Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børnemodtagelsen AMA er et akut modtageafsnit, der modtager akut syge børn fra 0-15 år med alle former for medicinske sygdomme, samt udvalgte kirurgiske sygdomme. Børneafdelingen består af 4 afsnit: Neonatalafsnit B56, Børnemodtagelsen AMA, Sengeafsnit B16 og Børneambulatoriet B26 Børneafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Børneafdeling og AMA. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Alle akutte indlæggelser sker via hospitalets fælles sygeplejevisitation. Børnene kommer via egen læge / vagtlæge samt Falck (kørsel 2). Endvidere kan sundhedsplejerske og jordemoder henvise direkte til afsnittet, ligesom forældre med åben indlæggelse henvender sig telefonisk. Børn som indlægges med Falck kørsel 112 (kørsel 1) modtages hele døgnet i den Centrale Modtagelse. Modtagelsen af det akut syge barn og dennes familie sker ud fra principperne om den familiecentrerede sygepleje, hvor barnets og familiens ressourcer bruges aktivt i modtagelsen, undersøgelsen og planlægningen af det videre forløb: indlæggelse, udskrivelse til hjemmet eller opfølgning i andet sygehusafsnit. Ved ankomsten til Børnemodtagelsen fortages triagering ved en sygeplejerske, hvor vitale parametre måles umiddelbart efter ankomsten og dokumenteres i det elektroniske patientsystem. Triageringen er afgørende for, hvor hurtigt en undersøgelse eller evt. behandling igangsættes. Sygeplejerskerne i Børnemodtagelsen har udvidet kompetence til at igangsætte enkelte behandlinger uden forudgående aftale med lægen. Undersøgelsen af det akut syge barn sker i samarbejde mellem den vagthavende læge og en sygeplejerske i Børnemodtagelsen. Dette tværfaglige samarbejde udgør herefter teamet omkring barnet og familien indtil ny vagt indtræder eller barnet indlægges på sengeafsnit eller udskrives til hjemmet. Afsnittets plejepersonale består af sygeplejersker med minimum 2 års pædiatrisk erfaring. Det lægefaglige område varetages af pædiatrisk forvagt med supervison af bagvagt. Afsnittet er endvidere uddannelsessted for falckredderelever og medicinstuderende. Børnemodtagelsens personale deltager i både mono- og tværfaglige grupper i børneafdelingen. Dette er: kostgruppe, genoplivningsgruppe, diabetesgruppe, edok gruppe, hygiejnegruppe, apparaturgruppe og apoteksgruppe, Der er forskellige nøglepersoner tilknyttet alle grupper. Endvidere har Børnemodtagelsen en specialeansvarlig sygeplejerske for akut pædiatri, som samarbejder med specialeansvarlige sygeplejersker fra de andre børneafsnit. Side 1 af 13

2 Børnemodtagelsen samarbejder med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Internt: Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Immunologisk Afdeling Billeddiagnostisk Afdeling Anæstesi- og operations Afdeling Børneafdelingens psykologer Øjenlæge Øre- næse- halsambulatoriet Ortopædkirurgisk Afdeling Organkirurgisk Afdeling Medicinsk Afdeling Socialrådgiver Fysio- og Ergoterapi Dermatologisk Afdeling Externt: Praktiserende læge / vagtlæge Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børne- og ungepsykiatrisk Afdeling Handicapteam / kommunalt fysio- og ergoterapeutteam Privatpraktiserende ØNH læge Falck Regionalt/Landsdækkende: Samarbejde med andre børneafdelinger i Region Midt med specialefunktion (Skejby) Samarbejde med andre børneafdelinger i DK med specialefunktion (Ålborg, Odense, Rigshospitalet) Patientkategorier/borgerkategorier Optageområdet for Børnemodtagelsen er: hele Viborg, Skive, og Silkeborg kommune samt dele af Favrskov og Skanderborg kommune. Børn som, trods tilhørsforhold i anden region, følges i børneambulatoriet kan fortsat ses i Børnemodtagelsen ved akut opstået sygdom. Børnemodtagelsen har 4 sengepladser og der er dagligt 5 20 patienter gennem afsnittet, hvoraf ca. 60 % udskrives direkte til hjemmet. Børnemodtagelsen modtager børn med akut opstået medicinsk sygdom i alderen 0 15 år; i specielle tilfælde op til 18 år. Endvidere modtages børn < 4 år med abdominal kirurgiske sygdomme samt børn < 1 år med mistanke om commotio cerebri, og børn med urologiske sygdomme < 15 år. Det er muligt at rekvirere tilsyn fra psykiatrisk, organkirurgisk, urologisk, ortopædkirurgisk afdeling, øjenafdeling samt øre-næse-halsambulatoriet. Side 2 af 13

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier i de akutte patientforløb. Sygeplejen i afsnittet retter sig mod alle akutte indlæggelser i afsnittet: Sygeplejen til det akut syge barn Sygeplejen til det kronisk syge barn med akut forværring i grundlidelsen Sygeplejen til barnet og dennes familie (familieorienteret sygepleje) Sygeplejen til patienter med anden etnisk baggrund end dansk Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau, alder og kompetencer. Barnet og familien medinddrages i det omfang, det er muligt jf. familiecentreret sygepleje. Sygeplejen til børn og familie lægger vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Familien opholder sig i afsnittet sammen med barnet under indlæggelsen, hvilket er af stor betydning for barnets oplevelse af tryghed. Sygeplejen til det enkelte barn tilrettelægges i samarbejde med forældre/pårørende ud fra deres ønske om medinddragelse og indflydelse i plejen af det syge barn. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte familie er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med forældre/pårørende. Sygeplejen tager afsæt i de hygiejniske principper, og bruger denne viden til også at afdække behov for evt. isolation Centrale kliniske problemstillinger: Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold for barnets/den unges fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, smerter, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov ved det syge barn/den unge: o Sygepleje til børn med kvalme, opkast, o Sygepleje til ernæringstruet børn/unge, o Sygepleje til dehydrering børn/unge o Sygepleje til børn/unge med feber o Sygepleje til børn/unge med respiratoriske lidelser o Sygepleje til børn/unge med trivselsproblemer o Sygepleje til børn/unge med smerter o Sygepleje til børn/unge med påvirket cirkulation o Sygepleje til delvis inaktive eller immobiliserede børn/unge o Sygepleje og omsorg for akut syge børn/unge med akut opstået sygdom eller opblussen i kroniske lidelser og deres forældre/pårørende. o Sygepleje og omsorg for børn/unge og deres familie med anden etnisk baggrund end dansk. o Sygepleje til børn/unge og forældre i krise. o Sygepleje til forældre ved til eller fravalg af behandlingstiltag. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af Side 3 af 13

4 patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese, journal og indlæggelsesstatus o Læse SFI fra den fælles visitationsenhed, læse evt. tidligere relevante journalnotater, læse henvisning fra egen læge/vagtlæge o Modtage det akut syge barn og vurdere dennes tilstand o Indsamle data i forhold til barnet, herunder observere og beskrive barnets udseende, fremtoning, farve, bevægelse, bevidsthedsniveau, barnets ernæringstilstand og relevante værdier fx puls, BT, TP, RF og SAT, blodsukker /blodketon samt anvende rette hygiejneforanstaltninger o Drage omsorg og støtte til forældrene o Sammen med forvagt deltage i modtagelsen og undersøgelsen af det akut syge barn Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Kan identificere og analysere sygeplejefænomener hos barnet o o Kan prioritere og begrunde prioriteringen af de valgte sygeplejefænomener Kan forklare mulige årsagssammenhænge og konsekvenser for barnet og/eller forældre Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici fx o Børn med gastroenteritis (typiske fænomener: udskillelse, ernæring, smerter, kredsløb) o Børn med respirationsbesvær (typiske fænomener: respiration, smerter, kredsløb, ernæring, psyko-socialt) o Børn med infektion (typiske fænomener: respiration, kredsløb, CNS, hud, udskillelse) o Børn med kramper (typiske fænomener: respiration, kredsløb, CNS, ernæring) Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan planlægge og udføre sygeplejen til ca. 2-3 børn/familier dagligt og justere Side 4 af 13

5 plejen ved ændring i barnets tilstand Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver hos tildelte børn og familier for at sikre et godt indlæggelsesforløb for barnet og familien fx o Et forløb fra barnet modtages (fra indlæggelsestidspunktet eller efter rapport) til udskrivelse og/eller indlæggelse på sengeafsnit o Tage udgangspunkt i barnets og/eller familiens mestringsevne i forhold til at planlægge det gode indlæggelsesforløb. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog o I rapportsituationer ved vagtskifte og ved overflytning til sengeafsnit. o Samarbejdspartnere; læge, fysioterapeut, røntgensygeplejerske og bioanalytikker o Reflektere med ansatte i Børnemodtagelsen, incl. brug af epportfolio o Information til barnet og pårørende ud fra pædagogiske overvejelser o Informere og vejlede barn og forældrene og deres netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af barnets aktuelle eller kroniske helbredsproblemer o Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom o Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration. o Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer. o Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden o Anvende nationale og lokale strategier Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab fx o Sygeplejeepikrise o Dokumentere i EPJ o Observationsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger fx o Temperaturmåling o BT-måling o SAT-måling o Puls måling o Måling af blodsukker, blodketon o Højde, vægt og hovedomfangsmåling o Sugning i næse og mund o Prøvetagning: til RS-virus, Rota- og Adenovirus mm o Midtståleurin o Iltbehandling på tragt eller næsebrille o Assistere ved anlæggelse af IV adgang o Assistere ved anlæggelse af sonde o Assistere ved lumbalpunktur o Assistere ved trachealsugning Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige Side 5 af 13

6 interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer / edok o Kan forholde sig kritisk til læst litteratur o Kan bruge afsnittets foreslåede litteratur som opslagsmateriale Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o Videregivelse af sygeplejeobservationer til sygeplejerske /vejleder i afsnittet mhp. ændring i behandlingsstrategi o I rapportsituationer, refleksioner og vejledningssituationer med vejledere/sygeplejersker i afsnittet o I epportfolio mhp.. refleksion over eget læringsudbytte Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter og inddrager relevante fagpersoner, hvor dette er påkrævet o Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske o Kender og overholder sit kompetenceområde Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til barnets/forældrenes medbestemmelse og autonomi o Respekterer barnets/forældrenes meninger og holdninger, hvor dette fagligt kan forsvares o Blufærdighed, herunder tage kulturelle og religiøse hensyn o Inddrager sygeplejeetiske retningslinier og Sundhedsloven i sin argumentation o Overholder tavshedspligt Identificerer og reflekterer over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Barnet og forældrenes ønsker og forventninger o Barnets og/eller forældrenes nedsatte kognitive formåen o Procedurer, der som udgangspunkt ikke kan fraviges fx blodprøvetagning og dropanlæggelse o Respektere forældrenes mening og holdninger forudsat at forældre er velinformeret om disses mulige konsekvenser for barnet o Skærpet underretningspligt Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, forebyggelse, risici mm. o Medinddragelse i behandlingen i såvel den akutte fase som i et videre forløb i hjemmet Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til det enkelte barn/familie o Kan tilpasse sygeplejen til det enkelte barn/families situation og ønsker/behov Side 6 af 13

7 ud fra faglige argumenter og evidensbaseret viden Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o Inddrager sygeplejeetiske retningslinier og Sundhedsloven i sin argumentation o Kan inddrage tolk o Kan tage hensyn til specielle kostønsker o Anvender politikker, retningslinjer og instrukser fra DDKM (Den Danske Kvalitets Model) Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Børn med astma eller småbørnsastma o Børn med feber, feberkramper o Børn med sygdomme i nyre- og urinveje o Børn med infektionssygdomme Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, fx o Røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelser o RS-virus og Influenza sug o Trachealsug o Blærescanning o Midtstråleurin, opsamling mhp urinstix, urinmikroskopi og dyrkningsmateriale o Prøvetagning til Rota- og Adenovirus o Blodprøvetagning Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage barnets køn, alder, kultur og ernæringstilstand. Fx et dehydreret barn eller et barn med infektion (sammenholde observationer med undersøgelsesresultater) o Bidrage til at både barn og forældre mestrer bedst muligt i forhold til deres mestringsevne Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil fx o Efter indgivelse af medicin (smertestillende, Beta 2 agonist, stesolid, inhalationssteorid, Pedialyte/peroral rehydrering) Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling fx o Et barn med respirationsbesvær o Et barn med feber o Et barn med smerter Side 7 af 13

8 o Et barn med kramper Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til tildelte børn o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden o Korrekt effektuering af lægemiddelordination Patientidentifikation Lægemiddel Styrke, dosis, mængde Administrationsmåde Doseringstidspunkt Korrekt registrering af ophældt medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte børn fx o Pamol o bonyl o Inhalationsmedicin o IV antibiotika o Stesolid Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte børn fx o Pamol o Bonyl o Inhalationsmedicin o IV antibiotika o Stesolid Kan undervise barn/forældre i forhold til medicinhåndtering o Pamol o Bonyl o Inhalationsmedicin o Stesolid o Peroralt antibiotika Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Håndhygiejne ved ophældning af medicin Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) Opbevaring Holdbarhed Bortskaffelse af medicinrester Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Side 8 af 13

9 Typiske patientforløb/borgerforløb Sygeplejersken undersøger de henviste børn sammen med forvagten og påbegynder evt. behandling. Vi observerer børnene i Børnemodtagelsen og vurderer behov for indlæggelse eller om barnet kan udskrives. Hvis barnet udskrives direkte fra Børnemodtagelsen, tilbydes opfølgende telefonkontakt af sygeplejersken i Børnemodtagelsen dagen efter. Børn som kræver indlæggelse overflyttes til en af sengeafsnittene: B16 eller B56. Overflytning til andre af regionens eller landets specialafdelinger kan ske direkte fra Børnemodtagelsen. Efter udskrivelse fra Børnemodtagelsen kan evt. opfølgning ske enten som ambulant kontrol og / eller planlagt indlæggelse på et sengeafsnit eller hos praktiserende læge. De enkelte patientforløb kan være sammensat ud fra flere fænomener, se nedenstående oversigt: Respiration: Status astmaticus, astma, børneastma Pneumoni, viral og bakteriel udløst Pseudocroup Hud: Smitsomme hudinfektioner Smitsomme børnesygdomme Eksem Udslæt Ernæring: Trivselsproblematik Diabetes melitus Obstipation/kronisk diarré Malabsorptioner Dehydratio Forgiftninger: Pamol, andre medikamenter, svampe, rengøringsmidler, lampeolie mm. Slangebid Røgforgiftning CNS: Besvimelsestilfælde Meningitis, encephalitis Feberkramper Epilepsi Commotio cerebri Hovedpine; tumor Lammelser; udfaldssymptomer Hjerneskadede Kredsløb: Hjertelidelser Side 9 af 13

10 Respirationslidelser Sepsis Ketoacidose Allergiske reaktioner Febrilia, hypotermi Udskillelse: Abdominale akutte lidelser; appendicit, akut abdomen, invagination Gastroenteritis, Nyre- og urinvejsinfektioner Obstruktioner i fordøjelsessystemet (Mb Hirssprung, pyleostenose, galdevejsatresi) Smerter: Længerevarende smerter; migræne Akutte smerter, ex ved tonsillit, mellemørebetændelse, reaktiv athritis, coxitis Mekaniske smerter (volvulus, invagination) Kolik Psyko-socialt: Seksuelle overgreb Vold Ondt i livet ; cuttere, mavepine, føleforstyrrelser, hovedpine, dårlig trivsel Opmærksomhedsforstyrrelser Selvmordsforsøg Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, fx registrering af vitale værdier og smertevurdering Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på edok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. I Børnemodtagelsen arbejder vi, via holdningsdiskussioner på personalemøder/temadage/arbejdsgrupper og relevante kurser med: Personlig/faglig bevidstgørelse Side 10 af 13

11 Kompetenceudvikling Kritisk forholden os til hvordan vi yder den bedste omsorg/pleje Udvikling af faglig ekspertise indenfor specialområder Aktuelle arbejdsopgaver: Udarbejdelse af kompetenceprofiler for sygeplejersker Udvikling af informations- og undervisningsmateriale til familien Udarbejdelse af kliniske retningslinjer/dokumenthåndbog Intern efteruddannelse af børnesygeplejersker Børneafdelings hjemmeside Arbejdsopgaverne er nedsat ud fra den enkeltes interesser og ressourcer. Ofte er personalet engageret på tværs i børneafdelingen med specialefaglige opgaver. Gruppens arbejde bliver fremlagt og diskuteret med hele personalegruppen, og hver gruppe udarbejder et skriftligt produkt, som gør den nye viden tilgængelig for alle. Endvidere har Børnemodtagelsen en specialeansvarlig sygeplejerske for Modtagelse af akut syge børn. Denne funktion er for hele børneafdelingen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med Side 11 af 13

12 fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Side 12 af 13

13 repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har deltaget i introduktionsprogram for nye vejledere Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Børnemodtagelsen, AMA Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Kirsten Skytte August 2012 Godkendt af: August 2012 Side 13 af 13