Indholdsfortegnelse: Indledning... 2

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2013

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 LEDELSESBERETNING: Begivenheder Finanstilsynets inspektion... 3 Aalunds AMP barometer... 3 Pensionstjek... 3 Etiske hensyn... 3 Medlemmernes vurdering... 4 Femårsoversigt... 4 Investeringer gav et afkast på 7,8 %... 5 Puljeafkast... 6 Investeringspolitik... 6 Samfundsansvar... 7 Investeringssamarbejde betaler sig... 8 Pensioner... 9 Medlemsudvikling... 9 Stigning i ind- og udbetalinger... 9 DIP fastholder depotrenten... 9 Markedsrente med udjævning Produkter Servicefordele Selvbetjening Elektronisk kommunikation Konkurrencedygtige priser og lave omkostninger Samarbejdet med ISP blev ikke til noget Risikostyring og solvens Risikostyring via bestyrelsens kapitalplan Risikostyring for tillægspensionerne Det individuelle solvensbehov Nye krav til opgørelsen af det individuelle solvensbehov fra Kapitalkravet Lønpolitik Kønsrepræsentation Udsigter for Bestyrelse og direktion Regnskabsberetning Omkostninger Ændring i hensættelser Egenkapital Koncern PÅTEGNINGER: Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer ÅRSREGNSKAB: Resultatopgørelse. 22 Totalindkomstopgørelse. 22 Balance.. 23 Egenkapitalbevægelser 25 Noter 26 1

3 INDLEDNING AFKAST PÅ 7,8 % DIP opnåede i 2013 et afkast på 7,8 % før skat modd benchmark på 5,9 %, hvilket må betegnes som meget tilfredsstil- året - dog lende. På trods af usikkerheden på de finansielle markeder udviklede afkastet sigg nogenlunde stabilt hen overr med en klar stigning i aktierne i løbet af a december måned. Samlet set har 2013 leveret et afkast, der d overgår forventningerne ved indgangenn til året. Det skyldes den positive udvik- på ling på aktiemarkedernee som følge af forventningerne til positiv vækst primært i USA. Dette betød også, at renterne mellemlangt og langt sigt steg i løbet af året. Centralbankerne støttede fortsat det finansielle system med stor likviditet, så de kortere renter steg ikke væsentligt. DIP oplevede i 2013 en fortsat positiv medlemsvækst og rundede ved udgangenn af året medlemmer. Medlems- medlem- tilgangen sker både blandt obligatoriske medlemmerr under overenskomst og individuelle medlemmer. De nye mer viser pensionskassen den tillid, det d er at placere deres pensionsopsparingg i DIP. Samtidig er medlemstilgangen med til at holde omkostningerne nede for alle medlemmer. Et godtt resultat i var, at omkostninger pr. medlem faldt fra 963 kr.. i 2012 til 764 kr. i Medlemsbidragene voksede til mio. kr. mod 999 mio. kr. i En del af a disse bidragg er indbetalt på p rate- og kapitalpensioner i forbindelse med indskud og overførsler. Markedsrenteprodukterne, rate- og kapitalpension, udgør nu godt 15 % af de samledee bidrag, og tallet har været jævnt stigende over de senere år. En af de store udfordringer i en pensionskasse som DIP er fordeling af reserverne, som ligger i form af kollektivt bonus- en retfær- potentialee og egenkapital. Det er bestyrelsens ansvar at arbejde for, at medlemmerne af pensionskassen fårr dig fordeling af midlerne, som tilgodeser både de unge og ældre medlemmer. Det D er et bærende princip i DIP, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne ogg skal fordeles til dem over tid. Bestyrelsenn har i 2013 fortsat arbej- af det indgående med at sikre, at DIP fordeler reserverne til alle medlemmerne påå en retfærdig måde. Introduktionen markedsrente med udjævning og indførelse af generationsgrupper fra 2014 vil v skabe bedree mulighed forr at fordele midlerne retfærdigt over tid og håndtere udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. Dette gør, at pensionerne fremover vil svinge lidt mere, og de kann efter perioder med lavt afkast eventuelt nedsættes. Pensionerne består af en grundlagspension og en tillægspension. I regnskabet er det kun grundlagspensionen, der optræder som pensionshensættelser. Tillægspensionerne er løbende udbetaling af reserver til medlemmerne, og de optræder derfor ikke i regnskabet. Dett er vigtigt at være opmærksom på, at tillægspensionernee kan variere fra f år til år, hvis afkastet nødvendiggør det. Det err derfor, at DIPP beskriver livrenten på Regulativ 3 og 4 som markedsrenteprodukt med udjævning. Hovedparten af pensionskassens medlemmer er optaget på Regulativ 3 ogg 4, som har meget ens grundlag og betingelser. Finanstilsynet var på ordinær inspektion i DIP i forsommeren Inspektionen resulterede i påbud om bl.a. fremadret- var der tet ændringer i udlodning af kollektivt bonuspotentiale, hvilket blev indført inden udgangen af Herudover også andre påbud, som straks blev efterlevet. DIP øgedee i 2013 samarbejdet med JØP med etablering af en fælles investeringsafdeling, som skal sikre medlemmerne gode afkast fremover. Desuden har samarbejdet s givet årlige besparelser på godt 25 mio. kr. plus besparelser på en- gangsomkostninger. Det er hensigten at a øge samarbejdet i de kommende år. Generalforsamling 2014 DIP s ordinære generalforsamling afholdes den 3. april 2014 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, 1780 København V 2

4 BEGIVENHEDER I 2013 FINANSTILSYNETS INSPEKTION Finanstilsynet kommer regelmæssigt på inspektion i danske liv- og pensionsselskaber og udarbejder efterfølgende en vurdering af selskabet. DIP havde ordinær inspektion af Finanstilsynet i maj-juni Sidste gang Finanstilsynet var på inspektion i DIP var i I forbindelse med inspektionen gav Finanstilsynet pensionskassen nogle påbud, som DIP tog til efterretning. Ved udgangen af 2013 er påbuddene implementeret. Et af påbuddene gik på, at modellen for tillægspensioner skal ændres. Påbuddet er begrundet i, at Finanstilsynet udelukkende ser på det kollektive bonuspotentiale, i forhold til om der sker en retfærdig fordeling af reserverne blandt DIP s medlemmer på Regulativ 3 og 4. DIP har ved fordeling af de ufordelte reserver set både på det kollektive bonuspotentiale men også pensionskassens store egenkapital. Og når man ser på fordelingen af egenkapital og kollektivt bonuspotentiale samlet, er der ikke et problem med fordeling mellem medlemmerne. Finanstilsynet var enig i, at der ikke hidtil er sket omfordeling mellem medlemmerne. Bestyrelsen har gennem de sidste år arbejdet med denne problemstilling, hvilket også blev oplyst på generalforsamlingen i både 2012 og I dag bliver der ved fastsættelsen af pensionerne disponeret over de ufordelte reserver i form af tillægspensionerne. Bestyrelsen har besluttet at indføre en opdeling af medlemmerne i generationsgrupper for at øge gennemsigtigheden. Det vil betyde, at hver gruppe fordelt på 10-års fødselsintervaller vil få sin andel af det kollektive bonuspotentiale. Det vil også betyde, at de ældre medlemmer af pensionskassen hurtigt vil trække direkte fra egenkapitalen for at finansiere deres pensioner. Indførelse af generationsgrupper vil ikke i sig selv medføre ændring i de udbetalte pensioner. Denne model sikrer, at der ikke fremover sker omfordeling mellem medlemmerne. Herudover var der nogle mindre påbud, som blev efterlevet med det samme. Finanstilsynets redegørelse og information om tillægspensioner kan læses på dip.dk AALUNDS AMP BAROMETER Nyeste tal fra Aalunds AMP barometer viser tilfredshed med DIP - især når det gælder opsparingsvækst. Den nyeste tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne i otte danske arbejdsmarkedspensionsselskaber viser tilfredshed med DIP - især når det gælder opsparingsvækst og tillid til, at pensionskassen forvalter medlemmernes penge på forsvarlig vis, jf. figuren Medlemmernes vurdering. Tilfredsheden blandt DIP s medlemmer i Aalunds AMP barometer er generelt høj og placerer igen DIP på en førsteplads, når der måles på den overordnede tilfredshed. Pensionskassen sætter stor pris på den flotte opbakning og tilliden fra medlemmerne og er helt klar over, at det forpligter. Undersøgelsen viser dog også, at DIP kan gøre det bedre på nogle områder, og det er pensionskassen opmærksom på. DIP skal bl.a. være mere proaktiv, når det gælder tilbud om råd og vejledning om løbende tilpasning af pensionsordningen samt fokusere på etik i investeringsmæssig sammenhæng, jf. figuren Medlemmernes vurdering. PENSIONSTJEK I 2014 introducerer pensionskassen derfor DIP s Pensionstjek, som hjælper medlemmerne med at holde styr på deres pension gennem alle livets faser. Hvert femte år tilbyder DIP et pensionstjek, så medlemmerne kan være sikre på, at de har de pensionsdækninger, der matcher deres behov. DIP kontakter medlemmerne, når det er tid til at få tjekket pensionen, der gennemgås på telefon, mail eller ansigt til ansigt, som det passer medlemmet bedst. ETISKE HENSYN DIP har fokus på etiske hensyn, når der investeres. Som det seneste tiltag har DIP i 2013 udvidet aftalen med selskabet Ethix til også at omfatte indgåelse af dialog med selskaber, der vurderes at have en adfærd, der kan stride mod pensionskassens regelsæt for samfundsansvar ( engagement ). Det er DIP s holdning, at den største indvirkning på virksomheder, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet. På den baggrund har 3

5 pensionskassen i 2013 ført dialog medd 84 selskaber med fokus på problemstillinger inden for bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. MEDLEMMERNES VURDERING Den grønne linje viser, hvordan h medlemmerne vurdere DIP på en række udsagn på en skala fra 1-5. Den grå linje viser gennemsnittet for de otte pensions- i under- selskaber søgelsen. FEMÅRSOVERSIGT Tabel 1. Femårsoversigt medlemstal MEDLEMSTAL Betalende Hvilendee Opsparere Alderspensionister Invalidepensionister Medlemmer i alt Ægtefællepensionister Børnepensionister Tabel 2. Femårsoversigt depotrenter (Regulativ 3 og 4) DEPOTRENTER (procent) Depotrente før skat 5,3 5,3 5,3 5,3 4,8 Depotrente efter skat 4,5 4,5 4,5 4,5 4,1 4

6 INVESTERINGER 2013 GAV ET AFKAST PÅ 7,8 % DIP opnåede i 2013 et meget tilfredsstillende afkast på 7,8 % før skat mod benchmark på 5,9 % svarende til et merafkast på 1,9 %-point. Bedømt på den overordnede økonomiske udvikling lignede 2013 på mange måder Forventningerne til den globale vækst blev løbende nedjusteret gennem året, og 2013 blev endnu et år med afdæmpet økonomisk vækst. De store centralbanker gjorde, hvad de kunne for at understøtte den globale aktivitet gennem bl.a. systematiske obligationsopkøb for at stimulere økonomien. Det kan derfor undre, at de aktiver, der klarede sig bedst i 2012, ikke var de samme i I 2012 var der høje afkast på de fleste markeder, mens udviklingen i 2013 gav store forskelle i afkastet i vestlige økonomier sammenlignet med Emerging Markets (EM). Vestlige økonomier gav i 2013 stærke afkast på risikofyldte aktiver som aktier og kredit, mens EM skuffede. Rentestigningen på lange amerikanske obligationer satte EM valutaerne under pres. Da forventningerne til væksten i Brasilien, Rusland, Indien og Kina - BRIK-landene - samtidig løbende blev revideret nedad, kom alle EM aktiver under pres. Værst gik det ud over EM kredit, som har givet et afkast på -6,5 % for lån optaget i USD og -9,0 % for lån optaget i lokalvaluta (målt i USD). Krediteksponering i de vestlige økonomier har givet et anderledes positivt resultat med et afkast på 6,8 % for high yield obligationer og 5,5 % for senior banklån. DIP har i 2013 været overvægtet i virksomhedskredit, hvilket har været en god strategi. Desværre har pensionskassen lidt tab på EM kredit. DIP har dog i hele 2013 været undervægtet i EM kredit og har samtidig haft en væsentlig andel heraf investeret i Østeuropa, som har klaret sig væsentlig bedre end EM kredit generelt. Samlet set har Volatile obligationer givet et afkast på 0,7 %, hvilket er 1 %-point bedre end benchmark. Stabile obligationer bestående af statsobligationer og realkreditobligationer med en høj kreditkvalitet gav et lavt nominelt afkast på 0,7 %. Det lave afkast kan tilskrives udsigterne til, at den amerikanske centralbank påbegynder en neddrosling af sine obligationskøb. Afkastet er dog 1,1 %-point bedre end benchmark, hvilket er tilfredsstillende. Aktierne i de vestlige økonomier viste stor fremgang. Japanske aktier gav et afkast på knap 55 % efterfulgt af USA med 32 % og Europa med 22 % (opgjort i lokalvaluta). DIP har været overvægtet i danske aktier, hvilket har været en god strategi, idet danske aktier også i 2013 var et af de bedst performende aktiemarkeder med et afkast på 38 %. Til sammenligning har EM aktier givet et beskedent plus på 6 % i lokalvaluta, som omregnet til danske kroner bliver til et minus, fordi EM valutaerne i 2013 tabte ca. 10 % i forhold til danske kroner. DIP har i løbet af 2013 øget aktieandelen på bekostning af Stabile obligationer. Samlet set gav Likvide aktier et tilfredsstillende afkast på 17,3 %, hvilket er 1,1 %-point bedre end benchmark. Ejendomme gav et afkast på 6,1 % mod benchmark på 3,2 %. Afkastet er trukket op af investeringer i udenlandske ejendomsfonde med et afkast på 8,9 %. Alternative investeringer består af private equity (kapitalfonde), alternativ kredit og skov. Porteføljen gav et afkast på 12,2 %, hvilket er 7,0 %-point bedre end benchmark. Alternative investeringer udgør en fortsat stigende andel af DIP s samlede formue, idet de forventes at give højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktiver. DIP har i 2013 givet investeringstilsagn til Alternative investeringer for et samlet beløb på 1,6 mia. kr. svarende til ca. 5 % af balancen. Valutaafdækningen på Likvide aktier, Ejendomme og Alternative investeringer gav en gevinst på 220 mio.kr. (som delvist modsvares af tab på de afdækkede aktiver). Aktivfordeling Afkast Merafkast 1 Likvide aktier 37,2 % 17,3 % 1,1 % Volatile obligationer 15,5 % 0,7 % 1,0 % Stabile obligationer 35,4 % 0,7 % 1,1 % Ejendomme 6,1 % 5,8 % 2,9 % Alternative investeringer 6,4 % 12,2 % 7,0 % DIP 100,0 % 7,8 % 1,9 % Aktivfordeling pr. 31. december Merafkast angiver afkastet i forhold til fastlagt sammenligningsindeks (benchmark). 5

7 PULJEAFKAST DIP s medlemmer på Regulativ 4 har mulighed for at vælge mellem tre forskellige investeringsprofiler for deres rate- og kapitalpensioner, der har givet følgende afkast i 2013: Afkast Aktiemax 9,2 % DIP Vælger 7,8 % Obligationsmax 3,2 % Afkastet i DIP Vælger svarer til DIP s samlede afkast. Aktiemax har en overvægt i aktier og kreditobligationer i forhold til DIP Vælger og gav et afkast på 9,2 %, mens Obligationsmax med en undervægt i aktier og kreditobligationer gav et afkast på 3,2 %. Afkastene er opgjort efter omkostninger. INVESTERINGSPOLITIK Bestyrelsen fastlægger DIP s investeringspolitik med udgangspunkt i pensionskassens forretningsmodel og risikoprofil. På baggrund af investeringspolitikken fastsætter bestyrelsen direktionens retningslinjer og mandater. Det udmønter sig i beskrivelse af de forretnings- og arbejdsgange, som kendetegner investeringsarbejdet. Hvert år foretager bestyrelsen en samlet vurdering af pensionskassens risici herunder en vurdering af det individuelle solvensbehov. Investeringspolitikken og -retningslinjerne revideres en gang om året. DIP har fra 1. januar 2014 vedtaget ny investeringspolitik og -retningslinjer. Mål for investeringspolitikken Investeringspolitikken har til formål at sikre medlemmerne den højest mulige pension under hensyn til risiko, pensionsprodukt og lovgivning. DIP investerer efter følgende tre principper, der er rangordnet efter betydning: Porteføljediversifikation valg af forskellige typer aktiver med forskellige risikoegenskaber Risk management holde risikoniveauet inden for fastlagte tolerancer Taktisk aktivforvaltning identificere investeringer med attraktivt afkast-/risikoforhold. DIP skal på tværs af de tre principper have fokus på omkostninger, etik samt komparative fordele. Læs mere om DIP s investeringspolitik på hjemmesiden. Fælles investeringsafdeling med JØP For at realisere investeringsmålsætningen har bestyrelsen primo 2013 etableret en fælles investeringsafdeling med den tætte samarbejdspartner JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse). Investeringsafdelingen refererer til direktionen i de to pensionskasser. DIP og JØP har separate funktioner for risiko og kontrol/afvikling. Investeringsomkostninger DIP er nøje fokuseret på investeringsomkostningerne, da omkostninger har stor betydning for, hvordan medlemmernes pensioner udvikler sig over tid. Konkret betyder det, at DIP bestræber sig på at investere gennem samarbejder, strukturer og aktivklasser, der leder til så lave investeringsomkostninger som muligt under hensyn til målsætningen om at opnå det højest mulige forventede afkast efter omkostninger. Ny Investeringsstrategi og -retningslinjer DIP arbejder fra 2014 med fire overordnede aktivklasser: Obligationer Aktier Kreditobligationer Reale aktiver. Reale aktiver omfatter ejendomme og indeksobligationer samt skov og infrastruktur, der alle er aktiver, som i høj grad vil kunne bevare værdien ved stigende inflation. 6

8 De fire overordnede aktivklasser performer forskelligt i økonomiske konjunkturer, og fordelingen mellem aktivklasserne er et vigtigt element til at sikre spredning af risikoen og opnå et højt afkast. Der er for hver aktivklasse defineret et strategisk benchmark, som angiver et pejlemærke for, hvordan de samlede aktiver ønskes investeret på langt sigt. DIP er økonomisk velfunderet, hvilket giver pensionskassen mulighed for at forfølge en investeringsstrategi med højere risikoprofil. DIP har desuden en grundantagelse om, at øget risiko giver højere afkast på langt sigt til gavn for medlemmerne. Disse forhold understøtter målsætningen om at genere et afkast på 4,5 % (efter skat). DIP ønsker at føre en aktiv investeringspolitik. Der er derfor fastlagt brede udsvingsrammer, der angiver, hvor meget porteføljen må afvige fra det strategiske benchmark. Benchmark Udsvingsrammer Obligationer 33,0 % +/- 13 % Aktier 36,5 % +/- 10 % Kreditobligationer 18,0 % +/- 8 % Reale aktiver 12,5 % +/- 5 % SAMFUNDSANSVAR DIP har en målsætning om at investere ansvarligt. Etiske, sociale og miljømæssige overvejelser indgår som et centralt element, når pensionskassen investerer medlemmernes penge. Til at understøtte DIP s fokus på samfundsansvarlige investeringer har bestyrelsen vedtaget nedenstående retningslinjer for den etiske investeringspolitik: DIP skal føre en ansvarlig investeringspolitik DIP skal følge de love og internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt DIP tror på, at det er medvirkende til et selskabs succes at udvise samfundsansvar DIP vurderer, at den største indvirkning på selskaber, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet DIP er positiv over for aktivt ejerskab. DIP lægger vægt på disse faktorer, når der investeres. Da en stor del af investeringerne er lagt ud til eksterne forvaltere - ikke mindst aktier og obligationer - skal porteføljeforvalterne naturligvis også investere under hensyn til DIP s regler for samfundsansvar. I den forbindelse drøfter pensionskassen løbende spørgsmål af samfundsansvarlig karakter med forvalterne, der mindst en gang årligt skal redegøre for, hvilke konkrete etiske problemer eller overvejelser, de har haft i det forløbne år. DIP tilskynder tillige forvalterne til løbende at søge at påvirke porteføljeselskaber i samfundsansvarlig retning. DIP lægger vægt på, at de selskaber, som pensionskassen investerer i, udviser en adfærd, som ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Det er i den forbindelse væsentligt, at selskaberne er opmærksomme på de konsekvenser, der kan opstå som følge af klimaændringer. Det gælder ikke kun påvirkning af produktions- og leveforhold lokalt men også globalt. For at være med til at begrænse uhensigtsmæssig klima- og miljøvirkning valgte DIP i starten af 2014 at være underskriver af CDP (Carbon Disclosure Project), som er en organisation, der søger at fremme oplysninger om selskabernes CO 2 -udledninger. DIP lægger vægt på, at selskaber, som pensionskassen investerer i, ikke foretager handlinger, som direkte krænker menneskerettighederne eller opfordrer eller medvirker til en sådan krænkelse. DIP har derfor gennem flere år samarbejdet med Ethix, der rådgiver institutionelle investorer og kapitalforvaltere om etiske forhold vedrørende investeringer. Ethix er blandt andet med til at udarbejde screeninglister over selskaber, som vurderes at have en adfærd, der kan stride mod DIP s regelsæt for god adfærd. DIP tror på aktivt ejerskab og søger derfor at indgå i dialog med selskaber med henblik på at ændre deres ageren. I 2013 har DIP ført dialog med 84 selskaber med fokus på problemstillinger inden for bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. DIP investerer ikke i selskaber, der producerer klyngebomber. Der føres derfor en udelukkelsesliste over selskaber, der producerer klyngebomber, med henblik på at sikre at selskaberne på listen ikke optræder i DIP s portefølje af aktiver. DIP anerkender FN s principper for ansvarlige investeringer UNPRI. I lighed med en række andre danske pensionskasser ønsker DIP dog ikke længere at stå som underskriver af disse principper på grund af ændringer i den bagvedliggende organisation, der stiller spørgsmål ved dens legitimitet og uafhængighed. DIP er medlem af Dansif, der et forum for aktører med væsentlig interesse for social ansvarlighed i forbindelse med investeringer (SRI). 7

9 Der er fuld åbenhed om DIP s investeringer. På dip.dk kan interesserede se en oversigt o over dee selskaber, DIP investe- få oplyst, rer i. Oversigten er opgjort pr. 31. december Medlemmer, medier og samarbejdspartnerere kan dog altidd om og i hvilket omfang DIP har engagementer i et givent selskab. Investeringssamarbejde betaler sig Den fælles investeringsafdeling med JØP samt investeringssamarbejdet med Lægernes Pensionskasse sparer DIP for 25 mio. kr. årligt, viser intern opgørelse. Tallet inkluderer dee faste omkostningsbesparelser, der er resultatet af, at DIP og JØP primo lagde deres nvesteringsafdelinger sammen. Dertil kommer løbende besparelser på engangsomkostninger.. Langt de største besparelser hentes dog ved, at DIP og JØP og i mange sammenhænge også samar- bejdspartneren Lægernes Pensionskasse kan forhandle betydeligt bedre vilkår hos de porteføljeforvalte- re, som de tre pensionskasser err fælles om. Med samlede aktiver på ca mia. kr. repræsenterer de tre pensionskasser tilsammen Danmarks sy- har vende største pensionsformue og o har dermedd bragt sig i en gunstig forhandlingsposition. Derudover DIP i 2013 intensiveret investeringssamarbejdet med andre pensionsselskaber i Danmark med henblikk på at høste omkostningsfordele. Ud over de løbende årlige besparelser på 25 mio. kr. er der siden juli sidste år sparet ca. 1 mio. kr. i en- penge på den konto, men hvornår, hvor meget og hvor ofte afhænger af denn konkrete transaktion. De 25 mio. kr. er et forsigtigt tal. De reelle besparelser vurderes højere, idet DIP s investeringssamarbejde med JØP går helt tilbage til 2007, mens opgørelsen som nævnt kun viser, hvad der err sparet siden juli gangsomkostninger i forbindelsee med konkrete værdipapirhandler. Der vil også fremover kunne spares Som det seneste innovative investeringssamarbejde har DIP sammen med JØP, Lægernes Pensionskasse og Danica indgået et strategisk samarbejde med formueforvalteren Danskee Capital, der skal bidrage til at identificere attraktive alternative investeringer. Alternative investeringer forventes at givee højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktiver, samtidig med at de bidrager til at sprede risikoen på fleree investeringer. Danske Capital er en af Danmarks største aktører inden for alternative investeringer, og den samlede pen-p og bedre investeringsbetingelser, i forhold til hvis DIP skulle have investerett på egen hånd. sionsformue på ca. 500 mia. kr. kun overgået af ATP forventes at givee betydelige omkostningsfordele 8

10 PENSIONER MEDLEMSUDVIKLING De seneste års positive medlemsvækst fortsatte i Allerede i november rundede DIP medlemmer og sluttede dermed året på medlemmer. Det er både offentligt ansatte og privatansatte ingeniører, der bidrager til den positive udvikling Pensionskassen oplever ligeledes pæn interesse fra private virksomheder. I 2013 indgik DIP 26 aftaler om firmapension med mindre ingeniørvirksomheder. De seneste års positive udvikling vidner om, at ingeniører ser DIP som det logiske pensionsvalg. DIP er dog fortsat en moden pensionskasse, som udbetaler mere i pension, end der kommer ind i bidrag. For at skabe balance vil DIP fortsat arbejde på at skabe vækst i både medlemstal og indbetalinger. Det er positivt, at ingeniørvirksomheder vælger DIP. Det styrker troen på, at vi har fundet den rigtige forretningsmodel, hvor gennemsigtighed og lave omkostninger vejer tungt. Direktør Søren Kolbye Sørensen STIGNING I IND- OG UDBETALINGER De samlede indbetalinger steg fra 999 mio. kr. i 2012 til mio. kr. i Medlemsvæksten har en direkte effekt på de samlede bidrag til livrente, som steg med 24 mio. kr. til 854 mio. kr. i Det svarer til en stigning på 3 % i forhold til Der er i 2013 indbetalt 183 mio. kr. til ratepension mod 169 mio. kr. sidste år. I DIP er ratepensionen et markedsrenteprodukt, og mange medlemmer vælger ved overførsel til pensionskassen netop dette produkt på grund af de lave omkostninger og potentielt høje afkast. Væksten i medlemsbasen omfatter også en stigning blandt alderspensionister fra pensionister i 2012 til pensionister i Det er en medvirkende faktor til, at pensionsudbetalingerne er steget til mio. kr. i forhold til mio. kr. i DIP FASTHOLDER DEPOTRENTEN I 2014 er depotrenten for medlemmer omfattet af Regulativ 3 og 4 igen foreløbig fastsat til 5,3 % før skat, hvilket svarer til 4,5 % efter skat for et medlem uden friholdte værdier. Langt størstedelen af DIP s nuværende medlemmer er omfattet af Regulativ 3, mens medlemmer optaget efter 1. januar 2011 er omfattet af Regulativ 4. 9

11 For medlemmer på Regulativ 1 og 2 hæves depotrenten i 2014 fra 2,0 % til 3,0 % efter skat. Forskellen mellem depotrenten for medlemmer på Regulativ 3 og 4 på den ene side og Regulativ 1 og 2 på den anden side skal ses på baggrund af, at udviklingen på finansmarkederne siden 2008 har vist en ubalance i risikoen for de to grupper af medlemmer. Det skyldes ikke kun de højere grundlagsrenter for medlemmer på Regulativ 1 og 2, men også at grundlaget for pensionerne ikke er betinget. Det betyder, at det er vanskeligere at ændre pensionerne, hvis der sker ændringer i levetider eller afkast. En ændring kan kun ske i særlige tilfælde, som vedtægten giver mulighed for. MARKEDSRENTE MED UDJÆVNING DIP vil sikre medlemmerne et stabilt, højt afkast og ønsker derfor, at pensionsproduktet for medlemmer på Regulativ 3 og 4 skal være markedsrente med udjævning. Ideen er, at man ved at udjævne markedsafkastene over en længere periode via fastsættelsen af depotrenten kan skabe mere stabile pensioner uden at skulle omlægge til meget sikre aktiver, som har lavere afkastforventning. Da det er de faktiske afkast, der udjævnes, betyder det, at pensionerne både kan blive sat op og ned, hvis det udjævnede afkast afviger fra de forudsætninger, pensionerne er regnet på. Pensionerne består af en grundlagspension og en tillægspension. I regnskabet er det kun grundlagspensionen, der optræder som pensionshensættelser. Tillægspensionerne er løbende udbetaling af reserver til medlemmerne, og de optræder derfor ikke i regnskabet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tillægspensionerne kan variere fra år til år, hvis afkastet nødvendiggør det. En af de store udfordringer i en pensionskasse som DIP er fordeling af reserverne, som ligger i form af kollektivt bonuspotentiale og egenkapital. Bestyrelsen har løbende arbejdet på at sikre, at medlemmerne af pensionskassen opnår en retfærdig fordeling af midlerne. Fordelingen skal tilgodese både de unge og ældre medlemmer. Det er et bærende princip i DIP, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne og skal fordeles til dem over tid. Introduktionen af markedsrente med udjævning og indførelse af generationsgrupper fra 2014 vil give et bedre værktøj til at fordele midlerne retfærdigt over tid og håndtere udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. PRODUKTER Aldersforsikring nyt produkt i 2014 Som led i 2012-skattereformen på pensionsområdet er der blevet indført et nyt opsparingsprodukt, aldersforsikring, der erstatter kapitalpension og alderssum. Man opnår ikke skattefradrag for indbetaling til aldersforsikring, til gengæld er udbetalingen skattefri. DIP ønsker at give medlemmerne mulighed for at indbetale til aldersforsikring. Derfor vil der på generalforsamlingen blive fremsat forslag om at indføre produktet på Regulativ 3 og 4. Fremadrettet kan man kun indbetale til aldersforsikring på Regulativ 4. Medlemmer på Regulativ 3 kan vælge om til Regulativ 4. Da det tidligere er besluttet ikke at udvikle medlemssystemet for medlemmer på Regulativ 1 og 2, vil medlemmer på disse to regulativer ikke få mulighed for at vælge aldersforsikring. Indbetaling til aldersforsikring kan kun foretages af medlemmet selv. Konvertering af alderssum og kapitalpension Skattereformen giver DIP mulighed for at tilbyde alle medlemmer på Regulativ 3 og 4 at konvertere eventuelle alderssummer og kapitalpensioner til aldersforsikring uanset alder. Hvis man gennemfører konverteringen i 2014, vil man opnå en afgiftsrabat, idet afgiften i 2014 er 37,3 %. Efter 2014 er afgiften 40 %. Efter vedtagelse på generalforsamlingen forventes aldersforsikring implementeret i løbet af 2. eller 3. kvartal af 2014, og DIP vil henvende sig til alle medlemmer med en alderssum eller kapitalpension med tilbud om konvertering. Gebyret vil være 300 kr. Gruppeforsikring til uændret præmie I 2014 holdes præmien til DIP s gruppeforsikring uændret på kr. for syvende år i træk. Gruppeforsikringen dækker ved død, invaliditet, ulykke og visse kritiske sygdomme. På trods af uændret præmie udvides forsikringen ved visse kritiske sygdomme med to nye kræftsygdomme og indoperation af hjertestøder. I 2014 vil DIP foretage en kvalitetssikring af gruppeforsikringen for at undersøge, om den er tidssvarende, og priser og dækning er i overensstemmelse med medlemmernes behov. Man kan læse mere om gruppeforsikringen på dip.dk, hvor også størrelsen af forsikringssummerne fremgår. 10

12 SERVICEFORDELE DIP vil gerne gøre pension så let som muligt. Derfor har pensionskassen i 2013 udarbejdet en servicepakke med særlig fokus på: Rådgivning vi skaber klarhed Tilbud om medlemsmøder, virksomhedsbesøg, pensionstjek og personlig rådgiver Fordele vi giver gode grunde til at vælge DIP Høj forrentning og lave omkostninger Selvbetjening vi gør det nemt Elektroniske nyhedsbreve, Medlemsweb og Medlemsapp Læs om DIP s servicefordele på dip.dk, hvor pensionskassen ligeledes præsenterer servicefordelene i en kort film. SELVBETJENING På Medlemsweb en på dip.dk kan medlemmerne selv foretage en række forskellige konsekvensberegninger, hvis de ønsker at ændre deres pensionsdækning eller indbetaling var også året, hvor DIP lancerede Medlemsapp en, som giver medlemmerne let og hurtigt adgang til deres pensionsoplysninger. DIP s Medlemsapp findes under DIP pensionsberegner på App store og Android Market/Google play. ELEKTRONISK KOMMUNIKATION Når DIP sender materiale til medlemmerne, er det forbundet med store omkostninger til kuverter, porto, print og pakning. De penge vil pensionskassen hellere bruge på at forbedre medlemmernes pensioner. Det kan gøres ved at sende mere information pr. mail. Ved udgangen af 2013 havde DIP mailadresser på 1/3 af alle medlemmer. I 2014 vil pensionskassen gerne øge denne andel betydeligt, så kommunikation via mail bliver den primære kommunikationsform til størstedelen af medlemmerne. Der udsendes allerede i dag nyheder, nyhedsbreve og årsberetning elektronisk, ligesom alle medlemmer får deres årlige depot- og pensionsoversigt på Medlemsweb en. KONKURRENCEDYGTIGE PRISER OG LAVE OMKOSTNINGER DIP fastholder enkle og konkurrencedygtige priser på indbetaling til pension. Ud over et fast månedligt gebyr på 30 kr. for alle medlemmer betyder det 2 % for indbetaling til livrente og 1 % for indbetaling til ratepension. Omkostninger Pensionsordning med løbende udbetaling Rate- og kapitalpension Månedligt administrationsgebyr 30 kr. 0 kr. Omkostningsprocent af månedlig indbetaling og indskud 2 % 1 % Årligt fradrag i depot 0 % 0 % Omkostninger ved overførsel og udtrædelse (maks. 1 gebyr pr. overførsel) kr kr. Bestyrelsen vil i starten af 2014 arbejde videre med at fastlægge den mest korrekte omkostningsfordeling og forventer at kunne præsentere resultatet på generalforsamlingen. Prisen for at få administreret sin pensionsordning er meget forskellig, afhængig af hvilket pensionsselskab man har valgt. Det viser en analyse offentliggjort i Børsen den 5. juni 2013 med omkostningsnøgletal fra de danske pensionsselskaber. DIP har igen nogle af branchens absolut laveste omkostninger på blot 0,6 % i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Det placerer pensionskassen som det næstbilligste selskab i undersøgelsen. 11

13 I DIP arbejdes der hele tiden på at holde omkostningerne på et lavt niveau. Nettotilgangen af nye medlemmer er med til at holde omkostningerne nede for alle medlemmer af pensionskassen. Derudover valgte DIP og JØP sidste år efter flere års tæt samarbejde at lægge deres investeringsafdelinger sammen. Fremover varetages DIP og JØP s investeringer af en investeringsafdeling, der har til ansvar at investere pensionsopsparinger for 90 mia. kr. Et godt resultat i 2013 var også, at omkostninger til pensionsadministration pr. medlem faldt fra 963 kr. i 2012 til 764 kr. i Den større aktivmasse vil resultere i betydelige besparelser på investeringssiden. Ambitionen er klar - nettoresultatet skal munde ud i et afkast blandt de bedste i branchen til gavn for DIP s medlemmer. Direktør Søren Kolbye Sørensen Omkostninger Selskab Gnsn. rente Markedsrente Samlet AP Pension 1,4 % 1,3 % 1,4 % Danica Pension 1,5 % 1,6 % 1,5 % Nordea Liv og Pension 1,5 % 1,7 % 1,5 % PFA Pension 1,4 % 1,2 % 1,4 % SEB 1,9 % 1,2 % 1,7 % Skandia (samlet) 1,5 % 1,8 % 1,6 % Top (samlet) 1,4 % 1,8 % 1,5 % Arkitekternes Pensionskasse 1,7 % 1,7 % Bankpension 0,8 % 0,8 % DIP 0,6 % 0,6 % 0,6 % Industriens Pension 0,4 % 0,9 % 0,9 % Lærernes Pension 0,6 % 0,6 % Magistrenes Pensionskasse 1,9 % 1,9 % Pensam Liv 1,3 % 1,3 % Pension Danmark 0,5 % 0,6 % 0,6 % PKA (sygeplejersker) 0,9 % 0,9 % Sampension 0,5 % 0,3 % 0,4 % Børsen 5. juni 2013 SAMARBEJDET MED ISP BLEV IKKE TIL NOGET 2013 var også året, hvor Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP) lagde hele administrationen af deres pensionsordning hos AP Pension. DIP havde hellere set, at de to pensionskasser for ingeniører havde indledt et meget tættere samarbejde til gavn for alle ingeniører. 12

14 RISIKOSTYRING OG SOLVENS Strategien i DIP er simpel. Med livrenten som hovedprodukt fokuseres der på en enkel og gennemskuelig forretning med ensartede lave omkostninger og en effektiv organisation. Bestyrelsen i DIP har besluttet pensionskassens forretningsmodel og på baggrund af denne udarbejdet en kortlægning af de risikokilder, som pensionskassen kan påvirkes af. På denne baggrund har bestyrelsen fastlagt politikker og rammer for at styre disse risici. Resultatet af denne styring udmøntes i kapitalplanen, der sikrer, at DIP har den tilstrækkelige kapital i forhold til strategi og forretningsmodel. RISIKOSTYRING VIA BESTYRELSENS KAPITALPLAN Bestyrelsens kapitalplan sikrer, at basiskapitalen er tilstrækkelig til at dække de risici, som DIP kan forventes at blive udsat for ved at følge den strategi, som bestyrelsen har besluttet. De risici, som basiskapitalen kan blive udsat for, måles ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov, som er beskrevet nedenfor. Bestyrelsen har besluttet sikkerhedsniveauet og metoderne, der benyttes ved opgørelsen. Bestyrelsen i DIP har valgt et sikkerhedsniveau, hvor det individuelle solvensbehov beregnes ud fra de tab, som basiskapitalen kan blive udsat for ved en begivenhed, der statistisk set indtræffer én gang hvert 200. år. Ved fastsættelsen af metoderne for opgørelsen er der taget udgangspunkt i den proces, som DIP har etableret for at fastlægge faktiske risici, således at alle risikokilder identificeres og behandles. Kapitalplanen fastlægger rammerne for, hvordan risikoen på basiskapitalen overvåges, måles og styres. Ved omvalget i 2007 blev hovedparten af risikoen på basiskapitalen flyttet til medlemmerne selv, da de valgte sig over på Regulativ 3 med lave betingede garantier. Da garantierne er betinget, betyder det, at pensionerne i mange tilfælde kan nedsættes, hvis der opleves tab over en periode. Det betyder, at DIP er i en situation, hvor det ikke er en udfordring at opfylde de lovmæssige kapitalkrav. DIP s risikostyring og følsomheden i forbindelse med væsentlige risici er desuden beskrevet i årsregnskabets note 42. RISIKOSTYRING FOR TILLÆGSPENSIONERNE På Regulativ 3 og 4 er der fastsat en lav grundlagspension, som er afspejlet i de regnskabsmæssige hensættelser. På disse regulativer modtager pensionister ud over grundlagspensionen en ugaranteret tillægspension, der er fastsat ud fra mindre forsigtige forventninger til fremtiden, fx en rente efter skat på 4,5 %. Det ugaranterede består i, at disse forudsætninger årligt kan ændres. Bestyrelsen har derfor valgt, at kapitalplanen også skal indeholde principper for, hvordan tillægspensionerne overvåges, måles og styres. Det betyder, at bestyrelsen har taget stilling til den del af risikoen på pensionerne, som medlemmerne ved omvalget har påtaget sig i forventning om højere pensioner. DET INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV Metoderne for opgørelse af det individuelle solvensbehov tager udgangspunkt i bestyrelsens risikokortlægning, og der er valgt et sikkerhedsniveau, der skal svare til en begivenhed, der statistisk set indtræffer én gang hvert 200. år. Sikkerhedsniveauet svarer til det, der er fastsat i Solvens II. DIP s samlede individuelle solvensbehov er ultimo 2013 opgjort til 1,511 mio. kr. Til sammenligning blev det individuelle solvensbehov ultimo 2012 opgjort til mio. kr. Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov beregnes et potentielt tab, der kan indtræde, ved at de identificerede risici indtræffer. Dette betegnes som risikotal. De beregnede risikotal for hver af DIP s forretningsområder sammenlægges med de risici, der rammer egenkapitalen direkte. Nedenstående figur viser, hvordan risikotallene for de forskellige områder samles. 13

15 Figur 1 Oversigt over individuelt solvensbehov Individuelt solvens behov Livrenteordninger Puljeordninger Egenkapital Rentegrupper Operationel Operationel Risikogrupper Omkostning Finansiel Omkostningsgrupper Hovedparten af risikoen stammer fra den finansielle risiko på egenkapitalens egne aktiver og risikoen fra rentegrupperne for medlemmerne på Regulativ 1 og 2, som ikke valgte om til Regulativ 3 i Oversigt over rentegrupperne findes på side 21. Den finansielle risiko for egenkapitalen beregnes på samme måde som for rentegrupperne. Hovedrisikokilderne for de forskellige rentegrupper er vist i nedenstående oversigt. Figur 2 Oversigt over hovedrisikokilder for rentegrupperne Rentegruppe Tabsarbsorbering i bonuspotentialer Bidrag før absorbering Operationel Finansiel Ændring i markedsværdiforudsætninger Aktie Rente Invaliditet Ejendomme Valuta Omkostninger Levetid Risiciene i rentegrupperne dækkes af gruppens kollektive bonuspotentiale og bonus på fripoliceydelser, i det omfang der er sådanne bonuspotentialer. I rentegruppen for medlemmer på Regulativ 1 og 2 med en gennemsnitlig grundlagsrente mellem 3,5 % og 4,5 % er der ingen bonuspotentialer, hvilket betyder, at al risikoen skal dækkes af egenkapitalen og dermed vil være et krav til det individuelle solvensbehov for DIP. 14

16 Finansiel risiko består hovedsageligt af aktierisiko, renterisiko (herunder kreditrisiko), ejendomsrisiko og valutarisiko. Metoderne for opgørelse af finansiel risiko tager udgangspunkt i Finanstilsynets gule risikoscenarie, med modifikationer på de områder hvor bestyrelsens risikokortlægning har vist, at der er mangler ved trafiklysmodellen i forhold til DIP s risikoprofil. Da der ikke beregnes diversifikation mellem de finansielle risikokilder, vurderes det at være dækkende for en 200-års begivenhed. Ændring i markedsværdiforudsætninger dækker over usikkerheden på de biometriske faktorer som levetid og invaliditet, der benyttes ved opgørelsen af hensættelserne. Metoden for opgørelsen af risikoen vedrørende levetid bygger på en model, der er udarbejdet af Den Danske Aktuarforening, mens metoderne for de øvrige risikokilder bygger på de foreløbige Solvens II-metoder. De operationelle risici vedrører tab som følge af fx administrative fejl, fejl i IT-systemer og procedurer og bedrageri. Metoden for denne opgørelse bygger også på de foreløbige Solvens II-metoder. NYE KRAV TIL OPGØRELSEN AF DET INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV FRA 2014 Fra 2014 er der kommet nye krav til opgørelsen af det individuelle solvensbehov. De nye krav ligger tæt op af Solvens IIreglerne, som forventeligt kommer til at gælde fra I den forbindelse har bestyrelsen besluttet, at DIP fremover skal benytte den standardmodel for opgørelsen af solvensbehovet, som er fastagt i de nye regler. Det forventes ikke, at den nye standardmodel vil betyde en væsentlig ændret vurdering af det individuelle solvensbehov. KAPITALKRAVET Basiskapitalen skal mindst være det største af det individuelle solvensbehov (1,511 mio. kr.) og kapitalkravet. I modsætning til metoderne for opgørelse af det individuelle solvensbehov er der ikke metodefrihed ved opgørelsen af kapitalkravet. Kapitalkravet beregnes i store træk som 4 % af de garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier tillagt 1,5 af de positive risikosummer ved død. Kapitalkravet er ultimo 2013 på 738 mio.kr., mens det ultimo 2012 udgjorde 747 mio. kr. Basiskapitalen i selskabet er på mio. kr., hvilket betyder, at der er en overdækning i forhold til det individuelle solvensbehov på mio. kr. LØNPOLITIK Lønpolitikken som godkendt på generalforsamlingen 2012 er uændret. Bestyrelsen har behandlet lønpolitikken, som kan ses på KØNSREPRÆSENTATION I overensstemmelse med årsregnskabsloven skal virksomheder som DIP opstille måltal og rapportere om de årlige fremskridt i arbejdet med at opnå bedre ligestilling i ledelsen. I DIP er der 20 % kvinder i bestyrelsen, mens der er 22,9 % kvinder i medlemsskaren. Over de kommende år forventes denne andel at være stigende. DIP har opstillet et måltal på 25 % kvinder ud af bestyrelsens valgte medlemmer inden for en fireårig periode. Det er vurderingen, at det er realistisk set i forhold til bestyrelsens nuværende sammensætning og sammenlignelige virksomheder. 15

17 UDSIGTER FOR 2014 Investeringsafkast På baggrund af de positive resultater i 2013 er der fortsat forventning til positiv vækst i USA samt i mindre grad Europa. Forventningerne til den positive vækst er i et vist omfang allerede indregnet i de nuværende priser på aktier og specielt kreditobligationer. De korte renter forventes fortsat lave i 2014 som følge af den fortsatte lempelige pengepolitik, mens der er udsigt til svagt stigende lange renter. Selv om udsigterne er forholdsvis positive, må det forventes, at der med mellemrum igen vil vise sig usikkerhed om stabiliteten i det økonomiske opsving som følge af fx opblusning af Euro-krisen, tilbagerulning af den ekstremt lempelige pengepolitik og hård opbremsning af den økonomiske aktivitet i Kina. Det vil medføre udsving på finansmarkederne. Depotrenter DIP har fastsat depotrenterne foreløbigt for 2014, og de er ligesom i de foregående år differentierede. For medlemmer på Regulativ 3 og 4 med betinget grundlag er depotrenten fastsat til 5,3 % før skat, mens depotrenten for medlemmer på Regulativ 1 og 2 med ubetinget grundlag er fastsat til 3,5 % før skat. Nye medlemmer optages på Regulativ 4. DIP arbejder fortsat med at sikre både unge og ældre medlemmer en rimelig fordeling af reserverne i pensionskassen. Det vil medføre lidt større udsving i depotrenten i de kommende år, hvilket afspejler, at DIP s livrenteprodukt for medlemmer på Regulativ 3 og 4 er markedsrente med udjævning. 16

18 BESTYRELSE OG DIREKTION Jens Hald Mortensen, 68 år ( ) Civilingeniør, lic.tech. Medlem af DIP siden 1970 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Pensioneret medlem. Medlem af bestyrelsen i Berlin IV A/S. Ejer af og direktør i Jomsborgvej I/S. Peter Falkenham, 56 år ( ) Civilingeniør, HD (U) Divisionsdirektør i MT Højgaard A/S. Medlem af DIP siden 2011 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Næstformand og formand for revisionsudvalget i Solar A/S samt medlem af bestyrelsen i Dansk Mink Papir A/S, Pal-Cut A/S, SSG Partners A/S, SSG Investco A/S og SSG A/S. Torben Arnbjerg-Nielsen, 50 år ( ) Civilingeniør, Ph.d. Projektdirektør i Rambøll. Medlem af DIP siden 1987 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Sara Grex, 39 år udpeget af IDA ( ) Civilingeniør, Ph.d. Adjunkt i DTU Management Engineering, Institut for Systemer, Produktion og Ledelse. Medlem af DIP siden 2003 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Jens Otto Veile, 63 år ( ) Bankdirektør, cand.oecon. Medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Ikke medlem af DIP. Bankdirektør senest i Danske Bank, kvæstor ved Carlsberg Fondet, og bestyrelsesformand for Bascon A/S, Bascon Holding A/S, Kaj Andersen og Sønner Holding A/S, Investeringsselskabet af 1. november 2011 A/S, Andersen Motors Ejendomme A/S, Andersen Motors A/S, Suzuki Bilimport Danmark A/S, E-Parts A/S samt medlem af bestyrelsen i Energi Danmark A/S og Karen Krieger-Fonden. (Bestyrelsens valgperiode er angivet i parentes). SØREN KOLBYE SØRENSEN, 56 år Direktør i DIP, cand.polit. Formand i Danwood samt medlem af bestyrelsen i Ejendomsselskabet Norden I K/S, Irish Forestry Investments Limited og de interne selskaber PPE ApS, PPE I K/S og PPE II K/S,. Direktør i Ejendomsselskabet DIP A/S og IFI Holding A/S. På den ordinære generalforsamling den 18. april 2013 blev Torben Arnbjerg-Nielsen genvalgt for en periode på tre år. Bestyrelsen konstituerede sig med Jens Hald Mortensen som formand og Peter Falkenham som næstformand. Desuden blev Jens Otto Veile valgt som formand for revisionsudvalget ud fra hans kvalifikationer inden for regnskab og revision - primært inden for den finansielle sektor. Bestyrelsen har afholdt syv møder i

19 REGNSKABSBERETNING DIP opnåede i 2013 et resultat på 566 mio. kr. mod 666 mio. kr. i Dette må anses som et tilfredsstillende resultat. Årets resultat overføres til egenkapitalen, der herefter udgør 6,5 mia. kr. Forventningerne til 2013 var svag positiv vækst i både Europa og USA og en generel stigning på aktiemarkederne. DIP forventede derfor et positivt afkast for dog behæftet med en vis usikkerhed. Ud over medlemsbidrag har DIP i 2013 modtaget bidrag og overførsler vedrørende unit link-kontrakter på 183 mio. kr. mod 169 mio. kr. i Beløbene er ført på en særskilt post under pensionsmæssige hensættelser. DIP har fortsat en god økonomi, men den skal også række til at kunne udbetale gode pensioner i mange årtier frem. Medlemmerne lever længere, og der er i dag ikke tegn på, at stigningen i danskernes levetid har toppet. Det er gældende for alle aldersgrupper hos DIP. Det er naturligvis positivt, men det betyder også, at pensionskassen skal kunne udbetale pensioner over en længere periode. I dag er egenkapitalen i DIP stor, som følge af at langt størstedelen af medlemmerne har pensionsordninger med en grundlagsrente på 1,5 %. Det betyder, at der rent regnskabsmæssigt skal hensættes med udgangspunkt i, hvad der for medlemmer på Regulativ 3 og 4 svarer til grundlagspensionen. Medlemmernes samlede pension indeholder også tillægspensionerne, som opgøres med en etårig beregningsrente. Tillægspensionerne dækkes derfor i regnskabet af blandt andet bonuspotentialer og egenkapital. Det er pensionskassens forventning fortsat at kunne fastholde medlemmernes pensioner, men der er ikke udstedt garantier for dette. I 2013 tilskrev DIP 650 mio. kr. i bonus i de udbetalte pensioner indgår 559 mio. kr. som udbetalt bonus. Bonus er primært udtryk for forskellen mellem depotrenten og grundlagsrenten, som for de fleste medlemmer udgør 1,5 %. Kapitalandele i associerede virksomheder udgør mio. kr. mod 61 mio. kr. i Stigningen skyldes bl.a. ændring i ejerandele i investeringer, der tidligere har været klassificeret som kapitalandele eller investeringsforeningsandele samt nye investeringer. OMKOSTNINGER Omkostningerne til pensionsadministration er fortsat meget lave. De pensionsmæssige driftsomkostninger ligger på 0,08 % set i forhold til de samlede retrospektive hensættelser (summen af medlemmernes depoter) ultimo året. DIP s administrationsomkostninger faldt i 2013 i forhold til I 2012 udgjorde de samlede omkostninger til pensionsadministration 963 kr. pr. medlem. Omkostningerne er faldet til 764 kr. pr. medlem i Faldet skal bl.a. ses i lyset af færre afskrivninger på IT og generelle effektiviseringer. Pensionskassen har opgjort omkostningerne for investeringsvirksomheden, og de er på knap 0,6 % set i forhold til depoterne. Omkostningerne skal ses i lyset af, at DIP har valgt en aktiv investeringsstrategi. Afkast og depotrente opgøres efter alle omkostninger til investeringsadministration. ÆNDRING I HENSÆTTELSER I 2013 har de primære ændringer i pensionshensættelserne været ind- og udbetalinger. Ud over disse påvirkninger har der været tre kilder til ændringen i markedsværdien af pensionshensættelserne: Estimatet på den fremtidige dødelighed er opdateret, så det nu forventes, at medlemmerne lever længere Finanstilsynets offentliggjorte rentekurve, der benyttes til diskontering, er steget Estimatet for de fremtidige administrationsomkostninger på pensioner under udbetaling er øget. Estimat på dødelighed DIP har i 2013 gennemført en analyse af bestandsdødeligheden i henhold til Finanstilsynets levetidsmodel. Levetidsmodellen indeholder bl.a. forventede fremtidige levetidsforbedringer estimeret ud fra et omfattende datamateriale. Analysen er gennemført separat for mænd og kvinder. Konklusionen på analysen blev, at det alt andet lige var nødvendigt at hensætte et større beløb for at være sikker på at kunne udbetale de livsvarige grundlagspensioner. 18

20 Rentekurven For løbetider under 20 år fastsættes rentekurven ud fra observerede markedsrenter, og for løbetider over 20 år å benyttes en tekniskk metode, som sikrer, at rentekurven konvergerer mod et langsigtet niveau, der er fastsat til 4,2 %. Markeds- alt renterne, der indgår i kurven op til 20 år, å er næsten alle steget, hvilket betyder, at markedsværdien af hensættelserne andet lige er faldet. Administrationshensættelse Forudsætningerne, der benyttes ved beregningen b af hensættelsenn til den fremtidige administration af pensionsordnin- aktuelle ordninger. Ændringen har betydet, at der nu hensættes ca.. 49 mio. kr. mere. Samlet påvirkning af hensættelsernee De samlede ændringer betyder, at hensættelserne for medlemmer på Regulativ 1 og 2, som hovedsageligt udgør u Ren- gerne på markedsvilkår, er blevet opdateret. Der er primært ændret på vurderingen af, hvad det koster at administrere tegruppe 2, 3 og 4, stortt set er uændret. Rentegruppe 2-4 havde kollektivt bonuspotentiale primo året på 14 mio. kr., og skyggekontoen for grupperne var på 448 mio. kr. På grund af det gode renteresultat i år har dett været muligt at nedbrinfølge af at ge deres skyggekonti til 308 mio. kr., jf. note 26. Hensættelserne for medlemmer på Regulativ 3 og 4, som udgør Rentegruppe 1, er vokset, primært som indbetalinger og rentetilskrivningen har været større end udbetalingerne. På grund af det gode renteresultat i år har det været muligt at opskrive gruppens kollektive bonuspotentiale fra mio. kr. primo året til mio. kr. ultimo året, jf. note 29. Samlet set er hensættelserne for alle medlemmerne steget med mio. kr. Pensionsordningerne inddeles efter den gennemsnitlige grundlagsrente. Der er i alt a fire forskellige rentegrupper: Rentegruppe 1: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 0,5 % til 1,5 % Rentegruppe 2: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 1,5 % til 2,5 % Rentegruppe 3: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 2,5 % til 3,5 % Rentegruppe 4: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 3,5 % til 4,5 %. EGENKAPITAL Posten Udlodning fra egenkapital dækker over den overførsel fra egenkapitalen, der skete, da dødeligheden på bonusgrundlaget for Regulativ 1 og 2 blev styrket, samtidig med at pensionsydelserne blev b fastholdt. KONCERN Koncernen består af DIP (moderselskab) og de 100 % ejede datterselskaber Ejendomsselskabet DIP A/S og PPE I. SKYGGEKONTO Til egenkapitalen er der knyttet en såkaldt s skyggekonto. Den sikrer, at man kan bruge af egenkapitalen i de d dårlige år og genskabe den i gode år. Skyggekontoen er derfor et vigtigtt redskab til at sikre en sund pensionskassee både nu og i fremtiden. I år med negative resultater registreres lån fra egenkapitalen på skyggekontoen. Lånet betales tilba- 308 mio.kr. mod 450 mio. kr. i ge, når afkastet tillader det, og skyggekontoen falder så tilsvarende. Ved udgangen af er DIP s skyggekonto