byfornyelses atlas dk2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byfornyelses atlas dk2"

Transkript

1 byfornyelses atlas dk

2 08 Byfornyelsesatlas dk

3 byfornyelsesatlas dk

4 Byfornyelsesatlas dk

5 byfornyelsesatlas dk

6 Byfornyelsesatlas dk Udgivelse: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Medvirken ved eksempeludarbejdelse: Arkitekturformidling.dk / Birgitte Kleis Luftfoto: Dragør Luftfoto, Aalborg luftfoto og Jens V. Nielsen Øvrige fotos, hvor intet andet nævnt: Jens V. Nielsen Produktion: Rosendahls Oplag:.00 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Bogen kan bestilles hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 0 Byfornyelsesatlas dk

7 for By, Bolig fter år 000., og beskriver orte tekster. gav et overblik fatter nu re byområder roblemer og ser i Danmark. er for mennet opnå ikke t skabe gode rne såvel som M I N I S T E R I E T byfornyelsesatlas dk forord BYFORNYELSESATLAS DK BYFORNYELSES ATLAS DK byfornyelsesatlas dk Med Byfornyelsesatlas DK præsenterer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter et overblik over dansk byfornyelse primært i perioden efter år 000. Atlasset indeholder indledningsvis en kort introduktion til byfornyelsen og dens historik og beskriver derefter er et antal udvalgte byområder gennem oversigtlige luftfotos og korte tekster. nye veje i byfornyelsen Det overordnede formål med byfornyelse er at skabe i bred forstand gode rammer for menneskers dagligdag. Der er gennem mange års byfornyelse gjort en stor indsats for at opnå ikke mindst bedre fysiske rammer, og i 0 fik byerne og boligerne igen deres eget ministerium, hvor byfornyelsen har en central placering som instrument til at skabe forbedringer. Der skal i de kommende år arbejdes videre med at skabe gode boligforhold, gode omgivelser og gode rammer for fælleskaber for danskerne i byerne såvel som i landdistrikterne. Det er ministeriets håb, at atlasset kan være et nyttigt bidrag til dette Byfornyelses atlas DK arbejde og være til inspiration for alle, som beskæftiger sig med byfornyelse. byfornyelsesatlas dk Atlasset ligger i naturlig forlængelse af Byfornyelses atlas dk, som det daværende By- og Boligministerium udgav i 00. Det oprindelige atlas beskrev de første generationer af byfornyelse i Danmark fra 980 til 000 og præsenterede 00 udvalgte byfornyelsesområder rundt i hele landet. Hovedvægten lå på den karre orienterede fornyelse i de større danske byer, men atlasset viste samtidig også de første resultater af den bredere og mere helhedsorienterede tilgang, som B Y & B O L I G for alvor slog igennem fra midten af 990 erne. fokus på udsatte byområder Vi bruger fortsat termen byfornyelse, men begrebet omfatter nu mange slags by og mange forskellige typer af byområder. To typer af byområder springer på hver sin måde særligt i øjnene i de senere års indsats. Den ene type er de nyere byområder fra 960 erne og 970 erne med mange almene boliger og sammensatte sociale problemer. Her er der både gennem fysiske og boligsociale helhedsplaner og gennem anden form for støtte (kvarterløft, områdefornyelse, særlig byfornyelsesindsats) gennemført omfattende fornyelsesprojekter, og flere er under gennemførelse eller forberedelse. Den anden type er de mange mindre bysamfund, som trues af de generelle urbaniseringstendenser i Danmark ikke mindst, hvis de ligger i landets yderområder. En stigende del af byfornyelsesressourcerne er blevet kanaliseret til netop disse byområder og har i mange mindre byer været med til at gøre en forskel. 88 udvalgte byområder Byfornyelsesatlasset illustrerer den nyere byfornyelse i Danmark gennem en beskrivelse af 88 udvalgte byområder. De valgte byområder repræsenterer et udpluk blandt rigtig mange spændende danske byfornyelsesresultater andre byområder kunne lige så godt være valgt ud. Områderne er valgt, så de både repræsenterer forskellige typer af byområder og forskellige dele af Danmark. Atlasset viser som udgangspunkt byområder, som er fornyet gennem en statslig støtteordning. Det betyder ikke, at beskrivelsen af de udvalgte byområder er afgrænset til selve den offentlige fornyelsesindsats en meget vigtig del af atlasset er netop at beskrive helheden den sammenhængende indsats, der har karakteriseret dansk byfornyelse især efter år 000 og som også vil karakterisere byfornyelsen fremover. ministeriet for by, bolig og landdistrikter

8 6 Byfornyelsesatlas dk Sandvig læsø frederikshavn hirtshals jerslev arden nørager løgstør roslev thisted thyborøn vestervig struer skive viborg kjellerup linå ikast brande kibæk lem ølgod esbjerg jelling vejle fredericia middelfart kolding vejen christiansfeld toftlund haderslev aabenraa højer glamsbjerg assens odense svendborg rudkøbing lohals slagelse korsør holbæk næstved stokkemarke præstø helsingør kokkedal måløv taastrup københavn frederiksberg avedøre brøndby ishøj albertslund ballerup nykøbing f gedser horsens herning randers rønde aarhus odder aalborg fjerritslev Gudhjem

9 byfornyelsesatlas dk indhold forord Oversigtskort introduktion Dansk byfornyelse overblik Dansk byfornyelse Dansk byfornyelse danske byfornyelsesområder Albertslund Albertslund Syd Arden Arden bymidte Assens Sukkerfabrikken Avedøre Avedøre stationsby Ballerup Vængerne Brande Brande bymidte Brøndby Brøndby Strand Christiansfeld Christiansfeld bymidte Esbjerg Esbjerg bymidte Fjerritslev Fjerritslev bymidte Fredericia Fredericia bymidte Frederiksberg Svømmehals kvarteret Frederiksberg Lindevangs kvarteret Frederikshavn Frederikshavn bymidte Gedser Gedser bymidte Glamsbjerg Glamsbjerg bymidte Gudhjem Gudhjem bymidte Haderslev Gammel Haderslev Helsingør Vapnagård Herning Holtbjerg Hirtshals Hirtshals bymidte Holbæk Holbæk havn Horsens Vestbyen Højer Højer bymidte Ikast Ikast bymidte Ishøj Ishøj Centrum Ishøj Vejleåparken Jelling Jelling bymidte Jerslev Jerslev by Kibæk Kibæk bymidte Kjellerup Kjellerup bymidte Kokkedal Egedalsvænge Kolding Skovparken Korsør Motalavej København Indre Vesterbro København Ydre Vesterbro København Sjællandsgade kvarteret København Nørrebro Park kvarteret København Mimersgade kvarteret København Haraldsgade kvarteret København Nordvest kvarteret København Tingbjerg København Holmbladsgade kvarteret København Øresundsvej kvarteret København Urbanplanen København Gyldenrisparken Lem Lem by Linå Linå by Lohals Lohals bymidte Læsø Byrum, Vesterå havn, Østerby havn Løgstør Løgstør bymidte Middelfart Middelfart bymidte Måløv Måløv bymidte Nykøbing F Slotsgade kvarteret Næstved Sydbyen Nørager Nørager by Odder Odder bymidte Odense Rosenbæk kvarteret Odense Odense Havn Odense Vollsmose Præstø Præstø bymidte Randers Østervold kvarteret Roslev Roslev by Rudkøbing Rudkøbing bymidte Rønde Rønde bymidte Sandvig Sandvig by Skive Skive bymidte Slagelse Slagelse bymidte Stokkemarke Stokkemarke by Struer Struer bymidte Svendborg Hømarken Thisted Thisted bymidte Thyborøn Thyborøn bymidte Toftlund Toftlund bymidte Taastrup Ved Tåstrupgård Vejen Vejen bymidte Vejle Vejle bymidte Vejle Nørremarken Vestervig Vestervig by Viborg Viborg bymidte Ølgod Ølgod bymidte Aabenraa Aabenraa bymidte Aabenraa Høje Kolstrup Aalborg Nørresundby bymidte Aalborg Skelager Aarhus Frederiksbjerg Aarhus Viby Syd Aarhus Gellerupparken oversigt Dansk byfornyelse oversigt over byfornyelsesområder 7

10 8 Byfornyelsesatlas dk

11 byfornyelsesatlas dk introduktion 9

12 dansk byfornyelse overblik Fornyelsen af byerne har gennem årene haft mange betegnelser. Det sammenfattende begreb byfornyelse, som i dette atlas primært anvendes om den offentligt støttede byfornyelse, dækker således over en række indsatsmuligheder og støtteordninger. tidligere byfornyelseslovgivning aftalt boligforbedring Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme særlig byfornyelsesindsats 00 Fornyelse af udsatte, primært nyere byområder. Støtte til fysiske og sociale initiativer, typisk i partnerskab med anden finansiering. sanering Fornyelse af nedslidte boligkarreer i de større byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme, indretning af fælles friarealer. byfornyelseslovgivning 0 byfornyelse Fornyelse af boligområder og boligkarreer i såvel større som mindre byer. Støtte til nedrivning af bygninger, istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme, indretning af fælles friarealer. boligforbedring Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme. privat byfornyelse Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboelsesejendomme. kvarterløft Fornyelse af byområder med særlige sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer, primært i de større byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, boligforbedring, byrumsfornyelse, trafik forbedring og miljøforbedring. BYGNINGSFORNYELSE Fornyelse af beboelsesejendomme. Støtte til istandsættelse og nedrivning samt indretning af fælles friarealer. områdefornyelse 00 Fornyelse af nedslidte byområder i større og mindre byer, nyere boligområder samt ældre havneområder. Støtte til proces og borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, byrumsfornyelse samt planlægning af erhvervs- og havne omdannelse. bygningsfornyelse 00 Fornyelse af bygninger i større såvel som mindre byer. Støtte til istandsættelse og modernisering af beboel ses ejendomme og til nedrivning. friarealforbedring 00 Fornyelse af bolignære friarealer i typisk større byer. Støtte til indretning af fælles friarealer for flere beboelsesejendomme. indsatspuljen 00 Fornyelse af mindre byer i udkantsområder. Støtte til opkøb og nedrivning af nedslidte ejendomme. pulje til landsbyfornyelse 0 Fornyelse af landsbyer med under.000 indbyggere. Støtte til opkøb af nedslidte ejendomme, nedrivning af ejendomme, istandsættelse af ejendomme. Pulje til indsats i Landsbyer og landdistrikter Fornyelse af mindre byer. Støtte til istandsættelse og nedrivning af boliger, forsøg og udvikling af metoder til at styrke udviklingen i mindre lokalsamfund. andre væsentlige støtteordninger helhedsorienteret byfornyelse Fornyelse af byområder, som ikke løftes af traditionel byfornyelse i såvel større som mindre byer. Støtte til borgerinddragelse, sociale og kulturelle aktiviteter, kultur- og aktivitetshuse, byrumsfornyelse, trafik forbedring og byøkologiske initiativer. regeringens byudvalg Fornyelse af otte udvalgte modelområder. Støtte til boligsociale aktiviteter, integration af flygtninge og indvandrere samt beskæftigelsesfremme. byer for alle Fornyelse af fem udvalgte byområder alle nyere byområder med særlige sociale udfordringer. Støtte til lokale velfærds- og beskæftigelsesinitiativer. 0 Byfornyelsesatlas dk

13 introduktion

14 dansk byfornyelse Historien om nyere dansk byfornyelse starter i mid ten af 970 erne. Her skete et afgørende skift i sam funds- og byudviklingen, som udstak nye ram mer for byernes fornyelse og for den offent ligt støttede byfornyelse. Århundreders mere eller min dre kontinuerlig byvækst var i årtierne forinden kulmineret i efterkrigstidens eksplosive byvækst med en tredobling af byarealet, en femdobling af bilparken og en fuldstændig fokusering på livet i de nye byområder frem for livet i byerne. Med energikrisen og den generelle økonomiske stagnation blev der sat en brat stopper for dette, sam funds udviklingen og nybyggeriet gik i stå, og fokus blev i stedet rettet mod de eksisterende byer. Fra midten af 970 erne blev den danske by flade i store træk lagt fast for en lang årrække ud i frem ti den. I de næste årtier handlede udviklingen af de dan ske byer om fornyelse, tilføjelse og forandring inden for den eksisterende ramme og byfornyelsen fik der med en helt anderledes central placering end tid li ge re. Nedrivning og nybyggeri Allerede i 969 havde staten med vedtagelsen af en ny sane ringslov taget initiativ til at sætte skub i den fornyelse af nedslidte bykvarterer, som havde ligget stille under højkonjunkturens byudvikling. Målet var i første række forbedringer i de tætte bykarreer i stor byernes bro kvarterer, som led under manglende lys og luft og som samtidig rummede en koncen tra tion af dårligt stil lede beboere. Et af redskaberne til en mere effektiv for ny else af byerne var oprettelsen af særlige sanerings selska ber, som på eget initiativ kunne udarbejde og gen nem føre saneringsplaner på et almennyttigt grund lag. Selskaberne, som senere fik be teg nelsen byfor ny el ses selskaber, spillede en cen tral rol le i den strategiske udvikling på byfornyel ses om rå det. Den dominerende fornyelsesmetode igennem 970 erne var de såkaldte totalsaneringer, hvor hele by karreer eller store dele heraf blev fjernet og er stattet med nyt boligbyggeri. I praksis blev ejen dommene eksproprierede og beboerne sagt op med tilbud om genhusning i andre bykvarterer, hvorefter bygnin gerne blev fjernet og erstattet af nybyg geri, typisk i form af almennyttige boliger. I begyndelsen af 970 erne blev stort set alle of fent li ge by fornyelsesmidler anvendt i København. Mindre end 0% af midlerne blev brugt i andre byer, typisk i byer med særlige bevaringsbehov som fx Helsingør, Haderslev og Ny borg, hvor man tidligt var inde på at gennemføre en anderledes form for fornyelsesindsats end i København. Bevarende byfornyelse Mod slutningen af 970 erne blev strategien med to tal saneringer i de centrale byområder mere og mere konfliktfuld, specielt i København. Nybyggeriet i forstæderne var gået i stå, og det blokerede bolig mar ked gav ikke længere mulighed for en social opstigning til bedre bykvar te rer for de beboere, som blev ramt af udtyndingen på bro kvartererne. In du striarbejds pladserne for svandt i hastigt tempo fra stor byernes centrale by de le, og beboerne på brokvar tererne blev således trængt på både beskæf tigelse og bolig situation. En stigende kritik af kommuner og sanerings sel skaber for en unuanceret og til tider hårdhændet fornyelsesstrategi førte til en gradvis omlægning af indsatsen i både København og nogle af de større købstæder. Der blev anlagt en mere kritisk vurdering af, hvornår det var nødvendigt at rive bygninger ned, og et begreb som gradvis sanering så dagens lys. Fornyelsen blev fortsat gennemført som sam lede indgreb i udvalgte bykarreer, men nu med stør re vægt på bygningsbevaring og friareal indretning end tidligere set. I takt med, at strategien bevægede sig væk fra total saneringer og hen mod en mere hensynsfuld og beva rende sanering, steg antallet af kommuner, der ville i gang med fornyelse. Støttemidlerne kom under pres, og fornyelsen foregik i et lavere tempo, hvor mange større projekter måtte gennemføres i etaper. Modstanden mod totalsaneringer blev led sa get af et stigende krav om beboerindflydelse og de mo kratisering af fornyelsesprocessen. Spe cielt i Kø ben havn sloges man bogstavelig talt om både by for nyel sens indhold og metoder. Modsætningerne kulmi ne rede i slaget om Byggeren i 98, og der var der med lagt op til en helt ny fornyel sesstrategi ved indgangen til 980 erne. Decentralisering og beboerindflydelse Da saneringsloven i 98 blev erstattet af en lov om by for ny else og boligforbedring var der ikke blot tale om en begrebs mæs sig fornyelse, men om et para dig me skift i den of fent ligt støttede byfornyelse. Den hidtidige centralstatslige styring af byfor ny elsen blev erstattet af en decentral procedure, hvor det i stedet blev op til den enkelte kommune at fastlægge byfornyelsens indhold og niveau. Den centrale prioritering af midlerne blev alene vare ta get gennem tildeling af årlige bevil lings rammer til kommunerne på grundlag af byfornyelsesbehov og byfornyelsesøn sker. Den anden store forandring var en øget beboerindflydelse på byfornyelsen, udtrykt gennem for ma liserede hørings- og indsigelsesperi o der i plan læg ningsprocessen. Med saneringens afløsning af byfornyelse blev der lagt op til en bredere vifte af aktiviteter. I en række kommuner gennemførtes forsøg med både procedure og med fornyelsens ind hold. Den hid tidige fokusering på beboelses ejendom me og deres nære friarealer blev gradvist udvidet, blandt andet gennem forsøg med om dan nelse af ubenyt te de erhvervsbygninger og gennem en større ind dra gelse af byrummet. Den nye decentrale byfornyelsesmodel blev led saget af en kraftig forøgelse af byfornyel ses mid ler ne. Forøgelsen var først og fremmest et forsøg på at imødegå faldende aktivitet og beskæf tigelse i byggesektoren, men afspejlede også den stigende spredning i interessen for byfor nyelse. Mens der i 980 var 6 kommuner, som søgte andel i de stats lige byfornyelsesmidler, var det tilsva rende tal i 990 steget til mere end 00 kommuner. Byfornyelsesloven fra 98 har været ramme om nogle af de mest omfattende byinvesteringer i Danmark og havde sin kulmination i afslutningen af den store karreorienterede byfornyelse på Indre Vesterbro i København i slutningen af 990 erne. Byfornyelsesatlas dk

15 Byfornyelse i 980 erne indre nørrebro, københavn Byfornyelsen i 970 erne og starten af 980 erne var mange steder fysisk omfattende med nedrivninger, gadegennembrud og nye boligbyggerier i centralt beliggende bykvarterer. Særlig konfliktfuld var fornyelsen i København, hvor de mest omfattende forandringer fandt sted på Indre Nørrebro. Spredt byfornyelse Trods forøgede midler var der igennem 980 erne og starten af 990 erne et stadigt stigende pres på den stats lige investeringsramme med kommunale ram meønsker svarende til mere end det dobbelte af den samlede ramme. Effektivi sering og priorite ring blev derfor centrale begreber i byfor ny elsen, både på det lovgivningsmæssige plan og i det praktiske arbejde i de enkel te kommu ner. Den skærpede opmærksomhed omkring byfor ny elsesmidlernes prioritering resulterede i nye plan lægningsredskaber og metoder. På baggrund af forsøgsprojekter i blandt andet Nyborg, Randers og Skive blev den hidtidige metode med byfornyelse kar re for karre suppleret med en metode, hvor den sam le de investering blev fordelt i en punktvis ind sats overfor de dårligste boliger i hele bymidten. Er farin gerne med den spredte byfornyelse var gode, og strategien blev hurtigt en udbredt model især i de små og mel lemstore købstæder. I det hele taget var der i perio den en generel åbenhed overfor nye me to der, som pegede i retning af mere nuance rede ram mer for planlægningen af byfornyelse. I mange kommuner var hverken kommuneplan eller byfornyelsesplaner tilstrækkelige redskaber til at sikre en overordnet priori tering af byfornyelses indsatsen. Dette blev i stedet varetaget gennem særlige temaplaner, som sammenfattede byforny elses problematikken på tværs af de traditionelle sek torområder. Temaplanerne indeholdt en detalje ret kortlægning af behovene og gav kommunerne mulighed for dels at prioritere midlerne, dels at ska be sam menhæng mellem byfornyelse og øvrige ini ti ativer i byen. De kommunale temaplaner kan ses som et vig tigt skridt i retning af den helhedsorienterede byfor nyelse, der senere blev et formaliseret element i byfor nyel seslovgivningen. Byøkologi Med Rio topmødet i 99 kom klodens økolo giske tilstand for alvor på dagsordenen. Målsætningerne om en mere bæredygtig klode satte sit præg på en række områder i samfundet, herunder ikke mindst det byggede miljø i byerne og byernes energi- og res sour ce forbrug. På byfornyelsesområdet gennemførtes i første halvdel af 990 erne en række byøkologiske forsøg bå ret frem af idealistiske ildsjæle og støttet af for søgs midler. Det daværende Bolig mini sterium fulgte i 99 op på de første forsøg og ud send te en introduktion

16 Byfornyelse i 990 erne louisegadekvarteret, aalborg Fra midten af 980 erne blev bevarende fornyelse og beboerinddragelse centrale nøgleord i en fortsat overvejende karreorienteret byfornyelse. I 990 erne kom der fokus på byrum og bæredygtige løsninger som her i Louisegade kvarteret i Aalborg, der blev fornyet som et nationalt byøkologisk demonstrationsprojekt. byøko logisk hand lings plan med særlig fokus på byfornyelsen. Mi nisteriet an vend te derud over stør ste parten af sine forsøgs midler i perioden til at understøtte og videre udvikle den byøkologiske tankegang. Erfaringerne fra de mange forsøg blev siden indarbejdet i lovgivningen og gradvist omsat til almindelig byfornyelsesstandard. Affalds sortering og individuel forbrugsmåling blev til almin de lige lov krav og det blev fx muligt at opnå offentlig by fornyelses støtte til opførelse af glas på bygninger med passiv solvarme eller til installation af regnvands anlæg. De mange forsøgsprojekter og den generelle satsning på byøkologi gjorde, at økolo gisk tankegang ved indgangen til det. århundrede var blevet en velintegreret del af byfornyelsen. regeringens byudvalg I løbet af 990 erne opstod en erkendelse af, at pro ble merne i nogle byområder ikke kunne afhjælpes af den traditionelle fysisk orienterede byfornyelse. Opmærksomheden var især rettet mod nedslidte bydele i de større byers yderområder. Den tiltagende sociale opsplitning af byen med en koncentration af ressourcesvage grupper i bestemte bydele havde nu så negative konse kven ser, at en indsats var nødvendig. På den baggrund nedsatte regeringen i 99 et Byudvalg, som skulle finde nye redskaber til en mere sammenhængende indsats overfor levevilkårene i disse udsatte byområder. Redskaberne til fornyelse blev afprøvet i otte modelområder: Bispebjerg kvarteret og Holmbladsgade kvarteret i København, Eskebjerggård i Måløv, Vapnagård i Helsingør, Hømarken i Svendborg, Høje Kolstrup i Aabenraa, Stengårdsvej i Esbjerg samt Aarhus Syd. Byudvalget pegede i sine anbefalinger på nødvendigheden af, at en række for skel lige myndigheder og orga nisationer gik sam men i en tværgående bolig social indsats. Dette ar bej de blev senere blandt andet fulgt op gennem op ret telse af By- og Boligministeriets såkaldte Bypul je, hvor kommuner, beboere og interesseorganisa tioner kunne få støtte til lokale, bæredygtige samarbejds projekter om byudvikling samt i projektet Byer for alle, som blev introduceret i starten af 000 erne. de første Kvarterløft Erfaringerne med det boligsociale arbejde viste hurtigt, at heller ikke den sociale indsats kunne stå alene og be gre bet kvarterløft blev introduceret som en ny strategi i byfornyelsen. Byfornyelse som kvarterløft var karakteriseret ved tre nøgleord: Byfornyelsesatlas dk

17 dansk byfornyelse helhedstænkning, borgerinddragelse og partnerskaber og adskilte sig primært fra den hidtidige byfornyelse gennem en langt mere tværgående indsats, hvor mange forskellige kræfter understøtter hinanden. Som pilotprojekt for kvarterløftstrategien blev ud peget et større byom råde kaldet Femkanten i Kø ben havns Nordvest kvarter, karakteriseret ved solidt byggeri med man ge arkitektoniske kvaliteter, men med en overrepræsentation af res sourcesvage beboergrupper. Resultaterne i pilotpro jek tet var gode, og pro jektet blev i 997 fulgt op med udpeg ning af seks kvarterløft projekter i henholdsvis Holm blads gade kvarteret og Kgs. Eng have kvarteret i København, Avedøre Sta tions by i Hvidovre, Syd vest kvarteret i Kolding, Tøj hus have kvarteret i Ran ders og Aalborg Øst i Aalborg. Afslutningen af projekterne har strakt sig et stykke ind i 000 erne og flere af projekterne indgår således også i dette atlas. Der blev senere i 00 udpeget yderligere fem kvarterløftområder i Nørrebro Park kvarteret og Nordvest kvarteret i København, Brøndby Strand i Brøndby, Vestbyen i Horsens samt Vollsmose i Odense. Alle disse projekter indgår i atlasset. Kvarterløftstrategien udgjorde med sin markante fokus på proces- og borgerinddragelse, lokale og finansielle partnerskaber samt koordinerede samarbejder mellem forskellige involverede kommunale forvaltninger en afgørende ny tænk ning i byfornyelsen. De første kvarterløft havde i forhold til den efterfølgende generation en fortsat stærk fysisk dimension, hvor en betydelig del af økonomien blev anvendt til bygningsrenovering og friarealforbedring samt byøkologiske initiativer. I de senere kvarterløft har det procesorienterede fyldt stadig mere med opbygning af sociale netværk, fokus på integration og kulturaktiviteter samt fremme af lokal beskæftigelse. Flere steder er opført eller indrettet nye kvarterhuse, der har fungeret som ramme om sekretariat og aktiviteter. Samlet set har de gennemførte kvarterløft spillet en betydelig rolle for omdannelsen af udsatte danske byområder og i realiseringen af en sammenhængende bypo li tisk indsats. Helhedsorienteret byfornyelse Den offentligt støttede byfornyelse udvidede efter byfor nyelseslovens indførelse i 98 løbende sit virkefelt. Mange kommuner begyndte samtidig fra slutningen af 980 erne at gennemføre bymidtefornyelse med andre former for finan siering end de stats lige byfornyelsesmidler fx kommunale anlægs udgif ter til by rums forny el se eller boligselskabers investeringer i nybyggeri. Boligministeriet gennemførte midt i 990 erne forsøg med helhedsorienteret byfornyelse i byerne Sønderborg, Nykøbing F og Fredericia. Forsøgene var vellykkede og fra 998 blev begrebet helhedsorienteret byfor nyel se en integreret del af lovgivningen. Justeringen af byfor ny el ses loven formaliserede dermed delvis det udvik lingsforløb, som mange byer havde været igen nem op gennem 980erne og 990 erne. Med indførelsen af helheds orienteret byfor ny else i lovgivningen fik kommu nerne mulighed for at opnå statslig støtte til akti vi teter på andre om råder end det fysiske. Midlerne til helheds orienteret byfornyelse udgjorde i de før ste år knap 0% af den samlede statslige byfornyel ses ramme og blev tildelt efter mini steriets stillingtagen til sam lede pro gram mer for de enkelte byfornyelses områ der. Selv om mid lerne til det enkelte byområde var be græn se de, har helhedsorienteret byfornyelse siden intro duk tionen været anvendt i en lang række både små og store byer. Intentionerne om en mere helhedsorienteret by for nyelse kom samtidig med, at den samlede in ve ste rings ramme for offentligt støttet byfor nyel se blev reduceret for første gang siden 969. Med en over ophedet byggesektor og et generelt behov for op bremsning i samfundsøkonomien blev der sat yder ligere fokus på det kvalitative aspekt i byfor ny elsen på muligheden for at opnå endnu mere by for ny el se for færre penge. Projekt Renovering Under overskriften Projekt Renovering iværksatte Boligministeriet i 99 det hidtil mest omfat tende forsøgs- og udviklingsprojekt for byfornyel sen i Danmark. Med det mål at frem me kvalitet, produk tivitet, res sour cebevidsthed samt eksport- og konkur rence evne i den danske byggebranche blev der over en -årig periode gennemført omkring 0 projekter over hele landet. Projekterne spændte lige fra meget spe ci fik ke projek ter som Indbygning af præ fabrike rede bade kabiner til bredere projekter som Reno ve ring af parcelhuse eller Analyse af renoverings mar ke det i Tyskland. Erfaringerne fra udviklingsprojektet blev ved afslutningen op sam let i hovedtemaer produkt ud vikling, proces udvikling/informationstekno logi, økologi og internationa lise ring og blev formidlet gen nem både konfe ren cer og en lang række publi katio ner. Selv om kun et begrænset antal af de man ge delprojekter umiddelbart kunne omsættes i højere effektivitet, lagde projektet uden tvivl vig tige spor for den efterfølgende byfornyelse. Bypolitik Der har til alle tider været ført bypolitik i Danmark. Når markedskræfternes fremfærd i byen ikke har været fore nelige med overordnede sociale og poli tiske målsætninger, har det offentlige altid søgt at gribe ind med reguleringer. Det nye i 990 erne var, at bypolitikken dels blev til en erklæret hensigt, dels blev formuleret i en form, der kunne og skulle debat teres. I 999 udsendte regeringen således en bypo li tisk per spektiv- og handlingsplan med titlen Frem tidens by. Handlingsplanen definerede bypolitik som en helhedsorienteret politik, der retter sig mod en konkret by eller et konkret byområde, og som med udgangspunkt i byens fysiske rum tager fat om alle de forhold, der betinger levevilkårene i byen. I handlingsplanen blev der lagt op til en øget samordning af de mange initiativer i byernes forny else blandt andet i form af tværsekto rielle samarbejder og anvendelse af partnerskaber og der blev udpeget fem konkrete indsatsområder med fokus på gunstige erhvervsbetingelser, øget demokrati og medindflydelse, boligsocial indsats, byens fysiske og rumlige indretning samt bypolitikkens grundlag og organisering. Byfornyelsen i Danmark var ved indgangen til 000 erne således karakteriseret ved tre overordnede træk: en afrunding af mange store traditionelle byfornyelsesprojekter som fx byfornyelsen på Vesterbro i København, en satsning på en mere helhedsorienteret tilgang samt en ny bypolitisk orientering som i praksis først og fremmest kom til udtryk i de nye kvarterløftstrategier. introduktion

18 dansk byfornyelse byomdannelse i 000 erne Fra midten af 990 erne og godt et tiår frem var samfundsudviklingen i Danmark præget af vækst. Udvikling af ny by kom igen på dagsordenen og nye bolig- og byområder begyndte at skyde op stort set overalt i det danske bysystem. I Københavnsområdet blev der sat fart i realiseringen af Ørestadsprojektet og i havneomdannelsen i specielt Sydhavnen og planlægning af andre store byomdannelsesprojekter som Carlsberggrunden og Nordhavnen blev påbegyndt. På samme måde udviklede en række af de øvrige større byer i deres skala projekter for ny byudvikling i forstæderne eller i tidligere erhvervs- eller havneområder. Udviklingen var med til yderligere at fjerne opmærksomheden fra den klassiske boligog karreorienterede byfornyelse i byernes ældre kvarterer, hvor en række store samlede byfornyelsesprojekter sidst i 990 erne var under afslutning. Det gjaldt fx områder som Vesterbro i København, Svømmehalskvarteret i Frederiksberg, Frederiksbjerg i Aarhus og Danmarksgade kvarteret i Aalborg. Ved indgangen til 000 erne havde den ressourcemæssigt tunge byfornyelsesindsats i Danmark således skiftet karakter og de største kræfter blev nu anvendt i form af brede kvarterløft eller andre sammenhængende indsatser i de mest udsatte byområder. strategisk omlægning af byfornyelsen Et regeringsskifte i 00 indebar en større strategisk omlægning af den danske byfornyelsesindsats. Efter at have haft sit eget ressortområde siden 97 blev politikken for vore fysiske omgivelser boliger, byer, arkitektur mv nu opdelt i selvstændige politikområder og fordelt på flere ministerier. For byfornyelsesområdet betød det fx, at nogle sagsområder blev placeret under erhvervs- og økonomiministeriet, andre under socialministeriet og igen andre under et nyoprettet ministerium for indvandrere, flygtninge og integration. Arbejdet med at formulere de overordnede bypolitiske rammer blev overflyttet til Miljøministeriet som en del af landsplanarbejdet, og i praksis blev det bypolitiske felt i vid udstrækning flyttet fra central statslig styring til decentral kommunal praksis. Den traditionelle byfornyelse blev i starten af 000 erne ikke længere betragtet som et centralt samlet politikfelt operationen med at øge boligstandarden og kvaliteten af de bolignære omgivelser i Danmark blev i vid udstrækning betragtet som gennemført. Den politiske opmærksomhed blev i stedet flyttet til en række mere specifikke problemfelter, som dermed krævede løsninger i specifikke sammenhænge kvarterløftindsatsen blev fx en del af et nyt ministerium for integration, byggeskadeproblematikken kom under økonomi- og erhvervsministeriet osv. Den organisatoriske omlægning af byfornyelsen blev fulgt op af en modsvarende økonomisk omlægning. En til da stort set støt stigende kurve i udviklingen i de statslige byfornyelsesrammer blev brudt, og den direkte statslige finansiering reduceret betydeligt. Strategisk blev der i stedet satset på mere sammensatte finansieringsmodeller, som skulle tilskynde til en endnu større privat finansieret andel af byfornyelsen enten direkte gennem bygningsejerne og beboerne eller i form af fx partnerskaber mellem offentlige og private aktører. bygningsfornyelse og friarealforbedring Revisionen af byfornyelsesloven i 00 formaliserede den strategiske omlægning, og begrebet byfornyelse blev nu opdelt i to hovedindsatsområder: bygningsfornyelse og områdefornyelse, som siden har delt den samlede investeringsramme. Den indsats, som til da havde været byfornyelsens kerneområde den bolig- og bygningsorienterede indsats fik nu betegnelsen bygningsfornyelse med en begrænset økonomisk ramme, der ligesom tidligere byfornyelsesrammer blev fordelt mellem de enkelte kommuner i forhold til en stort set automatisk behovsopgørelse. Lovgivningen lagde op til, at midlerne til bygningsfornyelse for at opnå synenergieffekt blev særligt prioriteret i byområder med gennemførelse af områdefornyelse en kombination som da også er udnyttet i stor udstrækning af kommunerne. Den nye byfornyelseslovgivning indeholdt ved siden af bygningsfornyelsen fortsat muligheden for indretning af fælles friarealer. Denne mulighed er overvejende udnyttet i de største byer og først og fremmest i København, hvor kommunens Grønne Gårde efter indkomne ønsker fra beboere rundt i bydelene står for anlæg og finansiering af 0- fælles friarealer årligt. områdefornyelse En væsentlig del af dansk byfornyelse har siden 00 haft form af såkaldt områdefornyelse. Begrebet tydeliggjorde den bevægelse, der var sket fra det bolig- og bygningsorienterede til det helheds- og byorienterede, og blev introduceret med et samtidigt signal om, at nye typer af byområder nyere byområder, mindre bysamfund nu ville blive prioriteret højere i byfornyelsen. Områdefornyelsen planlægges og gennemføres lokalt i kommunerne, altid i snævert samarbejde med borgere eller beboere og mange gange på direkte initiativ fra lokale kræfter. Støtten til områdefornyelse bliver fuldstændig som tidligere lovgivnings byfornyelse eller helhedsorienteret byfornyelse tildelt centralt af ministeriet efter en konkret vurdering af indkomne kommunale ønsker samt udarbejdede programmer for fornyelsen. Områdefornyelsen har fokus på fire typer af byområder: nedslidte byområder i mindre byer, nedslidte byområder i større byer, nyere boligområder med sociale problemer samt ældre erhvervs- og havneområder. De fire byområder er her nævnt i ministeriets prioriteringsrækkefølge, som understreger en tydelig tendens i 000 erne i forhold til tidligere byfornyelse, nemlig en forskydning af byfornyelsesindsatsen fra de større til de mindre byer. De største beløb anvendes fortsat i de største byer, men af antallet af støttetilsagn, som er givet i til områdefornyelse i årene 00-0 er ca. halvdelen givet til mindre byer under købstadsniveau. Den øgede opmærksomhed på de mindste byers problemer er især tydeliggjort i de allerseneste år med initiativer som en indsatspulje for udkantsområderne og øremærkning af særlige byfornyelsesmidler til de mindste byer. Områdefornyelsen har fokus på helheden og har derfor også meget brede lovgivningsmæssige rammer for den støttede indsats. I lovgivningen er dog formuleret fire hovedindsatsområder for den statslige medfinansiering: planlægning og borgerinddragelse, fornyelse af byrum, kulturelle og sociale foranstaltninger (herunder aktivitetshuse) samt trafikforbedring. 6 Byfornyelsesatlas dk

19 dansk byfornyelse borgerinddragelse i nye former Borgerinddragelse er et vilkår for støtte og en forudsætning for en vellykket fornyelsesproces og har i flere årtier været en helt central og naturlig del af byfornyelsen. Inddragelse af brugere og lokale aktører sikrer, at forandringer kan slå rod og blive andet end et midlertidige projektfænomener. Der er i hovedparten af fornyelsesprojekterne brugt betydelige kræfter og en stor del af de økonomiske ressourcer på procesarbejde, netværksdannelse og forskellige forankringsstrategier. Formen på inddragelsen har naturligt ændret sig gennem årene og også i 000 erne har en række nye metoder og redskaber set dagens lys. Byfornyelsesområdernes meget forskellige karakter har gjort, at proces og borgerinddragelse har haft meget forskelligt omfang, men også inden for nogenlunde ensartede byområder er set store forskelle i angrebsvinklerne. I stort set alle fornyelsesprojekter er større fællesmøder suppleret af tematiske arbejdsgrupper, i mange tilfælde i form af såkaldte fremtidsværksteder eller forskellige andre procesredskaber som fx den amerikansk inspirerede ABCD-metode. Udgangspunktet har især i socialt udsatte byområder ofte været en såkaldt ressourcebaseret tilgang, hvor der i højere grad er fokuseret på muligheder end på problemer. Tilgangen har været at tage udgangspunkt i områdernes og beboernes egne ressourcer. Med initiativer som fx forandringsagenter og kulturbærere (Nørremarken i Vejle) eller arkitekturworkshops og teaterkaravaner (Ved Tåstrupgård i Ttaastrup) blev der introduceret nye metoder i borgerinddragelsen, som måske bedre er i stand til at nå grupper, det ellers kan være svært at nå. Det var samtidig initiativer, som ikke bare førte frem mod noget andet, men som har givet selvstændige resultater i form af nye kompetencer og nyt selvværd. Borgernes engagement har meget naturligt været særligt stort i de mindste bysamfund, hvor de sociale netværk er stærke og lokale ildsjæle ofte er helt bærende kræfter i fornyelsen. Aktivitetsniveauet i de mindste byer kan illustreres af, at når der i en by som Linå med ca. 0 voksne borgere kommer 60 personer til et borgermøde, så svarer det til, at der i et område som Frederiksbjerg Øst i Århus skulle møde cirka.000 personer op til borgermøde. byens offentlige rum Fornyelsen af byens offentlige rum er de sidste årtier kommet til at spille en stadig større rolle i byfornyelsen og i en række byudviklingsprojekter. Det gode byliv defineres ikke længere bare af livet i og omkring boligen, men i høj grad også af livet ude i byen, i det store offentlige fællesskab på gader og pladser. Den øgede fokus på byrum aflæses tydeligt i antallet af gennemførte projekter. Der indrettes hvert eneste år et større antal nye byrum i Danmark i stort set alle typer af byer og størrelser af byområder. Hvor velindrettede byrum for ikke så mange år siden var forbeholdt de tætte centrale byområder og det mere kommercielle bymiljø, er det nu et langt bredere tilbud i bybilledet i landsbyen, i brokvarteret, i den nye bydel ved vandet, i det almene boligområde og i mange andre bydele. I 000 erne har langt de fleste programmer for helhedsorienteret byfornyelse eller områdefornyelse således haft byrumsfornyelse som det absolut væsentligste delelement mange steder er byfornyelse nærmest blevet til byrumsfornyelse. Indretningen af nye byrum har typisk følgende mål: For det første at gøre et byområde smukkere og skabe fysisk sammenhæng i mere eller mindre usammenhængende bymiljøer. For det andet at skabe rum for byliv, socialt liv og forskellige former for udendørs aktiviteter. For det tredie at synliggøre en fornyelses- eller udviklingsproces og derved bidrage til en afsmittende effekt, der rækker udover investeringen i selve byrummet. Hvor fornyelsen af byrum tidligere ofte udgjorde afrundingen af en fornyelse har strategien i 000 erne typisk været den modsatte, hvor investeringer i nye byrum er gået foran en efterfølgende bredere fornyelse. Eksempler på det kan fx ses i projekterne i Højer bymidte, Måløv bymidte og Odense Havn. Byrumsfornyelsen er generelt gennemført i et meget højt kvalitetsniveau også helt ned i detaljen. Større brugsglæde, længere levetid og mindre hærværk er blevet gode argumenter, som har fortrængt de mest tarvelige løsninger, når der skal vælges nye belægninger eller nyt inventar. Med samme indfaldsvinkel er det ofte også blevet prioriteret at finde økonomi og rum til kunsten i byen. Hvert byområde har efterhånden sit kunstværk i det offentlige rum. Et særligt tema i 000 ernes byrumsfornyelse har været etablering af rammer for aktivitet og bevægelse. Inspireret af en øget fokus på sundhed og motion er indrettet stribevis af aktivitetsredskaber, parkour- og skateranlæg med særlig appel til børn og unge. Et andet tema, som er dyrket i 000 erne, er belysning, hvor den rent funktionelle belysning er blevet suppleret af lys som oplevelse. Interessante eksempler på anvendelse af kunstlys kan fx ses i Esbjerg bymidte, hvor man var tidligt ude med en sammenhængende belysningsstrategi, samt i Nørresundby i Aalborg og Nordvest kvarteret i København, hvor der begge steder er eksperimenteret med lys i form af farver og oplevelser. Stort set alle eksempler i dette atlas har byrumsfornyelse som et delelement. Blandt stribevis af spændende og vellykkede projekter kan måske fremhæves Fredericia, Odense og Thisted bymidter for deres sammenhængende byrumsstrategier i den store skala med nye byrum fra centrum til vand, Sandvig by på Bornholm for inddragelsen af det landskabelige samt Sjællandsgade og Mimersgade kvartererne i København, som begge indeholder flere dynamiske og spektulære byrum. social og kulturelle initiativer Byfornyelsens andet hovedområde i 000 erne har været den socialt og kulturelt orienterede indsats. Indsatsen har forenklet været karakteriseret ved to principielt forskellige former: den direkte sociale indsats i form af væresteder, arrangementer og rammer om frivilligt arbejde samt den mere indirekte social indsats, der ligger i hele procesforløbet og netværksdannelsen i forbindelse med byfornyelsen. En stor del af byfornyelsesressourcerne er i 000 erne brugt i byområder med ret tunge sociale problemer: fattigdom, misbrugere, psykisk syge, ensomme og i det hele taget mennesker i udkanten af det almindelige sociale fællesskab. Disse udfordringer findes typisk i de større byers mindst attraktive kvarterer og i nyere byområder med en stor andel af almene boliger med kommunal anvisningsret. Men tunge sociale problemer kan bestemt også omend i mindre skala findes i mindre bysamfund, hvor problemer med misbrug eller kriminalitet kan præge en lille by relativt lige så meget. En del fornyelsesprojekter har arbejdet direkte med sociale væresteder og andre fysiske rammer, som kan gøre hverdagen bedre for mennesker med særlige behov for støtte og fælleskab. Sådanne væresteder er ofte etableret i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger og måske frivillige organisationer som fx Kirkens Korshær. Værestederne er i flere tilfælde indrettet i sammenhæng med bredere kultur- eller aktivitetshuse. Eksempler på sociale væresteder ses fx i Arden og Fredericia eller i Pakhuset i Odder, hvor udviklingshæmmede driver en cafe i et lille velfungerende kulturhus ved stationen. Kulturelle aktiviteter er i mange projekter brugt som katalysator for netværksdannelse og integration mellem forskellige grupper af borgere. Aktiviteterne kan have introduktion 7

20 områdefornyelse i de mindre byer ørsted, norddjurs Gennem 000 erne er byfornyelsen i stigende grad rykket ud i de mindre bysamfund. Med stærkt lokalt engagement og finansielle partnerskaber indrettes mindre aktivitetshuse og der laves byforskønnelse i form af nye bytorve og gadefornyelse som fx her i Ørsted på Norddjurs. lejlighedsvis karakter eller være knyttet til egentlige kulturhuse, ofte opført som led i byfornyelsen. To markante eksempler med kulturen i centrum er fornyelsen ved Tåstrupgård i Taastrup, hvor et ombygget teater har spillet en central rolle i fornyelsesprocessen samt Øresundsvej kvarteret i København, som har haft kulturog især musikliv som omdrejningspunkt for opbygningen af en ny identitet. En tredje problemstilling, som blev aktualiseret i løbet af 000 erne, er integrationen af danskere med anden etnisk baggrund, især i byområder domineret af almene boliger. Der er i både områdefornyelsen og ikke mindst i den såkaldt særlige byfornyelsesindsats gennemført en række initiativer til styrkelse af integrationen, de fleste af procesorienteret karakter med selve byfornyelsesforløbet eller fx idrætsaktiviteter som ramme for kulturel integration. Flere steder er der også arbejdet med fysiske rammer for integration, som det fx ses i et nyt læringscenter i Vollsmose i Odense eller et projekt som Verdens haver i Hømarken ved Svendborg. huse til fællesskabet Nogle af de investeringer, som måske har flyttet mest i 000 ernes byfornyelse, er opførelsen eller indretningen af aktivitets- og kulturhuse. Det blev med indførelsen af helhedsorienteret byfornyelse i 998 muligt at støtte sådanne huse, som mange steder har været helt afgørende omdrejningspunkter i en bredere byfornyelsesindsats. Kultur- og aktivitetshusene står som et levende katalog over det i bedste forstand brogede danske forenings- og kulturliv og i husene ses alle former for aktiviteter: væresteder, undervisning, teater, musik, udstillinger, mødeaktiviteter, foredrag, idræt, film, fester, fællesspisning osv. Aktiviteterne kan have en mere eller mindre formel karakter, dog er det et lovbestemt vilkår, at der skal være tale om ikke-kommercielle aktiviteter med fri og åben adgang for alle. Der er i løbet af 000 erne skabt en lang række af sådanne kultur- eller aktivitetshuse, indrettet i mange forskellige udgaver med yderpunkterne i på den ene side det helt simple forsamlingshus og på den anden side det store multifunktionelle kulturhus. De helt små kultur- eller medborgerhuse er typisk indrettet i mindre bysamfund, hvor der ikke er befolkningsunderlag til et større aktivitetsudbud det ses fx i Jerslev, i Nørager og i Præstø, hvor der med relativt beskedne investeringer er skabt nutidige udgaver af det traditionelle forsamlingshus. Meget enkle kulturhuse kan dog også ses i de større byer, som fx i Rosenbækhuset i Odense eller i nyere byområder som fx Holtbjerg i Herning, Skovparken i Kolding eller Sydbyen i Næstved. 8 Byfornyelsesatlas dk

By- og Boligudvalget 2012-13 BYB Alm.del Bilag 114 Offentligt

By- og Boligudvalget 2012-13 BYB Alm.del Bilag 114 Offentligt By- og Boligudvalget 0- BYB Alm.del Bilag Offentligt es 08 Byfornyelsesatlas dk byfornyelsesatlas dk Byfornyelsesatlas dk byfornyelsesatlas dk Byfornyelsesatlas dk Udgivelse: Ministeriet for By, Bolig

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling

Helhedsorienteret byfornyelse. Eksempelsamling b y f o r n y e l s e Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Eksempelsamling Helhedsorienteret byfornyelse Publikationen er udgivet af: Velfærdsministeriet Publikationen er udarbejdet af: Tegnestuen

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Odder Midtby, Aabygadekaréen FORSLAG O d de r Kommune november 2004 Odder Kommune Rådhuset Rådhusgade 3 8300 Odder telefon : 87 80 33 33 fax : 87 80 33 20 e-mail : odder.kommune@odder.dk

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere