COWIs klimaydelser Forebyggelse, tilpasning og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COWIs klimaydelser Forebyggelse, tilpasning og udvikling"

Transkript

1 COWIs klimaydelser Forebyggelse, tilpasning og udvikling

2 2 Indledning COWIs dagsorden for klimaforandring COWI tilslutter sig den voksende globale enighed om vigtigheden af hurtig indgriben og innovative løsninger inden for dagsordenen for klimaforandringer og de forventede krav til en lavemissionsøkonomi. COWI har skrevet under på FN s klimaerklæring Caring for Climate, som er et initiativ under FN s Global Compact. I vores forretningsudvikling koncentrerer vi os om at blive førende rådgivere og udvikle løsninger til både forebyggelse af klimaforandringer og tilpasning til det fremtidige klima inden for de sektorer og regioner, hvor vi har et stærkt fodfæste. COWIs strategi i forbindelse med klimaforandring udtrykker vores ambition om at involvere vores globale koncernnetværk i et kreativt og innovativt samarbejde med vores kunder over hele verden. COWIs profil er baseret på de tre E er engineering, environment, economics og den danner baggrund for tværfaglige, balancerede løsninger til klimaforebyggelse og rentable tilpasninger til klimaforandringer i mange sektorer. Med denne brochure ønsker vi at give et overblik over de ydelser, vi kan tilbyde inden for klimarådgivning. COWI bidrager aktivt til at reducere og dokumentere vores globale klimapåvirkning fra vores aktiviteter inden for forebyggelse såvel som tilpasning: Vi vil aktivt evaluere mulighederne for og bidrage til optimale klimaløsninger i samarbejde med vores kunder. Vi vil reducere vores egen og vores projekters klimapåvirkning gennem CO 2 -bevidste politikker og potentielt gennem modregning via CO 2 - certifikater for optimal reducering af vores kunders og vores organisations klimapåvirkning. Vi vil fremme frivillig deltagelse i vores klimainitiativ og levere værktøjer til en forbedret, individuel klimaadfærd i samarbejde med vores medarbejdere. Udviklingsdirektør Stig P. Christensen spccowi.dk Foto: Niels Åge Skovbo

3 3 COWIs ydelser inden for klimaforandring COWI leverer tværfaglige ydelser til klimatilpasnings- og forebyggelsesprojekter over hele verden. Brikkerne repræsenterer COWIs klimatilpasnings- og forebyggelsesydelser. Begge typer ydelser er præsenteret i denne brochure. Risiko- analyse og planlægning Politik, strategier og planlægning Transport- analyse og planlægning Energi- planlægning = drivhus- gasreduktioner + besparelser Vand, over- svømmelser og ekstreme vejrforhold Infrastruktur, bygninger og natur Forebyggelse og tilpasning Kyst- Energi- beskyttelse effektivitet i industrier og bygninger Energi- produktion Carbon management, CO 2 -fodaftryk og finansiering Politik, strategier og planlægning Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

4 4 Politik, strategier og planlægning Fakta Hvordan vil eller bør virkningerne være af de skridt, offentlige myndigheder tager for at tilpasse sig til og forebygge klimaforandringer? COWI rådgiver om klimapolitik, strategier og planlægning ved at skitsere rammerne for at nå de mål, der sættes af offentlige eller private organisationer såvel som af kommuner og regeringer. Klimaforandringspolitikker og -planer går på tværs af sektorer og kræver ofte tværfaglige indgreb. For at håndtere dette kombinerer vi vores viden inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi for at sikre, at alle påvirkninger er dækket. Politikker, der vedtages i dag, påvirker menneskers liv og velfærd langt ind i kommende generationer, og det er vigtigt at medtage og vurdere eksterne virkninger som eksempelvis biomasse til energi kontra fødevarer, når man vurderer politikker og projekter. COWI vurderer politikker og indgreb, beskriver og indregner forventede forandringer i adfærdsmønstre som f.eks. ændringer i efterspørgsel, de direkte samfundsøkonomiske virkninger på interessenter og de ydre virkninger på samfundet. Markedsdirektør Claus Hvashøj Jørgensen chjcowi.dk Projektleder Jasper Steinhausen jasecowi.dk

5 5 Skab orden i eget hus... National klimaforandringsstrategi for Rumænien Foto: Mogens Carrebye Rumænien er ved at tage de første skridt mod en målrettet og koordineret national indsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser og tage hånd om de forventede virkninger af klimaforandringer. Den rumænske indgangsvinkel til klimaforandring fokuserer på de krav, der er et resultat af landets medlemskab af EU (herunder deltagelse i EU s emissionshandelsordning ETS) samt dets internationale forpligtelser under FN s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen. Den tekniske bistand, COWI har ydet til opdatering af Rumæniens nationale strategi og handlingsplan for klimaforandringer, relaterer sig til tilpasning til klimaforandringer og til at begrænse Rumæniens udledning af drivhusgasser gennem forebyggelsespolitikker. Den væsentligste opgave i forbindelse med klimatilpasning har været at formidle viden og identificere såkaldte no regrets og omkostningseffektive beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med tilpasningen. Markedsdirektør Claus Hvashøj Jørgensen Resultaterne har naturligvis betydelige politiske implikationer, og COWI vil derfor understrege, at det er nødvendigt, at vores konklusioner er baseret på håndfaste data. Seniorprojektleder Dinne Smederup Hansen Foto: Andrew Stewart/Cappelen Photo Himlen græder, men jeg har en plan... Evaluering af klimaplaner for de mindst udviklede lande (LDC) Hvordan vil Bangladesh klare oversvømmelser som følge af stigende vandstande i havene? Og hvordan skal landene i Vestafrika klare ørkendannelse, hvis regntiden i fremtiden bliver kortere? Det er blot nogle af de spørgsmål, som 44 handlingsplaner for klimatilpasning fra LDC-fonden (Least Developed Countries) giver svar på. Planerne er nu klar til at blive analyseret af COWI i et internationalt evalueringsprojekt. Der har været udarbejdet planer for klimatilpasning siden 2005 for lande som Afghanistan, Nepal, Angola og Solomon-øerne. COWI vil undersøge kvaliteten af hver enkelt handlingsplan, og i hvilken udstrækning lokale regeringer og NGO er har været involveret, da det afspejler potentialet for at tiltrække den finansiering, der kræves for at gennemføre planerne. Politik, strategier og planlægning Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

6 6 Transportanalyse og planlægning Fakta Flertallet af verdens befolkning lever i dag i byer, hvor vejtrafikken er i voldsom stigning. Byområderne har behov for klimaløsninger, der kombinerer en bæredygtig byplanlægning med en velorganiseret infrastruktur. Verdenshandelen har ligeledes udviklet sig dramatisk og vil fortsætte med at vokse. COWI bistår nationale og regionale offentlige myndigheder samt virksomheder med at analysere de fremtidige transportmønstre og udarbejde en transportplanlægning ud fra denne udvikling. Med væksten i transportsektoren følger udledning af drivhusgasser. Trods den gradvist stigende energieffektivitet i biler, skibe og fly, vil det ikke opveje den voksende efterspørgsel efter transport. Det er muligt at opnå reducerede udledninger fra transportsektoren gennem mere effektiv transport, reduceret vækst i transportefterspørgslen, reduceret udledning af drivhusgasser fra anvendelse af energi til transport, optimeret infrastruktur samt arealplanlægning. På regeringsniveau tilbyder COWI en kombination af visionær fysisk planlægning og effektiv transportplanlægning for at etablere de rigtige rammer for en langsigtet, bæredygtig mobilitet i byer, kommuner og regioner. Dette kombineres med politiske skridt, f.eks. nye regler for transportsektoren og ændrede beskatningsregler, for at nå frem til inteligente transportsystemer, der sikrer optimalt trafikniveau og udnyttelse af vejnettet. Sådanne tiltag vil også øge brugen af offentlig transport og introducere nye transportmuligheder med lavt CO 2 -forbrug. COWI bistår virksomhederne med at optimere deres logistik og vognpark. Dette kunne medføre en mulighed for virksomhederne til at ændre deres forretningsstruktur og komme endnu tættere på deres kunder. Seniorprojektleder Henrik Duer hducowi.dk Seniorprojektleder Henrik Grell hrgcowi.dk

7 7 Hvordan kommer man fra A til B til C til... Transportplanlægning skal imødekomme kundernes behov COWI har udarbejdet en opgørelse over CO 2 - udledningen for en mellemstor dansk transportvirksomheds park af vare- og lastbiler. Formålet med opgørelsen var at beregne virksomhedens CO 2 -fodaftryk og udvikle en strategi for at nå et meget ambitiøst mål, som en af virksomhedens store kunder havde sat. Udfordringerne i projektet var at udvikle en metode til at opgøre den faktiske CO 2 -udledning fra en vognpark på mere end 450 vare- og lastbiler af forskellige typer og modeller. Foto: Stig Stasig Nu kører vi på vind... Foto: Stig Stasig Kunden havde sat et meget ambitiøst mål, som det var en stor udfordring at nå inden for de økonomiske og logistiske muligheder for transportselskabet. Arbejdet mod at kunne leve op til kundens udledningsmål forventes at give virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Dette projekt fremhæver betydningen af underleverandørernes stigende rolle i bekæmpelse af klimaforandringer og den indflydelse, multinationale virksomheder har på underleverandørerne, når de ser på hele leverandørkæden og vurderer mulighederne for at reducere udledningen af drivhusgasser. Projektleder Mette Quaade København en klimaneutral by inden 2025 Københavns Kommune har udarbejdet en plan, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent inden 2015 og stile mod en CO 2 -neutral by i For at nå disse mål ønsker kommunen at indgå partnerskaber med virksomheder, organisationer og andre relevante partnere for at opnå betydelige CO 2 - reduktioner og udvikle nye initiativer gennem indførelsen af grønt brændstof. For at nå dette mål har projektet identificeret potentielle hindringer for en hurtig implementering af el- og brintbaserede biler i den københavnske trafik samt tiltag, der kan bidrage til at fjerne sådanne hindringer. Vi anbefalede kommunen at deltage i udviklingen af en infrastruktur, der gør det nemt at oplade biler, at anvende overskudselektricitet fra vind, at udvikle hurtigbaner for biler med grønt brændstof samt at lade kommunens bilpark komme i grønt udbud. Projektchef Henrik Duer Transportanalyse og planlægning Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

8 8 Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Fakta Energibesparelser, drivhusgasreduktioner, omkostningsreduktioner og CO 2 -neutralitet opnås gennem effektiv planlægning i kombination med økonomiske incitamenter på flere niveauer. COWI leverer avanceret energiplanlægning til staten, regioner, kommuner og organisationer. På makroniveau, for eksempel, er formålet med en bæredygtig byplan at udvikle en CO 2 -fri by eller en by, der anvender vedvarende energi. Det første skridt er at lave et regnskab, der omfatter drivhusgasser og kilderne til udledning af drivhusgasserne, f.eks. transport, energiforbrug, landbrug, lossepladser og energiproduktion, for at påvise niveauet af drivhusgasudledning fra hver enkelt sektor. Dette gøres for at få et udgangspunkt for en by eller en kommunes drivhusgasudslip i forbindelse med dens planer om at sænke udslippet. Vores ydelse indeholder basisscenarier for fremtidige drivhusgasudledninger, der kan kombineres med en række forebyggende tiltag vedrørende transport, byggeri, landbrug, byplanlægning, værktøjer til adfærdsændring osv. På mikroniveau tilbyder vi ydelser, der typisk omfatter vurdering af eksisterende og fremtidige energibehov samt tekniske og økonomiske analyser af energisystemer. De involverede parter kan være industrivirksomheder, lokale fjernvarmeværker og energiforsyningsselskaber på både nationalt og internationalt plan. På baggrund af disse analyser og i nært samarbejde med vores kunder formulerer og implementerer vi strategier og praktiske løsninger til forbedring og udvikling af vores kunders energisystemer. Energiplanlægning generelt genererer viden, skaber orden og fostrer gennemsigtighed. Det hjælper derfor beslutningstagerne på såvel politisk som kommercielt niveau til at påvirke udviklingen og dokumentere deres beslutninger. Dette skaber tillid mellem beslutningstagerne, borgerne og energiforbrugerne. Projektchef Else Bernsen ebecowi.dk Forretningschef Anne Mette R. von Benzon anbcowi.dk

9 9 Lad os måle, hvad vi har opnået... COWI gør planlægning af CO 2 -udledning lettere for danske kommuner COWI har fået til opgave af Kommunernes Landsorganisation (KL), miljøministeriet og klima- og energiministeriet at udvikle en model, så kommunerne i Danmark kan registrere og beregne deres CO 2 -fodaftryk. Ved at benytte en it-baseret model kan kommunerne kortlægge deres drivhusgasudledninger og ved hjælp af de værktøjer og programmer, der følger med, nemt finde ideer til, hvordan de kan opnå reduktioner. Modellen vil lave et regnskab over drivhusgasser, der omfatter alle aktiviteter inden for kommunegrænsen som for eksempel kommunens drift og ydelser, transportaktivitet, metanudledninger fra landbrug og energi anvendt både kommercielt og privat. Implementering og brug af CO 2 -beregneren betyder, at kommunerne kan prioritere deres indsats for at bekæmpe udledningen af drivhusgasser. Det har kommunerne indset, og i dag er over 50 procent af de danske kommuner aktive brugere af it-modellen. Forretningschef Anne Mette R. von Benzon Kan vi køre udelukkende på vedvarende energi? Frederikshavn tager kampen op og stiler mod at være en bæredygtig by inden 2015 Et nyt projekt vil sikre, at al opvarmning, elektricitet og biltransport vil være 100 procent bæredygtigt inden Høje ambitioner, vindmøller, solvarme og biogas vil gøre Frederikshavn til verdens førende vedvarende energiby på blot seks år. Målet er at sikre engagementet hos byens indbyggere, virksomheder og institutioner, så de i deres hjem, til deres aktiviteter og køretøjer udelukkende anvender vedvarende elektricitet, varme og brændstof. En sidegevinst vil være en reduktion af CO 2 -udledningen i Frederikshavn by med tre tons årligt pr. indbygger i årene op til COWIs ydelse består i den overordnede planlægning, der indebærer at identificere de aktiviteter, der er nødvendige for driften af byen, udarbejde en detaljeret handlingsplan og at sikre, at projektet også virker som drivkraft i udviklingen af Region Nord, som Frederikshavn hører under. Energiplanlægning = drivhusgasreduktioner + besparelser Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

10 10 Energiproduktion Fakta Energiproduktionen har ændret sig dramatisk på grund af de stigende brændstofpriser, fokus på energisikkerhed og især det globale fokus på at reducere CO 2 -udledningen. Dette øger opmærksomheden på højeffektiv produktion af elektricitet, i kombination med opvarmning og køling, ved at anvende miljøvenlige brændstoffer og vedvarende energiproduktion på biomasse, vand, sol og vind. På vindkraftområdet leverer COWI den fulde servicepakke for vindmølleparker fra identifikation af projektsteder, til de tages ud af drift, nationalt eller internationalt, på land eller offshore. COWI søger konstant efter nye måder at optimere energiproduktionen ved hjælp af nye teknologier, der involverer biomasse, energimæssig udnyttelse af affald, biogas, ethanol, varmepumper osv. Vi udvikler metoder, der kombinerer etablerede teknologier med disse nye teknologier for at skabe bæredygtige løsninger med lav CO 2 -udledning til energiproduktion, som også kan kombineres med fjernvarme og -køling. I dag er fokus hovedsagelig på vedvarende kilder til energiproduktion. COWI er en rådgivningsvirksomhed, der er førende i verden inden for alle sektorer af vedvarende energi og fjernenergi. Udviklingschef, Energi Marc Normann manocowi.dk Afdelingschef, Energi Jens Ole Hansen jhacowi.dk

11 11 Affald er ikke så skidt endda... Fra affald til energi i Dublin I 2012 vil Dublin være forsynet med varme og elektricitet fra et nyt kraftvarmeanlæg, der omdanner kommunalt brændbart affald til varme og elektricitet. Omkring tons kommunalt fast affald vil årligt blive behandlet i anlægget, der bliver placeret på Poolbeg-halvøen i Dublins havneområde. Foto: COWI Foto: COWI I forbindelse med det nye kraftvarmeanlæg har COWI hjulpet med at anlægge et nyt fjernvarmenet i Dublins Spencer Docks, der skal tilsluttes det nye kraftvarmeanlæg i Poolbeg. De ydelser, COWI har leveret, har været den overordnede projektledelse, assistance i forbindelse med miljøansøgning, rådgivning om teknologi og valg af procesanlæg, energiudnyttelse, opfølgning i projekterings- og byggefaserne samt opstart. Når både kraftvarmeanlægget og fjernvarmenettet kommer i drift, vil man opnå en reduktion i CO 2 -udledningen, der svarer til at fjerne over biler om året fra vejnettet. Kort sagt vil Dublins affaldsforbrændingsanlæg yde et betydeligt gunstigt bidrag til Irlands forpligtelse under Kyoto-protokollen. Seniorprojektleder Niels Jakobsen Halm er ikke det værste vi har Varme- og elproduktion fra halm i Nikopol, Bulgarien Dette nye kraftvarmeanlæg, der er det første af sin art i Bulgarien, vil producere varme og elektricitet fra halm. Halmen, der skal tilføres det nye anlæg, høstes lokalt for at optimere de lokale fordele ved det nye projekt. Hovedproduktionen er elektricitet, der skal føres ud i det nationale net. Varmen er planlagt til Nikopols fremtidige fjernvarmenet, og en del af den genererede damp vil være til rådighed for potentielle industrivirksomheder. COWIs ydelser omfatter forberedelse af projekteringsopgaverne og krav til installationer (tekniske specifikationer), udfærdigelse af udbudsmateriale, assistance i udbudsfasen, tilbudsvurdering og kontraktindgåelse. Da Bulgarien består af 60 procent landbrugsjord og omkring 30 procent skov, er der gode muligheder for produktion af biomasse til varme og elektricitet. Dette projekt er et af tre, der skal forsyne det energihungrende land, mindske dets afhængighed af fossile brændstoffer og reducere CO 2 -udledningen. Projektleder Niels Otto Clausen Energiproduktion Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

12 12 Carbon management, CO 2 - fodaftryk og finansiering Fakta Klimaforandringer er ved at blive et centralt emne blandt forbrugerne. Det vil få omdømmemæssige konsekvenser for de sektorer, der ikke takler problemet korrekt. I visse sektorer kan det tage adskillige år, før der kan leveres klimavenlige løsninger, og det betyder, at uforberedte virksomheder befinder sig i en risikozone. Er din virksomhed klar til at tilpasse sig det nye forretningsmiljø? Griber din virksomhed de muligheder, den nye klimadagsorden bringer med sig? COWI tilbyder en rådgivningspakke til carbon management, der skal sætte virksomhederne i stand til at udvikle en klimastrategi, der passer til deres individuelle behov. Pakken giver en systematisk indgang til håndtering af de risici og realisering af de muligheder, klimaforandringerne giver på nye markeder, for investeringer og i den daglige drift. Pakken hjælper virksomheder til at inkorporere en klimastrategi i forretningsstrategien og derved opnå konkurrencefordele på et skiftende marked, uanset hvor i leverandørkæden virksomheden befinder sig. Som en del af klimastrategien beregner COWI den relevante virksomheds CO 2 -fodaftryk og rådgiver om mulige måder at reducere et sådant fodaftryk sat i forhold til omkostninger og CO 2 -reduktioner. Derudover hjælper vi med at indpasse strategien i organisationen og implementere tiltag, der redu- cerer udledningen af drivhusgasser. En godt planlagt strategi forbereder virksomheden til fremtiden og øger indtjeningen. At opnå en lavere udledning af drivhusgasser kan gå hånd i hånd med integrering af en række CO 2 - ordninger (ETS, CDM, JI og VER). COWI har bistået kunder over hele verden i mere end 100 klimaprojekter i forbindelse med disse ordninger, og vi vejleder vores kunder med hensyn til, hvornår og hvordan de kan få det bedste ud af ordningerne. Forretningschef Anne Mette R. von Benzon anbcowi.dk Seniorprojektleder Henrik Duer hducowi.dk

13 13 Rør, der gør en forskel... Carbon management for LOGSTOR A/S LOGSTOR A/S er en global energivirksomhed med fokus på at sikre kunderne energieffektivitet ved at levere isolerede rør. LOGSTOR engagerede COWI til at starte en proces for at afdække selskabets drivhusgasudledning og metoder til at reducere disse. Desuden blev der udviklet en samlet klimastrategi. Foto: Henrik Sørensen/BAM/Scanpix COWI tilbød en fuld servicepakke baseret på strategiske overvejelser vedrørende målet for klimastrategien. COWI definerede også, hvordan LOGSTORs udledning af drivhusgasser skulle beregnes, anbefalede tiltag til at reducere udledningen, og endelig hvordan strategien skulle kommunikeres for at øge opmærksomheden på fordelene ved LOGSTORs produkter. Det er min opfattelse, at vi inspirerede LOGSTOR på deres vej til at formulere og implementere en klimastrategi baseret på de anbefalinger, ideer, projekter og kommunikationsværktøjer, vi foreslog. Sammen går vi ind i næste fase på vejen til at udvikle og udbygge klimastrategien yderligere. Projektleder Jakob Stenby Lundsager Foto: COWI Når vinden blæser, så brug den... Zafarana III-projektet i Egypten Zafarana III-projektet er et 120 MW vindkraftprojekt i Egypten, der består af 142 vindmøller. Projektet er det ottende vindmølleprojekt, der udvikles af New and Renewable Energy Authority (NREA), og det tredje projekt, der får økonomisk støtte fra DANIDA. Elektricitet fra projektets vindmøller bidrager til at reducere CO 2 -udledningen med ca. 1,6 millioner tons, og genererer den tilsvarende mængde CO 2 -kreditter (CER). Siden 1998 har COWI bistået NREA med teknisk, logistisk og økonomisk assistance, herunder vindmåling, valg af møller, udbud og kontraktindgåelse samt registrering af CDM (clean development mechanism). Udviklingschef Marc Normann Carbon management, CO2-fodaftryk og finansiering Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

14 14 Energieffektivitet inden for industri og byggeri Fakta For at kunne klare den skærpede konkurrence og de stigende energiomkostninger hjælper COWI industrivirksomheder med at reducere energiforbruget og øge energieffektiviteten gennem energisyn, rehabilitering af varmeværker og kraftvarmeværker, energihåndtering og energibevidst projektering. Gennem de seneste årtier er COWI blevet anerkendt som en af de største og mest erfarne rådgivningsvirksomheder i Nordeuropa inden for energieffektivisering i industrien Denne position er opbygget gennem omfattende projekter, der er målrettet mod alle større, energiforbrugende industrielle sektorer. Et af COWIs specialområder er den energimæssige ydeevne i bygninger. Vi udvikler og integrerer optimale energiløsninger i bygninger. Sådanne løsninger har fået stigende betydning med indførelsen af det nye europæiske direktiv om energiydelse i bygninger. At skabe bæredygtige bygninger er en proces, der starter helt fra starten af projekteringen af byggeriet. Arkitektens udkast skal projekteres under hensyn til energieffektiviteten. Passive teknologier skal integreres i klimaskærmen for at give naturligt dagslys, reducere behovet for opvarmning og køling og inkorporere naturlig ventilation. COWI bistår kunderne med udviklingen af energikoncepter for byggerierne. Målet med et energikoncept er at udvikle og integrere optimale energiløsninger i bygninger, hvad angår energiforbrug, miljøpåvirkning og livscyklusomkostninger. Et energikoncept omfatter: Minimering af behovet for energi i forbindelse med opvarmning, køling og belysning ved hjælp af passive teknologier Optimering af facadeudformning for at skaffe tilstrækkeligt dagslys og reducere solens påvirkning gennem solafskærmning Integrering af energi og energisystemer i byggerier, inklusive energioplagring Energiforsyning til elektricitet, opvarmning og køling ved hjælp af naturlige energikilder Energieffektive installationer, styring og administration. Seniorprojektleder Christian Mou moucowi.dk Seniorprojektleder Reto M. Hummelshøj rmhcowi.dk Udviklingschef Michael Nielsen msncowi.dk

15 Ideen bag byggeriet Green Lighthouse er at nedbringe brugen af energi til opvarmning, ventilation og køling så meget som muligt og samtidig producere elektricitet til eget forbrug. 15 Det bliver ikke grønnere... Mere end et skridt nærmere... Green Lighthouse viser fremtidens klimavenlige byggeri COWI hjælper Novo Nordisk med at nå deres CO 2 -mål Model: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s Denne nye runde bæredygtige bygning skal fra efteråret 2009 være fremtidens hjemsted for undervisning, møder og administration for Københavns Universitet. Ideen bag den nye bygning Green Lighthouse er at nedbringe brugen af energi til opvarmning, ventilation og køling så meget som muligt og samtidig producere elektricitet til eget forbrug. COWI stod for ingeniørteknik og udvikling af det energikoncept, der bl.a. består af solceller, solvarme, naturlig ventilation og et solafskærmningssystem for at undgå kølebehov og optimal udnyttelse af dagslyset. Green Lighthouse vil blive brugt som en demonstrationsmodel under COP15, FN s klimatopmøde, der skal afholdes i København i december Som et af de første CO 2 -neutrale erhvervsbyggerier i landet vil Green Lighthouse stå som et vartegn for udviklingen af CO 2 -neutrale byggerier til acceptable priser. Projektet giver vigtig viden om, hvordan disse systemer kan integreres i nybyggeri på den bedst mulige måde. Seniorprojektleder Reto M. Hummelshøj Novo Nordisk har opstillet et dristigt CO 2 -mål, der vil reducere selskabets afhængighed af fossil brændstofenergi gennem implementeringen af en CO 2 -strategi, som i 2014 vil få selskabets globale udledning af CO 2 til at falde til under niveauet for Da Novo Nordisk forventer at tredoble sin produktion i perioden op til 2014, er dette et yderst ambitiøst mål, og det vil kræve både interne og eksterne CO 2 -reducerende initiativer. COWI har bistået Novo Nordisk med at implementere energibesparende initiativer på selskabets fabrikker i Danmark. Den fremtidige opgave er at identificere, kvantificere og implementere CO 2 -besparende energiprojekter til ti identificerede Novo Nordisk-fabrikker, der udleder ca. 50 procent af Novo Nordisks samlede globale udledning af CO 2. Novo Nordisks initiativ har stillet store krav til COWIs ekspertise på det energimæssige område. At arbejde med energibesparelse og samtidig skulle imødekomme de stadigt stigende krav, der stilles til produktionen i medicinalindustrien, er både udfordrende og spændende. Seniorprojektleder Christian Mou Energieffektivitet i industri og bygninger Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

16 16 Kystbeskyttelse Fakta Mens mennesker drages af kystområder, udgør havet også en række naturlige trusler mod de kystnære lokalsamfund. Voldsomme vind- og bølgekræfter, oversvømmelser og erosion har udfordret vores opfindsomhed, når det gælder beskyttelse af vores lokalsamfund med diger, bølgebrydere, strandfodring og innovative løsninger inden for byggeri og anlæg. Med den forudsete hurtige ændring i klimaforholdene står vi i dag over for nye udfordringer, hvad angår beskyttelse af vores kyster. Stigende vandstande i havene, der er en af konsekvenserne af klimaforandringen, vil medføre hyppigere og alvorligere oversvømmelser, større bølgekraft mod marine konstruktioner, hyppigere oversvømmelser og øget kysterosion. FN s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), har forudsagt en stigning i vandstanden i havene på omkring 45 centimeter i løbet af det næste århundrede, og hvis dette viser sig at være tilfældet, er der kun få kystnære lokalsamfund, der ikke vil blive berørt. COWI har en lang tradition for at analysere oceanografiske og kystmorphologiske forhold. Der anvendes avancerede numeriske modelleringsværktøjer for at beskrive virkningen af ændringer i havmiljøet på kystområder og marine konstruktioner. COWI anvender disse oplysninger om det fremtidige havmiljø, når vi projekterer marine konstruktioner. Denne projekteringsform har været anvendt med succes gennem mange år til forskellige typer projekter, hvor der således tages hensyn til konsekvenserne af klimaforandringerne. Markedsdirektør Ole Juul Jensen ojjcowi.dk Projektchef Jan Ronberg jkrocowi.dk

17 17 Bare rolig, kysten er klar... Kystbeskyttelse på Fyn Foto: Christian Helledie En 13 kilometer lang kyststrækning langs nordkysten af Fyn er konstant udsat for erosion fra bølgerne. Erosionen af stranden forstærkes af den globale havspejlsstigning. Mere end sommerhuse langs kysten er afhængige af en permanent strand for at beskytte husene mod erosion og oversvømmelse. Det er derfor nødvendigt at strandfodre i fremtiden. Sandfodringen på Fyn er desuden blevet sat i værk for at genskabe sandstrandene på en kyststrækning med mange kystbeskyttelseskonstruktioner. Sandfodringen øger derved den rekreative værdi af stranden, som før var smal og stenet. Mængden af sandfodring er kalkuleret til at modsvare det konstante tab af materiale forårsaget af bølgerne. Som det er tilfældet på Fyn er der ofte tale om at anvende mere end én metode til at beskytte kysten. På Nordfyn har COWI sørget for, at beboerne i området får en god nattesøvn uden at bekymre sig om, hvorvidt havudsigten starter ved terrassedøren næste morgen. Foto: Rohde Nielsen A/S Den grundlæggende idé for kystfodring er at erstatte det sand, der eroderes af bølgerne og transporteres ned langs kysten og ud af området. Strandfodring skal derfor vedligeholdes løbende. På udsatte strækninger kan tabet af sand reduceres ved at anlægge høfder eller bølgebrydere. Kystmorfolog Christian Helledie Kystbeskyttelse Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

18 18 Infrastruktur, bygninger og natur Fakta Forudsigelserne om klimaforandringer har stor indflydelse på de anvendte metoder for bygge og anlæg og placering af infrastruktur og bygninger. I Nordeuropa forventer vi større forandringer i vejret, end hvad vi har set i de sidste århundreder. Somrene vil blive varmere med mindre regn og øget fordampning, og om vinteren vil vi få mere nedbør i form af regn og sne. Desuden vil hyppigheden af ekstremt nedbør og kraftige storme øges, ligesom der bliver flere oversvømmelser. Sådanne fremtidige klimaforandringer vil uundgåeligt have en væsentlig indflydelse på infrastruktur, bygninger og naturen, idet varmere somre ændrer projekteringsbetingelserne for vejbelægninger og øger indetemperaturen i bygningerne. Derudover vil visse dyrearter flytte til højere breddegrader. I tæt dialog med vores kunder udarbejder vi et fremtidsscenarie, der er opdelt i model 2010, model 2050 og model 2100, så vi kan foretage simuleringer, der vil kortlægge konsekvenserne af stigende temperaturer og mere nedbør. De nødvendige forholdsregler kan således tages igennem hele bygningens eller infrastrukturens levetid, og de kan indregnes i de grundlæggende overvejelser i de arkitektoniske, konstruktionsmæssige og tekniske løsninger. Da infrastrukturer og mere specifikt bygninger har en levetid på 100 år eller mere, rådgiver vi vores kunder om, hvad de kan gøre, for at deres infrastrukturer og bygninger kan modstå de forventede fremtidige klimaforhold. Denne rådgivning vil gavne ikke blot COWIs kunder, men også samfundet som helhed. De forventede ændringer i klimaet er også vigtige at tage med i betragtning i forbindelse med planlægninger i natur og landskab samt ved vurderingerne af virkningen på miljøet (VVM) og strategiske miljøvurderinger (SMV). Klimaforandringerne truer værdifulde habitater som f.eks. vadehavets marskland, tidevandsområder med store fuglebestande og ynglesteder for sæler og kan tvinge dyreliv og plantearter til at flytte til højere breddegrader, eller vi kan risikere en alvorlig reduktion af bestanden af disse arter, især de sårbare, ikke-konkurrencedygtige arter. COWI tager disse spørgsmål med i overvejelserne i vores rådgivningsydelser, og vi bestræber os således på at bevare ynglepladser, hvor arterne kan danne kolonier. Dynamisk fysisk planlægning og byplanlægning er vigtigt for at minimere negative effekter af klimaforandringerne, som f.eks. oversvømmelser af værdifulde områder. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Udviklingschef Michael Nielsen msncowi.dk Seniorprojektleder Signe Nepper Larsen slacowi.dk

19 19 Lad forestillingen begynde... Det Kongelige Teater, Skuespilhuset i København Foto: Stig Stasig Skuespilhuset på Københavns havnefront åbnede i begyndelsen af 2008 og er et førsteklasses eksempel på, hvordan man kan tilpasse nyt byggeri til fremtidige klimaforandringer uden at gå på kompromis med den arkitektoniske frihed eller den suveræne oplevelse, som publikum får. Bygningens udformning er tilpasset fremtidens klima under hensyntagen til de risici og forholdsregler, der er nødvendige for at forebygge fremtidens gener og skader. København kan derfor få stor glæde af sit nye skuespilhus langt ind i fremtiden. COWI leverede ingeniørydelserne til opførelsen af denne udfordrende bygningskonstruktion. Byggeriet er hævet 80 centimeter i forhold til, hvad der ville have været gældende for 20 år siden, for at tage højde for den forudsete stigning i havets overflade. I tæt samarbejde med bygherren tegnede vi et fremtidsscenarie, og bygherren får derfor et byggeri, der kan modstå fremtidige udfordringer uden derved at pådrage sig enorme omkostninger. Udviklingschef Michael Nielsen Foto: The Royal Theatre/Jens Lindhe Hvad med strandengene? I Danmark har vi lange kyststrækninger med enestående strandenge samt yngle- og rasteområder for vand- og vadefugle. En generel bekymring blandt biologer er, at disse værdifulde arealer bliver reduceret i kvalitet og størrelse, når klimatilpasningen betyder større projekter med kystsikring. Man frygter, at dynamikken og den naturlige succession i naturen langs kysterne vil forsvinde. For at etablere et værktøj til at analysere dette spørgsmål om coastal squeeze gennemførte COWI et pilotprojekt for Dansk Naturfredningsforening, som kombinerede geografisk informationssystem (GIS) og offentlige data om Danmarks natur. Vi valgte en kystkommune, Randers, og kortlagde meget værdifulde naturtyper, så vi har en indikation af problemets størrelse. Næste skridt er at udarbejde troværdige fysiske planer, der kombinerer naturbeskyttelse og klimatilpasning. Vi har et internationalt ansvar for at beskytte strandengene her i Danmark. Biolog og seniorprojektleder Signe Nepper Larsen Infrastruktur, bygninger og natur Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

20 20 Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Fakta De største virkninger af de fremtidige klimaforandringer vil være relateret til vand. Havet er allerede begyndt at stige hurtigere, og regnen er blevet kraftigere. Det vil føre til oversvømmelser og ændrede afløbsforhold, især på indvundne landområder der drænes ved hjælp af tidevandssluser. De største problemer vil dog opstå i forbindelse med stormfloder, hvor de maksimale vandstande vil øges tilsvarende havets stigning. Det betyder, at høje vandstande, som vi i dag anser for sjældne, i fremtiden vil forekomme ofte. Nedbøren vil ligeledes ændre sig. Årsnedbøren vil stige med op til 20 procent, og skybrudshændelserne i sensommeren vil blive procent værre end i dag. Svingningerne fra år til år vil også blive mere ekstreme, end tilfældet er i dag. Det betyder, at vi i fremtiden vil opleve vådere somre med oversvømmede ådale. Men vi vil også opleve mere tørre sommerperioder med hedebølger og problemer med udtørrede landområder og vandløb. Disse ændrede vilkår vil betyde, at vi skal øge kapaciteten af afløbssystemerne og sikre, at vandet ledes til de mindst sårbare områder, når afløbssystemerne ikke kan følge med. COWI rådgiver om alle aspekter i relation til de forventede ændringer i nedbørs- og afstrømningsforhold. Vi udfører avancerede hydrauliske beregninger af nedbør, afstrømning fra byområder og vandløb samt af klimaændringernes betydning for naturen. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen jijcowi.dk

21 21 Hold metroen fri... Beskyttelse mod kraftige regnmængder og oversvømmelse af Metro Cityringen i København Foto: COWI De 17 nye metrostationer i Københavnsområdet skal sikres mod oversvømmelser. COWI har undersøgt, hvordan man kan holde vandet ude af tunnellerne på de udsatte stationer. COWI har også udført worst casescenarier af vandstanden i gaderne omkring de 17 nye metrostationer ved ekstreme regnmængder. Ved nogle af stationerne vil der være behov for specifikke bygge- og anlægsarbejder for at hindre store mængder regn i at løbe ned i metroen. Dette kan betyde, at indgangen på gadeniveau skal forhøjes med små adgangsramper eller trapper. COWI har også foretaget en undersøgelse af virkningerne fra klimaforandring på havvandspejlet i København og af mulighederne for at sikre metroen mod de kombinerede kræfter fra stigende havvandstand i forbindelse med stormflod. Alle metrostationer bliver sikret til at modstå et 2000-års højvande også i fremtiden. Det sker ved at placere alle adgangsramper og trappeskakter mindst 2,42 meter over de nuværende niveauer. Foto: Line Bisgaard Beregninger har vist, at Københavns gader under ekstreme nedbørsforhold vil fungere som floder, der transporterer vandet mod lavtliggende områder og derefter videre ud til kyst- og havneområder. Det giver bestemt stof til eftertanke, når man ser, hvad der vil ske, når kloakkerne ikke kan håndtere de store vandmængder. Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen Vand, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold Risikoanalyse og planlægning

22 22 Risikoanalyse og planlægning Fakta Lande, kommuner, industrivirksomheder og mennesker skal tilpasse sig de udfordringer, som klimaforandringer medfører før forandringerne finder sted. Risikoanalyse og planlægning er vigtige emner, når det gælder tilpasning til klimaforandring. Alle, der starter denne proces, skal vide, hvilke områder der påvirkes og hvordan. COWI har udviklet værktøjer, som ved hjælp af terrænmodeller kan kortlægge de sårbare områder. Disse værktøjer er særligt velegnede til at skabe overblik og et sikkert beslutningsgrundlag for opstilling af strategier eller til efterfølgende vurdering af konsekvenserne ved alternative forslag til implementering af valgte mål og strategier. Ved hjælp af disse værktøjer kan COWI besvare de væsentligste spørgsmål, når risikoanalyse og planlægning udarbejdes. Det kunne bl.a. være: Hvilke geografiske områder er truet? Hvor kommer vandet fra? Ved hvilke vandstande vil der opstå oversvømmelser? Risk analysis and planning Ved at besvare disse spørgsmål bliver beslutninger ikke længere truffet baseret på historiske data men på simulering af fremtidige forhold. Det betyder, at indsatsen rettes mod de steder, hvor den gør størst gavn for at forebygge fremtidige skader fra klimaforandringer. Desuden hjælper det planlægningen af afværgeforanstaltninger i forbindelse med ekstreme vejrhændelser. Modellering er et vigtigt værktøj, når man skal vurdere omfanget og konsekvenserne af fremtidige ekstreme hændelser som højvande og ekstrem nedbør. Alle resultater kan visualiseres grafisk og dynamisk i 3D, som gør det nemt at vurdere konsekvenserne af, om der skal tages forholdsregler eller ej. Klimastrategien bør ses i sammenhæng med de vand- og naturplaner, der skal gennemføres i henhold til Vandrammedirektivet. Ved nogle forslag opnås en synergieffekt, hvor der på én gang opnås klimasikring, bedre vand- og naturområder samt rekreative værdier. COWI kortlægger truede områder både i forbindelse med stigende havvandspejl, oversvømmelser fra vandløb og ekstrem nedbør. Resultatet af disse undersøgelser kan anvendes direkte ved planlægning af, hvilke restriktioner der skal påføres de enkelte områder samt til brug for det videre arbejde med risikoanalyser. Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling abhcowi.dk Seniorprojektleder Jeppe Sikker Jensen jijcowi.dk

23 Et eksempel på fem meters vandstigning ved Vedbæk. 23 Hvem bliver ramt næste gang? Tilpasning til klimaforandring i Hedensted I samarbejde med Hedensted Kommune har COWI udarbejdet de grundlæggende strategier, som Hedensted Kommune bør efterleve, for at kommunen kan håndtere virkningerne af klimaforandringerne. Fokus er lagt på indflydelsen fra stigende havvandstand og ændret nedbør med hovedvægten på påvirkningen af byer og landområder. I marts 2008 fremlagde Hedensted Kommune sin strategi for fremtiden baseret på kommunens og COWIs undersøgelsesresultater med følgende hovedpunkter: Foto: Niels Åge Skovbo Model: COWI Alle nye byområder og ny infrastruktur bør etableres og projekteres, så de tager højde for virkningerne af de klimaforandringer, der svarer til et scenarie, der overstiger FN s klimapanel, IPCC s, scenarie A1. Vurdering af rentabiliteten ved at sikre eksisterende bygninger og infrastrukturen i byområder mod virkningerne fra klimaforandringerne bør udfærdiges i overensstemmelse med IPCC s stående vurdering. Alle forholdsregler over for virkningerne af klimaforandringer skal udarbejdes, så de opfylder deres mål om 100 år under hensyntagen til den forventede klimaudvikling. Samarbejdet med Hedensted Kommune betød, at vi blev involveret i fastlæggelsen af en strategi til at imødegå virkningerne af klimaforandringerne en strategi som efterfølgende blev indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at Hedensted Kommune nu er rustet til at tage omhyggelige og kvalificerede beslutninger med hensyn til fremtidige investeringer i klimasikring og til at placere alle nye bebyggelser ud fra nøje overvejelser omkring højere havvandstand og ændret nedbør. Projektleder Jakob Hamburger Hansen Risikoanalyse og planlægning

24 Om COWI COWI er en førende, international rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Danmark. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. COWI-koncernen opnåede i 2008 en omsætning på DKK 3.498,0 millioner. COWI beskæftiger medarbejdere, hvoraf har base i Danmark fordelt på kontorer i hele landet. Foto forside: Stig Stasig/BAM/Scanpix Tværfaglig rådgivning I tillæg til specialistydelser tilbyder COWI tværfaglig rådgivning på komplekse projekter, som løses som en helhed. Vi deltager i alle projektets faser fra det tidlige koncept over forundersøgelser, planlægning og projektering til drift, vedligehold og uddannelse. Hvert enkelt specialistområde overvejes og inddrges hvis relevant i planlægningen i tæt samarbejde med kunden. Dette er med til at sikre, at et projekt, der har til formål at forebygge klimaændringer eller tilpasse sig dem, er tilpasset de gældende krav og forhold. En del af vores rådgivning relaterer sig til klimaændringer, bl.a. fordi at vi med vores ekspertise kan bidrage til at reducere CO 2 -udledninger og dermed deltage i kampen mod global opvarmning. Uafhængighed COWI er en privatejet virksomhed, der er uafhængig af producenter, leverandører og entreprenører. COWI er overvejende ejet af COWI-fonden, som støtter forskning og udvikling med tilknytning til ingeniørvirksomhed d-09b_COWIClimateChangeServices COWIprint

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere