Den næste finanskrise starter her

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den næste finanskrise starter her"

Transkript

1 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt halvdelen af klodens befolkning har oplevet enten rentefald og/eller en kvantitativ lempelse. I mange af tilfældene er denne stimulans kommet uventet. Kun Brasilien skiller sig ud med en rentestigning. Størst blandt de annoncerede ændringer er ECB s længe ventede QEprogram, der starter her i marts. Forventningen om effekten heraf har allerede medvirket til voldsomme rentefald, hvor bl.a. tyske statsrenter nu er negative til og med løbetider på syv år, og til et fald i euroen overfor dollar til det laveste niveau siden At der er tale om et aggressivt program hersker der ingen tvivl om: ECB vil over de næste to år købe statsobligationer svarende til 189 % af den samlede nettoudstedelse fra euro-zonen. Til sammenligning købte Federal Reserve blot 28 % under sine QEprogrammer. De indirekte effekter af ECB s udmelding har ligeledes været betragtelige. Schweiz droppede den indirekte binding af valutaen, i Danmark førte et tilsvarende opadgående pres på valutaen til en historisk valutaintervention fra Nationalbanken og en suspendering af udstedelsen af statsobligationer, og Sverige fulgte trop med sit eget QE-program. I alle tre lande er styrerenten nu negativ. Også Australien og Canada har begge sænket renten i år, på trods af markante svækkelser af deres valutaer i de foregående måneder. Samlet set er den globale pengepolitik således blevet lempet betydeligt. Investeringsmæssigt er dette ikke uden betydning, tværtimod er det en vigtig faktor bag de meget positive finansmarkeder vi har set i år. Selvom jeg som investor er glad for den førte pengepolitik, stiller jeg mig som økonom kritisk overfor den. Det er en indædt del af rammefortællingen om den finansielle krise fra 2008, at ingen havde forudset dens komme, samt at den startede med Lehman Brothers konkurs. Ingen af delene er korrekte, men for at undgå en tilsvarende misforståelse i de kommende år, så lad mig komme med en advarsel: Grundstenen til den næste store finanskrise i Europa er blevet lagt af Den Europæiske Centralbank i år. Global økonomi har udviklet sig moderat positivt de seneste år, og 2015 ser ud til at gentage sidste års vækstrate omkring 3,5 %. For de udviklede lande bliver der tale om en pæn vækstfremgang, der til dels modgås af lavere vækst i emerging markets. Den samlede nominelle vækst (vækst inklusiv inflation) er fortsat noget lavere end under højkonjunkturen i , men samtidigt er renterne endog meget lavere. Den pengepolitiske effekt er dermed tæt på at være ligeså kraftig nu, som da det gik hurtigst i boble-årene. Jeg ser derfor ingen grund til, at reaktionsmønstret vil være væsentligt forskelligt fra dengang til nu: Resultatet bliver (og er allerede) en kraftig, likviditetsskabt finansopgang. Som altid bliver det for meget af det gode. En mulig finale vil kunne finde sted samtidigt med, at USA oplever sin næste økonomiske recession og ECB hæver renten sandsynligvis om 3-4 år. I modsætning til 00 erne, hvor bankerne stod for den største del af likviditetsskabelsen og boligmarkedet for de værste excesser, er det i dag SAXO PRIVATBANK A/S PHILIP HEYMANS ALLÉ 15 TLF: HELLERUP FAX: CVR. NR

2 centralbankerne der skaber likviditeten og obligationsmarkederne, der er modtagere. Derfor bliver reaktionsmønstrene anderledes i den kommende krise, men når digerne brydes kan det være svært at kende forskel. Jeg haster med at tilføje, at opgangen frem mod krisen kan være både lang og profitabel, og at det er for tidligt at gå i flyverskjul allerede nu. Det hører med til min kritik af centralbankerne, at jeg mener at dele af deres økonomiske analyse er forfejlet. Ja, inflationen er lav, men dette skyldes i høj grad faldende energipriser, og risikoen for en periode med vedvarende deflation på bolig- og arbejdsmarkederne er meget beskeden. Samtidigt bør man acceptere at vi har befundet os i en periode, hvor pengepolitikken ikke har været videre effektiv som løftestang for den økonomiske vækst. Dette skyldes, at der har været fokus på en genopbygning af finansielle balancer for såvel banker som husholdninger. Man kan sige at det ikke er udbuddet af penge, men efterspørgslen, der har været problemet. Endvidere er pengepolitik et dårligt substitut for tiltrængte udbudsreformer i Europa. En manglende accept af disse forhold har lagt unødigt stort pres på pengepolitikken. Man kan argumentere for pengepolitikken ikke gør nogen videre skade med tanke på den lave inflation, men har man øje for de langsigtede bivirkninger er jeg ikke helt så sikker. Teis Knuthsen SAXO PRIVATBANK A/S PHILIP HEYMANS ALLÉ 15 TLF: HELLERUP FAX: CVR. NR

3 Ansvarsfraskrivelse: Dette materiale er udarbejdet af Saxo Privatbank A/S (Banken) til generel orientering for de investorer, som Banken har udleveret materialet til. Investorerne må selv fortolke materialet, og er velkomne til at kontakte Banken for nærmere redegørelse om forudsætningerne, som materialet bygger på. Banken har efter bedste evne bestræbt sig på at sikre, at oplysningerne er fuldstændige og korrekte, men påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Banken påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Banken gør opmærksom på, at oplysninger, herunder eventuelle priser og kurser, kan blive eller er forældet. Såfremt en publikation forældes, er Saxo Privatbank på ingen måde forpligtet til at opdatere publikationen, informere modtagerne af publikationen eller foretage nogen anden handling. Oplysninger i materialet om tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller fremtidige afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Oplysninger i materialet om kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidig kursudvikling. Fremtidige afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. RISIKOADVARSEL Handel med de produkter og ydelser som Banken tilbyder, selv hvis handlen er gjort i overensstemmelse med en anbefaling, kan resultere i tab såvel som fortjeneste. Banken er ikke ansvarlig for tab hidrørende fra en investering, der er foretaget på baggrund af en formodet anbefaling. Ansvarsfraskrivelse I tillæg til oplysningerne i denne Disclaimer henvises til Saxo Privatbanks ansvarsfraskrivelse ansvarsfraskrivelse SAXO PRIVATBANK A/S PHILIP HEYMANS ALLÉ 15 TLF: HELLERUP FAX: CVR. NR

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64 Årsrapport 2013 Investeringsforeningen Alternativ Invest CVR nr. 29 93 81 64 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Bestyrelsens tillidshverv 11 Ledelsespåtegning 12 Ordinær generalforsamling

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Rentestigningerne også på ferie, men de kommer tilbage

Rentestigningerne også på ferie, men de kommer tilbage Rentestigningerne også på ferie, men de kommer tilbage En af årets overraskelser i 2014 er, hvor lavt obligationsrenterne ligger her ved starten på 2. halvår. Efter en lille opblussen i starten af juni

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Japan som investerings destination

Japan som investerings destination Perspektiv 1 15 som investerings destination Af porteføljeforvalter Morten Springborg og porteføljeforvalter Lars Wincentsen Budgetunderskuddet i er i en kategori for sig selv, og centralbankens nye kvantitative

Læs mere

!"#$%&%'"(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+"&2021'1"30#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+"&2021'' '

!#$%&%'(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+&2021'130#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+&2021'' ' !"#$%&%'"(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+"&2021'1"30#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+"&2021'' ' 5.(-3(/+#"6%10'."#7#%0'89:;'

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

HVORFOR ER PRISSTABILITET

HVORFOR ER PRISSTABILITET PRISSTABILITET: HVORFOR ER PRISSTABILITET VIGTIG FOR DIG? INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 3 4 5 Forord 5 Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? 6 Sammendrag 6 2 Kapitel 2 Pengenes historie -

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Anbefalinger om aktieinvesteringer Udarbejdet af: Tom Engsted, professor, Århus Universitet Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør, ATP Michael Møller, professor, CBS 8 januar 2011 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

om revisorbranchen 10 myter om revisorbranchen 1

om revisorbranchen 10 myter om revisorbranchen 1 om revisorbranchen 10 myter om revisorbranchen 1 2 10 myter om revisorbranchen Forord Den mest sejlivede myte om revisorbranchen er nok, at revisorer er tørre og kedelige talnørder, som har verdens kedeligste

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning... 2

Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 LEDELSESBERETNING: Begivenheder 2013... 3 Finanstilsynets inspektion... 3 Aalunds AMP barometer... 3 Pensionstjek... 3 Etiske hensyn... 3 Medlemmernes

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere