Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet den 13. september Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Aktuelle økonomiske og monetære tendenser... 1 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig stabilt. Stabile priser er en afgørende forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi. Høj inflation er derimod forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Prisdannelsen i Danmark analyseres med henblik på at vurdere den løbende udvikling og identificere potentielle trusler mod det stabile inflationsregime. Kerneinflationen og et indeks for indenlandsk markedsbestemt inflation anvendes til at skelne mellem de bagvedliggende årsager til, at priserne stiger. Analysen inddrager bl.a. de mikrodata, der udgør fundamentet for forbrugerprisindekset. En analyse af løn- og prisdannelsen i årene viser desuden, at der er en gensidig afhængighed mellem løn og priser, som potentielt kan føre til en løn-pris-spiral. Restancer på realkreditlån blandt danske familier Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen Danske familiers høje gæld har givet anledning til en vis bekymring for, om familierne vil kunne servicere gælden, særligt hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny alvorlig modgang. I artiklen belyses udbredelsen af restancer på realkreditlån blandt danske familier. Analyserne i artiklen viser, at der er en klar sammenhæng mellem en families økonomi og sandsynligheden for, at familien går i restance. Selv blandt familier med presset økonomi er det dog meget få, der har restancer på deres realkreditlån. Resultaterne indikerer, at selv meget hård modgang i dansk økonomi kun vil føre til en begrænset stigning i antallet af familier med restancer på realkreditgælden.

4 Lejlighedspriser i nordeuropæiske hovedstæder Karoline Garm Nissen, Maria Hove Pedersen, Morten Hedegaard Rasmussen og Casper Ristorp, Økonomisk Afdeling Boligpriserne i Europa har været stigende siden midten af 1990'erne og navnlig i årene op til den finansielle krise. Udviklingen har øget forskellene på lejlighedspriserne i hovedstæderne betydeligt. Det fremgår af artiklen, at lejlighedspriserne i Paris, Oslo og Stockholm er høje i forhold til priserne i de øvrige nordeuropæiske hovedstæder, mens lejlighedspriserne i København er lave. I artiklen er der sammenligninger på tværs af hovedstæderne af de økonomiske forhold, der normalt bestemmer prisniveauet, bl.a. disponibel indkomst, renteudgifter, boligskatter, demografi, byggeomkostninger og omfanget af nybyggeri. Nationalbankens sikkerhedsgrundlag nye aktivtyper set i retligt perspektiv Kirsten Elisabeth Gürtler og Marianne Rosenbeck, Administrationsafdelingen- Jura I forlængelse af den finansielle krise har Nationalbanken udvidet det permanente sikkerhedsgrundlag med pengeinstitutternes udlån af god bonitet og midlertidigt udvidet sikkerhedsgrundlaget med nye typer af sikkerhed. Artiklen beskriver kort de aktiver, der i dag kan belånes i Nationalbanken samt de særlige juridiske og operationelle forhold forbundet hermed. Desuden skitseres i hovedtræk sikkerhedsgrundlaget i andre centralbanker, herunder belåning af udlån i Eurosystemet. Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger Majbrit Nygaard Christensen, Tommy Meng Gladov og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingskontoret De danske pengeinstitutter er ved at modernisere betalingsinfrastrukturen, så borgere og virksomheder kan foretage betalinger hurtigere. Moderniseringen påvirker institutternes likviditetsstyring. De får derfor mulighed for at anvende en række nye redskaber til at styre deres likviditet. Artiklen beskriver ændringerne i betalingsinfrastrukturen, de nye redskaber og institutternes muligheder for at anvende dem hensigtsmæssigt. Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Husholdningerne har konsolideret sig. Det har lagt en dæmper på det private forbrug og dermed også på visse afledte investeringer. Eksporten steg, drevet af den positive udvikling i havbrugene. Importen steg dog mere, og handelsbalancen ekskl. skibe og fly var i 2012 i underskud for første gang siden Der er fortsat underskud på de offentlige finanser.

5 Pressemeddelelser Tabelafsnit 52. årgang, nr. 3

6

7 1 Aktuelle økonomiske og monetære tendenser SAMMENFATNING Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst i verdensøkonomien med stigende aktivitet i de avancerede økonomier, mens vækstøkonomierne er bremset lidt op. Amerikansk økonomi voksede moderat i 1. halvår trods finanspolitiske opstramninger, og i euroområdet var der fremgang i 2. kvartal for første gang i halvandet år. I Japan er væksten relativt høj, men ventes dog at aftage i 2014 i takt med, at effekterne af de finanspolitiske lempelser aftager. De lange renter er steget i de fleste avancerede økonomier med undtagelse af Japan. Det skal ses i lyset af forventninger om en strammere pengepolitik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Rentestigningerne har sammen med øget usikkerhed om vækstpotentialet i vækstøkonomierne ført til kapitaludstrømning og mærkbar svækkelse af en række vækstøkonomiers valutakurser. En klar vending i dansk økonomi efter tilbageslaget har trukket ud, men i de seneste kvartaler er stabiliseringen blevet stadig tydeligere og vil formentlig vise sig i en økonomisk fremgang fra 2. halvår Der kan spores en spirende bedring på dele af boligmarkedet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) ventes at blive 0,3 pct. i år. I 2014 skønnes væksten til 1,6 pct. og i 2015 til 1,7 pct. Prognosen indebærer, at fremgangen herhjemme i det kommende år kommer til at ligge over, hvad der er udsigt til i euroområdet, men på linje med Tyskland. Der ventes en stigning i beskæftigelsen i 2014 og Afstanden op til økonomiens potentiale er ikke voldsomt stor, og produktionsgabet vil i de kommende år delvist lukke sig. Vurderingen er, at arbejdsstyrken kan udvides med ca personer ved en normalisering af konjunkturerne. Hertil kommer, at der skønsmæssigt er plads til, at ca flere ledige kan komme i arbejde uden at skabe pres i økonomien. Ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt er der ikke grundlag for diskretionære lempelser i finanspolitikken. Der er en betydelig risiko for, at timingen bliver forkert, således at finanspolitikken kommer til at skubbe yderligere til en konjunktur, som allerede er på vej op. Det øger risikoen for en ny overophedning af økonomien.

8 2 Finanspolitikken er nu underlagt et sæt af rammebetingelser, som Danmark har forpligtet sig til at følge, bl.a. som følge af EU-medlemskabet. Den planlagte finanspolitik er allerede så ekspansiv, som disse rammer tillader. Det er Nationalbankens vurdering, at en lempelse af finanspolitikken ud over det, der allerede foreligger, hverken er hensigtsmæssig i den nuværende konjunktursituation eller forenelig med de vedtagne finanspolitiske rammebetingelser. Regeringen har i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed lagt op til, at erhvervs- og vækstministeren skal være udøvende myndighed for fx den modcykliske kapitalstødpude. Nationalbanken mener, at ansvaret bør tildeles Finanstilsynet eller Det Systemiske Risikoråd. Der er ellers risiko for, at makroprudentielle tiltag vil blive taget for sent eller være utilstrækkelige, da tiltagene ofte vil skulle iværksættes på et tidspunkt, hvor det kan være vanskeligt for offentligheden at se behovet herfor. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER Konjunkturudviklingen i de avancerede økonomier Den internationale økonomi er i moderat fremgang. Hen over sommeren har der været tegn på en svag acceleration i aktiviteten i de avancerede økonomier, mens der er tegn på aftagende vækst i vækstøkonomierne. Euroområdets økonomi voksede 0,3 pct. i 2. kvartal. Det var det første kvartal med positiv vækst siden 3. kvartal Fremgangen i 2. kvartal skyldtes især stærk vækst i Tyskland og Frankrig, men der var også tegn på en begyndende vending i flere af de sydeuropæiske lande. BNP faldt dog fortsat i Italien og Spanien. De seneste nøgletal har generelt peget på en positiv udvikling i euroområdets økonomi i 3. kvartal, og det sammensatte Purchasing Managers' Indeks, PMI, som normalt giver en god indikation af den økonomiske udvikling, peger på en svag positiv vækst i 3. kvartal for euroområdet under ét, jf. figur 1 (venstre). I Storbritannien har der også været tegn på fremgang. Økonomien voksede 0,7 pct. i 2. kvartal, og udviklingen var bredt funderet. For Sverige og Norge var der derimod afmatning at spore i 2. kvartal, især fordi udviklingen i privatforbruget var svagere. I Norge steg BNP 0,2 pct., mens det i Sverige faldt 0,1 pct. USA havde moderat vækst i 1. halvår. Det skal dog ses i lyset af betydelige finanspolitiske stramninger. Voksende private formuer som følge af stigende aktiekurser og boligpriser har understøttet det private forbrug, mens skattestigningerne har dæmpet væksten i indkomsterne. De

9 3 PMI OG BNP-VÆKST I EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG USA (HØJRE) Figur 1 Indeks Pct., kvt.-kvt. Indeks Pct., kvt.-kvt. 70 2,0 70 2,0 65 1,5 65 1,5 60 1,0 60 1,0 55 0,5 55 0,5 50 0,0 50 0,0 45-0,5 45-0,5 40-1,0 40-1,0 35-1,5 35-1,5 30-2,0 30-2,0 25-2,5 25-2, PMI, euroområdet BNP-vækst, euroområdet (højre akse) PMI, USA BNP-vækst, USA (højre akse) Anm.: Indeksene er det samlede PMI-indeks for fremstillings- og servicesektoren (composite output). Kilde: Reuters EcoWin. fleste økonomiske indikatorer, herunder det sammensatte PMI-indeks, jf. figur 1 (højre), peger på tiltagende aktivitet i 3. kvartal. I Japan steg BNP i 2. kvartal 0,9 pct. Fremgangen i økonomien afspejler effekterne af den lempelige finans- og pengepolitik samt øget tillid hos virksomheder og forbrugere siden begyndelsen af året. Det private forbrug i euroområdet er faldet i de seneste år og ligger i dag under niveauet i Den svage udvikling skyldes bl.a., at husholdningernes reale disponible indkomster er faldet siden Indkomstnedgangen har bevirket, at husholdningerne i dag forbruger en større del af deres indkomst, og forbrugskvoten er således steget, jf. figur 2 (venstre). Uden fornyet fremgang i de disponible indkomster vil privatforbruget næppe stige yderligere i den kommende tid. Virksomhedernes investeringer ligger markant under niveauet i Investeringskvoten er faldet de seneste år og ligger nu væsentligt under gennemsnittet for de sidste år, jf. figur 2 (højre). Det lave investe- FORBRUGSKVOTE FOR HUSHOLDNINGERNE I EUROOMRÅDET (VENSTRE) SAMT INVESTERINGSKVOTE FOR VIRKSOMHEDERNE I EUROOMRÅDET (HØJRE) Figur 2 Pct. af disponible indkomster Indeks, 1. kvartal 2008 = 100 Pct. af BVT Pct. af potentielt BNP Forbrugskvote Realt privatforbrug (højre akse) Investeringskvote Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnit for 1. kvartal 2000 til 1. kvartal Kilde: Reuters EcoWin. Produktionsgab

10 4 ringsniveau afspejler, at der er ledig kapacitet, og at de økonomiske udsigter er svage. Dertil kommer, at virksomhederne er i færd med at nedbringe deres gæld. Bedre økonomiske udsigter vil kunne føre til en vending i investeringskvoten. Opsvinget i den amerikanske økonomi har bidraget til en robust fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden faldt til 7,3 pct. i august, jf. figur 3 (venstre). Selv om ledigheden i USA er faldet i de seneste år, er den fortsat væsentligt over niveauet før krisen, og flere faktorer indikerer, at den reelle ledighed er højere. Navnlig er erhvervsfrekvensen reduceret betydeligt i de seneste år, hvilket både skyldes den demografiske udvikling og påvirkningen fra konjunkturerne. Endvidere har en betydelig andel af de beskæftigede en lavere arbejdstid, end de ønsker. I euroområdet har arbejdsmarkedet i de seneste måneder vist begyndende tegn på at stabilisere sig. Stigningen i ledigheden ser ud til at være ophørt, idet arbejdsløshedsraten har ligget konstant på 12,1 pct. fem måneder i træk, jf. figur 3 (højre). I Spanien faldt ledigheden en anelse både i maj og juni, om end den stadig ligger på et højt niveau. Den tyske ledighed har ligget fladt et års tid efter at være faldet konstant siden midten af Prisudviklingen i de avancerede økonomier er afdæmpet på grund af den høje ledighed. I USA steg forbrugerpriserne 2,0 pct. i juli i forhold til samme måned året før, jf. figur 4 (venstre), mens kerneinflationen, prisstigningstakten renset for udviklingen i priserne på energi og fødevarer, var 1,7 pct. I euroområdet steg priserne 1,3 pct. i august i forhold til samme måned året før, jf. figur 4 (venstre). Kerneinflationen udgjorde dog kun 1,1 pct. Stigningerne er generelt højest i de nordeuropæiske eurolande og lavest i de sydeuropæiske eurolande. I flere af de sydeuropæiske euro- LEDIGHED I USA (VENSTRE) SAMT LEDIGHED I EUROOMRÅDET, TYSKLAND OG SPANIEN (HØJRE) Figur personer Pct. Pct Beskæftigede ufrivilligt på nedsat tid Kilde: Reuters EcoWin. Arbejdsløshedsprocent Euroområdet Tyskland Spanien

11 5 FORBRUGERPRISUDVIKLINGEN I USA OG EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG UDVIKLINGEN I OLIEPRISEN (HØJRE) Figur 4 Pct Dollar pr. tønde USA Euroområdet Kilde: Reuters EcoWin. Brent WTI lande holdes årsstigningstakten i forbrugerpriserne oppe af afgiftsforhøjelser. Olieprisen (Brent) steg dollar pr. tønde hen over sommeren, jf. figur 4 (højre), som følge af stærkere efterspørgsel i USA og Europa, produktionsforstyrrelser i en række ikke-opec-lande og geopolitiske risici fra især Syrien og Egypten. Prisen på den amerikanske oliestandard, WTI, er steget relativt til Brent og er nu kun få dollar pr. tønde billigere end Brent. I 2011 og 2012 var forskellen på dollar pr. tønde. Prisforskellen er indsnævret, bl.a. fordi der i USA er blevet bedre muligheder for at transportere og afsætte råolien. Konjunkturafmatning i vækstøkonomierne I vækstøkonomierne er BNP-udviklingen aftaget i forhold til de foregående år, jf. figur 5. I Kina er den faldet til omkring 7,5 pct. år til år. Den lavere vækst skyldes nedgang i eksportvæksten samt effekterne af strammere kreditvilkår. Væksten har siden den globale finansielle krise været holdt oppe af kreditvækst, finanspolitiske lempelser og et højt investeringsniveau. Udlånet er ifølge IMF steget fra 129 pct. af BNP i 2009 til 195 pct. af BNP i 1. kvartal Væksten i flere af de andre store vækstøkonomier er også aftaget. Økonomierne har generelt været præget af solid fremgang på trods af den svage vækst i de avancerede økonomier, Det skyldes bl.a. stigende indtægter fra råvareproduktion samt lempelig pengepolitik. Disse faktorer vil frem over ikke kunne løfte væksten i samme grad. Dertil kommer, at den potentielle vækst i flere af landene begrænses af strukturelle problemer, heriblandt dårlig infrastruktur og kapacitetsbegrænsninger i vigtige sektorer. Kapitaludstrømning og stigende økonomiske ubalancer kan i nogle lande desuden indebære behov for at stramme den økonomiske politik, og det vil reducere vækstudsigterne på kort sigt.

12 6 BNP-VÆKST I BRIK-LANDENE, INDONESIEN OG TYRKIET Figur 5 Pct., år-år Kina Indien Rusland Brasilien Tyrkiet Indonesien Anm.: BRIK-landene er Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Kilde: Reuters EcoWin. Afmatningen i Indien skal eksempelvis ses i sammenhæng med, at de har vedvarende økonomiske balanceproblemer i form af store underskud på betalings- og budgetbalancerne og høj inflation på omkring 10 pct. Det afspejler en lempelig finanspolitik. En udfordring for finanspolitikken er de store udgifter til energi- og fødevaresubsidier. Landet har endvidere et betydeligt behov for strukturelle reformer for at kunne øge vækstpotentialet. I Brasilien voksede BNP i 2012 blot 0,9 pct., hvilket dog også delvist skyldes en dårlig høst. Kapacitetsbegrænsninger i form af bl.a. flaskehalse på arbejdsmarkedet og dårlig infrastruktur er med til at reducere vækstmulighederne. I Tyrkiet aftog væksten i 2012 som følge af en nedgang i den indenlandske efterspørgsel, der bl.a. skal ses i lyset af myndighedernes indgreb over for den meget stærke kreditvækst. Underskuddet på betalingsbalancen blev derfor kraftigt indsnævret, men er dog fortsat højt på omkring 6 pct. af BNP. Indonesiens BNP-vækst har ligget på et højt niveau gennem hele perioden. Øget usikkerhed om vækstpotentialet i vækstøkonomierne har sammen med stigninger i de lange renter i de avancerede økonomier, jf. nedenfor, medvirket til en vending i kapitalstrømmene. Valutakurserne for flere vækstøkonomier, herunder Brasilien, Indien, Indonesien og Tyrkiet, er i den forbindelse blevet svækket, jf. figur 6. Eksempelvis var indiske rupee medio september deprecieret med ca. 18 pct. over for

13 7 UDVIKLING I UDVALGTE VÆKSTØKONOMIERS VALUTAKURSER OVER FOR DOLLAR Figur 6 Indeks, 2005 = Brasilianske real Indiske rupee Indonesiske rupia Tyrkiske lira Anm.: Lokal valuta i forhold til dollar. Kilde: Reuters EcoWin. dollar siden begyndelsen af maj. I flere af vækstøkonomierne har centralbanken forsøgt at stabilisere valutakursen ved at intervenere på valutamarkederne. Det afspejles i valutareserven, som de seneste måneder er faldet især i Indien og Indonesien. Udviklingen i valutakurserne skal også ses i forhold til de foregående års udvikling. Brasilianske real er således fortsat styrket i forhold til amerikanske dollar, når man sammenligner med niveauet i januar Lande med underskud på betalingsbalancen og stor udlandsgæld er mere sårbare over for ændringer i finansieringsforholdene og for eventuel kapitaludstrømning. De nuværende niveauer for udlandsgælden i vækstøkonomierne er dog mindre end hos de kriseramte lande under Asien-krisen i anden halvdel af 1990'erne, jf. figur 7. Underskuddene på betalingsbalancerne er heller ikke så udtalte som i årene før Asien-krisen og udgør kun en mindre del af de globale ubalancer, hvilket skal ses i lyset af, at deres andel af verdens BNP stadig er begrænset, jf. figur 8. De stigende underskud i Indien og de vedvarende høje underskud i Tyrkiet kan dog indikere en større sårbarhed for kapitaludstrømning. En vedvarende kapitaludstrømning fra vækstøkonomierne skønnes at føre til lavere vækst på trods af den stimulerende effekt fra valutadeprecieringerne på eksporten. Det skyldes, at den disponible indkomst falder som følge af højere importpriser og stigende renter.

14 8 GÆLD TIL UDLANDET OG BETALINGSBALANCE 2012 OG 1996 FOR UDVALGTE VÆKSTØKONOMIER Figur 7 Pct. af BNI Pct. af BNP Tyrkiet Indonesien Indien Brasilien Thailand Indonesien Malaysia Sydkorea 0 Gæld til udlandet Betalingsbalanceunderskud (højre akse) Anm.: Tallene for udlandsgæld er for Kilde: Verdensbanken og IMF. Kapitalstrømme til og fra vækstøkonomierne giver udfordringer i forhold til pengepolitikken og øger kravene til finansielt tilsyn og makroprudentiel politik. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i årene med kapital- BETALINGSBALANCE OG ANDEL I VERDENSØKONOMIEN I 2013 Figur 8 Betalingsbalance, pct. af nationalt BNP ,4 12,2 17,2 6,9 14,7 14,2 21,9 8,4 National andel af verdens BNP, pct. OPEC Kina Euroområdet Japan Andre avancerede økonomier Andre lande USA BIIT Anm.: BIIT er Brasilien, Indien, Indonesien og Tyrkiet. Tallene på den vandrette akse angiver økonomiens andel af globalt BNP. Arealet på søjlerne angiver således betalingsbalancernes størrelse i forhold til globalt BNP. Kilde: IMF, World Economic Outlook.

15 9 indstrømning har været en kraftig kreditvækst. Kreditvæksten har dog generelt været mindre end i årene før Asien-krisen i anden halvdel af 1990'erne. Risici for den finansielle stabilitet synes umiddelbart størst i Indien, hvor andelen af nødlidende lån i den finansielle sektor er gået op fra 4 pct. af de samlede udlån i 2009 til omkring 9 pct. I Brasilien og Tyrkiet er denne andel forblevet på omkring 3 pct., mens den i Indonesien er faldet til ca. 2 pct. Finansielle forhold Deprecieringen af vækstøkonomiernes valutaer skal også ses i lyset af, at flere af de store centralbanker er kommet med nye udmeldinger om deres pengepolitik hen over sommeren. Federal Reserve annoncerede 19. juni, at det vil være passende at begynde at neddrosle obligationsopkøbene senere på året, såfremt økonomien udvikler sig som forventet, hvilket vil indebære at arbejdsmarkedet fortsat bedres, og at væksten i økonomien øges. Udmeldingerne fik de finansielle markeder til at forvente en strammere pengepolitisk linje fra Federal Reserve, og futuresmarkedet indpriser nu renteforhøjelser i foråret 2015, jf. figur 9 (venstre). Et flertal af medlemmerne af Federal Open Market Committee, FOMC, venter dog, at renten først sættes op senere i 2015, jf. de senest offentliggjorte prognoser fra FOMC i forbindelse med mødet i juni. Forventningen er bl.a. baseret på den høje ledighed og det lave prispres i amerikansk økonomi. Udmeldingerne fra Federal Reserve medførte øget volatilitet på de finansielle markeder og trak generelt de lange statsrenter op. Siden begyndelsen af maj er fx renten på 10-årige statsobligationer nu steget med ca. 1 procentpoint i USA og ca. 0,5 procentpoint i euroområdet, jf. figur 9 (højre). Renten på 30-årige realkreditlån i USA er også steget med 1 procentpoint over samme periode. Forskellen i renteudviklingen FED FUNDS FUTURES (VENSTRE) OG RENTE PÅ 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONER I UDVALGTE LANDE (HØJRE) Figur 9 Pct. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Pct FOMC 19. juni 0,0 jun 13 dec 13 jun 14 dec 14 jun 15 dec juni 21. juni 12. september 0 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 USA Tyskland Spanien Kilde: Bloomberg og Reuters EcoWin.

16 10 UDVIKLING I TONEANGIVENDE AKTIEINDEKS (VENSTRE) OG GULDPRISEN (HØJRE) Figur 10 Indeks, 1. januar 2011 = jan 11 jul 11 jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 USA Euroområdet Vækstøkonomier Dollar pr. ounce (troy) Anm.: For aktiekurser er anvendt henholdsvis S&P 500, Eurozone Stoxx index og MSCI Emerging Markets. Kilde: Reuters EcoWin. afspejler formentlig en forventning om tidligere og hurtigere rentestigninger i USA end i euroområdet som følge af højere vækst i USA. De amerikanske aktiekurser er steget betydeligt i takt med fremgangen i amerikansk økonomi og lempeligere finansielle vilkår. Det toneangivende aktieindeks i USA var således ved udgangen af august steget knap 40 pct. siden begyndelsen af 2011, jf. figur 10 (venstre). I euroområdet og vækstøkonomierne har kursudviklingen over samme periode været markant svagere. Guldprisen er faldet betydeligt siden efteråret 2012, jf. figur 10 (højre). På sit rentemøde i begyndelsen af juli benyttede ECB såkaldt "forward guidance", dvs. vejledning om fremtidig pengepolitik, for første gang. ECB meldte ud, at man vil holde de pengepolitiske renter på de nuværende eller lavere niveauer i lang tid fremover. Der blev ikke angivet nogen konkret tidshorisont, og fremtidige opstramninger blev ikke knyttet op på udviklingen i makroøkonomiske variable, som fx Federal Reserve har valgt at gøre det, jf. boks 1. Udmeldingen var forventet af markederne. Bank of England, BoE, valgte også at introducere "forward guidance" i begyndelsen af august og har valgt en strategi, hvor udviklingen i den pengepolitiske rente forklares i forhold til udviklingen i ledigheden. Den pengepolitiske rente vil således blive holdt lav, indtil ledigheden kommer under 7 pct. betinget af, at 1. inflationen ikke ventes at være højere end 2,5 pct måneder frem, 2. inflationsforventningerne på mellemlangt sigt er fastforankrede, og 3. Financial Policy Committee 1 bedømmer, at pengepolitikken ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet. 1 Uafhængig komite i Bank of England, som bl.a. overvejer den finansielle stabilitet i Storbritannien.

17 11 "FORWARD GUIDANCE" VEJLEDNING OM FREMTIDIG PENGEPOLITIK Boks 1 Den økonomiske krise har medført, at de pengepolitiske renter har ramt den nedre nulgrænse i de vigtigste centralbanker som Federal Reserve, Fed, ECB og Bank of England, BoE. Det betyder, at disse centralbanker har begrænsede muligheder for at stimulere den økonomiske aktivitet via traditionel pengepolitik som fx en rentenedsættelse. Centralbankerne har derfor anvendt ekstraordinære pengepolitiske tiltag såsom kvantitative lempelser. Et af de nyere tiltag benævnes "forward guidance" eller vejledning om fremtidig pengepolitik. Både Fed og Bank of Japan, BoJ, har tidligere brugt forward guidance, og ECB og BoE har introduceret det over sommeren. Overordnet er forward guidance en kommunikationsstrategi. Centralbanken kan fx kommunikere, at den vil holde renten lav i en vis periode. Formålet er at påvirke de finansielle markeders forventninger til den fremtidige pengepolitik og fx skabe forventninger om en mere lempelig pengepolitik, end det ellers ville være tilfældet. Centralbankerne har anvendt tre forskellige typer af forward guidance, henholdsvis en åben, en tidsafhængig og en tilstandsafhængig strategi, jf. tabel 1. Forskellen mellem de tre strategier er bl.a., om der er angivet et tidspunkt for, hvornår renten kan ventes at stige. I den tilstandsafhængige strategi forklares en renteændring endvidere i forhold til udviklingen i en makroøkonomisk variabel, fx udviklingen i ledigheden. STRATEGIER FOR FORWARD GUIDANCE Tabel 1 Strategi Eksempler på anvendelse Tidshorisont for lav rente Knyttet til makroøkonomisk variabel Åben Fed, marts 2009 BoJ, april 2013 ECB, juli 2013 Ubestemt Nej Tidsafhængig Bank of Canada, april 2009 Riksbanken, april 2009 Fed, august 2011 Frem til 2. kvt Frem til primo 2011 Frem til medio 2013 Nej Tilstandsafhængig Fed, december 2012 BoE, august 2013 Afhængig af udviklingen i ledigheden Så længe ledighed > 6,5 pct. 1 Så længe ledighed>7 pct. 2 1 To andre betingelser er, at inflationen ikke skønnes at stige til mere end 2,5 pct. på 1-2 års sigt, og at de langsigtede inflationsforventninger er fastforankrede. 2 BoE benytter stort set de samme to betingelser som Fed, men har også en betingelse om, at pengepolitikken ikke må udgøre en trussel for den finansielle stabilitet. Samlet set er kreditvæksten i euroområdet negativ, fordi kreditgivningen i Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien er faldet markant, mens kreditvæksten i de nordeuropæiske eurolande er positiv. Den svage udvikling i kreditgivningen kan både henføres til svag efterspørgsel og stramninger i udbuddet af kredit. Ifølge ECB's udlånsundersøgelse blev kreditvilkårene over for ikke-finansielle virksomheder i euroområdet strammet igen i 3. kvartal. Derimod blev kreditvilkårene over for husholdningerne lempet for første gang siden slutningen af De europæiske banker er i færd med at nedbringe deres balancer og opbygge kapitalstødpuder. Kapitalopbygningen udfordres af, at indtje-

18 12 ningen er lav, jf. figur 11 (venstre). Den lave indtjening skyldes både den svage økonomiske situation, og at bankernes nettorenteindtægter er under pres på grund af det lave renteniveau og faldende udlån. Opbygningen af kapital har bidraget til, at kernekapitalen i forhold til risikovægtede aktiver generelt er steget i eurolandene siden 2008, jf. figur 11 (højre). Både i 2008 og i 2012 var de europæiske banker nogenlunde lige så velkapitaliserede som de amerikanske målt på kernekapital i procent af de risikovægtede aktiver, jf. figur 11 (højre). Den svage udvikling i den europæiske økonomi betyder dog, at de europæiske banker har udsigt til dårligere indtjening og større nedskrivninger end de amerikanske banker. De europæiske banker er endvidere mere sårbare med hensyn til likviditetsstress på grund af større afhængighed af markedsfinansiering. En anden indikator for bankernes sårbarhed er deres gearing. Styrkelsen af bankernes kapitalposition har medført en nedgang i bankernes gearing i både USA og Europa. Stigningen i kernekapitalen i pct. af risikovægtede aktiver har generelt været større end nedgangen i gearingen. Det afspejler bl.a., at sammensætningen af bankernes aktiver er gået i retning af aktiver med mindre risiko, og i nogle tilfælde at bankerne har optimeret risikovægtningsmodellerne. De europæiske banker er dog stadig højere gearet end de amerikanske. Det skyldes bl.a., at de europæiske banker har større beholdninger af fx boliglån, som har lavere risiko end andre aktiver. Dertil kommer, at der er forskelle i den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle produkter. Forskellen i bankernes aktivsammensætning betyder således, at europæiske banker naturligt har en højere gearing end de amerikanske banker. BANKERNES EGENKAPITALFORRENTNING I USA OG EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG BANKERNES GEARING OG KERNEKAPITAL I USA OG EUROOMRÅDET (HØJRE) Figur 11 Pct Kernekapital i pct. af aktiver (justeret) USA 12 GIIPSC GB GIIPSC 08 8 USA 08 Øvr. eurolande 12 3 GB 08 6 Øvr. eurolande Banker i USA Banker i euroområdet Kernekapital i pct. af risikovægtede aktiver Anm.: GIIPSC er Grækenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien og Cypern. Egenkapital i procent af aktiver er justeret ved at tage beholdningen af afledte finansielle produkter væk for at øge sammenligneligheden mellem USA og Europa. Kilde: IMF og Reuters EcoWin.

19 13 INFLATION OG KERNEINFLATION I EUROOMRÅDET, USA OG JAPAN Tabel 2 Pct., år-år Euroområdet Inflation.... 1,6 2,7 2,5 1,5 1,2 Kerneinflation... 1,0 1,4 1,5 1,2 1,2 USA Inflation.... 1,6 3,1 2,1 1,6 1,9 Kerneinflation... 1,5 1,4 1,7 1,3 1,9 Japan Inflation ,7-0,3 0,0-0,1 1,8 Kerneinflation... -1,2-0,9-0,5-0,5 1,7 Anm.: Data for euroområdet er uden Cypern og Malta og er baseret på det harmoniserede indeks. Kerneinflationen er inflationen ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak. Kilde: OECD, Economic Outlook, juni Mens den finansielle sektor i euroområdet stadig er i gang med en restrukturering, er USA's finansielle sektor stort set igennem krisen ifølge bl.a. IMF og Bank for International Settlements, BIS. Kreditvilkårene lempes generelt, og kreditvæksten er positiv. Samtidig stiger indtjeningen i de amerikanske banker, jf. figur 11 (venstre). De internationale økonomiske udsigter Inflationspresset i euroområdet og USA skønnes at forblive afdæmpet i den kommende tid, selv om aktiviteten ventes at stige, jf. tabel 2. Det skal især ses i lyset af den høje arbejdsløshed i økonomierne. I Japan ventes en positiv inflationstakt i 2014, og der er således tegn på, at de seneste årtiers vedvarende deflation kan være brudt. Den lempelige pengepolitik føres med henblik på at undgå for lav eller negativ inflation. Fremadrettet er det en udfordring at tilrettelægge tempo og dosering i udfasningen af denne ekstraordinære konjunkturstimulans, så et opsving understøttes, men uden at der opstår risiko for en høj inflation eller udvikling af bobler i aktivpriser. Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst i verdensøkonomien med store forskelle på tværs af regioner. IMF nedjusterede i juli vækstskønnene for de fleste økonomier med ca. 0,2 procentpoint, jf. tabel 3. Det afspejlede, at udviklingen i foråret og forsommeren var svagere end ventet i en række vækstøkonomier og euroområdet, samt forventninger om en strammere finanspolitik i USA, end IMF forventede i foråret. I USA ventes væksten at blive understøttet af privatforbruget. Det stimuleres af fremgangen på arbejdsmarkedet og stigende formuer som følge af højere aktiekurser og stigende boligpriser, der mere end opvejer effekten af den seneste tids rentestigninger. Det offentlige budgetunderskud ventes at blive kraftigt reduceret i de kommende år som følge af de betydelige finanspolitiske stramninger og fremgang i den økonomiske aktivitet. IMF vurderer, at de offentlige finanser i USA konsoli-

20 14 VÆKSTSKØN Tabel 3 Ændring i forhold til april 2013 Pct USA... 2,2 1,7 2,7-0,2-0,2 Euroområdet... -0,6-0,6 0,9-0,2-0,1 Tyskland... 0,9 0,3 1,3-0,3-0,1 Frankrig... 0,0-0,2 0,8-0,1 0,0 Italien... -2,4-1,8 0,7-0,3 0,2 Spanien... -1,4-1,6 0,0 0,0-0,7 Storbritannien... 0,3 0,9 1,5 0,3 0,0 Japan... 1,9 2,0 1,2 0,5-0,3 Vækstøkonomier og udviklingslande... 4,9 5,0 5,4-0,3-0,3 Kina... 7,8 7,8 7,7-0,3-0,6 Brasilien... 0,9 2,5 3,2-0,5-0,8 Rusland... 3,4 2,5 3,3-0,9-0,5 Indien... 3,2 5,6 6,3-0,2-0,1 Kilde: IMF, World Economic Outlook Update, juli deres med 2,5 pct. af BNP i 2013 og henholdsvis 0,7 pct. af BNP og 0,2 pct. af BNP i 2014 og Der udestår imidlertid forhandlinger om næste års finanslovsbevillinger og forhøjelse af gældsloftet, som ventes at binde i midten af oktober. For euroområdet er der udsigt til en gradvis tilbagevenden til positiv vækst, hvilket understøttes af den seneste tids positive tendenser i de makroøkonomiske indikatorer. Væksten trækkes af fremgang i den eksterne efterspørgsel og øgede private investeringer. Privatforbruget ventes at udvikle sig svagt set i lyset af, at udviklingen i indkomsterne er svag og ledigheden høj. I nogle lande er husholdningerne endvidere stadig i færd med at nedbringe deres gæld og har udsigt til negative formueeffekter fra faldende boligpriser. Konsolideringen af de offentlige budgetter vil fortsætte i den kommende tid, men hastigheden aftager ifølge IMF fra 1,4 pct. af BNP i 2012 til 0,9 pct. af BNP i 2013 og 0,3 pct. af BNP i 2014 målt ved ændringen i den strukturelle saldo. For Japans økonomi ventes væksten i 2013 at blive relativt stærk, men at mindskes i 2014 i takt med, at effekterne af de finanspolitiske lempelser aftager. Fremadrettet står Japan over for betydelige finanspolitiske udfordringer med en offentlig bruttogæld, der i 2012 udgjorde ca. 240 pct. af BNP. Den kinesiske økonomi vurderes ifølge IMF's seneste skøn fra juli at vokse 7,8 pct. i 2013 og 7,7 pct. i Det er en nedjustering i forhold til vurderingen fra april. Udsigterne for de øvrige vækstøkonomier er ligeledes blevet justeret ned som følge af voksende økonomiske ubalancer og vending i kapitalstrømmene, der medfører stigende renter.

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 4. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den globale økonomi vokser langsomt, men med betydelige forskelle på tværs af regioner. Blandt de avancerede økonomier er væksten stærkest

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere