RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2014) 176 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelse af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde {SWD(2014) 108 final} DA DA

2 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelse af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde 1. INDLEDNING 1.1. Direktivet Direktiv 2008/104/EF 1 om vikararbejde (herefter "direktivet") blev vedtaget af Europa- Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 137, stk. 2, i EF-traktaten (nuværende artikel 153, stk. 2, i TEUF). Dette direktiv har til formål at beskytte vikaransatte og forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at sikre, at princippet om ligebehandling gælder for vikaransatte, og ved at anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at etablere passende rammer for anvendelsen af vikararbejde, med henblik på at bidrage effektivt til at skabe arbejdspladser og til at udvikle fleksible former for arbejde. Især gælder det for direktivet, at det: fastlægger princippet om ligebehandling i brugervirksomheder, samtidig med at der tillades visse begrænsede undtagelser under strenge betingelser sikrer, at medlemsstaterne i løbet af gennemførelsesperioden tager de restriktioner og forbud, der gælder for vikararbejde, op til revision forbedrer vikaransattes adgang til permanent beskæftigelse, til fælles faciliteter i brugervirksomheder og til uddannelse indeholder bestemmelser om repræsentation af vikaransatte. De tjenesteydelser, som leveres af vikarbureauer, er ikke omfattet af direktiv 2006/123/EF 2 om tjenesteydelser i det indre marked. I dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra e), står der, at det ikke gælder for tjenesteydelser udført af vikarbureauer Rapportens retsgrundlag og formål Denne rapport gennemgår medlemsstaternes indførelse af direktivet i overensstemmelse med artikel 12, hvori der står: "Senest den 5. december 2013 tager Kommissionen i samråd med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan anvendelsen af dette direktiv op til revision med henblik på om nødvendigt at forelægge ændringsforslag." Denne rapport har et dobbelt sigte: For det første giver den et overblik over, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet, og påpeger hovedproblemerne. Den kan dog ikke give en udtømmende gennemgang af alle nationale gennemførelsesforanstaltninger 3. For det 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af , s. 9). 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af , s. 36). 3 Intet i denne rapport bør opfattes som en foregribelse af den holdning, Kommissionen måtte indtage fremover i forbindelse med eventuelle retssager. 2

3 andet viser den, om de erfaringer, der er opnået ved indførelsen af direktivet, her to år efter udløbet af gennemførelsesperioden kan berettige nogen ændringer af den gældende tekst. Rapporten er udarbejdet på grundlag af Kommissionens undersøgelse af medlemsstaternes bestemmelser om gennemførelse af direktivet. Den er desuden baseret på de svar, Kommissionen har modtaget på to spørgeskemaer. Det ene drejede sig om, hvilke metoder der var valgt til indarbejdelse af direktivet i de nationale lovgivninger. Det andet omhandlede revisionen af direktivet og omkostningsspørgsmål. Begge spørgeskemaer blev sendt til medlemsstaterne. Det andet blev ligeledes sendt til arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau. Gruppen af regeringseksperter vedrørende gennemførelse af direktivet, hvis arbejde de europæiske arbejdsmarkedsparter har været inddraget i, har også bidraget til rapporten. Rapporten trækker desuden på oplysninger, som Kommissionen har fået fra andre kilder såsom rapporter fra uafhængige sagkyndige tilknyttet European Labour Law Network (et europæisk arbejdsretsligt netværk). Del 5 af rapporten tager i vidt omfang udgangspunkt i medlemsstaternes rapporter om resultaterne af gennemgangen af de restriktioner og forbud, der gælder brug af vikararbejde, og i de supplerende oplysninger, som en række lande har givet på Kommissionens anmodning. Andre tilgængelige kilder, herunder især klager indgivet til Kommissionen og oplysninger fra de europæiske arbejdsmarkedsparter, er også blevet benyttet. 2. GENNEMFØRELSESPROCESSEN I henhold til artikel 11, stk. 1, i direktivet var medlemsstaterne forpligtet til at omsætte direktivet i deres nationale lovgivning senest 5. december 2011, enten ved at vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, som var nødvendige for at efterkomme direktivet, eller ved at sikre, at arbejdsmarkedets parter indførte de nødvendige bestemmelser i en aftale. Alle medlemsstater har omsat direktivet i national lov. I en række tilfælde skete gennemførelsen for sent og først efter, at Kommissionen havde indledt traktatbrudssag. I begyndelsen af 2012 sendte Kommissionen åbningsskrivelser til 15 medlemsstater vedrørende manglende meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Senere samme år modtog tre medlemsstater begrundede udtalelser. I den medlemsstat, der omsatte direktivet sidst, trådte gennemførelseslovgivningen i kraft den 1. juli Gennemførelsen blev grebet an på mange forskellige måder. Dette hænger sammen med, at vikararbejde i nogle medlemsstater var reguleret ved lov, inden direktivet trådte i kraft, mens reguleringen i andre medlemsstater hovedsageligt fandt sted gennem kollektive overenskomster eller en kombination af lovgivning og overenskomster. Nogle medlemsstater havde ikke nogen juridisk ramme for vikararbejde, så det var første gang, at de specifikt regulerede denne form for arbejde, da de omsatte direktivet. Nogle medlemsstater ændrede en enkelt lov, mens andre tilpassede flere lovtekster. Tre medlemsstater (Frankrig, Luxembourg og Polen) betragtede deres eksisterende nationale bestemmelser som værende i overensstemmelse med direktivet og anså det derfor ikke for nødvendigt at ændre dem ved direktivets ikrafttræden. 3

4 3. ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER (ARTIKEL 1 OG 3) 3.1. Anvendelse af direktivet på brugervirksomheder, der ikke udøver en økonomisk aktivitet (artikel 1, stk. 2) I henhold til artikel 1, stk. 2, gælder direktivet for offentligretlige og privatretlige virksomheder, som er vikarbureauer eller brugervirksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de opererer med gevinst for øje eller ej. Vikarbureauer opfylder normalt betingelserne for at udøve en økonomisk aktivitet. Imidlertid kan visse aktiviteter udført af brugervirksomheder, f.eks. dem, som udøves af dele af den offentlige sektor, ikke betragtes som økonomiske 4. Medlemsstaterne har ret til at undtage brugervirksomheder, som ikke udøver en økonomisk aktivitet, fra direktivet. Trods dette lader 19 medlemsstater direktivet gælde for virksomheder, som ikke udøver en økonomisk aktivitet. Bulgarien, Cypern, Danmark, Irland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige har valgt at lade sådanne virksomheder være undtaget fra deres gennemførelsesbestemmelser. På nuværende tidspunkt synes gennemførelsen af denne bestemmelse ikke at give anledning til særlige problemer Undtagelse for specifikke offentlige eller offentligt støttede programmer, som vedrører erhvervsuddannelse, integration på arbejdsmarkedet eller omskoling (artikel 1, stk. 3) I henhold til artikel 1, stk. 3, er det muligt for medlemsstaterne at undtage visse ansættelsesforhold fra gennemførelsesforanstaltningerne efter høring af arbejdsmarkedets parter, nemlig dem, der hører under specifikke offentlige eller offentligt støttede programmer inden for erhvervsuddannelse, integration på arbejdsmarkedet og omskoling. Et stort flertal af medlemsstaterne undtager ikke nogen af de ovenfor nævnte ansættelsesforhold fra deres nationale gennemførelsesbestemmelser. Østrig, Cypern, Danmark, Ungarn, Irland, Malta og Sverige gør dog brug af undtagelsesbestemmelsen. I Cypern og Irland er formålet at lette integration på eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet for visse grupper, som har svært ved at komme tilbage på det igen. Sverige undtager ansatte, der modtager særlig ansættelsesstøtte eller er i beskyttet beskæftigelse, men kun med hensyn til princippet om ligebehandling. Bestemmelser om f.eks. adgang til kollektive faciliteter og information om ledige stillinger i brugervirksomheder gælder fortsat for denne gruppe ansatte. Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på nogen særlige vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen af denne undtagelse eller på nogen problemer med overholdelsen af de nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvad angår direktivet. 4 Ifølge traktatens regler om det indre marked skal alle tjenesteydelser, der udføres mod vederlag, betragtes som økonomiske aktiviteter. Ifølge Domstolens praksis skal tjenesteydelsen ikke nødvendigvis betales af dem, som den udføres for, men der skal være en modydelse for de pågældende tjenesteydelser. Aktiviteter, som ikke leveres til gengæld for en modydelse, f.eks. fra staten eller på vegne af staten i forbindelse med dennes samfundsmæssige opgaver (herunder undervisning gennemført inden for det nationale uddannelsessystem eller på en højere uddannelsesinstitution, som hovedsageligt er finansieret af offentlige midler), udgør ikke økonomiske aktiviteter (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Vejledning i anvendelse af Den Europæiske Unions regler for statsstøtte, offentlige indkøb og det indre marked på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og navnlig sociale tjenesteydelser af almindelig interesse" (SEK(2010) 1545 endelig af 7. december 2010, særligt punkt 6.1 til 6.3). 4

5 3.3. Definitioner (artikel 3, stk. 1, litra a) til e)) I artikel 3, stk. 1, litra a) til e), defineres en række af de vigtigste begreber i direktivet: "arbejdstager", "vikaransat", "vikarbureau", "brugervirksomhed" og "udsendelse". Flere medlemsstater (Cypern, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Malta, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige) har i deres lovgivning til omsætning af direktivet givet definitioner af i hvert fald nogle af disse begreber og har i den forbindelse benyttet formuleringer, der i de fleste tilfælde i høj grad ligner dem, der er brugt i direktivet. Dette er nyttigt, fordi det præciserer omfanget af de nationale gennemførelsesforanstaltninger. De øvrige medlemsstater har ikke angivet sådanne definitioner. I Letland fastslås det i gennemførelseslovgivningen, at vikarbureauet betragtes som vikarens arbejdsgiver. Dette er en nyttig præcisering i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, hvori det hedder, at en vikar indgår et ansættelsesforhold med et vikarbureau med det formål at blive udsendt til en brugervirksomhed for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under dennes tilsyn og ledelse. 4. PRINCIPPET OM LIGEBEHANDLING 4.1. Ligebehandling med hensyn til væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår (artikel 3, stk. 1, litra f), første afsnit, og artikel 5, stk. 1) I artikel 5, stk. 1, fastlægges princippet om ligebehandling i brugervirksomheder. Ifølge dette princip skal vikaransatte fra den første dag, de bliver udsendt, have de samme væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, som ville gælde, hvis de blev ansat direkte af brugervirksomheden til at udføre det samme arbejde. Disse vilkår omfatter løn såvel som arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og helligdage. De skal gælde vikaransatte, hvis der er tale om bindende generelle bestemmelser, som er gældende i brugervirksomheden. Vilkårene skal desuden være i overensstemmelse med eksisterende regler i brugervirksomheden vedrørende beskyttelse af gravide og ammende kvinder, beskyttelse af børn og unge og ligebehandling af mænd og kvinder samt eventuelle foranstaltninger til forebyggelse af diskrimination 5. Det er muligt at anvende visse undtagelser for princippet om ligebehandling. I direktivet defineres imidlertid strenge betingelser for brugen af disse, som forklaret nedenfor. En del medlemsstater havde allerede indført princippet om ligebehandling, inden direktivet trådte i kraft. For øjeblikket anerkender alle medlemsstater dette princip. Imidlertid tillader 12 medlemsstater undtagelser fra princippet under visse betingelser. Derudover har de fleste medlemsstater valgt formuleringer, der i varierende grad adskiller sig fra ordbrugen i direktivet, især hvad angår omsætningen af artikel 5, stk. 1, første afsnit, som definerer princippet om ligebehandling, og artikel 3, stk. 1, litra f), som fastlægger omfanget af begrebet "væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår". 5 Kontrol af overholdelse af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348, , s.1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204, , s. 23), Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180, , s. 22) og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, , s. 16) indgår ikke i denne rapport. 5

6 I Estland, for eksempel, hviler anvendelsen af princippet om ligebehandling på begrebet "sammenlignelig medarbejder" i brugervirksomheden. Hvis der ikke er nogen sammenlignelig medarbejder, skal sammenligningen foretages med henvisning til den gældende kollektive overenskomst. Hvis der ikke findes nogen kollektiv overenskomst, betragtes en medarbejder, der er ansat til at udføre det samme eller lignende arbejde i den samme region, som en sammenlignelig medarbejder. Tilsyneladende fastlægges vilkårene for vikaransatte i Polen og Det Forenede Kongerige også ved sammenligning med sammenlignelige medarbejdere i brugervirksomheden. Kommissionen vil kontrollere, om en sådan henvisning til en sammenlignelig medarbejder i praksis sikrer en korrekt anvendelse af princippet om ligebehandling, eller om det kan føre til forskelsbehandling af vikaransatte. Om nødvendigt vil Kommissionen tage passende skridt til at sikre fuld overholdelse af direktivet. Kommissionen vil desuden sikre, at begrebet "væsentlige ansættelses- og arbejdsvilkår" indføres på korrekt vis i alle medlemsstater. Begrebet omfatter løn såvel som arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og helligdage. Dette er en obligatorisk liste, som ikke kan fraviges Mulige fravigelser Fravigelser omhandlet i artikel 5, stk. 2 I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, kan medlemsstaterne med hensyn til aflønning efter høring af arbejdsmarkedets parter bestemme, at princippet om lige løn kan fraviges, hvis den vikaransatte har en tidsubegrænset arbejdsaftale med et vikarbureau og aflønnes i perioderne mellem udsendelserne. Flertallet af medlemsstaterne anvender ikke denne undtagelsesbestemmelse. Dog giver Ungarn, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige mulighed for at fravige princippet om lige løn under udsendelse for vikaransatte, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, og som bliver aflønnet selv mellem udsendelserne, dvs. i de perioder, hvor de ikke har arbejde. Ifølge arbejdsmarkedslovgivningen i Ungarn har vikaransatte, der opfylder disse betingelser ret til lige behandling med hensyn til aflønning og andre goder fra og med den 184. arbejdsdag hos brugervirksomheden. I Irland fastslås det i arbejdstagerbeskyttelsesloven (om vikararbejde) fra 2012, at vikaransatte med en tidsubegrænset ansættelseskontrakt ikke har krav på lige løn i hele udsendelsesperioden, forudsat at de i perioden mellem udsendelserne får mindst halvdelen af den løn, de havde ret til ved den seneste udsendelse, og ikke mindre end den nationale mindsteløn. Inden en vikaransat indgår en ansættelsesaftale, skal vikarbureauet skriftligt meddele ham/hende, at han/hun ikke vil have krav på lige løn. Der gælder lignende bestemmelser i Det Forenede Kongerige, hvor vikarreglerne fra 2010 tillader en undtagelse fra bestemmelserne om ligebehandling med hensyn til løn og feriepenge, for så vidt angår vikaransatte, der opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 2. I perioderne mellem udsendelserne har vikaransatte ret til minimum 50 % af den grundløn, de har modtaget i løbet af de sidste 12 uger af den seneste udsendelse, og de har under alle omstændigheder krav på den nationale mindsteløn. I ansættelseskontrakten skal der udtrykkeligt gøres opmærksom på, at den vikaransatte ikke har krav på lige løn. 6

7 I Malta fastslås det i vikarreglerne fra 2010, at bestemmelsen, der indfører lige løn, ikke gælder for vikaransatte, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, og som bliver aflønnet i perioderne mellem udsendelserne. Ifølge den svenske gennemførelseslovgivning gælder kravet om ligebehandling med hensyn til løn ikke arbejdstagere, som har en tidsubegrænset ansættelse hos et vikarbureau og bliver aflønnet mellem udsendelserne. Dermed fraviger de fem ovennævnte medlemsstater fra princippet om lige løn i de perioder, hvor de vikaransatte er udsendt i brugervirksomheder. Med forbehold af de gældende minimumslønninger har de alle undladt at vedtage regler, der begrænser omfanget af den undtagelse, der gælder under udsendelser, ved for eksempel ikke at fastsætte et specifikt minimumsniveau for lønnen. Hvad angår perioder mellem udsendelserne, har hverken Ungarn, Malta eller Sverige fastsat minimumsniveauer for løn. I Malta har vikaransatte dog krav på det samme lønniveau under og mellem udsendelserne. Da artikel 5, stk. 2, er en undtagelse fra princippet om ligebehandling, skal den fortolkes restriktivt. Artiklen omfatter ikke vikaransatte med tidsbegrænsede kontrakter og kan således kun gælde for vikaransatte med tidsubegrænsede kontrakter. I lyset af gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i medlemsstaterne giver denne undtagelse anledning til flere spørgsmål vedrørende fortolkning, særligt hvorvidt lønniveauet for vikaransatte under og mellem deres udsendelser lovlig kan være så lav som den gældende mindsteløn, hvis en sådan findes mens der ikke findes nogen undergrænse for mindstelønninger. Foranstaltningerne til forebyggelse af misbrug af undtagelsesbestemmelsen bør ligeledes give anledning til refleksion. Disse fortolkningsspørgsmål bør behandles grundigt ved de kommende møder i gruppen af regeringseksperter vedrørende gennemførelsen af direktivet. Kommissionen vil under alle omstændigheder træffe relevante foranstaltninger for at sikre, at alle medlemsstaterne efterkommer direktivet fuldt ud Fravigelser omhandlet i artikel 5, stk. 3 I henhold til artikel 5, stk. 3, kan medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets parter, give disse tilladelse til at indgå eller forlænge kollektive overenskomster om arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte, som fraviger princippet om ligebehandling, forudsat at den generelle beskyttelse af vikaransatte respekteres. Artikel 5, stk. 3, skal ses i lyset af artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 91/383/EØF 6 om sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold. Ifølge denne bestemmelse kan forskelsbehandling af en vikaransat, som har et tidsbegrænset ansættelsesforhold med et vikarbureau, ikke retfærdiggøres, hvis det drejer sig om sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet. Flertallet af medlemsstater har valgt ikke at anvende undtagelsesbestemmelsen i artikel 5, stk. 3. Denne bestemmelse giver imidlertid en vis grad af fleksibilitet og tager højde for det, at vikararbejde i nogle medlemsstater traditionelt set har været reguleret via de kollektive overenskomster. Ti medlemsstater (Østrig, Bulgarien, Danmark, Finland, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Nederlandene og Sverige) har indført bestemmelser, der tillader kollektive 6 Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af , s. 19). 7

8 overenskomster, som fraviger princippet om ligebehandling af vikaransatte. Østrig, Irland og Sverige henviser til nødvendigheden af, at disse kollektive overenskomster er tilpas afbalancerede til at sikre, at de ikke truer den overordnede beskyttelse af vikaransatte. Indtil videre er Kommissionen ikke blevet gjort opmærksom på nogen særlige vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen af denne bestemmelse. Kommissionen vil overvåge overholdelsen af "den overordnede beskyttelse af vikaransatte" i alle tilfælde og særligt, hvor nationale gennemførelsesbestemmelser ikke nævner dette begreb Fravigelse omhandlet i artikel 5, stk. 4 Ifølge artikel 5, stk. 4, kan medlemsstater, hvor der ikke findes noget system til at gøre kollektive overenskomster alment gældende eller til at udvide overenskomsternes bestemmelser til at omfatte virksomheder i en bestemt branche eller et specifikt geografisk område, med udgangspunkt i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter fravige princippet om ligebehandling, hvad angår de væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte, forudsat at disse er sikret en passende beskyttelse. Dette kan omfatte et kvalificeringsforløb, inden ligebehandlingen træder i kraft. Kun Det Forenede Kongerige og Malta har taget artikel 5, stk. 4 i anvendelse. I Det Forenede Kongerige har vikaransatte krav på fuldstændig lige behandling i brugervirksomheden, så snart de har gennemført et 12-ugers kvalificeringsforløb i det samme job og hos den samme virksomhed. I Malta gælder princippet om ligebehandling med hensyn til aflønning ikke i de første fire uger af en udsendelse, hvis denne varer 14 uger eller derover. Medlemsstaterne skal ved anvendelsen af artikel 5, stk. 4, præcisere, om de erhvervsrelaterede sociale sikringsordninger, herunder pensions- og sygesikringsordninger og medarbejderaktieordninger, indgår i de væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår. Det Forenede Kongerige og Malta udelader faktisk disse ordninger fra de væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, som de vikaransatte har krav på. Derudover pålægges medlemsstaterne i artikel 5, stk. 5, at træffe passende foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug ved anvendelsen af denne artikel og navnlig forebygge gentagne udsendelser, der har til formål at omgå dette direktivs bestemmelser. Risikoen for omgåelse af principperne om ligebehandling og lige løn er særligt stor, hvis de ikke anvendes allerede fra udsendelsens første dag, men først efter et kvalificeringsforløb. Det Forenede Kongerige har indført detaljerede foranstaltninger for at forebygge misbrug af landets lovgivning, bl.a. ved at bestemme, at "kvalificeringsuret" ikke bliver nulstillet i tilfælde af en pause i udsendelsen på højst seks uger. Hvis en vikaransat i Malta, som ikke har fået lige løn i de første fire uger af udsendelsen, bliver afløst af en anden vikar, vil denne afløser have krav på ligebehandling med hensyn til løn fra udsendelsens første dag. 5. REVISION AF RESTRIKTIONER OG FORBUD VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF VIKARARBEJDE (ARTIKEL 4) 5.1. Anvendelse af artikel 4 I henhold til artikel 4 kan forbud mod og restriktioner i anvendelsen af vikararbejde kun begrundes i almene hensyn til især: - beskyttelsen af vikaransatte - kravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 8

9 - behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked - behovet for at forebygge misbrug. Medlemsstaterne var, efter høring af arbejdsmarkedets parter, forpligtede til at tage sådanne restriktioner og forbud op til revision for at afgøre, om de var begrundet i almen interesse, og til at informere Kommissionen om resultaterne af denne revision senest ved udløbet af gennemførelsesperioden (5. december 2011). Forbud og restriktioner vedtaget i forbindelse med kollektive overenskomster kunne revideres af overenskomstparterne. Hvad angår omfanget af revisionen, skal den, som nævnt i rapporten fra 2011 fra Kommissionens tjenestegrene om arbejdet i gruppen af regeringseksperter vedrørende gennemførelse af direktivet om vikararbejde, omfatte alle foranstaltninger, f.eks. foranstaltninger, som er fastsat i love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, og som har til formål eller som konsekvens at begrænse vikararbejde. I øvrigt fastslås det i artikel 4, stk. 4, at bestemmelserne i artiklen ikke berører nationale krav til vikarbureauer, for så vidt angår registrering, udstedelse af tilladelse, godkendelse, finansielle garantier eller tilsyn med vikarbureauer. Derfor er krav, der falder ind under en af disse kategorier, og som vedrører adgangen til markedet og udøvelsen af vikarbureauers aktiviteter, ikke omfattet af forpligtelsen til at revidere restriktioner og forbud. Dermed begrænser artikel 4 medlemsstaternes mulighed for at retfærdiggøre indførelsen af restriktioner for anvendelsen af vikararbejde. Artikel 4, stk. 1, er bindende for alle medlemsstater. Det er op til hver enkelt medlemsstat på baggrund af den nationale kontekst at beslutte, hvilken metode den vil benytte for at gennemføre denne bestemmelse. Der er ingen tidsfrist for gennemførelsen af artikel 4, stk. 1. I henhold til artikel 4 er medlemsstaterne forpligtet til at tage forbud og restriktioner vedrørende anvendelsen af vikararbejde op til revision, at informere Kommissionen om resultaterne af denne revision og at begrunde sådanne forbud og restriktioner ud fra almene hensyn Resultaterne af medlemsstaternes revision Alle medlemsstaterne har underrettet Kommissionen om deres holdning med hensyn til revision af restriktioner og forbud vedrørende anvendelsen af vikararbejde. 24 medlemsstater har rapporteret om resultaterne af deres gennemførte revisioner. Fire medlemsstater (Irland, Luxembourg, Malta og Det Forenede Kongerige) meddelte, at der ikke var indført nogen restriktioner eller forbud. Der er derfor ikke blevet gennemført nogen revision i disse medlemsstater. I Irlands, Maltas og Det Forenede Kongeriges tilfælde førte Kommissionens undersøgelser ikke til fund af nogen specifikke restriktioner og forbud, som ville nødvendiggøre, at disse stater gennemførte en egentlig revision af de pågældende bestemmelser. Med hensyn til Luxembourg fandt Kommissionen derimod restriktioner i den gældende nationale lovgivning, eksempelvis hvad angår varigheden af udsendelser, og eksistensen af en liste over gyldige grunde til at anvende vikararbejde. Derfor skal de forbud og restriktioner, der er indført i Luxembourg, efter høring af arbejdsmarkedets parter tages op til revision i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktivet. Rapporterne om resultaterne af revisionerne af restriktioner og forbud, som de 24 øvrige medlemsstater afleverede, var meget forskellige, hvad angår format og omfang. I de fleste tilfælde blev de suppleret med specifikke og mere præcise oplysninger efter anmodning fra Kommissionen. 9

10 Denne variation skyldes til dels de forskelligartede situationer, de enkelte medlemsstater befinder sig i. Skønt vikararbejde generelt kun udgør en lille andel af det arbejde, der udføres af arbejdstagere, er det langt mere udbredt i visse lande end i andre. I nogle medlemsstater blev der vedtaget en national rammelovgivning for vikararbejde i 1960'erne (Nederlandene) eller i 1970'erne (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige). I en række andre er det blevet reguleret meget senere, i nogle tilfælde først i forbindelse med omsætningen af direktivet. Derudover kan det ikke fornægtes, at selv om antallet af vikaransatte er forholdsvis beskedent, har denne fleksible arbejdsform en klar betydning for de nationale arbejdsmarkeders funktion. Alle medlemsstaterne har foretaget deres egne beskæftigelsespolitiske valg ved for eksempel at fremme fleksibilitet på arbejdsmarkedet i varierende grad. Disse valg har indflydelse på vikararbejdets rolle og plads på de enkelte arbejdsmarkeder. Fem medlemsstater (Danmark, Estland, Letland, Litauen og Slovakiet) sagde i deres rapporter om resultaterne af revisionerne, at de ikke har nogen forbud eller restriktioner, hvad angår anvendelsen af vikararbejde. Desuden underrettede flere medlemsstater Kommissionen om nationale bestemmelser, der falder ind under artikel 4, stk. 4, i direktivet, og som drejer sig om f.eks. registrering af og finansielle garantier for vikarbureauer. Der er ikke nogen revisionsforpligtelse knyttet til disse bestemmelser Forbud og restriktioner begrundet i almen interesse Som nævnt i punkt 5.1 kan forbud og restriktioner vedrørende anvendelsen af vikararbejde kun berettiges, hvis det tjener almene interesser. I artikel 4, stk. 1, henvises der til begrundelse "i almene hensyn til især beskyttelse af vikaransatte og krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller i behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked og forebygge misbrug" og giver hermed en indikativ, ikke-udtømmende liste over forhold, der kan berettige forbud og restriktioner. Medlemsstaterne var forpligtede til at informere Kommissionen om begrundelserne for deres forbud og restriktioner inden udløbet af gennemførelsesperioden. De opremsede en række forbud og restriktioner og angav i langt de fleste tilfælde en eller flere af de almene hensyn nævnt i artikel 4, stk. 1, som berettigede begrundelser. Hvis de vurderede, at den samme begrundelse kunne anvendes for flere restriktive foranstaltninger, gav de en fælles begrundelse for forskellige forbud eller restriktioner. For det meste, dvs. kun med enkelte undtagelser, angav medlemsstaterne kun meget generelle begrundelser for de gældende restriktioner, selv i de tilfælde, hvor Kommissionen udbad sig supplerende oplysninger om årsagerne til, at de nationale myndigheder fandt, at de gældende forbud og restriktioner kunne begrundes i almene interesser. Medlemsstaterne henviste især til de begrundelser, der er anført i artikel 4, stk. 1, i direktivet: En del medlemsstater (heriblandt især Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Portugal og Slovenien) henviste til "beskyttelsen af vikaransatte" for at forklare og retfærdiggøre visse forbud og restriktioner. Det er f.eks. en af de begrundelser, som Tyskland har brugt for at anvende restriktioner i bygge- og anlægssektoren. Polen fremførte, at begrænsningen i den periode, som en vikaransat må arbejde i den samme brugervirksomhed, hænger sammen med den 10

11 midlertidige karakter af de opgaver, som vikaransatte har lov at udføre, og bidrager til at beskytte dem. "Krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen" blev nævnt af et antal medlemsstater (navnlig Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Portugal, Slovenien og Spanien) som forhold, der berettiger enten restriktioner for eller direkte forbud mod anvendelsen af vikaransatte til udførelsen af opgaver, som indebærer en særlig risiko for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Enkelte medlemsstater har brugt dette argument kombineret med andre begrundelser anført i artikel 4, stk. 1, især beskyttelsen af vikaransatte (Kroatien, Portugal og Slovenien). I Slovenien, hvor en kollektiv overenskomst for en hel branche kunne forbyde brugen af vikaransatte, er muligheden for at anvende et sådant forbud blevet begrænset til situationer, hvor formålet med forbuddet er at sikre bedre beskyttelse af arbejdstagerne eller arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Artikel 4, stk. 1, skal ses i lyset af artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/383/EØF om sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold. Ifølge denne artikel har medlemsstaterne mulighed for at forbyde, at vikaransatte "sættes til at udføre visse former for arbejde, der er særlig farlige for disse arbejdstageres sikkerhed og sundhed (...), og navnlig visse former for arbejde, som kræver specielt lægetilsyn (...)". Da EUretten ikke giver nogen definition af begrebet arbejde, der er særlig farligt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, har medlemsstaterne kompetence til selv at definere disse aktiviteter under Domstolens kontrol. En række medlemsstater (herunder især Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien og Sverige) henviste til "behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked" i deres begrundelse for restriktive foranstaltninger såsom lister med et begrænset antal tilladte årsager til at benytte vikaransatte (Frankrig, Italien og Polen), begrænsninger med hensyn til antallet eller andelen af vikaransatte, der må anvendes i den enkelte brugervirksomhed (Belgien og Italien), og arbejdsgiveres pligt til at forhandle med en arbejdstagerorganisation, inden de bruger vikaransatte (Sverige). Flere medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen og Sverige) brugte "behovet for at forebygge misbrug" som argument for at anvende visse forbud og restriktioner i forbindelse med vikararbejde. Denne begrundelse er blevet brugt for foranstaltninger så forskellige som restriktioner for karakteren af de opgaver, som må tildeles vikaransatte (Italien og Polen), muligheden for at nationale kollektive overenskomster kan begrænse antallet af tidsbegrænsede kontrakter vedrørende vikararbejde (Italien), og behovet for, at brugervirksomheden i visse tilfælde indhenter tilladelse fra sine fagforeningsrepræsentanter, inden den benytter vikaransatte (Belgien). "Behovet for at forebygge misbrug" er i nogle tilfælde blevet nævnt i forbindelse med andre begrundelser fra artikel 4, stk. 1, i direktivet, navnlig behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked (Italien, Polen og Sverige). Derudover har visse medlemsstater brugt følgende argumenter for at retfærdiggøre gældende forbud og restriktioner: Blandt de medlemsstater, som forbyder brugen af vikaransatte til at erstatte arbejdstagere, der benytter sig af deres strejkeret (Østrig, Belgien, Bulgarien, 11

12 Kroatien, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Slovenien og Spanien) har fire (Belgien, Grækenland, Ungarn og Italien) eksplicit henvist til beskyttelse af strejkeretten. Flere medlemsstater nævnte betragtning 20 i direktivet, ifølge hvilken bestemmelserne vedrørende forbud mod eller restriktioner i anvendelsen af vikararbejdskraft ikke berører national lovgivning eller praksis, som forbyder, at strejkende arbejdstagere erstattes med vikarer. Flere medlemsstater (Belgien, Frankrig, Grækenland og Polen) forklarede forskellige restriktive foranstaltninger med behovet for at beskytte fast beskæftigelse og undgå en situation, hvor faste stillinger bliver besat med vikaransatte i midlertidige ansættelser. Specielt har de brugt denne begrundelse til at begrænse varigheden af udsendelserne og til at forklare eksistensen af en liste over gyldige grunde til at anvende vikararbejde, herunder erstatning af en fraværende arbejdstager, en midlertidig stigning i arbejdsmængden eller udførelsen af ekstraordinære eller sæsonbestemte opgaver. Østrig henviste til beskyttelsen af liv og sundhed som begrundelse for at indføre kvoter, der begrænser andelen af vikaransatte, som må anvendes i brugervirksomheder inden for særlige professioner i sundhedssektoren, til 10 % eller 15 %. I forbindelse med medlemsstaternes revision af restriktioner og forbud for vikaransatte kunne medlemsstaterne have overvejet at fjerne visse forbud og restriktioner, som oprindeligt var begrundet i et ønske om at beskytte vikaransatte. I Rumænien, hvor der tidligere var en begrænsende liste over gyldige grunde til at anvende vikararbejde, er det f.eks. nu muligt at anvende denne type arbejde "til udførelsen af specifikke midlertidige opgaver". I Sverige blev forbuddet mod at knytte en vikar til vedkommendes tidligere arbejdsgiver i de første seks måneder efter arbejdskontraktens ophør ophævet pr. 1. januar I Belgien er det nu på visse betingelser tilladt at anvende vikarer i integrationsøjemed, dvs. for at en virksomhed kan ansætte arbejdstageren direkte. Skønt nogle få restriktioner og forbud mod anvendelse af vikaransatte er blevet fjernet, har revisionen endnu ikke ført til større forandringer i omfanget af medlemsstaternes restriktive foranstaltninger. I en række medlemsstater er forbuddene og restriktionerne og begrundelsen herfor dog fortsat under drøftelse, bl.a. med arbejdsmarkedets parter, med henblik på eventuelle supplerende justeringer. Gennemgangen af restriktioner og forbud er således stadig i gang i en række medlemsstater (f.eks. Belgien, Grækenland og Nederlandene). Da det i artikel 4, stk.1, imidlertid fastslås, at forbud og begrænsninger kun kan begrundes i almene hensyn, tillades medlemsstaterne dermed stadig at anvende en række forbud og begrænsninger ud fra sådanne hensyn. Det er Kommissionens holdning, at i det omfang disse restriktive foranstaltninger er affødt af politiske valg, som bygger på legitime begrundelser, og står i rimeligt forhold til deres formål, må de anses for at være berettigede ud fra almene hensyn, med forbehold af en grundigere undersøgelse af disse forbud og restriktioner i hvert enkelt tilfælde. Beskyttelsen af vikaransatte, kravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked og behovet for at forebygge misbrug kan retfærdiggøre visse forbud og restriktioner vedrørende anvendelsen af vikararbejde. Andre almene hensyn kan også berettige restriktive foranstaltninger, forudsat at de er legitime og står i rimeligt forhold til det mål, de skal fremme. Under forudsætning af at medlemsstaterne overholder direktivet om vikararbejde og andre gældende EU-love og -principper såsom den frie udveksling af tjenesteydelser, den frie etableringsret og lovgivningen om ikke- 12

13 forskelsbehandling, kan de regulere forskellige former for ansættelse, herunder vikararbejde, og sikre et velfungerende arbejdsmarked i overensstemmelse med deres egne politiske valg. Forbud eller restriktioner, der fører til forskelsbehandling af vikaransatte, kan ikke anses for at være berettigede ud fra almene hensyn. For eksempel kunne et forbud mod at ansætte handicappede personer som vikarer ikke begrundes med hverken behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked, beskyttelsen af vikaransatte eller kravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Høring af arbejdsmarkedets parter Som nævnt i punkt 5.1 var medlemsstaterne forpligtede til at høre arbejdsmarkedets parter, inden de gennemgik forbud og restriktioner. I de tilfælde, hvor forbuddene og restriktionerne var fastlagt i kollektive overenskomster, kunne de arbejdsmarkedsparter, der havde forhandlet overenskomsten, desuden selv stå for revisionen. De medlemsstater, der reviderede de gældende forbud og restriktioner, inddrog arbejdsmarkedets parter på forskellige måder, hvilket afspejler arbejdsmarkedernes og arbejdsmarkedsrelationernes forskellighed i EU. Medlemsstaterne kan opdeles i tre hovedgrupper: Medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter blev hørt i forbindelse med revisionen af forbud og restriktioner (Belgien, Kroatien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen og Portugal). Nogle af disse lande har i varierende grad informeret Kommissionen om arbejdsmarkedsparternes holdninger (Belgien, Grækenland, Polen og Portugal). Medlemsstater, hvor revisionen hovedsageligt blev gennemført af arbejdsmarkedsparterne selv, fordi de fleste forbud og restriktioner er fastlagt i de kollektive overenskomster (Danmark, Finland, Nederlandene og Sverige). Finland og Sverige har underrettet Kommissionen om arbejdsmarkedsparternes holdninger. Medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter blev hørt i forbindelse med vedtagelsen af de nationale gennemførelsesforanstaltninger (Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovenien og Spanien). Generelt set afspejler måderne, arbejdsmarkedets parter var inddraget i revisionen på, deres position og rolle i de forskellige EU-lande. I de tilfælde, hvor Kommissionen blev informeret om arbejdsmarkedsparternes holdninger, var det tydeligt, at der kunne have været lagt mere vægt på disse holdninger. I det store og hele må det dog siges, at høringen af arbejdsmarkedets parter, bortset fra i Luxembourg, synes at være foregået i overensstemmelse med artikel 4, stk ADGANG TIL BESKÆFTIGELSE, KOLLEKTIVE FACILITETER OG EFTERUDDANNELSE VIKARANSATTES REPRÆSENTATION INFORMATION AF ARBEJDSTAGERREPRÆSENTANTERNE (ARTIKEL 6, 7 OG 8) 6.1. Adgang til beskæftigelse, kollektive faciliteter og efteruddannelse (artikel 6) Artikel 6 forbedrer vikaransattes adgang til fastansættelse, kollektive faciliteter og erhvervsuddannelse. Artiklen sikrer, at vikaransatte bliver informeret om ledige stillinger i 13

14 brugervirksomheden (artikel 6, stk. 1). Artiklen sikrer ligeledes vikaransatte lige adgang til kollektive faciliteter i brugervirksomheden, navnlig kantiner, børnepasnings- og transportfaciliteter, medmindre en forskelsbehandling er objektivt begrundet (artikel 6, stk. 4). I henhold til artiklen pålægges medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter at forbedre de vikaransattes adgang til uddannelsesaktiviteter i vikarbureauerne og i brugervirksomhederne (artikel 6, stk. 5). Artikel 6, stk. 1, er blevet indføjet næsten ordret i en række medlemsstaters lovgivning. Dette synes ikke at give anledning til nogen særlige problemer på nuværende tidspunkt. Hvad angår artikel 6, stk. 4, siger 14 lande, dvs. halvdelen af medlemsstaterne (Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige), at de benytter sig af muligheden for at fravige princippet om lige adgang til kollektive faciliteter i brugervirksomheden, hvis det kan begrundes objektivt. I de fleste tilfælde er de formuleringer, der benyttes i de nationale foranstaltninger, næsten identiske med teksten i direktivet. Kommissionen understreger, at forskelsbehandling, der resulterer i mindre favorable vilkår for vikaransatte end for arbejdstagere, som er ansat af brugervirksomheden, kun må forekomme undtagelsesvist. Den mulighed for forskelsbehandling, som en række medlemsstater har indført, bruges ikke nødvendigvis i praksis. I artikel 6, stk. 5 opfordres arbejdsmarkedets parter til at spille en vigtig rolle i forbedringen af vikaransattes adgang til uddannelsesaktiviteter og børnepasningsfaciliteter i vikarbureauerne og til uddannelsesaktiviteter for arbejdstagere i brugervirksomheder. Indførelsen af denne bestemmelse lader ikke til at give problemer. Vikaransatte i Malta har adgang til efteruddannelse på lige fod med fastansatte medarbejdere i brugervirksomhederne, medmindre en forskelsbehandling er objektivt begrundet Vikaransattes repræsentation (artikel 7) I artikel 7 fastslås det, at vikaransatte skal medregnes enten i vikarbureauet, i brugervirksomheden eller i begge ved beregningen af den tærskel, over hvilken der skal etableres organer til repræsentation af arbejdstagerne. I de fleste medlemsstater medregnes vikaransatte i det vikarbureau, der har ansat dem (Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Ungarn, Irland, Italien, Litauen, Malta, Polen, Slovenien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige) eller i både bureauet og brugervirksomheden, som de er udsendt til (Østrig, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovakiet). Kun i tre medlemsstater (Belgien, Letland og Rumænien) medregnes de udelukkende i brugervirksomheden. Nogle medlemsstater har indført særlige omstændigheder, under hvilke vikaransatte medregnes. For eksempel regner Bulgarien med det gennemsnitlige antal vikarer, der har været ansat i vikarbureauet i løbet af de seneste 12 måneder. I Belgien er beregningen baseret på det gennemsnitlige antal vikaransatte, der har været udsendt til den enkelte brugervirksomhed i det foregående kvartal. Derimod bliver vikaransatte, der erstatter medlemmer af det faste personale i brugervirksomheden, ikke medregnet. Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på nogen særlige vanskeligheder med hensyn til omsætningen af artikel 7. 14

15 6.3. Information af arbejdstagerrepræsentanterne (artikel 8) Ifølge artikel 8 skal brugervirksomheden give passende oplysninger om sin anvendelse af vikaransatte, når den giver oplysninger om beskæftigelsessituationen i virksomheden til organer, der repræsenterer arbejdstagerne. Nogle medlemsstater pålægger brugervirksomhederne detaljerede forpligtelser. For eksempel skal brugervirksomhederne i Grækenland ikke blot give oplysninger om antallet af vikaransatte, men også informere om deres planlagte anvendelse af vikarer og om mulighederne for at ansætte dem direkte. I Frankrig og Luxembourg kan medarbejderrepræsentanter få adgang til kontrakter indgået mellem brugervirksomheden og vikarbureauet angående udsendelse af arbejdstagere. På nuværende tidspunkt er Kommissionen ikke blevet gjort opmærksom på nogen særlige vanskeligheder med hensyn til indførelsen af denne bestemmelse. 7. SANKTIONER (ARTIKEL 10) En indledende undersøgelse af lovgivningen til omsætning af direktivet i de enkelte medlemsstater viser, at oplysningerne om sanktioner især drejer sig om andre nationale bestemmelser end dem, der er blevet vedtaget i forbindelse med gennemførelse af direktivet (f.eks. ledelse af et vikarbureau uden behørig autorisation eller manglende indberetning til myndighederne om ansættelseskontrakter, som bureauet har indgået). Dette spørgsmål skal undersøges grundigere i de kommende måneder, især for at kontrollere, om sanktionerne benyttes inden for direktivets anvendelsesområde. Da kun meget få medlemsstater har indsendt konkordanstabeller, har det indtil videre ikke været muligt at danne sig et godt overblik over situationen på nationalt niveau. 8. LOVGIVNINGSMÆSSIGE OMKOSTNINGER I en offentlig online-høring, som Kommissionen gennemførte i oktober-december 2012, blev direktivet af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og deres organisationer angivet som et af de mest byrdefulde EU-lovgivningsområder 7. Resultaterne blev offentliggjort i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 8 af 7. marts 2013, som ledsagede meddelelsen om intelligent lovgivning. Kommissionens meddelelse af 18. juni om opfølgning på TOP-10-høringen af SMV'er om EU-regulering viste, at denne opfattelse mest knyttede sig til eksisterende hindringer for driften af vikarbureauer og forpligtelsen til registrering, hver gang et bureau ønsker at drive forretning i en anden medlemsstat. Meddelelsen gav udtryk for, at denne rapport ville tage højde for SMV'ernes problemer og reguleringsmæssige byrder. I den forbindelse udsendte Kommissionen et spørgeskema til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i EU for at få deres opfattelse af de omkostninger, som direktivet afføder. 7 Ud af i alt 995 respondenter, hvoraf 768 var SMV'er beliggende i EU eller organisationer, der repræsenterer SMV'ers interesser i EU, udpegede 59 direktiv 2008/104/EF som en af de mest byrdefulde EU-retsakter. 8 Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Monitoring and Consultation on Smart Regulation for SMEs" (Overvågning og høring om intelligent lovgivning vedrørende SMV'er) (SWD(2013) 60 final), som ledsager Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013) 122 final). 9 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Kommissionens opfølgning på TOP 10-høringen af SMV'er om EU-regulering" COM(2013) 446 final af

16 Kommissionen spurgte først, om direktivet pålægger de nationale myndigheder en betydelig administrativ byrde, og om disse omkostninger er blevet vurderet i medlemsstaterne. Blandt de 27 medlemsstater, der svarede, sagde alle undtagen to, at direktivet i sig selv ikke medførte en betydelig administrativ byrde for de nationale myndigheder, eller at de ikke havde vurderet dette specifikt. Belgien oplevede betydelige administrative omkostninger i forbindelse med revisionen af restriktioner og forbud. Det Forenede Kongerige offentliggjorde en konsekvensanalyse inden indførelsen af direktivet, og ifølge denne ville de samlede omkostninger for offentlige arbejdsgivere til øgede lønninger blive mellem 157 millioner GBP og 259 millioner GBP om året. Der findes dog ingen tilgængelig ajourføring af dette estimat. Ingen medlemsstater har vurderet den administrative byrde, som direktivet har medført. Kommissionen spurgte også, om direktivets materielle bestemmelser medfører betydelige omkostninger eller hindringer for vikarbureauer eller brugervirksomheder, og om disse omkostninger er blevet vurderet. Nogle få medlemsstater fandt, at direktivet betød begrænsede omkostninger for vikarbureauerne (Østrig og Tyskland) og/eller brugervirksomhederne (Finland, Tyskland og Polen), mens Det Forenede Kongerige angav, at der var øgede lønomkostninger for bureauerne og omkostninger for både bureauer og brugervirksomheder på grund af oplysningsforpligtelserne. De øvrige medlemsstater angav ikke nogen betydelige omkostninger eller hindringer for bureauer eller brugere. Ingen medlemsstater har opdaterede oplysninger om niveauet for de faktiske omkostninger. Cypern angav, at der endnu ikke var nogen vikarbureauer, der drev forretning i landet. Hvad angår arbejdsmarkedsparterne i Europa, kunne BusinessEurope melde om betydelige overholdelsesomkostninger for vikarbureauerne i visse medlemsstater og omfattende sociale omkostninger på grund af dårlig eller manglende implementering af artikel 4. Eurociett nævnte øgede omkostninger for bureauer i lande som Det Forenede Kongerige og Irland, men understregede, at sammenslutningen accepterede og gik ind for denne stigning, fordi den støttede vedtagelsen af dette direktiv. Eurociett omtalte også omkostninger på grund af utilstrækkelig gennemførelse af visse bestemmelser i direktivet, mens CEEP 10 angav, at direktivet havde medført betydeligt højere omkostninger for arbejdsgiverne, især i de tilfælde hvor ligebehandling ikke havde været indført inden gennemførelsen af direktivet. Ingen af disse arbejdsgiverorganisationer har dog fremlagt en kvantificering af de omkostninger, der peger på. UEAPME 11 havde ikke kendskab til nogen specielt omkostningskrævende regler for brugervirksomhederne. EFS 12 sagde, at artikel 12 i direktivet, som er retsgrundlaget for denne rapport, ikke forudså nogen omkostningsvurdering, og at der ikke fandtes nogen undersøgelse, der viste forhøjede omkostninger for bureauerne på grund af gennemførelsen af direktivet. Efter UNI-Europas mening lægger omkostningerne ikke nogen hindringer i vejen for vikarbureauer eller brugervirksomheder. På spørgsmålet, om der er nogen tilgængelig information om omkostninger båret af SMV'er og/eller mikrovirksomheder, havde ingen af medlemsstaterne sådanne oplysninger. Tyskland sagde, at direktivet indebar omkostninger for både vikarbureauer og brugervirksomheder. Hvad angår Østrig og Belgien, kan direktivet ikke siges at være specielt byrdefuldt for SMV'erne. 10 De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation (CEEP). 11 Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME). 12 Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS). 16

17 De europæiske arbejdsmarkedsparter gav ingen oplysninger om dette emne. EFS anså det for irrelevant at benytte resultaterne af TOP-10-høringen som udgangspunkt for fremtidigt arbejde. Derudover nævnte flere medlemsstater, da de blev hørt, at generelle vurderinger af de omkostninger, som direktivet medfører, også bør tage højde for de fordele, som direktivet giver. 9. FORHOLDET MELLEM DIREKTIVET OM VIKARARBEJDE OG ANDEN EU-LOVGIVNING I henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, må medlemsstaterne ikke udelukke arbejdstagere eller ansættelsesforhold fra direktivets anvendelsesområde, alene fordi det drejer sig om deltidsansatte arbejdstagere, arbejdstagere med tidsbegrænset kontrakt eller personer i et ansættelsesforhold med et vikarbureau. Denne bestemmelse fastslår klart, at vikaransatte, som arbejder på deltid eller har en tidsbegrænset kontrakt, ikke kan udelukkes i henhold til direktiv 2008/104/EF med den begrundelse, at de er "atypiske" arbejdstagere. Domstolen har bekræftet, at direktiv 1999/70/EF om tidsbegrænset arbejde ikke gælder et tidsbegrænset ansættelsesforhold mellem en vikaransat og et vikarbureau 13. Selv om vikaransatte har en tidsbegrænset arbejdskontrakt, er deres trevejs-ansættelsesforhold således ikke underlagt direktivet om tidsbegrænset arbejde, som udelukkende gælder direkte ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Hvad angår forholdet mellem direktiv 2008/104/EF om vikarbejde og direktiv 96/71/EF 14 om udstationering af arbejdstagere, fastslås det i betragtning 22 i direktiv 2008/104/EF, at dette direktiv skal gennemføres i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og fri etableringsret, medmindre andet er fastsat i direktiv 96/71/EF. Direktivet om vikararbejde omfatter i princippet nationale situationer, mens direktivet om udstationering af arbejdstagere specifikt sigter på situationer på tværs af grænserne. Direktivet om vikararbejde gælder i fuldt omfang mobile arbejdstagere, der arbejder i en anden medlemsstat end deres egen, som om de var nationale arbejdstagere, mens direktivet om udstationering kun omfatter udstationerede arbejdstagere, som i en begrænset periode udfører arbejde på et område, der tilhører en anden medlemsstat end den, de normalt arbejder i. I henhold til artikel 1, stk. 3, litra c), gælder direktivet om udstationering af arbejdstagere især vikarbureauer eller rekrutteringsbureauer, som stiller arbejdstagere til rådighed for brugervirksomheder, der er etableret eller driver forretning på en medlemsstats område, forudsat at der er et ansættelsesforhold mellem vikar- eller rekrutteringsbureauet og arbejdstageren i udstationeringsperioden. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i samme direktiv skal visse betingelser og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere overholdes. Det drejer sig blandt andet om "mindsteløn, herunder overtidsbetaling" og "betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer", og det skal ske, for så vidt som de er fastsat ved lov eller ved kollektive aftaler, der finder generel anvendelse. Som anført i ovenfor nævnte betragtning 22 i direktiv 2008/104/EF har ovennævnte bestemmelser i direktivet om udstationering af arbejdstagere forrang for bestemmelserne i direktivet om vikararbejde. Dog kan en medlemsstat fastsætte, at vikaransatte, der udstationeres på medlemsstatens område, skal have ret til ligebehandling med hensyn til de vilkår og betingelser, der gælder for vikaransatte i den 13 Domstolens dom af 11. april 2013, Sag C-290/12 (Oreste Della Rocca mod Poste Italiane SpA). 14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af , s. 1). 17

18 medlemsstat, hvor arbejdet udføres, i overensstemmelsen med artikel 3, stk. 9, i direktivet om udstationering af arbejdstagere. 10. MULIGE ÆNDRINGER Det spørgeskema, der henvises til i punkt 8, rejste desuden spørgsmålet, om de socialpolitiske mål, der var fastsat i artikel 2 i direktivet, ud fra erfaringerne siden den fulde ikrafttræden i december 2011, var blevet opfyldt. I overensstemmelse med artikel 12 skal denne rapport overveje ændringer af direktivet, som forekommer hensigtsmæssige. Kommissionen kom også ind på dette emne i spørgeskemaet, idet den spurgte, om der var nogen af direktivets bestemmelser, som skal præciseres, og i givet fald, hvilke bestemmelser det drejer sig om, og hvilke problemer der er opstået. Hvad angår det første spørgsmål, mente de fleste medlemsstater, at direktivets socialpolitiske mål var blevet opfyldt, eller at direktivet udgjorde et vigtigt skridt i udviklingen af et socialt Europa. Nogle få af dem (Slovakiet og Slovenien) påpegede praktiske vanskeligheder, som ikke havde sammenhæng med direktivet, men ingen af medlemsstaterne svarede, at det ikke var lykkedes at nå målene i direktivet. Bulgarien fandt det svært at besvare spørgsmålet, fordi der kun har eksisteret vikarbureauer i landet i kort tid, mens Det Forenede Kongerige ikke havde nogen data som udgangspunkt for besvarelsen af spørgsmålet. Cypern kunne heller ikke svare, da der ikke findes nogen vikarbureauer i landet. Efter BusinessEurope og Eurocietts opfattelse er direktivets mål imidlertid ikke blevet nået fuldt ud. De svarede, at der fortsat fandtes et betydeligt antal uberettigede restriktioner for vikararbejde i nogle medlemsstater, eller at sådanne restriktioner endog var blevet indført for nyligt. Disse omfattede blandt andet sektorspecifikke forbud, urimelige begrænsninger med hensyn til udsendelsernes maksimale varighed, for begrænsede årsager til anvendelse af vikararbejde og kvoter for det højest tilladte antal vikaransatte. De gav udtryk for, at disse restriktioner bør fjernes. Hvad angår UEAPME og til en vis grad CEEP, mente de, at direktivets socialpolitiske mål var blevet nået. EFS understregede, at tidsfristen for gennemførelse af direktivet var relativt nyligt overstået, og at mange medlemsstater havde gennemført omsætningen for sent. Det var derfor endnu for tidligt at evaluere situationen ordentligt i de enkelte lande. Efter UNI-Europas mening var de målsætninger, der er fastsat i artikel 2 i direktivet, i vid udstrækning blevet opfyldt i de fleste medlemsstater via national lovgivning, allerede inden direktivet trådte i kraft. Hvad angår det andet spørgsmål, syntes langt størstedelen af medlemsstaterne ikke, at der på nuværende tidspunkt var behov for præcisering eller revision af nogen af direktivets bestemmelser. For Bulgarien og Polen var det for tidligt at stille disse spørgsmål. Sammen med Cypern henviste Bulgarien til manglende praktiske erfaringer med vikararbejde. Portugal understregede vigtigheden af at garantere, at direktivet blev korrekt gennemført i alle medlemsstaterne. Finland sagde, at artikel 4 i direktivet var uklart, især med hensyn til, om den forpligter medlemsstaterne til at vedtage national lovgivning i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, som nævner de forhold, der kan berettige forbud og restriktioner vedrørende anvendelsen af vikararbejde. Efter BusinessEuropes opfattelse var der ikke behov for revision af direktivet, men derimod en ordentlig gennemførelse af artikel 4 i de medlemsstater, hvor der stadig findes uberettigede hindringer for anvendelsen af vikararbejde. BusinessEurope opfordrede Kommissionen til at vedtage en fortolkende meddelelse om artikel 4 og til at fremme fjernelsen af uberettigede restriktioner i landespecifikke henstillinger, om nødvendigt ved at indlede 18

19 traktatbrudsprocedurer. Eurociett mente heller ikke, at det var nødvendigt at tage direktivet op til revision. Dog tilføjede Eurociett, at hvis det ikke er muligt at gøre mærkbare fremskridt i gennemførelsen af artikel 4, ville sammenslutningen eventuelt overveje at bede om en betinget, begrænset revision af artiklen. UEAPME kunne ikke se nogen grund til revision af direktivet på nuværende tidspunkt, mens CEEP pegede på behovet for at præcisere visse nationale gennemførelsesforanstaltninger snarere end selve direktivet. EFS sagde, at det på grund af den forsinkede gennemførelse i en række medlemsstater var for tidligt at tage stilling til, om direktivet skal revideres. EFS anser dog afvigelserne fra princippet om ligebehandling for meget problematiske, især artikel 5, stk. 2, som den anvendes i nogle medlemsstater. UNI-Europa mener, at direktivet skal revideres. Efter sammenslutningens opfattelse skal de fravigelser, der nævnes i artikel 5, stk. 3 og 4, fjernes, fordi de er i direkte modstrid med princippet om ligebehandling. Da der derudover i direktivet ikke er nogen begrænsning i antallet af gentagne udsendelser, skal begrebet "misbrug" præciseres i anvendelsen af artikel KONKLUSIONER Direktivet har til formål at finde en rimelig balance mellem på den ene side forbedring af beskyttelsen af vikaransatte, særligt ved indførelse af princippet om ligebehandling, og på den anden side understøttelse af den positive rolle, som vikaransatte kan spille ved at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Kommissionen anerkender det betydelige arbejde, der er udført i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, ikke mindst i de medlemsstater, hvor der ikke fandtes nogen lovgivning, der specifikt regulerede vikararbejde, eller hvor princippet om ligebehandling blev anerkendt i den nationale lovgivning for første gang. Den ovenstående gennemgang viser, at bestemmelserne i direktivet generelt ser ud til at være blevet korrekt gennemført og anvendt. Analysen har imidlertid også vist, at direktivets dobbelte må endnu ikke fuldt ud er nået. For det første kan den omfattende anvendelse af undtagelser fra princippet om ligebehandling i bestemte tilfælde have medført en situation, hvor anvendelsen af direktivet ikke har nogen reel effekt på forbedringen af beskyttelsen af de vikaransatte. For det andet har revisionen af restriktioner og forbud i forbindelse med anvendelsen af vikarbureauer i de fleste tilfælde givet en legitimering af status quo, i stedet for at give en saltvandsindsprøjtning til nytænkning vedrørende vikararbejde på moderne, fleksible arbejdsmarkeder. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge, om direktivet fungerer korrekt, og tage højde for den videre udvikling inden for arbejdsmarkedslovgivning og vikararbejde, så det sikres, at målet med direktivet opnås i tilstrækkelig grad, og at dets bestemmelser gennemføres fuldstændigt og på korrekt vis i alle medlemsstaterne. I den forbindelse vil Kommissionen arbejde i tæt kontakt til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i den arbejdsgruppe, der følger anvendelsen af direktivet, og i andre fora. Kommissionen har desuden til hensigt at løse eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet ved hjælp af passende midler, herunder om nødvendigt traktatbrudsprocedurer. Klager til Kommissionen over medlemsstater, andragender og præjudicielle spørgsmål til Domstolen kan desuden udgøre vigtige kilder til information om nationale foranstaltninger eller national praksis, der er uforenelige med direktivet. Med udgangspunkt i det europæiske semester vil Kommissionen overveje at indføje henstillinger til de berørte medlemsstater i de landespecifikke foranstaltninger for 2014, hvis 19

20 den i sin vurdering af nationale hindringer for vikarbureauers aktivitet opdager specifikke reguleringsmæssige byrder, der hæmmer vækst og konkurrenceevne. Hvad angår mulige ændringer af direktivet, er det nødvendigt med mere tid til at opbygge erfaringer om dets anvendelse og til at fastslå, om formålene er blevet fuldstændig opfyldt. Gennemførelsesperioden udløb i december 2011, og nogle af direktivets nationale gennemførelsesbestemmelser blev først vedtaget i foråret Der findes indtil videre ingen retspraksis fra Domstolen med hensyn til direktivets anvendelse. På baggrund af dette og i lyset af Kommissionens egen vurdering af anvendelsen af direktivet, og idet der tages hensyn til de holdninger, som medlemsstaterne og de europæiske arbejdsmarkedsparter gav udtryk for i denne rapports høringsproces, er det Kommissionens opfattelse, at det ikke er nødvendigt med nogen ændringer på nuværende tidspunkt. Ledsagedokument til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: - overblik over metoder valgt af medlemsstaterne til omsætning af direktivet til national lovgivning. - overblik over rapporter fra medlemsstaterne om resultaterne af revisionen af restriktioner og forbud vedrørende anvendelsen af vikararbejde. 20

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 454 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise DA DA

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. (EØS-relevant tekst)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 COM(2013) 449 final 2013/0213 (COD) C7-0208/13 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2008 KOM(2008) 223 endelig 2008/0089 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om

Læs mere

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007

L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 L 261/12 Den Europæiske Unions Tidende 6.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2007 af 5. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1891/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere