byfornyelses atlas dk2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byfornyelses atlas dk2"

Transkript

1 byfornyelses atlas dk

2 08 Byfornyelsesatlas dk

3 byfornyelsesatlas dk

4 Byfornyelsesatlas dk

5 byfornyelsesatlas dk

6 Byfornyelsesatlas dk Udgivelse: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Medvirken ved eksempeludarbejdelse: Arkitekturformidling.dk / Birgitte Kleis Luftfoto: Dragør Luftfoto, Aalborg luftfoto og Jens V. Nielsen Øvrige fotos, hvor intet andet nævnt: Jens V. Nielsen Produktion: Rosendahls Oplag:.00 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Bogen kan bestilles hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 0 Byfornyelsesatlas dk

7 for By, Bolig fter år 000., og beskriver orte tekster. gav et overblik fatter nu re byområder roblemer og ser i Danmark. er for mennet opnå ikke t skabe gode rne såvel som M I N I S T E R I E T byfornyelsesatlas dk forord BYFORNYELSESATLAS DK BYFORNYELSES ATLAS DK byfornyelsesatlas dk Med Byfornyelsesatlas DK præsenterer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter et overblik over dansk byfornyelse primært i perioden efter år 000. Atlasset indeholder indledningsvis en kort introduktion til byfornyelsen og dens historik og beskriver derefter er et antal udvalgte byområder gennem oversigtlige luftfotos og korte tekster. nye veje i byfornyelsen Det overordnede formål med byfornyelse er at skabe i bred forstand gode rammer for menneskers dagligdag. Der er gennem mange års byfornyelse gjort en stor indsats for at opnå ikke mindst bedre fysiske rammer, og i 0 fik byerne og boligerne igen deres eget ministerium, hvor byfornyelsen har en central placering som instrument til at skabe forbedringer. Der skal i de kommende år arbejdes videre med at skabe gode boligforhold, gode omgivelser og gode rammer for fælleskaber for danskerne i byerne såvel som i landdistrikterne. Det er ministeriets håb, at atlasset kan være et nyttigt bidrag til dette Byfornyelses atlas DK arbejde og være til inspiration for alle, som beskæftiger sig med byfornyelse. byfornyelsesatlas dk Atlasset ligger i naturlig forlængelse af Byfornyelses atlas dk, som det daværende By- og Boligministerium udgav i 00. Det oprindelige atlas beskrev de første generationer af byfornyelse i Danmark fra 980 til 000 og præsenterede 00 udvalgte byfornyelsesområder rundt i hele landet. Hovedvægten lå på den karre orienterede fornyelse i de større danske byer, men atlasset viste samtidig også de første resultater af den bredere og mere helhedsorienterede tilgang, som B Y & B O L I G for alvor slog igennem fra midten af 990 erne. fokus på udsatte byområder Vi bruger fortsat termen byfornyelse, men begrebet omfatter nu mange slags by og mange forskellige typer af byområder. To typer af byområder springer på hver sin måde særligt i øjnene i de senere års indsats. Den ene type er de nyere byområder fra 960 erne og 970 erne med mange almene boliger og sammensatte sociale problemer. Her er der både gennem fysiske og boligsociale helhedsplaner og gennem anden form for støtte (kvarterløft, områdefornyelse, særlig byfornyelsesindsats) gennemført omfattende fornyelsesprojekter, og flere er under gennemførelse eller forberedelse. Den anden type er de mange mindre bysamfund, som trues af de generelle urbaniseringstendenser i Danmark ikke mindst, hvis de ligger i landets yderområder. En stigende del af byfornyelsesressourcerne er blevet kanaliseret til netop disse byområder og har i mange mindre byer været med til at gøre en forskel. 88 udvalgte byområder Byfornyelsesatlasset illustrerer den nyere byfornyelse i Danmark gennem en beskrivelse af 88 udvalgte byområder. De valgte byområder repræsenterer et udpluk blandt rigtig mange spændende danske byfornyelsesresultater andre byområder kunne lige så godt være valgt ud. Områderne er valgt, så de både repræsenterer forskellige typer af byområder og forskellige dele af Danmark. Atlasset viser som udgangspunkt byområder, som er fornyet gennem en statslig støtteordning. Det betyder ikke, at beskrivelsen af de udvalgte byområder er afgrænset til selve den offentlige fornyelsesindsats en meget vigtig del af atlasset er netop at beskrive helheden den sammenhængende indsats, der har karakteriseret dansk byfornyelse især efter år 000 og som også vil karakterisere byfornyelsen fremover. ministeriet for by, bolig og landdistrikter

8 6 Byfornyelsesatlas dk Sandvig læsø frederikshavn hirtshals jerslev arden nørager løgstør roslev thisted thyborøn vestervig struer skive viborg kjellerup linå ikast brande kibæk lem ølgod esbjerg jelling vejle fredericia middelfart kolding vejen christiansfeld toftlund haderslev aabenraa højer glamsbjerg assens odense svendborg rudkøbing lohals slagelse korsør holbæk næstved stokkemarke præstø helsingør kokkedal måløv taastrup københavn frederiksberg avedøre brøndby ishøj albertslund ballerup nykøbing f gedser horsens herning randers rønde aarhus odder aalborg fjerritslev Gudhjem

9 byfornyelsesatlas dk indhold forord Oversigtskort introduktion Dansk byfornyelse overblik Dansk byfornyelse Dansk byfornyelse danske byfornyelsesområder Albertslund Albertslund Syd Arden Arden bymidte Assens Sukkerfabrikken Avedøre Avedøre stationsby Ballerup Vængerne Brande Brande bymidte Brøndby Brøndby Strand Christiansfeld Christiansfeld bymidte Esbjerg Esbjerg bymidte Fjerritslev Fjerritslev bymidte Fredericia Fredericia bymidte Frederiksberg Svømmehals kvarteret Frederiksberg Lindevangs kvarteret Frederikshavn Frederikshavn bymidte Gedser Gedser bymidte Glamsbjerg Glamsbjerg bymidte Gudhjem Gudhjem bymidte Haderslev Gammel Haderslev Helsingør Vapnagård Herning Holtbjerg Hirtshals Hirtshals bymidte Holbæk Holbæk havn Horsens Vestbyen Højer Højer bymidte Ikast Ikast bymidte Ishøj Ishøj Centrum Ishøj Vejleåparken Jelling Jelling bymidte Jerslev Jerslev by Kibæk Kibæk bymidte Kjellerup Kjellerup bymidte Kokkedal Egedalsvænge Kolding Skovparken Korsør Motalavej København Indre Vesterbro København Ydre Vesterbro København Sjællandsgade kvarteret København Nørrebro Park kvarteret København Mimersgade kvarteret København Haraldsgade kvarteret København Nordvest kvarteret København Tingbjerg København Holmbladsgade kvarteret København Øresundsvej kvarteret København Urbanplanen København Gyldenrisparken Lem Lem by Linå Linå by Lohals Lohals bymidte Læsø Byrum, Vesterå havn, Østerby havn Løgstør Løgstør bymidte Middelfart Middelfart bymidte Måløv Måløv bymidte Nykøbing F Slotsgade kvarteret Næstved Sydbyen Nørager Nørager by Odder Odder bymidte Odense Rosenbæk kvarteret Odense Odense Havn Odense Vollsmose Præstø Præstø bymidte Randers Østervold kvarteret Roslev Roslev by Rudkøbing Rudkøbing bymidte Rønde Rønde bymidte Sandvig Sandvig by Skive Skive bymidte Slagelse Slagelse bymidte Stokkemarke Stokkemarke by Struer Struer bymidte Svendborg Hømarken Thisted Thisted bymidte Thyborøn Thyborøn bymidte Toftlund Toftlund bymidte Taastrup Ved Tåstrupgård Vejen Vejen bymidte Vejle Vejle bymidte Vejle Nørremarken Vestervig Vestervig by Viborg Viborg bymidte Ølgod Ølgod bymidte Aabenraa Aabenraa bymidte Aabenraa Høje Kolstrup Aalborg Nørresundby bymidte Aalborg Skelager Aarhus Frederiksbjerg Aarhus Viby Syd Aarhus Gellerupparken oversigt Dansk byfornyelse oversigt over byfornyelsesområder 7

10 8 Byfornyelsesatlas dk

11 byfornyelsesatlas dk introduktion 9

12 dansk byfornyelse overblik Fornyelsen af byerne har gennem årene haft mange betegnelser. Det sammenfattende begreb byfornyelse, som i dette atlas primært anvendes om den offentligt støttede byfornyelse, dækker således over en række indsatsmuligheder og støtteordninger. tidligere byfornyelseslovgivning aftalt boligforbedring Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme særlig byfornyelsesindsats 00 Fornyelse af udsatte, primært nyere byområder. Støtte til fysiske og sociale initiativer, typisk i partnerskab med anden finansiering. sanering Fornyelse af nedslidte boligkarreer i de større byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme, indretning af fælles friarealer. byfornyelseslovgivning 0 byfornyelse Fornyelse af boligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme, indretning af fælles friarealer. boligforbedring Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme. privat byfornyelse Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme. kvarterløft Fornyelse af byområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer, primært i de større byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, byrumsfornyelse, trafik forbedring og miljøforbedring. BYGNINGSFORNYELSE Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og nedrivning samt indretning af fælles friarealer. områdefornyelse 00 Fornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, nyere boligområder samt ældre havneområder. Støtte til proces og borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfornyelse samt planlægning af erhvervs- og havne omdannelse. bygningsfornyelse 00 Fornyelse af bygninger i større såvel som mindre byer. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboel ses ejendomme og til nedrivning. friarealforbedring 00 Fornyelse af bolignære friarealer i typisk større byer. Støtte til indretning af fælles friarealer for flere beboelsesejendomme. indsatspuljen 00 Fornyelse af mindre byer i udkantsområder. Støtte til opkøb og nedrivning af nedslidte ejendomme. pulje til landsbyfornyelse 0 Fornyelse af landsbyer med under.000 indbyggere. Støtte til opkøb af nedslidte ejendomme, nedrivning af ejendomme, istandsættelse af ejendomme. Pulje til indsats i Landsbyer og landdistrikter Fornyelse af mindre byer. Støtte til istandsættelse og nedrivning af boliger, forsøg og udvikling af metoder til at styrke udviklingen i mindre lokalsamfund. andre væsentlige støtteordninger helhedsorienteret byfornyelse Fornyelse af byområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse i såvel større som mindre byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitetshuse, byrumsfornyelse, trafik forbedring og byøkologiske initiativer. regeringens byudvalg Fornyelse af otte udvalgte modelområder. Støtte til boligsociale aktiviteter, integration af flygtninge og indvandrere samt beskæftigelsesfremme. byer for alle Fornyelse af fem udvalgte byområder alle nyere byområder med særlige sociale udfordringer. Støtte til lokale velfærds- og beskæftigelsesinitiativer. 0 Byfornyelsesatlas dk

13 introduktion

14 dansk byfornyelse Historien om nyere dansk byfornyelse starter i mid ten af 970 erne. Her skete et afgørende skift i sam funds- og byudviklingen, som udstak nye ram mer for byernes fornyelse og for den offent ligt støttede byfornyelse. Århundreders mere eller min dre kontinuerlig byvækst var i årtierne forinden kulmineret i efterkrigstidens eksplosive byvækst med en tredobling af byarealet, en femdobling af bilparken og en fuldstændig fokusering på livet i de nye byområder frem for livet i byerne. Med energikrisen og den generelle økonomiske stagnation blev der sat en brat stopper for dette, sam funds udviklingen og nybyggeriet gik i stå, og fokus blev i stedet rettet mod de eksisterende byer. Fra midten af 970 erne blev den danske by flade i store træk lagt fast for en lang årrække ud i frem ti den. I de næste årtier handlede udviklingen af de dan ske byer om fornyelse, tilføjelse og forandring inden for den eksisterende ramme og byfornyelsen fik der med en helt anderledes central placering end tid li ge re. Nedrivning og nybyggeri Allerede i 969 havde staten med vedtagelsen af en ny sane ringslov taget initiativ til at sætte skub i den fornyelse af nedslidte bykvarterer, som havde ligget stille under højkonjunkturens byudvikling. Målet var i første række forbedringer i de tætte bykarreer i stor byernes bro kvarterer, som led under manglende lys og luft og som samtidig rummede en koncen tra tion af dårligt stil lede beboere. Et af redskaberne til en mere effektiv for ny else af byerne var oprettelsen af særlige sanerings selska ber, som på eget initiativ kunne udarbejde og gen nem føre saneringsplaner på et almennyttigt grund lag. Selskaberne, som senere fik be teg nelsen byfor ny el ses selskaber, spillede en cen tral rol le i den strategiske udvikling på byfornyel ses om rå det. Den dominerende fornyelsesmetode igennem 970 erne var de såkaldte totalsaneringer, hvor hele by karreer eller store dele heraf blev fjernet og er stattet med nyt boligbyggeri. I praksis blev ejen dommene eksproprierede og beboerne sagt op med tilbud om genhusning i andre bykvarterer, hvorefter bygnin gerne blev fjernet og erstattet af nybyg geri, typisk i form af almennyttige boliger. I begyndelsen af 970 erne blev stort set alle of fent li ge by fornyelsesmidler anvendt i København. Mindre end 0% af midlerne blev brugt i andre byer, typisk i byer med særlige bevaringsbehov som fx Helsingør, Haderslev og Ny borg, hvor man tidligt var inde på at gennemføre en anderledes form for fornyelsesindsats end i København. Bevarende byfornyelse Mod slutningen af 970 erne blev strategien med to tal saneringer i de centrale byområder mere og mere konfliktfuld, specielt i København. Nybyggeriet i forstæderne var gået i stå, og det blokerede bolig mar ked gav ikke længere mulighed for en social opstigning til bedre bykvar te rer for de beboere, som blev ramt af udtyndingen på bro kvartererne. In du striarbejds pladserne for svandt i hastigt tempo fra stor byernes centrale by de le, og beboerne på brokvar tererne blev således trængt på både beskæf tigelse og bolig situation. En stigende kritik af kommuner og sanerings sel skaber for en unuanceret og til tider hårdhændet fornyelsesstrategi førte til en gradvis omlægning af indsatsen i både København og nogle af de større købstæder. Der blev anlagt en mere kritisk vurdering af, hvornår det var nødvendigt at rive bygninger ned, og et begreb som gradvis sanering så dagens lys. Fornyelsen blev fortsat gennemført som sam lede indgreb i udvalgte bykarreer, men nu med stør re vægt på bygningsbevaring og friareal indretning end tidligere set. I takt med, at strategien bevægede sig væk fra total saneringer og hen mod en mere hensynsfuld og beva rende sanering, steg antallet af kommuner, der ville i gang med fornyelse. Støttemidlerne kom under pres, og fornyelsen foregik i et lavere tempo, hvor mange større projekter måtte gennemføres i etaper. Modstanden mod totalsaneringer blev led sa get af et stigende krav om beboerindflydelse og de mo kratisering af fornyelsesprocessen. Spe cielt i Kø ben havn sloges man bogstavelig talt om både by for nyel sens indhold og metoder. Modsætningerne kulmi ne rede i slaget om Byggeren i 98, og der var der med lagt op til en helt ny fornyel sesstrategi ved indgangen til 980 erne. Decentralisering og beboerindflydelse Da saneringsloven i 98 blev erstattet af en lov om by for ny else og boligforbedring var der ikke blot tale om en begrebs mæs sig fornyelse, men om et para dig me skift i den of fent ligt støttede byfornyelse. Den hidtidige centralstatslige styring af byfor ny elsen blev erstattet af en decentral procedure, hvor det i stedet blev op til den enkelte kommune at fastlægge byfornyelsens indhold og niveau. Den centrale prioritering af midlerne blev alene vare ta get gennem tildeling af årlige bevil lings rammer til kommunerne på grundlag af byfornyelsesbehov og byfornyelsesøn sker. Den anden store forandring var en øget beboerindflydelse på byfornyelsen, udtrykt gennem for ma liserede hørings- og indsigelsesperi o der i plan læg ningsprocessen. Med saneringens afløsning af byfornyelse blev der lagt op til en bredere vifte af aktiviteter. I en række kommuner gennemførtes forsøg med både procedure og med fornyelsens ind hold. Den hid tidige fokusering på beboelses ejendom me og deres nære friarealer blev gradvist udvidet, blandt andet gennem forsøg med om dan nelse af ubenyt te de erhvervsbygninger og gennem en større ind dra gelse af byrummet. Den nye decentrale byfornyelsesmodel blev led saget af en kraftig forøgelse af byfornyel ses mid ler ne. Forøgelsen var først og fremmest et forsøg på at imødegå faldende aktivitet og beskæf tigelse i byggesektoren, men afspejlede også den stigende spredning i interessen for byfor nyelse. Mens der i 980 var 6 kommuner, som søgte andel i de stats lige byfornyelsesmidler, var det tilsva rende tal i 990 steget til mere end 00 kommuner. Byfornyelsesloven fra 98 har været ramme om nogle af de mest omfattende byinvesteringer i Danmark og havde sin kulmination i afslutningen af den store karreorienterede byfornyelse på Indre Vesterbro i København i slutningen af 990 erne. Byfornyelsesatlas dk

15 Byfornyelse i 980 erne indre nørrebro, københavn Byfornyelsen i 970 erne og starten af 980 erne var mange steder fysisk omfattende med nedrivninger, gadegennembrud og nye boligbyggerier i centralt beliggende bykvarterer. Særlig konfliktfuld var fornyelsen i København, hvor de mest omfattende forandringer fandt sted på Indre Nørrebro. Spredt byfornyelse Trods forøgede midler var der igennem 980 erne og starten af 990 erne et stadigt stigende pres på den stats lige investeringsramme med kommunale ram meønsker svarende til mere end det dobbelte af den samlede ramme. Effektivi sering og priorite ring blev derfor centrale begreber i byfor ny elsen, både på det lovgivningsmæssige plan og i det praktiske arbejde i de enkel te kommu ner. Den skærpede opmærksomhed omkring byfor ny elsesmidlernes prioritering resulterede i nye plan lægningsredskaber og metoder. På baggrund af forsøgsprojekter i blandt andet Nyborg, Randers og Skive blev den hidtidige metode med byfornyelse kar re for karre suppleret med en metode, hvor den sam le de investering blev fordelt i en punktvis ind sats overfor de dårligste boliger i hele bymidten. Er farin gerne med den spredte byfornyelse var gode, og strategien blev hurtigt en udbredt model især i de små og mel lemstore købstæder. I det hele taget var der i perio den en generel åbenhed overfor nye me to der, som pegede i retning af mere nuance rede ram mer for planlægningen af byfornyelse. I mange kommuner var hverken kommuneplan eller byfornyelsesplaner tilstrækkelige redskaber til at sikre en overordnet priori tering af byfornyelses indsatsen. Dette blev i stedet varetaget gennem særlige temaplaner, som sammenfattede byforny elses problematikken på tværs af de traditionelle sek torområder. Temaplanerne indeholdt en detalje ret kortlægning af behovene og gav kommunerne mulighed for dels at prioritere midlerne, dels at ska be sam menhæng mellem byfornyelse og øvrige ini ti ativer i byen. De kommunale temaplaner kan ses som et vig tigt skridt i retning af den helhedsorienterede byfor nyelse, der senere blev et formaliseret element i byfor nyel seslovgivningen. Byøkologi Med Rio topmødet i 99 kom klodens økolo giske tilstand for alvor på dagsordenen. Målsætningerne om en mere bæredygtig klode satte sit præg på en række områder i samfundet, herunder ikke mindst det byggede miljø i byerne og byernes energi- og res sour ce forbrug. På byfornyelsesområdet gennemførtes i første halvdel af 990 erne en række byøkologiske forsøg bå ret frem af idealistiske ildsjæle og støttet af for søgs midler. Det daværende Bolig mini sterium fulgte i 99 op på de første forsøg og ud send te en introduktion

16 Byfornyelse i 990 erne louisegadekvarteret, aalborg Fra midten af 980 erne blev bevarende fornyelse og beboerinddragelse centrale nøgleord i en fortsat overvejende karreorienteret byfornyelse. I 990 erne kom der fokus på byrum og bæredygtige løsninger som her i Louisegade kvarteret i Aalborg, der blev fornyet som et nationalt byøkologisk demonstrationsprojekt. byøko logisk hand lings plan med særlig fokus på byfornyelsen. Mi nisteriet an vend te derud over stør ste parten af sine forsøgs midler i perioden til at understøtte og videre udvikle den byøkologiske tankegang. Erfaringerne fra de mange forsøg blev siden indarbejdet i lovgivningen og gradvist omsat til almindelig byfornyelsesstandard. Affalds sortering og individuel forbrugsmåling blev til almin de lige lov krav og det blev fx muligt at opnå offentlig by fornyelses støtte til opførelse af glas på bygninger med passiv solvarme eller til installation af regnvands anlæg. De mange forsøgsprojekter og den generelle satsning på byøkologi gjorde, at økolo gisk tankegang ved indgangen til det. århundrede var blevet en velintegreret del af byfornyelsen. regeringens byudvalg I løbet af 990 erne opstod en erkendelse af, at pro ble merne i nogle byområder ikke kunne afhjælpes af den traditionelle fysisk orienterede byfornyelse. Opmærksomheden var især rettet mod nedslidte bydele i de større byers yderområder. Den tiltagende sociale opsplitning af byen med en koncentration af ressourcesvage grupper i bestemte bydele havde nu så negative konse kven ser, at en indsats var nødvendig. På den baggrund nedsatte regeringen i 99 et Byudvalg, som skulle finde nye redskaber til en mere sammenhængende indsats overfor levevilkårene i disse udsatte byområder. Redskaberne til fornyelse blev afprøvet i otte modelområder: Bispebjerg kvarteret og Holmbladsgade kvarteret i København, Eskebjerggård i Måløv, Vapnagård i Helsingør, Hømarken i Svendborg, Høje Kolstrup i Aabenraa, Stengårdsvej i Esbjerg samt Aarhus Syd. Byudvalget pegede i sine anbefalinger på nødvendigheden af, at en række for skel lige myndigheder og orga nisationer gik sam men i en tværgående bolig social indsats. Dette ar bej de blev senere blandt andet fulgt op gennem op ret telse af By- og Boligministeriets såkaldte Bypul je, hvor kommuner, beboere og interesseorganisa tioner kunne få støtte til lokale, bæredygtige samarbejds projekter om byudvikling samt i projektet Byer for alle, som blev introduceret i starten af 000 erne. de første Kvarterløft Erfaringerne med det boligsociale arbejde viste hurtigt, at heller ikke den sociale indsats kunne stå alene og be gre bet kvarterløft blev introduceret som en ny strategi i byfornyelsen. Byfornyelse som kvarterløft var karakteriseret ved tre nøgleord: Byfornyelsesatlas dk

17 dansk byfornyelse helhedstænkning, borgerinddragelse og partnerskaber og adskilte sig primært fra den hidtidige byfornyelse gennem en langt mere tværgående indsats, hvor mange forskellige kræfter understøtter hinanden. Som pilotprojekt for kvarterløftstrategien blev ud peget et større byom råde kaldet Femkanten i Kø ben havns Nordvest kvarter, karakteriseret ved solidt byggeri med man ge arkitektoniske kvaliteter, men med en overrepræsentation af res sourcesvage beboergrupper. Resultaterne i pilotpro jek tet var gode, og pro jektet blev i 997 fulgt op med udpeg ning af seks kvarterløft projekter i henholdsvis Holm blads gade kvarteret og Kgs. Eng have kvarteret i København, Avedøre Sta tions by i Hvidovre, Syd vest kvarteret i Kolding, Tøj hus have kvarteret i Ran ders og Aalborg Øst i Aalborg. Afslutningen af projekterne har strakt sig et stykke ind i 000 erne og flere af projekterne indgår således også i dette atlas. Der blev senere i 00 udpeget yderligere fem kvarterløftområder i Nørrebro Park kvarteret og Nordvest kvarteret i København, Brøndby Strand i Brøndby, Vestbyen i Horsens samt Vollsmose i Odense. Alle disse projekter indgår i atlasset. Kvarterløftstrategien udgjorde med sin markante fokus på proces- og borgerinddragelse, lokale og finansielle partnerskaber samt koordinerede samarbejder mellem forskellige involverede kommunale forvaltninger en afgørende ny tænk ning i byfornyelsen. De første kvarterløft havde i forhold til den efterfølgende generation en fortsat stærk fysisk dimension, hvor en betydelig del af økonomien blev anvendt til bygningsrenovering og friarealforbedring samt byøkologiske initiativer. I de senere kvarterløft har det procesorienterede fyldt stadig mere med opbygning af sociale netværk, fokus på integration og kulturaktiviteter samt fremme af lokal beskæftigelse. Flere steder er opført eller indrettet nye kvarterhuse, der har fungeret som ramme om sekretariat og aktiviteter. Samlet set har de gennemførte kvarterløft spillet en betydelig rolle for omdannelsen af udsatte danske byområder og i realiseringen af en sammenhængende bypo li tisk indsats. Helhedsorienteret byfornyelse Den offentligt støttede byfornyelse udvidede efter byfor nyelseslovens indførelse i 98 løbende sit virkefelt. Mange kommuner begyndte samtidig fra slutningen af 980 erne at gennemføre bymidtefornyelse med andre former for finan siering end de stats lige byfornyelsesmidler fx kommunale anlægs udgif ter til by rums forny el se eller boligselskabers investeringer i nybyggeri. Boligministeriet gennemførte midt i 990 erne forsøg med helhedsorienteret byfornyelse i byerne Sønderborg, Nykøbing F og Fredericia. Forsøgene var vellykkede og fra 998 blev begrebet helhedsorienteret byfor nyel se en integreret del af lovgivningen. Justeringen af byfor ny el ses loven formaliserede dermed delvis det udvik lingsforløb, som mange byer havde været igen nem op gennem 980erne og 990 erne. Med indførelsen af helheds orienteret byfor ny else i lovgivningen fik kommu nerne mulighed for at opnå statslig støtte til akti vi teter på andre om råder end det fysiske. Midlerne til helheds orienteret byfornyelse udgjorde i de før ste år knap 0% af den samlede statslige byfornyel ses ramme og blev tildelt efter mini steriets stillingtagen til sam lede pro gram mer for de enkelte byfornyelses områ der. Selv om mid lerne til det enkelte byområde var be græn se de, har helhedsorienteret byfornyelse siden intro duk tionen været anvendt i en lang række både små og store byer. Intentionerne om en mere helhedsorienteret by for nyelse kom samtidig med, at den samlede in ve ste rings ramme for offentligt støttet byfor nyel se blev reduceret for første gang siden 969. Med en over ophedet byggesektor og et generelt behov for op bremsning i samfundsøkonomien blev der sat yder ligere fokus på det kvalitative aspekt i byfor ny elsen på muligheden for at opnå endnu mere by for ny el se for færre penge. Projekt Renovering Under overskriften Projekt Renovering iværksatte Boligministeriet i 99 det hidtil mest omfat tende forsøgs- og udviklingsprojekt for byfornyel sen i Danmark. Med det mål at frem me kvalitet, produk tivitet, res sour cebevidsthed samt eksport- og konkur rence evne i den danske byggebranche blev der over en -årig periode gennemført omkring 0 projekter over hele landet. Projekterne spændte lige fra meget spe ci fik ke projek ter som Indbygning af præ fabrike rede bade kabiner til bredere projekter som Reno ve ring af parcelhuse eller Analyse af renoverings mar ke det i Tyskland. Erfaringerne fra udviklingsprojektet blev ved afslutningen op sam let i hovedtemaer produkt ud vikling, proces udvikling/informationstekno logi, økologi og internationa lise ring og blev formidlet gen nem både konfe ren cer og en lang række publi katio ner. Selv om kun et begrænset antal af de man ge delprojekter umiddelbart kunne omsættes i højere effektivitet, lagde projektet uden tvivl vig tige spor for den efterfølgende byfornyelse. Bypolitik Der har til alle tider været ført bypolitik i Danmark. Når markedskræfternes fremfærd i byen ikke har været fore nelige med overordnede sociale og poli tiske målsætninger, har det offentlige altid søgt at gribe ind med reguleringer. Det nye i 990 erne var, at bypolitikken dels blev til en erklæret hensigt, dels blev formuleret i en form, der kunne og skulle debat teres. I 999 udsendte regeringen således en bypo li tisk per spektiv- og handlingsplan med titlen Frem tidens by. Handlingsplanen definerede bypolitik som en helhedsorienteret politik, der retter sig mod en konkret by eller et konkret byområde, og som med udgangspunkt i byens fysiske rum tager fat om alle de forhold, der betinger levevilkårene i byen. I handlingsplanen blev der lagt op til en øget samordning af de mange initiativer i byernes forny else blandt andet i form af tværsekto rielle samarbejder og anvendelse af partnerskaber og der blev udpeget fem konkrete indsatsområder med fokus på gunstige erhvervsbetingelser, øget demokrati og medindflydelse, boligsocial indsats, byens fysiske og rumlige indretning samt bypolitikkens grundlag og organisering. Byfornyelsen i Danmark var ved indgangen til 000 erne således karakteriseret ved tre overordnede træk: en afrunding af mange store traditionelle byfornyelsesprojekter som fx byfornyelsen på Vesterbro i København, en satsning på en mere helhedsorienteret tilgang samt en ny bypolitisk orientering som i praksis først og fremmest kom til udtryk i de nye kvarterløftstrategier. introduktion

18 dansk byfornyelse byomdannelse i 000 erne Fra midten af 990 erne og godt et tiår frem var samfundsudviklingen i Danmark præget af vækst. Udvikling af ny by kom igen på dagsordenen og nye bolig- og byområder begyndte at skyde op stort set overalt i det danske bysystem. I Københavnsområdet blev der sat fart i realiseringen af Ørestadsprojektet og i havneomdannelsen i specielt Sydhavnen og planlægning af andre store byomdannelsesprojekter som Carlsberggrunden og Nordhavnen blev påbegyndt. På samme måde udviklede en række af de øvrige større byer i deres skala projekter for ny byudvikling i forstæderne eller i tidligere erhvervs- eller havneområder. Udviklingen var med til yderligere at fjerne opmærksomheden fra den klassiske boligog karreorienterede byfornyelse i byernes ældre kvarterer, hvor en række store samlede byfornyelsesprojekter sidst i 990 erne var under afslutning. Det gjaldt fx områder som Vesterbro i København, Svømmehalskvarteret i Frederiksberg, Frederiksbjerg i Aarhus og Danmarksgade kvarteret i Aalborg. Ved indgangen til 000 erne havde den ressourcemæssigt tunge byfornyelsesindsats i Danmark således skiftet karakter og de største kræfter blev nu anvendt i form af brede kvarterløft eller andre sammenhængende indsatser i de mest udsatte byområder. strategisk omlægning af byfornyelsen Et regeringsskifte i 00 indebar en større strategisk omlægning af den danske byfornyelsesindsats. Efter at have haft sit eget ressortområde siden 97 blev politikken for vore fysiske omgivelser boliger, byer, arkitektur mv nu opdelt i selvstændige politikområder og fordelt på flere ministerier. For byfornyelsesområdet betød det fx, at nogle sagsområder blev placeret under erhvervs- og økonomiministeriet, andre under socialministeriet og igen andre under et nyoprettet ministerium for indvandrere, flygtninge og integration. Arbejdet med at formulere de overordnede bypolitiske rammer blev overflyttet til Miljøministeriet som en del af landsplanarbejdet, og i praksis blev det bypolitiske felt i vid udstrækning flyttet fra central statslig styring til decentral kommunal praksis. Den traditionelle byfornyelse blev i starten af 000 erne ikke længere betragtet som et centralt samlet politikfelt operationen med at øge boligstandarden og kvaliteten af de bolignære omgivelser i Danmark blev i vid udstrækning betragtet som gennemført. Den politiske opmærksomhed blev i stedet flyttet til en række mere specifikke problemfelter, som dermed krævede løsninger i specifikke sammenhænge kvarterløftindsatsen blev fx en del af et nyt ministerium for integration, byggeskadeproblematikken kom under økonomi- og erhvervsministeriet osv. Den organisatoriske omlægning af byfornyelsen blev fulgt op af en modsvarende økonomisk omlægning. En til da stort set støt stigende kurve i udviklingen i de statslige byfornyelsesrammer blev brudt, og den direkte statslige finansiering reduceret betydeligt. Strategisk blev der i stedet satset på mere sammensatte finansieringsmodeller, som skulle tilskynde til en endnu større privat finansieret andel af byfornyelsen enten direkte gennem bygningsejerne og beboerne eller i form af fx partnerskaber mellem offentlige og private aktører. bygningsfornyelse og friarealforbedring Revisionen af byfornyelsesloven i 00 formaliserede den strategiske omlægning, og begrebet byfornyelse blev nu opdelt i to hovedindsatsområder: bygningsfornyelse og områdefornyelse, som siden har delt den samlede investeringsramme. Den indsats, som til da havde været byfornyelsens kerneområde den bolig- og bygningsorienterede indsats fik nu betegnelsen bygningsfornyelse med en begrænset økonomisk ramme, der ligesom tidligere byfornyelsesrammer blev fordelt mellem de enkelte kommuner i forhold til en stort set automatisk behovsopgørelse. Lovgivningen lagde op til, at midlerne til bygningsfornyelse for at opnå synenergieffekt blev særligt prioriteret i byområder med gennemførelse af områdefornyelse en kombination som da også er udnyttet i stor udstrækning af kommunerne. Den nye byfornyelseslovgivning indeholdt ved siden af bygningsfornyelsen fortsat muligheden for indretning af fælles friarealer. Denne mulighed er overvejende udnyttet i de største byer og først og fremmest i København, hvor kommunens Grønne Gårde efter indkomne ønsker fra beboere rundt i bydelene står for anlæg og finansiering af 0- fælles friarealer årligt. områdefornyelse En væsentlig del af dansk byfornyelse har siden 00 haft form af såkaldt områdefornyelse. Begrebet tydeliggjorde den bevægelse, der var sket fra det bolig- og bygningsorienterede til det helheds- og byorienterede, og blev introduceret med et samtidigt signal om, at nye typer af byområder nyere byområder, mindre bysamfund nu ville blive prioriteret højere i byfornyelsen. Områdefornyelsen planlægges og gennemføres lokalt i kommunerne, altid i snævert samarbejde med borgere eller beboere og mange gange på direkte initiativ fra lokale kræfter. Støtten til områdefornyelse bliver fuldstændig som tidligere lovgivnings byfornyelse eller helhedsorienteret byfornyelse tildelt centralt af ministeriet efter en konkret vurdering af indkomne kommunale ønsker samt udarbejdede programmer for fornyelsen. Områdefornyelsen har fokus på fire typer af byområder: nedslidte byområder i mindre byer, nedslidte byområder i større byer, nyere boligområder med sociale problemer samt ældre erhvervs- og havneområder. De fire byområder er her nævnt i ministeriets prioriteringsrækkefølge, som understreger en tydelig tendens i 000 erne i forhold til tidligere byfornyelse, nemlig en forskydning af byfornyelsesindsatsen fra de større til de mindre byer. De største beløb anvendes fortsat i de største byer, men af antallet af støttetilsagn, som er givet i til områdefornyelse i årene 00-0 er ca. halvdelen givet til mindre byer under købstadsniveau. Den øgede opmærksomhed på de mindste byers problemer er især tydeliggjort i de allerseneste år med initiativer som en indsatspulje for udkantsområderne og øremærkning af særlige byfornyelsesmidler til de mindste byer. Områdefornyelsen har fokus på helheden og har derfor også meget brede lovgivningsmæssige rammer for den støttede indsats. I lovgivningen er dog formuleret fire hovedindsatsområder for den statslige medfinansiering: planlægning og borgerinddragelse, fornyelse af byrum, kulturelle og sociale foranstaltninger (herunder aktivitetshuse) samt trafikforbedring. 6 Byfornyelsesatlas dk

19 dansk byfornyelse borgerinddragelse i nye former Borgerinddragelse er et vilkår for støtte og en forudsætning for en vellykket fornyelsesproces og har i flere årtier været en helt central og naturlig del af byfornyelsen. Inddragelse af brugere og lokale aktører sikrer, at forandringer kan slå rod og blive andet end et midlertidige projektfænomener. Der er i hovedparten af fornyelsesprojekterne brugt betydelige kræfter og en stor del af de økonomiske ressourcer på procesarbejde, netværksdannelse og forskellige forankringsstrategier. Formen på inddragelsen har naturligt ændret sig gennem årene og også i 000 erne har en række nye metoder og redskaber set dagens lys. Byfornyelsesområdernes meget forskellige karakter har gjort, at proces og borgerinddragelse har haft meget forskelligt omfang, men også inden for nogenlunde ensartede byområder er set store forskelle i angrebsvinklerne. I stort set alle fornyelsesprojekter er større fællesmøder suppleret af tematiske arbejdsgrupper, i mange tilfælde i form af såkaldte fremtidsværksteder eller forskellige andre procesredskaber som fx den amerikansk inspirerede ABCD-metode. Udgangspunktet har især i socialt udsatte byområder ofte været en såkaldt ressourcebaseret tilgang, hvor der i højere grad er fokuseret på muligheder end på problemer. Tilgangen har været at tage udgangspunkt i områdernes og beboernes egne ressourcer. Med initiativer som fx forandringsagenter og kulturbærere (Nørremarken i Vejle) eller arkitekturworkshops og teaterkaravaner (Ved Tåstrupgård i Ttaastrup) blev der introduceret nye metoder i borgerinddragelsen, som måske bedre er i stand til at nå grupper, det ellers kan være svært at nå. Det var samtidig initiativer, som ikke bare førte frem mod noget andet, men som har givet selvstændige resultater i form af nye kompetencer og nyt selvværd. Borgernes engagement har meget naturligt været særligt stort i de mindste bysamfund, hvor de sociale netværk er stærke og lokale ildsjæle ofte er helt bærende kræfter i fornyelsen. Aktivitetsniveauet i de mindste byer kan illustreres af, at når der i en by som Linå med ca. 0 voksne borgere kommer 60 personer til et borgermøde, så svarer det til, at der i et område som Frederiksbjerg Øst i Århus skulle møde cirka.000 personer op til borgermøde. byens offentlige rum Fornyelsen af byens offentlige rum er de sidste årtier kommet til at spille en stadig større rolle i byfornyelsen og i en række byudviklingsprojekter. Det gode byliv defineres ikke længere bare af livet i og omkring boligen, men i høj grad også af livet ude i byen, i det store offentlige fællesskab på gader og pladser. Den øgede fokus på byrum aflæses tydeligt i antallet af gennemførte projekter. Der indrettes hvert eneste år et større antal nye byrum i Danmark i stort set alle typer af byer og størrelser af byområder. Hvor velindrettede byrum for ikke så mange år siden var forbeholdt de tætte centrale byområder og det mere kommercielle bymiljø, er det nu et langt bredere tilbud i bybilledet i landsbyen, i brokvarteret, i den nye bydel ved vandet, i det almene boligområde og i mange andre bydele. I 000 erne har langt de fleste programmer for helhedsorienteret byfornyelse eller områdefornyelse således haft byrumsfornyelse som det absolut væsentligste delelement mange steder er byfornyelse nærmest blevet til byrumsfornyelse. Indretningen af nye byrum har typisk følgende mål: For det første at gøre et byområde smukkere og skabe fysisk sammenhæng i mere eller mindre usammenhængende bymiljøer. For det andet at skabe rum for byliv, socialt liv og forskellige former for udendørs aktiviteter. For det tredie at synliggøre en fornyelses- eller udviklingsproces og derved bidrage til en afsmittende effekt, der rækker udover investeringen i selve byrummet. Hvor fornyelsen af byrum tidligere ofte udgjorde afrundingen af en fornyelse har strategien i 000 erne typisk været den modsatte, hvor investeringer i nye byrum er gået foran en efterfølgende bredere fornyelse. Eksempler på det kan fx ses i projekterne i Højer bymidte, Måløv bymidte og Odense Havn. Byrumsfornyelsen er generelt gennemført i et meget højt kvalitetsniveau også helt ned i detaljen. Større brugsglæde, længere levetid og mindre hærværk er blevet gode argumenter, som har fortrængt de mest tarvelige løsninger, når der skal vælges nye belægninger eller nyt inventar. Med samme indfaldsvinkel er det ofte også blevet prioriteret at finde økonomi og rum til kunsten i byen. Hvert byområde har efterhånden sit kunstværk i det offentlige rum. Et særligt tema i 000 ernes byrumsfornyelse har været etablering af rammer for aktivitet og bevægelse. Inspireret af en øget fokus på sundhed og motion er indrettet stribevis af aktivitetsredskaber, parkour- og skateranlæg med særlig appel til børn og unge. Et andet tema, som er dyrket i 000 erne, er belysning, hvor den rent funktionelle belysning er blevet suppleret af lys som oplevelse. Interessante eksempler på anvendelse af kunstlys kan fx ses i Esbjerg bymidte, hvor man var tidligt ude med en sammenhængende belysningsstrategi, samt i Nørresundby i Aalborg og Nordvest kvarteret i København, hvor der begge steder er eksperimenteret med lys i form af farver og oplevelser. Stort set alle eksempler i dette atlas har byrumsfornyelse som et delelement. Blandt stribevis af spændende og vellykkede projekter kan måske fremhæves Fredericia, Odense og Thisted bymidter for deres sammenhængende byrumsstrategier i den store skala med nye byrum fra centrum til vand, Sandvig by på Bornholm for inddragelsen af det landskabelige samt Sjællandsgade og Mimersgade kvartererne i København, som begge indeholder flere dynamiske og spektulære byrum. social og kulturelle initiativer Byfornyelsens andet hovedområde i 000 erne har været den socialt og kulturelt orienterede indsats. Indsatsen har forenklet været karakteriseret ved to principielt forskellige former: den direkte sociale indsats i form af væresteder, arrangementer og rammer om frivilligt arbejde samt den mere indirekte social indsats, der ligger i hele procesforløbet og netværksdannelsen i forbindelse med byfornyelsen. En stor del af byfornyelsesressourcerne er i 000 erne brugt i byområder med ret tunge sociale problemer: fattigdom, misbrugere, psykisk syge, ensomme og i det hele taget mennesker i udkanten af det almindelige sociale fællesskab. Disse udfordringer findes typisk i de større byers mindst attraktive kvarterer og i nyere byområder med en stor andel af almene boliger med kommunal anvisningsret. Men tunge sociale problemer kan bestemt også omend i mindre skala findes i mindre bysamfund, hvor problemer med misbrug eller kriminalitet kan præge en lille by relativt lige så meget. En del fornyelsesprojekter har arbejdet direkte med sociale væresteder og andre fysiske rammer, som kan gøre hverdagen bedre for mennesker med særlige behov for støtte og fælleskab. Sådanne væresteder er ofte etableret i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger og måske frivillige organisationer som fx Kirkens Korshær. Værestederne er i flere tilfælde indrettet i sammenhæng med bredere kultur- eller aktivitetshuse. Eksempler på sociale væresteder ses fx i Arden og Fredericia eller i Pakhuset i Odder, hvor udviklingshæmmede driver en cafe i et lille velfungerende kulturhus ved stationen. Kulturelle aktiviteter er i mange projekter brugt som katalysator for netværksdannelse og integration mellem forskellige grupper af borgere. Aktiviteterne kan have introduktion 7

20 områdefornyelse i de mindre byer ørsted, norddjurs Gennem 000 erne er byfornyelsen i stigende grad rykket ud i de mindre bysamfund. Med stærkt lokalt engagement og finansielle partnerskaber indrettes mindre aktivitetshuse og der laves byforskønnelse i form af nye bytorve og gadefornyelse som fx her i Ørsted på Norddjurs. lejlighedsvis karakter eller være knyttet til egentlige kulturhuse, ofte opført som led i byfornyelsen. To markante eksempler med kulturen i centrum er fornyelsen ved Tåstrupgård i Taastrup, hvor et ombygget teater har spillet en central rolle i fornyelsesprocessen samt Øresundsvej kvarteret i København, som har haft kulturog især musikliv som omdrejningspunkt for opbygningen af en ny identitet. En tredje problemstilling, som blev aktualiseret i løbet af 000 erne, er integrationen af danskere med anden etnisk baggrund, især i byområder domineret af almene boliger. Der er i både områdefornyelsen og ikke mindst i den såkaldt særlige byfornyelsesindsats gennemført en række initiativer til styrkelse af integrationen, de fleste af procesorienteret karakter med selve byfornyelsesforløbet eller fx idrætsaktiviteter som ramme for kulturel integration. Flere steder er der også arbejdet med fysiske rammer for integration, som det fx ses i et nyt læringscenter i Vollsmose i Odense eller et projekt som Verdens haver i Hømarken ved Svendborg. huse til fællesskabet Nogle af de investeringer, som måske har flyttet mest i 000 ernes byfornyelse, er opførelsen eller indretningen af aktivitets- og kulturhuse. Det blev med indførelsen af helhedsorienteret byfornyelse i 998 muligt at støtte sådanne huse, som mange steder har været helt afgørende omdrejningspunkter i en bredere byfornyelsesindsats. Kultur- og aktivitetshusene står som et levende katalog over det i bedste forstand brogede danske forenings- og kulturliv og i husene ses alle former for aktiviteter: væresteder, undervisning, teater, musik, udstillinger, mødeaktiviteter, foredrag, idræt, film, fester, fællesspisning osv. Aktiviteterne kan have en mere eller mindre formel karakter, dog er det et lovbestemt vilkår, at der skal være tale om ikke-kommercielle aktiviteter med fri og åben adgang for alle. Der er i løbet af 000 erne skabt en lang række af sådanne kultur- eller aktivitetshuse, indrettet i mange forskellige udgaver med yderpunkterne i på den ene side det helt simple forsamlingshus og på den anden side det store multifunktionelle kulturhus. De helt små kultur- eller medborgerhuse er typisk indrettet i mindre bysamfund, hvor der ikke er befolkningsunderlag til et større aktivitetsudbud det ses fx i Jerslev, i Nørager og i Præstø, hvor der med relativt beskedne investeringer er skabt nutidige udgaver af det traditionelle forsamlingshus. Meget enkle kulturhuse kan dog også ses i de større byer, som fx i Rosenbækhuset i Odense eller i nyere byområder som fx Holtbjerg i Herning, Skovparken i Kolding eller Sydbyen i Næstved. 8 Byfornyelsesatlas dk

Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling

Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling b y f o r n y e l s e Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Publikationen er udgivet af: Velfærdsministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter.

Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter. Kvarterløft er en langvarig proces nogle ejendomme er færdigistandsat, mens andre stadig er undervejs. Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter. kvarterløftprojekter.doc

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE...

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere