Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I I N r. 2 I å r g a n g Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Fra svineproduktion til frøavl 7 Mere Mælk med DLF 8 SpectraSeed 9 Innovative alternativer til kunstgræs 12 Frøhøsten Vejret altid i fokus 15 Nyt om navne Frøavl T i d s s k r i f T f o r ok ToBEr-NoV EMBEr i 2014 i Nr. 2 i 103. å rga Ng 10 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: lisbeth.eilenberger.dk Tryk: GraphicCo A/S Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN: , (online) Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 Forsidebilledet er fra Angers sydvest for Paris, hvor letbanen på mange strækninger har græsunderlag. Ud over sin kølende og vandafledende effekt er græsunderlaget også en smuk løsning i gadebilledet Redaktionsudvalg Proprietær Søren Wibholm Just Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Gårdejer Flemming Rod Madsen Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Banen er kridtet op og målene sat Vi er i disse uger i færd med at lukke 2013/14 regnskabet. Det offentliggøres ved generalforsamlingen den 28. oktober. Men vi kan allerede nu slå fast, at DLF-TRIFOLIUM får et godt resultat, og det er vi glade for. 2013/14 er dog fortid. Som ledelse fokuserer vi nu på indeværende sæson. Den internationale chefgruppe og de salgsansvarlige i DLF-TRIFOLIUM koncernen mødtes til det årlige kick-off møde i Angers i Frankrig den 9. og 10. september. Målet med et kick-off møde er at sikre, at alle nøglemedarbejdere og beslutningstagere i koncernen forstår årets udfordringer og sæsonens overordnede mål. Som en del af programmet blev der orienteret om de foreløbige regnskabsresultater for den forgangne sæson, og de nye sorter og koncepter, som skal markedsføres fremover, blev lanceret. Men hovedvægten lå på at sikre, at vi alle arbejder i samme retning mht. de salgsmæssige målsætninger i denne sæson. For denne sæson må vi nok indse, at salgstaktikken bliver noget anderledes end sidste år drevet af en stor frøhøst. Markedet er velforsynet i Europa, og vores målsætning er at øge det mængdemæssige salg. Vi forventer, at forbruget på de europæiske markeder vil være på højde med eller lidt bedre end sidste sæson. Vi vil udnytte vores globale salgsnetværk til at optimere afsætningen med afsæt i en rigtig god sæson 2013/14. Vi forventer igen i denne sæson at kunne eksportere frø fra Europa til Nordamerika. Det amerikanske plænegræsmarked er i en fornuftig balance, og US dollarkursen er stigende. Det giver en situation, vi bør udnytte som en værdifuld mulighed og en stabiliserende faktor i et år med god forsyning på det europæiske kontinent. Situationen i Rusland har stor fokus fra medarbejdere i hele koncernen, og vores russiske team har vores fulde opmærksomhed og opbakning. Vi har investeret i at udvikle vores russiske selskab, som står for omkring 70 pct. af importen af frø til Rusland. Senest har vi startet en ny forsøgsstation til afprøvning af vores produkter til det russiske marked. Det er vores håb, at der bliver fundet en politisk løsning på konflikten, som betyder, at samhandelen mellem øst og vest kan fortsætte nogenlunde uhindret. Vi har sat os udfordrende mål for sæsonen. Kick-off mødet viste, at alle er klar til at kæmpe hårdt for, at vi realiserer disse mål. Vi vil udnytte vores globale salgsnetværk til at optimere afsætningen

4 Bedriftsbesøg 4 Fra svineproduktion til frøavl i Østhimmerland Lars Callesen Gade Frøavlskonsulent Himmerland Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Carsten Vognsen Nørgaard valgte i 2004 at sælge slægtsgården gennem fire generationer i Vester Hassing, da mulighederne for at udvikle bedriften inden for svineproduktion var begrænset i et bynært område. I stedet etablerede han sig som planteavler på Louisendal i det østhimmerlandske, med frø i sædskiftet Carsten er 44 år og uddannet som Agrarøkonom fra Næsgaard Landbrugsskole. I 1992 startede han som landmand som fjerde generation på Overbygaard efter sin bedstefar. Der var 60 ha til ejendommen. Carsten startede med svineproduktion og udbyggede bedriften indtil 2004, hvor den ene ejendom blev solgt. Muligheder for at udvikle en bedrift i bynært område med svineproduktion troede han ikke på. I 2008 blev den sidste del af svineproduktionen solgt, da afstanden fra Louisendal til Vester Hassing var for stor. Straks efter overtagelse af Louisendal startede en gennemgribende renovering, der er udført på en måde, så de gamle driftsbygninger er bibeholdt, hvilket giver god helhed i gården. Alle driftsbygninger er holdt i gule sten. Stuehuset blev også gennemrenoveret. Det ville være billigere at bygge et nyt, men så mangler helheden i gården, så vi valgte at renovere det gamle, siger Carsten. I 2005 flyttede familien ind. Carsten er gift med Pia, som er sygeplejerske på et privathospital, sammen har de tre sønner og en datter i alderen ni til 20 år. Når der er travlt hjælper alle til, og ældste søn på 18 år er også startet på landbrugsskole. I høst og gennem efteråret er der også en fast medhjælp udefra. Afgrødefordeling og sædskifte Der er 300 ha til Louisendal + 33 ha på en anden ejet ejendom, der er købt til i På Louisendal er arealerne delt i to kategorier. De 263 ha, der er lavtliggende ud til Lindenborg Å, er hovedsageligt leret jordtype, og 70 ha markjord. De 263 ha er for det meste tilsået med hvede/triticale. De 70 ha er i et sædskifte med vårbyg med udlæg og rajgræs på skift. Derudover er der kartofler og spinat, som kommer ind, hvor det passer. Vårbyggen sælges til malt. Hvede og triticale sælges en stor del som foderkorn til en lokal svineproducent for at spare omkostninger til håndtering. Jeg har tidligere lavet både fremavlskorn og brødkorn, men jeg synes ikke tillæggene fra foderstoffen er høje nok til, at jeg kan få økonomi i det. Det er ekstra ærgerligt, da jeg faktisk har mulighed for at lave brødhvede med et højt proteinindhold på mine lavbundsjorder, siger Carsten. Efter rajgræshøsten ligger marken enten som efter- eller mellemafgrøde. Det er vigtigt hele tiden at være kritisk og holde fokus på indtjening Pia og Carsten har tre sønner og en datter, der alle hjælper til, når der er travlt på gården Drænvandet ledes gennem et minivådområde, hvor der sker en denitrificering af kvælstoffet Frøbunken af Stravinsky årgang 2014 er målt op til kg pr. ha

5 5 Carsten undersøger fremspiringen af det efterudlagte rajgræs med frøavlskonsulent Lars C. Spinat fra Jensen Seeds Hybridspinat fra Jensen Seeds kom ind i markplanen sidste år. Det blev en stor succes med et udbytte, der var 70 pct. over sortens normaludbytte. Derfor var der også spinat på markplanen i Her ligger udbyttet på normen efter opmåling af dyngen. Der er investeret i en brugt enkornssåmaskine og radrenser, så mon ikke spinat skal forsøges igen. Jeg har indtryk af, at Jensen Seeds ser en fordel i at have spinat her, hvor der ikke er krydsningsfare med naboer, og hvor sædskiftet ikke er presset af spinat igennem mange år. Jeg håber, at jeg kan fortsætte med afgrøden, siger Carsten. Læggekartofler med maskinstation Carsten er startet småt op med læggekartofler i 2014, med 2,5 ha med klasse S kartofler, som skal bruges til ha klasse E læggekartofler i Kartoflerne dyrkes i aftale med AKV-Langholt, og indtil videre anvendes maskinstation til dyrkningen. Om kartoflerne siger Carsten: Jeg har ikke meget forstand på kartofler, så jeg holder mig 100 procent til, hvad konsulenten fortæller mig. Det er jo lidt af en forsøgsdyrkning, så jeg er spændt på, om det kan blive noget, som jeg kan have glæde af i mange år. Tabel 1. Afgrøde på Louisendal 2014 Afgrødeplan 2014 Ha Vinterhvede, Mariboss 212 Triticale 25 Vårbyg m. udl., Propino 29 Rajgræs, Stravinsky 42 Hybridspinat 15 Læggekartofler 2,5 Udyrket, skov og andet 15 I alt 340 Fokus på rentabilitet og dræning Rentabilitet er et fokusområde i driften. Det er vigtigt hele tiden at være kritisk og holde fokus på indtjening, siger Carsten og fortsætter: Jeg er lidt nærig med indkøb af nye maskiner. Jeg vil hellere bruge lidt penge på at vedligeholde de gamle og kun købe nyt, når det kan bevises, at der er økonomi i det. I efteråret, når der skal sås, lejer han en traktor til at køre med ploven. Den lokale maskinstation bruger samme traktor til gyllekørsel om foråret, og har derfor ikke behov for den om efteråret. På den måde opnås der god rentabilitet. Jordbearbejdningen er traditionel Tabel 2. Udvalg af maskiner på Louisendal Mejetærsker Claas Lexion 560, 30 fod Traktor Teleskoplæsser Plov Såsæt Massey Ferguson 7624, 240 hk, Case MX 110, 150 hk Manitou Kuhn 8 fure vendeplov med riste 4 meter Kuhn Rotersæt med pløjning og såning med rotorsæt. Halmen snittes på en stor del af arealet for at give frugtbarhed og struktur. En større del af ejendommen er lavbundsjord, som ligger ud til Lindenborg Å. Det er ikke humus, men overvejende lavtliggende lerjord. Carsten fortæller: I årene efter købet i 2004 brugte jeg mange ressourcer på nyetablering og vedligeholdelse af dræn, hvilket var en forudsætning for at kunne dyrke denne jordtype rentabelt. Drænene ligger i en dybde på 1,2 meter, og der er 20 meter mellem ledningerne. Der bruges almindelige drænrør uden tæppe, som bliver lagt ned i grus. Valget af tæppefri rør er gjort for at undgå, at de tilstopper med fint materiale i tæppet. På den måde er det også nemmere at rense dem ud med drænspuling. Ved hver drænledning er der ført rør op, så spulingen kan udføres uden gravearbejde. Landdistriktsmidler og minivådområde Carsten følger meget med i muligheder for tilskud indenfor landdistriktsmidlerne. Da en større og større del af tilskuddet fra EU bliver bundet op på miljøtiltag eller andet, er det jo vigtigt at sætte sig ind i de muligheder, der er her, mener Carsten. Han har bl.a. opnået 40 pct. tilskud til en ny sprøjte, 100 pct. tilskud til et minivådområde, og en ny radrenser er i støbeskeen. Radrenseren kan blive nyttig i spinatdyrkningen, og måske bliver teknologien så god, at vi også kan bruge den i andre afgrøder, forudser han. Formålet med minivådområdet er at nedbringe kvælstofindholdet i drænvandet fra markerne. Vandet pumpes fra drænene op i et bassin for at udfælde partikler, herefter ledes det gennem flere områder med lav vandstand, og via denitrifikation bliver kvælstoffet til frit kvælstof i luften. Jeg er meget spændt på, om der er mest kvælstof i vandet før vådområdet eller efter, da der ifølge målinger ikke er ret meget kvælstof i drænvandet, siger Carsten og fortsætter: Jeg håber, at det vil give noget dejligt natur i det område, hvor det ligger, og da det kun fylder ca. en hektar er tabet i indtjening begrænset. Hvis det virker, håber jeg, at minivådområdet kan erstatte nogle af de andre virkemidler i miljølovgivningen f.eks. randzoner, miljøfokus arealer og efterafgrøde, m.v. fortsættes næste side

