COWIs klimaydelser Forebyggelse, tilpasning og udvikling

Transkript

1 COWIs klimaydelser Forebyggelse, tilpasning og udvikling

2 2 Indledning COWIs dagsorden for klimaforandring COWI tilslutter sig den voksende globale enighed om vigtigheden af hurtig indgriben og innovative løsninger inden for dagsordenen for klimaforandringer og de forventede krav til en lavemissionsøkonomi. COWI har skrevet under på FN s klimaerklæring Caring for Climate, som er et initiativ under FN s Global Compact. I vores forretningsudvikling koncentrerer vi os om at blive førende rådgivere og udvikle løsninger til både forebyggelse af klimaforandringer og tilpasning til det fremtidige klima inden for de sektorer og regioner, hvor vi har et stærkt fodfæste. COWIs strategi i forbindelse med klimaforandring udtrykker vores ambition om at involvere vores globale koncernnetværk i et kreativt og innovativt samarbejde med vores kunder over hele verden. COWIs profil er baseret på de tre E er engineering, environment, economics og den danner baggrund for tværfaglige, balancerede løsninger til klimaforebyggelse og rentable tilpasninger til klimaforandringer i mange sektorer. Med denne brochure ønsker vi at give et overblik over de ydelser, vi kan tilbyde inden for klimarådgivning. COWI bidrager aktivt til at reducere og dokumentere vores globale klimapåvirkning fra vores aktiviteter inden for forebyggelse såvel som tilpasning: Vi vil aktivt evaluere mulighederne for og bidrage til optimale klimaløsninger i samarbejde med vores kunder. Vi vil reducere vores egen og vores projekters klimapåvirkning gennem CO 2 -bevidste politikker og potentielt gennem modregning via CO 2 - certifikater for optimal reducering af vores kunders og vores organisations klimapåvirkning. Vi vil fremme frivillig deltagelse i vores klimainitiativ og levere værktøjer til en forbedret, individuel klimaadfærd i samarbejde med vores medarbejdere. Udviklingsdirektør Stig P. Christensen spccowi.dk Foto: Niels Åge Skovbo

3 3 COWIs ydelser inden for klimaforandring COWI leverer tværfaglige ydelser til klimatilpasnings- og forebyggelsesprojekter over hele verden. Brikkerne repræsenterer COWIs klimatilpasnings- og forebyggelsesydelser. Begge typer ydelser er præsenteret i denne brochure. Risiko- analyse og planlægning Politik, strategier og planlægning Transport- analyse og planlægning Energi- planlægning = drivhus- gasreduktioner + besparelser Vand, over- svømmelser og ekstreme vejrforhold Infrastruktur, bygninger og natur Forebyggelse og tilpasning Kyst- Energi- beskyttelse effektivitet i industrier og bygninger Energi- produktion Carbon management, CO 2 -fodaftryk og finansiering Politik, strategier og planlægning Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

4 4 Politik, strategier og planlægning Fakta Hvordan vil eller bør virkningerne være af de skridt, offentlige myndigheder tager for at tilpasse sig til og forebygge klimaforandringer? COWI rådgiver om klimapolitik, strategier og planlægning ved at skitsere rammerne for at nå de mål, der sættes af offentlige eller private organisationer såvel som af kommuner og regeringer. Klimaforandringspolitikker og -planer går på tværs af sektorer og kræver ofte tværfaglige indgreb. For at håndtere dette kombinerer vi vores viden inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi for at sikre, at alle påvirkninger er dækket. Politikker, der vedtages i dag, påvirker menneskers liv og velfærd langt ind i kommende generationer, og det er vigtigt at medtage og vurdere eksterne virkninger som eksempelvis biomasse til energi kontra fødevarer, når man vurderer politikker og projekter. COWI vurderer politikker og indgreb, beskriver og indregner forventede forandringer i adfærdsmønstre som f.eks. ændringer i efterspørgsel, de direkte samfundsøkonomiske virkninger på interessenter og de ydre virkninger på samfundet. Markedsdirektør Claus Hvashøj Jørgensen chjcowi.dk Projektleder Jasper Steinhausen jasecowi.dk

5 5 Skab orden i eget hus... National klimaforandringsstrategi for Rumænien Foto: Mogens Carrebye Rumænien er ved at tage de første skridt mod en målrettet og koordineret national indsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser og tage hånd om de forventede virkninger af klimaforandringer. Den rumænske indgangsvinkel til klimaforandring fokuserer på de krav, der er et resultat af landets medlemskab af EU (herunder deltagelse i EU s emissionshandelsordning ETS) samt dets internationale forpligtelser under FN s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen. Den tekniske bistand, COWI har ydet til opdatering af Rumæniens nationale strategi og handlingsplan for klimaforandringer, relaterer sig til tilpasning til klimaforandringer og til at begrænse Rumæniens udledning af drivhusgasser gennem forebyggelsespolitikker. Den væsentligste opgave i forbindelse med klimatilpasning har været at formidle viden og identificere såkaldte no regrets og omkostningseffektive beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med tilpasningen. Markedsdirektør Claus Hvashøj Jørgensen Resultaterne har naturligvis betydelige politiske implikationer, og COWI vil derfor understrege, at det er nødvendigt, at vores konklusioner er baseret på håndfaste data. Seniorprojektleder Dinne Smederup Hansen Foto: Andrew Stewart/Cappelen Photo Himlen græder, men jeg har en plan... Evaluering af klimaplaner for de mindst udviklede lande (LDC) Hvordan vil Bangladesh klare oversvømmelser som følge af stigende vandstande i havene? Og hvordan skal landene i Vestafrika klare ørkendannelse, hvis regntiden i fremtiden bliver kortere? Det er blot nogle af de spørgsmål, som 44 handlingsplaner for klimatilpasning fra LDC-fonden (Least Developed Countries) giver svar på. Planerne er nu klar til at blive analyseret af COWI i et internationalt evalueringsprojekt. Der har været udarbejdet planer for klimatilpasning siden 2005 for lande som Afghanistan, Nepal, Angola og Solomon-øerne. COWI vil undersøge kvaliteten af hver enkelt handlingsplan, og i hvilken udstrækning lokale regeringer og NGO er har været involveret, da det afspejler potentialet for at tiltrække den finansiering, der kræves for at gennemføre planerne. Politik, strategier og planlægning Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

6 6 Transportanalyse og planlægning Fakta Flertallet af verdens befolkning lever i dag i byer, hvor vejtrafikken er i voldsom stigning. Byområderne har behov for klimaløsninger, der kombinerer en bæredygtig byplanlægning med en velorganiseret infrastruktur. Verdenshandelen har ligeledes udviklet sig dramatisk og vil fortsætte med at vokse. COWI bistår nationale og regionale offentlige myndigheder samt virksomheder med at analysere de fremtidige transportmønstre og udarbejde en transportplanlægning ud fra denne udvikling. Med væksten i transportsektoren følger udledning af drivhusgasser. Trods den gradvist stigende energieffektivitet i biler, skibe og fly, vil det ikke opveje den voksende efterspørgsel efter transport. Det er muligt at opnå reducerede udledninger fra transportsektoren gennem mere effektiv transport, reduceret vækst i transportefterspørgslen, reduceret udledning af drivhusgasser fra anvendelse af energi til transport, optimeret infrastruktur samt arealplanlægning. På regeringsniveau tilbyder COWI en kombination af visionær fysisk planlægning og effektiv transportplanlægning for at etablere de rigtige rammer for en langsigtet, bæredygtig mobilitet i byer, kommuner og regioner. Dette kombineres med politiske skridt, f.eks. nye regler for transportsektoren og ændrede beskatningsregler, for at nå frem til inteligente transportsystemer, der sikrer optimalt trafikniveau og udnyttelse af vejnettet. Sådanne tiltag vil også øge brugen af offentlig transport og introducere nye transportmuligheder med lavt CO 2 -forbrug. COWI bistår virksomhederne med at optimere deres logistik og vognpark. Dette kunne medføre en mulighed for virksomhederne til at ændre deres forretningsstruktur og komme endnu tættere på deres kunder. Seniorprojektleder Henrik Duer hducowi.dk Seniorprojektleder Henrik Grell hrgcowi.dk

7 7 Hvordan kommer man fra A til B til C til... Transportplanlægning skal imødekomme kundernes behov COWI har udarbejdet en opgørelse over CO 2 - udledningen for en mellemstor dansk transportvirksomheds park af vare- og lastbiler. Formålet med opgørelsen var at beregne virksomhedens CO 2 -fodaftryk og udvikle en strategi for at nå et meget ambitiøst mål, som en af virksomhedens store kunder havde sat. Udfordringerne i projektet var at udvikle en metode til at opgøre den faktiske CO 2 -udledning fra en vognpark på mere end 450 vare- og lastbiler af forskellige typer og modeller. Foto: Stig Stasig Nu kører vi på vind... Foto: Stig Stasig Kunden havde sat et meget ambitiøst mål, som det var en stor udfordring at nå inden for de økonomiske og logistiske muligheder for transportselskabet. Arbejdet mod at kunne leve op til kundens udledningsmål forventes at give virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Dette projekt fremhæver betydningen af underleverandørernes stigende rolle i bekæmpelse af klimaforandringer og den indflydelse, multinationale virksomheder har på underleverandørerne, når de ser på hele leverandørkæden og vurderer mulighederne for at reducere udledningen af drivhusgasser. Projektleder Mette Quaade København en klimaneutral by inden 2025 Københavns Kommune har udarbejdet en plan, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent inden 2015 og stile mod en CO 2 -neutral by i For at nå disse mål ønsker kommunen at indgå partnerskaber med virksomheder, organisationer og andre relevante partnere for at opnå betydelige CO 2 - reduktioner og udvikle nye initiativer gennem indførelsen af grønt brændstof. For at nå dette mål har projektet identificeret potentielle hindringer for en hurtig implementering af el- og brintbaserede biler i den københavnske trafik samt tiltag, der kan bidrage til at fjerne sådanne hindringer. Vi anbefalede kommunen at deltage i udviklingen af en infrastruktur, der gør det nemt at oplade biler, at anvende overskudselektricitet fra vind, at udvikle hurtigbaner for biler med grønt brændstof samt at lade kommunens bilpark komme i grønt udbud. Projektchef Henrik Duer Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

8 8 Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Fakta Energibesparelser, drivhusgasreduktioner, omkostningsreduktioner og CO 2 -neutralitet opnås gennem effektiv planlægning i kombination med økonomiske incitamenter på flere niveauer. COWI leverer avanceret energiplanlægning til staten, regioner, kommuner og organisationer. På makroniveau, for eksempel, er formålet med en bæredygtig byplan at udvikle en CO 2 -fri by eller en by, der anvender vedvarende energi. Det første skridt er at lave et regnskab, der omfatter drivhusgasser og kilderne til udledning af drivhusgasserne, f.eks. transport, energiforbrug, landbrug, lossepladser og energiproduktion, for at påvise niveauet af drivhusgasudledning fra hver enkelt sektor. Dette gøres for at få et udgangspunkt for en by eller en kommunes drivhusgasudslip i forbindelse med dens planer om at sænke udslippet. Vores ydelse indeholder basisscenarier for fremtidige drivhusgasudledninger, der kan kombineres med en række forebyggende tiltag vedrørende transport, byggeri, landbrug, byplanlægning, værktøjer til adfærdsændring osv. På mikroniveau tilbyder vi ydelser, der typisk omfatter vurdering af eksisterende og fremtidige energibehov samt tekniske og økonomiske analyser af energisystemer. De involverede parter kan være industrivirksomheder, lokale fjernvarmeværker og energiforsyningsselskaber på både nationalt og internationalt plan. På baggrund af disse analyser og i nært samarbejde med vores kunder formulerer og implementerer vi strategier og praktiske løsninger til forbedring og udvikling af vores kunders energisystemer. Energiplanlægning generelt genererer viden, skaber orden og fostrer gennemsigtighed. Det hjælper derfor beslutningstagerne på såvel politisk som kommercielt niveau til at påvirke udviklingen og dokumentere deres beslutninger. Dette skaber tillid mellem beslutningstagerne, borgerne og energiforbrugerne. Projektchef Else Bernsen ebecowi.dk Forretningschef Anne Mette R. von Benzon anbcowi.dk

9 9 Lad os måle, hvad vi har opnået... COWI gør planlægning af CO 2 -udledning lettere for danske kommuner COWI har fået til opgave af Kommunernes Landsorganisation (KL), miljøministeriet og klima- og energiministeriet at udvikle en model, så kommunerne i Danmark kan registrere og beregne deres CO 2 -fodaftryk. Ved at benytte en it-baseret model kan kommunerne kortlægge deres drivhusgasudledninger og ved hjælp af de værktøjer og programmer, der følger med, nemt finde ideer til, hvordan de kan opnå reduktioner. Modellen vil lave et regnskab over drivhusgasser, der omfatter alle aktiviteter inden for kommunegrænsen som for eksempel kommunens drift og ydelser, transportaktivitet, metanudledninger fra landbrug og energi anvendt både kommercielt og privat. Implementering og brug af CO 2 -beregneren betyder, at kommunerne kan prioritere deres indsats for at bekæmpe udledningen af drivhusgasser. Det har kommunerne indset, og i dag er over 50 procent af de danske kommuner aktive brugere af it-modellen. Forretningschef Anne Mette R. von Benzon Kan vi køre udelukkende på vedvarende energi? Frederikshavn tager kampen op og stiler mod at være en bæredygtig by inden 2015 Et nyt projekt vil sikre, at al opvarmning, elektricitet og biltransport vil være 100 procent bæredygtigt inden Høje ambitioner, vindmøller, solvarme og biogas vil gøre Frederikshavn til verdens førende vedvarende energiby på blot seks år. Målet er at sikre engagementet hos byens indbyggere, virksomheder og institutioner, så de i deres hjem, til deres aktiviteter og køretøjer udelukkende anvender vedvarende elektricitet, varme og brændstof. En sidegevinst vil være en reduktion af CO 2 -udledningen i Frederikshavn by med tre tons årligt pr. indbygger i årene op til COWIs ydelse består i den overordnede planlægning, der indebærer at identificere de aktiviteter, der er nødvendige for driften af byen, udarbejde en detaljeret handlingsplan og at sikre, at projektet også virker som drivkraft i udviklingen af Region Nord, som Frederikshavn hører under. Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

10 10 Energiproduktion Fakta Energiproduktionen har ændret sig dramatisk på grund af de stigende brændstofpriser, fokus på energisikkerhed og især det globale fokus på at reducere CO 2 -udledningen. Dette øger opmærksomheden på højeffektiv produktion af elektricitet, i kombination med opvarmning og køling, ved at anvende miljøvenlige brændstoffer og vedvarende energiproduktion på biomasse, vand, sol og vind. På vindkraftområdet leverer COWI den fulde servicepakke for vindmølleparker fra identifikation af projektsteder, til de tages ud af drift, nationalt eller internationalt, på land eller offshore. COWI søger konstant efter nye måder at optimere energiproduktionen ved hjælp af nye teknologier, der involverer biomasse, energimæssig udnyttelse af affald, biogas, ethanol, varmepumper osv. Vi udvikler metoder, der kombinerer etablerede teknologier med disse nye teknologier for at skabe bæredygtige løsninger med lav CO 2 -udledning til energiproduktion, som også kan kombineres med fjernvarme og -køling. I dag er fokus hovedsagelig på vedvarende kilder til energiproduktion. COWI er en rådgivningsvirksomhed, der er førende i verden inden for alle sektorer af vedvarende energi og fjernenergi. Udviklingschef, Energi Marc Normann manocowi.dk Afdelingschef, Energi Jens Ole Hansen jhacowi.dk

11 11 Affald er ikke så skidt endda... Fra affald til energi i Dublin I 2012 vil Dublin være forsynet med varme og elektricitet fra et nyt kraftvarmeanlæg, der omdanner kommunalt brændbart affald til varme og elektricitet. Omkring tons kommunalt fast affald vil årligt blive behandlet i anlægget, der bliver placeret på Poolbeg-halvøen i Dublins havneområde. Foto: COWI Foto: COWI I forbindelse med det nye kraftvarmeanlæg har COWI hjulpet med at anlægge et nyt fjernvarmenet i Dublins Spencer Docks, der skal tilsluttes det nye kraftvarmeanlæg i Poolbeg. De ydelser, COWI har leveret, har været den overordnede projektledelse, assistance i forbindelse med miljøansøgning, rådgivning om teknologi og valg af procesanlæg, energiudnyttelse, opfølgning i projekterings- og byggefaserne samt opstart. Når både kraftvarmeanlægget og fjernvarmenettet kommer i drift, vil man opnå en reduktion i CO 2 -udledningen, der svarer til at fjerne over biler om året fra vejnettet. Kort sagt vil Dublins affaldsforbrændingsanlæg yde et betydeligt gunstigt bidrag til Irlands forpligtelse under Kyoto-protokollen. Seniorprojektleder Niels Jakobsen Halm er ikke det værste vi har Varme- og elproduktion fra halm i Nikopol, Bulgarien Dette nye kraftvarmeanlæg, der er det første af sin art i Bulgarien, vil producere varme og elektricitet fra halm. Halmen, der skal tilføres det nye anlæg, høstes lokalt for at optimere de lokale fordele ved det nye projekt. Hovedproduktionen er elektricitet, der skal føres ud i det nationale net. Varmen er planlagt til Nikopols fremtidige fjernvarmenet, og en del af den genererede damp vil være til rådighed for potentielle industrivirksomheder. COWIs ydelser omfatter forberedelse af projekteringsopgaverne og krav til installationer (tekniske specifikationer), udfærdigelse af udbudsmateriale, assistance i udbudsfasen, tilbudsvurdering og kontraktindgåelse. Da Bulgarien består af 60 procent landbrugsjord og omkring 30 procent skov, er der gode muligheder for produktion af biomasse til varme og elektricitet. Dette projekt er et af tre, der skal forsyne det energihungrende land, mindske dets afhængighed af fossile brændstoffer og reducere CO 2 -udledningen. Projektleder Niels Otto Clausen Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

12 12 Carbon management, CO 2 - fodaftryk og finansiering Fakta Klimaforandringer er ved at blive et centralt emne blandt forbrugerne. Det vil få omdømmemæssige konsekvenser for de sektorer, der ikke takler problemet korrekt. I visse sektorer kan det tage adskillige år, før der kan leveres klimavenlige løsninger, og det betyder, at uforberedte virksomheder befinder sig i en risikozone. Er din virksomhed klar til at tilpasse sig det nye forretningsmiljø? Griber din virksomhed de muligheder, den nye klimadagsorden bringer med sig? COWI tilbyder en rådgivningspakke til carbon management, der skal sætte virksomhederne i stand til at udvikle en klimastrategi, der passer til deres individuelle behov. Pakken giver en systematisk indgang til håndtering af de risici og realisering af de muligheder, klimaforandringerne giver på nye markeder, for investeringer og i den daglige drift. Pakken hjælper virksomheder til at inkorporere en klimastrategi i forretningsstrategien og derved opnå konkurrencefordele på et skiftende marked, uanset hvor i leverandørkæden virksomheden befinder sig. Som en del af klimastrategien beregner COWI den relevante virksomheds CO 2 -fodaftryk og rådgiver om mulige måder at reducere et sådant fodaftryk sat i forhold til omkostninger og CO 2 -reduktioner. Derudover hjælper vi med at indpasse strategien i organisationen og implementere tiltag, der redu- cerer udledningen af drivhusgasser. En godt planlagt strategi forbereder virksomheden til fremtiden og øger indtjeningen. At opnå en lavere udledning af drivhusgasser kan gå hånd i hånd med integrering af en række CO 2 - ordninger (ETS, CDM, JI og VER). COWI har bistået kunder over hele verden i mere end 100 klimaprojekter i forbindelse med disse ordninger, og vi vejleder vores kunder med hensyn til, hvornår og hvordan de kan få det bedste ud af ordningerne. Forretningschef Anne Mette R. von Benzon anbcowi.dk Seniorprojektleder Henrik Duer hducowi.dk

13 13 Rør, der gør en forskel... Carbon management for LOGSTOR A/S LOGSTOR A/S er en global energivirksomhed med fokus på at sikre kunderne energieffektivitet ved at levere isolerede rør. LOGSTOR engagerede COWI til at starte en proces for at afdække selskabets drivhusgasudledning og metoder til at reducere disse. Desuden blev der udviklet en samlet klimastrategi. Foto: Henrik Sørensen/BAM/Scanpix COWI tilbød en fuld servicepakke baseret på strategiske overvejelser vedrørende målet for klimastrategien. COWI definerede også, hvordan LOGSTORs udledning af drivhusgasser skulle beregnes, anbefalede tiltag til at reducere udledningen, og endelig hvordan strategien skulle kommunikeres for at øge opmærksomheden på fordelene ved LOGSTORs produkter. Det er min opfattelse, at vi inspirerede LOGSTOR på deres vej til at formulere og implementere en klimastrategi baseret på de anbefalinger, ideer, projekter og kommunikationsværktøjer, vi foreslog. Sammen går vi ind i næste fase på vejen til at udvikle og udbygge klimastrategien yderligere. Projektleder Jakob Stenby Lundsager Foto: COWI Når vinden blæser, så brug den... Zafarana III-projektet i Egypten Zafarana III-projektet er et 120 MW vindkraftprojekt i Egypten, der består af 142 vindmøller. Projektet er det ottende vindmølleprojekt, der udvikles af New and Renewable Energy Authority (NREA), og det tredje projekt, der får økonomisk støtte fra DANIDA. Elektricitet fra projektets vindmøller bidrager til at reducere CO 2 -udledningen med ca. 1,6 millioner tons, og genererer den tilsvarende mængde CO 2 -kreditter (CER). Siden 1998 har COWI bistået NREA med teknisk, logistisk og økonomisk assistance, herunder vindmåling, valg af møller, udbud og kontraktindgåelse samt registrering af CDM (clean development mechanism). Udviklingschef Marc Normann Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

14 14 Energieffektivitet inden for industri og byggeri Fakta For at kunne klare den skærpede konkurrence og de stigende energiomkostninger hjælper COWI industrivirksomheder med at reducere energiforbruget og øge energieffektiviteten gennem energisyn, rehabilitering af varmeværker og kraftvarmeværker, energihåndtering og energibevidst projektering. Gennem de seneste årtier er COWI blevet anerkendt som en af de største og mest erfarne rådgivningsvirksomheder i Nordeuropa inden for energieffektivisering i industrien Denne position er opbygget gennem omfattende projekter, der er målrettet mod alle større, energiforbrugende industrielle sektorer. Et af COWIs specialområder er den energimæssige ydeevne i bygninger. Vi udvikler og integrerer optimale energiløsninger i bygninger. Sådanne løsninger har fået stigende betydning med indførelsen af det nye europæiske direktiv om energiydelse i bygninger. At skabe bæredygtige bygninger er en proces, der starter helt fra starten af projekteringen af byggeriet. Arkitektens udkast skal projekteres under hensyn til energieffektiviteten. Passive teknologier skal integreres i klimaskærmen for at give naturligt dagslys, reducere behovet for opvarmning og køling og inkorporere naturlig ventilation. COWI bistår kunderne med udviklingen af energikoncepter for byggerierne. Målet med et energikoncept er at udvikle og integrere optimale energiløsninger i bygninger, hvad angår energiforbrug, miljøpåvirkning og livscyklusomkostninger. Et energikoncept omfatter: Minimering af behovet for energi i forbindelse med opvarmning, køling og belysning ved hjælp af passive teknologier Optimering af facadeudformning for at skaffe tilstrækkeligt dagslys og reducere solens påvirkning gennem solafskærmning Integrering af energi og energisystemer i byggerier, inklusive energioplagring Energiforsyning til elektricitet, opvarmning og køling ved hjælp af naturlige energikilder Energieffektive installationer, styring og administration. Seniorprojektleder Christian Mou moucowi.dk Seniorprojektleder Reto M. Hummelshøj rmhcowi.dk Udviklingschef Michael Nielsen msncowi.dk

15 Ideen bag byggeriet Green Lighthouse er at nedbringe brugen af energi til opvarmning, ventilation og køling så meget som muligt og samtidig producere elektricitet til eget forbrug. 15 Det bliver ikke grønnere... Mere end et skridt nærmere... Green Lighthouse viser fremtidens klimavenlige byggeri COWI hjælper Novo Nordisk med at nå deres CO 2 -mål Model: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s Denne nye runde bæredygtige bygning skal fra efteråret 2009 være fremtidens hjemsted for undervisning, møder og administration for Københavns Universitet. Ideen bag den nye bygning Green Lighthouse er at nedbringe brugen af energi til opvarmning, ventilation og køling så meget som muligt og samtidig producere elektricitet til eget forbrug. COWI stod for ingeniørteknik og udvikling af det energikoncept, der bl.a. består af solceller, solvarme, naturlig ventilation og et solafskærmningssystem for at undgå kølebehov og optimal udnyttelse af dagslyset. Green Lighthouse vil blive brugt som en demonstrationsmodel under COP15, FN s klimatopmøde, der skal afholdes i København i december Som et af de første CO 2 -neutrale erhvervsbyggerier i landet vil Green Lighthouse stå som et vartegn for udviklingen af CO 2 -neutrale byggerier til acceptable priser. Projektet giver vigtig viden om, hvordan disse systemer kan integreres i nybyggeri på den bedst mulige måde. Seniorprojektleder Reto M. Hummelshøj Novo Nordisk har opstillet et dristigt CO 2 -mål, der vil reducere selskabets afhængighed af fossil brændstofenergi gennem implementeringen af en CO 2 -strategi, som i 2014 vil få selskabets globale udledning af CO 2 til at falde til under niveauet for Da Novo Nordisk forventer at tredoble sin produktion i perioden op til 2014, er dette et yderst ambitiøst mål, og det vil kræve både interne og eksterne CO 2 -reducerende initiativer. COWI har bistået Novo Nordisk med at implementere energibesparende initiativer på selskabets fabrikker i Danmark. Den fremtidige opgave er at identificere, kvantificere og implementere CO 2 -besparende energiprojekter til ti identificerede Novo Nordisk-fabrikker, der udleder ca. 50 procent af Novo Nordisks samlede globale udledning af CO 2. Novo Nordisks initiativ har stillet store krav til COWIs ekspertise på det energimæssige område. At arbejde med energibesparelse og samtidig skulle imødekomme de stadigt stigende krav, der stilles til produktionen i medicinalindustrien, er både udfordrende og spændende. Seniorprojektleder Christian Mou Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

16 16 Kystbeskyttelse Fakta Mens mennesker drages af kystområder, udgør havet også en række naturlige trusler mod de kystnære lokalsamfund. Voldsomme vind- og bølgekræfter, oversvømmelser og erosion har udfordret vores opfindsomhed, når det gælder beskyttelse af vores lokalsamfund med diger, bølgebrydere, strandfodring og innovative løsninger inden for byggeri og anlæg. Med den forudsete hurtige ændring i klimaforholdene står vi i dag over for nye udfordringer, hvad angår beskyttelse af vores kyster. Stigende vandstande i havene, der er en af konsekvenserne af klimaforandringen, vil medføre hyppigere og alvorligere oversvømmelser, større bølgekraft mod marine konstruktioner, hyppigere oversvømmelser og øget kysterosion. FN s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), har forudsagt en stigning i vandstanden i havene på omkring 45 centimeter i løbet af det næste århundrede, og hvis dette viser sig at være tilfældet, er der kun få kystnære lokalsamfund, der ikke vil blive berørt. COWI har en lang tradition for at analysere oceanografiske og kystmorphologiske forhold. Der anvendes avancerede numeriske modelleringsværktøjer for at beskrive virkningen af ændringer i havmiljøet på kystområder og marine konstruktioner. COWI anvender disse oplysninger om det fremtidige havmiljø, når vi projekterer marine konstruktioner. Denne projekteringsform har været anvendt med succes gennem mange år til forskellige typer projekter, hvor der således tages hensyn til konsekvenserne af klimaforandringerne. Markedsdirektør Ole Juul Jensen ojjcowi.dk Projektchef Jan Ronberg jkrocowi.dk

17 17 Bare rolig, kysten er klar... Kystbeskyttelse på Fyn Foto: Christian Helledie En 13 kilometer lang kyststrækning langs nordkysten af Fyn er konstant udsat for erosion fra bølgerne. Erosionen af stranden forstærkes af den globale havspejlsstigning. Mere end sommerhuse langs kysten er afhængige af en permanent strand for at beskytte husene mod erosion og oversvømmelse. Det er derfor nødvendigt at strandfodre i fremtiden. Sandfodringen på Fyn er desuden blevet sat i værk for at genskabe sandstrandene på en kyststrækning med mange kystbeskyttelseskonstruktioner. Sandfodringen øger derved den rekreative værdi af stranden, som før var smal og stenet. Mængden af sandfodring er kalkuleret til at modsvare det konstante tab af materiale forårsaget af bølgerne. Som det er tilfældet på Fyn er der ofte tale om at anvende mere end én metode til at beskytte kysten. På Nordfyn har COWI sørget for, at beboerne i området får en god nattesøvn uden at bekymre sig om, hvorvidt havudsigten starter ved terrassedøren næste morgen. Foto: Rohde Nielsen A/S Den grundlæggende idé for kystfodring er at erstatte det sand, der eroderes af bølgerne og transporteres ned langs kysten og ud af området. Strandfodring skal derfor vedligeholdes løbende. På udsatte strækninger kan tabet af sand reduceres ved at anlægge høfder eller bølgebrydere. Kystmorfolog Christian Helledie Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

18 18 Infrastruktur, bygninger og natur Fakta Forudsigelserne om klimaforandringer har stor indflydelse på de anvendte metoder for bygge og anlæg og placering af infrastruktur og bygninger. I Nordeuropa forventer vi større forandringer i vejret, end hvad vi har set i de sidste århundreder. Somrene vil blive varmere med mindre regn og øget fordampning, og om vinteren vil vi få mere nedbør i form af regn og sne. Desuden vil hyppigheden af ekstremt nedbør og kraftige storme øges, ligesom der bliver flere oversvømmelser. Sådanne fremtidige klimaforandringer vil uundgåeligt have en væsentlig indflydelse på infrastruktur, bygninger og naturen, idet varmere somre ændrer projekteringsbetingelserne for vejbelægninger og øger indetemperaturen i bygningerne. Derudover vil visse dyrearter flytte til højere breddegrader. I tæt dialog med vores kunder udarbejder vi et fremtidsscenarie, der er opdelt i model 2010, model 2050 og model 2100, så vi kan foretage simuleringer, der vil kortlægge konsekvenserne af stigende temperaturer og mere nedbør. De nødvendige forholdsregler kan således tages igennem hele bygningens eller infrastrukturens levetid, og de kan indregnes i de grundlæggende overvejelser i de arkitektoniske, konstruktionsmæssige og tekniske løsninger. Da infrastrukturer og mere specifikt bygninger har en levetid på 100 år eller mere, rådgiver vi vores kunder om, hvad de kan gøre, for at deres infrastrukturer og bygninger kan modstå de forventede fremtidige klimaforhold. Denne rådgivning vil gavne ikke blot COWIs kunder, men også samfundet som helhed. De forventede ændringer i klimaet er også vigtige at tage med i betragtning i forbindelse med planlægninger i natur og landskab samt ved vurderingerne af virkningen på miljøet (VVM) og strategiske miljøvurderinger (SMV). Klimaforandringerne truer værdifulde habitater som f.eks. vadehavets marskland, tidevandsområder med store fuglebestande og ynglesteder for sæler og kan tvinge dyreliv og plantearter til at flytte til højere breddegrader, eller vi kan risikere en alvorlig reduktion af bestanden af disse arter, især de sårbare, ikke-konkurrencedygtige arter. COWI tager disse spørgsmål med i overvejelserne i vores rådgivningsydelser, og vi bestræber os således på at bevare ynglepladser, hvor arterne kan danne kolonier. Dynamisk fysisk planlægning og byplanlægning er vigtigt for at minimere negative effekter af klimaforandringerne, som f.eks. oversvømmelser af værdifulde områder. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Udviklingschef Michael Nielsen msncowi.dk Seniorprojektleder Signe Nepper Larsen slacowi.dk

19 19 Lad forestillingen begynde... Det Kongelige Teater, Skuespilhuset i København Foto: Stig Stasig Skuespilhuset på Københavns havnefront åbnede i begyndelsen af 2008 og er et førsteklasses eksempel på, hvordan man kan tilpasse nyt byggeri til fremtidige klimaforandringer uden at gå på kompromis med den arkitektoniske frihed eller den suveræne oplevelse, som publikum får. Bygningens udformning er tilpasset fremtidens klima under hensyntagen til de risici og forholdsregler, der er nødvendige for at forebygge fremtidens gener og skader. København kan derfor få stor glæde af sit nye skuespilhus langt ind i fremtiden. COWI leverede ingeniørydelserne til opførelsen af denne udfordrende bygningskonstruktion. Byggeriet er hævet 80 centimeter i forhold til, hvad der ville have været gældende for 20 år siden, for at tage højde for den forudsete stigning i havets overflade. I tæt samarbejde med bygherren tegnede vi et fremtidsscenarie, og bygherren får derfor et byggeri, der kan modstå fremtidige udfordringer uden derved at pådrage sig enorme omkostninger. Udviklingschef Michael Nielsen Foto: The Royal Theatre/Jens Lindhe Hvad med strandengene? I Danmark har vi lange kyststrækninger med enestående strandenge samt yngle- og rasteområder for vand- og vadefugle. En generel bekymring blandt biologer er, at disse værdifulde arealer bliver reduceret i kvalitet og størrelse, når klimatilpasningen betyder større projekter med kystsikring. Man frygter, at dynamikken og den naturlige succession i naturen langs kysterne vil forsvinde. For at etablere et værktøj til at analysere dette spørgsmål om coastal squeeze gennemførte COWI et pilotprojekt for Dansk Naturfredningsforening, som kombinerede geografisk informationssystem (GIS) og offentlige data om Danmarks natur. Vi valgte en kystkommune, Randers, og kortlagde meget værdifulde naturtyper, så vi har en indikation af problemets størrelse. Næste skridt er at udarbejde troværdige fysiske planer, der kombinerer naturbeskyttelse og klimatilpasning. Vi har et internationalt ansvar for at beskytte strandengene her i Danmark. Biolog og seniorprojektleder Signe Nepper Larsen Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

20 20 Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Fakta De største virkninger af de fremtidige klimaforandringer vil være relateret til vand. Havet er allerede begyndt at stige hurtigere, og regnen er blevet kraftigere. Det vil føre til oversvømmelser og ændrede afløbsforhold, især på indvundne landområder der drænes ved hjælp af tidevandssluser. De største problemer vil dog opstå i forbindelse med stormfloder, hvor de maksimale vandstande vil øges tilsvarende havets stigning. Det betyder, at høje vandstande, som vi i dag anser for sjældne, i fremtiden vil forekomme ofte. Nedbøren vil ligeledes ændre sig. Årsnedbøren vil stige med op til 20 procent, og skybrudshændelserne i sensommeren vil blive procent værre end i dag. Svingningerne fra år til år vil også blive mere ekstreme, end tilfældet er i dag. Det betyder, at vi i fremtiden vil opleve vådere somre med oversvømmede ådale. Men vi vil også opleve mere tørre sommerperioder med hedebølger og problemer med udtørrede landområder og vandløb. Disse ændrede vilkår vil betyde, at vi skal øge kapaciteten af afløbssystemerne og sikre, at vandet ledes til de mindst sårbare områder, når afløbssystemerne ikke kan følge med. COWI rådgiver om alle aspekter i relation til de forventede ændringer i nedbørs- og afstrømningsforhold. Vi udfører avancerede hydrauliske beregninger af nedbør, afstrømning fra byområder og vandløb samt af klimaændringernes betydning for naturen. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen jijcowi.dk

21 21 Hold metroen fri... Beskyttelse mod kraftige regnmængder og oversvømmelse af Metro Cityringen i København Foto: COWI De 17 nye metrostationer i Københavnsområdet skal sikres mod oversvømmelser. COWI har undersøgt, hvordan man kan holde vandet ude af tunnellerne på de udsatte stationer. COWI har også udført worst casescenarier af vandstanden i gaderne omkring de 17 nye metrostationer ved ekstreme regnmængder. Ved nogle af stationerne vil der være behov for specifikke bygge- og anlægsarbejder for at hindre store mængder regn i at løbe ned i metroen. Dette kan betyde, at indgangen på gadeniveau skal forhøjes med små adgangsramper eller trapper. COWI har også foretaget en undersøgelse af virkningerne fra klimaforandring på havvandspejlet i København og af mulighederne for at sikre metroen mod de kombinerede kræfter fra stigende havvandstand i forbindelse med stormflod. Alle metrostationer bliver sikret til at modstå et 2000-års højvande også i fremtiden. Det sker ved at placere alle adgangsramper og trappeskakter mindst 2,42 meter over de nuværende niveauer. Foto: Line Bisgaard Beregninger har vist, at Københavns gader under ekstreme nedbørsforhold vil fungere som floder, der transporterer vandet mod lavtliggende områder og derefter videre ud til kyst- og havneområder. Det giver bestemt stof til eftertanke, når man ser, hvad der vil ske, når kloakkerne ikke kan håndtere de store vandmængder. Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

22 22 Risikoanalyse og planlægning Fakta Lande, kommuner, industrivirksomheder og mennesker skal tilpasse sig de udfordringer, som klimaforandringer medfører før forandringerne finder sted. Risikoanalyse og planlægning er vigtige emner, når det gælder tilpasning til klimaforandring. Alle, der starter denne proces, skal vide, hvilke områder der påvirkes og hvordan. COWI har udviklet værktøjer, som ved hjælp af terrænmodeller kan kortlægge de sårbare områder. Disse værktøjer er særligt velegnede til at skabe overblik og et sikkert beslutningsgrundlag for opstilling af strategier eller til efterfølgende vurdering af konsekvenserne ved alternative forslag til implementering af valgte mål og strategier. Ved hjælp af disse værktøjer kan COWI besvare de væsentligste spørgsmål, når risikoanalyse og planlægning udarbejdes. Det kunne bl.a. være: Hvilke geografiske områder er truet? Hvor kommer vandet fra? Ved hvilke vandstande vil der opstå oversvømmelser? Risk analysis and planning Ved at besvare disse spørgsmål bliver beslutninger ikke længere truffet baseret på historiske data men på simulering af fremtidige forhold. Det betyder, at indsatsen rettes mod de steder, hvor den gør størst gavn for at forebygge fremtidige skader fra klimaforandringer. Desuden hjælper det planlægningen af afværgeforanstaltninger i forbindelse med ekstreme vejrhændelser. Modellering er et vigtigt værktøj, når man skal vurdere omfanget og konsekvenserne af fremtidige ekstreme hændelser som højvande og ekstrem nedbør. Alle resultater kan visualiseres grafisk og dynamisk i 3D, som gør det nemt at vurdere konsekvenserne af, om der skal tages forholdsregler eller ej. Klimastrategien bør ses i sammenhæng med de vand- og naturplaner, der skal gennemføres i henhold til Vandrammedirektivet. Ved nogle forslag opnås en synergieffekt, hvor der på én gang opnås klimasikring, bedre vand- og naturområder samt rekreative værdier. COWI kortlægger truede områder både i forbindelse med stigende havvandspejl, oversvømmelser fra vandløb og ekstrem nedbør. Resultatet af disse undersøgelser kan anvendes direkte ved planlægning af, hvilke restriktioner der skal påføres de enkelte områder samt til brug for det videre arbejde med risikoanalyser. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen jijcowi.dk

23 Et eksempel på fem meters vandstigning ved Vedbæk. 23 Hvem bliver ramt næste gang? Tilpasning til klimaforandring i Hedensted I samarbejde med Hedensted Kommune har COWI udarbejdet de grundlæggende strategier, som Hedensted Kommune bør efterleve, for at kommunen kan håndtere virkningerne af klimaforandringerne. Fokus er lagt på indflydelsen fra stigende havvandstand og ændret nedbør med hovedvægten på påvirkningen af byer og landområder. I marts 2008 fremlagde Hedensted Kommune sin strategi for fremtiden baseret på kommunens og COWIs undersøgelsesresultater med følgende hovedpunkter: Foto: Niels Åge Skovbo Model: COWI Alle nye byområder og ny infrastruktur bør etableres og projekteres, så de tager højde for virkningerne af de klimaforandringer, der svarer til et scenarie, der overstiger FN s klimapanel, IPCC s, scenarie A1. Vurdering af rentabiliteten ved at sikre eksisterende bygninger og infrastrukturen i byområder mod virkningerne fra klimaforandringerne bør udfærdiges i overensstemmelse med IPCC s stående vurdering. Alle forholdsregler over for virkningerne af klimaforandringer skal udarbejdes, så de opfylder deres mål om 100 år under hensyntagen til den forventede klimaudvikling. Samarbejdet med Hedensted Kommune betød, at vi blev involveret i fastlæggelsen af en strategi til at imødegå virkningerne af klimaforandringerne en strategi som efterfølgende blev indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at Hedensted Kommune nu er rustet til at tage omhyggelige og kvalificerede beslutninger med hensyn til fremtidige investeringer i klimasikring og til at placere alle nye bebyggelser ud fra nøje overvejelser omkring højere havvandstand og ændret nedbør. Projektleder Jakob Hamburger Hansen Risikoanalyse og planlægning

24 Om COWI COWI er en førende, international rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Danmark. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. COWI-koncernen opnåede i 2008 en omsætning på DKK 3.498,0 millioner. COWI beskæftiger medarbejdere, hvoraf har base i Danmark fordelt på kontorer i hele landet. Foto forside: Stig Stasig/BAM/Scanpix Tværfaglig rådgivning I tillæg til specialistydelser tilbyder COWI tværfaglig rådgivning på komplekse projekter, som løses som en helhed. Vi deltager i alle projektets faser fra det tidlige koncept over forundersøgelser, planlægning og projektering til drift, vedligehold og uddannelse. Hvert enkelt specialistområde overvejes og inddrges hvis relevant i planlægningen i tæt samarbejde med kunden. Dette er med til at sikre, at et projekt, der har til formål at forebygge klimaændringer eller tilpasse sig dem, er tilpasset de gældende krav og forhold. En del af vores rådgivning relaterer sig til klimaændringer, bl.a. fordi at vi med vores ekspertise kan bidrage til at reducere CO 2 -udledninger og dermed deltage i kampen mod global opvarmning. Uafhængighed COWI er en privatejet virksomhed, der er uafhængig af producenter, leverandører og entreprenører. COWI er overvejende ejet af COWI-fonden, som støtter forskning og udvikling med tilknytning til ingeniørvirksomhed d-09b_COWIClimateChangeServices COWIprint