EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater

Transkript

1 Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) MEMO / den 9. november 2009 EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) fremlægger i dag sine sammenlignende rapporter om: situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater udvalgte positive initiativer til støtte for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater Disse rapporter udarbejdet af FRA udgør et element i den fælles indsats for romaers frie bevægelighed og migration, der blev iværksat i 2008 af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådets menneskerettighedskommissær (CommHR), OSCE-Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og OSCE-højkommissæren for nationale mindretal (HCNM). De blev fremlagt den 9. november 2009 på en international konference, der var tilrettelagt af ovenstående organisationer i fællesskab. EU's borgere har ret til at færdes og opholde sig frit på Den Europæiske Unions område under forudsætning af, at de opfylder visse betingelser. Denne ret er væsentlig for opnåelsen af europæisk integration og er indeholdt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 45). Af FRA's undersøgelser fremgår det imidlertid, at mange af EU's romaborgere, der bosætter sig i en anden medlemsstat med henblik på at søge bedre vilkår, fortsat bliver udsat for racisme, forskelsbehandling og udstødelse. I den nye rapport, som offentliggøres af agenturet, fremhæves romaernes situation og de særlige udfordringer, som møder denne befolkningsgruppe ved udøvelsen af disse rettigheder. På baggrund af den dokumentation, der ligger til grund for denne rapport, tilråder FRA EU og medlemsstaterne at vedtage målrettede politikker for at fremme social samhørighed og derved sikre, at alle borgere faktisk kan udøve deres ret til fri bevægelighed. 1

2 Morten Kjærum, direktør for FRA, udtaler: "Alle EU's borgere har ret til at færdes og opholde sig frit på EU's område. Romaernes erfaringer er et godt eksempel på de konsekvenser, der er forbundet med mange af EU's mest sårbare borgeres udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit. I den forbindelse er romaernes situation en lakmusprøve, idet konsekvenserne for nogle af EU's mest sårbare borgere er en vigtig indikator for de udfordringer, som enhver almindelig borger i EU står overfor." VIGTIGSTE RESULTATER Hvem udøver retten til fri bevægelighed? Ifølge EUROSTATS skøn udøver ca. 8 mio. EU-borgere, dvs. ca. 1,6 % af EU's samlede befolkning, retten til at færdes og opholde sig frit. Der foreligger ingen officielle data om disse borgeres etniske oprindelse. Der foreligger derfor ingen officielle data om, hvor mange romaer, der udøver retten til fri bevægelighed i EU. Undersøgelserne viser, at de fleste unge voksne mænd og kvinder har tendens til at flytte. I nogle tilfælde flytter børnene med deres forældre, og i andre tilfælde "lades de tilbage". Forskellige erfaringer, når man krydser de ydre Schengen-grænser Respondenterne beskrev som helhed set deres erfaringer med grænse-/visumpersonalet i modtagerlandet som værende positive. Der var imidlertid en større tendens til, at roma-respondenterne stødte på problemer, herunder korrupte embedsmænds krav om bestikkelse, når de forlod og vendte tilbage til deres oprindelseslande. Respondenterne var bevidste om deres generelle ret til at færdes frit, men mindre bevidste om den specifikke og ofte indviklede række rettigheder og forpligtelser, der foreligger, når en EU-borger tager bopæl i en anden medlemsstat. Push- og pull-faktorer for romaernes migration: fattigdom, arbejdsløshed og racisme Romaernes udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit styres af væsentlige push- og pull-faktorer: Fattigdom forårsaget af arbejdsløshed og racisme er de væsentligste pushfaktorer, der får romaerne til at forlade deres oprindelseslande. Deres situation forværres af den økonomiske krise og det øgede antal voldelige angreb på romabefolkningen i nogle lande. 2

3 De pull-faktorer, der får romaerne til at flytte til visse værtslande, omfatter ønsket om bedre levevilkår, herunder især udsigten til at finde formel beskæftigelse eller sort arbejde. "I Rumænien forventer jeg ét dagligt måltid. I Finland forventer jeg tre daglige måltider. Deri ligger forskellen." Interview med roma-mand, Finland, 9. maj 2009 "Vi romaer eksisterer, men eksisterer alligevel ikke, for de vigtige ting, som vi gør, tæller ikke med [...].Her er jeg blevet behandlet godt. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive behandlet så godt." Interview med en roma-kvinde, Spanien, 2. marts 2009 "Jeg har aldrig oplevet nogen form for forskelsbehandling. Vi kom her af rent økonomiske årsager. Vi er EU-borgere, og vi har derfor ret til at færdes frit i EU uden at blive overvåget af nationale eller internationale myndigheder, blot fordi vi er romaer." Interview med en roma-kvinde, Det Forenede Kongerige, 30. marts 2009 Integration Generelt berettede romaerne om meget forskellige erfaringer med hensyn til boligforhold, sundhedsforhold, uddannelse og adgang til sociale ydelser. Af respondenternes svar fremgik der to hovedproblemer, som var fælles for alle de lande, undersøgelsen omfattede: vanskeligheder ved at finde beskæftigelse på det formelle arbejdsmarked i deres værtsland og vanskeligheder ved at registrere deres bopæl. "Hvis en rumænsk roma ikke har et dokument [registreringsbevis], kan de ikke betale for vand, de kan ikke indgå en elforsyningsaftale, og de kan ikke blive registreret i beskæftigelsessystemet [ ]. På denne måde eksisterer disse mennesker ikke." Interview med en embedsmand i provinsen Napoli, Italien, 5. marts

4 Ingen registrering af bopæl = ingen økonomiske og sociale rettigheder Mange romaer har problemer med at registrere deres bopæl. Dette udmønter sig i en dominoeffekt, idet de følgelig kan få vanskeligt ved at få adgang til vigtige borgerlige og politiske, økonomiske og sociale rettigheder, som f.eks. retten til at stemme ved lokale og europæiske valg og få adgang til det nationale sundhedssystem, almennyttige boliger, sociale ydelser og foranstaltninger med henblik på integration på arbejdsmarkedet, såsom støtte til arbejdssøgning og erhvervs- eller sprogundervisning. Den heraf følgende udelukkelse fra sociale ydelser påvirker i uforholdsmæssig høj grad kvinder, børn, ældre og handicappede personer. I takt med håndteringen af situationen for romaer fra andre medlemsstater opstår der et behov for også at tage hensyn til køn, alder, handicap og andre aspekter, der vedrører de generelle strategier for støtte og ressourcer. Agenturets råd baseret på konklusionerne i rapporterne: Medlemsstaterne skal sikre, at enhver foranstaltning, der har direkte eller indirekte indvirkning på EU-borgere af roma-oprindelse, er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og med direktivet om racelighed, hvori der udtrykkeligt er forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. De lokale myndigheder bør i tæt samarbejde med de nationale myndigheder analysere og ophæve enhver foranstaltning og politik, der ikke er i overensstemmelse med direktivet om fri bevægelighed. Medlemsstaterne skal sikre en korrekt gennemførelse af direktivet om unionsborgernes ret 2004/38/EF (som anført i Kommissionens nylige beretning) i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne skal fremme den grundlæggende ret til at færdes og opholde sig frit ved at udvikle proaktive, integrationsorienterede nationale politikker. Metoden til at opnå dette bør omfatte en høringsproces, hvori der tages hensyn til de lokale myndigheders, civilsamfundets og EU-borgernes egne erfaringer og bekymringer. Medlemsstaterne skal fjerne de praktiske hindringer for registreringen af bopæl ved at sikre konsekvens i registreringsprocesserne og -kravene på lokalt plan. 4

5 Medlemsstaterne skal fuldt ud overholde deres retlige forpligtelse til at formidle oplysninger om unionsborgeres og deres familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser for så vidt angår fri bevægelighed og ophold, især i de nationale og lokale medier. Medlemsstaterne skal udvikle og/eller forbedre integrationspolitikkerne for romaerne samt de foranstaltninger, der er særlig målrettet de behov, EU's romaborgere fra andre EU-lande har. Medlemsstaterne skal sikre, at alle børn på deres område har fuldstændig og lige adgang til obligatorisk undervisning uanset deres administrative status. Skoleindskrivningsprocesser må ikke indeholde nogen form for bopælskrav. Medlemsstaterne og de lokale myndigheder skal udarbejde, offentliggøre og udbrede oplysninger om krav til registrering af bopæl på andre EU-sprog, herunder mindretalssprog som f.eks. romani. De lokale myndigheder bør sikre, at registrerede EU-borgere har lige adgang til almennyttige boliger, der anvises af kommunerne. De lokale myndigheder skal udarbejde og gennemføre foranstaltninger, der særligt er målrettet mod integration af EU's roma-borgere på det lokale arbejdsmarked. Baggrund for rapporten: Med henblik på at undersøge, i hvilket omfang den almindelige EU-borger udøver sin ret til fri bevægelighed, iværksatte FRA i 2008 et omfattende forskningsprojekt, der blev baseret på opsøgende interviewundersøgelser 1. Undersøgelserne blev gennemført i 2009 i Frankrig, Finland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige og gav et tydeligt billede af EU's roma-borgeres erfaringer i "modtagerlandene". Baggrund om romabefolkningen: Betegnelsen "roma" anvendes som en overordnet betegnelse, der omfatter befolkningsgrupper, som i større eller mindre grad har fælles kulturelle karakteristika og en baggrund som konstant marginaliserede grupper i det europæiske samfund, som det er tilfældet for eksempelvis romaer, sintier, Travellers, ashkalier og kaléer osv. 2. Antallet af romaer i Den Europæiske 1 Opgaven med at gennemføre undersøgelsen blev overdraget til European Roma Rights Centre (ERRC), der samarbejdede med European Dialogue (ED), European Roma Information Office (ERIO), Finnish League of Human Rights (FLHR), Fundación Secretariado Gitano (FSG) og Fédération nationale des associations solidaires (FNASAT). 2 FRA er opmærksom på debatten om anvendelsen af betegnelsen "roma" og har ikke til hensigt at foretage en kulturel "assimilering" af medlemmerne af disse andre grupper til selve romaerne. 5

6 Union er baseret på skøn, da der mangler oplysninger herom på nationalt plan. I henhold til disse skøn bor der ca. 10 mio. romaer i EU. Baggrund om relevant fællesskabslovgivning: I EF-traktatens artikel 18 fastsættes det, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De pågældende begrænsninger og betingelser fremgår af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EUT L 158 af 30. april 2004 ("direktivet om unionsborgernes ret"). Medlemsstaterne skulle gennemføre de retsakter og forvaltningsbestemmelser, som var nødvendige for at overholde direktivet, inden den 30. april I juli 2009 fremlagde Kommissionen retningslinjer for unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit. Disse retningslinjer er opdelt i tre kapitler: unionsborgeres og deres familiemedlemmers indrejse og ophold, begrænsninger for retten til at færdes og opholde sig frit som følge af forholdsregler vedrørende den offentlige orden eller sikkerhed og misbrug og svig. mat=html&aged=0&language=en&guilanguage=en FRA-rapporter på Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Waltraud Heller i FRA's medieteam: media@fra.europa.eu Tlf.: