Danmarks Nationalbank
|
|
- Aage Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K
2 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet den 13. september Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl kommunikation@nationalbanken.dk Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN
3 Indhold Aktuelle økonomiske og monetære tendenser... 1 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig stabilt. Stabile priser er en afgørende forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi. Høj inflation er derimod forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Prisdannelsen i Danmark analyseres med henblik på at vurdere den løbende udvikling og identificere potentielle trusler mod det stabile inflationsregime. Kerneinflationen og et indeks for indenlandsk markedsbestemt inflation anvendes til at skelne mellem de bagvedliggende årsager til, at priserne stiger. Analysen inddrager bl.a. de mikrodata, der udgør fundamentet for forbrugerprisindekset. En analyse af løn- og prisdannelsen i årene viser desuden, at der er en gensidig afhængighed mellem løn og priser, som potentielt kan føre til en løn-pris-spiral. Restancer på realkreditlån blandt danske familier Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen Danske familiers høje gæld har givet anledning til en vis bekymring for, om familierne vil kunne servicere gælden, særligt hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny alvorlig modgang. I artiklen belyses udbredelsen af restancer på realkreditlån blandt danske familier. Analyserne i artiklen viser, at der er en klar sammenhæng mellem en families økonomi og sandsynligheden for, at familien går i restance. Selv blandt familier med presset økonomi er det dog meget få, der har restancer på deres realkreditlån. Resultaterne indikerer, at selv meget hård modgang i dansk økonomi kun vil føre til en begrænset stigning i antallet af familier med restancer på realkreditgælden.
4 Lejlighedspriser i nordeuropæiske hovedstæder Karoline Garm Nissen, Maria Hove Pedersen, Morten Hedegaard Rasmussen og Casper Ristorp, Økonomisk Afdeling Boligpriserne i Europa har været stigende siden midten af 1990'erne og navnlig i årene op til den finansielle krise. Udviklingen har øget forskellene på lejlighedspriserne i hovedstæderne betydeligt. Det fremgår af artiklen, at lejlighedspriserne i Paris, Oslo og Stockholm er høje i forhold til priserne i de øvrige nordeuropæiske hovedstæder, mens lejlighedspriserne i København er lave. I artiklen er der sammenligninger på tværs af hovedstæderne af de økonomiske forhold, der normalt bestemmer prisniveauet, bl.a. disponibel indkomst, renteudgifter, boligskatter, demografi, byggeomkostninger og omfanget af nybyggeri. Nationalbankens sikkerhedsgrundlag nye aktivtyper set i retligt perspektiv Kirsten Elisabeth Gürtler og Marianne Rosenbeck, Administrationsafdelingen- Jura I forlængelse af den finansielle krise har Nationalbanken udvidet det permanente sikkerhedsgrundlag med pengeinstitutternes udlån af god bonitet og midlertidigt udvidet sikkerhedsgrundlaget med nye typer af sikkerhed. Artiklen beskriver kort de aktiver, der i dag kan belånes i Nationalbanken samt de særlige juridiske og operationelle forhold forbundet hermed. Desuden skitseres i hovedtræk sikkerhedsgrundlaget i andre centralbanker, herunder belåning af udlån i Eurosystemet. Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger Majbrit Nygaard Christensen, Tommy Meng Gladov og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingskontoret De danske pengeinstitutter er ved at modernisere betalingsinfrastrukturen, så borgere og virksomheder kan foretage betalinger hurtigere. Moderniseringen påvirker institutternes likviditetsstyring. De får derfor mulighed for at anvende en række nye redskaber til at styre deres likviditet. Artiklen beskriver ændringerne i betalingsinfrastrukturen, de nye redskaber og institutternes muligheder for at anvende dem hensigtsmæssigt. Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Husholdningerne har konsolideret sig. Det har lagt en dæmper på det private forbrug og dermed også på visse afledte investeringer. Eksporten steg, drevet af den positive udvikling i havbrugene. Importen steg dog mere, og handelsbalancen ekskl. skibe og fly var i 2012 i underskud for første gang siden Der er fortsat underskud på de offentlige finanser.
5 Pressemeddelelser Tabelafsnit 52. årgang, nr. 3
6
7 1 Aktuelle økonomiske og monetære tendenser SAMMENFATNING Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst i verdensøkonomien med stigende aktivitet i de avancerede økonomier, mens vækstøkonomierne er bremset lidt op. Amerikansk økonomi voksede moderat i 1. halvår trods finanspolitiske opstramninger, og i euroområdet var der fremgang i 2. kvartal for første gang i halvandet år. I Japan er væksten relativt høj, men ventes dog at aftage i 2014 i takt med, at effekterne af de finanspolitiske lempelser aftager. De lange renter er steget i de fleste avancerede økonomier med undtagelse af Japan. Det skal ses i lyset af forventninger om en strammere pengepolitik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Rentestigningerne har sammen med øget usikkerhed om vækstpotentialet i vækstøkonomierne ført til kapitaludstrømning og mærkbar svækkelse af en række vækstøkonomiers valutakurser. En klar vending i dansk økonomi efter tilbageslaget har trukket ud, men i de seneste kvartaler er stabiliseringen blevet stadig tydeligere og vil formentlig vise sig i en økonomisk fremgang fra 2. halvår Der kan spores en spirende bedring på dele af boligmarkedet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) ventes at blive 0,3 pct. i år. I 2014 skønnes væksten til 1,6 pct. og i 2015 til 1,7 pct. Prognosen indebærer, at fremgangen herhjemme i det kommende år kommer til at ligge over, hvad der er udsigt til i euroområdet, men på linje med Tyskland. Der ventes en stigning i beskæftigelsen i 2014 og Afstanden op til økonomiens potentiale er ikke voldsomt stor, og produktionsgabet vil i de kommende år delvist lukke sig. Vurderingen er, at arbejdsstyrken kan udvides med ca personer ved en normalisering af konjunkturerne. Hertil kommer, at der skønsmæssigt er plads til, at ca flere ledige kan komme i arbejde uden at skabe pres i økonomien. Ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt er der ikke grundlag for diskretionære lempelser i finanspolitikken. Der er en betydelig risiko for, at timingen bliver forkert, således at finanspolitikken kommer til at skubbe yderligere til en konjunktur, som allerede er på vej op. Det øger risikoen for en ny overophedning af økonomien.
8 2 Finanspolitikken er nu underlagt et sæt af rammebetingelser, som Danmark har forpligtet sig til at følge, bl.a. som følge af EU-medlemskabet. Den planlagte finanspolitik er allerede så ekspansiv, som disse rammer tillader. Det er Nationalbankens vurdering, at en lempelse af finanspolitikken ud over det, der allerede foreligger, hverken er hensigtsmæssig i den nuværende konjunktursituation eller forenelig med de vedtagne finanspolitiske rammebetingelser. Regeringen har i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed lagt op til, at erhvervs- og vækstministeren skal være udøvende myndighed for fx den modcykliske kapitalstødpude. Nationalbanken mener, at ansvaret bør tildeles Finanstilsynet eller Det Systemiske Risikoråd. Der er ellers risiko for, at makroprudentielle tiltag vil blive taget for sent eller være utilstrækkelige, da tiltagene ofte vil skulle iværksættes på et tidspunkt, hvor det kan være vanskeligt for offentligheden at se behovet herfor. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER Konjunkturudviklingen i de avancerede økonomier Den internationale økonomi er i moderat fremgang. Hen over sommeren har der været tegn på en svag acceleration i aktiviteten i de avancerede økonomier, mens der er tegn på aftagende vækst i vækstøkonomierne. Euroområdets økonomi voksede 0,3 pct. i 2. kvartal. Det var det første kvartal med positiv vækst siden 3. kvartal Fremgangen i 2. kvartal skyldtes især stærk vækst i Tyskland og Frankrig, men der var også tegn på en begyndende vending i flere af de sydeuropæiske lande. BNP faldt dog fortsat i Italien og Spanien. De seneste nøgletal har generelt peget på en positiv udvikling i euroområdets økonomi i 3. kvartal, og det sammensatte Purchasing Managers' Indeks, PMI, som normalt giver en god indikation af den økonomiske udvikling, peger på en svag positiv vækst i 3. kvartal for euroområdet under ét, jf. figur 1 (venstre). I Storbritannien har der også været tegn på fremgang. Økonomien voksede 0,7 pct. i 2. kvartal, og udviklingen var bredt funderet. For Sverige og Norge var der derimod afmatning at spore i 2. kvartal, især fordi udviklingen i privatforbruget var svagere. I Norge steg BNP 0,2 pct., mens det i Sverige faldt 0,1 pct. USA havde moderat vækst i 1. halvår. Det skal dog ses i lyset af betydelige finanspolitiske stramninger. Voksende private formuer som følge af stigende aktiekurser og boligpriser har understøttet det private forbrug, mens skattestigningerne har dæmpet væksten i indkomsterne. De
9 3 PMI OG BNP-VÆKST I EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG USA (HØJRE) Figur 1 Indeks Pct., kvt.-kvt. Indeks Pct., kvt.-kvt. 70 2,0 70 2,0 65 1,5 65 1,5 60 1,0 60 1,0 55 0,5 55 0,5 50 0,0 50 0,0 45-0,5 45-0,5 40-1,0 40-1,0 35-1,5 35-1,5 30-2,0 30-2,0 25-2,5 25-2, PMI, euroområdet BNP-vækst, euroområdet (højre akse) PMI, USA BNP-vækst, USA (højre akse) Anm.: Indeksene er det samlede PMI-indeks for fremstillings- og servicesektoren (composite output). Kilde: Reuters EcoWin. fleste økonomiske indikatorer, herunder det sammensatte PMI-indeks, jf. figur 1 (højre), peger på tiltagende aktivitet i 3. kvartal. I Japan steg BNP i 2. kvartal 0,9 pct. Fremgangen i økonomien afspejler effekterne af den lempelige finans- og pengepolitik samt øget tillid hos virksomheder og forbrugere siden begyndelsen af året. Det private forbrug i euroområdet er faldet i de seneste år og ligger i dag under niveauet i Den svage udvikling skyldes bl.a., at husholdningernes reale disponible indkomster er faldet siden Indkomstnedgangen har bevirket, at husholdningerne i dag forbruger en større del af deres indkomst, og forbrugskvoten er således steget, jf. figur 2 (venstre). Uden fornyet fremgang i de disponible indkomster vil privatforbruget næppe stige yderligere i den kommende tid. Virksomhedernes investeringer ligger markant under niveauet i Investeringskvoten er faldet de seneste år og ligger nu væsentligt under gennemsnittet for de sidste år, jf. figur 2 (højre). Det lave investe- FORBRUGSKVOTE FOR HUSHOLDNINGERNE I EUROOMRÅDET (VENSTRE) SAMT INVESTERINGSKVOTE FOR VIRKSOMHEDERNE I EUROOMRÅDET (HØJRE) Figur 2 Pct. af disponible indkomster Indeks, 1. kvartal 2008 = 100 Pct. af BVT Pct. af potentielt BNP Forbrugskvote Realt privatforbrug (højre akse) Investeringskvote Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnit for 1. kvartal 2000 til 1. kvartal Kilde: Reuters EcoWin. Produktionsgab
10 4 ringsniveau afspejler, at der er ledig kapacitet, og at de økonomiske udsigter er svage. Dertil kommer, at virksomhederne er i færd med at nedbringe deres gæld. Bedre økonomiske udsigter vil kunne føre til en vending i investeringskvoten. Opsvinget i den amerikanske økonomi har bidraget til en robust fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden faldt til 7,3 pct. i august, jf. figur 3 (venstre). Selv om ledigheden i USA er faldet i de seneste år, er den fortsat væsentligt over niveauet før krisen, og flere faktorer indikerer, at den reelle ledighed er højere. Navnlig er erhvervsfrekvensen reduceret betydeligt i de seneste år, hvilket både skyldes den demografiske udvikling og påvirkningen fra konjunkturerne. Endvidere har en betydelig andel af de beskæftigede en lavere arbejdstid, end de ønsker. I euroområdet har arbejdsmarkedet i de seneste måneder vist begyndende tegn på at stabilisere sig. Stigningen i ledigheden ser ud til at være ophørt, idet arbejdsløshedsraten har ligget konstant på 12,1 pct. fem måneder i træk, jf. figur 3 (højre). I Spanien faldt ledigheden en anelse både i maj og juni, om end den stadig ligger på et højt niveau. Den tyske ledighed har ligget fladt et års tid efter at være faldet konstant siden midten af Prisudviklingen i de avancerede økonomier er afdæmpet på grund af den høje ledighed. I USA steg forbrugerpriserne 2,0 pct. i juli i forhold til samme måned året før, jf. figur 4 (venstre), mens kerneinflationen, prisstigningstakten renset for udviklingen i priserne på energi og fødevarer, var 1,7 pct. I euroområdet steg priserne 1,3 pct. i august i forhold til samme måned året før, jf. figur 4 (venstre). Kerneinflationen udgjorde dog kun 1,1 pct. Stigningerne er generelt højest i de nordeuropæiske eurolande og lavest i de sydeuropæiske eurolande. I flere af de sydeuropæiske euro- LEDIGHED I USA (VENSTRE) SAMT LEDIGHED I EUROOMRÅDET, TYSKLAND OG SPANIEN (HØJRE) Figur personer Pct. Pct Beskæftigede ufrivilligt på nedsat tid Kilde: Reuters EcoWin. Arbejdsløshedsprocent Euroområdet Tyskland Spanien
11 5 FORBRUGERPRISUDVIKLINGEN I USA OG EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG UDVIKLINGEN I OLIEPRISEN (HØJRE) Figur 4 Pct Dollar pr. tønde USA Euroområdet Kilde: Reuters EcoWin. Brent WTI lande holdes årsstigningstakten i forbrugerpriserne oppe af afgiftsforhøjelser. Olieprisen (Brent) steg dollar pr. tønde hen over sommeren, jf. figur 4 (højre), som følge af stærkere efterspørgsel i USA og Europa, produktionsforstyrrelser i en række ikke-opec-lande og geopolitiske risici fra især Syrien og Egypten. Prisen på den amerikanske oliestandard, WTI, er steget relativt til Brent og er nu kun få dollar pr. tønde billigere end Brent. I 2011 og 2012 var forskellen på dollar pr. tønde. Prisforskellen er indsnævret, bl.a. fordi der i USA er blevet bedre muligheder for at transportere og afsætte råolien. Konjunkturafmatning i vækstøkonomierne I vækstøkonomierne er BNP-udviklingen aftaget i forhold til de foregående år, jf. figur 5. I Kina er den faldet til omkring 7,5 pct. år til år. Den lavere vækst skyldes nedgang i eksportvæksten samt effekterne af strammere kreditvilkår. Væksten har siden den globale finansielle krise været holdt oppe af kreditvækst, finanspolitiske lempelser og et højt investeringsniveau. Udlånet er ifølge IMF steget fra 129 pct. af BNP i 2009 til 195 pct. af BNP i 1. kvartal Væksten i flere af de andre store vækstøkonomier er også aftaget. Økonomierne har generelt været præget af solid fremgang på trods af den svage vækst i de avancerede økonomier, Det skyldes bl.a. stigende indtægter fra råvareproduktion samt lempelig pengepolitik. Disse faktorer vil frem over ikke kunne løfte væksten i samme grad. Dertil kommer, at den potentielle vækst i flere af landene begrænses af strukturelle problemer, heriblandt dårlig infrastruktur og kapacitetsbegrænsninger i vigtige sektorer. Kapitaludstrømning og stigende økonomiske ubalancer kan i nogle lande desuden indebære behov for at stramme den økonomiske politik, og det vil reducere vækstudsigterne på kort sigt.
12 6 BNP-VÆKST I BRIK-LANDENE, INDONESIEN OG TYRKIET Figur 5 Pct., år-år Kina Indien Rusland Brasilien Tyrkiet Indonesien Anm.: BRIK-landene er Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Kilde: Reuters EcoWin. Afmatningen i Indien skal eksempelvis ses i sammenhæng med, at de har vedvarende økonomiske balanceproblemer i form af store underskud på betalings- og budgetbalancerne og høj inflation på omkring 10 pct. Det afspejler en lempelig finanspolitik. En udfordring for finanspolitikken er de store udgifter til energi- og fødevaresubsidier. Landet har endvidere et betydeligt behov for strukturelle reformer for at kunne øge vækstpotentialet. I Brasilien voksede BNP i 2012 blot 0,9 pct., hvilket dog også delvist skyldes en dårlig høst. Kapacitetsbegrænsninger i form af bl.a. flaskehalse på arbejdsmarkedet og dårlig infrastruktur er med til at reducere vækstmulighederne. I Tyrkiet aftog væksten i 2012 som følge af en nedgang i den indenlandske efterspørgsel, der bl.a. skal ses i lyset af myndighedernes indgreb over for den meget stærke kreditvækst. Underskuddet på betalingsbalancen blev derfor kraftigt indsnævret, men er dog fortsat højt på omkring 6 pct. af BNP. Indonesiens BNP-vækst har ligget på et højt niveau gennem hele perioden. Øget usikkerhed om vækstpotentialet i vækstøkonomierne har sammen med stigninger i de lange renter i de avancerede økonomier, jf. nedenfor, medvirket til en vending i kapitalstrømmene. Valutakurserne for flere vækstøkonomier, herunder Brasilien, Indien, Indonesien og Tyrkiet, er i den forbindelse blevet svækket, jf. figur 6. Eksempelvis var indiske rupee medio september deprecieret med ca. 18 pct. over for
13 7 UDVIKLING I UDVALGTE VÆKSTØKONOMIERS VALUTAKURSER OVER FOR DOLLAR Figur 6 Indeks, 2005 = Brasilianske real Indiske rupee Indonesiske rupia Tyrkiske lira Anm.: Lokal valuta i forhold til dollar. Kilde: Reuters EcoWin. dollar siden begyndelsen af maj. I flere af vækstøkonomierne har centralbanken forsøgt at stabilisere valutakursen ved at intervenere på valutamarkederne. Det afspejles i valutareserven, som de seneste måneder er faldet især i Indien og Indonesien. Udviklingen i valutakurserne skal også ses i forhold til de foregående års udvikling. Brasilianske real er således fortsat styrket i forhold til amerikanske dollar, når man sammenligner med niveauet i januar Lande med underskud på betalingsbalancen og stor udlandsgæld er mere sårbare over for ændringer i finansieringsforholdene og for eventuel kapitaludstrømning. De nuværende niveauer for udlandsgælden i vækstøkonomierne er dog mindre end hos de kriseramte lande under Asien-krisen i anden halvdel af 1990'erne, jf. figur 7. Underskuddene på betalingsbalancerne er heller ikke så udtalte som i årene før Asien-krisen og udgør kun en mindre del af de globale ubalancer, hvilket skal ses i lyset af, at deres andel af verdens BNP stadig er begrænset, jf. figur 8. De stigende underskud i Indien og de vedvarende høje underskud i Tyrkiet kan dog indikere en større sårbarhed for kapitaludstrømning. En vedvarende kapitaludstrømning fra vækstøkonomierne skønnes at føre til lavere vækst på trods af den stimulerende effekt fra valutadeprecieringerne på eksporten. Det skyldes, at den disponible indkomst falder som følge af højere importpriser og stigende renter.
14 8 GÆLD TIL UDLANDET OG BETALINGSBALANCE 2012 OG 1996 FOR UDVALGTE VÆKSTØKONOMIER Figur 7 Pct. af BNI Pct. af BNP Tyrkiet Indonesien Indien Brasilien Thailand Indonesien Malaysia Sydkorea 0 Gæld til udlandet Betalingsbalanceunderskud (højre akse) Anm.: Tallene for udlandsgæld er for Kilde: Verdensbanken og IMF. Kapitalstrømme til og fra vækstøkonomierne giver udfordringer i forhold til pengepolitikken og øger kravene til finansielt tilsyn og makroprudentiel politik. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i årene med kapital- BETALINGSBALANCE OG ANDEL I VERDENSØKONOMIEN I 2013 Figur 8 Betalingsbalance, pct. af nationalt BNP ,4 12,2 17,2 6,9 14,7 14,2 21,9 8,4 National andel af verdens BNP, pct. OPEC Kina Euroområdet Japan Andre avancerede økonomier Andre lande USA BIIT Anm.: BIIT er Brasilien, Indien, Indonesien og Tyrkiet. Tallene på den vandrette akse angiver økonomiens andel af globalt BNP. Arealet på søjlerne angiver således betalingsbalancernes størrelse i forhold til globalt BNP. Kilde: IMF, World Economic Outlook.
15 9 indstrømning har været en kraftig kreditvækst. Kreditvæksten har dog generelt været mindre end i årene før Asien-krisen i anden halvdel af 1990'erne. Risici for den finansielle stabilitet synes umiddelbart størst i Indien, hvor andelen af nødlidende lån i den finansielle sektor er gået op fra 4 pct. af de samlede udlån i 2009 til omkring 9 pct. I Brasilien og Tyrkiet er denne andel forblevet på omkring 3 pct., mens den i Indonesien er faldet til ca. 2 pct. Finansielle forhold Deprecieringen af vækstøkonomiernes valutaer skal også ses i lyset af, at flere af de store centralbanker er kommet med nye udmeldinger om deres pengepolitik hen over sommeren. Federal Reserve annoncerede 19. juni, at det vil være passende at begynde at neddrosle obligationsopkøbene senere på året, såfremt økonomien udvikler sig som forventet, hvilket vil indebære at arbejdsmarkedet fortsat bedres, og at væksten i økonomien øges. Udmeldingerne fik de finansielle markeder til at forvente en strammere pengepolitisk linje fra Federal Reserve, og futuresmarkedet indpriser nu renteforhøjelser i foråret 2015, jf. figur 9 (venstre). Et flertal af medlemmerne af Federal Open Market Committee, FOMC, venter dog, at renten først sættes op senere i 2015, jf. de senest offentliggjorte prognoser fra FOMC i forbindelse med mødet i juni. Forventningen er bl.a. baseret på den høje ledighed og det lave prispres i amerikansk økonomi. Udmeldingerne fra Federal Reserve medførte øget volatilitet på de finansielle markeder og trak generelt de lange statsrenter op. Siden begyndelsen af maj er fx renten på 10-årige statsobligationer nu steget med ca. 1 procentpoint i USA og ca. 0,5 procentpoint i euroområdet, jf. figur 9 (højre). Renten på 30-årige realkreditlån i USA er også steget med 1 procentpoint over samme periode. Forskellen i renteudviklingen FED FUNDS FUTURES (VENSTRE) OG RENTE PÅ 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONER I UDVALGTE LANDE (HØJRE) Figur 9 Pct. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Pct FOMC 19. juni 0,0 jun 13 dec 13 jun 14 dec 14 jun 15 dec juni 21. juni 12. september 0 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 USA Tyskland Spanien Kilde: Bloomberg og Reuters EcoWin.
16 10 UDVIKLING I TONEANGIVENDE AKTIEINDEKS (VENSTRE) OG GULDPRISEN (HØJRE) Figur 10 Indeks, 1. januar 2011 = jan 11 jul 11 jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 USA Euroområdet Vækstøkonomier Dollar pr. ounce (troy) Anm.: For aktiekurser er anvendt henholdsvis S&P 500, Eurozone Stoxx index og MSCI Emerging Markets. Kilde: Reuters EcoWin. afspejler formentlig en forventning om tidligere og hurtigere rentestigninger i USA end i euroområdet som følge af højere vækst i USA. De amerikanske aktiekurser er steget betydeligt i takt med fremgangen i amerikansk økonomi og lempeligere finansielle vilkår. Det toneangivende aktieindeks i USA var således ved udgangen af august steget knap 40 pct. siden begyndelsen af 2011, jf. figur 10 (venstre). I euroområdet og vækstøkonomierne har kursudviklingen over samme periode været markant svagere. Guldprisen er faldet betydeligt siden efteråret 2012, jf. figur 10 (højre). På sit rentemøde i begyndelsen af juli benyttede ECB såkaldt "forward guidance", dvs. vejledning om fremtidig pengepolitik, for første gang. ECB meldte ud, at man vil holde de pengepolitiske renter på de nuværende eller lavere niveauer i lang tid fremover. Der blev ikke angivet nogen konkret tidshorisont, og fremtidige opstramninger blev ikke knyttet op på udviklingen i makroøkonomiske variable, som fx Federal Reserve har valgt at gøre det, jf. boks 1. Udmeldingen var forventet af markederne. Bank of England, BoE, valgte også at introducere "forward guidance" i begyndelsen af august og har valgt en strategi, hvor udviklingen i den pengepolitiske rente forklares i forhold til udviklingen i ledigheden. Den pengepolitiske rente vil således blive holdt lav, indtil ledigheden kommer under 7 pct. betinget af, at 1. inflationen ikke ventes at være højere end 2,5 pct måneder frem, 2. inflationsforventningerne på mellemlangt sigt er fastforankrede, og 3. Financial Policy Committee 1 bedømmer, at pengepolitikken ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet. 1 Uafhængig komite i Bank of England, som bl.a. overvejer den finansielle stabilitet i Storbritannien.
17 11 "FORWARD GUIDANCE" VEJLEDNING OM FREMTIDIG PENGEPOLITIK Boks 1 Den økonomiske krise har medført, at de pengepolitiske renter har ramt den nedre nulgrænse i de vigtigste centralbanker som Federal Reserve, Fed, ECB og Bank of England, BoE. Det betyder, at disse centralbanker har begrænsede muligheder for at stimulere den økonomiske aktivitet via traditionel pengepolitik som fx en rentenedsættelse. Centralbankerne har derfor anvendt ekstraordinære pengepolitiske tiltag såsom kvantitative lempelser. Et af de nyere tiltag benævnes "forward guidance" eller vejledning om fremtidig pengepolitik. Både Fed og Bank of Japan, BoJ, har tidligere brugt forward guidance, og ECB og BoE har introduceret det over sommeren. Overordnet er forward guidance en kommunikationsstrategi. Centralbanken kan fx kommunikere, at den vil holde renten lav i en vis periode. Formålet er at påvirke de finansielle markeders forventninger til den fremtidige pengepolitik og fx skabe forventninger om en mere lempelig pengepolitik, end det ellers ville være tilfældet. Centralbankerne har anvendt tre forskellige typer af forward guidance, henholdsvis en åben, en tidsafhængig og en tilstandsafhængig strategi, jf. tabel 1. Forskellen mellem de tre strategier er bl.a., om der er angivet et tidspunkt for, hvornår renten kan ventes at stige. I den tilstandsafhængige strategi forklares en renteændring endvidere i forhold til udviklingen i en makroøkonomisk variabel, fx udviklingen i ledigheden. STRATEGIER FOR FORWARD GUIDANCE Tabel 1 Strategi Eksempler på anvendelse Tidshorisont for lav rente Knyttet til makroøkonomisk variabel Åben Fed, marts 2009 BoJ, april 2013 ECB, juli 2013 Ubestemt Nej Tidsafhængig Bank of Canada, april 2009 Riksbanken, april 2009 Fed, august 2011 Frem til 2. kvt Frem til primo 2011 Frem til medio 2013 Nej Tilstandsafhængig Fed, december 2012 BoE, august 2013 Afhængig af udviklingen i ledigheden Så længe ledighed > 6,5 pct. 1 Så længe ledighed>7 pct. 2 1 To andre betingelser er, at inflationen ikke skønnes at stige til mere end 2,5 pct. på 1-2 års sigt, og at de langsigtede inflationsforventninger er fastforankrede. 2 BoE benytter stort set de samme to betingelser som Fed, men har også en betingelse om, at pengepolitikken ikke må udgøre en trussel for den finansielle stabilitet. Samlet set er kreditvæksten i euroområdet negativ, fordi kreditgivningen i Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien er faldet markant, mens kreditvæksten i de nordeuropæiske eurolande er positiv. Den svage udvikling i kreditgivningen kan både henføres til svag efterspørgsel og stramninger i udbuddet af kredit. Ifølge ECB's udlånsundersøgelse blev kreditvilkårene over for ikke-finansielle virksomheder i euroområdet strammet igen i 3. kvartal. Derimod blev kreditvilkårene over for husholdningerne lempet for første gang siden slutningen af De europæiske banker er i færd med at nedbringe deres balancer og opbygge kapitalstødpuder. Kapitalopbygningen udfordres af, at indtje-
18 12 ningen er lav, jf. figur 11 (venstre). Den lave indtjening skyldes både den svage økonomiske situation, og at bankernes nettorenteindtægter er under pres på grund af det lave renteniveau og faldende udlån. Opbygningen af kapital har bidraget til, at kernekapitalen i forhold til risikovægtede aktiver generelt er steget i eurolandene siden 2008, jf. figur 11 (højre). Både i 2008 og i 2012 var de europæiske banker nogenlunde lige så velkapitaliserede som de amerikanske målt på kernekapital i procent af de risikovægtede aktiver, jf. figur 11 (højre). Den svage udvikling i den europæiske økonomi betyder dog, at de europæiske banker har udsigt til dårligere indtjening og større nedskrivninger end de amerikanske banker. De europæiske banker er endvidere mere sårbare med hensyn til likviditetsstress på grund af større afhængighed af markedsfinansiering. En anden indikator for bankernes sårbarhed er deres gearing. Styrkelsen af bankernes kapitalposition har medført en nedgang i bankernes gearing i både USA og Europa. Stigningen i kernekapitalen i pct. af risikovægtede aktiver har generelt været større end nedgangen i gearingen. Det afspejler bl.a., at sammensætningen af bankernes aktiver er gået i retning af aktiver med mindre risiko, og i nogle tilfælde at bankerne har optimeret risikovægtningsmodellerne. De europæiske banker er dog stadig højere gearet end de amerikanske. Det skyldes bl.a., at de europæiske banker har større beholdninger af fx boliglån, som har lavere risiko end andre aktiver. Dertil kommer, at der er forskelle i den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle produkter. Forskellen i bankernes aktivsammensætning betyder således, at europæiske banker naturligt har en højere gearing end de amerikanske banker. BANKERNES EGENKAPITALFORRENTNING I USA OG EUROOMRÅDET (VENSTRE) OG BANKERNES GEARING OG KERNEKAPITAL I USA OG EUROOMRÅDET (HØJRE) Figur 11 Pct Kernekapital i pct. af aktiver (justeret) USA 12 GIIPSC GB GIIPSC 08 8 USA 08 Øvr. eurolande 12 3 GB 08 6 Øvr. eurolande Banker i USA Banker i euroområdet Kernekapital i pct. af risikovægtede aktiver Anm.: GIIPSC er Grækenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien og Cypern. Egenkapital i procent af aktiver er justeret ved at tage beholdningen af afledte finansielle produkter væk for at øge sammenligneligheden mellem USA og Europa. Kilde: IMF og Reuters EcoWin.
19 13 INFLATION OG KERNEINFLATION I EUROOMRÅDET, USA OG JAPAN Tabel 2 Pct., år-år Euroområdet Inflation.... 1,6 2,7 2,5 1,5 1,2 Kerneinflation... 1,0 1,4 1,5 1,2 1,2 USA Inflation.... 1,6 3,1 2,1 1,6 1,9 Kerneinflation... 1,5 1,4 1,7 1,3 1,9 Japan Inflation ,7-0,3 0,0-0,1 1,8 Kerneinflation... -1,2-0,9-0,5-0,5 1,7 Anm.: Data for euroområdet er uden Cypern og Malta og er baseret på det harmoniserede indeks. Kerneinflationen er inflationen ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak. Kilde: OECD, Economic Outlook, juni Mens den finansielle sektor i euroområdet stadig er i gang med en restrukturering, er USA's finansielle sektor stort set igennem krisen ifølge bl.a. IMF og Bank for International Settlements, BIS. Kreditvilkårene lempes generelt, og kreditvæksten er positiv. Samtidig stiger indtjeningen i de amerikanske banker, jf. figur 11 (venstre). De internationale økonomiske udsigter Inflationspresset i euroområdet og USA skønnes at forblive afdæmpet i den kommende tid, selv om aktiviteten ventes at stige, jf. tabel 2. Det skal især ses i lyset af den høje arbejdsløshed i økonomierne. I Japan ventes en positiv inflationstakt i 2014, og der er således tegn på, at de seneste årtiers vedvarende deflation kan være brudt. Den lempelige pengepolitik føres med henblik på at undgå for lav eller negativ inflation. Fremadrettet er det en udfordring at tilrettelægge tempo og dosering i udfasningen af denne ekstraordinære konjunkturstimulans, så et opsving understøttes, men uden at der opstår risiko for en høj inflation eller udvikling af bobler i aktivpriser. Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst i verdensøkonomien med store forskelle på tværs af regioner. IMF nedjusterede i juli vækstskønnene for de fleste økonomier med ca. 0,2 procentpoint, jf. tabel 3. Det afspejlede, at udviklingen i foråret og forsommeren var svagere end ventet i en række vækstøkonomier og euroområdet, samt forventninger om en strammere finanspolitik i USA, end IMF forventede i foråret. I USA ventes væksten at blive understøttet af privatforbruget. Det stimuleres af fremgangen på arbejdsmarkedet og stigende formuer som følge af højere aktiekurser og stigende boligpriser, der mere end opvejer effekten af den seneste tids rentestigninger. Det offentlige budgetunderskud ventes at blive kraftigt reduceret i de kommende år som følge af de betydelige finanspolitiske stramninger og fremgang i den økonomiske aktivitet. IMF vurderer, at de offentlige finanser i USA konsoli-
20 14 VÆKSTSKØN Tabel 3 Ændring i forhold til april 2013 Pct USA... 2,2 1,7 2,7-0,2-0,2 Euroområdet... -0,6-0,6 0,9-0,2-0,1 Tyskland... 0,9 0,3 1,3-0,3-0,1 Frankrig... 0,0-0,2 0,8-0,1 0,0 Italien... -2,4-1,8 0,7-0,3 0,2 Spanien... -1,4-1,6 0,0 0,0-0,7 Storbritannien... 0,3 0,9 1,5 0,3 0,0 Japan... 1,9 2,0 1,2 0,5-0,3 Vækstøkonomier og udviklingslande... 4,9 5,0 5,4-0,3-0,3 Kina... 7,8 7,8 7,7-0,3-0,6 Brasilien... 0,9 2,5 3,2-0,5-0,8 Rusland... 3,4 2,5 3,3-0,9-0,5 Indien... 3,2 5,6 6,3-0,2-0,1 Kilde: IMF, World Economic Outlook Update, juli deres med 2,5 pct. af BNP i 2013 og henholdsvis 0,7 pct. af BNP og 0,2 pct. af BNP i 2014 og Der udestår imidlertid forhandlinger om næste års finanslovsbevillinger og forhøjelse af gældsloftet, som ventes at binde i midten af oktober. For euroområdet er der udsigt til en gradvis tilbagevenden til positiv vækst, hvilket understøttes af den seneste tids positive tendenser i de makroøkonomiske indikatorer. Væksten trækkes af fremgang i den eksterne efterspørgsel og øgede private investeringer. Privatforbruget ventes at udvikle sig svagt set i lyset af, at udviklingen i indkomsterne er svag og ledigheden høj. I nogle lande er husholdningerne endvidere stadig i færd med at nedbringe deres gæld og har udsigt til negative formueeffekter fra faldende boligpriser. Konsolideringen af de offentlige budgetter vil fortsætte i den kommende tid, men hastigheden aftager ifølge IMF fra 1,4 pct. af BNP i 2012 til 0,9 pct. af BNP i 2013 og 0,3 pct. af BNP i 2014 målt ved ændringen i den strukturelle saldo. For Japans økonomi ventes væksten i 2013 at blive relativt stærk, men at mindskes i 2014 i takt med, at effekterne af de finanspolitiske lempelser aftager. Fremadrettet står Japan over for betydelige finanspolitiske udfordringer med en offentlig bruttogæld, der i 2012 udgjorde ca. 240 pct. af BNP. Den kinesiske økonomi vurderes ifølge IMF's seneste skøn fra juli at vokse 7,8 pct. i 2013 og 7,7 pct. i Det er en nedjustering i forhold til vurderingen fra april. Udsigterne for de øvrige vækstøkonomier er ligeledes blevet justeret ned som følge af voksende økonomiske ubalancer og vending i kapitalstrømmene, der medfører stigende renter.
NYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereDanmarks Nationalbank
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereØkonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten
Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereUdsigt til fortsat stærk global vækst ifølge ny prognose fra IMF
KonjunkturNYT uge 16 16.-. april 18 Udsigt til fortsat stærk global vækst ifølge ny prognose fra IMF 3,9 pct. 3,9 pct. 1 16 17 18 19 Danmark Mindre fald i forbrugertilliden i april Renter, oliepriser,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 5
KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereKonjunkturNYT - uge 9
KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereHøjere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 2018
KonjunkturNyt uge 1.- 19. oktober 1 Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 1 + 1. personer 7 9 1 11 1 13 1 1 1 17 1 Danmark Højere beskæftigelse i byggeriet i 3. kvartal 1 Renter, oliepriser, valuta-
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal september 2016
Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal oktober 2016
Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2016
Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 41
KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereMakroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab
Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereUSA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld
Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereGlobaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.
Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2016
Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereKonjunkturNYT - uge 31
KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2016
Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2014
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2017
Status på udvalgte nøgletal januar 217 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De seneste nøgletal giver en positiv afslutning på året og peger også på en pæn
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv
Læs mereKonjunkturNYT - uge 16
KonjunkturNYT - uge. april 7. april Danmark Firmaernes salg var uændret i februar efter stigning i januar Flere ledige stillinger og flere varslede afskedigelser i marts Producentpriserne tiltog markant
Læs mereKonjunkturNYT - uge 22
KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereKonjunkturNYT uge 46. Fald i BNP i 3. kvartal november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
KonjunkturNYT uge.- 7. november 7 Fald i BNP i. kvartal 7 -, pct. 7 Danmark Fald i BNP i. kvartal 7 Bilsalget tilbage på normalt niveau i oktober Lønstigningstakten aftog moderat i. kvartal Renter, oliepriser,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 4
KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic
Læs mereKonjunkturNYT - uge 51
KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereMAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB
Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober 6. oktober Danmark Stigning i detailomsætningsindekset i september Fald i forbrugertilliden i oktober Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i september Uændret ledighed
Læs mereAKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER
AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været
Læs mereØkonomisk Bulletin. Oversigt
Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2018 Den økonomiske og monetære udvikling 1 Oversigt På det pengepolitiske møde 14. juni 2018 konkluderede Styrelsesrådet, at der indtil videre er gjort betydelige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereMakroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab
Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs mereKonjunkturNYT - uge 17
KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereStatus på økonomiske nøgletal april 2019
NØGLETAL APRIL 219 Status på økonomiske nøgletal april 219 Af: Kristian Skriver, økonom I løbet af de seneste måneder har historierne om udviklingen i europæisk økonomi ikke været specielt opløftende.
Læs mereKonjunkturNyt uge 44. Færre ledige i september november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
KonjunkturNyt uge 9.-. november 8 Færre ledige i september - personer 7 8 9 5 6 7 8 Danmark Små fald i konjunkturindikatorerne for industri og byggeri i oktober Færre dagpengeledige i september Renter,
Læs mereØkonomisk Bulletin. Oversigt
Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På baggrund af en grundig vurdering af udsigterne for økonomien og inflationen i euroområdet og under hensyntagen
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mere