Risikovurdering af indtrængning af spildevandspåvirket vand i ledningsnet
|
|
- Michael Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikovurdering af indtrængning af spildevandspåvirket vand i ledningsnet Claus Jørgensen og Gerald Heinicke Introduktion Transmissionsnettet og distributionsnettet er de vigtigste barrierer, som udover at levere vandet til forbrugerne beskytter vandet mod forurening. Transmissionsnettet og distributionsnettet kan også være en kilde til forurening, hvis de er udført i uhensigtsmæssige materialer, dårligt designet eller dårligt styret. Styring af vandkvaliteten i ledningsnettet er svært, fordi det er komplekst, på grund af den store geografiske udbredelse, fordi det er svært tilgængeligt, og fordi, der er et samspil med andre urbane strukturer. I Danmark forekommer en stor del af de forureningshændelser, der fører mikrobiel forurening, i distributionsnettet. I 3-årsperioden fra 2000 til 2002 var der 148 tilfælde, hvor grænseværdien for de mikrobielle parametre (kimtal, E. coli og koliforme bakterier) blev overskredet. Af disse forekom 48% på vandværkerne, 30 i distributionsnettet og 22% i både vandværk og distributionsnet. 17 forureninger kunne sættes i forbindelse med hændelser på distributionsnettet [1]. I 2010 og 2011 var antallet af mikrobielle forureninger, der blev indberettet til Sundhedsstyrelsen, henholdsvis 105 og 102. I 2011 kunne 58 forureninger henføres til en specifik årsag, hvoraf 10 var i distributionsnettet. De skyldtes enten ledningsbrud, vedligeholdelse eller var relateret til vandtårne [2, 3]. På baggrund heraf kan det antages, at hændelser i distributionsnettet er årsag til omkring 11% til 17% af de mikrobielle forureninger, hvor årsagen er kendt. For forureninger, hvor årsagen ikke er kendt, må det forventes, at en overvejende del skyldes distributionsnettet, hvor det jo er svært at detektere problemerne. Ved indtrængning af vand fra omgivelserne til ledningsnettet kan det indtrængende vand være påvirket af spildevand. Spildevand udgør en stor risiko for forbrugerne, da det kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Spildevand og menneskelig fækal forurening detekteres traditionelt ved indikatorer som f.eks. E. coli. Vand, der ikke er spildevandspåvirket, kan også indeholde E. coli fra varmblodede dyr og zoonoser (patogener, der kan overføres fra dyr til mennesker). Fækal forurening fra dyr må antages at udgøre en mindre risiko end spildevand, men hvor meget mindre vides ikke. Tilstedeværelse af E. coli skal derfor altid tages alvorligt, også hvis oprindelsen er fra dyr. [4] Forhøjet kimtal i drikkevand anses i sig selv ikke for en risikofaktor, med ved signifikante stigninger indikerer det en risiko for, at der er sket ændringer i vandbehandlingen eller i distributionen. [5] Formålet med dette afsnit er at vurdere de mikrobielle risici i ledningsnettet, som skyldes indtrængning af vand fra omgivelserne. Udgangspunktet i vurderingen har været en worst case med indtrængning af spildevand.
2 Metode Metoden I dette arbejde tager udgangspunkt I principperne for DDS I henhold til EN [6], som indeholder følgende trin: 1. Systembeskrivelse 2. Identifikation af farer og skadelige hændelser 3. Risikovurdering 4. Risikokontrol 5. Verifikation 6. Dokumentation 7. Review Vi anvender her punkterne 2, 3 og 4, som er beskrevet herunder. Identifikation af farer De farer, der analyseres i dette afsnit, er patogene mikroorganismer i indtrængende spildevandspåvirket vand. Vi har anvendt 4 modelorganismer, der repræsenterer grupperne parasitter, bakterier og virus, og som udgør en væsentlig del af de patogene mikroorganismer, der forekommer i spildevand. For at estimere deres koncentrationen har vi anvendt deres forhold til E. coli i fæces baseret på litteraturværdier. Forholdet mellem E. coli og patogene mikroorganismer er vist i Tabel 1. Forholdet er beregnet på grundlag af andelen af personer, der forventes at være smittet (prevalens, %), og hvor mange patogener, der afgives per g faeces, når man er smittet. Prevalensen er beregnet ifølge [7] ud fra incidencen (nye infektioner per indbyggere/år) og længden af perioden, hvor man er inficeret. Incidensværdier er taget fra [8]. E. coli prevalens blev antaget at være 100% [9]. Mængden af fæces per person per dag er sat til 140 g/(p*d) [10]. Mængden af spildevand produceret per person inklusiv både private og offentlige forbrugere er sat til 151,5 l/p,d. [11]. Den estimerede koncentration af E. coli er 2, /L. Vi har anvendt målte værdier for koncentration af E. coli (Lognormal fordeling, gennemsnit 14, /L, median /L [12]) som grundlag for beregningen af infektionsrisiko. Tabel 1: Forholdet mellem patogene mikroorganismer og E. coli beregnet på baggrund af udskillelse med fæces og tilhørende spildevands koncentrationer beregnet på baggrund af gennemsnitlig afgivelse af fæces per person og gennemsnitlig produktion af spildevand per person. Organisme Estomeret Konc. org/l Ratio til E. coli Reference E.coli Koncentration i faeces ( ) E.coli per gram of faeces [9] Campylobacter jejuni :1431 Koncentration i faeces / g [13], varighed 15 dage [14], asymptomatisk rate 0,67 [15]. Cryptosporidium :18986 Koncentration i faeces /g[16], varighed 30 dage [17], asymptomatisk rate 0,73 [18] Giardia :1947 Koncentration i faeces /g[16], varighed 90 dage [9], asymptomatic rate 0,81[18]. Norovirus :1484 Koncentration i faeces 10 7 /g estimeret fra [19], [20], [21], varighed 14,3 dage [20], asymptomatic rate 0,3 [22]
3 Skadelige hændelser Vand kan trænge ind, hvis ledningsnettet er utæt og samtidigt har et lavere tryk end omgivelserne [23]. Utætheder kan f.eks. være brud, korrosionsskader og revner i rør og samlinger eller utætte pakninger. Lave tryk kategoriseres som enten kortvarige eller længerevarende. De kortvarige varer typisk i millisekunder til minutter og skyldes bratte ændringer i vandets hastighed, f.eks. i forbindelse med start/stop af pumper, åbning/lukning af ventiler, herunder luftventiler, og hurtige ændringer i forbrug, f.eks. ved brandslukning. Kortvarende lave tryk detekteres ofte ikke, da trykmålerne sjældent har tilstrækkelig høj målefrekvens. Længerevarende lavt tryk varer typisk fra minutter til timer, og skyldes normalt anlægs-, vedligeholdelses- og reparationsarbejde på nettet eller brud på større ledninger [24]. Det er vanskeligt at vurdere volumen af indtrængende vand i forbindelse med kortvarige trykfald. Det afhænger af revnens/bruddets areal, tiden hvor trykket er lavt, trykforskellen, permeabiliteten af den omgivende matrice og rørdiameter [25]. I litteraturen er typiske volumener, der trænger ind ved kortvarende lave tryk, angivet til at ligge i området 5 til 500 ml/s [26], [27], [28]. Indtrængning af små mængder vand i forbindelse med kortvarige trykfald kan være en forklaring på tilfælde af sporadiske forekomster af forhøjet kimtal eller E. coli, som indimellem ses i danske vandforsyninger. I USA, Canada og Australien er antallet af brud på hovedledninger anslået til at være mellem 7 og 13 pr. 100 km/år [29, 30]. Hos HOFOR gennemføres cirka 425 reparationsarbejde om året, hovedsageligt på service ledninger, hvor der er risiko for forurening. Det er således ikke sjældent at der forekommer længerevarende trykfald med risiko for indtrængning. I Danmark er der dokumenteret flere eksempler på indtrængning. I august 2011 blev ledningsnettet forurenet i forbindelse med et ledningsarbejde på Nørrebro. HOFOR har anslået, at 26 l vand fra udgravningen trængte ind i forbindelse med et regnskyl. Der blev detekteret E. coli i vandet i koncentrationer op til 200 per 100 ml I forbindelse med skylning af ledningsnettet. Nordvand udførte 50 planlagte renoveringer over en 2,5 års periode. Her blev det fundet, at der efterfølgende var forhøjede kimtal (22 C eller 36 C) i 12 tilfælde. Der blev hverken fundet E. coli eller Enterokokker [31]. I Kalundborg blev en ny hovedledning installeret i 2012, hvilket resulterede i fravær af tryk i 2,5 timer. I kombination med en utæt kloak resulterede dette i en forurening af drikkevandet, som påvirkede 560 forbrugere. En epidemiologisk undersøgelse af beboere i det påvirkede område viste, at cirka 50% blev syge af Norovirus infektion [32], [33]. Indtrængning af vand i ledningsnettet vil kun udgøre en sundhedsfare (her ses bort fra kemiske stoffer), hvis vandet indeholder patogene organismer. Disse vil hovedsageligt stamme fra spildevand. Spildevandet vil kunne stamme fra utætte kloakker, der ligger højere
4 end drikkevandsledningen, fra utætte kloakker under tryk, fra utætte kloakker i forbindelse med grundvandsstigninger og i forbindelse med oversvømmelse i fælleskloakerede områder. Ved ledningsarbejder er der risiko for indtrængning af vand, der opstuves i udgravningen. Et dansk studium fandt, at opstuvet vand i udgravninger indeholdt fra 2 til 2344 E. coli per 100 ml [31]. Et amerikansk stadium fandt, at 43% af vandprøver fra vand i udgravninger indeholdt op til >1600 fækale koliforme bakterier pr. 100 ml.[34]. Det konkluderes, at der kan forekomme kortvarige eller længerevarende perioder med lavt tryk i ledningsnet. Hvis lavt tryk kombineres med utætheder eller ledningsbrud, vil der kunne trænge vand ind i ledningsnettet. Volumen af det indtrængende vand er vanskeligt at vurdere, men ligger typisk fra få milliliter ved kortvarige trykfald til mange liter ved længerevarende trykfald. Indtrængning kombineret med tilstedeværelse af patogene mikroorganismer fra spildevand vil kunne medføre sygdom i de berørte forbrugere. Risikovurdering En risikovurdering består af en risikoanalyse og en risikoevaluering [6]. Risikoanalysen gennemføres her som en kvantitativ mikrobiel risikovurdering (QMRA) ved MonteCarlosimulering i [35]. I kvantitativ mikrobiel risikovurdering beregner man risikoen for infektion. Beregningen gennemføres på baggrund af eksponeringen, som er antallet af patogener, som indtages (dosis), og en dosis respons funktion. Dosis respons funktionen beskriver sandsynligheden for infektion som funktion af dosis. Eksponeringen (dosis) estimeres ved multiplikation af koncentrationen af patogener i drikkevandet og volumen af vand, hver person drikker per dag. Koncentrationen af patogener i drikkevandet estimeres her i forhold til forskellige scenarier, som er udviklet på baggrund af de skadelige hændelser, som er gennemgået ovenfor, nemlig indtrængning af spildevand eller udgravningsvand i ledningsnettet. De identificerede indtrængende voluminer ligger mellem få ml og adskillige liter. Vi har derfor analyseret risikoen ved indtrængning af mellem 1 ml og 100 L spildevand. For at bestemme patogen koncentrationen har vi antaget, at forureningen fordeler sig jævnt i drikkevandet og distribueres til mellem 1 og forbrugere, som hver især bruger 110 L vand per dag. Under disse forudsætninger dækker risikovurderingen over hypotetiske koncentrationer fra 13 mio E. coli/100 ml, svarende til at 100 L distribueres til 1 person, til 1,3 E. coli/100 L, svarende til at 1 ml distribueres ligeligt til personer. Det antages, at hver forbruger drikker 0,86 ± 0,48 L (lognormal fordeling) [36]. De anvendte dosis/respons funktioner er vist i Tabel 2.
5 Tabel 2: Dosis/respons funktioner for de udvalgte patogener Patogen D/R model α β R Endpoint Ref. Campylobacter jejuni Approx β-poison 0,024 0,011 - Infektion [37] Cryptosporidium Approx β-poison 0,115 0,176 - Infektion og Symptomer [38], [39] Giardia Exponential - - 0,01982 Infektion [40], [41] Norovirus Approx β-poison 0,04 0,055 - Infektion [42] Resultatet af den kvantitative risikovurdering er vist i Figur 1 og Figur 2. Figur 1 viser det beregnede gennemsnit af sandsynligheden for infektion som funktion af antallet af eksponerede forbrugere ved forurening med mellem 1 ml og 100 L spildevand. Værdierne er sandsynligheden for, at en person inficeres med mindst en af de fire patogener (Cryptosporidium, Giardia, Norovirus eller Campylobacter). Figur 2 viser en gennemsnitsberegning af, hvor mange man kan forvente, der bliver inficeret. Det ses, at det ved forurening med 1 ml kan forventes, at mindre end 1 bliver inficeret uanset hvor mange, vandet distribueres til. Ved forurening med 10 ml spildevand kan det forventes, at 5 bliver syge ved distribution til 100 forbrugere. Ved distribution af 10 ml til flere end 100 forbrugere ændres det samlede antal inficerede ikke væsentligt. Det er fordi, der i modellen er linearitet mellem koncentration og risiko ved lave patogenkoncentrationer. Ved større forureninger indfinder lineariteten sig ved større og større antal eksponerede. Ved forurening med 100 L spildevand kan det forventes, at cirka forbrugere bliver inficeret, hvis spildevandet fordeles ensartet i vandet. Figur 1: Gennemsnit af sandsynligheden for infektion med Cryptosporidium, Giardia, Norovirus eller Campylobacter som funktion af antallet af eksponerede forbrugere ved forurening med 1 ml til 100 L spildevand. Jo flere der er eksponeret, jo større volumen blandes spildevandet op i. Ved eksponerede og forurening med 1 ml spildevand er E. coli koncentrationen estimeret til 1,3 pr. 100 L. Ved 1 eksponeret og 100 L er E. coli koncentrationen estimeret til 13 mio E. coli/100 ml.
6 Antal inficerede ml 10 ml 100 ml 1 L 10 L 100 L Antal eksponerede Figur 2: Antallet (gennemsnitsberegning) af personer inficeret med Cryptosporidium, Giardia, Norovirus og Campylobacter som funktion af antallet af eksponerede forbrugere ved forurening med 1 ml til 100 L spildevand. Udregnet på baggrund af beregninger vist i Figur 1. En ofte anvendt grænse for acceptabel risiko er, at 1 ud af forbrugere bliver inficeret per år [43]. Den uacceptable risiko forekommer ved en koncentration i drikkevandet omkring 0,01 E. coli/100 ml, og svarer nogenlunde til, at 10 ml spildevand fordeles til forbrugere. Ved fordeling af 10 ml spildevand til færre forbrugere overskrides grænsen. Det skal nævnes, at de udregnede værdier for risiko er behæftet med en stor usikkerhed. Det er de, fordi dosis respons funktionerne er usikre, især ved lave doser, og fordi de estimerede relationer mellem E. coli og patogener er usikre. Resultaterne skal derfor tages med forbehold, men de antyder, at selv forurening med små mængder spildevand (10 ml) er uacceptabelt. Risikokontrol Risikovurderingen viser ikke overraskende, at spildevand selv i meget små mængder kan udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko. Det er derfor vigtigt at undgå indtrængning af vand i ledningsnettet, især i områder hvor der er sandsynlighed for tilstedeværelse af spildevand. Indtrængning kan ske ved kortvarige eller længerevarende lave tryk kombineret med utætheder. Kortvarige lave tryk forekommer typisk i forbindelse bratte ændringer i vandhastigheden, som opstår ved operation af pumper og ventiler. Lækagesøgning, forebyggende vedligeholdelse, og optimering af pumpe- og ventiloperationer kan reducere risikoen for indtrængning i forbindelse med kortvarende lave tryk. Optimeringen kan ske på baggrund af målinger af tryk med højfrekvent dataopsamling (<< 1 sek.) i punkter med høj risiko i forbindelse med pumpe og ventil operationer. Risikoen ved indtrængning ved længerevarende lave tryk, f.eks. i forbindelse med ledningsarbejder, kan reduceres ved en række tiltag, herunder hygiejnisk adfærd.
7 Referencer 1. Engelsborg, C.C., et al., Mikrobiologiske drikkevandsforureninger omfang, årsager, aktion og sygdom, 2009, By- og Landskabsstyrelsen. 2. Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger, 2010, Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen. 3. Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger, 2011, Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen. 4. Dufour, A., et al., eds. Animal Waste, Water Quality and Human Health. Emerging Issues in Water and Infectious Disease Series2012, IWA on behalf of WHO: London. 5. Bartram, J., et al., Heterotrophic plate counts and drinking-water safety: The significance of HPCs for water quality and the human health, 2003, Published on behalf of WHO by IWA Publishing: London. 6. EN Security of drinking water supply - Guidelines for risk and crisis management - Part 2: Risk management, 2013, CEN. 7. Petterson, S.R., Educational module regarding pathogen to indicator relationship, version (unpublished - available via Svenskt Vatten). 8. Havelaar, A.H., et al., Disease burden of foodborne pathogens in the Netherlands, International Journal of Food Microbiology, (3): p Arnbjerg-Nielsen, K., et al., Collected Faeces for Use in Private Gardens (Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug., 2005, Mijøstyrelsen (Danish EPA): Copenhagen. 10. Vinnerås, B., et al., The characteristics of household wastewater and biodegradable solid waste - A proposal for new Swedish design values. Urban water (3): p Københavns Kommune, Vandforsyningsplan, 2012, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø: Copenhagen. 12. Erichsen, A.C., et al., Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU's nye badevandsdirektiv, Feachem, R.G., D. J. Bradley, Sanitation and disease : health aspects of excreta and wastewater management., 1983, World Bank. 14. Höglund, C., T.A. Stenström, and N. Ashbolt, Microbial risk assessment of sourceseparated urine used in agriculture. Waste Management and Research, (2): p Havelaar, A.H. and J.M. Melse, Quantifying public health risk i the WHO guidelines for Drinking Water Quality: a burden of disease approach, 2003, RIVM report / Gerba, C.P., Assessment of enteric pathogen shedding by bathers during recreational activity and its impact on water quality. Quantitative Microbiology, (1): p Stehr-Green, J.K., et al., Shedding of oocysts in immunocompetent individuals infected with cryptosporidium. American Journal of Tropical Medicine and Hygien, (2): p Hörman, A., et al., Meta-analysis in assessment of the prevalence and annual incidence of Giardia spp. and Cryptosporidium spp. infections in humans in the Nordic countries. International Journal for Parasitology, (12): p Tu, E.T.-V., et al., Norovirus Excretion in an Aged-Care Setting. Journal of Clinical Microbiology, (6): p Aoki, Y., et al., Duration of norovirus excretion and the longitudinal course of viral load in norovirus-infected elderly patients. Journal of Hospital Infection, (1): p Lai, C.-C., et al., A norovirus outbreak in a nursing home: Norovirus shedding time associated with age. Journal of Clinical Virology, (2): p García, C., et al., Asymptomatic Norovirus Infection in Mexican Children. Journal of Clinical Microbiology, (8): p
8 23. Fox, S., et al., Experimental Proof of Contaminant Ingress into a Leaking Pipe During a Transient Event. Procedia Engineering, (0): p Besner, M.-C., M. Prévost, and S. Regli, Assessing the public health risk of microbial intrusion events in distribution systems: Conceptual model, available data, and challenges. Water Research, : p Mansqur-Rezaei, S. and G. Naser, Contaminant intrusion in water distribution systems: An ingress model. Journal - American Water Works Association, (1): p Boyd, G.R., et al., Intrusion within a simulated water distribution system due to hydraulic transients. I: Description of test rig and chemical tracer method. Journal of Environmental Engineering, (7): p Boyd, G.R., et al., Intrusion within a simulated water distribution system due to hydraulic transients. II: Volumetric method and comparison of results. Journal of Environmental Engineering, (7): p Collins, R. and J. Boxall, Influence of Ground Conditions on Intrusion Flows through Apertures in Distribution Pipes. Journal of Hydraulic Engineering, (10): p Folkman, S., Water main break rates in the USA and Canada. A comprehensive study., 2012, Utah State University. 30. Commission, N.W., National performance report Urban water utilities, 2013: Canberra, Australia. 31. Vang, Ó.K., et al., Overlevelse af indikatororganismer og patogener i ledningsvand, 2011, Naturstyrelsen. 32. Lopato, L. and H.-M.F. Møller, Forureningsepisode med og kildesporing af E. coli og coliforme bakterier i en del af ledningsnettet., 2013, Rapport udarbejdet af Grontmij for Kalundborg Forsyning: Kalundborg. 33. Van Alphen, L.B., et al., The application of new molecular methods in the investigation of a waterborne outbreak of norovirus in Denmark, PloS one, (9). 34. Karim, M.R., M. Abbaszadegan, and M. LeChevallier, Potential for pathogen intrusion during pressure transients. J. AWWA, (5): p for Excel. Version 6.01 Industrial Edition, Westrell, T., Y. Anderson, and T.A. Stenström, Drinking water consumption patterns in Sweden. Journal of Water and Health, 2006: p Teunis, P., et al., A reconsideration of Campylobacter dose-response relation "(133): Epidemiol. Infect., : p Teunis, P.F.M., C.L. Chappell, and P.C. and Okhuysen, Cryptosporidium dose response studies: variation between isolates. Risk Analysis, (1): p Okhuysen, P.C., et al., Virulence of Three Distinct Cryptosporidium parvum Isolates for Healthy Adults. J. Infect Diseases., 1999(180): p Rose, J.B., C.N. Haas, and S. and Regli, Risk assessment and control of waterborne giardiasis. American Journal of Public Health, : p Rendttorff, R.C., The experimental transmission of human intestinal protozoan parasites. II. Giardia lamblia cysts given in capsules. Am J Hyg, (2): p Teunis, P.F.M., et al., Norwalk Virus: How Infectious is It? Journal of Medical Virology, : p USEPA Use of microbial risk assessment in setting US Drinking water standards. EPA 814/S , 1992.
Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark
Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen
Læs mereMetoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10.
Metoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10. april 2013 Kolera i København 1853 Population: 130.000 Antal tilfælde: 7.219
Læs mereEstimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com)
Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com) DHI 5 February, 2015 #2 Photo: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia Der var engang Kolera i København 1853 Befolkning:
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereHvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?
Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november
Læs mereKrav til og fra forskerverdenen hvordan sættes viden i spil til noget brugbart? Kontinuert monitoring
ATP (pg/ml) Krav til og fra forskerverdenen hvordan sættes viden i spil til noget brugbart? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, Head of Section - Urban Water Systems DANVA Drikkevandssensorer 2016 udstilling
Læs mereSUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019
SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER ATV Jord og Grundvand 06/03/2019 2 3 Fokusområder - vand Drikkevand Spildevand- renseanlæg og overløb Rekreativt vand Blå-grønne by Skybrud 4 5 6 Vestergade feberen
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2018
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs mereDrikkevandssediment en kilde til bekymring?
Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen
Læs mereDrikkevandsforurening
Drikkevandsforurening Sundhedsfaglig rådgivning Christina Jönsson. Chefkonsulent, cand.scient. 21. februar 2019, EnviNa Drikkevandssikkerhed og beredskab på vandforsyninger Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereBrug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?
Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger
Læs mereUndersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen
Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,
Læs mereNye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand
Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Peter Sektion for Miljøteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Slide 1 1 af 31 Nye hurtigmetoder Tak til
Læs mereAfrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.
Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september
Læs mereTilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.9 Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Niels Bohse Hendriksen Dato: August 2012 Side 1/12 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater
Læs mereKrüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T
Effektiv mikrobiologisk egenkontrol med TECTA Med TECTA er det enkelt selv at udtage prøver og analysere dem. For at få maksimalt ud af egenkontrollen kræves derudover et velgennemtænkt kontrolprogram,
Læs mereDrikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne
Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne
Læs mereRisikostyring i vandforsyningen
Risikostyring i vandforsyningen Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, Cand. scient, PhD Vand i Byer, HA3 Klimausikkerhed TI, Taastrup 17. Sep. 2010 Er der risiko? ust 20 Borgerne i Tune fik ren besked på
Læs mereDøgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger
Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereMikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015
Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 214 og 215 Ida Lyng og Henrik L. Hansen, Embedslægerne Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionerne har de seneste seks
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereKalundborg Forsyning. FVD 24. Januar 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør
Kalundborg Forsyning FVD 24. Januar 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør Top-Interessenterne Én Forsyning Kalundborg Forsyning Holding A/S Kalundborg Vandforsyning A/S Kalundborg Renseanlæg A/S Kalundborg
Læs mereHvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 207 Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Albrechtsen, Hans-Jørgen; Corfitzen, Charlotte B.; Vang, Óluva Karin; Lindhardt,
Læs mereSundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold
Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold Dansk Vand Konference Århus oktober 2010 13. okt. 10 Dansk Vand Konference Potzdammer Platz 4. mar..10 Følgegruppemøde
Læs mereColon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Læs mereHygiejne, som samfundet har glemt
Hygiejne, som samfundet har glemt Rent vand en daglig opgave i Danmark Charlotte Schmidt - Ingeniør TREFOR Vand 2015-03-09 TREFORs forsyningsområde 2 TREFOR Vand 3 4 TREFOR Vand Fakta om TREFOR Vand Danmarks
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereDokumenteret DrikkevandsSikkerhed
Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Torsdag den 21. februar 2019 EnviNa temadag Forebyggelse af forureningshændelser Fastlagte procedurer bl.a. med fokus på hygiejne / drikkevandssikkerhed Dokumentation
Læs mereDanva Forsyninstræf Marts 2015
Danva Forsyninstræf Marts 2015 Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller, Direktør Top-Interessenterne 1 Sikker drift Kalundborg Forsyning A/S er et selvstændigt aktieselskab, som blev dannet januar
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bremdal Strand, Bremdal Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereAfdækning af risici. Torsdag den 21. februar EnviNa temadag
Afdækning af risici Torsdag den 21. februar 2019 EnviNa temadag Hvor/hvornår er der risiko for forurening? Hvor galt kan det gå? Drikkevandsforureninger og sygdomstilfælde: 1979 Odense: E-coli, 2-3000
Læs mereAFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereSundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011
Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske
Læs mereMorsø Kommune Jernba nevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 238.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjørndrup Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernba nevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Læs mereKimtal og Ligonærsygdom udvikling i de senere år
Kimtal og Ligonærsygdom udvikling i de senere år Taif M. Alwan Ingeniør, Rigshospitalet, Klinisk Mikrobiologi Afdeling (KMA),7602 Indlæggets indhold Introduktion Kvalitetskrav Formålet Resultater Konklusion
Læs mereVandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010
Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs merePossibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening
Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bredalgårde Strand, Humlum. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bredalgårde Strand, Humlum Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereTo boil or not to boil
To boil or not to boil Fagtræf Oslo 1. april 2019 Peter Thastum, Norddjurs Kommune Peter Thastum Biolog Master i Miljøret Kommunalt ansat siden 1999 Norddjurs Kommune, Byg og Miljø siden 2007 Grundvand,
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereHjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring E mail: Tlf
Badevandsprofil Badevandsprofil for Uggerby Strand, Uggerby Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk E mail: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereNOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Læs mereHvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.
Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Toftum Bjerge Strand, Humlum. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Toftum Bjerge Strand, Humlum Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Havnsø Strand øst. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Havnsø strand Øst Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr.
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereUndersøgelse af: Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000-2002 omfang, årsager, aktion og sygdom
Undersøgelse af: Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000-2002 omfang, årsager, aktion og sygdom Kolofon Titel : Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2000 2002 - omfang, årsager, aktion og sygdom
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Vigen ved Oddesund, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Vigen ved Oddesund, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Baggesen, Dorte Lau Publication date:
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerregård, Hemmet. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerregård, Hemmet Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereHYGIEJNETEKNISK TILSYN MED VANDVÆRKER
EnviNa Temadag TM 10005: Drikkevandssikkerhed og beredskab på vandforsyninger den 21. februar 2019 Richard Jensen, Odense Kommune Teknisk tilsyn med vandværker og boringer NB: Den vigtigste del af tilsynet
Læs mereBadevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen
Badevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Klinten, Jyllinge. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Klinten, Jyllinge (Opdateret april 2016) Ansvarlig myndighed: Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde kommunen@roskilde.dk www.roskilde.dk Hvis der
Læs mereBadevandsprofil. Måle Strand
Badevandsprofil Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Kleppen Strand, Bremdal. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Kleppen Strand, Bremdal Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 253.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tæbring Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø
Læs mereBadevandsprofil. Dalby Bugten
Badevandsprofil en Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld
Læs mereBadevandsprofil. Sydstranden
Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereKontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk
Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Skuldbøl Strand, Hemmet. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hemmet Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Fjordvang Strand, Handbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Fjordvang Strand, Handbjerg Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereOverlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereBadevandsprofil. Bogensø Strand
Badevandsprofil Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 250.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Sillerslev Sommerhusområde Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune
Læs mereDNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut
DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut INTRODUKTION Teknologisk Institut; - Hvem er vi?! Anvendte metoder
Læs mereHygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014
Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014 Spor 6 - Håndhygiejne og adfærd Jens Kjølseth Møller, professor, overlæge, Sygehus Lillebælt Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Herlev Hospital Hvad ved
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bukkemose, Tryggelev. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tryggelev Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBadevandsprofil Mariendal Strand
Badevandsprofil Mariendal Strand Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1061
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Stoense Havn, Stoense. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Stoense Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 245.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Sallingsund Camping Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 240.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ejerslev Lyng Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereUDVASKNING AF PATOGENER GENNEM LERJORDE
UDVASKNING AF PATOGENER GENNEM LERJORDE Forskningsprofessor Carsten Suhr Jacobsen 1&2 Specialestuderende Tina Bech 1&2 Konsulent Kaare Johnsen 3 Projektforsker Mette Lægdsmand 4 Forskningsleder Ole H.
Læs mereBadevandsprofil. Bøgebjerg Strand
Badevandsprofil Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Lyngs Drag, Lyngs. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Lyngs Drag, Lyngs Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereHjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf
Badevandsprofil Badevandsprofil for Skallerup Strand, Lønstrup Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Spodsbjerg Drej, Spodsbjerg. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Spodsbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Læs mere