Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16"

Transkript

1 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne tro afspejles i vores måde at leve på, og vi møder i hverdagen den enkelte med det kristne evangelium i et trygt fællesskab. Den menneskelige dimension Skolen danner rammen om den enkeltes personlige udvikling, i ansvarlighed over for sig selv og fællesskabet. Hverdagen bygger på tillid, tryghed, omsorg, respekt for den enkelte og glæde ved livets mangfoldighed. Den faglige dimension Vi lægger vægt på, at eleverne udnytter deres evner, og at den enkelte elev er medansvarlig for egen læring - alene og i samarbejde med andre. Vi lægger vægt på, at eleverne udrustes fagligt til deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv. Ligeledes ønsker vi at eleverne udvikles praktisk/musisk gennem skolens fagudbud. Den sociale dimension Vi lægger vægt på, at eleverne lærer de sociale spilleregler så de tager del i og ansvar for fællesskabet samt viser respekt for andres holdninger og forskelligheder. Vi lægger vægt på, at eleverne erkender vigtigheden af og tager medansvar for, at skolens gode fysiske rammer bevares, og at eleverne tager del i de praktiske gøremål, så en dagligdag kan fungere. Side 1 af 39

2 Årsplan for skoleåret 2014/15 Skolens vedtægtsgodkendte navn:, Skolekode: Godkendt af bestyrelsen den: 20. maj 2014 Godkendelsen fremgår af bestyrelsens protokol side: 9 Kursets start- og slutdato (opstillet efter startdato) 10/ / Kursets titel Kursets længde Eventuelle afbrydelser 4 døgn (sæt kryds ) 1 uge (sæt kryds ) 2-11 uger (antal kusus uger) 12 uger og derover (antal hele uger plus evt. afkortet uge) af kurser (angiv første og sidste dag i afbrydelserne) Efterskoleophold 42 Efterårsferie oktober Juleferie 21/ / Vinterferie februar Påskeferie. Undervisning til og med onsdag d. 1. april kl. 15. Elever, der vælger at tage hjem, skal være tilbage på skolen mandag d. 6/4. Der er normal undervisning tirsdag den 7/4. Side 2 af 39

3 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES BAGLAND OG HISTORIE: er en kristen efterskole, som er oprettet af det lokale KFUM og KFUK og Indre Mission i Herning-området. Livet og hverdagen på skolen bærer præg af det kristne livs- og menneskesyn. 5 af bestyrelsens medlemmer vælges af et repræsentantskab bestående af to repræsentanter fra de forskellige lokalforeninger under KFUM og KFUK samt Indre Missions samfund i Herningkredsen samt af to repræsentanter fra elevforeningen. Derudover vælger KFUM og KFUKs regionsbestyrelse og IMs kredsbestyrelse hver to medlemmer til bestyrelsen. I perioden siden skolen startede med det første elevhold i 1984 og til april 2003 var pastor G. C. Sørensen Snejbjerg formand. Siden 22. april 2003 har Villy Thomsen, Vildbjerg været formand for. Ny formand genvalgt på bestyrelsesmøde den 23. april 2014: Anders Elmkvist, Herning I slutningen af 1970'erne dukkede ideen om en efterskole i Herningkredsens vestlige del op. Tanke blev efterhånden til handling, og i efteråret 1983 blev det første spadestik til taget på en mark udstykket til skolen fra gården Nøvlingskov. I august 1984 tog det første elevhold på 56 elever de nye bygninger i brug. Byggeriet var gjort muligt af en indsamling i området, ligesom mange fra skolens bagland hjalp med frivillig arbejdskraft. Det første byggeri bestod af køkken, spisesal, dagligstue, 3 klasseværelser, en lille foredragssal, lærerværelse/kontor samt elevværelser. Siden er bygningsarealet blevet flerdoblet, så Nøvlingskov i dag fremstår med de rammer og faciliteter, der er nødvendige for en tidssvarende undervisning. Elevtallet blev efterhånden øget, så der i dag er plads til godt 100 elever. DAGSRYTME: MANDAG - FREDAG: Ringes Morgentur (tjek ) Morgenmad (cafeteria) Sygemelding på lærerværelset Morgenandagt time time time time Side 3 af 39

4 MANDAG&ONSDAG&TORSDAG TIRSDAG Middag (fælles) Middag (fælles) time Gangmøde time Værelsesrengøring time Værelsestjek Forfriskning Forfriskning time Opgavetid time Opgavetid slut Aftensmad Arbejdstime Aftenandagt Rengøring Forfriskning Ringes sige godnat Ringes man går på eget område Ringes man er på eget værelse Lyset slukkes FREDAG EFTERMIDDAG: Middag Værelsestjek Nøv Update Ugerengøring lektion lektion Forfriskning derefter weekend Den gode undervisningssituation og klassens trivsel God undervisning kan beskrives som en koncentration om undervisningen, forstået som mødet mellem elever, fag, faglighed og lærere. Det betyder: elever og lærere møder veloplagte og velforberedte elever og lærere møder til det aftalte tidspunkt undervisningen finder sted inden for de bedst mulige rammer Det kræver en forståelse for, at det er et lærested og ikke hjemlig hygge God undervisning er respekt for samtalens grundvilkår. Det betyder f.eks., at alle har bøgerne med, tager dem frem, så man er klar til undervisningen, som man naturligvis er aktivt deltagende i. Eleverne: Side 4 af 39

5 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: At du møder forberedt til timerne og medbringer det relevante undervisningsmateriale. At du deltager aktivt i undervisningen. At skriftlige arbejder afleveres til tiden 2. Tilstedeværelse: At fravær fra undervisningen kun forekommer i tilfælde af sygdom eller anden gyldig grund. 3. Holdninger og værdier: At du udviser respekt for dine kammerater og læreren At du bidrager til et frugtbart undervisningsklima At du respekterer skolens værdigrundlag, der er baseret på tolerance og lige værdier. Lærerne: 1. Undervisningen: At vi tilstræber et højt fagligt niveau i et godt læringsklima. 2. Koordinering af arbejdet: At vi tilstræber en koordinering af arbejdsbyrden i de enkelte fag. At vi laver en koordinering af afleveringer og bestræber os på at rette hurtigt. 3. Evaluering: At vi regelmæssigt evaluerer undervisningen med eleverne. 4. Holdninger: Du har ret til at forvente, at vi har en fælles, konsekvent holdning til forsømmelser af enhver art. At vi på ethvert givent tidspunkt vil tale med dig om dit faglige standpunkt. Vi må som lærere tage ansvaret for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker og bliver studieegnede i det omfang, som de evner det. Målet med Nøvs kontaktlærer-ordning Den enkelte elev skal have en nær relation til mindst en voksen på Skabe en god og tæt relation mellem elev og kontaktlærer Opbygge og fastholde tillid Mulighed for at hjælpe kontakteleven til at skabe tættere relationer både til voksne og jævnaldrende Side 5 af 39

6 Indholdsplan Fastholde den enkelte elev i mål (både fagligt og mht. fremtiden), opgaver (fx rengøring, lektier elevråd, udvalg, omsorg for andre elever) og aftaler (møde til tiden, ingen pjæk) Skærpe den enkelte elev i tanken om fremtidige mål fx uddannelse Hurtig og tæt kontakt til forældre, hvis der opstår problemer med en elev krav og mål der ikke overholdes Tryghed og støtte til den enkelte kollega i arbejdet som kontaktlærer Fælles udgangspunkt og retningslinjer for kontaktlærer-arbejdet Mulighed for at bede om hjælp til en kontakt-elev (ved dårlig kontakt eller behov for mere tid til snakken eller til at gennemskue en problemstilling) Forebygge mobning og opdage optræk til mobning hurtigst muligt Kontaktlærer-ordningen: Ledelsen og evt. vejlærer er ikke kontaktlærer Hvert team vælger en team-koordinator, der er ansvarlig for at indkalde til teammøde og lave dagsorden (akkord: 2 timer) Årgangsteam: Eleverne fordeles så vidt muligt, så kontaktlæreren har eleven til undervisning. Der skal være mulighed for at bytte rundt på enkelte elever efter holdene er kommet endeligt på plads. Første skoledag præsenteres kontaktlærerne for forældrene og det præciseres, at fordelingen er foreløbig Teamet skal mødes regelmæssigt (aug, sep, nov, jan (inden skitur), mar, maj (eksamen) og drøfte elevernes trivsel. Teamet hjælper hinanden med at opstille fokuspunkter for den enkelte elev. Det er den enkelte kontaktlærer, der sørger for at fastholde aftalerne. Kontaktlærer-funktionen: Ved skoleårets start udarbejdes en elev-aftale mellem kontaktlærer og kontaktelev. Aftalen skal indeholde skolens forventninger (stå op, møde til andagt, møde til timer, lave lektier, social ansvarlighed), elevens faglige forventninger og mål og elevens sociale forventninger og mål. Elev-Aftalen laves i samarbejde med kontakteleven og skal være tilgængelig på elevintra. Kontaktudvalget udarbejder et oplæg til aftale. Regelmæssige kontaktsamtaler 9 (uge 33, 35, 39, 46, 2, 9, 13,17,21) om året, der afsættes en dobbelttime hver gang). Eleverne skal ikke holde fri men arbejde med den opgave, der hænger sammen med dagens opgavetid. Elev-aftalen skal bruges som redskab til udvikling af den enkelte elev. Fokuspunkterne ændres undervejs og følges op fra gang til gang. Aftaler fra forældresamtaler skrives ind på elev-aftalen Side 6 af 39

7 Indholdsplan Derudover oprettes et elev-notat på skolens lærerintra, så alle lærere kan læse kontaktlærerens kommentar og skrive til. Efter kontakt-samtalerne kan kontaktlæreren lægge en besked på lærerintra, hvis der er en elev, alle lærere skal læse med på. Hvis arbejdet med en kontaktelev ikke går planmæssigt kan kontaktlæreren bruge årgangsteamet til at drøfte problemet. Er der behov for mere hjælp til at løse problemer, kan relationsteamet kontaktes. Hvis det drejer sig om konflikter i forhold til skolens regler skal ledelsen inddrages. Kontaktlæreren skriver udtalelser til afgangseleverne. Redskaber: Brug af lærer-intra: Alle lærere skal skrive fravær ind i vagtdagbogen (morgentur, andagt, timer) Mulighed for at skrive både positive og negative kommentarer ind i elev-notat på lærerintra, så kontaktlæreren kan inddrage det i samtalerne Syge elever skrives ind i vagtdagbogen om morgenen Brug af elev-intra: Elev-aftalen skal være tilgængelig på elev-intra, og eleven opfordres til at læse aftalen inden kontakt-samtalen. Eleven kan ikke selv rette i elev-aftalen. Samtale- skemaer Der skal udarbejdes samtale-skemaer/dagsorden til kontaktsamtalerne. Disse udarbejdes af teamkoordinatorerne, som vælges på et personalemøde for et skoleår ad gangen. Eleven skal kende dagsordenen på forhånd FAG MED PRØVER Vi skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, og det gør vi. Vi underviser i henhold til Forenklede Fælles Mål og tilbyder ved årets afslutning prøver på FP9 og FP10 niveau. DANSK Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Side 7 af 39

8 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. MATEMATIK Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve Side 8 af 39

9 indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb forstå matematik som en del af vores kultur. Matematikundervisningen på : Matematik på 10c er anderledes: Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Matematik er et særdeles vigtigt fag for alle og er en stor del af såvel uddannelse som arbejdsliv. At kunne forstå og anvende matematik er en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man matematik og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c-hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Side 9 af 39

10 Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Projektorienteret / erhvervsrettet matematik: I erhvervsrettet matematik er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. ENGELSK Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold Side 10 af 39

11 I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Engelsk er et særdeles vigtigt fag for alle og bliver en stadig større del af såvel uddannelse som arbejdsliv og dagligdag. At kunne forstå og anvende engelsk er dermed en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man sprog og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c- hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. På disse hold er der fokus på tekstforståelse, opbygning af et stort og anvendeligt ordforråd, korrekthed i udtale og de grundlæggende grammatiske færdigheder. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Side 11 af 39

12 Projektorienteret / erhvervsrettet engelsk: I erhvervsrettet engelsk er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes sproglige niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. TYSK Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig Side 12 af 39

13 anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. FYSIK Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 10. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede Side 13 af 39

14 engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at : bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle Side 14 af 39

15 GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. SAMFUNDSFAG Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Side 15 af 39

16 Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. KRISTENDOM Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religi- Side 16 af 39

17 oner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. HISTORIE Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Side 17 af 39

18 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer FAG UDEN PRØVER: SPORT BADMINTON Da mange af vores elever er vilde med ketsjer og fjerbold, har vi valgt at udvide tilbuddet omkring badminton. Det betyder, at uanset niveau eller tidligere erfaring findes der et badmintontilbud til netop dig. Badminton kan vælges som 1 eller 2 timers ugentlig valgfag. Øvede spillere vil blive forsøgt samlet på et hold. Du vil blive udfordret teknisk og taktisk, forbedre din hurtighed og kondition, komme omkring alle spillets facetter og opleve et godt fællesskab omkring badmintonspillet, både i timerne og måske også om aftenen i skolens hal. Skolen deltager i diverse stævner mod andre efterskoler og i KFUM Idræts forbundsmesterskab. Side 18 af 39

19 Gennem et samarbejde med den lokale badmintonklub tilbyder vi 2 timers ekstra spil og træning for dig, som bare gerne vil noget mere med sporten. Der trænes i det nærliggende Skibbild-Nøvling idrætscenter (SNI), hvor en uddannet og erfaren badmintontræner står for teknisk udvikling og nye udfordringer uanset niveau. Her kan man møde lokale ungdomsspillere og få masser af jævnbyrdige kampe. Samarbejdet åbner også op for deltagelse i diverse stævner. BASKETBALL Et supergodt boldspil teknisk og taktisk, som man sagtens kan starte på uden tidligere erfaring. Hvis du er til fart og tempo, sved på panden og masser af bold-action, så er basketball dit kommende valgfag. Her kræves der ikke masser af muskler og størrelse, men bare lyst til holdsport og boldspil. Faget bliver en blanding af træningsøvelser og spil med udfordringer til alle uanset niveau. Så get ready for defence, fastbreaks, rebounds og måske et enkelt dunk. CROSSFIT CrossFit er for alle, som vil have en bred, generel og ekstremt effektiv træning. CrossFit er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde! Du får trænet udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og bevægelighed ved at lave varierede øvelser og bevægelser ved så høj intensitet som muligt, så træningen er aldrig kedelig. CrossFit bygger på den amerikanske hærs træningsprogrammer og bruges i dag af mange politi-, rednings- og militærkorps. CrossFit kommer hele vejen rundt med træning tilpasset den enkelte, så der kræves ingen forudsætninger for at være med, kun lyst til at komme i bedre form. FITNESS Mangler du nogle gange det der ekstra gear i hverdagen? Fitness gør dig høj! Det skaber den vildeste følelse i kroppen, når du yder max. Og så giver det energi og et fantastisk humør. Glæd dig til at bruge din krop målrettet igennem fitness. Det betyder større fysisk overskud, større koncentrationsevne, flere smil og øget velvære. Der laves særskilte hold for drenge og piger. Fitness for Drenge: Den daglige undervisning er stærkt varieret, men målet fast. Du skal forbedre din kondition, styrke, udholdenhed, koordination, dit kredsløb og din viden om kroppen. Det gør du bl.a. igennem discipliner som maksimal styrketræning, spinning, sjipping og pulsmomenter i cirkeltræning. Det stærke fællesskab omkring træningen er her en kæmpe styrke. Du kan simpelthen præstere bedre, fordi vennerne booster din disciplin og træning. Fitness for Piger: Den daglige undervisning er stærkt varieret, men målet fast. Du skal forbedre din kondition, styrke, udholdenhed, koordination, dit kredsløb og din viden om kroppen. Det gør du bl.a. igennem discipliner som maksimal styrketræning, spinning, sjipping, pulsmomenter i cirkeltræning, step, yoga og zumba. Det stærke fællesskab omkring træningen er her en Side 19 af 39

20 kæmpe styrke. Du kan simpelthen præstere bedre, fordi vennerne booster din disciplin og træning. FODBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge. Der er mulighed for at vælge fodbold en eller to gange om ugen. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Fodbold er udendørs om sommeren og indendørs om vinteren. I udendørssæsonen deltager vi i to skoleturneringer. Indendørs deltager vi i flere turneringer med nærliggende efterskoler samt DM for efterskoler. Stort set hvert skoleår har vi nogle fodboldspillere, der gerne vil udfordres endnu mere og derfor deltager i træningen med Vildbjerg SF, der har U17-hold for både piger og drenge, og som er samarbejdsklub med FC Midtjylland. Nøvlingskov arbejder også på at blive samarbejdsklub med FC Midtjylland. GIRL-POWER Faget er for dig, som har lyst til at prøve kræfter med lidt af det hele inden for idræt. Vi giver den gas med styrketræning, boldspil, som du selv er med til at udvikle, ultimate, basketball, fodbold, løb... Ja.. You name it. Har du nogle idéer til, hvad vi skal prøve af, så gør vi det. Der er plads til alle, og det vigtigste her er ikke, hvor god du er til sport, men i stedet at du giver den gas. Så har du lyst til at svede og grine? Så er det her, du skal være med HOCKEY Hockey er et spil med fart, kamp og humør - alle kommer med samme forudsætninger, og derfor kan alle være med - bare de har lyst til at svede og være fysisk aktive. Vi vil spille meget og derved efterhånden blive bedre til det tekniske og taktiske i spillet. HÅNDBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge, hvis der er tilslutning nok. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Håndbold er indendørs hele året. Der vil blive arrangeret enkeltstående kampe, fortrinsvis mod andre efterskoler. MTB - MOUNTAINBIKE Mountainbike er for dig, som synes det sjovt at fare hen ad en skovsti på cyklen, mærke adrenalinen pumpe og være klar til næste sving, der måske venter bag det næste træ. Måske har du prøvet det før. Ellers er det nu, du kan komme til at prøve det for første gang. Mountainbike er sjovt, intenst, effektivt og til tider hårdt, men aldrig kedeligt, da naturen selv har lagt spændingen ind på skovstierne. Vi vil i faget også se på køreteknik, og da det slider hårdt på cyklen at køre i naturen, er rengøring, vedligeholdelse og simple reparationer også en del af faget. Du skal selv medbring din mountainbike. Side 20 af 39

21 RYTMEGYMNASTIK Faget er groft sagt delt op i to. Vi bruger omkring halvdelen af tiden på opvarmning, konditions- og styrketræning. Den anden halvdel bruger vi på at arbejde med koreografi. Rytme er for dig, som har lyst til at bevæge dig til musik. Har du nogle idéer til, hvordan musikken skal mixes, eller koreografien skal laves, så er der plads til det. Niveauet er for alle, og selvom du ikke har den store rytmesans eller dansemus i maven, skal du nok få det sjovt alligevel. Det er et fag, hvor der næsten hver gang er garanti for et smil på læben - og selvfølgelig sved på panden. VOLLEYBALL Er både for piger og drenge. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Volleyball er indendørs det meste af tiden, men i godt vejr går vi ud og spiller beachvolley. Du skal på valgsedlen angive, om du ønsker turneringsvolley (2 timer) eller begyndervolley med 1 time. I vintersæsonen er der mulighed for at komme med til mindst fem stævner. KUNST og DESIGN GLASKUNST Glaskunst er for dig, der gerne vil kombinere et håndværk med kreative ideer og eksperimenter. Vi laver forskellige smukke ting, fx skulpturer, billeder, smykker, fade mm. Vi arbejder i gennemsigtigt vinduesglas eller i farvet glas, alt afhængigt af, hvilket produkt vi arbejder hen imod. Vi lægger vægt på, at du lærer forskellige teknikker, men der skal også være plads til, at du prøver nye ideer af. KERAMIK Valgfaget keramik giver dig mulighed for at arbejde kreativt i et af vore værksteder. Ler er et spændende materiale, som forandrer sig under arbejdet. Først blødt, sejt, senere tørt og sprødt, efter første brænding hårdt, men skrøbeligt, og til sidst bliver det stærkt og hårdt som sten. Du kan få mulighed for at skabe og designe nye ting, fx krus, vaser, julepynt, smykker og meget andet. BILLEDKUNST Billedkunst er for dig, som synes, det er sjovt at male og tegne, og som har lyst til at blive dygtigere. Vi kommer til at arbejde med grundlæggende teknikker inden for tegning og maleri. Faget er for alle. Uanset om du er trænet eller nybegynder, vil der være spændende udfordringer for dig. Vi skal male på lærred og plade; men også på sten, planker og hvad du ellers får lyst til at afprøve. Bevægelsestegning, konturtegning, kontraster, lys og skygge, opstillinger og klassisk tegning er forskellige fokuspunkter, vi kommer omkring. Vi arbejder med farvelære, forskellige teknikker og strukturer inden for arbejdet med akrylmaling, oliekridt, kul, blyant Side 21 af 39

22 Du kommer til at udarbejde nogle større projekter med portrætmaling og opsætninger (stilleben). Krea uden grænser Strik Syning Læderarbejde Lædersmykker Krea uden grænser er faget for dig, som kan li at arbejde med hænderne og har Redesign lyst til at lære mange forskellige teknikker og arbejdsmetoder inden for krea og håndarbejde. Side 22 af 39 Det er et hyggeligt fag. Der er plads til alle, og

23 Filtning Hækling MUSIK BAND Er for dig, der kan lide at spille rytmisk musik sammen med andre. Skolen råder over klaver, keyboard, el-bas, elguitar, akustisk guitar, trommesæt samt diverse percussioninstrumenter (rytmeinstrumenter). Har du selv et instrument, er du meget velkommen til at tage det med. På valgskemaet bedes du angive, hvilket instrument (evt. flere), du helst spiller. Sidst på året går vi i vores eget studie og indspiller årets Nøv-cd. GUITAR Undervisningen foregår i hold. Du vil først og fremmest lære at spille akkorder, så du kan spille til en sang med becifring. Dernæst vil vi arbejde med fingerspil, melodispil samt improvisationer. Det forudsættes, at du selv har en guitar eller kan låne én. Du kan vælge guitarspil, uanset om du har spillet før eller ej. KLAVER Undervisningen kommer til at foregå i hold på 6-7 elever, som sidder ved hver sit el-klaver med hovedtelefoner. Undervisningstiden kan nogle gange indeholde kort fælles gennemgang, men hovedsageligt spiller man klaver og får individuel undervisning/vejledning. Hovedvægten vil blive lagt på becifringsspil, dvs. at spille melodier efter akkorder og akkompagnere efter akkorder, fx til sange fra PULS-sangbogen Du skal være indstillet på at øve selv. Klaverspil er for både nybegyndere og mere øvede. På valgskemaet skal du angive, om du tidligere har fået undervisning i klaver eller keyboard (skriv, hvor mange år (evt. 0) du har fået undervisning). SANGUNDERVISNING Er du vant til at synge, eller vil du bare gerne lære noget om din stemme? Har du lyst til at lære at stå alene foran andre og synge? Side 23 af 39

24 Vi starter med at lære noget om stemmen, og hver deltager får individuel undervisning, hvor man lærer at bruge sin stemme optimalt. Noget af undervisningen vil foregå sammen med de andre, der får sangundervisning, så I kan synge for hinanden og lave øvelser sammen. Så har du lyst til at få solosangundervisning kombineret med at synge sammen med andre, så er dette lige faget for dig! TROMME Det er faget for dig, som gerne vil arbejde med rytmerne i musikken. Der vil blive arbejdet med grundlæggende rytmer til beat/rock, swing og forskellige varianter heraf samt lettere sydamerikanske rytmer. Skolen råder over to komplette trommesæt, og undervisningen vil primært foregår i små grupper på to eller tre. Du kan vælge trommespil, uanset om du har spillet før eller ej. TEN SING Nøvlingskov er en Ten Sing Efterskole Årets ten sing show er for mange elever højdepunktet på et skoleår. Fællesskabet udfoldes og styrkes 100%, da alle har sin funktion i showet. Ten Sing er musik, sang, dans og drama, og showet indeholder alle disse elementer. En stor del af ideen i Ten Sing er, at eleverne selv laver det hele: vælger tema, skriver dramastykket, vælger sange og musik, syr kostumer, koreograferer danse osv. Alle elever er med til at gennemføre showet, som vises fire gange i marts måned, hvor ca mennesker får sig en oplevelse. VÆRKSTED MOTORLÆRE Begynder: Der arbejdes både praktisk og teoretisk. Faget er for dig, der ikke ved ret meget - eller slet ingenting - om en motor. Vi skal lære at skille/samle en motor. Vi skal arbejde med tændingsanlæg samt nødvendig vedligeholdelse og fejlfinding. Dette gælder både for små 4-taktsmotorer samt scootere. Når du har lært det mest grundlæggende, må du gerne medbringe egne ting at arbejde med. Fortsætter: Motorlære fortsætter er for dig, der har lært at adskille og samle simple motorer. Vi arbejder med dele fra tændingsanlægget på bilmotorer, adskiller topstykker etc. Du vil også få mulighed for at lære den nødvendige teori og berøre emner som turbolader, intercooler mm. Du vil også lære lidt om bremser og dieselsystemer. Du må gerne arbejde med din egen scooter mm. Er du interesseret i mekanik og teknik, er motorlære noget for dig. Svejsning indgår som en del af motorlæreundervisningen på både begynder- og fortsætterholdet. Du får tilbudt at tage svejsecertifikat ( 26 sikkerhedskursus), så du rent sikkerhedsmæssigt må svejse. Du vil lære de mest grundlæggende teknikker og får mulighed for at modtage undervisning i både CO2-svejsning og elektrodesvejsning. Du er velkommen til at konstruere din egen reol, knallertlift eller... Side 24 af 39

25 TRÆSLØJD Der arbejdes i begyndelsen med mindre ting for at opøve brug af de nødvendige værktøjer og redskaber. Senere kan man, alt efter evner, anlæg og fantasi, fremstille gårdskilte, lamper, reoler, borde mm. I vores drejehjørne har du mulighed for at dreje meget forskelligt lige fra små lysestager til større skåle. Der arbejdes med spånplader, limtræ, fyr, bøg, eg og evt. andre træsorter efter behov. PRAKTISK ARBEJDE Her er et tilbud til dig, der trænger til at bruge hænderne en gang imellem. Praktisk arbejde tager sigte på at hjælpe pedellerne med alt forefaldende arbejde ude og inde samt småreparationer på bygninger og inventar. Et fag for "gør-det-selv-folk" (M/K). Du kan vælge faget i 1 time eller 2 timer. OUTDOOR jagt og FISKERI Jagt Her har du muligheden for at erhverve dig et jagttegn. Du lærer om vildtkending, vildtbiologi, love og bekendtgørelser vedr. våben, jagt og naturforvaltning. Desuden læres praktisk våbenbetjening. Undervisningen går ud på, at eleverne tilegner sig den nødvendige viden og færdighed omkring de krav der til enhver tid stilles til den obligatoriske jagtprøve. I praksis øves: Våbenbehandling under jagt Vurdering af afstande til vildtfigurer, der placeres i terrænet Afgivelse af skud til lerduer Da skolen råder over egen jagt på ca. 70 hektar, vil du I faget deltage i flere jagter, hvor tidligere elever, der har jagttegn, inviteres med. Efter endt kursus kan eleverne aflægge den obligatoriske jagtprøve. Der vil blive tale om en egenbetaling på ca kr. til dækning af materialer, skydetræning og et prøvegebyr. Fiskeri Her lærer du om forskellige fiskemetoder, hvor du finder fisken, og hvordan du (måske) fanger fisken. Undervisningen vil være af både praktisk og teoretisk karakter, men med hovedvægten på det praktiske. Vi ønsker at give dig en masse gode fiskeoplevelser med kammerater, varm kakao og en god fiskehistorie, mens vi venter på hug I praksis øves: Ture til forskellige habitater Ture med fiskeri, varm kakao og hygge Kursus i fluebinding og fluekast Efterbehandling af fangsten Side 25 af 39

26 NATUR og FRILUFTSLIV I faget natur og friluftsliv tager vi udgangspunkt i at opdage og opleve. Med skov, sø og å inden for en forholdsvis kort radius har vi alle tiders muligheder for at komme ud og opleve naturen på nærmeste hold. På vores ture overnatter vi måske i skoven. Undervejs laver vi mad over bål og på Trangia, steger en fisk i gløderne og plukker årstidens bær. Du vil prøve kræfter med kano og kajak, klatring og rapelling, fremstilling af kniv, fisketure og meget mere. Du vil også modtage undervisning i, hvordan forskellige danske biotoper ser ud. Du vil blive udsat for spændende prøvelser, der helt sikkert vil udvikle dig som menneske og forhåbentlig give dig lyst til et livslangt eventyr i naturen. MTB - MOUNTAINBIKE Mountainbike er for dig, som synes, det sjovt at fare hen ad en skovsti på cyklen, mærke adrenalinen pumpe og være klar til næste sving, der måske venter bag det næste træ. Måske har du prøvet det før. Ellers er det nu, du kan komme til at prøve det for første gang. Mountainbike er sjovt, intenst, effektivt og til tider hårdt, men aldrig kedeligt, da naturen selv har lagt spændingen ind på skovstierne. Vi vil i faget også se på køreteknik, og da det slider hårdt på cyklen at køre i naturen, er rengøring, vedligeholdelse og simple reparationer også en del af faget. Du skal selv medbringe din mountainbike. ØVRIGE VALGFAG BAGNING og KOKKERI At få noget godt at spise synes vi alle om, og så er det helt perfekt, hvis man selv kan fremstille den gode og velsmagende menu. I Bagning og kokkeri tryller vi med både dej og grønsager. Vi skal bage spændende brød, lave kreative kager, koge lækre supper, tilberede eksotiske kødretter og meget mere. Måske bliver dette fag første skridt mod deltagelse i Den store bagedyst eller mod titlen Mesterkok. FOTO Få bedre billeder Dette fag er for dig, der gerne vil lære at tage gode billeder. I faget vil du komme tættere på at få taget det perfekte billede. Du vil komme til at tage mange billeder i forskellige stilarter, lære at redigere billeder og lære om kameraets funktioner. De bedste billeder vil blive hængt op på skolen. Du vil også få mulighed for at tage billeder til nogle af de forskellige arrangementer, vi har på skolen. Medbring gerne eget digitalkamera til faget. IT Faget IT er for dig, der brænder for IT og ønsker at blive endnu bedre. I løbet af året vil du lære at opsætte en server, du vil komme til at arbejde med elektronik-komponenter og lære, hvordan de fungerer. Derudover vil du komme til at programmere mikrochips, og endelig kan du komme til at hjælpe med at vedligeholde skolens IT-udstyr. Side 26 af 39

27 PSYKOLOGI Psykologi handler om dig og de mennesker, du omgås. Psykologi giver dig mulighed for at forstå dig selv og andre mennesker bedre. Fagets indhold er bredt, og du vil få mulighed for at være med til at bestemme en del af det. Af mulige emner kan nævnes: Selvværd og selvtillid, søskendeforhold, forældre og teenagere, lidt om Freud, sorg og krise, gruppepsykologiske øvelser, psykiske sygdomme som spiseforstyrrelser, autisme og skizofreni. Undervisningen veksler mellem oplæg ved læreren, tv-udsendelser, læsestof, paropgaver, gruppediskussioner og debatter på klassen. TURNEGRUPPE (Første halvår) Dette valgfag kører det første halve år og slutter med, at gruppen tager på en uges turne. Det er for dig, der gerne vil spille teater, spille musik eller synge. Du skal selv være med til at udtænke indhold og form og skrive dramastykket, Og så skal du selvfølgelig gerne ville ud at optræde og snakke med de mennesker, vi møder. Det bliver en STOR oplevelse. WALK-AND-TALK Her er valgfaget for dig, der efter en lang dag på skolebænken har brug for ny energi og ilt til hjernen. Måske har du I hverdagen svært ved at finde tid og overskud til at få motioneret eller få klaret hjernen i frisk luft? Vi vil i faget hver gang gå (man må også løbe) en tur på min. 3 km. For interesserede vil der blive mulighed for at arbejde med små individuelle motionsmålsætninger, men man er også velkommen, hvis man bare vil gå en hygge/snakke-tur sammen med gode venner. Vi skal ud i AL slags vejr - regn, sne og storm holder os ikke væk - tværtimod! FÆLLESTIMER: At høre sammen - i betydningen at lytte sammen - få mennesker til at høre sammen i betydningen at have fællesskab med hinanden. Derfor vægter vi fælles oplevelser på forskellige niveauer højt. Skolen har sin rod i KFUM og KFUK og Indre Mission, hvor sangen altid har haft en stor plads og er en naturlig del, når vi er til fællessamlinger. Derfor ønsker vi at opbygge en fælles sangskat og sangglæde hos eleverne. Derfor afholdes der sangtime for alle elever i en halv time om ugen. Fortælling bygger på menneskers brændende ønske om at give noget videre og for lytterne at få en god historie. Derfor er det vigtigt at den enkelte lærer får mulighed for at videregive eleverne historier og oplevelser, som man brænder for at videregive. Følgende kan berøres i fællestimerne for 10. klasse: Historie og etik, litteratur, aktuelle emner, evt. fra dagspressen og besøg af diverse gæstelærere med glimt fra forskellige aktuelle emner, samt formidling af aktuelle og nødvendige oplysninger om skolens hverdag, arrangementer mv. Der gives også plads til at elevernes spørgsmål kan besvares Side 27 af 39

28 INKLUSION. Hvis en elev har brug ekstra støtte enten fagligt eller socialt, er det også en mulighed på. I samarbejde med forældre og elev afklares det, hvilken form for støtte eleven har brug for. Der udarbejdes en kontrakt for hver enkelt elev, hvoraf det fremgår, hvad der er aftalt med lige netop denne elev og vedkommendes forældre. Aftalen med elev og forældre kan justeres hen ad vejen, hvis der er behov for det. I særlige tilfælde kan PPR udtalelser eller lignende indhentes, hvis det skønnes at være til gavn for det videre arbejde mellem skole og elev. Formål: Undervisningens formål er at give fagligt svage elever støtteundervisning i de fag, hvori de skønnes at have særlige vanskeligheder, samt at give støtte til en positiv selvopfattelse på trods af vanskeligheder med at følge normal undervisning. Undervisningen sigter dels mod at give eleverne træning i de grundlæggende færdigheder og dels lektiehjælp især i fagene dansk og matematik. På gives der også social støtte, hvis en elev har behov for det. I hvert enkelt tilfælde udarbejdes der særlige aftaler på skrift, der angiver, hvilket omfang støtten skal have, og hvori støtten består. Social støtte vil som oftest være individuel og ske i nært samarbejde mellem elev og støttteperson. Undervisningens omfang: Undervisningen gives efter behov enten som enkeltundervisning eller på små hold. Undervisningen kan også foregå som egentlig støtte på klassen. SKOLEVEJLEDNING Det er målet at etablere og koordinere vejledning, der fremmer målet om uddannelse til alle ved at: give vejledning/ rådgivning til unge, forældre og øvrige samarbejdspartnere understøtte de unges selvværd gennem kvalitet og professionalisme i vejledningen Hvorfor: Uddannelse giver personlig vækst. Uddannelse fremmer selvtillid. Uddannelse giver bedre mulighed for at tackle udviklingen på arbejdsmarkedet herunder bl.a. arbejdsmarkedets hastige teknologisering. Uddannelse medvirker til at fremme faglige og personlige kvalifikationer. Uddannelse øger beredskabet til forandringer og fremmer et indholdsrigt job- og fritidsliv. Uddannelse giver større sikkerhed for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Værdigrundlag: Side 28 af 39

29 Skolens vejledning skal få de unge til at føle sig velkomne. Det skal samtidigt være et sted, hvor de unge oplever, at vejledningen er til for dem. Vejlederen skal have god tid til at yde den hjælp, som er nødvendig. Hjælpen skal gives i respekt for, at det i sidste ende er deres eget ansvar, hvad de vælger at gøre. Det er en god idé at inddrage forældrene i vejledningsprocessen. Succeskriteriet er ikke, at man får de unge sendt videre i systemet, men at de unge kommer i gang med noget, som de selv synes, de kan bruge til noget således, at de oplever sig selv som succesfulde. Vejledningen: Vejledningens kvalitet er betinget af, at den: er synlig og let tilgængelig er målrettet, defineret og deklareret foregår i fysiske rammer, som understøtter vejledningen er underlagt evalueringsprocedure er samordnet med anden vejledning tager udgangspunkt i den vejledningssøgende udføres på et etisk og solidt fagligt grundlag er inspirerende, motiverende og udviklingsorienteret er en struktureret proces udføres af uddannede vejledere ERHVERVSPRAKTIK: Formålet er: at give eleverne en fornemmelse af de præmisser, arbejdslivet er underlagt. Eleverne fremkommer med deres ønsker overfor skolevejlederen, som hjælper med at omsætte interessen til handling. Skolevejlederen besøger under forløbet eleven på arbejdspladsen og evaluerer forløbet, så eleven får konkrete erfaringer med sig fra opholdet på det pågældende praktiksted. PROFILFAG Målsætning for 10. klasse på Når du tager 10. klasse på bliver du: 1. klar til at tage 10. klasses afgangsprøve. 2. afklaret om, hvilken ungdomsuddannelse, du skal fortsætte på, og du bliver bedre rustet til at gennemføre den. 3. præsenteret for alternative fag (profilfag), der indeholder både teoretiske og praktiske udfordringer, og hvor du vælger de fag, der interesserer dig mest. 4. mødt som den du er, så du kan sammenstykke fagene efter dine interesser. Overordnet set vil vi: 1. give dig skemalagt undervisning i eksamensfagene dansk, matematik, engelsk, fysik og tysk. 2. gennem projektuger arbejde med forskellige arbejdsformer og metoder, der er studieforberedende til en ungdomsuddannelse (Gymnasial uddannelse eller erhvervsorienteret uddannelse). Side 29 af 39

30 3. lave tværfaglige profilfag 4 timer i ugen for at styrke dine egne interesser, dygtiggøre dig inden for området og samtidig udvide din horisont. 4. bygge videre på og udfordre dine interesseområder. Hvad er et profilfag? Profilfagene er øer af interesser. På øen skal du udforske det fag, du har valgt. Du bliver udfordret med nogle opgaver, der får dig til at fordybe dig i faget, opsøge teori om faget, men også til at søge uudforsket land. Læreren guider dig rundt på øen og underviser dig i de fagområder, som er nødvendige for at rykke dig i den rigtige retning. I sidste ende håber vi også, at faget er med til at bygge bro til større sammenhænge, gøre dig klogere på dig selv og dine evner. Derfor bliver nøgleordene i 10. klasse bl.a.: Fordybelse og nysgerrighed Projektarbejdsform og vejledning Kurser og målrettede undervisningsforløb Teori og praksis Individuelle udfordringer og personlig læring Fælles oplevelser Ud over en oplevelse for livet vil du få: Et eksamensbevis En personlig udtalelse En kompetenceudtalelse efter hvert afsluttet forløb i ø-fagene. PROFILFAG KLASSE KUNST og DESIGN Hvad er kunst? Det vil vi undersøge. Faget er en sammensmeltning af billedkunst, design og tekstil. Faget stiller krav til håndværket og vil indeholde mange konkrete opgaver. Faget kan indeholde ting som udstilling, designkonkurrence, besøg af en kunstner, modeopvisning, periodestudie, fordybelse i en kunstner, museumsbesøg, fordybelse i en teknik, udfordring i materialer eller skøre projekter som Hvad laver bukserne om natten! KUNST: fra INDTRYK til UDTRYK Med afsæt i fortælling/digt/musik/film laves der en illustration. Vi analyserer teksten og kommer med et kunstnerisk bud på, hvordan teksten skal forstås. Teknikken og materialet afhænger af, hvilket udtryk vi skal have frem. Vi kan arbejde med alt fra skulpturer, tegning og tryk, til glas, træ, maleri osv. Faget kræver ikke, at man er godt til at male eller sy, men at man har lyst til at eksperimentere. Målet er, at man bliver god til at omsætte indtryk til udtryk. Side 30 af 39

31 KOST og MOTION I dette fag vil vi bl.a. på egen krop undersøge, hvilken indvirkning kost og motion har på vores liv og velvære. Vi arbejder med og forfølger personlige målsætninger med hensyn til søvn, kost og motion. Vi håber gennem forskellige fysiske aktiviteter at kunne være med til at motivere til en forbedret kondition og livsstil. Det individuelle løbe- eller cykelprogram munder ud i et motionsløb. ALTERNATIV IDRÆT I dette fag skal vi bl.a. stifte bekendtskab med alternative idrætsgrene som f.eks. boksning, cricket, o-løb, spinning og ultimate. Desuden skal vi planlægge, udføre og udfordre os selv med forskellige træningsprogrammer. Endelig skal vi opnå en større forståelse af vores krop og træningens effekt på denne. ADVENTURE Race & explore nature Faget er for alle dem, som godt kan lide at være aktive, prøve nye ting og overvinde grænser. Vi vil i Race-delen prøve kræfter med aktive sportsgrene som adventurerace, triatlon, klatring, parkour, trail running, mountain bike osv. Race er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde, og foregår primært ude i naturen eller i det urbane miljø. Så har du lyst til at prøve nyt og prøve kræfter med dine egne grænser, så skal du være med. Den anden del af Adventurefaget er Explore. Her skal vi opleve naturen på en mere rolig måde, sove i shelter eller i trætoppene, lave mad over bål, overleve i naturen, se på og lære om naturen. Vi arbejder mest ude i felten, men der vil også være en teoretisk del om natur og træning. LIVSOPLYSNING - handler om dig og den, du er. Hvad kommer du til at møde i dit liv? Hvilke udfordringer kommer du ud for, og hvilke valg skal du træffe? Hvad vil du gøre med dit liv? Hvad er meningen med det hele? Under overskriften Fra vugge til grav vil vi beskæftige os med nogle af de store spørgsmål og afgørende begivenheder i livet. Du vil blive præsenteret for en række personer og steder, der hver især får betydning i din fremtid. Undervejs bliver mange ting diskuteret med dig som aktiv deltager - herved bliver du uden tvivl klogere på dig selv og dine holdninger. You have to be the change you want to see in the world Faget er en kombination af religion, filosofi, psykologi og etik. NØDHÆLP og DIAKONI Nøvlingskov har gennem en årrække haft tradition for at arbejde med et nødhjælpsprojekt. De senere år har vi bl.a. været i Ukraine og Rumænien. Dette arbejde er for alle parter meget givende - en stor opgave og en endnu større oplevelse. I dette profilfag vil vi arbejde med vores Rumæniensprojekt. I den forbindelse vil vi bl.a.: lære om landets historie/ kultur opsøge, opfinde og være tovholdere for projekter, der kan samle penge ind til nødhjælp udføre diverse jobs for at tjene penge til projektet Side 31 af 39

32 Desuden vil vi lære om og arbejde med diakoni i vores lokalområde, Danmark og resten af verden. I forbindelse med faget vil der blive en egenbetaling på ca kr. til dækning af en rejse til Rumænien. Der vil ud over de normale timer være behov for noget frivilligt arbejde aftener og enkelte weekender. Da der ikke er ubegrænsede pladser på dette hold, skal der sammen med tilmeldingen til faget udfyldes en ansøgning. SINGER-SONG-WRITER Leonard Cohen, Bob Dylan og Jason Mraz har været der og er der stadig, og måske er du også på vej derhen. Vi snakker selvfølgelig om singer-songwriter genren. Du har måske leget med tanken om at skrive dine egne sange, eller måske skriver du allerede nu på sange, du selv har lavet. I profilfaget singer-songwriter vil du få en masse nye værktøjer i forhold til at komponere dine egne sange, ligesom du også vil blive klogere på bl.a. teknikker, stilarter, sang osv. Derudover kommer du også til at stifte bekendtskab med arbejdet i et lydstudie og herunder arbejdet med Logic Pro. Vi vil arbejde hen imod et selvstændigt projekt, hvor der bliver lagt vægt på autenticitet, integritet og personlig engagement i tekster og fremføring - som alle er nogle af de særlige kendetegn ved singer-songwriter genren. Krav: egen guitar TEATERKONCERT Dette profilfag skal opsætte en teaterkoncert, som vi skal ud af huset med. Profilfaget Teaterkoncert er dit trinbræt til intense oplevelser på den yderste yderside af scenekanten. Vi lader dig arbejde med selvudvikling og lover dig større selvtillid! Når du først har performet foran andre og mærket suset, adrenalinkicket og din egen succes, bliver du overbevist om dine egne kompetencer! Faget skærper derfor din sans for performance og lader dig forstå betydningen af krop, tale og fremtoning. Det udvider din naturlige udtrykspalet og skærper din forestillingsevne og kreativitet. I løbet af profilfaget kommer du også til at arbejde med musik. Så for at give dig et musikalsk forspring, bliver du grundig indført i områderne indspilning og studieteknik, hørelære samt stemmetræning, vokalteknik, enstemmig og flerstemmig sang. Med andre ord ligger der foran dig en masse nye oplevelser, som med garanti får dig til at vokse som performer - og som menneske. Faget henvender sig til de elever, der gerne vil spille musik, danse og lave drama, der underbygger musikkens temaer. NØVBIL I må have jeres egen bil (markræser) med eller en bil, som skal repareres. Faget vil indeholde teori og konkrete opgaver, som vil følge af, at bilen bliver sat i centrum. I kommer bl.a. til at arbejde med bremser, styretøj og. Evt. kørsel på græsareal. Der bliver meget præcise regler for, hvornår bilerne må køre. Side 32 af 39

33 FARMER I faget skal vi ud og se forskellige landbrug. Herefter kan man specialisere sig og fx arbejde med kvægbrug. Kan du beregne, om en landmand har grovfoder nok til den nye høst kommer? Faget bliver både praktisk og teoretisk. Vi kan arbejde med fx markplaner og næringsstoffer. Det er også muligt, at I selv kommer til at undersøge det, I netop synes er mest spændende inden for landbruget. Vi vil prøve at skabe kontakt til bl.a. Landboungdommens konsulent og andre, der har landbruget som erhverv. ALMINDELIGE WEEKENDER I løbet af mandag hænger weekendvagterne et program op for kommende weekend, så eleverne har mulighed for at tage stilling til, om de vil være på skolen den pågældende weekend. Vi opfordrer eleverne til at blive på skolen i weekenderne, da det også er der, man oplever hvad det også vil sige at være på en efterskole. RENGØRING Eleverne rydder hver formiddag op på deres egne værelser, hvorefter en medarbejder tjekker, om det er i orden. Hver aften har eleverne ansvar for et fællesområde, som de skal gøre rent inden aftensmad. Områderne tjekkes af vagtlærerne. Hver onsdag eftermiddag skal elevernes område gøres ordentligt rent, og derefter er det medarbejderne, der godkender rengøringen. Eleverne har ved skolestart fået en grundig introduktion i de rengøringsmidler der anvendes. Målet med rengøringen på er at, eleverne lærer at gøre rent; at de bliver bevidste om, at man har et fælles ansvar for at dagligdagen fungerer på en skole. Til jul og til sommer er der sat ekstra tid af til hovedrengøring, hvor eleverne undervises i at komme i dybden. Dette gøres for at lære eleverne hvad det vil sige at holde rent omkring sig selv og i sit nærmiljø. STILLETIME I de almindelige skemauger er der stilletime mandag til torsdag aften kl I den første halve time skal eleverne opholde sig på deres værelser for derved at have mulighed for lave deres lektier til næste dag. I den sidste halvdel af stilletimen er der mulighed for at gå i lektiecafé, hvor man kan samarbejde med andre elever om lektierne De respektive aftenvagter er på boområderne for at hjælpe med evt. problemer. Skulle der være elever, som ikke har lektier for, opholder de sig alligevel på værelset og drosler ned og måske keder sig lidt. Side 33 af 39

34 Kalenderen skoleåret August: 9. skolestart 20. aktivitetsdag September: 2. temafest 5. elevstævne klasseture 18. forældredag 27. efterskolernes dag 30. erhvervsaften Indholdsplan Oktober: gensynsweekend Uge 42 efterårsferie Uge 43 erhvervs- og studieuge 10. kl projektopgave 9. klasse Uge 44 brobygning November Uge 45 terminsprøver 12. forældresamtaler 17. forældresamtaler 18. forældresamtaler Uge 48 praktik 9. klasse, OSO 10. klasse December: 5. adventsstue 9. Nøv Rock 16. juletur 17. temafest 18. julefest Januar: 6. ung-til-ung-vejledning 13. efterskolernes aften 19. temafest Uge 4 skitur Februar venneweekend 11. MGP Uge 7 vinterferie Uge 8 terminsprøve Side 34 af 39

35 Marts elevrådsweekend. 10. Emnedag søskendeweekend efterskolefestival påskeferie April: Uge 15 Ten Sing Uge 16 Nødhjælpstur, tur til Harzen 30. Galla Indholdsplan Maj: Uge 18, 19 skriftlige prøver 20. bedsteforældredag 25. sekskantstævne Juni: kanotur Uge 23 mundtlige prøver Uge 24 mundtlige prøver lejrskole 25. dimission INTROUGEN Introprogram forsøger at tage udgangspunkt i følgende: Eleven bliver rystet sammen i mange forskellige arenaer: o Klassen o Årgangen o Gangen o Værelset o Bordhold o Valghold o Hele holdet De bliver testet i matematik, engelsk og tysk De møder alle deres faglærere Ugen vil indeholde forskellige aktiviteter, så eleverne fornemmer, at de er en del af et større fællesskab, og at de er en vigtig brik i det fællesskab. 2. års eleverne mødes lørdag aften, hvor der er mulighed for at få snakket af med hinanden samt at forstander og vagtlærere har mulighed for at fortælle om nye tiltag i forhold til det foregående skoleår. Side 35 af 39

36 SKOLEWEEKEND Skoleweekenden i september: Indholdsplan Søndag bruges til Efterskolernes dag, hvor eleverne er delt op i grupper. Nogle viser gæster rundt, mens andre er i skolens værksteder, således at skolen emmer af liv. Rundviserne slutter af med at vise gæsterne ind i spisesalen, hvor forstander, viceforstander og skolens øvrige medarbejdere sidder klar til at besvare evt. spørgsmål over en kop kaffe. Eleverne er inden starten blevet informeret om, hvordan de kan være med til at give gæsterne en god oplevelse. FORÆLDRESAMTALER I oktober afholdes samtaler med faglærerne, hvor samtalerne går på det faglige, elevens udbytte af undervisningen, koncentration og indsats m. v. I januar tilbydes samtaler, hvis der er særlige ting, der skal drøftes i forbindelse med videre skolegang. BESØG AF CAFÉ-BUSSEN: Indre Missions Cafébus kommer hvert år til af to omgange. Eleverne har mulighed for at aflægge besøg i bussen og få en snak om kristendommen og livet med de medarbejdere, der er med bussen. Der er også mulighed for, at eleverne kan få en fortrolig samtale om det at tro med nogle udenforstående. ADVENTSSTUE arrangerer hvert år adventsstue, hvor hele overskuddet går til Nøvs eget nødhjælpsprojekt i Ukraine. De elever, som er til stede i den pågældende weekend hjælper til i de boder, hvor der er brug for hjælp. TERMINSPRØVER Der afholdes prøver i de kommende prøvefag, således at eleverne oplever, hvad det vil sige at gå til skriftlige prøver. PROJEKTUGE + OBLIGATORISK SELVVALGT OPGAVE Hele ugen er afsat til projektopgave samt selvvalgt opgave. Formålet er, at eleverne skal arbejde selvstændigt og målrettet med henblik på fremlæggelsen den 19. marts. Lærerne er den i pågældende uge konsulenter, som der kan rettes henvendelse til, hvis der er behov for hjælp. Begge projekter sluttes af med en skriftlig og mundtlig evaluering, som eleven får kort tid efter. INFOAFTEN FOR KOMMENDE ELEVER Målet med infoaftenen er at samle det kommende elevhold for at vise dem skolen samt at give elever og forældre informationer om det kommende år. De kommende 2.års elever deltager i arrangementet. Side 36 af 39

37 REPRÆSENTANTSKABSMØDE har hvert forår et repræsentantskabsmøde, hvor skolens repræsentantskab indbydes til generalforsamling, som afholdes efter de gældende vedtægter. SKRIFTLIGE PRØVER De skriftlige prøver afvikles efter Undervisningsministeriets plan. I 10. klasse går eleverne til de prøver, som de i fællesskab med deres forældre er blevet enige om at melde sig til. MUNDTLIGE PRØVER Den mundtlige prøveperiode afvikles således, at eleverne får mulighed for at læse op til de pågældende prøver og således, at de får de bedste arbejdsbetingelser for at få så god en afgangseksamen som muligt. AFSLUTNING AF SKOLEÅRET Skoleåret sluttes af således at eleverne får en god oplevelse af deres efterskoleophold. Først i form af en et lejrskoleophold og dernæst den fælles rengøring af skolen samt vores interne afslutningsfest og dimissionsfest sammen med forældrene. Mærkedage, ferier og fridage i skoleåret 2015/2016 ********************************************************** Følgende lørdage/søndage er skoledage, og eleverne skal blive på skolen: Lørdage: 5. december, 9. april, 30. april Søndage: 27. september Skolestart søndag, den 9. august (2.-års elever dog ankomst d. 8. aug. kl. 19) Fridag fredag, den 21. august Elevstævne, tidl. elever Forældredag Fridag Efterskolernes Dag lørdag, den 5. september (frivilligt for nuværende elever) fredag, den 18. september om eftermiddagen mandag, den 21. september søndag, den 27. september. Er man hjemme i weekenden, møder man søndag formiddag Gensynsweekend lørdag den 3. søndag den 4. okt. for elevholdet 2014/2015 Efterårsferie uge 42 Uge 43 erhvervs-og studieuge 10. klasse 9. kl. projektuge oktober Uge kl. brobygning Uge 45 Forældresamtaler Forældresamtaler Forældresamtaler Uge 48 Fridag terminsprøver torsdag, den 12. november (kl ) (9. kl. lærere) tirsdag, den 17. november (kl ) ( kl. lærere) onsdag, den 18. november (kl ) (10. kl. lærere) praktik for 9. klasse. Obligatorisk, selvvalgt opgave for 10. klasse mandag, den 30. november Side 37 af 39

38 Adventsstue Julefest Indholdsplan lørdag, den 5. dec., kl (eleverne skal være på skolen) fredag, den 18. december om aftenen derefter juleferie Juleferie til søndag, den 3. januar kl Uge 4 skitur afgang lørdag den 23. januar Venneweekend lørdag, den 6. søndag den 7. februar Vinterferie uge 7 Uge 8 terminsprøver Elevrådsweekend marts Søskendeweekend lørdag, den 19. søndag, den 20. marts BEMÆRK skoledage den marts Påskeferie torsdag, den 24. marts - mandag, den 28. marts kl Ten Sing forberedelse Forældrefest Forlænget weekend St. Bededag Skoledag Kr. Himmelfartsdag Fridag Bedsteforældredag lørdag, den 9. april torsdag, den. 14. april kl , hvorefter vi holder... til søndag, den 17. april dog evt. nødhjælpstur fra lørdag den 16. april. fridag lørdag den 30. april. Gallafest om aftenen fridag fredag, den 6. maj fredag den 20. maj Afslutningsfest lørdag, den 25. juni kl. 13 Side 38 af 39

39 Side 39 af 39

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15

Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension Nøvlingskov Efterskole er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han

Læs mere

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole Skoleåret 16-17

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole Skoleåret 16-17 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Vores kristne tro afspejles i vores måde at leve på, og vi møder i hverdagen den enkelte med det kristne evangelium i et trygt fællesskab.

Vores kristne tro afspejles i vores måde at leve på, og vi møder i hverdagen den enkelte med det kristne evangelium i et trygt fællesskab. 2017-18 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. forår 2011. Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. forår 2011. Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE Valgfagshæfte forår 2011 Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår VALGFAG Du sidder nu med et hæfte, der fortæller hvilke valgfag, der er mulighed for at vælge i foråret 2011. Vi

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hannæsskolens valgfag overbygningen

Hannæsskolens valgfag overbygningen Hannæsskolens valgfag overbygningen 2012 2013 Valg-INFO Som elev i overbygningen har du en del valgmuligheder. Skolen udbyder både tilbudsfag, valgfag og lektiecafé. Tilbudsfag er sprogfag, som du kan

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2012-2013 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig Brorsonskolen p-fag 2012/2013 Kære elever og forældre. Brorsonskolen tilbyder alle elever i 6. og

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole 10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2013-2014 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud har til dig p-fag 2013/2014 Kære elever og forældre. tilbyder alle elever i 6. og 7. klasse at deltage i en P- fagsordning med

Læs mere

Efterskolen Solgården

Efterskolen Solgården Efterskolen Solgården - Forvandlende fællesskab Ved at gå på efterskole får man bare det fedeste forhold til sine venner, man er sammen 24/7, så vi lærer virkelig hinanden at kende. Vi mærker, at lærerne

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Søndermarksskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Søndermarksskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Søndermarksskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Søndermarksskolen, Byskov Alle 41, 4200 Slagelse, 58527611 EAN 579 800 739 0044, mail: sondermarksskolen@slagelse.dk Valgfag for elever

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere