Tal og fakta om ældre

Transkript

1 Tal og fakta om ældre

2 Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks Statistik og bearbejdet af Ældre Sagen Læs mere på under emnet Økonomi Tryk: Thomas A Layout: Grafik/Design: Ida Magdalene Oplag: 1000 Juni 2005 Ældre Sagen Nørregade København K Nørregade København K Tlf

3 Hvor mange ældre er der? Hvor stor er ældres andel af befolkningen? Antal ældre i årige i pct. af den samlede befolkning I 2005 er der danskere på 65 år og derover De udgør 15 % af den samlede befolkning på 5,4 mill af de over 65-årige er mænd, mens er kvinder personer er over 80 år personer er over 90 år 628 personer er over 100 år. Heraf er 535 kvinder, svarende til 85 % af de over 100-årige Kønsfordeling for 65+-årige Aldersfordeling for 65+-årige Andelen af ældre (65+) i pct. af hele befolkningen vil stige fra 15 pct. i dag til næsten 25 pct. om år. Denne udvikling er imidlertid ikke ny. Igennem hele forrige århundrede var ældreandelen stigende fra godt 5 pct. i starten af århundredet til det aktuelle niveau på 15 pct. Den danske økonomi har løbende tilpasset sig denne ændring uden demografiske katastrofer. Antal ældre i 2050 Børn og ældre i forhold til hele befolkningen ( Den demografiske forsørgerkvote ) I 2004 var der 0,5 person i alderen 0-14 år og 65+ for hver person mellem 15 og 64 år I 2050 vil der være knap 0,7 personer i alderen 0-14 år og 65+ for hver person mellem 15 og 64 år Børn og ældre i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder Der forventes i 2050 at være 1,3 mill. danskere over 65 år Det er en stigning på knap 60 % i forhold til 2005 De 65+-årige vil i 2050 udgøre 23 % af den samlede befolkning 46 % vil være mænd, og 54 % vil være kvinder I 2050 forventes der at være ca personer over 100 år. 65 % heraf forventes at være kvinder De rigtig gamle Der er 628 personer over 100 år. Det er 4 gange så mange som for 25 år siden, hvor der var 159 over 100 år. Der er 23 personer på 105 år og derover. For 25 år siden var der kun 2. De ældste nulevende danskere er på 108 år 3 mennesker har nået denne alder. Andelen af børn og ældre i forhold til befolkningen i de erhvervsaktive aldre bruges ofte som mål for den demografiske forsørgerbyrde. Denne andel har varieret op og ned i de sidste 100 år. Det nuværende niveau er i historisk sammenhæng meget lavt. I de næste 50 år vil andelen stige, men den vil i 2050 ikke være væsentligt højere, end den var i begyndelsen af 1900-tallet. Isoleret set fortæller den demografiske forsørgerbyrde således ikke noget om, hvorvidt samfundets velstand er lav eller høj. 4 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

4 Hvordan lever ældre sammen? Hvor bor de ældre? Procent af befolkningen, som er over 65 år (2004-tal) 51 % af de 65+-årige er gift personer. Ca er samboende. 33 % af de 65+-årige er enker/enkemænd personer. 10 % af de 65+-årige er skilt personer. 6 % er ugift personer. 916 personer over 65 år blev gift i Heraf var ca. 2/3 mænd og 1/3 kvinder. Af dem, der blev gift som 65+-årige, var godt halvdelen skilt, knap 40 % var enker/enkemænd mens ca. 10 % ikke havde været gift før. 590 personer over 65 år blev skilt i Heraf var ca. 2/3 mænd og 1/3 kvinder. Halvdelen af de skilte mænd og en tredjedel af kvinderne havde været gift i 40 år eller mere Hanstholm Fjerritslev Skagen Hirtshals Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring Sæby Brønderslev Pandrup Dronninglund Åbybro Brovst Hals Læsø Bornholm Hørsholm Thisted Nibe Løgstør Aalborg Sejlflod Allerød Farum Birkerød Søllerød Kvinder 65+ Mænd 65+ Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Nørager Arden Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Struer Nørre Djurs Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Midtdjurs Grenå Holstebro Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Rønde Kjellerup Hammel Hinnerup Gjern Ebeltoft Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Århus Herning Ry Hørning Videbæk Them Værløse Ledøje-Smørum Ballerup Høje Tåstrup Greve Ishøj Vallensbæk Gladsaxe Herlev Brøndby Helsinge Lyngby-Tårnbæk Græsted-Gilleleje Gentofte Glostrup Albertslund RødovreFrederiksberg Hvidovre København Tårnby Helsingør Dragør 61 % af kvinderne og 31 % af mændene over 65 år bor alene. 1/3 af samtlige familier med kun 1 voksen er pensionistfamilier af de 65+-årige har hjemmeboende børn under 18 år. Skilsmissegenerationen på pension Godt 2/3 af alle mænd over 65 år er gift, mens det kun gælder godt 1/3 af kvinderne. Til gengæld er næsten halvdelen af kvinderne på over 65 år enker, mens kun hver 6. mand over 65 lever som enkemand. Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Holmsland Skjern Nørre Snede Brædstrup FrederiksværkHillerød Åskov Nykøbing-Rørvig Karlebo Gedved Skævinge Odder Brande Trundholm Jægerspris Tørring-Uldum Horsens Slangerup Egvad Frederikssund Give Samsø Stenløse Dragsholm Ølstykke Jelling Blåbjerg Hedensted Holbæk Skibby Ølgod Grindsted Juelsminde Bjergsted Svinninge Gundsø Bramsnæs Vejle Kalundborg Varde Egtved TornvedJernløse Roskilde Blåvandshuk Børkop Hvidebæk Lejre Billund Hvalsø Helle Tølløse Høng Ramsø Fredericia Bogense Gørlev Dianalund Solrød Brørup Otterup Stenlille Esbjerg Holsted Vejen Lunderskov Middelfart Kerteminde Bramming Skovbo Søndersø Ringsted Kolding Køge Munkebo Nørre Åby Slagelse Sorø Fanø Vamdrup Ejby Vallø Vissenbjerg Odense Rødding Årup Langeskov Korsør Suså Christiansfeld Ribe Ullerslev Nyborg Hashøj Haslev Stevns Fuglebjerg Tommerup Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Fakse Gram Vojens Næstved Assens Ørbæk Skælskør Haderslev Broby Ringe Hårby Ryslinge Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Præstø Fåborg Egebjerg Rødekro Bredebro Vordingborg Løgumkloster Åbenrå Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær Højer Møn Sundeved Augustenborg Tønder Tinglev Lundtoft Gråsten Rudkøbing Ravnsborg SønderborgSydals Nørre Alslev Bov Broager Ærøskøbing Marstal Stubbekøbing Nakskov Højreby Sydlangeland Maribo Sakskøbing Nykøbing Falster Rudbjerg Rødby Holeby Nysted Sydfalster 10 % af de 65+-årige er skilt. For 25 år siden var det kun 5 %. Siden 1999 er antallet af 65+-årige, der gifter sig, steget med 18 %, og antallet af 65+-årige, der bliver skilt, er i samme periode steget med 36 %. Skilsmissegenerationerne er ved at nå pensionsalderen. Alle tal er for 2005 Den gennemsnitlige andel af indbyggere på 65+ er 15,8 % for hele landet Den højeste andel af 65+ har Tranekær Kommune med 28,1 %. Den laveste andel er på 8,3 % i Ledøje-Smørum Kommune. Andelen af ældre er generelt højest på Lolland-Falster og i de små ø-kommuner. Dog er der også en høj andel af ældre i et par kommuner nord for København. 6 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

5 Hvordan bor de ældre? Ejerforhold Boligtyper 52 % af de 65+-årige bor i ejerbolig personer. 48 % bor i lejeboliger personer. I hele den voksne befolkning er 68 % ejere og 32 % lejere. 42 % af de 65+-årige bor i parcelhus personer. 33 % bor i etageejendom personer. 17 % bor i rækkehus o. lign personer. 8 % bor i andre typer bolig personer. Ejere og lejere 65+-årige Ejere og lejere hele den voksne befolkning Hele befolkningen Flere ældre i ejerbolig Der er en lidt lavere andel af de ældre, der bor i ejerbolig end i hele den voksne befolkning. Men andelen af ældre i ejerbolig er stigende. Siden 1984 er andelen af 65+-årige, der bor i ejerbolig, steget fra 47 % til 52 % i dag. Ældre bor som andre Der er ikke særligt stor forskel på, hvordan de 65+-årige og resten af befolkningen bor. Forskellen bliver dog større, jo ældre man bliver. Ca. halvdelen af hele befolkningen bor i parcelhus. Blandt de 65+-årige er det godt 40 %, mens det blandt de 85+-årige kun er knap 25 %, der bor i parcelhus. 8 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

6 Hvor mange bor i ældreboliger og på plejehjem? 65+-årige: Boligtyper 85+-årige: Boligtyper Pleje- og ældreboliger personer på 65 år og derover bor i en pleje- eller ældrebolig Det svarer til ca. 10 % af alle 65+-årige 67 % af beboerne i pleje- og ældreboliger var 80 år og derover personer. 33 % eller af beboerne var år heraf halvdelen over 75 år. Dvs. at 4 % af de årige og 24 % af de 80+-årige bor i pleje- eller ældrebolig. Forskellige typer boliger til ældre Ældreboliger blev indført ved lov i 1987, og siden da er alle boliger til ældre opført som selvstændige ældreboliger og ikke som plejehjem. De gamle plejehjem ombygges efterhånden til ældreboliger. Beskyttede boliger bygges ikke længere, men eksisterer stadig. 80+-årige i pleje- og ældreboliger Flere bor i sommerhus Ca pensionister benytter sommerhuset som helårsbolig det er altså stadigvæk en ret lille gruppe. Men den stiger kraftigt. I 1984 var der kun pensionister, der boede i sommerhus. Der er altså sket en 7-dobling på 20 år. Bofællesskaber fremtidens boligform? I dag er der ikke mange ældre, der bor i bofællesskab. Der er omkring 200 ældrebofællesskaber med ca husstande. Endvidere bor ca. 265 personer over 60 år i aldersblandede bofællessskaber. Interessen for bofællesskaber er dog stærkt stigende. I de kommende generationer ønsker 15 % at bo i bofællesskab, når de bliver ældre, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie, De fleste bor i eget hjem 96 ud af 100 ældre mellem 65 og 79 år bor i eget hjem. Kun 4 ud af 100 bor i ældrebolig eller på plejehjem. 75 ud af 100 ældre på 80 år og derover bor i eget hjem, mens 25 bor i ældrebolig eller på plejehjem. Selv blandt de ældre på over 80 år bor langt hovedparten således i eget hjem. 10 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

7 Hvor store indkomster har de ældre? Bruttoindkomstfordeling for folkepensionister Indkomstfordeling for forskellige grupper Hovedparten af pensionisterne har indkomster inden for et relativt snævert indkomstinterval Således har ca. 70 % ca personer årlige bruttoindkomster mellem og kr. Ca. 50 % ca personer har indkomster mellem og kr. årligt. Ca. 8 % af pensionisterne ca personer har en årlig bruttoindkomst på over kr. Pensionisternes indkomster er mere ensartede end de erhvervsaktives indkomstspredningen er mindre Pensionisternes indkomster ligger hos langt de fleste mellem og kr. For ledige ligger hovedparten af indkomsterne mellem og kr. Indkomsterne for erhvervsaktive er mere spredt over et bredt interval, men hovedparten har indkomster i intervallet til kr. I fremtiden vil indkomstspredningen for pensionister formentlig blive større. Arbejdsmarkedspensionerne vil betyde, at indkomsterne i pensionisttilværelsen i højere grad kommer til at afspejle de indkomster, man har haft som erhvervsaktiv 12 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

8 Pensionisternes skattebetaling Nettoskatteydere som andel af aldersgruppe Sammensat marginalskat % 70% Andel nettoskatteydere 60% 50% 40% 30% 20% 10% Sammensat skatteprocent Erhvervsaktiv pensionist Pensionist Erhvervsaktiv 0% Aldersgruppe Personlig indkomst En del af folkepensionisterne er nettoskatteydere, dvs. de betaler mere i skat, end de modtager i offentlige overførselsindkomster (folkepension, boligydelse og andre tilskud). Andelen af nettoskatteydere er størst blandt de yngste pensionister. Ca. 16 % af de årige folkepensionister er nettoydere. Blandt de 75+-årige er det ca. 11 %. I alt er ca folkepensionister nettoskatteydere i Denne andel vil stige betydeligt i de kommende år, idet flere og flere folkepensionister vil have supplerende pensioner arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Dette vil yde et betydeligt bidrag til at finansiere fremtidens ældre de vil i langt højere grad end de nuværende ældre være selvfinansierende. Pensionister med indkomster ved siden af folkepensionen betaler skat af disse indkomster, samtidig med at deres folkepension, boligydelse og evt. andre ydelser reduceres. Derved kommer mange pensionister til at betale en sammensat marginalskat, der er højere end de erhvervsaktives. Pensionister, der fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, og derfor har en erhvervsindkomst, betaler den højeste sammensatte marginalskat, bl.a. fordi der betales arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomster (i modsætning til pensionsindkomster). Desuden får pensionister med erhvervsindkomst over ca kr. reduceret folkepensionens grundbeløb. Ved erhvervsindkomst over ca kr. bortfalder folkepensionen helt. 14 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

9 Hvor mange har kun folkepensionen? Pensionisternes formuer Andel som kun har folkepensionen at leve for Gennemsnitlig nettoformue pr. person efter alder Aldersgruppe Anm: Der er anvendt en bagatelgrænse, således at personer med op til kr. før skat ved siden af folkepensionen er medregnet. Andelen, der kun har folkepensionen at leve for, stiger med alderen. Blandt de årige har ca. 12 pct. kun folkepensionen, mens det er hele 26 pct. af de 80+-årige, der udelukkende lever af deres folkepension. Dvs. mere end hver fjerde i denne gruppe. Dette afspejler, at flere og flere pensionister ved siden af folkepensionen har supplerende pensioner, som de selv har sparet op til (ATP, arbejdsmarkedspension, privat pension mv.). Andelen af kvinder kun med folkepension er i alle aldersgrupper 2-3 gange større end for mænd. I alt er det ca. 14 pct. af mændene og 32 pct. af kvinderne, der er afhængige af folkepensionen alene. Kvinder har således et klart pensionsmæssigt efterslæb i forhold til mænd. Formuens størrelse er stigende med alderen op til ca. 75 år, hvorefter den falder. For de årige er den gennemsnitlige formue pr. person typisk omkring kr. inkl. friværdi i fast ejendom. Ekskl. friværdi i fast ejendom er gennemsnitformuen for de årige typisk kr. For mange udgør friværdien således over halvdelen af formuen. Formueudviklingen for aldersgrupperne afspejler, at man sparer op i de erhvervsaktive aldre og derefter bruger af formuen. Faldet i formuen i de ældste aldersgrupper er dog relativ beskedent. I alt har ca folkepensionister kun folkepensionen, heraf er knap mænd og ca kvinder. Fremover vil færre og færre folkepensionister skulle leve af folkepensionen alene. Men i mange år fremover vil folkepensionen alligevel være den vigtigste indkomst for mange folkepensionister, fordi deres supplerende pensioner vil være relativt små. Alle tal er for T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

10 Hvilke offentlige ydelser får ældre? Folkepension Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Enlige kan i 2005 maksimalt få et grundbeløb på kr. og et pensionstillæg på maksimalt kr. I alt kr. pr. år. Par (pr. person): Grundbeløb kr. Pensionstillæg kr. I alt pr. person kr. pr. år. Beløbene er de maksimale satser for Langt fra alle får de fulde beløb, idet folkepensionen aftrappes i forhold til pensionistens øvrige indkomster personer over 65 år er berettigede til folkepension (2004-tal), men ikke samtlige får udbetalt folkepension. 96 % af folkepensionisterne får det fulde grundbeløb. 4 % får grundbeløbet reduceret personer, fordi de har erhvervsindkomst ved siden af. 61 % af folkepensionisterne får det fulde pensionstillæg personer. 28 % af folkepensionisterne får reduceret pensionstillægget personer. 11 % modtager ikke noget pensionstillæg personer folkepensionister får slet ingen folkepension udbetalt, fordi deres indkomst er for høj. Modtagere af folkepensionens grundbeløb Modtagere af pensionstillæg Ældrecheck 1) Den fulde ældrecheck er i 2005 på kr. årligt. Ældrechecken er skattepligtig. Efter skat er den på ca kr. årligt eller 315 kr. pr. måned. Ældrechecken aftrappes i forhold til indkomst og formue. Aftrapningen starter ved indkomst ud over folkepensionen på kr. årligt for enlige og kr. årligt for par. Derudover nedsættes boligydelsen for modtagere af ældrechecken. Pensionister med en likvid formue på over kr. får ingen ældrecheck. I 2005 vil ca. 24 % af folkepensionisterne få den fulde ældrecheck personer. 4 % får en reduceret ældrecheck personer. 72 % af folkepensionisterne personer får ingen ældrecheck. Hvor mange får ældrecheck? Folkepension afhænger af indkomst Folkepensionens størrelse afhænger af, hvilke indkomster (pensioner, erhvervsindkomst mv.) pensionisten i øvrigt har. Hvis enlige pensionister har en årlig indkomst på over kr. ved siden af folkepensionen, bliver pensionstillægget aftrappet. For par påbegyndes aftrapningen af pensionstillægget ved en indkomst på over kr. Helbredstillæg, varmetillæg og personlige tillæg Pensionister med en beskeden indkomst og formue kan søge kommunen om delvis dækning af udgifter til medicin, tandlæge, briller mv. (helbredstillæg), varmeudgifter (varmetillæg) og eventuelt andre udgifter (personlige tillæg). Tillæggene gives kun til pensionister med små indkomster og formuer. Aftrapningen af tillæggene påbegyndes, når pensionisterne har indkomst ud over folkepensionen på kr. årligt for enlige og kr. årligt for par. (2005-tal). Tillæggene bortfalder helt ved en årlig indkomst på kr. for enlige og kr. for par. Tillæggene gives ikke til pensionister med en likvid formue, der overstiger kr. Kun 6 ud af 10 folkepensionister får den fulde folkepension. 1 Den officielle betegnelse for ældrechecken er: Supplerende pensionsydelse 18 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

11 Hjemmehjælp hvor mange og hvor meget? Boligydelse Antal modtagere: husstande modtager boligydelse. 75 % af disse husstande bor i almindelige lejligheder husstande. 15 % er lejere af ældreboliger husstande. 1 % er ejere husstande. 8 % er andelshavere husstande. Hver husstand modtog i gennemsnit kr. pr. måned i boligydelse i Husstande med boligydelse personer over 65 år modtager varig hjemmehjælp. Det svarer til ca. 20 % af alle 65+-årige. 11 % af de årige modtager varig hjemmehjælp I alt personer. 49 % af de 80+-årige modtager varig hjemmehjælp i alt personer. 50 % af hjemmehjælpsmodtagerne får både praktisk hjælp og personlig pleje personer. 41 % af hjemmehjælpsmodtagerne modtager kun praktisk hjælp personer. 9 % modtager kun personlig pleje personer. Halvdelen af modtagerne får hjemmehjælp i mindre end 2 timer om ugen. 8 % får hjemmehjælp i mere end 20 timer om ugen. Hvilken hjemmehjælp får de? (65+-årige) Hjemmehjælpsmodtagere fordelt på alder Boligydelsens størrelse Boligydelsen afhænger af pensionistens indkomst og formue i forhold til huslejens størrelse samt størrelsen af boligen. Boligydelse gives primært til lejere. Ca. 55 % af den udbetalte boligydelse tilfalder husstande med en samlet indkomst på under kr. (før skat), og 80 % af boligydelsen går til husstande med en indkomst på under kr. Langt hovedparten af boligydelsen går således til pensionister med små indkomster. De fleste klarer sig helt uden hjælp Blandt de årige klarer 9 ud af 10 sig uden hjemmehjælp. Ydelserne afhænger af pensionistens økonomiske forhold Næsten alle de offentlige ydelser til pensionister afhænger af pensionistens økonomiske forhold. Det gælder folkepension, ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg, personlige tillæg og boligydelse. Desuden gives ydelserne bortset fra folkepensionen kun til dækning af konkrete udgifter som husleje, medicin, varme etc. De eneste ydelser, der gives uafhængig af pensionisternes egen økonomi, er indefrysning af ejendomsskatter (som også kun er et lån), samt rabatten på buskort. Blandt de over 80 årige klarer 5 ud af 10 sig uden hjemmehjælp. Blandt hjemmehjælpsmodtagerne får halvdelen hjælp mindre end 2 timer om ugen. Alt i alt klarer omkring halvdelen af de ældste ældre de over 80 årige sig selv. De bor i eget hjem uden at modtage hjemmehjælp. Af de resterende klarer en betydelig andel sig med under 2 timers hjemmehjælp om ugen. 3 ud af 4 over 80 år bor i eget hjem. 20 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

12 Offentlige overførsler til pensionister og andre Udgifter i 2004 til overførsler og tilskud Offentlige overførsler til pensionister Overførsler til ikke-pensionister Folkepensionen er langt den største udgiftspost til pensionister, og herefter følger efterløn til seniorerne. De supplerende ydelser ældrecheck, helbredstillæg mv. er udgiftsmæssigt små poster. Til den erhvervsaktive befolkning er arbejdsløshedsdagpenge den største post, og herefter kommer børnechecken og SU. 22 T A L O G F A K T A O M Æ L D R E Æ L D R E S A G E N

13 Nørregade København K Tlf