoder. 18

19 Præsentere egne ideer, bruge relevante fagudtryk. Opsøge, læse og forstå gængse betjeningsvejledninger og anden teknisk dokumentation. Evner vedrørende forklaring af konsekvenser samt vejledning af "kunden" på en forståelig måde. Demonstrering af selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen. Udviser gode holdninger til kvalitet og service, herunder kunne holde orden, arbejde omhyggeligt og systematisk. Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve) Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg tilbyder elever, der ikke har består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve såfremt eleven ikke har opnået beståelseskarakteren 6. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Evt. omprøve følger reglerne i bekendtgørelse om eksamen. Bedømmelse og beviser m.v. Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer, skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven. Karakterberegning Den afsluttende eksamen (svendeprøven) bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v., Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der findes i denne vejledning. I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i vorteringen følges gældende regler i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v. For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for de to delkarakterer for prøven er mindst 6. Karaktererne 6 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding. Det faglige udvalg har udarbejdet et eksemplar af karakterblanket bagerst i vejledningen. Karakterskalaer 13-skalaen Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende: 19

20 13: 11: 10: 09: 08: 07: 06: 05: 03: 00: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation for den udmærkede og selvstændige præstation for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation for den gode præstation, der ligger lidt over middel for den middelgode præstation for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel for den netop acceptable præstation for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation for den helt uantagelige præstation. Verbal 5-trinsskala Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13. Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11. Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9. Bestået gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6. Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6. Med hensyn til bedømmelse efter 13-skalaen henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt gældende uddannelsesbekendtgørelse. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. 20

21 Udkast til karakterblanket og hjælpeskema Bedømmelse af svendeprøve Lærlingens navn Virksomhed Udlæringsdato Speciale Skole Prøvedato Vurdering af svendeprøve Kriterier for bedømmelse 1. Teknisk faglige kompetencer Delkarakter efter votering 2. Almene og personlige kompetencer Svendeprøvekarakter (Gennemsnit af de 2 delkarakterer) Eventuelle bemærkninger Skuemester Skuemester Skole Note: Delkaraktererne overføres fra hjælpeskemaet eller påføres direkte som et resultat af en votering som hel karakter uden decimaler. Såfremt gennemsnittet af delkaraktererne er under 6 er svendeprøven ikke bestået og skal gentages. Svendeprøvekarakteren angives samlet som hel karakter uden decimaler ved et gennemsnit af de to delkarakterer. De normale afrundingsregler må ikke anvendes ved oprunding til karaktererne 6 eller 13 eller nedrunding til karakteren 0. 21

22 Dato for bedømmelse Hjælpeskema Lærlingens navn: Teknisk skole: Virksomhed: Udlært den: Speciale: Prøvens bedømmelse: Bedømmelseskriterier *) Skuemester 1 Skuemester 2 Lærer Gennemsnit Teknisk faglige kompetencer Almene og personlige kompetencer *) Se uddannelsesbekendtgørelsen Gennemsnittet for hvert bedømmelseskriterie påføres karakterblanketten som hel karakter uden decimaler! 22

23 Hovedforløbets valgfri specialefag Uddannelsens trin 2 Bilag 1 Indledning til målkataloget Det Faglige Udvalg for Transportområdet har opbygget en mekanikeruddannelse, der i væsentlig højere grad kan imødekomme virksomhedernes og de unges muligheder for at tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb. Ud over de obligatoriske dele af uddannelsen skal der være mulighed for at tilvælge eller fravælge dele af det faglige indhold set i forhold til værkstedets muligheder og den unges ønsker. De enkelte faglige elementer skal kunne gennemføres i den rækkefølge og med den faglige dybde, der anses for mest praktisk for værkstedet og fagligt forsvarligt for mekanikerlærlingen. Dette kræver en større fleksibilitet i mekanikeruddannelsens indhold og mål samtidig med, at kravet om større faglig dybde også skal kunne tilgodeses. Praksislæringen i virksomheden skal i højere grad inddrages aktivt i uddannelsen. Der skal være mulighed for, at lærlingens opnåelse af uddannelsens praksismål kan godkendes i virksomheden. Virksomheden skal dermed i højere grad kunne sidestilles med skolen som uddannelsessted. Mekanikeruddannelsens aktivitetsstruktur Uddannelsen opbygges med baggrund i 7 aktiviteter der tilsammen dækker mekanikerens arbejdsområde. De 7 aktiviteter er: 1) Arbejdsopgaver på bremser 2) Arbejdsopgaver på styretøj og undervogn 3) Arbejdsopgaver på elektrisk forsyning og forbrugere 4) Arbejdsopgaver på benzin- og dieselmotor 5) Arbejdsopgaver på transmission 6) Arbejdsopgaver på komfort- og sikkerhedsudstyr 7) Kvalitet og service på værkstedet (Denne aktivitet findes kun i uddannelsens trin 2). De første 6 første aktiviteter afgrænser sig fra hinanden igennem arbejdets tekniskfaglige indhold. Aktiviteten Kvalitet og service på værkstedet indeholder uddannelsesmål, der er tværgående og inddrager dermed typisk flere aktiviteter i samme mål. Begreberne kvalitet og service er i denne sammenhæng brede begreber som tjener til at sætte både personen, virksomheden og arbejdet ind i en større uddannelsesmæssig sammenhæng. Uddannelsesmål af mere almen karakter som miljø og kundebetjening hører herunder ligesom mål, der handler om virksomhedens drift og økonomi. Under hver aktivitet udbydes et antal uddannelsesmål i 3 niveauer. Målene på montørniveau er obligatoriske for alle, der tager en mekanikeruddannelse eller trin 1 af uddannelsen med kompetence som automontør. Målene for trin 1 følger uddannelsesbekendtgørelsens 11, nr. 1 6 og er alle på rutineniveau. Det faglige udvalgs forslag til praksismål er medtaget tidligere i vejledningen under afsnittet: Hovedforløbets områdefag Uddannelsens trin 1. 23

24 Disse mål retter sig imod enkle autotekniske arbejdsopgaver, der uddannelsesmæssigt set ikke er særligt krævende. Målene på mekanikerniveau skal understøtte en bredt funderet mekanikeruddannelse indenfor person- og lastvogne, der afspejler en solid faglig baggrundsviden og en kompetent udførelse af en bred vifte af værkstedsopgaver på et niveau, der ikke kræver autoteknisk specialistviden. Målene på mekaniker-specialistniveau skal understøtte en faglig fordybelse indenfor person- og lastvogne og danne baggrund for en uddannelse på specialistniveau indenfor afgrænsede autotekniske områder. Begge disse målgrupper (mekaniker og mekaniker-specialist) er på et avanceret niveau. Efterfølgende uddybes beskrivelsen af de 3 niveauer for uddannelsesmål. Uddannelsens praksismål Praksismål er uddannelsesmål, der beskrives med baggrund i arbejdsopgaver på arbejdspladsen. Praksismål må ikke forveksles med praktikmål, som traditionelt har refereret til mål for lærlingens praktik i virksomheden. Det mekanikerfaglige arbejde på værkstedets ses som en praksis og grundlaget for denne praksis er både læring på arbejdspladsen og læring på skolen. Et praksismål beskrives med udgangspunkt i en særskilt kompetence, der er knyttet til en aktivitet på arbejdspladsen. Et eksempel på et praksismål vises herunder med nogle kommentarer til målets opbygning: Eksempel på beskrivelse af praksismål: Kommentarer: Arbejdsopgaver på benzin- og dieselmotorer Reparation af benzinindsprøjtningsanlæg Mekanikerniveau Vejledende varighed: 4 dage Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på et benzinindsprøjtningsanlæg og efterfølgende foretage udskiftning af brændstoftank, benzinpumpe, dyser, trykregulator og filter samt foretage reparation af det tilhørende ledningsnet. Fabrikantens forskrifter i forbindelse med arbejdsopgaven. Udmåling af brændstoftilførsel. Udmåling og kontrol af dyser. Udlæsning og omsætning af fejlkoder fra motorstyreboks. Udmåling og fortolkning af værdier fra 4 gastester. Denne del af målteksten er en beskrivelse der afgrænser kompetencen. Man skal på baggrund af denne tekst kunne afgøre hvad der falder inden for og uden for kompetencen. Denne del af målteksten indledes altid med "Der lægges vægt på" og udgør praksismålets specifikation. Afgrænsningsbeskrivelsen vil ofte være så overordnet at den ikke rækker til en bedømmelse af om målet er nået. Indholdet i specifikationen er nøje udvalgt blandt flere muligheder. Specifikationen er altså ikke en komplet oplistning af kompetencens ind- 24

25 Korrekt håndtering af benzin set ud fra personlig sikkerhed samt miljøhensyn. hold. Her udfoldes også overvejelser om niveauet for kompetencens udfoldelse dog uden anvendelse af en gennemgående taksonomi. Et praksismål skal repræsentere en særskilt kompetence. Det må ikke være en forudsætning, at målet skal ses i sammenhæng med andre mål for at give mening. Praksismålenes indplacering i uddannelsesstrukturen Praksismålene er samlet i bilag 1, og er dermed formelt en del af vejledningen. Målene kan revideres i takt med de ændrede uddannelsesbehov, uden at det berører den øvrige del af vejledningen. Målenes rolle i forhold til elevplan kan beskrives på følgende måde: Praksismålene repræsenterer kompetencer, der understøtter funktionelle aktiviteter på værkstedet. Kompetencerne i praksismålene udgør en helhed både fagligt og funktionelt, og de enkelte mål bør derfor ikke splittes op og fordeles på flere læringsaktiviteter. Det er vigtigt at læringsaktiviteten udgør en relevant faglig kontekst for målopfyldelsen. Niveauer og progression i målbeskrivelsen Skrivning af praksismål med udgangspunkt i funktioner og aktiviteter i arbejdet rejser en særlig problemstilling omkring niveau og progression i uddannelsen. Taksonomibetragtninger handler ikke længere om generelle niveau-mål-taksonomier som f.eks. Blooms Taksonomi, kende, kunne, beherske og lignende. Tilsvarende er det heller ikke relevant at overveje progression i forhold til disse generelle måltaksonomier i den centrale uddannelsesplanlægning. Tilgangen til målbeskrivelse er nu en pragmatisk, erhvervsfaglig og funktionsorienteret tilgang. Progression skal stadig fremgå af de centralt formulerede mål, men den skal nu knyttes til en indre erhvervsfaglig logik om progression, som har sin reference i aktiviteter og funktioner i arbejdet. Niveau i tænkning eller handling er faglig konkret og må forbindes til det konkrete erhvervsfag dvs. mekaniker i dette tilfælde. Progressionsproblemet forsvinder ikke. At progression er faglig konkret betyder, at overvejelser herom skal knyttes til den konkrete erhvervsfaglige kontekst, som en række mål sætter uddannelsesmål for. Progressionen i uddannelsen skal knyttes til progression i arbejdets sværhedsgrad - altså i handlinger og aktiviteter. Progressionen bliver dermed i nogen grad erfaringsbaseret. Niveauovervejelser Montørniveau: enkle adskillelses- og montageopgaver i forbindelse med udskiftning af sliddele. enkle service og vedligeholdelsesopgaver grundlæggende brug af håndværktøj og maskiner med baggrund i konkrete arbejdsopgaver. et grundlæggende materialekendskab og et grundlæggende kendskab til korrekt omgang med almindeligt forekommende materialer set ud fra arbejdsopgavernes karakter. enkle afprøvnings og kontrolprocedurer, ikke egentlig fejlfinding. Dvs. fejl og funk- 25

26 tionsproblemernes årsager kan direkte konstateres uden anvendelse af kompliceret måleudstyr. anvendelse af enkle former for teknisk dokumentation eller enkle arbejdsanvisninger som grundlag for at udføre arbejdet korrekt. afgrænset eksplicit faglig viden der direkte knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver som målene udtrykker. miljø og sikkerhedsregler set i direkte sammenhæng med arbejdsopgavernes karakter. evne til at kommunikere med kunden og kolleger om den konkrete arbejdsopgave. Der kan også være tale om vejledning af kunden inden for et ganske afgrænset område der knytter sig til den konkrete arbejdsopgave (f.eks. valg af dæk) Dækker som hovedregel både person og lastvogne dvs. målene skal i nogle tilfælde indholdsmæssig afspejle en tilsvarende bredde. Målene på montørniveau skal understøtte udførelse af enkle autotekniske arbejdsopgaver, der uddannelsesmæssigt set ikke er særligt krævende. Dette skal rummes i uddannelsens trin 1 som "automontør". Niveauovervejelser mekanikerniveau: adskillelses- og montageopgaver af en kompleksitet der kræver planlægning. almindeligt forekommende reparations- og vedligeholdelsesopgaver på person- og lastvogne almindelig brug af maskiner, måleværktøjer og testudstyr i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver på person- og lastvogne. et bredt praktisk funderet materialekendskab set i sammenhæng med autoområdets teknologiske udvikling og konkrete arbejdsopgaver på person- og lastvogne. fejlfinding, afprøvnings og kontrolprocedurer. Fejl og funktionsproblemernes årsager kan ikke direkte konstateres i fuldt omfang uden anvendelse af måleudstyr og testværktøjer. bred anvendelse af teknisk dokumentation som grundlag for at udføre arbejdet korrekt herunder reparationshåndbøger manualer, diagrammer osv. sammenhængende eksplicit autoteknisk-faglig viden der knytter sig til arbejdsopgaver på person- og lastvogne generelt miljø og sikkerhedsregler i sammenhæng med arbejdet på værkstedet og belastningen af det omgivne miljø. evne til at vejlede og kommunikere med kunden bredt om reparationer og vedligeholdelse på person- og lastvogne. Herunder også evner til at kunne udtrykke sig i et korrekt og dækkende fagligt sprog i forbindelse med f.eks. vidensudveksling med kolleger. På dette niveau differentieres der i ganske høj grad imellem målene for henholdsvis person- og lastvogne. Målene på mekanikerniveau skal understøtte en bredt funderet mekanikeruddannelse indenfor person- og lastvogne, der afspejler en solid faglig baggrundsviden og en kompetent udførelse af en bred vifte af værkstedsopgaver på et niveau, der ikke kræver en specialiseret viden. Niveauovervejelser - Mekaniker-specialistniveau 26