UDFØRELSE. Tagpapbranchens Oplysningsråd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDFØRELSE. Tagpapbranchens Oplysningsråd"

Transkript

1 23 UDFØRELSE Tagpapbranchens Oplysningsråd August 2004 Anvisning 23

2

3 INDLEDNING Denne TOR-anvisning omhandler udførelse af tagpaptage og er den sidste i en serie på tre sammenhørende anvisninger. De to øvrige anvisninger er TOR-anvisning 22 Projektering og TOR-anvisning 24 Specifikationer. Anvisningen omhandler udførelse af tagpaptage og henvender sig særligt til tagentreprenører og tilsynsførende teknikere, men anvisningen omhandler også en række forhold, der bør tages hensyn til under projekteringen. Anvisningen indgår som referancegrundlag for BIPS s beskrivelse for beklædninger. GÆLDENDE TOR-VEJLEDNINGER TOR Vejledning 1 Fastsættelse af regningsmæssige styrker for fastgørelsessystemer for tagisolering og tagdækning. Juli TOR Vejledning 2 Fastgørelse af tagdækning og tagisolering. Juli GÆLDENDE TOR-ANVISNINGER TOR 20 Renovering af tagpaptage. April TOR 21 Renovering af eternittage med tagpap. April TOR 22, 2. udgave Projektering. August TOR 23 Udførelse. August TOR 24, 2. udgave Specifikationer. Marts TOR 25 Tagpap og arkitektur. Maj TOR 26 Fast undertag med tagpap på ventilerede træunderlag. November TOR Vejledning 4 Rejste tage. Renovering af rejste tage med tagsten eller tagplader. Marts TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membranbaner eller folier. TOR har endvidere til formål, at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. Redaktion og udarbejdelse: Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Civilingeniør Georg Christensen Tilrettelæggelse: Dart Reklameproduktion ApS Copyright Tagpapbranchens Oplysningsråd Straktoften 20 DK-2950 Vedbæk Tlf.: udgave august 2004 Oplag eksemplarer 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Underlag Underlag for varme tage Underlag for kolde tage Underlag af brædder, krydsfiner eller OSB-plader Underlag for membraner Dampspærrer Dampspærrer i varme tage Tagisolering Generelt Opbygning Udlægning Beskyttelse af isolering Tagelementer Generelt Strimling Skotrendekiler Fastgørelse Tagkanter Ovenlys, tagnedløb og hætter Korrosion og ældning af fastgørelsesmidler Varmklæbning af isolering til underlaget Varmklæbning af tagdækning til isolering Fastgørelse af isoleringselementer med påklæbet tagpap Mekanisk fastgørelse af tagdækning Eksempel på dokumentation af fastgørelse Aflevering Tagdækning Generelt Svejsning Underlag af brædder Underlag af krydsfiner Underlag af trædefast mineraluld Underlag af polystyren Tolerancer på svejsning af overlæg Afvanding Lunkekrav Skotrender og kasserender Tagbrønde UV-systemer

5 8. Detaljer Generelt Kantdetaljer Snitteknik Gennemføringer Inddækning ved tagterrasser Brand Udlægningsmetoder Underlag for tagdækning Detaljer Gas Fugt Våd isolering i varme tage Opfugtning af kolde tage Opfugtning af tagpapunderlag fra kondens i byggeperioden Kvalitetssikring Kvalitetshåndbog Modtagekontrol Proceskontrol Aflevering Drift- og vedligehold Sikkerhed Byggepladsplan og projektering Ophejsning af materialer Stillads og rækværk Inspektion, besigtigelse og opmåling Større gennembrydninger i tagfladen Nedstyrtningsfare Asbest Vinterforanstaltninger Vejrligsdage Tagpaparbejde Renovering Litteraturliste Stikordsregister

6 1. UNDERLAG 1.1 UNDERLAG FOR VARME TAGE Underlaget for varme tage er typisk betonelementer, brædder, træbaserede plader eller profilerede stålplader. Faldet kan være opbygget i det bærende underlag eller opbygget med kileskåret isolering. I begge tilfælde opbygges faldet i skotrender med skotrendekiler/modfaldskiler. Det resulterende fald på taget er meget afhængig af underlaget, idet ujævnheder eller spring i underlaget forplanter sig direkte op i tagfladen med lunker i tagfladen til følge. Mindre spring i underlaget på langs af faldet kan normalt accepteres, idet disse ikke spærrer for afvandingen. Spring i underlaget på tværs af faldet giver derimod ofte lunker i skotrender og bør derfor så vidt muligt undgås. Spring mellem f.eks. betonelementer kan udlignes ved at påstøbe en overbeton eller ved at udlægge tynde isoleringsplader. Dette hører dog ikke med i en normal tagentreprise og bør aftales som ekstraarbejder. Dette kan f.eks. ske som led i tagentreprenørens modtagekontrol for underlaget. Modfaldskile 1:165 1:40 1:60 Lunke 1:40 1:15 Forskyding i underlag Figur 1.1.1: Typisk lunkedannelse ved spring i underlag. Krav til maksimal dybde og areal af lunker fremgår af afsnit UNDERLAG FOR KOLDE TAGE Underpap på tagkassetter/tagelementer Tagelementer skal forsynes med første lag tagpap på fabrik på underlag af krydsfiner i henhold til Træelementkontrollens tekniske bestemmelser. Det vil ofte være fordelagtigt at fuldsvejse første lag tagpap for at undgå skader under transport og montage. Da der vil være varierende fugtindhold i krydsfineren henover året, vil der også ske fugtbetingede dimensionsændringer i krydsfineren. Disse dimensionsændringer vil medføre at fugebredderne i et element vil kunne variere henover året og dette kan give folder, markeringer eller revner i tagpapdækningen, hvis der fuldklæbes henover samlingerne i krydsfineren uden at klæbning udelades (frilægges) i et område omkring samlingerne. 6

7 Limning af krydsfiner til ribber har også en begrænsende virkning på fugtbevægelserne i krydsfinerpladen og giver lidt lempeligere forhold som det fremgår af tabel Inde midt på elementfladen kan frilægning udelades, hvis krydsfinerens fer/not samlinger limes, men hvis disse ikke limes, frilægges 50 mm med f.eks. filt eller der anvendes en PFunderpap, som ikke behøver at frilægges. Se snit i figur Frilægning kan også ske med en alu-tape, men dette vanskeliggør eventuelle senere målinger af fugtindhold med kapacitive fugtmålere. Ved kassetternes længde- og vederlagssamlinger frilægges underpappen, således at bevægelserne kan fordeles over ca. 100 mm. Herved undgås, at der opstår så store forlængelser i tagpappen, at dens elastiske egenskaber overskrides. Se figur , snit i figur og Spring imellem tagelementflader må ikke være større end at der opnås en sikker afvanding af tagfladen. En nærmere gennemgang af fald i skotrender samt lunkekrav findes i TOR-anvisning 22, 2. udgave. Samling af krydsfiner Tagdækningens første lag Fer/not limet og krydsfiner GF-underpap som f.eks. GF 3000 sømlimet til ribber Fer/not ikke limet og krydsfiner ikke sømlimet til ribber Fer/not er ikke limet og krydsfiner ikke sømlimet til ribber GF-underpap som f.eks. GF 3000 med 50 mm frilægning over fer/not PF-underpap som f.eks. PF 3000 SBS eller PF Ingen frilægning Tabel 1.2.1: Specifikationer for underpap på tagkassetter. 7

8 mm 1a b a mm 50 mm mm Figur a: Områder med frilægning af underpap på en tagkassette med krydsfineroverside uden limet fer/not og uden limning af krydsfiner til ribber. Elementkanten kan også udformes som vist i figur b og b. Figur b: Områder med frilægning af underpap på en tagkassette med krydsfineroverside med limet fer/not og krydsfiner limet til ribber. Elementkanten kan også udformes som vist i figur a og a. 8

9 Fritlægning med løs strimmel Frilægning med udeladt svejsning min Figur a: Frilægning ved længdesamling imellem tagkassetter med løs strimmel. Snit 1a i figur a. Figur : Frilægning af samling over vederlag for tagkassetter. Snit 2 i figur a og b Fritlægning med alu-tape eller udeladt svejsning Frilægning med filtstrimmel 50 Figur b: Frilægning ved længdesamling ved undladelse af svejsning på underpap langs kant. Løsningen kan også udføres med ensidigt undladelse af svejsning på det ene element med 100 mm. Figur : Frilægning over ikke-limet samling i krydsfinerplader inde på et element. Snit 3a i figur a. 9

10 1.3 UNDERLAG AF BRÆDDER, KRYDSFI- NER ELLER OSB-PLADER Alle pladematerialer til tagpapunderlag skal være CE-mærkede og mærket med, at de må anvendes til tagpapunderlag, hvis de overholder reglerne i Nationalt Annex, NA, til EN 13986:2002. Oplægningen af plader og brædder skal udføres så underlagskravene i TOR-anvisning 22 overholdes. Desuden skal lægningsvejledningen fra leverandøren overholdes. Det er vigtigt, at underlaget beskyttes mod fugt indtil første lag tagpap er udlagt og tæt. 1.4 UNDERLAG FOR MEMBRANER Ved membraner forstås tagdækninger i tagterrasser, grønne tage og P-dæk, som udlægges direkte på betonoversiden eller på et pudslag af cementmørtel. Udlægning af membraner på et sådant underlag er normalt en god løsning, men der stilles krav til overfladens jævnhed og planhed. Disse krav er specificeret i TOR-anvisning 22, 2. udgave, og overholdelse af kravene skal kontrolleres, når arbejdet overtages af tagentreprenøren. I omvendte tage og duo-tage med en to-lags membran af f.eks. to lag PF 4500 SBS accepteres et effektivt fald helt ned til 1:100 på tagdækningen forudsat, at underlaget er rettet op med et pudslag eller en overbeton. Det lempeligere faldkrav er begrundet i, at membranen ligger beskyttet og frostfri under en udvendig XPS-isolering og dermed udsættes for mindre påvirkninger samt at faldet er veldefineret, da der er udlagt en opretning af puds eller beton. 10

11 2. DAMPSPÆRRER 2.1 DAMPSPÆRRER I VARME TAGE Det er vigtigt, at dampspærren i varme tage føres op ad gennemføringer og afgrænsninger, således at den får kontakt med tagdækningen som vist på fig og fig Dette sikrer mod fugttransport ind i tagisoleringen gennem revner og sprækker mellem dækkonstruktion og gennemføringer henholdsvis afgrænsninger. Inddækning med zinkindskud Dampspærre er ført op til kontakt med underpap (strimmel) Ved at føre dampspærren op til kontakt med tagdækningen opnås også en ekstra sikkerhed mod vandindtrængning, idet dampspærren så udgør et ekstra vandtætnende lag, hvis den udføres af tagpap. Hvis tagisoleringen bliver våd, f.eks. fra indbygget vand eller senere opståede utætheder, kan nogle typer tagisolering afgive en ubehagelig lugt, og en lufttæt lukning hindrer, at denne lugt trænger ned til underliggende rum. Eventuel skimmelsvampevækst i våd tagisolering vil kun i mindre grad kunne påvirke indeklimaet, hvis dampspærren lukker tæt ind til tagisoleringen. Figur 2.1.2: Udførelse af dampspærre ved mur i varmt tag. Dampspærre af tagpap svejses til underpapinddækning. Udførelse af plastdampspærre ved gennemføringer Hvis der anvendes en PE-folie som dampspærre, kan denne ikke svejses sammen med underpappen, og tætning ved fx ovenlys må derfor fx i et stålpladetag ske med en tagpapinddækning af underpap. Se figur Ovenlyskarm Blændkarm Dampspærre føres op til underpap Overpap Underpap Tagisolering Dampspærre Beton Figur 2.1.3: Tagpapinddækning omkring ovenlys og tilslutning af plastdampspærre af PEfolie. Tagpapinddækning er ført op til kontakt med underpap (strimmel) Tagpapinddækning ført 200 mm ud på tagflade PE-folie er ført ind over tagpapinddækning med 200 mm overlæg Profileret stålplade Figur 2.1.1: Udførelse af dampspærre ved ovenlys i varmt tag. 11

12 Inddækningen føres 200 mm ud på tagfladen og tilslutning til PE-folien eventuelt en Hygrodiode, sker ved at lægge dampspærren 200 mm ind over tagpapinddækningen. Se figur Tagpapinddækning er ført op til kontakt med underpap (strimmel) Plan stålplade udlagt på profilerede stålplader. Samlinger strimles med tagpap Figur 2.1.4: Tagpapinddækning omkring ovenlys, hvor der er udlagt en plan stålplade som dampspærre på hele fladen med profilerede stålplader. Ved mekanisk forankring af tagdækning og tagisolering i et stålpladetag vil dampspærren gennembrydes, men giver alligevel tilstrækkelig tæthed i rumklimaklasse 2. I rumklimaklasse 3 anbefales dog en løsning, hvor der udlægges plane stålplader som vist i figur Det er vigtigt, at dampspærren under alle omstændigheder slutter tæt ved gennemføringer af afløb, ventilationskanaler etc. 12

13 3. TAGISOLERING 3.1 GENERELT Tagisolering i varme tage udlægges normalt af tagentreprenøren og er derfor en del af tagentreprisen. Svejsning af overpap Svejsning af overlæg Mekanisk fastgørelse Tagisoleringen fastholdes oftest mekanisk med særlige skruer/plugs sammen med første lag tagpap. Alternativt kan der anvendes klæbning af isoleringen til underlag og klæbning af tagdækning til isolering. Dette kræver, at isoleringen har tilstrækkelig delamineringsstyrke og dette opfyldes for øjeblikket kun af celleglas. Tagisoleringen i tage med mekanisk fastgørelse kan udføres i et eller flere lag som plan eller kileskåret isolering. I delvis varme tage, det vil sige tage, hvor kun en del af isoleringen ligger over den bærende konstruktion gælder de samme regler som for varme tage. Svejsning af overpap Svejsning af overlæg Mekanisk fastgørelse Et - lags - isolering 3.2 OPBYGNING Mekanisk fastgørelse kan anvendes ved forskellige isoleringsopbygninger, der afhænger af bl.a. underlag og de brandtekniske forhold. Se figur Det direkte underlag for en mekanisk fastgjort tagpapdækning bør altid være mineraluld for at sikre et dimensionsstabilt og brandteknisk forsvarligt underlag. To - lags - isolering Figur 3.2.1: Isoleringsopbygning i mekanisk fastgjorte tage. Klæbning kan for øjeblikket kun anvendes i forbindelse med celleglasisolering. Denne udlægges normalt i to lag med asfaltklæber imellem og alle fuger mellem pladerne skal være fyldt med asfalt. Øverste lag celleglas overstryges med varm bitumen og første lag tagpap svejses på. Fald kan opbygges enten i den underliggende konstruktion eller i det øverste isoleringslag. Se figur

14 Svejsning af overpap Klæbning af underpap Klæbning til underlag Skotrendekiler skal enten klæbes til den underliggende isolering eller de skal være fastholdt mekanisk, således at de ikke kan flytte sig under en mekanisk fastgjort tagdækning. For at sikre gode afvandingsforhold på tagfladen er det maximale tilladelige spring mellem to isoleringsplader 10 mm på langs af faldet og 5 mm på tværs af faldet. Svejsning af overpap Svejsning af underpap Klæbning mellem lag Klæbning til underlag Skotrendekiler skal udlægges præcist efter faldplanen, idet der i sammenskæringslinierne er meget små fald, så selv små afvigelser kan give anledning til vandansamlinger. Modfaldskile 1:5 Sammenskæringslinie 1:15 Tagkile med fald 1:40 Figur 3.2.2: Isoleringsopbygning i tage med klæbet isolering henholdsvis i et og to lag. 3.3 UDLÆGNING Både af hensyn til varmeisoleringen og til de brandtekniske forhold skal isoleringen udlægges med tætte samlinger. Isoleringen skal derfor skubbes helt sammen og der accepteres normalt kun spalter på op til 5 mm mellem pladerne. I det nederste lag isolering kan der partielt på mindre strækninger accepteres spalter på op til 10 mm. Hvis der opstår spalter udover disse krav udfyldes de med løs mineraluld. Samlinger i to lagsisoleringer bør forskydes med mindst 50 mm. Figur 3.3.1: Udlægning af skotrendekiler. 3.4 BESKYTTELSE AF ISOLERING Under udlægning af isolering og udlægning af tagpapdækningen er det vigtigt, at beskytte tagisoleringen mod overlast fra færden af håndværkere samt fra materialeoplag, transport, nedbør m.v. Bemærk, at varme tage ikke er beregnet til påvirkninger fra færdsel og ophold. Det er derfor vigtigt, at der tages nødvendige forholdsregler til sikring af, at isoleringsmaterialet ikke knuses ved enkelte kraftige påvirkninger eller 14

15 ved gentagne belastninger af tagfladen. Dette gælder såvel ved direkte påvirkning af isoleringsmaterialet som ved påvirkninger på den efterfølgende tagdækning. Arbejde og ophold på taget Nedenfor gives de basale retningslinier for udlægning af isoleringsmaterialer og tagdækning samt arbejde og ophold på taget, så det på bedst mulig vis sikres, at isoleringsmateriale og tagdækning ikke ødelægges. Planlægning og beskyttelse af isoleringsmateriale og tagdækning Udlægning af isoleringsmateriale planlægges således, at det allerede udlagte isoleringsmateriale udsættes for så lidt gangtrafik som muligt. Udlægning skal derfor begynde i de fjerneste områder i forhold til adgangsveje til taget. Ved store tagflader kan det være en fordel at adgang til taget sker på forskellige steder langs tagkanten. Beskyttelse af isoleringsmaterialet under arbejde på taget kan opnås f.eks. ved udlægning af krydsfinerplader på isoleringsmaterialet og på det først udlagte lag tagdækning. Figur 3.4.1: Etabler en transportvej med plader af krydsfiner eller lignende når isoleringen er udlagt. Lav transportvejen så der fås en sammenhængende og stabil flade. Dette letter arbejdet på taget, og forhindrer at isoleringen skades. Sørg altid for at der ikke tilsigtet eller utilsigtet bliver transportveje (gentagne belastninger) uden for pladedækkede arealer. Arbejde på taget Arbejde på taget skal planlægges på en sådan måde, at tagdækning og isoleringsmateriale belastes mindst muligt. Under og efter arbejdet skal det sikres, at taget er ryddeligt. Især må skarpe dele fra metalbearbejdning, søm, skruer etc. fjernes, så de ikke trædes ned i tagdækningen og perforerer denne. 15

16 Figur 3.4.2: Anbring kun paller med lette tagmaterialer direkte på tagdækningen. Tunge materialer placeres på et underlag af plader og fordeles jævnt over tagfladen eller på et selvstændigt materialestillads ved kanten af bygningen. Anbringes mange tunge materialer lokalt, fx. midt på lette tagelementer, kan resultatet være store nedbøjninger af taget med risiko for revner mellem f.eks. loft og ikke-bærende vægge, når lasten fjernes. Figur 3.4.3: Anbring gasflasker til brug for tørring og svejsning (varmt arbejde) på en plade. Dette sikrer, at isoleringen ikke skades, men også at der etableres et stabilt underlag, så flaskerne ikke vælter. I Brandteknisk vejledning 10 A Varmt arbejde Tagdækning fra Dansk Brandteknisk Institut findes regler for arbejde med gas på tage. 16

17 Figur 3.4.4: Anbring altid ruller med tagpap/tagfolie på en plade. Hvor der foregår færdsel over tagkant, skal der ligge plader helt ud til tagkanten, da der vil forekomme gentagne belastninger på samme område. Stigen skal fastgøres til tagkant og nå 1,2 m over denne. Figur 3.4.5: Læg plader ud, således at der er tilstrækkelig plads omkring arbejdsstedet fra andre håndværkere. Det er vigtigt, at søm, skruer og lignende ikke trædes ned og ødelægger en allerede udlagt tagbelægning. Figur 3.4.6: Udlæg en plade under stigen, således at stigens ben ikke laver mærker i tagdækningen eller gennemhuller denne. Det skal sikres, at pladen ikke skrider ved færdsel på stigen, og stigen skal sikres mod udskridning på pladen. 17

18 4. TAGELEMENTER 4.1 GENERELT Der findes 3 træbaserede tagelementtyper: Uventilerede elementer med Hygrodiode (drænende dampspærre). Ventilerede elementer med plastdampspærre normalt af PE-folie (kolde tage). Tagelementer med udvendig isolering (varme tage). Derudover findes enkelte tagelementtyper baseret på tyndpladeprofiler og profilerede stålplader. Tagelementerne, som har indbygget dampspærre, evt. ventilationsspalter m.v. er projekteret og udført, så de opfylder kravene til den fugttekniske funktion af taget. Ved montering af tagelementer og ved pålægning af tagdækning skal det sikres, at dampspærren samles som anvist af elementleverandøren og at eventuel ventilation fungerer, herunder at de anviste ventilationsåbninger etableres. 4.2 STRIMLING Tagelementer, der leveres med første lag tagpap pålagt strimles straks efter oplægningen med en strimmel underpap. Strimlingen skal foregå løbende i takt med udlægning af tagelementerne. Der anvendes en minimum mm bred strimmel. Det skal sikres, at fugt- og temperaturbevægelser i elementsamlinger kan optages ved, at underpappen er frilagt i samlingen. Se afsnit 1.2. Tilslutning til vægge, facader m.v. etableres ved inddækning med en trekantliste og strimling som vist i afsnit 8. Gennemføringer af hætter, ovenlys, ventilation m.v. skal ligeledes inddækkes straks efter oplægningen. Tagnedløb skal etableres med tagbrønde straks efter montagen, og underpappen skal tilsluttes tagbrøndens flange. For at undgå, at der indbygges fugt, er det vigtigt, at elementerne holdes tørre og at der hurtigst muligt etableres en tæt tagdækning. Elementer skal leveres med første lag tagpap pålagt således, at der på byggepladsen kun skal strimles over elementsamlinger og ved tilslutninger til andre bygningsdele. 18

19 4.3 SKOTRENDEKILER Elementerne oplægges normalt med fald mod skotrender, og der skal så efterfølgende etableres fald i skotrenderne. Faldet kan udføres med opskalkede krydsfinerplader eller med isoleringskiler som vist på figurerne og :5 Underpap på kile af mineraluld Skotrendekile (modfaldskile) Svejsning Underpap på tagelement Tæt tilslutning af dampspærre til væg 1:5 Underpap på tagelement skal fjernes Skotrendekiler af træbaseret materiale Svejsning Underpap på tagelement Tæt tilslutning af dampspærre til væg Overpap ikke vist Figur 4.3.2: Skotrendekiler af hård mineraluld. Skotrendekiler kan indbygges mellem to lag underpap, men det skal sikres, at de er tørre ved indbygningen og at der straks etableres en tæt tagdækning af underpap over kilerne, således at skotrendekilerne forbliver tørre. Figur 4.3.1: Skotrendekiler af krydsfiner. 19

20 5. FASTGØRELSE Hvis først en sternkant eller et ovenlys går løs på grund af vindsug, så vil en større del af tagdækningen ofte også blive revet af. Dette betyder, at en beskeden fejl ved detaljen kan medføre store skader. En del detaljer belastes udover vindsuget på oversiden af taget også af overtrykket inde i bygningen eller f.eks. vindtryk under et udhæng. Dette kan forøge belastningen væsentligt og bør medtages ved beregning af fastgørelser. Se TOR-anvisning 22, 2. udgave. Hvis udhænget er åbent, vil overtrykket under udhænget påvirke tagdækningen, og der skal medregnes en ekstra formfaktor på 0,7. Se TOR-anvisning 22, 2. udgave. I det følgende vises fastgørelserne omkring forskellige tagkanter, ovenlys m.v. 5.1 TAGKANTER De følgende tegninger viser fastgørelser, som skal udføres ud over de allerede dimensionerede fastgørelser på selve tagfladen. Den første række fastgørelsesmidler skal placeres højst 0,2 m fra kant og i øvrigt være fastgjort i henhold til en fastgørelsesplan. Afstanden mellem fastgørelsesmidlerne må ikke være større end 0,6 m. Se figur De efterfølgende regler for fastgørelse af tagkanter gælder for mekanisk fastgørelse og klæbning. Ved klæbede løsninger (celleglas) vil fuldklæbning i reglen være tilstrækkelig ved tagkanter. Max. 0.2 m Sømning pr. 60 mm Første række beslag max 200 fra kant Makanisk fastgjort underpap Overpap ikke vist Sternkapsel ikke vist Figur 5.1.1: Principtegning af tagkant med udhæng. Hvis sternkanten er af træ, sømmes tagdækningen med tagpapsøm pr. 60 mm. Der afsluttes med en metalsternkapsel, der fastgøres forsvarligt til sternkanten. Hvis sternkanten er af beton eller stål, fastgøres tagdækningen på sternkanten med en fastgørelsesskinne eller lignende, der er fastgjort til opkanten pr. max. 300 mm. Der afsluttes med en metalsternkapsel, der fastgøres forsvarligt til sternkanten. Hvis sternkanten består af beton eller stål fastgøres tagdækningen (inddækningen) på sternkanten med en fastgørelsesskinne eller tilsvarende, dimensioneret for belastninger som anført i TOR-anvisning 22, 2. udgave. Fastgørelsesskinner og tilsvarende skal fastgøres pr. max. 300 mm. Ved isolerede tagopkanter skal der altid anvendes mekanisk fastgørelse. 20

21 Max 200 mm Fastgørelse pr. 300 mm Fastgørelse med skinne Mindre end 600 mm Første fastgørelsesrække Kantfastgørelse med i udstøbning Betonvaffelplade Udstøbning med kantarmering Overpap ikke vist Betonfacadeelement Figur 5.1.2: Sternkant uden udhæng og med lav opkant, det vil sige mindre end 600 mm. Figur 5.1.3: Kantfastgørelse ved tage opbygget af TTS-elementer og vaffelplader, hvor der udføres udstøbning, som kan anvendes til kantfastgørelse. Opkanten afdækkes af en alukapsel eller afsluttes med en vindskede, der fastgøres forsvarligt til sternopkanten. En høj opkant (større end 600 mm) giver en lævirkning, således at der kan udføres normal fastgørelse på tagfladen bag kanten, det vil sige, at fastgørelsen 200 mm bag opkanten kan udelades. 21

22 Ved løst monteret inddækning på bagsiden af murkroner skal der anvendes mekanisk fastgørelse i form af fastgørelsesskinner eller tilsvarende ved tagkanter højere end 300 mm. Se figur Vindskede fastgjort pr. max 200 mm Disse fastgørelser dimensioneres som den yderste række af fastgørelser i tagfladen. Fastgørelserne på bagsiden af opkanten kan udføres med punktfastgørelser eller en fugeskinne. Ved høje opkanter eller tilstødende vægge fastholdes tagdækningen med punktfastgørelse samt en fugeskinne som vist på figur Over 600 mm Fastgørelsesskinne eller række af punktfastgørelse pr. max 300 mm Generelt skal alle inddækninger mod lodrette bygningsdele have en højde på mindst 140 mm. Betonvæg min. 140 mm Fugeskinne fastgjort pr. max 300 mm Figur 5.1.4: Fastgørelsesskinne ved tagkant højere end 600 mm. Ved høje opkanter optræder det maksimale vindsug på tagfladen først et stykke inde på taget, idet vindsuget umiddelbart bag opkanten vil være reduceret. Den yderste fastgørelsesrække kan derfor udføres som den normale fastgørelse i rand- eller hjørnezone. Der vil dog også optræde et væsentligt vindsug på bagsiden af opkanten, og det er nødvendigt med en fastgørelse på dette sted. Figur 5.1.5: Tagdækning ved tilstødende væg er fastholdt med punktfastgørelse og fugeskinne. 22

23 5.2 OVENLYS, TAGNEDLØB OG HÆTTER En del afblæsningsskader starter ved ovenlysene, idet disse ofte ikke er fastgjort til den underliggende konstruktion svarende til resten af tagfladen. Vindsug Ovenlysene påvirkes oppefra af vindsuget over tagfladen. Hvis der er porte i bygningen, kan der endvidere opstå et indvendigt overtryk. Vindsuget på oversiden af ovenlysene afhænger bl.a. af placeringen på taget og det fastlægges på sædvanlig vis som angivet i TORanvisning 22, 2. udgave. Fastgørelse af ovenlys Ovenlys fastgøres normalt med vinkelbeslag, der sømmes til karmen som vist på fig Fastgørelsen til underlaget afhænger af underlagstypen: Træ: Beton: Letbeton: Stålplade: Kamsøm eller træskruer. Skruer og dyvler eller ekspansionsankre. Ekspansionsankre. Selvskærende skruer. Skråsøm/stiksøm må ikke anvendes, da der ikke kan opnås tilstrækkelig styrke. Dette gælder både for træunderlag og de tidligere anvendte indstøbte træklodser i beton. Det er ved varme tage med store isoleringstykkelser vigtigt, at både blændkarm og ovenlyskarm er fastgjort forsvarligt til underlaget. Isoleret karm Vinkelbeslag Figur 5.2.1: Fastgørelse af ovenlyskarm. Sømbeslagene sømmes til karmen med kamsøm 40/35 afhængig af karmtykkelse (min. 35 mm). Ved karmtykkelser mindre end 35 mm bruges skruer. Den regningsmæssige tværbæreevne af disse kamsøm er ca. 1,0 kn for korttidslast som vindlast. Der er derfor kun behov for få søm, men det anbefales, at der anvendes mindst to søm pr. beslag. Der anvendes minimum 4 beslag pr. ovenlys, op til en længde på 1,2 m. Ved længder over 1,2 m suppleres med 2 beslag ekstra pr. påbegyndt 1,2 m, se figur For lysbånd gælder fabrikantens anvisninger. Fastgørelsesreglerne gælder for både ovenlyskarm og blændkarm. Sømbeslagene skal være korrosionsbeskyttede i henhold til punkt 5.3 og have en godstykkelse på min. 2 mm, og hver flap skal være min. 60 x 60 mm. Fastgørelse af ovenlys til TTS-plader med vaffelplader imellem, skal normalt ske til TTS-pladerne eller med særlige vinkelbeslag, der går ned under betonpladerne, se figur

24 For at kunne fastgøre vinkelbeslag i beton skal betonens godstykkelse være minimum 50 mm. B B Max. 1.2 m Max. 2.4 m A A TTS - element Vaffelplade TTS - element 4 Beslag 6 Beslag Figur 5.2.2: Fastgørelse af ovenlys. TTS - element Vinkelbeslag Dampspærre Dampspærre Vaffelplade Specialbeslag Snit A - A Snit B - B Figur 5.2.3: Fastgørelse af ovenlys til TTS-plader med vaffelplader imellem. 24

25 Tagnedløb og hætter Tagnedløb og hætter bør fastgøres mekanisk med mindst to skruer med skiver som vist på fig for at undgå, at de løfter sig på grund af vindsug. Fastgørelse Metaldele: Metaldele som søm og skruer i klasse KLA kan f.eks. være: Rustfri søm og skruer Varmforzinkede skruer Overfladebehandlede skruer eller søm Plastdele: Plastdele kan ældes af varmepåvirkning, eller der kan opstå spændingskorrosion. Det skal derfor dokumenteres af leverandøren, at plastdelene kan modstå de forventede påvirkninger på taget. 5.4 VARMKLÆBNING AF ISOLERING TIL UNDERLAGET Varmklæbning af isolering til underlaget bør kun udføres med celleglas, og kun på underlag af beton og letbeton. Figur 5.2.4: Fastgørelse af afløbsbrønd eller taghætte. 5.3 KORROSION OG ÆLDNING AF FASTGØRELSESMIDLER Korrosionsbestandigheden af metaldele som skruer eller søm samt andre fastgørelsesmidler som skinner etc. skal vurderes ud fra den forventede fugtbelastning i taget. Der er altid en risiko for at byggefugt eller fugt fra senere utætheder kan blive spærret inde i konstruktionen, og der er derfor altid risiko for korrosion af metaldelene. Kravene til korrosionsmodstand for søm og skruer er derfor, at de skal opfylde korrosionsklasse KLA. Varmklæbning udføres normalt som en fuldklæbning, men de effektive klæbearealer svarer aldrig til 100 %, idet ujævnheder i underlaget hindrer fuld kontakt. Ved starten af tagarbejdet er det derfor vigtigt, at kontrollere de effektive klæbearealer, og at tilpasse mængden af klæber, således at der opnås de ved dimensioneringen forudsatte effektive klæbearealer. 5.5 VARMKLÆBNING AF TAGDÆKNING TIL ISOLERING Underlaget for varmklæbet tagdækning er celleglas. Klæbning af underpappen skal normalt udføres som en varmklæbning eller svejsning. Med hensyn til de brandsikringsmæssige forhold henvises til Brandteknisk Vejledning BtV 10A. 25

26 5.6 FASTGØRELSE AF ISOLERINGSELE- MENTER MED PÅKLÆBET TAGPAP Såkaldte isoleringselementer vil normalt bestå af et trædefast isoleringsmateriale med et eller to påklæbet lag tagpap. De fastgøres med beslag placeret langs elementernes langsider. Fastgørelsesbeslagene skal fordeles således, at der opnås en jævn fordeling af vindsuget på hvert beslag. Skivediameteren skal normalt være 70 mm. Placering af fastgørelsesbeslag er vist i TORanvisning 22 f m.fl. 5.7 MEKANISK FASTGØRELSE AF TAGDÆKNING Ved mekanisk fastgjort tagdækning er det vigtigt, at fastgørelsesmidlernes skruer med skiver spændes godt til, således at der opnås et pres mod tagdækningen, idet dette nedsætter risikoen for udskruning af fastgørelsesmidlet ved blafrepåvirkninger Mekanisk fastgjort underpap Overpap ikke vist Mekanisk fastgjort overpap Svejsning på begge sider af beslag Svejsning på begge sider af beslag Figur a: Placering af fastgørelsesbeslag i banekant på mekanisk fastgjort underpap. Figur b: Placering af fastgørelsesbeslag i banekant ved mekanisk fastgjort overpap. 26

27 Skivernes diameter skal være min. 40 mm og placeres mindst 20 mm fra banens kant. Der kan også anvendes rektangulære skiver med afrundede hjørner og med en bredde på min. 40 mm. Afstanden mellem fastgørelsesmidlerne må ikke være mindre end 200 mm. Fastgørelsesmidlernes placering i banekanten og svejsning af overlæg er vist på figurerne a og b på side EKSEMPEL PÅ DOKUMENTATION AF FASTGØRELSE Fastgørelsen af tagisolering og tagdækning indgår som en vigtig del af kvalitetssikringen for tagarbejdet i de enkelte faser af byggeprocessen som angivet i checklisten i tabel AFLEVERING Bygherre- og rådgiverkrav til dokumenter, som entreprenøren efterfølgende bør aflevere til bygherre efter påkrav, kan være: Fastgørelsesplan Datablad på fastgørelsesmiddel Datablad på fastgørelsessystem Dimensioneringsskema Fase Projektering Udførelse Aflevering Emner Bestemmelse af vindzone og terrænklasse. Dimensionering af fastgørelsesmidler i henhold til TOR-anvisning 22, 2. udgave samt denne anvisning. Udarbejdelse af fastgørelsesplan. Bestemmelse af korrosionsklasse og valg af fastgørelsesmiddel, der opfylder denne klasse. Fastlæggelse af kontrolplan for udførelsen. Indledende udtrækningsprøvninger for fastgørelsesmidler, hvis udtrækstyrken i underlaget er ukendt. Modtagekontrol for fastgørelsesmidler/klæbemasse. Afholdelse af opstartsmøde med deltagelse af arbejdsleder, tagdækkere og projekterende tekniker. Instruktion af tagdækkere og udlevering af fastgørelsesplan. Stikprøvekontrol af fastgørelsesmidlernes udtrækningsstyrke og/eller klæbestyrke. Stikprøvevis tilsyn med antal og placering af fastgørelsesmidler/procent af klæbeareal. Fastgørelsesplan. Dimensioneringsskema og dokumentation for det anvendte fastgørelsessystem. Tabel 5.8.1: Checkliste for fastgørelsesmidler i forbindelse med kvalitetssikring. 27

28 6. TAGDÆKNING 6.1 GENERELT Udlægningsmetoden for tagdækning afhænger af underlaget. Normalt anvendes to-lags tagpapdækninger, og det er så udlægningsmetoden for underpappen, der varierer, mens overpappen svejses til underpappen. Ved en to-lags tagpapdækning skal begge lag i sig selv udgøre et vandtæt lag, så der opnås dobbelt sikkerhed mod vandindtrængning. Ved hældninger på 1:5 eller derover kan der anvendes et-lags tagpapdækninger af overpap og her varierer udlægningsmetoden derfor som for underpap. 6.2 SVEJSNING Underpap Uanset om underpappen sømmes, punktsvejses eller mekanisk fastgøres skal alle sideoverlæg og endeoverlæg svejses, således at underpappen i sig selv udgør et vandtæt lag. Overlæggene skal fuldsvejses i en bredde på ca. 80 mm, og der skal svejses, så der ses en bitumenvulst på ydersiden af overlægget. Hvis ikke vulsten kan ses, må kvaliteten af klæbningen i overlægget checkes. Underpappen har to væsentlige funktioner: at give en ekstra sikkerhed og styrke. at skabe et godt underlag for overpappen. Overpap Ved to-lagsløsninger fuldsvejses overpappen normalt til underpappen. Sideoverlæggene fuldsvejses omhyggeligt. Overpappen er skiferbelagt og har normalt en skiferfri klæbekant, som giver den mest effektive svejsning af overlæggene. Overlæggene fuldsvejses, således at der flyder en bitumenvulst på ca. 5 mm ud ved overlægget partielt op til mm. Denne vulst kan ses som en sikkerhed for korrekt udført arbejde. Endeoverlæg og overlæg ved skotrender og inddækninger svejses mod skiferbestrøningen og her skal udvises ekstra omhu for at få fyldt skiferlaget helt op med bitumen, så der opnås en tæt samling. Ved hældninger over 1:5 kan overpappen også punkt- eller stribesvejses til underpappen. Ved et-lags tagpapdækninger, som kan anvendes ved hældninger over 1:5 for nye tage og 1:20 ved renovering er det ekstra vigtigt, at overlæggene er fuldsvejst og tætte, idet der kun er et tæt lag. Ved renovering med et lag overpap på underlag af eksisterende tagpap skal dette punkteller stribesvejses eller mekanisk fastgøres til underlaget for at undgå dampbuler. Underpappen skal udlægges plant og uden folder. Ved renovering på underlag af eksisterende tagpap skal underpappen punkt- eller stribesvejses eller mekanisk fastgøres for at undgå dampbuler. 28

29 6.3 UNDERLAG AF BRÆDDER På underlag af brædder anvendes normalt sømning af underpappen og svejsning af overpappen. Eventuelt kan der anvendes skruer og skiver. Underpappen udlægges normalt på langs ad brædderne. Der sømmes i overlæg, hvorefter der svejses over sømmene, således at underpappen i sig selv udgør et tæt lag. Ved renovering på eksisterende brædder, hvor det underliggende hulrum kan være let antændeligt bør overlæggene i underpappen koldklæbes eller udføres med selvklæbende overlæg. Alternativt udlægges et lag PF/X2000 med 5 cm løse overlæg. Se også Brandteknisk Vejledning BtV 10A. Overpappen udlægges normalt i tagets faldretning og fuldsvejses til underpappen ved hældninger under 1:5. Ved hældninger på 1:5 og derover kan der anvendes punkt- eller stribesvejsning ved overpappens fastgørelse til underpappen. Overpap Overlæg fuldsvejses Svejseunderside Underpap Fald Krydssømning Figur 6.3.1: To-lags tagpapdækning på brædder. 29

30 6.4 UNDERLAG AF KRYDSFINER (IKKE KASSETTER) Underpappen punkt- eller stribesvejses normalt for at undgå folder over samlinger fra bevægelser i krydsfiner. Striberne bør ikke svejses over samlingerne. Underpappen kan også fastgøres mekanisk med skruer og skiver i overlæggene. Der kan også anvendes fuldsvejsning, hvis der anvendes PF-tagpap, men det anbefales at frilægge for svejsning i 100 mm bredder over krydsfinerpladernes samlinger. Vedrørende tagkassetter henvises til afsnit 1.2. Underpap Overpap Punkt, stribe- eller fuldklæbning Fald Overlæg fuldsvejses Overpappen udlægges normalt i faldretningen og fuldsvejses til underpappen ved hældninger under 1:5 se fig Ved hældninger over 1:5 kan anvendes punkt- eller stribesvejsning. Svejseunderside Figur 6.4.1: To-lags tagpapdækning på krydsfiner. 30

31 6.5 UNDERLAG AF TRÆDEFAST MINERALULD Ved mekanisk fastgørelse bliver underpappen fastgjort i overlæggene og overlæggene svejses, således at underpappen udgør et vandtæt lag. (Se fig ). Overpappen udlægges normalt i faldretningen (se fig ) og fuldsvejses til underpappen. Ved hældninger over 1:5 kan der anvendes punktklæbning. 6.6 UNDERLAG AF POLYSTYREN Ved tagterrasser og lignende kan der anvendes tagpap udlagt direkte på polystyren eller på et brandhæmmende underlag af glasfilt eller GF Her skal udvises stor forsigtighed for at undgå smelte skader i polystyrenen og antændelse af polystyrenen. 6.7 TOLERANCER PÅ SVEJSNING AF OVERLÆG Overlæg i en to-lagsdækning er nominelt 80 mm, men det tolereres, at der i op til 10 % af overlæggets længde kun er 60 mm svejsning. Overlæg i en et-lagsdækning er nominelt 120 mm, men det tolereres, at der på op til 10 % af overlæggets længde kun er 100 mm bred svejsning. Underpap Overpap Mineraluld Fald Mekanisk fastgørelse Overlæg fuldsvejses Svejseunderside Figur 6.5.1: To-lags tagpapdækning på underlag af isolering. 31

32 7. AFVANDING 7.1 LUNKEKRAV Krav om fald på tage blev indført 1. januar 1981, og dette har været med til at forøge levetiden for tagpaptage ganske betydeligt. Lunker på tagfladen giver dårlig afvanding, hvilket igen medfører isdannelser, som slider skiferbelægningen af overpappen, således at bitumenmassen i tagpappen eksponeres for sollys og langsomt nedbrydes. Endvidere vil samlinger kunne blive revet op. Overlæg i tagpapbaner og inddækninger samt montageunøjagtigheder for tagelementer m.v. kan medføre, at der optræder smålunker på tagfladen, selv om der er projekteret et fald på 1:40. Hvis disse lunker har en beskeden størrelse, har de ingen indflydelse på tagdækningens holdbarhed. Kravene til begrænsning af lunker på tagflader er: Maksimal vanddybde 10 mm Maksimalt areal 2 m 2 Begge krav skal være opfyldt samtidig. Hvis den underliggende konstruktion er tilstrækkelig stiv, kan det accepteres, at tagfladen falder mod skotrender uden fald. Det må dog anbefales, at der opbygges fald også i skotrenderne. Kravene til begrænsning af lunker i skotrender er: Maksimal vanddybde 20 mm Maksimalt areal 6 m 2 Begge krav gælder samtidig. Ved renovering af eksisterende tage, hvor det af tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt at opbygge fald gælder følgende lunkekrav: Maksimal vanddybde 20 mm Maksimalt areal 6 m 2 Maksimalt areal 15 % af tagfladen Alle tre krav skal være opfyldt samtidig. Da tilstrømningen til tagnedløb på tage med lav hældning sker langsomt, måles lunkestørrelserne ca. 2 timer efter et regnskyl. Kravene til begrænsning af lunker i tabel er ikke udtryk for de normale forhold, men for det, der kan accepteres under uheldige forhold. Krav til specifikationer i TOR-anvisning 24 er afpasset efter taghældning og vandbelastning. De ovenfor beskrevne krav om maksimale lunkestørrelser er vist i tabel Nye tage Renovering Lunkekrav Tagflade med Skotrender Tagflade med fald 1:40 fald < 1:40 Maksimal vanddybde 10 mm 20 mm 20 mm Maksimalt areal af lunker i sammenhæng 2 m 2 6 m 2 6 m 2 Maksimalt areal 15 % af lunker - - af tagfladen Tabel Krav til begrænsning af lunker. 32

33 7.2 SKOTRENDER OG KASSERENDER Ved skotrender forstås sammenskæringslinien imellem to tagflader med hældning. Ved minimumfald på tagfladerne på 1:40 bliver faldet i skotrenden mindre end 1:40. Tagdækningen i skotrender skal vælges ud fra faldet i skotrenden. Dette betyder, at der ofte må vælges en kraftigere tagdækningsspecifikation i en skotrende end på selve tagfladen. Tagdækningsspecifikationen i skotrenden skal føres 0,5 m uden for skotrenden ud på tagfladen. Eksempel: Et nyt tag med tagfald 1:5 kan i henhold til TOR-anvisning 24 udføres med en et-lags tagpapdækning bestående af PF/X 5000 SBS. Hvis skotrenden har fald 1:40, skal der i skotrenden anvendes en to-lags tagpapdækning bestående af f.eks. PF/X 5000 SBS + PF/X Skotrender uden fald må generelt frarådes. Hvis dette ikke kan undgås, skal der anvendes PF/X 5000 SBS + PF/X 3500 SBS samtidig med at lunkekravene overholdes. Modfaldskiler 1:165 Tagbrønd 0.5 m 0.5 m 1:165 1:40 Skotrendeforstærkning 1:40 Figur 7.2.1: Sammenskæringslinien mellem tagfladens fald på 1:40 og modfaldskilerne defineres som skotrende. Her må tagdækningen eventuelt forstærkes, til gengæld må mindre lunker accepteres, idet det resulterende fald i sammenskæringslinien kun er ca. 1:

34 Kasserender bør altid udføres med fald på mindst 1:100. Vandansamlinger i kasserender er kritiske, idet vinterens isdannelser presser mod kasserendens inddækninger. De bør derfor så vidt muligt udføres med skrå sider. Kasserender bør normalt ikke udføres smallere end 0,6 m, idet det ellers ikke er muligt at udføre et godt tagdækningsarbejde, og der er ikke plads til tagbrøndenes flanger, som typisk har en diameter på ca. 0,5 m. 1:40 Kasserende 1: m 1:100 1:100 1:40 Tagbrønd 1:40 Figur 7.2.2: Tagplan med kasserende. Overlæg udføres på de skrå flader Tilpassede trekantkiler i mineraluld 1:40 1:40 Fald 1:100 Figur 7.2.3: Snit i kasserende. Det er vigtigt, at overlæg udføres på kasserendens skrå trekantlister, så det undgås at skabe en vold langs skotrenden. 34

35 7.3 TAGBRØNDE Tagbrønde i tagpaptage bør udføres forsænkede ca. 6-8 mm for at sikre, at der ikke opbygges en vold af tagpapinddækninger rundt om tagbrønden. Forsænkningen omkring tagbrønden bør være vandret, således at der kan opnås effektiv klæbning til brøndens flanger. Dette bør også tilgodeses, hvor der er skotrender, som føres hen til tagbrønden. Overpap Underpap Forsænkning i mineraluld på 6-8 mm Overpap Underpap Tagbrønd med flange 6-8 mm Forsænkning på 0.6 x 0.6 m 1: mm Tagkant 1:165 Figur 7.3.2: Forsænket tagbrønd med inddækninger ved forsænkningen. 1:40 1:40 Tagbrønd Figur 7.3.1: Placering af tagbrønd i forsænkning ved tagkant vist i plan. Tagbrønden bør normalt placeres mindst 0,2 m fra murkronen for at sikre plads til flange og dermed plads til inddækning af tagbrønden. Fugemasse O - ring Faldstamme Figur 7.3.3: Tætning imellem tagbrønd og faldstamme udføres med O-ring. 35

36 Diameter afpasses efter rør Tagbrønd med langt afløbsrør Spændt koblingsring Faldstamme Figur 7.3.4: Tætning mellem tagbrønd med langt afløbsrør og faldstamme ved hjælp af spændt koblingsring. Tagbrønde monteres ned i faldstammen med en O-ring. En O-ringstætning kan ikke regnes tæt for vandtryk. Hvis der er risiko for opstuvning i regnvandssystemet, skal der derfor anvendes en svejst samling eller en spændt koblingsring. Tagbrønde med O-ringstætning bør normalt gå mindst 100 mm ned i faldstammen og det skal sikres, at O-ringen ikke glider op ved montagen. Ved mekanisk fastgjorte tagdækninger skal tagbrøndene også fastgøres mod vindsug med to beslag placeret diagonalt. 7.4 UV-SYSTEMER Der anvendes i stort omfang UV-systemer til afvanding af tagpaptage og disse fungerer sædvanligvis godt, hvis de er korrekt dimensioneret. I byggeperioden og den første driftsperiode er det vigtigt, at hindre byggeaffald og overskydende skifer fra overpappen i at komme ned i UV-brønde og UV-rør. Brøndene skal derfor beskyttes i byggeperioden med et medleveret midlertidigt låg, der hindrer byggeaffald f.eks. fra isoleringsmaterialer m.v. i at komme ned i brønden. Samtidig skal låget dog sikre, at der kan foregå den fornødne afvanding. Brøndene bør gennemspules inden aflevering. Tagbrønde, der ikke er primet skal affedtes af hensyn til klæbningen. UV-tagbrønde skal være forsynet med flange på mindst 120 mm. Flange bør leveres primet. Er flange ikke primet fra fabrik, skal der foretages affedtning før primning med bitumen-primer. En god løsning er at levere UV-brøndene med påsvejst bitumenskørt fra fabrik. UV-brønde bør have bundudløb og mindst 0,5 m lodret rør under brønden for at sikre optimal funktion. UV-brønde med vandret udløb må normalt frarådes. Ligeledes må det normalt frarådes at placere UV-rør i tagisoleringen. Det skal påses at UV-brøndene ikke bliver fyldt med overskudsskifer i det første år efter monteringen og der bør oprenses løse skifer fra taget mindst hver tredje måned i det første år. 36

37 8. DETALJER 8.1 GENERELT Udførelse af tagdetaljer er delvis baseret på håndværkstraditioner og kan derfor være lidt forskellige fra landsdel til landsdel. 50 mm 2 lagsdækning De følgende detaljer viser de almindelige udførelser. Der er vist eksempler på at overstrimler ligger både over og under overpappen og de to løsninger betragtes som ligeværdige mm 65 mm 80 mm Inddækninger på tagflader med fald mindre end 1:5 udføres altid med to lag. Inddækninger på tagflader med fald større end eller lig med 1:5, og hvor faldet vender bort fra inddækningen eller ligger parallelt med denne, kan udføres med et lag tagpap. Dog skal der forstærkes med et lag underpapstrimmel ved indad- og udadgående hjørner. Hvis der inddækkes flanger i en to-lagsdækning, føres underpappen halvt ind på flangen, mens overpappen føres helt ind, således at begge lag klæber til flangen. Alternativt føres kun overpappen ind på flangen. 100 mm 65 mm 80 mm 1 lagsdækning Figur 8.1.1: Overlægsbredder ved et- og tolagsinddækninger. 37

38 Bitumenfuge Flange Overpap Underpap Monteres i koldklæber Bitumenfuge Flange Overpap Underpap 100 Ved ovenlys, hvor der anvendes modfaldskiler bag ovenlyset, kan trekantlister udelades på den side, hvor der er kiler og inddækningshøjden kan lokalt reduceres til 100 mm. Ved renovering kan inddækningshøjden reduceres til 100 mm, hvis faldet er parallelt med eller bort fra inddækningen. Inddækninger bør normalt udføres som to-lags løsninger med både over- og understrimmel. Ved hældning over 1:5 kan der dog anvendes et-lags inddækning bestående af overstrimmel. Ved skotrender og lignende med fald mindre end 1:5 skal der dog fortsat anvendes to-lags inddækninger. Overstrimmel Kapsel Overpap Figur 8.1.2: Inddækning af flange med henholdsvis et og to lag tagpap. Generelt gælder, at understrimmel skal have mindst samme kvalitet som underpap på tagfladen og overstrimler skal have mindst samme kvalitet som overpappen. 8.2 KANTDETALJER Inddækninger mod lodret begrænsning udføres altid med trekantlister, som kan være af hård mineraluld eller trykimprægneret træ. Kantlængden er ca. 50 mm. Inddækningshøjder skal generelt være minimum 140 mm. Ved fald mindst 1:5 væk fra inddækningen eller fald mindst 1:5 parallelt med inddækningen, kan inddækningshøjden reduceres, og der kan anvendes zinkindskud. Understrimmel Trekantsliste Underpap Figur 8.2.1: Inddækning af stern med to-lags inddækning og kapsel. Overstrimlen kan både påsvejses før og efter overpappen og således enten ligge under eller over overpappen, se fig og

39 Kapsel Overstrimmel Inddækning ved anvendelse af vindskede må kun anvendes, når der er fald mindst 1:5 parallelt med eller væk fra vindskeden, idet vindskedens overlæg ikke er vandtætte. Overpap Understrimmel Underpap Trekantliste Fugemasse Klemskinne Overstrimmel Figur 8.2.2: Lav sterninddækning med to-lags inddækning og kapsel. Må kun anvendes, hvor der er fald væk fra eller parallelt med inddækningen. Trekantliste Understrimmel Overpap Underpap Den lave sterninddækning i figur må kun anvendes, hvis der er fald væk fra eller parallelt med inddækningen. Figur 8.2.4: Inddækning mod betonvæg med fugeskinne. Vindskede, coated Kantforsegling Overpap Fuge Indskud Overstrimmel Underpap Krydsfiner/brædder Trekantliste Understrimmel Overpap Underpap Figur 8.2.3: Inddækning med vindskede og kantforsegling. Figur 8.2.5: Inddækning af muret væg med indskud. 39

40 8.3 SNITTEKNIK Tilskæring af tagpap omkring detaljer er en del af uddannelsen for tagdækkere, men nedenfor vises de vigtigste eksempler. Overpap Overstrimmel Understrimmel Underpap Fodblik,coated Tagrende Ved inddækning af fodblik snittes hjørne af overpappen for at få en tæt og pæn afslutning. Figur 8.2.6: Inddækning af fodblik ved tagrende med to-lags inddækning. Underpap skal dække underliggende trækant og bør eventuelt føres ned i tagrenden. Overpap Overstrimmel Fodblik,coated Tagrende Figur 8.2.7: Inddækning af fodblik ved tagrende med et-lags inddækning. Underpap skal dække underliggende trækant og bør eventuelt føres ned i tagrenden. 40 Figur 8.3.1: Hjørnet på overpappen snittes skråt af for at få en tæt og pæn afslutning. Ved inddækning af hjørner anvendes strimler på 1-2 m længde med en snitteknik som vist nedenfor. Snitteknik ved overstrimlerne er den samme som ved understrimlerne. Snitteknik ved indadgående hjørne er vist på figur a og b.

41 Figur a: Indadgående hjørne. Første understrimmel vist som principskitse. Figur a: Udadgående hjørne. Første understrimmel vist som principskitse. Figur b: Indadgående hjørne. Anden understrimmel vist som principskitse. Figur b: Udadgående hjørne. Anden understrimmel vist som principskitse. Snit ved udadgående hjørne er vist på figur a og b. 41

42 8.4 GENNEMFØRINGER Bly må ikke anvendes i nyt byggeri efter 1. december 2002, og der er derfor en række specielle detaljer, der må udføres af andre materialer. Dette kræver projektering og planlægning af detaljerne inden tagpaparbejdet udføres. Brønde med blyflange er i øvrigt en dårlig løsning på grund af risiko for tæring og bør i både nyt byggeri og ved renovering udføres med brønde i rustfrit stål. Til de øvrige gennemføringer fx hætter må der findes løsninger med rustfrit stål, zink, blød zink eller aluminium. Fugeskinner kræver vedligehold af fugen med jævne mellemrum, og fugernes holdbarhed er næppe mere end ca. 5 år, hvorefter de skal fornyes eller eftergås. Flange af rustfri stål Flange klæbet til underpap med koldkælber Rustfrit stål er blevet billigere at anvende de senere år og mange inddækningsdetaljer kan opsvejses i rustfrit stål. Ved renovering af tagpaptage bør hætter og brønde normalt udskiftes, idet det er vanskeligt at udføre holdbare inddækninger på gamle flanger. Det bør også tages i betragtning, at gamle hætter ikke har så lang levetid som en ny tagpapdækning. Inden for tagpapdækning findes principielt to inddækningsprincipper: Flangeinddækning og Karminddækning Skal der anvendes en flangeinddækning fx til en rørgennemføring, skal dette planlægges på forhånd i projektet, og dette kræver en mere detaljeret projektering end normalt. Karminddækninger kan udføres i tagpap, men runde inddækninger er vanskelige at udføre. Flange af rustfri stål Figur 8.4.1: Flangeinddækning. I øverste løsning inddækkes kun med et lag, men flangen klæbes til underlag med koldklæber. I nederste løsning inddækkes med to lag. Flangeinddækninger bør kun anvendes i områder af taget med fald mindst 1:40. Er det ikke teknisk muligt at undgå flangeinddækninger i områder med mindre fald end 1:40, skal inddækningen hæves op på en mm banket. 42

43 Fugeskinne Hvis der anvendes runde rør kan inddækninger fastholdes med et spændebånd. Anvendes firkantrør kan der anvendes bøjler som vist nedenfor. Karm eller tagkant Figur 8.4.2: Karminddækning med fugeskinne. Spændebøjle til rundt rør Spændebøjle til firkantrør Hvis der skal udføres gennemføringer for fx rækværker eller gangbroer kan der opnås en god løsning ved at forsyne gennemføringerne med en påsvejst krave som vist på figur Figur 8.4.4: Inddækning af runde rør og firkantrør. Fugemasse Påsvejst krave Spændebånd Fuge Inddækningsbøjle Rør/profil Figur 8.4.3: Inddækning af scepter med påsvejst krave. Figur a: Snit i spændbøjle. I-profiler og lignende er helt umulige at inddække og bør derfor helt undgås som gennemføringer. I-profiler kan eventuelt anbringes på en fod af firkantrør op til ca. 200 mm over tagdækningsniveau som vist på figur

44 I - profil Inddækningsprofil Firkantprofil inddækket med tagpap Svanehals Flange inddækning med kantforsejling Flange fastboltet til betondæk Figur 8.4.5: Inddækning af I-profil på fod af firkantrør. I forbindelse med ventilationsanlæg, køleanlæg m.v. er der ofte en række rør og kabler, som skal gennem taget. Disse bør føres ned gennem hætter med aftageligt låg som vist på figur Figur 8.4.7: Gennemføring for rør og kabler med svanehals. Gennemføring af en isoleret stålskorsten i et varmt tag kræver, at der inddækkes i både tagdækningsniveau og dampspærreniveau for at opnå tæthed og for at undgå kondensproblemer. Dette er vist på figur Taghætte med aftageligt låg og flange inddæket i tagdækningen. Rør med flange for inddækning af dampspærre. Stålskorsten Stålflange min. 150 mm Min. 50 mm fra træ Stålflange min. 150 mm Evt. krave til lukning i loftniveau. Stopning med mineralduld omkring rør og kabler. Figur 8.4.6: Gennemføring af kabler og rør. Figur 8.4.8: Inddækning af stålskorsten. Ved enkelte kabler m.v. kan anvendes en svanehalsløsning som vist på figur

45 8.5 INDDÆKNING VED TAGTERRASSER I forbindelse med tagterrasser er det vigtigt at overholde en inddækningshøjde ved facaden på 140 mm for at undgå vandindtrængning af smeltevand fra sne m.v. Dette er ofte i konflikt med kravet om niveaufri adgang til terrassen. Det er vigtigt, at dette aspekt inddrages i projekteringen, idet det ofte er umuligt at løse på byggepladsen, når først, fx lette facadepartier er bestemt og gulvniveau fastlagt. Se figur min.140 Indskud lægges i koldklæber Beskyttelse af inddækning med rustfri stålplade Elefantrist Opklodsning 140 min.50 mm min. 200 Lægges i koldklæber 350 Figur 8.5.2: Fliser i grus på såkaldt Duo-tag. Inddækningshøjde over overflade er min. 140 mm. Der monteres en rustfri stålplade ved flisekant til beskyttelse af inddækningen. Tagpapinddækning udføres inden montering af facadeparti. 10 min. 200 Elefantrist Lægges i koldklæber Figur 8.5.1: Detalje ved niveaufri adgang med terrasseoverflade af træriste. Inddækningshøjde over tagdækning er min. 140 mm. Tagpapinddækning udføres inden montering af facadeparti. På figur til er vist løsninger i en række forskellige situationer. Figur 8.5.3: Træriste opklodset på membran. Inddækningshøjde over membran er min. 140 mm. 45

46 Fald væk fra inddækning min Lægges i koldklæber Rustfri stålplade Figur 8.5.4: Fliser på fødder af kunststof i Duo-tag. Inddækningshøjden er min. 140 mm over øverste isoleringslag. Afstand fra terrasseoverflade er mindst 100 mm Lægges i koldklæber Figur 8.5.5: Fliser på fødder af kunststof og elefantrist langs facade. Inddækningshøjde er min. 140 mm over øverste isoleringslag. Tagpap anbringes før montering af facadeparti. Fuger mellem fliser skal være mindst 5 mm. 46

47 9. BRAND De brandsikringsmæssige foranstaltninger, der skal foretages for at reducere risiko for brand under udførelse af tagpaparbejde er beskrevet i Brandteknisk Vejledning nr. 10 A Varmt arbejde, Tagdækning. Brandteknisk Institut, 1994 (BtV 10A). Bygningsreglement 95 henviser i noterne til BtV 10 og dermed også til BtV 10A, som dermed er en del af Bygningsreglementet. Af Bygningsreglementer 95 fremgår, at der skal anvendes en klasse T tagdækning, i dag benævnt B roof (t2). 9.1 UDLÆGNINGSMETODER Tidligere blev der ved tagpaparbejde i stort omfang anvendt varmklæbning, hvilket indebar at der på taget fandtes asfaltgryder, som udgjorde en speciel risiko for brand. Nu anvendes ved tagpapdækning stort set udelukkende mekanisk fastgørelse og svejsning med gasbrænder, som indebærer andre, men mindre risici for brandskader. Der er dog tale om åben ild, og der skal derfor træffes en række foranstaltninger for at gasflammen ikke får fat i brændbart materiale, der er skjult i hulrum i tagkonstruktionen m.v. Ved særlige risikoområder kan anvendes koldklæbning eller selvklæbende produkter til at lukke åbninger ned til hulrum og lignende ned til brændbart materiale. Ved renovering af et fast undertag i et ældre teglstenstag, må der aldrig anvendes åben ild uanset om tagpappen bliver liggende eller den fornyes. 9.2 UNDERLAG FOR TAGDÆKNING Tagdækning udlægges stort set i dag kun på følgende underlag: Brædder (kolde tage) Krydsfiner eller OSB-plader (kolde tage) Mineraluld tagisolering (varme tage) Celleglas Eksisterende tagpap (renovering) I særlige tilfælde kan tagdækning udlægges direkte på polystyren uden brug af mineraluld som tagdækningsunderlag, men dette kræver særlige foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan bestå i udlægning af et lag PF/X2000 eller en glasfilt som brandbeskyttelse. Ved underlag af brædder sømmes første lag tagpap på brædderne og kun overlæggene svejses. Bræddesamlingerne er dog ikke altid tætte og der er en risiko for flammespredning gennem underlaget. Dette giver normalt ikke problemer i nybyggeri, men ved renovering på eksisterende bræddeunderlag bør første lag tagpap samles i overlæggene med koldklæber eller der bør anvendes selvklæbende overlæg, idet der er risiko for antændelse af støv i hulrummet under brædderne. Helt generelt kan det slås fast, at der ikke må anvendes åben flamme mod underlag, der ikke er helt tætte og hvor der er hulrum bag. (Ofte støvfyldte). Åben flamme kan dog accepteres i nyt byggeri, hvis der er adgang til bagsiden. Ved underlag af krydsfiner eller OSB-plader med fer/not er der etableret et tæt underlag og første lag tagpap kan derfor svejses på. På underlag af polystyrenisolering anvendes næsten altid en mekanisk fastgørelse af første lag tagpap og svejste overlæg. Er der mindst 47

48 25 mm mineraluld som tagpapunderlag giver dette normalt ingen problemer forudsat, at mineralulden er udlagt med tætte samlinger. 9.3 DETALJER Ved tagterrasser, hvor der af styrkemæssige årsager ikke kan accepteres trykfordelende plade af mineraluld kan der løst udlægges en PF/X2000 som brandbeskyttelse af EPS-isolering. 9.4 GAS Svejsning af tagpap foregår med flaskegas, og der er derfor altid gasflasker på taget under udførelsen. Disse gasflasker skal placeres fornuftigt på taget og mængden af flasker begrænses. Regler herfor er beskrevet i BtV 10A. Den største brandrisiko ved tagdækningsarbejde findes ved inddækningsdetaljerne, hvor der ofte vil være revner og sprækker ned til hulrum under konstruktionen. Der skal derfor udvises særlige hensyn ved udførelse af tagdetaljer som inddækninger og gennemføringer. Revner og sprækker ved detaljer bør lukkes med klæbede trekantlister, koldklæbede tagpapstrimlinger eller lignende inden der arbejdes med gassvejsning på detaljen. Se nærmere herom i BtV 10A. 48

49 10. FUGT 10.1 VÅD ISOLERING I VARME TAGE Nye tage Tagdækning på varme tage med våd mineraluldisolering skal så vidt muligt undgås. Men da der udføres tagdækningsarbejde hele året, kan det ikke altid undgås at indbygge mindre fugtmængder. Våd isolering medfører risiko for sommerkondens med dryp fra loftet og måske risiko for nedbrydning af isolering. Men erfaringen viser, at ca. 1 kg vand/m 2 er acceptabelt, idet denne mængde fugt kan fastholdes af tagisoleringen. Renovering Ved renovering af varme tage skal det først undersøges, om den eksisterende isolering og konstruktion er våd eller fugtig. Hvis der er vand i den gamle isolering og der anvendes mekanisk fastgørelse, så vil vandet kunne løbe igennem ved de nye skruehuller. Det må derfor normalt tilrådes at skanne varme tage for fugt inden de renoveres. En tagskanning er en ikke-destruktiv undersøgelse med et måleinstrument, der føres hen over tagfladen og registrerer fugtindholdet i de underliggende isoleringsmaterialer. Apparatet foretager en kapacitiv måling. Apparaturet har visse tekniske begrænsninger og det kræver derfor en specialviden på området. Der findes også apparater baseret på neutronmåling, men disse indeholder en radioaktiv kilde og anvendelse kræver specialuddannelse. Foranstaltninger under udførelsen af nye tage Isoleringsmaterialer skal opbevares tørt. Normalt leveres isoleringen på paller indpakket i plast, hvilket er tilstrækkeligt til at holde isoleringen tør. Når pallerne har været åbnet skal isoleringen afdækkes med presenninger i regnvejr og når byggepladsen forlades. Ved afslutningen af dagens arbejde eller ved regnvejr skal kanten af isoleringen lukkes med en såkaldt natlukning, det vil sige en inddækning med underpap, som hindrer regnvand på taget i at løbe ind under den nyudlagte isolering. Desuden bør arbejdet tilrettelægges så der, så vidt muligt, er fald væk fra nyudlagt tagisolering eller i det mindste fald parallelt med kanten. Eksempel på natlukning på nye varme tage med dampspærre er vist på figur Ved renovering ovenpå en eksisterende tagdækning skal der også udføres natlukning fx som vist på figur Hvis det på grund af den eksisterende tagflades overflade ikke er muligt at udføre en natlukning med en tagpapinddækning kan der udføres en afspærring og afdækning med presenninger som vist på figur Hvis der trods disse foranstaltninger alligevel kommer mere vand end ca. 1 kg/m 2 ind i isoleringen, må den enten udskiftes eller tvangsudtørres. I tvivlstilfælde kan der udtages prøver for tørre-/vejebestemmelse af fugtindholdet. Her skal også medregnes det vand, som måtte ligge på en eventuel dampspærre. Skader på tagdækningen Når taget henligger i byggeperioden, kun med underpap, er der risiko for at andre håndværkere som ventilationsentreprenører, elektrikere og facadeentreprenører beskadiger tagdækningen, så der opstår huller. Det er derfor vigtigt, at der afdækkes med krydsfinerplader i de områder, hvor der arbejder andre håndværkere og hvor der transporteres materialer. Hvilken entreprenør, der 49

50 udfører denne afdækning, må aftales med byggeledelsen i det aktuelle byggeri. Er der mistanke om at der er opstået utætheder og sket vandindtrængning, må taget skannes for fugt og eventuel våd isolering må udskiftes eller tvangsudtørres, hvilket dog sjældent vil virke særligt effektivt. Presenning fastholdes med planker Inddækket lægte Lagt i koldklæber eller fugemasse og fastholdt til underlaget Underpap Isolering Inddækning med underpap Tagpapdampspærre Betondæk Figur : Midlertidig afdækning med presenning som natlukning ved fald parallelt med eller væk fra isoleringskant. Figur : Natlukning med midlertidig tagpapinddækning på nyt varmt tag OPFUGTNING AF KOLDE TAGE Også kolde tage udført på stedet eller leveret som elementer skal beskyttes mod opfugtning i byggeperioden. Dette er meget vigtigt, idet der ellers er risiko for nedbrydning af trædele i taget eller vækst af skimmelsvampe. Ny tagpapdækning Merisolering Inddækning med underpap Eksist. tagpapdækning Eksist. tagisolering For tage udført på stedet på underlag af krydsfiner, OSB-plader eller brædder skal det første lag tagpap underpappen pålægges hurtigst muligt efter oplægning af underlaget, således at opfugtning undgås. Hvis der anvendes såkaldt total-inddækning af taget (telt) under udførelsen, skal underpappen pålægges inden overdækningen fjernes. Figur : Natlukning med midlertidig inddækning ved merisolering af varmt tag. Overdækning af flade tage med presenninger udlagt på taget er vanskelig og bør kun anvendes på små tage, hvor vandet kan ledes sikkert ud over kanten. 50

51 Tagelementer skal leveres med første lag tagpap pålagt, således at elementerne er beskyttet mod nedbør. Elementsamlingerne skal strimles straks efter oplægningen det vil sige samme dag som elementerne oplægges og inden de udsættes for nedbør. Tagkanter og murkroner færdiggøres ofte senere end selve tagfladen, og det skal derfor sikres, at der ikke ledes regnvand ind i taget ved disse begrænsninger. Det er derfor ofte hensigtsmæssigt at etablere midlertidige lukninger med tagpap OPFUGTNING AF TAGPAPUNDERLAG FRA KONDENS I BYGGEPREIODEN I byggeperioden sker der normalt en udtørring af betongulve og murede vægge. Dette medfører en høj fugtbelastning, som kan medføre fugtproblemer i tagkonstruktionen. Typisk opfugtes underlaget for tagpapdækningen fordi der igangsættes opvarmning af bygningen inden der er monteret en dampspærre i det kolde tag. Sker dette i vinterhalvåret vil fugten drives op i tagkonstruktionen og opfugte tagpapunderlag af krydsfiner eller brædder. Dette kan føre til skimmelsvampevækst i et omfang som medfører at skimmelsvampe må afrenses. Dette problem kan i væsentlig grad undgås ved montering af dampspærre inden der sættes varme på bygningen. 51

52 11. KVALITETSSIKRING 11.1 KVALITETSHÅNDBOG Til større byggesager skal der udarbejdes en kvalitetshåndbog, som indeholder følgende hovedpunkter. Sagsidentifikation Formål gyldighedsområde Grundlag for entreprisen (udbud og tilbud) Kvalitetsdokumentation: Krav: - Specifikationer i henhold til TOR 24, 2. udg. - Fastgørelse i henhold til TOR 22, 2.udg. - Beslagstyrke i henhold til TOR 22, 2. udg. - Detaljer i henhold til TOR 22, 2. udg. og TOR 23 - Underlag i henhold til TOR 22, 2. udg. - Særlige krav i.h.t. beskrivelser, tegninger etc. - BR95 med tillæg - BR-S-98 med tillæg - Tekniske Forskrifter - Mængde, type og produktkontrol - Udførelseskontrol - Fugtteknisk vurdering eller beregning ved merisolering Sagsorganisation Organisationsprincip Ansvarsfordeling Entreprisetilrettelæggelse Instruktion Projektgennemgang Styring af dokumenter Modtagekontrol - herunder mængde, fabrikat og type samt eventuelt kodenummer. Udførelseskontrol i henhold til egen kontrolplan og befæstigelsesplan Udbedring af fejl og mangler Ved mindre byggesager (under 1000 m 2 ) kan der udføres en mindre omfattende dokumentation af kvalitetssikringen MODTAGEKONTROL Modtagekontrollen omfatter ved tagdækningsentrepriser modtagelse af tagdækningsmaterialer og eventuel tagisolering samt tagtilbehør. Desuden er modtagelse af underlaget en vigtig del af modtagekontrollen. Modtagekontrollen for materialer omfatter kontrol af om de modtagne materialer svarer til specifikationerne fra projektet eller tilbudet. Det skal også sikres, at der foreligger dokumentation for klassen B roof (t2) for de aktuelle produkter på det aktuelle underlag. Modtagekontrollen for underlaget skal omfatte kontrol af om underlaget opfylder de underlagskrav, som er specificeret i TOR-anvisning 22, 2. udgave. Ved modtagelse af tagdæk af betonelementer skal man navnlig være opmærksom på spring mellem elementerne, idet disse i det færdige tag kan medføre lunker, hvis springene går på tværs af faldlinierne. Ved modtagelse af tagelementer i træ skal det checkes, at den fabrikspålagte underpap er korrekt udført uden folder og buler. Desuden skal det kontrolleres om kombinationen af fabrikspålagt underpap og overpap opfylder klasse B roof (t2) kravene. Ved modtagelse af ovenlys skal det checkes, at ovenlyskarmene er høje nok til at sikre den færdige inddækningshøjde på mindst 140 mm. Ved modtagelse af underlag med tilstødende bygningsdele som vægge, lysbånd m.v. skal det ligeledes checkes, at der kan opnås de ønskede inddækningshøjder. Modtagekontrollen for fastgørelser i form af skruer og skiver omfatter også kontrol af, at der foreligger en fastgørelsesplan for det aktuelle tag. 52

53 Desuden checkes at beslaglængde er korrekt, således at der opnås fornøden forankringsdybde og at beslagene har den nødvendige teleskopvirkning PROCESKONTROL Proceskontrollen af eventuel dampspærre omfatter sikring af, at dampspærren er inddækket til alle tilstødende bygningsdele samt at der er inddækket mod ovenlys og andre gennemføringer. Dampspærren i varme tage skal føres op til kontakt med underpappen i inddækningerne. Isoleringens udlægning kontrolleres, idet det checkes at der ikke er fuger større end 5 mm mellem isoleringspladerne. Desuden checkes, at de udlægges korrekt i henhold til faldplan. Ved udlægningen af underpap kontrolleres placering af fastgørelsesbeslag i overlæggene både hvad angår indbyrdes afstand i henhold til fastgørelsesplanen og med hensyn til afstand fra banekant. Overlæggenes svejsning i underpappen kontrolleres. Inden overpappen udlægges, kontrolleres på underpappen, om der er opnået det ønskede fald, og om der er lunker, der overskrider TOR s lunkekrav i henhold til TOR-anvisning 24 eller eventuelle skærpede lunkekrav i henhold til projekt. Endvidere skal der foretages en kontrol af eventuelle skader på underpappen forårsaget af andre håndværkere. Til slut kontrolleres, at alle inddækninger er udført i henhold til TOR s anvisninger, og at de er korrekt klæbet AFLEVERING Ved afleveringen kontrolleres, at kvalitetshåndbogen indeholder den nødvendige dokumentation i form af fastgørelsesplaner, dokumentation for klasse B roof (t2) tagdækning samt modtagekontrolskemaer og proceskontrolskemaer. Desuden gennemgås taget for dårlige svejsninger m.v. ved alle inddækninger og eventuelle skader forårsaget af andre håndværkere. Ved entrepriser under m 2 tagflade kan der fx i udbudsbetingelserne anvendes et simplificeret kvalitetsstyringssystem bestående af 3 elementer: A. En mini-kvalitetsplan, som beskriver de væsentlige styreredskaber, der skal sikre og dokumentere at opgaven løses som aftalt (se fig ). B. En kontrolplan, der beskriver hvilke kontroller, der skal gennemføres samt dokumentation af kontrollerne (se fig ). C. En tagplan, hvor opgaveomfang kan tegnes ind og de gennemførte kontroller afmærkes (se fig ). Hvis der foreligger et projekt fra en rådgiver eller tilsvarende på entrepriser under m 2 tagflade, skal rådgivernes kvalitetsplan koordineres med ovennævnte. Ved overpappens udlægning kontrolleres svejsninger til underpappen/underlaget samt specielt overlæggenes svejsning. 53

54 Mini-kvalitetsplan Entreprisenummer: Dato: Navn: Adresse: Entrepriseleder/tagdækker: Biltelefon: Underentreprenør: Projektmateriale: (oplistning af tegninger og beskrivelser) Kontrakt/tilbud/accept: Opbygning af tag: Overpap: Underpap: Isolering: Dampspærre: Underlag: Evt. afvigelse fra TOR s regler: (herunder evt. skærpelser) Styring af dokumenter Entrepriseleder/tagdækker har ansvaret for, at styre alle sagsrelaterede kvalitetsdokumenter. Kvalitetsdokumenter opbevares i byggesagen. Kvalitetsdokumenter forsynes med navn. Kvalitetsblanketter forsynes med navn, nr. og revisionsdato. Styring af ændringer/afvigelser En ændring, er en justering, der ikke får kvalitetsmæssige konsekvenser for arbejdet. En afvigelse aftales med bygherre, før den iværksættes. Modtagekontrol Ved modtagelse af materialer, kontrolleres disse for mængde, type og tilstand. Fejlbehæftede materialer fjernes snarest fra byggepladsen eller mærkes og afsondres fra prima materialer. Proceskontrol Proceskontrollen styres ved hjælp af en sagsrelateret kontrolplan, der foreskriver kontrolpunkter, kontrolgrundlag, kontroltidspunkt/omfang, kontrolmetode, samt hvem der gennemfører kontrollerne. Slutkontrol Ved arbejdets afslutning gennemgås det udførte arbejde, for at sikre, at det udførte er i overensstemmelse med det, der er aftalt. Aflevering Hvor aflevering ikke er aftalt med bygherre, gælder slutfaktura som afleveringsforretning. Figur : Mini-kvalitetsplan til brug ved mindre tagentrepriser 54

55 Kontrolplan Entreprisenummer:... Adresse: Kontrolpunkt Grundlag Kontrolomfang og Kontrolmetode Kontrolperson Gennemført kontrol Afvigelser tidspunkt Dato Ini. Dato Ini. Dato Ini. Dato Ini. MODETAGEKONTROL Tagdæknings- TOR-anvisning Ved modtagelse Visuel og Tagdækker/ materialer 22/24 på byggeplads følgesedler entrepriseleder Tagtilbehør TOR-anvisning Ved modtagelse Visuel og Tagdækker/ 22 på byggeplads følgesedler entrepriseleder Underlag TOR-anvisning Inden opstart Visuel Tagdækker/ 22 entrepriseleder Forankring TOR-anvisning Under Visuel Tagdækker/ 22 og 23 udførelsen entrepriseleder Prøveud- TOR-anvisning Under Måling Beslagleverantrækning 22 og 23 udførelsen dør/entrepriseleder Overlæg i Leverandørens Under Visuel Tagdækker/ underpap anvisning udførelsen entrepriseleder TOR-anvisning 22, 23 og 24 PROCESKONTROL Overlæg i Leverandørens Under Visuel Tagdækker/ overpap anvisning udførelsen entrepriseleder TOR-anvisning 22, 23 og 24 Afvanding TOR-anvinsing Under udførelsen, Visuel/måling Tagdækker/ 22, 23 og 24 helst inden entrepriseleder lægning af overpap Inddækninger TOR-anvisning Under Visuel Tagdækker/ 22, 23 og 24 udførelsen entrepriseleder Sikkerhed Bekendtgørelser Inden start Visuel Tagdækker/ Anvisninger Under entrepriseleder Branche- udførelsen vejledning Slutkontrol Tilbud/ordre Efter Visuel Tagdækker/ Aftalesedler færdiggørelse entrepriseleder Figur : Kontrolplan til brug ved mindre tagentrepriser. 55

56 Kontrolplacering K1 K5 O. K7 T. O. K6 O. K3 T. S. K2 K = Kontrolpunkter O = Ovenlys S = Skorsten T = Tagnedløb Entreprisen omfatter dette tagområde Figur : Eksempel på tagplan med opmærkning af kontrolpunkter DRIFT- OG VEDLIGEHOLD Angående forhold i forbindelse med drift- og vedligehold henvises der til TOR-anvisning 22, 2. udgave. 56

57 12. SIKKERHED Sikkerhedsarbejdet omkring tagpapdækning er beskrevet i BSR2 s Branchevejledning for Tagpapdækning fra dec BYGGEPLADSPLAN OG PROJEKTERING Det er bygherrens pligt at planlægge det sikkerheds- og sundhedsmæssige arbejde samt at tage stilling til de nødvendige fælles sikkerhedsforanstaltninger. Hvis tagdækningsarbejdet indgår i en byggesag af en vis størrelse eller selv har en vis størrelse skal der udarbejdes en byggepladsplan. For arbejdspladser med tagdækning skal byggepladsplanen bl.a. omfatte følgende: Til- og afrigning Skurfaciliteter Strømforsyning Adgangsforhold Belysning Stillads og rækværk Materialetransport Affald Ved renoveringsarbejder skal der desuden ses på sikkerheden ved bl.a. følgende arbejder: Fjernelse af isolering og tagpap Evt. sundhedsskadeligt afkast fra eksisterende ventilation Fjernelse af stenlag Demontering og udskiftning af ovenlys Ved projektering af nye tage og renovering af eksisterende tage skal der også tages hensyn til senere reparations- og vedligeholdsarbejder på taget. Dette indebærer bl.a. at der projekteres fastgørelsesmuligheder for sikkerhedsliner, således at tagområder nærmere end 2 m fra kanten også kan inspiceres og vedligeholdes. Ved større tage må det anbefales, at placere en gennemgående stålwire midt på taget, således at store tagområder kan besigtiges uden at skifte fastgørelse af sikkerhedsline (se fig ). Ved nye tage skal planen bl.a. behandle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved følgende arbejder: Forberedelse af underlag Montering af isolering, mekaniske fastgørelser og tagdækning Svejsning, klæbning m.v. Huller for ovenlys og gennemføringer Finish og detaljer Tekniske hjælpemidler 57

58 Figur : Beslag til fastholdelse af stålwire for fastholdelse af sikkerhedsline i enden til optagelse af træk. Figur : Stålwire til fastgørelse af sikkerhedsline. Der findes systemer til fastgørelse af sikkerhedsliner, som kan køre på en stålwire og selv hoppe henover fastgørelsespunkter for wiren. Desværre findes ikke faste regler for udformning af sikkerhedsliner m.v. fra Arbejdstilsynet og det må i hvert projekt aftales med Arbejdstilsynet, hvorledes systemerne skal udformes OPHEJSNING AF MATERIALER Tagdækningsmaterialer, tagisolering og gas bør normalt hejses op på taget med kran, således at transport på stiger, stilladser m.v. undgås. Materialerne skal fordeles på taget, således at overbelastning undgås. Isoleringsmaterialer og andre lette materialer så som alu-profiler skal afdækkes med net eller presenninger, således at de ikke blæser ned fra taget. 58

59 12.3 STILLADS OG RÆKVÆRK Regler for anvendelse af stillads og rækværk er beskrevet nærmere i branchevejledningen. Ved de fleste tagdækningsarbejder skal tagkanten sikres med rækværk eller stillads for at hindre nedstyrtningsrisiko. Der findes en række flytbare rækværkssystemer (se fig ) som de fleste tagentreprenører selv råder over eller lejer til aktuelle byggesager. Hvis arbejde og færdsel på intet tidspunkt foregår nærmere end 2 m fra tagkanten er opsætning af rækværk ikke nødvendigt, når der rundt om hele arbejdsområdet er opsat tydelig og holdbar markering INSPEKTION, BESIGTIGELSE OG OPMÅLING På tage med hældning mindre end 15 o kan inspektion, besigtigelse og opmåling foregå uden de normalt krævede sikkerhedsforanstaltninger, når færdsel ikke foregår nærmere end 2 m fra kanten. Har man behov for at komme nærmere tagkanten end 2 m, skal dette som minimum foregå ved anvendelse af H-sele og line STØRRE GENNEMBRYDNINGER I TAGFLADEN Større gennembrydninger i tagfladen til ovenlys og lignende skal uanset størrelse og falddybde afdækkes, markeres eller afspærres. Afdækningen skal udføres så den ligger fast og ikke kan forskubbe sig (se fig ). Markeringer skal være tydelige og solide og placeres mindst 2 m fra gennembrydningen. Når ovenlys og lignende skal monteres opstår en situation, hvor afdækningen eller markeringen skal fjernes, og der skal da udvises særlig forsigtighed. Ved udførelse af ovenlysinddækninger må kuplen fjernes delvis fra den aktuelle inddækning som beskrevet i branchevejledningen. Figur : Eksempel på flytbart rækværk. Lægter påskruet så de passer med hul Kortvarigt arbejde kan udføres med H-sele og line fastgjort til sikkerhedskroge eller wirer på taget. Krydsfinerplade Figur : Afdækning af ovenlyshul. 59

MONTERING DETAILTEGNINGER

MONTERING DETAILTEGNINGER MONTERINGSVEJLEDNING MONTERING DETAILTEGNINGER Skitser og uddybende beskrivelser Indholdsfortegnelse Dampbremse Side 3 Inddækning Side 4 Snitteknik, udvendigt hjørne Side 5 Snitteknik, indvendigt hjørne

Læs mere

BAGSTOP-FUGE-METODEN. Brandsikringsmæssig foranstaltning for at hindre flammespredning til den underliggende konstruktion. Vejen, 20 maj rev.

BAGSTOP-FUGE-METODEN. Brandsikringsmæssig foranstaltning for at hindre flammespredning til den underliggende konstruktion. Vejen, 20 maj rev. BAGSTOP-FUGE-METODEN Brandsikringsmæssig foranstaltning for at hindre flammespredning til den underliggende konstruktion. Metodehæftet har afsæt i PTM-anvisninger. De beskrevne produkter, dampspærre, under-

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning

MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning monteringsvejledning MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning Til renovering og nye tage Indholdsfortegnelse Forord side 3 Generelt side 4 2-lags løsning side 5 Undgå folder side 7 1-lags løsning side 8

Læs mere

Tunge løft Vejledning 5

Tunge løft Vejledning 5 Tunge løft Vejledning 5 Byggekomponentbrugsanvisning for tagpap Tagpapbranchens Oplysningsråd JANUAR 2006 Tunge løft 1 Vejledning 5 Indledning Denne vejledning omhandler håndtering af tagpap på flade tage

Læs mere

Isola To-lags Dækning

Isola To-lags Dækning Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige

Læs mere

INDHOLDTSFORTEGNELSE

INDHOLDTSFORTEGNELSE 1 INDHOLDTSFORTEGNELSE Svejseoverpap PF-5100 SBS 2 Svejseunderpap PF-3900 SBS 3 Isoroof S40M selvklæbende 4 Svejseunderpap GF-4100 5 Svejseunderpap GF-3100 5 Vindpap I-333 6 1 1 1 2 Svejse overpap PF 5100

Læs mere

Derbigum, varmt tag, fladt Indledning

Derbigum, varmt tag, fladt Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, varmt tag, fladt Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold

Læs mere

Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning

Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/1 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-, anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores

Læs mere

icopal Listedækning Vi beskytter din bygning smukke vertikale linier

icopal Listedækning Vi beskytter din bygning smukke vertikale linier icopal Listedækning smukke vertikale linier Vi beskytter din bygning kvalitet og godt design Listedækning er en klassisk tagdækning, der er kendetegnet ved smukke vertikale linier. Listedækning udstråler

Læs mere

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng. 1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent

Læs mere

MONTERING LISTEDÆKNING

MONTERING LISTEDÆKNING monteringsvejledning MONTERING LISTEDÆKNING Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Specifikationer metoder Detaljer forentiantio hældningstage experovidogqui tem- comnis eo ssuntiam utempor rem venis alis

Læs mere

MONTERING polartag. Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui experovid qui tem comnis entiantio eo ssuntiam utempor rem venis alis. Tagdækning i Grønland

MONTERING polartag. Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui experovid qui tem comnis entiantio eo ssuntiam utempor rem venis alis. Tagdækning i Grønland monteringsvejledning MONTERING polartag Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui experovid qui tem comnis entiantio eo ssuntiam utempor rem venis alis Tagdækning i Grønland Indholdsfortegnelse Forord Side

Læs mere

DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag_un Indledning

DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag_un Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag_un Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc

Læs mere

TAG SHINGLES. Spændende og elegant tagløsning

TAG SHINGLES. Spændende og elegant tagløsning TAG SHINGLES Spændende og elegant tagløsning Opnå nemt en spændende og elegant tagløsning Vælg en tagløsning, der fuldender din bolig... Tagshingles forbedrer udseendet på de fleste hustyper og gør det

Læs mere

DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag Indledning

DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: DERBIPURE, varmt tag, hvidt tag Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse B2.360 Tagdækning. Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029

Arbejdsbeskrivelse B2.360 Tagdækning. Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029 Arbejdsbeskrivelse B2.360 Tagdækning Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42 AAB Vejle April 2013 Sag 12.029 Indholdsfortegnelse Side : 1/18 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider...

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... www.hydrotec.dk Hvad er tagpap... 2 Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... 5 Tagpap adskiller sig fra andre former for

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Tagdækning skrå tage

Tagdækning skrå tage Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tagdækning skrå tage Listedækning, plankedækning og shinglesdækning Kompendium Undervisningsministeriet. Marts 2009.Materialet er udarbejdet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Detailtegninger Autodesk Revit

Detailtegninger Autodesk Revit Indholdsfortegnelse Nr. Navn Dato Udg. B0 Brugervejledning Apr. 0 A B0 Brugervejledning Detail Components Aluprofiler Apr. 0 A B0 Brugervejledning Detail Components Diverse D0 Fibercementrenovering D0

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Tagdækning. Forenklet Tidskurant. For Tagdækningsarbejde Fagligt Fælles Forbund

Tagdækning. Forenklet Tidskurant. For Tagdækningsarbejde Fagligt Fælles Forbund Tagdækning Forenklet Tidskurant For Tagdækningsarbejde 2017-2020 Fagligt Fælles Forbund Tidskurant forenkling Tidskurant for Tagdækningsarbejde 2017-2020 Fagligt Fælles Forbund (3F) Gældende for hele landet

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus Undervisningsministeriet. Maj 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer John Rosenmeyer

Læs mere

Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning

Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/1 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold

Læs mere

Derbigum, parkeringsdæk Indledning

Derbigum, parkeringsdæk Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, parkeringsdæk Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold

Læs mere

Leverandør af W. Quandt s produkter i Danmark Mijama A/S Håndværkerbyen 21, DK-2670 Greve Tlf

Leverandør af W. Quandt s produkter i Danmark Mijama A/S Håndværkerbyen 21, DK-2670 Greve Tlf 1 Indhold Inddækning af vindskede på murkrone... 3 Inddækning af vindskede... 4 Inddækning af stern -... 5 Inddækning af stern - fra 0,60 m... 6 Inddækning af stern op til 0,60 m... 7 Inddækning af stern

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Poul P. Gade - Ungdoms- og Familieboliger

Poul P. Gade - Ungdoms- og Familieboliger 4.0 Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1/7 4.0 4.1 Orientering Følgende bips basisbeskrivelse(r) er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet: bips B2.270, Basisbeskrivelse træ

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

Derbigum, grønt tag Indledning

Derbigum, grønt tag Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, grønt tag Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold til

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

UNDERTAG TIL ALLE TAGE

UNDERTAG TIL ALLE TAGE UNDERTAG TIL ALLE TAGE Vælg undertag med omhu Indholdsfortegnelse Vælg undertag med omhu... Side 3 Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer... Side 3 20 års totalgaranti på undertage... Side 3 Totalgaranti

Læs mere

Kjellerup Fjernvarme Dato: Arbejdsbeskrivelse F08 Tagpapdækning. PC Kjellerup Fjernvarme

Kjellerup Fjernvarme Dato: Arbejdsbeskrivelse F08 Tagpapdækning. PC Kjellerup Fjernvarme Dato: 2017.12.15 Arbejdsbeskrivelse F08 Tagpapdækning 0 1. Orientering... 2 1.1. Generelt... 2 1.2. Definitioner... 2 2. Omfang... 3 2.1. Generelt... 3 2.2. Bygningsdele... 3 2.3. Projektering... 3 2.4.

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

TAGPAP GUIDE. Find den rigtige tagpapløsning

TAGPAP GUIDE. Find den rigtige tagpapløsning TAGPAP GUIDE Find den rigtige tagpapløsning Valg af metode og tagpaptype Underlag Hældning/ Tagpaptyper fald i cm pr. m og metoder *) Krydsfiner 2,5-5,0 A,B,G,H 5,0-20,0 A,B,G,H 20,0-100,0 A,B,G,H,P,R

Læs mere

MONTERING SELVBYGGERPAP

MONTERING SELVBYGGERPAP MONTERINGSVEJLEDNING MONTERING SELVBYGGERPAP SE MONTERINGSVIDEO HER Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui experovid qui tem comnis entiantio eo ssuntiam utempor rem venis alis Selvbyggerpap er udviklet

Læs mere

MONTERING SELVBYGGERPAP

MONTERING SELVBYGGERPAP SE MONTERINGSVIDEO HER MONTERING SELVBYGGERPAP Selvbyggerpap er udviklet således, at du selv, og helt uden brug af åben ild, kan pålægge tagpappet. Rul ud søm fast og klæb. Ja, så let er det faktisk. MONTERINGSVEJLEDNING

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

Bygningsstyrelsen. 782 70 Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Tagdækning. Udgivelsesdato: 21-11-2014 Rev. dato:

Bygningsstyrelsen. 782 70 Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Tagdækning. Udgivelsesdato: 21-11-2014 Rev. dato: ARB - Arbejdsbeskrivelse Tagdækning Udgivelsesdato: 21-11-2014 Rev. dato: Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: +45 3940 1011 Indholdsfortegnelse Side : 1/1 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse................................................

Læs mere

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin« Armeret højtydende fugtadaptiv dampspærre Montagevejledning Anvendelse RAW INTELLO systemet sikrer, i henhold til DIN 4108 og BR10, de damp- og lufttættelag i isolerede konstruktioner. Membranen skaber,

Læs mere

PTM-ANVISNING 5 MEKANISK FASTGØRELSE AF TAGPAP

PTM-ANVISNING 5 MEKANISK FASTGØRELSE AF TAGPAP PTM-ANVISNING 5 MEKANISK FASTGØRELSE AF TAGPAP Indhold 0... Indledning 1.....Sikkerhed 2...Vindsug generelt 3......Fastsættelse af fastgørelsessystemers regningsmæssige styrke 4...Mekanisk fastgørelse

Læs mere

Montering af solcelleanlæg på tagpaptage Vejledning 7

Montering af solcelleanlæg på tagpaptage Vejledning 7 Montering af på tagpaptage Vejledning 7 Tagpapbranchens Oplysningsråd juni 2015 1 Vejledning 7 Indledning Der monteres i disse år flere og flere i forbindelse med både nybyggeri og som led i energirenoveringer.

Læs mere

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Selvbærende undertage fra Phønix Tag entiantio Materialer eo experovid qui tem comnis ssuntiam utempor rem venis alis Indholdsfortegnelse

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk Scan Alu-profiler Flot og vedligeholdelsesfri beskyttelse af dit træ- og murværk. Scan Alu-profiler er en bred vifte af standard profiler, der er med

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

ICOPAL SYNTAN. Arbejdsanvisning

ICOPAL SYNTAN. Arbejdsanvisning ICOPAL SYNTAN Arbejdsanvisning Icopal med SYNTAN overflader SYNTAN er en tynd acrylcoating som primært anvendes til produkterne fra 500-serien. SYNTANEN er påført de bituminøse overflader for at få optimale

Læs mere

TOR - NYT 01/2008. Tagpapbranchens Oplysningsråd. Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm. Tlf +(45) 45 66 07 11 Fax +(45) 45 66 49 22

TOR - NYT 01/2008. Tagpapbranchens Oplysningsråd. Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm. Tlf +(45) 45 66 07 11 Fax +(45) 45 66 49 22 www.arkigram.dk / Forside foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter TOR - NYT 01/2008 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf +(45) 45 66 07 11 Fax +(45) 45 66 49 22 www.tor.info

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper HS Hansen a/s Bredgade 4, 940 Lem Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hshansen.dk Tekniske informationer UnitAl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt:

Læs mere

Tegningsliste, typer og funktionskrav T700

Tegningsliste, typer og funktionskrav T700 Tegningsliste, typer og funktionskrav T700 Tagbeklædninger: D701 Underpap på TF-30. D702 Tagfolie på TF-30. D703 Underpap på ståltrapezplade. side 1 side 2 side 3 Loftbeklædninger: D704 18 mm ståltrapezplade

Læs mere

TAGPAP PTM-ANVISNING 2B FASTGØRELSE AF SOLCELLER PÅ TAGPAP

TAGPAP PTM-ANVISNING 2B FASTGØRELSE AF SOLCELLER PÅ TAGPAP TAGPAP PTM-ANVISNING 2B FASTGØRELSE AF SOLCELLER PÅ TAGPAP Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-,anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores

Læs mere

Monteringsvejledning. Lægning af fliser og natursten i svømmende. Indbygningshøjde kun 21 mm inkl. fliser. www.ardex.dk

Monteringsvejledning. Lægning af fliser og natursten i svømmende. Indbygningshøjde kun 21 mm inkl. fliser. www.ardex.dk Monteringsvejledning Lægning af fliser og natursten i svømmende konstruktion Indbygningshøjde kun 2 mm inkl. fliser www.ardex.dk : ET EFFEKTIVT DRÆNLAG I KUN 0 MM TYKKELSE MONTERINGSVEJLEDNING WatecDrain

Læs mere

28 Listedækning. 2. udgave Projektering og udførelse af listedækninger i tagpap. Tagpapbranchens Oplysningsråd. August 2011 Anvisning 28

28 Listedækning. 2. udgave Projektering og udførelse af listedækninger i tagpap. Tagpapbranchens Oplysningsråd. August 2011 Anvisning 28 28 Listedækning 2. udgave Projektering og udførelse af listedækninger i tagpap Tagpapbranchens Oplysningsråd August 2011 Anvisning 28 2 Indhold 0....Indledning 1....Historie 2....Tagfladens geometri 3....Bygningsfysik

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

TAGPAP GUIDE. Find den rigtige tagpapløsning

TAGPAP GUIDE. Find den rigtige tagpapløsning TAGPAP GUIDE Find den rigtige tagpapløsning Valg af metode og tagpaptype Underlag Hældning/ Tagpaptyper fald i cm pr. m og metoder *) Krydsfiner 2,5-5,0 A,B,G,H 5,0-20,0 A,B,G,H 20,0-100,0 A,B,G,H,P,R

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

1. Tage med hældning på under 15 grader

1. Tage med hældning på under 15 grader 1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

PERFORM Form og Fals

PERFORM Form og Fals PERFORM Form og Fals Tips til... Inddækning mod mur Gode råd og nyttig viden Inddækning ved skorsten ved rygning på tagfladen falsede samlinger limede samlinger Miljørigtige inddækninger PERFORM flexibel

Læs mere

gennemfarvet facadeplade

gennemfarvet facadeplade power board gennemfarvet facadeplade POWER BOARD POWER BOARD C facadeplader gennemfarvet fibercementplade i 3 farver Bredde mm 1200 Længde mm 2400 Tykkelse mm 8 Vægt kg pr. plade 33,41 Vægt kg pr. m 2

Læs mere

TIL-TAG! den bedste investering du kan gøre på din terrasse!

TIL-TAG! den bedste investering du kan gøre på din terrasse! TIL-TAG! den bedste investering du kan gøre på din terrasse! Oplevelsen af udemiljøet omkring huset kan med enkle Til-Tag forvandles fra ubehageligt, vådt og trækkende, til behageligt, tørt og lunt. Med

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35

Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35 Monteringsvejledning Trapezplader PROFIL 35 Profilmetal a/s Telefon: 56630222 Skovsøviadukten 3 CVR: 26137063 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Monteringsvejledning, ansvar og

Læs mere

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Oplæg til beskrivelsespositioner for: Rev. 02.12.04 Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Leverandør: Holbæk Byggemateriale Compagni A/S, tlf. 59 44 12 00 www.hbc-as.dk

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision F, 14.01.15 Tekniske informationer Hansen UnitAl element: Dimensioner: Bredde:

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Tegningsliste, ophæng og installationer. T400

Tegningsliste, ophæng og installationer. T400 Tegningsliste, ophæng og installationer. T400 Ophæng - eksempler: D401 Ophæng i ståltrapezplade-lofter (lette ophæng). side 1 D402 Ophæng i SkanDek-bjælker (tunge installationer). side 2 D403 Ophæng med

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner WinTagfod til banevare, pladeundertag og gesims Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner Banevare Fordele Ingen krydsfiner Nedfældning af rendejern ikke nødvendig Ingen montering af alu tagfod Diffusionsåben

Læs mere