6 Markedsberetning Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Rajgræs på Louisendal Alm. rajgræs dyrkes på den høje jord for at undgå problemer med sen høst og bundgræs. Sædskiftet er tæt, og det kan give nogle udfordringer med græsukrudt, men frøudbyttet ser ud til at sætte ny rekord på Louisendal i 2014 Rajgræsdyrkning har gennem de senere år været af sorten Stravinsky. Stravinsky er en middeltidlig plænesort af den mørkegrønne type, og den er ikke særlig kraftig i vækst. Udlægget er de senere år etableret i vårbyg. Carsten har tidligere forsøgt sig med at lægge frø ud på de lidt lavere arealer ved åen, det er han dog holdt op med igen. Det gav problemer med at få afgrøden moden og en senere høst, da der var mere fugtigt på arealerne. Kvælstoffrigivelsen fra jorden hen over sommeren er også et problem, idet det giver en masse bundgræs med høstbesvær til følge. Hvis jeg skal prøve det igen, kan det være, jeg bliver nødt til at skårlægge, for at få styr på bundgræsset, mener Carsten. Derfor dyrkes frøet hovedsageligt på markjorden med tættere interval. Det har de senere år givet udfordringer med ukrudtsgræs bl.a. kvik, enårig rapgræs og hejre. Et af de højere beliggende engarealer tages derfor med i I 2014 har marken været behandlet med 5 gram Monitor pr. ha mod blød hejre med god virkning. Gode erfaringer med Mustang Forte I 2014 er 0,6 l Mustang Forte pr. ha benyttet til ukrudtsbekæmpelsen i vårbyg med udlæg med godt resultat. Blandingen af de forskellige aktivstoffer i Mustang Forte har en rigtig bred virkning, til en forholdsvis lav pris. Midlet har bl.a. også virkning på flere rodukrudtsarter som svinemælk, tidsler og vejbred. Mustang Forte bekæmper dog ikke særlig godt agerstedmoder, og derfor bruges tidligt efter såning 0,1 l DFF pr. ha til bekæmpelse af enårig rapgræs og stedmoder. Mustang Forte er lige netop også blevet godkendt med en minor use i rajgræs. Det er nok ikke et middel, jeg kommer til at bruge, da der skal gå to år før, der kan sættes kartofler, når der har været anvendt Mustang Forte, så det kan godt blive et problem, fortæller Carsten. Kridtrig jord binder fosfor Flere steder på ejendommen er der kridt i jorden. Her tildeles rajgræsset 100 kg DAP gødning pr. ha først i april måned, for at imødekomme fosformangel. Kridt binder fosfor i jorden, og afgrøden har derfor svært ved at komme i gang, hvis der ikke tilføres fosfor. Kvælstoftildelingen ligger på 165 kg N pr. ha, som deles sidst i marts og sidst i april. Om kvælstof siger Carsten: Da jeg også nedmulder halm holdes meget af kvælstoffet hjemme på gården. Jeg har derfor mulighed for at gøde rajgræsset optimalt, ved at omfordele kvælstoffet hertil. Rustår i 2014 I 2014 var der meget rust i rajgræsset. I første omgang synes Carsten ikke det var slemt, men pludselig kom der meget. Der blev tildelt Folicur af to omgange, og så var det under kontrol. Marken udviklede sig forholdsvis kraftig og blev vækstreguleret med 0,5 l Moddus pr. ha før skridning. Ved blomstring er marken blevet tildelt 0,5 l Bell + 0,2 l Comet pr. ha mod rust og bladpletsvampe, og for at opnå en forgrønnende virkning. Efter opmåling af råvaren håber Carsten, at udbyttet vil nå kg renvare pr. ha i Tabel 3. Udbytte i renvare Stravinsky rajgræs de sidste 4 år på Louisendal og hos DLF År Udbytte Louisendal Kg pr. ha Udb. norm Stravinsky Kg pr. ha (vurderet) (foreløbig) Carsten står i den forårsudlagte mark med alm. rajgræs Stravinsky. I baggrunden ses den nye mark, der er etableret i august Bagerst er lavbundsjorderne. Delegeret i DLF Carsten blev valgt som delegeret i DLF AmbA i 2012, og er glad for denne tillidspost. Jeg synes generelt, at DLF klarer sig godt, og jeg er specielt glad for, at firmaet ser ud til at have styr på omkostningerne. Jeg er også glad for, at det igennem årene har været en målsætning at få så mange penge ud til avlerne som muligt. Jeg håber, at denne politik også fortsætter under den nye formand, slutter Carsten med et glimt i øjet.

7 Mere Mælk med DLF 7 Mere Mælk med DLF har sat fokus på græsmarken Ole Grønbæk, Produktchef, Højme Gurli Klitgaard Produktchef, Højme Mælkeydelsen pr. ko i Danmark er for første gang i nogle år stigende. Det sker samtidig med, at DLF har lanceret Mere Mælk med DLF som en del af vores markedsføring. Er der mon en sammenhæng? Sæsonen 2013/14 blev det første år med fuld fart på Mere Mælk med DLF, som blev søsat for at sætte fokus på vores omfattende forædling og udvikling af nye græs- og kløversorter. Vi ønsker med konceptet at følge de nye sorter helt ud i græsmarken og fortælle, hvordan de kan anvendes til løsning af de mange forskellige måder græsmarker anvendes på i dansk kvægbrug. Mere Mælk med DLF består derfor af flere elementer, som på hver sin måde har været i spil i Her er nogle af højdepunkterne: Desuden er græspartnernes marker ofte i anvendelse ved erfamøder eller små vejkants-møder, hvor vi deltager og bruger græspartnernes demoer til at fremvise og fortælle om græs og græsdyrkning I årets løb har der været en række artikler i landbrugspressen om aktuelle emner med udgangspunkt hos græspartnerne. Grovfodercentre Ca. 100 kvægbrugere fra en række erfagrupper tog i foråret imod invitationen til Åben Mark på et af de fire centre sammen med deres planteavls- og/eller kvægbrugskonsulenter. Nordens største græsarrangement, Græsland 14, blev i juni afviklet på Grovfodercenter Midt. Omkring deltagere så alt, hvad hjertet kan begære af maskiner og andet udstyr til græshåndtering, og deltagerne fik samtidig en mulighed for at høre om DLF s sorter og frøblandinger til græsmarkerne. Grovfoderdage på Grovfodercenter Nord og Syd med tilsammen ca. 400 deltagere De store arrangementer på Grovfodercentrene tilrettelægges typisk i samarbejde med lokale rådgivningscentre og andre firmaer. DLF Akademiet Som en skole uden mure tilbyder vi i DLF Akademiet træning og undervisning af alle, der interesserer sig for græs. Det har i 2014 resulteret i en lang række møder i marken eller inden døre. Det omfatter blandt andet Kurser for forhandlere, hvor de medarbejdere, der besøger kvægbrugere, får viden om vores produkter Planteavls- og kvægbrugskonsulenter, som gerne vil være opdaterede om DLF s tilbud Besøg på forædlingsstationen i Store Heddinge, hvor vi også trækker på forædlere og forskere for at forklare om fremtidens græs. Artikler i fagblade Nyhedsbreve Vi sender regelmæssigt via nyhedsbreve ud til alle interesserede om aktuelle græs-temaer 2-3 gange om året henvender vi os desuden direkte til samtlige kvægbrugere via det gode gamle postbud. Græspartnere De 22 græspartnere er udvalgte kvægbrugere med særlig interesse for dyrkning og anvendelse af græsmarker. Her prøver vi forskellige sorter, blandinger og andre nyheder af, før de måske bliver til et nyt produkt. Har det en effekt? Stiger mælkeydelsen så hos kvægbrugerne i Danmark? Svaret er som sagt ja, men vi kan nok ikke tage hele æren. Vi tror dog på, at vi med Mere Mælk med DLF er med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er for den enkelte kvægbruger at tage græsmarken alvorligt og finde de løsninger, der netop passer til hans/hendes forhold. Det vil vi gerne hjælpe med til.

8 Forskning & Innovation 8 SpectraSeed et kig ind i fremtiden Dot Vittrup Pedersen Kvalitetschef DLF-TRIFOLIUM Merete Halkjær Olesen, Forsker AU Flakkebjerg Birte Boelt Seniorforsker AU Flakkebjerg Spåkoner kigger i krystalkugler for at finde svar om fremadrettede begivenheder. Inden for frøforskning har vi en anden kugle, som nu, efter to års undersøgelser, er i stand til at give mere pålidelige oplysninger om frøkvalitet. Målet er at udvikle en højteknologisk metode, der kan godkendes til certificerede analyser af frøpartier Laboratoriemodellen af VideometerLab blev installeret i laboratoriet i Roskilde for godt 1½ år siden. Kuglen med 19 dioder udsender lys af forskellige bølgelængder, og den måde, som lyset reflekteres fra frøet, giver informationer om frøets overflade. I spinat og maltbyg kan udstyret eksempelvis bestemme, om der er svampe på frøet og i en vis udstrækning også, hvilke svampe der er tale om. I græsfrø skal udstyret bruges til at undersøge spireprocessen. produceret en normal spire, farves grønne. Billederne med de tilhørende informationer om spireforløbet sendes fra laboratoriet i Roskilde til Flakkebjerg, hvor de mange billeder analyseres. Billeder af hvert enkelt frø læses ind i en database, hvor længden af rodspiren bestemmes. Rajgræsfrø læses ind i en database, hvor programmet bestemmer længden af rodspiren. Frøet i den gule ramme har en rodspire på 2,95 mm Souschef Bodil Jelsborg tester græsspirer på VideometerLab i Roskilde Rajgræs er hurtigst med rodspiren Formålet med SpectraSeed-projektet er at bruge billedanalyser til at forudsige spiringsresultatet, så analysetiden kan afkortes. Hypotesen er, at de frø, som først starter spireprocessen, er de frø, som producerer en normal spire. Derfor undersøger vi, hvornår frøet viser tegn på spiring, og hvornår rodspiren udvikles. Rajgræs er hurtigere end rødsvingel og engrapgræs, for allerede efter to dage har de mest kvikke rajgræsfrø udviklet 2-3 mm rodspire, mens der i rødsvingel og engrapgræs går 3-5 dage. For at kunne beskrive, hvordan spiringen forløber, bliver der taget billeder af rajgræs to gange om dagen på de tre første dage, efter frøet er lagt til spiring. Spireprøve af rajgræs fotograferet kl. 8 (t.v.) og kl. 14 (t.h.) to dage efter, at frøet er lagt til spiring. Bemærk at spirerne er længere fremme på billedet t.h. Billeder fra hvert frø i database Vi fortsætter med at tage billeder, indtil det endelige spireresultat foreligger. Her kan man nu opgøre, hvilke frø der ikke spirede på billedet er de efterfølgende blevet farvet røde, mens de frø, som har Vi kan eksempelvis bruge den nye teknik til at identificere høstpartier, der spirer hurtigt, hvilket kan bruges til at optimere renseplanen. På figuren nedenfor ses, at i partiet med spireprocent på 95,0 pct. havde ca. 50 pct. af frøene en rodspire på over 2 mm på dag to i spireprocessen, medens partiet med spireprocenten på 72,5 pct. knapt var begyndt at udvikle rodspire på dag to. Spirepct Spireprocent 72,5% Spireprocent 95% Dag 1 kl. 14 Dag 2 kl. 07 Dag 2 kl. 14 Dag 3 kl. 07 Spirekurver efter tre dage for to partier af alm. rajgræs med slutspire på henholdsvis 95,0 og 72,5 procent Der er taget billeder af rajgræs, rødsvingel og engrapgræs for høst 2012 og Når databehandlingen er fuldt automatiseret, kan de mange billeder læses ind og danne baggrund for en modellering af hele spireprocessen. Projektet forsætter indtil sommeren 2016.

9 Innovative alternativer til kunstgræs 9 Hybridgræs og vækstlagsoptimering naturligvis Henrik Agerskov Romme Produktchef, Prodana DBU mener, at kunstgræs er kommet for at blive! Dette på trods af, at de fleste foretrækker naturgræs. Men med et nyt system er det nu muligt at kombinere kunstgræs og naturgræs, og dermed opnå det bedste fra begge banetyper, nemlig et højt antal spilletimer og sikring af de glidende tacklinger og duften af rigtigt græs At kunstgræs ikke falder i fodboldspillernes smag, vidner den konstante bundplacering for superligaens eneste kunstgræsbane om. I den øverste del af skalaen, finder vi den fremragende plæne på MCH Arena, som senest er bedømt af det engelske firma Pro Pitch System. Banen fik fire ud af fem stjerner og er dermed i klasse med de bedste Premier League baner i England. Med den rette pleje, et godt vækstlag og nogle stærke, slidtolerante sorter kan det lade sig gøre at lave fodboldbaner i international standard også i Danmark. Mix af kunstgræs og naturgræs en stærk kombination Kunstgræsset er dog kommet for at blive. Det skyldes primært, at det er spilbart året rundt. Selv om vinteren kan banerne ryddes for sne og tøs op med salt en løsning som naturgræsset selvsagt ikke kan klare. En anden fordel er de mange timer, der kan spilles på kunstgræsbanerne. Det, kunstgræsset IKKE kan tilbyde, er de glidende tacklinger, duften af rigtigt græs og grønne knæ. Her vil man i højere grad risikere brændsår, hvis man glider, sprængte ledbånd og en stank af gummi fra det materiale, der fyldes ned mellem plastfibrene. Der er altså åbenlyse fordele og begrænsninger ved begge banetyper, så ved at kombinere de to systemer kan man samle alle fordelene i én og samme bane. Det fandt man på i Holland tilbage i halvfemserne, og i 1999 blev de første baner med det særlige hybridsystem kaldet XtraGrass anlagt. Banerne er stadig i brug, så udløbsdatoen er endnu ikke kendt. Til sammenligning har en kunstgræsbane typisk en levetid på ca. 10 år, inden den skal udskiftes. Den lange levetid for hybridbanerne skyldes, at græsstråene effektivt beskytter kunstgræsfibrene mod nedbrydning af UV stråling, mens kunstfibrene omvendt beskytter græsplanternes hjerteskud mod skader, hvilket sikrer en intakt genvækstevne. På hybridbanerne kan man opnå en spilletid på mellem timer årligt mod de 450 på rent naturgræs. Selv hvis naturgræsset bliver slidt helt ned, er banen stadig spilbar og lever op til FIFA RECOMMENDED 1 STAR, som er FIFAS anbefalede standard for kunstgræs til almindelig træning og kampe. XtraGrass med perforeret fiberdug og kunstgræsfibre XtraGrass med kunstfibre Nedbrydelig fiberdug med huller Grovsandet vækstlag XtraGrass med kunstfibre Naturgræs med rødder Opbygges på grovsandet vækstlag Hybridbanerne opbygges på et veldrænet, grovsandet vækstlag. Herpå udlægges en dug, hvor kunstfibrene er vævet ind imellem et biologisk nedbrydeligt materiale, der typisk holder et par måneder. Her efterlader de kunstgræsfibre i en åben matrixstruktur, der tillader gennemgang af vand og rødder samt luftning af vækstlaget med de gængse prikmaskiner (Vertidrain). Dugen med kunstfibre dresses op med et grovsandet vækstlag, hvori der sås en blanding typisk bestående af rajgræs og engrapgræs. Efterfølgende plejes banen, fuldstændigt som man plejer en almindelig naturgræsbane. Lang levetid skyldes, at græsstråene effektivt beskytter kunst- græsfibrene mod nedbrydning En miljømæssig og økonomisk fordel Hybridbanerne er både økonomisk og miljømæssigt en attraktiv løsning til kunstgræsbanerne, idet man undgår de miljøskadelige stoffer, der udvaskes til miljøet fra gummigranulatet, der bruges som infill i de fleste kunstgræsbaner. Prodana har agenturet på XtraGrass i Danmark, og idéen bliver modtaget med stor interesse fra vores kunder. Her i efteråret er der udlagt testfelter på boldbaner i Silkeborg, Ålborg og Slagelse samt en enkelt golfbane. DBU har ydet støtte på op til kr. til anlæg af mange nye kunstgræsbaner de senere år. Hvis denne støtte også omfattede anlæg af både hybrid- og rene naturgræsbaner, ville det sende et klart signal om, at fodbold helst skal spilles på rigtigt græs!

10 Problemukrudt i frøavl 10 Agerrævehale må jages hele året Vera Jacobsen Frøavlskonsulent Sydfyn og Langeland Agerrævehale breder sig. I tidligere år var dette ukrudtsgræs mest udbredt på den stærke lerjord i kystnære områder. Nu dukker agerrævehale også op i andre områder af landet, og er blevet et af de mest besværlige ukrudtsgræsser. Megen vintersæd, tidlig såning og herbicidresistens er nogle af årsagerne til agerrævehalens fremmarch I græsfrøavlen er agerrævehale særdeles uønsket, og kvalitetskravene er skærpede for denne art. Da agerrævehale i mange arter samtidig er vanskelig at frarense, er det ekstra problematisk. Det gælder derfor om at gøre en aktiv indsats, så snart de første planter af agerrævehaler opdages. Det gælder om at tilrettelægge hele sædskiftet således, at agerrævehale ikke får fodfæste. Biolologi Fakta Agerrævehale (Alopecurus myosuroides) formerer og spreder sig udelukkende ved hjælp af frø. Den er enårig og overvintrende. Frøet spirer især om efteråret, fra august, mest i september og til oktober. Fremspiring sker også om foråret, dog i mindre grad. Tabel 1. Vurdering af forskellige ikke-kemiske indsatser mod agerrævehale. Effektintervallet viser variationen mellem forskellige forsøg IPM tiltag Gemmensnitlig effekt, pct. Effektinterval, pct. Antal undersøgelser Udsat såtid til Højere udsædsmængde til Sort med høj konkurrenceevne til 36 Vårafgrøde til 90 3 Pløjning til Kilde: Udddrag af Lutman & Moss 2009 Resistens mod ukrudtsmidler I nogle områder, hvor agerrævehale har været kendt i mange år, er der nu udbredt resistens mod flere græsukrudtsmidler. Skrækscenariet er England, men også områder i Danmark, f.eks. Langeland er der fundet herbicidresistens. Her er bekæmpelsesstrategien at kombinere sædskifte, jordbearbejdning og anvendelse af kemikalier med forskellig virkningsmekanisme. Mere vårsæd begrænser opformeringen Mere vårsæd i sædskiftet er en effektiv måde til at begrænse opformeringen af agerrævehale. Især når man har opdaget de første agerrævehale-planter på ejendommen vil en sanering med flere vårafgrøder efter hinanden være effektiv. På allerede befængte arealer, med mulig forekomst af resistente planter, er selv forårsfremspiringen stor og meget tabsvoldende. Flere landmænd har erfaret, at der mangler effektive bekæmpelsesmuligheder i vårbyg. Derfor foretrækker de vinterhvede, hvor der trods alt er nogle kemiske bekæmpelsesmuligheder. Næst efter vårafgrøder og pløjning er det udsættelse af såtidspunktet, som vurderes at have størst effekt. Ved sen såning er der også bedre mulighed for at lave falsk såbed, dvs. fremprovokere en spiring af ukrudtsgræsserne, som så ødelægges ved den endelige såning, eller bekæmpes med Roundup før såning. Rensemuligheder begrænsede i mange frøarter Hvis et frøparti indeholder over 0,3 pct. agerrævehale, kan det ikke certificeres. 0,3 pct. svarer til ca frø i analyseprøven. Omrensning koster tab af de gode græsfrø, og rensesvindet bliver meget ofte stort. På billedet er frø af agerrævehale vist sammen med kulturgræs. Som det ses, er agerrævehalefrø større end engrapgræs, så her er frarensning mulig uden de store tab. Renseproblemet er større i strandsvingel, rajgræs, hundegræs og rødsvingel. Dobbeltfrø af rødsvingel har næsten samme facon som de brede agerræve- Sen såning af vintersæd Erfaringsvis kommer der mindre agerrævehale i vintersædsmarker, som er sået sent. Men sen vintersædssåning er svær at gennemføre i praksis. Her i efteråret 2014 er der, både på grund af gunstige såforhold og nye regler for efterafgrøder, sået ekstraordinært store arealer på et meget tidligt tidspunkt. Sen såtid er forbundet med større risiko for at nedbør vil vanskeliggøre eller i værste fald umuliggøre såarbejdet. I Oversigt over Landsforsøgene 2013 hedder det: Tre års forsøg med integreret bekæmpelse af agerrævehale viser, at der er en betydelig effekt af at udsætte såtiden med omkring to uger og Ved stor bestand af agerrævehale har der selv ved effektiv bekæmpelse været størst udbytte ved sen såning. Engrapgræs 0,4 Rødsvingel 1,2 Strandsvingel 2,9 Hundegræs 1,1 Agerrævehale sammen med frø af kulturgræsser. Tal angiver 1000 kornsvægten i gram Agerrævehale 2,0 Alm. rajgræs 1,8

11 11 halefrø. På rensesoldene kan agerrævehalefrøene vende sig og passere soldene på den smalle side. Derfor må vi ofte opgive at rense agerrævehale fra i disse arter. Alternativt kan en mindre del af partiet opnå den ønskede renhed, men resten af partiet bliver til gengæld dårligere, idet agerrævehalefrøene koncentreres i denne del. Derfor skal agerrævehale bekæmpes i marken og ikke på frørenseriet. Målrettet kemisk indsats Den kemiske indsats skal planlægges, så også de resistente rævehaler bekæmpes. Kerb i vinterraps og Boxer i vintersæd har en anden virkemekanisme end de øvrige græsmidler på markedet. Det er derfor altafgørende at anvende disse midler, hver gang det er muligt i sædskiftet. Nedenfor er vist alle midler med græseffekt i vår- og vintersæd uden udlæg. Effekten på ikke-resistente agerrævehaler er ifølge Planteværn Online god (XXX), lidt for lav (XX), utilstrækkelig (X). Græsmidler til brug i vårafgrøder uden udlæg Middel Vårbyg Havre Våhvede Foxtrot/ XXX XXX Primera Super Stomp CS/Activus X X X Hussar OD X X Topik XXX Monitor XX Middel Vårraps Markært Spinat Agil XXX XXX Focus Ultra XXX XX XXX Aramo XXX Stomp CS/ Activus X Græsmidler til brug i vinterafgrøder uden udlæg Middel Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Foxtrot/ XXX XXX XXX Primera Super Absolute 5 XXX XXX XXX Atlantis OD XXX XXX Boxer XXX XXX XXX Broadway XXX XXX Cossack OD XXX XXX Hussar OD X X X Lexus XXX XXX XXX Monitor X Othello XXX XXX Stomp CS/Activus X X X Topik XXX XXX Middel Agil Focus Ultra Kerb Vinterraps XXX XXX XXX Græsukrudtsmidler til brug i frøgræs om efteråret. Midler i parantes har utilstrækkelig effekt mod agerrævehale Græsmidler til brug i frøafgrøder om efteråret I udlægsmarken efter høst af dæksæd er der en sidste chance for at bekæmpe de ukrudtsfrø, der er spredt fra overlevende planter i dæksæden. I rajgræs efter byg kan vi bruge Boxer, Stomp, Foxtrot/ Primera Super. Agil er også godkendt i rajgræs men kun med 0,12 l/ha, hvilket er for lidt til bekæmpelse af agerrævehale. I rødsvingel kan Agil og Focus Ultra bruges i fuld dosering, og lige efter høst kan Boxer/Stomp bekæmpe nyfremspirende planter. I strandsvingel er Primera Super/Foxtrot og Stomp godkendt, men Agil kun i dosering 0,12 l/ha til spildkorn. I hundegræs er Primera Super/Foxtrot og Lexus godkendt. Bekæmpelse af agerrævehale om foråret i frømarken I rajgræs er der om foråret mulighed for bekæmpelse med Foxtrot/Primera Super samt Monitor. Primera Super/Foxtrot har bedste effekt. I rødsvingel skal anvendes Agil eller Focus Ultra. Brug gerne et andet middel end det, der blev anvendt i efteråret. Det kan være nødvendigt med to behandlinger, hvor den sidste udbringes på et sent tidspunkt, så frøsætning undgås. I strandsvingel kan der også bruges Primera Super/Foxtrot, mens der ikke er flere skud i bøssen i hundegræs. Ofte begrænset effekt i frømarken Ovennævnte behandlinger vil i mange tilfælde ikke løse problemet, men kun begrænse det. I rødsvingel kan der være god effekt, undtagen i de tilfælde, hvor der er resistens. Her vil man, selv om der er sprøjtet, kunne risikere et for højt indhold. Det er derfor i alle tilfælde vigtigt at være klar til at afhugge de problemområder af marken, hvor agerrævehale problemet er størst, inden frøene er spiredygtige. Det vil ofte være den bedste løsning frem for at levere frøene med til firmaet med risiko for at ødelægge hele partiet. Middel Rajgræs Rødsvingel Foxtrot/ Primera Super Strandsvingel Hundegræs X X X Agil (X) X (X) Focus Ultra X Boxer X X Hussar OD (X) (X) Lexus X Stomp CS/Activus X X X X Topik X

12 DLF-TRIFOLIUM Informerer 12 Sådan blev frøhøsten 2014 Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Frøsæsonen 2014 vil blive husket for et rigtigt tidligt forår og en tidlig og tør høst. Frøudbytterne havnede over middel i Danmark, de var omkring middel i Holland og USA, men var under middel i Canada Frøafgrøderne kom rigtig godt fra start i efteråret, og markerne gik ind i vinteren med gode veludviklede planter. Vinteren var normal og rimelig mild, og foråret startede meget tidligt. Væksten startede i februar, og det var såtid overalt i Danmark i marts. April blev næsten rekordvarm, og maj gav de fleste steder tilpas med nedbør. Foråret blev det næstvarmeste siden 1874, og juni blev tør. Tørkeindekset i slutningen af maj og i juni viste, at Storebæltsområdet og Østdanmark havde det rigtigt tørt. Også på solskinsøen Bornholm var det meget tørt, men til gengæld blev Vestdanmark begunstiget af mere nedbør på de rigtige tidspunkter. Juli bragte noget af det bedste frøhøstvejr, man kan forestille sig med mange sommer- og tropedøgn og høsten kom ind meget tidligt, tør og i god kondition. Tabel 1 : Høstudbytte prognose for høst 2014, DLF-TRIFOLIUM Danmark Hvidkløver Udbytte kg/ha 2014 Udbytte rel. fem år Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rajsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Figur 1.Relative udbytter i alm. rajgræs i de enkelte landsdele (foreløbige tal) Godt udbytte i de fleste arter I slutningen af september har vi fået ca. 30 pct. af høsten ind, og vi er godt i gang med at rense frøpartierne. Derfor kan vi nu også danne os et godt overblik over høstens størrelse inden for de forskellige arter. Det tegner til at blive en rigtig god høst. I tabel 1 ses de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de foregående fem års udbytter. Kommentarer til de enkelte arter Hvidkløver kom i hus med et højt udbytte. Markerne så rigtig flotte ud ved bestøvningstidspunktet, og der var godt vejr til bestøvningen. Også høstforholdene var gode, og det gav stabile og høje udbytter i hele landet. Der er måske en tendens til, at kløveren er lidt småfrøet. I alm. rajgræs blev høsten endnu engang imponerende flot. Rigtig mange solskinstimer har været med til at skabe et højt udbyttepotentiale. Det ser dog ud til, at nedbørsmængden har været med til at differentiere høsten på tværs af Danmark. Som det ses i figur 1, er der en stor variation øst-vest i Danmark, med Nordjylland med rigtigt høje udbytter og Østdanmark med markant lavere udbytter. Det hænger meget fint sammen med tørkeindekset i maj-juni måned, hvor vi i Østdanmark havde områder med stor nedbørsunderskud. Vi forventer et udbytteindeks i alm. rajgræs på 114 i forhold til gennemsnittet af de foregående fem høstår. En medvirkende årsag til det høje udbytte er, at kombinationen af optimal kvælstoftildeling, vækstregulering og svampebehandling er blevet god dyrkningspraksis hos avlerne.

13 13 Hybridrajgræs gav normale udbytter, men ital. rajgræs blev tørkeramt på Bornholm, hvilket trækker noget ned i gennemsnitsudbyttet. Rødsvingelhøsten ser ud til at blive lidt over middel, og der er en tendens til, at sorter med korte udløbere i år har givet relativt bedre frøudbytte end sorter med lange eller uden udløbere. I bakkesvingel fik vi en høst væsentligt over middel i For strandsvingel tegner høsten til at blive lidt under middel, og vi får en relativt bedre høst i fodertyperne end i plænetyperne. Hundegræs ser ud til at ramme et normaludbytte på ca kg pr. ha, og engrapgræs har igen klaret sig godt, og ligger med et udbytte på næsten samme niveau. Rensesvind lidt variation mellem arter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter sammenlignet med de seneste fem års gennemsnit. De fleste arter tegner til at have tæt på et gennemsnitligtrensesvind. Tabel 2. Svindprocenter 2014 i konventionelt frø sammenlignet med gennemsnit af de seneste fem år. Foreløbige tal Hvidkløver 2014 Gennemsnit af Alm. rajgræs Hybridrajgræs Ital. rajgræs 9 12 Rajsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Total græs og kløver Frøhøsten i Holland på normalt niveau i alm. rajgræs Etableringen i afgrøderne i efteråret 2013 gik rigtigt godt, og alle arter kom i jorden i godt såbed og i god tid. Vinteren var mild som i Danmark, og afgrøderne kom også tidligt fra start i foråret. Maj og juni havde gode vækstforhold, mens høsten blev besværliggjort af store nedbørsmængder. Samlet set bliver den hollandske frøhøst i alm. rajgræs på indeks 100 og strandsvingel noget under med indeks 90. Alm. rajgræs gav under middel i USA I Oregon var efteråret 2013 varmt og godt til etablering af afgrøderne. Vinteren kom pludseligt med rekordlave temperaturer i december, hvilket resulterede i en del afgrødeskader. Foråret var varmt og tørt og høsten faldt tidligt. Udbyttet i alm. rajgræs blev trykket af tørken og endte lidt under middel. Frøudbytterne i strandsvingel var lidt over middel, engrapgræs gav et normalt udbytte, mens udbyttet i hundegræs var under middel. Frøhøsten i Canada under normal Canada havde et tørt efterår fulgt af en ekstrem hård vinter, som gav nogen afgrødeskade. Det var et vådt forår, og høstforholdene i produktionsområderne har været våde og besværlige. Timote, som er den største afgrøde, ligger væsentligt under normalen med kg/ha, og nogle steder med tabt afgrøde. Alm. rajgræs har ligget på lavt niveau, ligesom rødsvingel har været stærkt påvirket af regn i høstperioden. Rødsvingelhøst på Vestlolland 2014

14 Havefrømarkedet 14 Vejret er altid i fokus ved frøavl Henning Van Veldhuizen Direktør, Jensen Seeds A/S Jensen Seeds A/S i Birkum har kontraktavl og produktion af kvalitetshavefrø som forretningsaktivitet, og er derfor meget følsomme overfor vejrforholdene. Varme og tørre somre giver normalt høje frøudbytter og høj spireevne, mens kolde og våde somre giver det modsatte resultat høsten tegner lovende Prognosen på høst 2014 viser generelt, at frøudbytterne ligger lidt over normalen, og at frøet er af god kvalitet. Hovedproduktet er fortsat hybrid spinat, hvor Danmark har en førende position på verdensmarkedet, men der tages hele tiden nye produkter ind i sortimentet. Omkring 300 landmænd dyrker de ca. 30 forskellige arter på kontrakt til Jensen Seeds. I 2014 fik vi nye arter ind i sortimentet, nemlig hybrid vårraps, rucola og rød pak choi. Hybrid vårraps er kommet ind i sortimentet efter firmaets joint venture med DLF. Dyrkningen af hybrid vårraps er mere på linje med havefrø end med markfrø. Vejret har været drilagtigt på godt og ondt i vækstsæsonen. Det startede fint med et fantastisk flot forår og en sommer, der gavmildt gav 25 pct. flere solskinstimer end normalt. Til gengæld bød vejret også på tørkeperioder, der i mange tilfælde hæmmede væksten i afgrøderne i den sidste del af vækstsæsonen. Udbytter over gennemsnittet med spireevne og kvalitet i top I 2013 endte høstindekset i spinat på hele 126 pct. og i 2014 forventer vi et høstindeks på 112 pct er således andet år i træk med udbytter over gennemsnittet, der primært kan tilskrives de gode vejrforhold. To gode år i træk kan betyde, at lagrene bugner og at kontraktmængder/areal reduceres. Salget går dog godt, fortælles det af firmaets kunder, og vi forventer derfor at kunne beholde det nuværende produktionsareal. Vi forventer også i 2014 at imødekomme kundernes høje krav til kvalitet. Vi har derfor allerede for 2015-høsten en god efterspørgsel især fra Holland, USA og Asien. For at kunne servicere avlerne endnu bedre ansætter vi en frøavlskonsulent til den nye sæson. Nyt bejdseanlæg i Birkum På baggrund af disse fine resultater har bestyrelsen besluttet at investere i nyt udstyr i Birkum. I år investerer vi for ca. 7,5 mio. kr. i en ny produktionshal, et bejdse- og filmcoatningsanlæg samt i et automatisk pakkeanlæg til at skåne medarbejderens fysiske belasting. Vi har i de sidste par år investeret meget bl.a. i nye rensemaskiner, et nyt tørreri og i højteknologisk laboratorieudstyr. Den nye investering i bejdse- og filmcoatningsanlægget imødekommer et stort ønske fra mange af selskabets kunder, der efterspørger denne service. Nogle kunder ønsker coatede frø med bestemte farver og finish, mens der på nogle markeder er behov for, at frøet bliver bejdset med et svampemiddel. Det nye bejdse- og filmcoatningsanlæg i Birkum forventes at blive færdiginstalleret i december 2014 Flot og ren mark med hybrid spinat

15 Nyt om navne 15 Som en del af projektet SpectraSeed, der gennemføres med støtte fra Højteknologifonden, blev prototypen af Videometers renhedsanalyseapparat demonstreret ved Henning van Veldhuizens 60 års fødselsdagsreception i august. Apparatet tager enkeltoptagelser af hvert frø og kan optisk identificere uønskede elementer i frøvaren så som andre kulturfrø, ukrudt og beskadigede frø. Så snart apparatet er salgsklart, forventer Jensen Seeds at investere i denne teknologi, for at kunne fange renhedsproblemer tidligere i frørensningsprocessen. Nyt om Navne 25 års jubil æum Bjarne Østerlund er uddannet planteavlstekniker fra Vejlby Landbrugsskole i 1977 og efter fem år som planteavlskonsulent i Silkeborg, kom han til frøfirmaet M. Jørgensen Frø i Grejsdalen i 1981 som salgskonsulent. I 1989 blev han ansat som avlsleder og salgskonsulent i Østergårds Frøavl (senere Advanta) med domicil i Hedensted. Da Advanta blev købt af DLF-TRIFOLIUM i 2006, blev Bjarne udnævnt til avlsleder. Hans ansvar har de senere år været basisfrø i Danmark såvel som i udlandet og derudover administrationen af udlægsplanen. Bjarne er meget samvittighedsfuld, grundig med sine arbejdsopgaver, han har et meget roligt gemyt og løser altid opgaverne på allerbedste vis. Den 1. december 2014 kan Bjarne fejre 25 års jubilæum i DLF-TRIFOLIUM og samtidig se tilbage på 33 år i frøbranchen, hvor han har deltaget i stort set alle aspekter af dansk frøavl. Den 1. december er samtidig dagen, hvor Bjarne takker af for at gå på efterløn. Der skal lyde en stor tak for en altid utrættelig indsats for dansk frøavl. Anders Mondrup, Avlsdirektør Runde fødselsdage 50 år: 25. oktober 2014 Lagerarbejder Anders Victor Kristensen, Højme 8. november 2014 Driftsleder Torben Jensen, Randers 60 år: 14. november 2014 Shippingassistent Marianne Mikkelsen, Roskilde 22. november 2014 Kontorassistent Grethe Kimer Petersen, Benløse 6. december 2014 Laboratorietekniker Else Winther Larsen, St. Heddinge

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Avlermøder 2014 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi igen i år afholder vore populære avlermøder på følgende tidspunkter: Mødet i valgkreds 08 Lolland-Falster starter kl alle andre møder starter kl Dato Sted Valgkreds Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland Magasinet, Rosenfeldt Gods, Vordingborg 04 Næstved Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm Landbrugets Hus, Horsens 11 Sydøstjylland Gefion, Sorø 02 Slagelse / 03 Hørve Nyborg Strand Humble Hotel, Humble Hjallerup Kro, Hjallerup Osted Kro, Osted KulturCenter Limfjord, Skive Bangs Have, Maribo Comwell, Rebild Bakker, Skørping Støberiet, Stege Restaurant Skovbakken, Randers Dansk Planteforædling, St. Heddinge Velkommen! Fyn Langeland Vendsyssel Roskilde Nordvestjylland Lolland-Falster Nordøstjylland Møn Østjylland Stevns Afs.: DLF-TRIFOLIUM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab tt@patriotisk.dk Udfordringerne i UK er enorme! If you can t control your Blackgrass

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Resistent. Vækst i normal plante (intet herbicid) Ingen resistens (herbicid virker)

Resistent. Vækst i normal plante (intet herbicid) Ingen resistens (herbicid virker) Webinar 19. november kl. 9.15 LANDSKONSULENT JENS ERIK JENSEN UNDGÅ RESISTENT UKRUDT. HVORDAN FOREBYGGER DU EN STIGNING I ANTAL TILFÆLDE AF RESISTENS HOS UKRUDT? Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse Planteavlsnyt Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse 21. marts. 2016 Gefion Heldigvis er langt de fleste vintersædsmarker ukrudtsbehandlede med god effekt i efteråret. Er markene behandlet i efteråret

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme

Læs mere

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM.

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. Fredericia, den 20. august 2015 Ghita C. Nielsen, Marian D. Thorsted, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. EMNER Græsukrudt

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Februar - Marts 2008 nr. 4

Februar - Marts 2008 nr. 4 96. årgang 28 Februar - Marts 28 nr. 4 Markedsberetning for kløver- og græsfrø Bedriftsbesøg Græs til Europas køer og heste Det nordiske marked DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 2 Indhold

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere