Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller.

Transkript

1 Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller. Alle møller betyder inden for Næstved Kommunes udstrækning anno 2007 (Svend C. Dahl kilde bagest) Oversigt over vandmøller i Møllebogen, der er mere indgående undersøgt i den følgende tekst: Navn Kværntype Sæson- el. helårsmølle Overfaldskværn = nederfaldsdo. Græsmølle = vintermølle Vandforsyning Almstofte Mølle underfaldskværn græsmølle? Arløsemølle underfaldskværn græsmølle Dæmning Askov Mølle 2 små overfaldskværne græsmølle Dæmning Assendrup Mølle 2 underfaldskværne græsmølle? Bæksmølle 2 overfaldskværne må altid male Ej rigtig dæmning (stigbord) Hammermølle nederfaldskværn græsmølle Dæmning Helledes Mølle liden overfaldskværn hele året Liden dam Holløsemølle 2 nederfaldskværne hele året Susåen Dæmning Holmegaards Mølle overfaldskværn græsmølle Liden dam Haarslev Mølle nederfaldskværn græsmølle Liden å Dæmning Kongens Mølle nederfaldskværn græsmølle Lille mølledam Krogsmølle? græsmølle Mose/bæk Maglemølle 4 nederfaldskværne hele året Susåen/Dæmning Mogenstrup Mølle 2 nederfaldskværne græsmølle Møllesø/Dæmning Nye Mølle 2 underfaldshjul hele året Mose /dæmning Næsbyholm Mølle? græsmølle Liden rendebæk Rettestrup Mølle 2 underfaldskværne må male altid Sø (møllesø) Rødemølle 2 overfaldskværne græsmølle Dæmning Rønnebæks Holms mølle? græskværn Sø (møllesø) Råde Mølle 2 små overfaldskværne græsmølle Liden dam Saltø Mølle 1703? græsmølle (dæmning) Sortebrødremølle overfaldskværn? Bæk/sø Stoksmølle overfaldskværn hele året Vand fra mose (stigbord) Strids Mølle (Gunderslev) 2 nederfaldskværne græsmølle (Sus)å Dæmning Stridsmølle (Bavelse) 2 underfaldskværne græsmølle Susåen/mølledam Tadse Mølle overfaldskværn i praksis græsmølle Dæmning over /6 under/4? 18 græs /7 helår /1? 19 dam-dæmn /5 ± /2? Udover disse møller er flg. kortfattet omtalt i bogen som: øde møllesteder. 1. Bækkeskovs Mølle (Everdrup Sg) 2. Brødebæks Mølle (V. Egede Sg) 3. En liden Græsmølle ved Hammer. 4. Røllebæks Mølle (hvor?) 5. Tjørnebæks Mølle (Næstelsø Sg) 6. Ebbemølle (Fodby Sg) 7. Harrestedmølle (Hyllinge Sg) 8. Jellinge Mølle (Ting-Jellinge Sg) 9. Menstrupmølle (Marvede Sg) 10. øde møllested ved Ll.Tvede Samt øde Vejr møllested i Marvede Sg (Menstrup). Endelig er Saltø vandmølle fra 1703 tilføjet senere. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 1

2 Møllebog 1689 Baggrunden for denne håndskrevne bog fra Rigsarkivet er en: Kgl. Resolution om en lige taxering over alle møller på Sjælland. Formålet med takseringen var at angive, hvad mølleejerne skulle: svare i skat fra 1 te juli Der henvises til Allernådigste befaling af 23. april 1689, og om hvorledes møllerne kan holdes til sådan stående taxt udi hartkorn med lighed overalt, at Eders Kongl: Majst: interesser [?] intet skulle afgå. Provinsernes amtmænd blev inddraget, men de har næppe selv draget rundt for at besigtige møller. Det bliver nævnt, at birkefogederne i hvert distrikt: skulle til dem tage nogle af de ældste og velansete [?] mænd i hvert sogn. Tilsammen skulle de derefter vurdere møllernes tilstand og funktion, såsom: hvor meget af mel, malt eller grynkorn, som hver møller nat og dag male kunne. Sidst er der specifikationer, oversigter og en: Designation på adskillige møller, som ej er blevne taxerede. Det fremgår af Håndbog for danske Lokalhistorikere v. Johan Hvidtfeldt , at fra matriklen 1664 blev møllerne ansat til mølleskyldshartkorn. Ved matriklen 1688 blev møllerne omtakseret, idet der toges hensyn til antallet af møllegæster og møllens formalingsevne. På Sjælland synes man at have ansat mølleskylden til ¼ af det indtjente toldkorn. Mølleren betalte halvt af mølleskylden, hvis han selv vedligeholdt møllen, ellers helt. Møllerne omtales i Mark- og Modelbøgerne, samt i Møllebogen for Sjællands vedkommende. Karl-Erik Frandsen; Danmarks administrative inddeling (1682). Herlufsholm sogne), samt lidt af Antvorskov Amt (fra Tystrup til Ting-Jellinge sogne). Vores område dækkes af dele af Vordingborg Amt fra nordlige del af Bårse og Hammer Hrd. (fra Hammer- Snesere sogne) + hele Tybjerg Hrd (undt. V. Egede) og østlige del af Korsør Amt (fra Fuglebjerg- Hårslev- Fyrendal til Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 2

3 Kun møllerne inden for den nuværende Næstved kommunes grænse (før 2007) er transskriberet i deres helhed. Men alle andre møller inden for Næstved Kommune anno 2007 er nævnt og mere eller mindre omtalt med plukcitater. Møllebogens rækkefølge holdes næsten slavisk, selv om den er ulogisk nogle steder og der er en del gentagelser (letter senere søgning). Sø skal i Møllebogen forstås som mølledam. Underfaldskværn = underfaldshjul. - Nederfaldskværn = overfaldshjul. Græsmølle = vintermølle Se i øvrigt i øvrigt løbende kommentarer + tekniske kommentarer s. 16 Møllebogens møller omtales amtsvis, normalt i denne rækkefølge: Frederiksborg Kronborg Roskilde Ringsted - Vordingborg Tryggevælde Holbæk Kalundborg - Dragsholm Sæbygård Antvorskov og Korsør amter. Vordingborg Amt Bårse Herred (Baarse Herridt) Uden for området: Hullemose Mølle (Vordingborg Ldsg. Vand fra Kulsø SV f. Kulsbjerge) Stensby Mølle (Kalvehave Sg) - Langebæks Mølle (Kalvehave Sg) Sageby Mølle (Kalvehave Sg) - Marre Mølle (vand fra en Marremose og Ugledige Sø) Lekkende Mølle (Ø. Egesborg) - Tuebæks Mølle (Skibinge Sg) Askov Mølle (Snesere Sg) Dæmning nævnt og 2 små overfaldskværne. Den ene neden for den anden Vandet kommer fra en engmose,[ Eng Mose ] kaldet Flintemose ej må holde vandet længere end til Vollermesse [Volders-messe = Valborgs-messe = 1. maj]. Er en græsmølle, kan ej male undertiden førend til jul. Årlig omkostning 5 rbd. Kongens Mølle (Snesere Sg) består af en liden nederfaldskværn, som var øde, og nu bygges derpå Der er en lille mølledam: som har tilløb af nogle bække fra skoven. Må ej male længere end til Vollersmesse. - Årlig omkostning 2 rbd. Råde Mølle [Raademølle] (Everdrup Sg) var afbrændt, står dog nu i bygning 2 små overfaldskværne liden dam, som har tilløb af nogle små moser, dammen fra Raadegaard og Sparresholm moser. Må ej holde vandet længere end til Vollersmesse, formedelst Raadegaards enge. - Årlig omkostning 3 rbd. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 3

4 Helledes Mølle (Snesere Sg) af en liden overfaldskværn liden dam, som har tilløb af en bæk, og når dammen er fuld, kan den ej holde vandet. Kan male dog meget lidet når våd sommer er. Har en liden bladmølle [?] for den golde vandstuf [?], som mølleren på sær maner [?] nyelig har opbygget. Kan male lidet gryn derpå, når udvand er. Årl. omk. 3 rbd. Vandstuf noget med vandslug at gøre? (vandets mulige bredde under en bro). Uden for området: Bårse Mølle: Næsten øde; engsø ganske overgroet; overfaldskværn; årl. omk. 2½ rbd.) Hammer Herred Heldevads mølle (Sværdborg Sg. u.f. området) ringe græsmølle, brøstfældig på alt. 4 rbd. Rettestrup mølle [Vejlø Sg] var afbrændt og øde, nu af Hr. Knud Toht [Thott] med stor omkostning opbygt med 2 de underfaldskværne. Vandet kommer af en sø, som meget er igen groet [tilgroet] og idelig tiltager, hvorsom ofte må sende vand eller mangle. Har ellers sit tilløb fra Mogenstrupmølle og ved rendeløbet igennem bd. [bemeldte/omtalte?] sø, falder til møllen. Når møllen stemmer vandet gør det skade på bøndernes enge. Ellers må han male altid, når han have vand. Dog ej stemme det om sommer på bøndernes enge, som derved [ellers] er undtagne at skatte af. Årlig omkostning med [inkl.] broen 10 rbd. Broen er vel en kombination af vejbro og dæmning. Rønnebæks Holms mølle [Rønnebæk Sg] er en græskværn. Søen dertil er næsten [maasten] tilgroet. Ellers vandet som kommer til søen, går fra nogle moser og rendebække [står ikke Rønnebæk], og dersom søen ikke vandet opsamler, er møllen snart ødelagt. Kan intet male uden lidt om vinteren med [fra] jul indtil aprils udgang, ligesom vinteren tvinger vandet til [afhængig af vintervejret]. Årlig omkostning 3 rbd. Mogenstrup mølle (Mogenstrup Sg) har 2 nederfaldskværne. Vandet kommer fra en liden sø Samme møllesø er meget tilgroet. - Den kan / må ikke male: uden fra Mortensdagstiden og da ligesom vinteren tvinger vandet til. Fra Valborgsdag skal han lade vandet løbe. Pga. de omkringliggende byers enge. Dæmningen er bekostelig at vedligeholde - Årlig omkostning 8 rd. Uden navn: (Ll. Tvede Mølle) Efter Mogenstrup omtales kort et øde møllested i Næstelsø Sogn ved Ll. Tvede, der har været øde i mands minde, og kunne nok bekostes en liden mølle på stedet. Det er mig uklart, om der er forfaldne rester af en lille mølle på stedet, eller om der kun er dæmning e.l. tilbage. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 4

5 Tybjerg Herred Stridsmølle (Bavelse Sogn) 2 underfaldskværne vand fra Vinstrup og Bavelse sø (Tystrup-Bavelse; Susåen) 1. maj opbrydes mølledammen stigbord åbnes er det årligt til Hellig Kongers Dag, af årsag vandet stå op på engene Vandet går over dæmningen om vinteren til unytte Som den er meget bekostelig at vedligeholde Omkostning årlig 12 rbd. I Skelby-Gunderslev Træk af sognenes historie 1, 1985 s.20, skriver A. Strange Nielsen, at Bavelsegårds fiskemester i 1771 tillige var møller, men at den var forladt 1787 og erstattet af vejrmøllen. I 1800-tallet skrives Bavelse eller Strids Mølle - men det er Bavelse vejrmølle ved landevejen, der skiftevis kaldes begge dele. Ad dæmning tværs over Susåen og andre kommentarer se Stridsmølle / Gunderslev Sg. s. 6f Holløsemølle (Skelby Sg) 2 nederfaldskværne foruden en stampemølle. Vandet kommer fra Stridsmølle, Vinstrup og Bavelse søer Dæmningen er 640 alen i længden Er meget besværlig at holde, som mølleren selv må bekoste. - Årlig 20 rbd. Maglemølle [Skt. Peders Sg.] har 4 nederfaldskværne, de 2 de brødkornskværne, 1 malt og 1 sigte kværn. Vandet kommer fra Vinstrup og Bavelse søen. Dæmningen udi længden 280 alen, som er meget brøstfældig. Udi den findes et vandmærke, at vandet ikke må holde derover om sommeren, formedelst at det ikke skal fordærve Herlufsholms enge, så han derfor må lade vandet gå. Mølleåen befindes årlig mere at tilgro med halm og ukrudt [ Halme o U Krud ~ siv, tagrør o.l.] som forhindrer vandets fart til møllen. Og når der falder tø og hastig vandløb, da kan vandet ikke holdes, men løber over den lange dæmning, og det undertiden så højt, at kværnene formedelst baglæns vand, ej kan male, men må stå stille. Mølleren giver et stort [ Landg. Vel landgilde] til møllen foruden årlig omkostning på mølleværket og dæmningen. 20 rbd. Sortebrødremølle [den gl. klostermølle] med en overfaldskværn. Vandet kommer fra kvælder [*] og parder [?], men møllen og hjulet er meget forfaldne, så de fast intet kan male. Årlig flikkeri [**] på mølleværket. 2 rbd. * ODS: kvælde: terræn, hvor vandet vælder / pibler frem; dvs. kildevæld. RN 4, 251 nævner flere damme og grøfter, der fører til stigbordene. ** Ordet flikkeri var på denne tid ikke nedsættende, men mere neutralt som reparation ; ODS nævner i al fald: flikkerj, som paa Kirkerne skal forretagis. DL Gavnøbogen placerer møllen ved Gallemarksrenden (se i øvrigt Mølleoversigten). Holmegaards mølle [Holme-Olstrup Sg] er en liden overfaldskværn. Vandet kommer fra en mose, og løber i en liden dam Om sommeren kan og må den intet male. Dæmningen er høj og smal som lettelig i heftig tø igennembrydes 3 rbd. - (Vinter-/græsmølle). Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 5

6 Desuden: Assendrup Mølle (Aversi Sg.) græsmølle - 2 små underfaldskværne (-hjul). Kan male noget om vinteren, men intet om sommeren for engenes skyld. Årl. vedligeholdelse 5 rbd. Nye Mølle (Tybjerg Sg.) 2 underfaldshjul - Vand fra Porsmosen. - Fattes vand i tør sommer, men dæmningen er 240 alen lang, og bekostelig at holde. 15 rbd. NB. stadig en Nymølle Bro over Øvre Suså. Almstofte Mølle (Tyb.) Ligger lige ved Nye mølle - en meget ringe underfaldskværn kan ej male uden lidet om vinteren. - under Sørupgaards taxt 4 rbd. Krogsmølle (Tyb.) er en græsmølle. Vandet kommer fra en mose, og løber til en bæk. Samme mose er tør om sommeren 3 à 4 rbd. - Ej nævnt over-/underfaldshjul. Uden navn: (Næsbyholm Mølle) - (Næsby Sg.) En liden græsmølle ved Næsbyholm. Vandet kommer fra en liden rendebæk, som er tør om sommeren male til gårdens fornødenhed Årlig omkostning 4 rbd. Stoksmølle (Tyb.? Sandby?) Overfaldskværn. Må male hele året, men næsten intet vand sommer. 2 små stigbord - vandet kommer fra en mose i Ringsted Amt, skal overføres dertil. 4 rbd. Bæksmølle (Tyb.? Sandby?) 2 overfaldskværne og 2 små stigbord må altid male, når der er vand nok. Ingen dæmning og tilsyneladende ingen rigtig mølledam, men: Vandet er udgravet af Sorterupsøen, og har [nar] nogenledes vand sommer. Årl. vedl. 10 rbd. En overfaldskværn må nødvendigvis have en form for opstemning. Næstved-møller ej nævnt!? Møllebogen specielt fokuseret på vandmøller i landdistrikterne. Efter RN 4: Vindmøllerne ved Østerport; nævnt c. 1598; Lillemølle nedrevet c. 1883; Storemølle 1914 Hestemøllen Krumport/Østergade; fandtes senest 1540; nedlagt 1840 erne Også hestemølle ved Sortebr. ( De små Møller ); fra munketiden; vist nedlagt 1705, men ej nævnt her i Møllebog, hvor vandmøllen samme sted er optegnet. Vejrmølle i Åderup; tilladelse 1585; nævnt 1594; siden intet ej heller i Møllebog. Ny Sortebrødremølle vejrmølle opf. 1820, nedr erne uden for tid. (Kronborg Amt her) Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 6

7 Korsør Amt Flakkebjerg Herred (ikke delt på dette tidspunkt) Her nuværende Øster Flakkebjerg Herred: NB. Ø. Flakkebjerg Hrd. nævnt 1640 og 1694 if. BJ, 172 Udgangspunktet er delvis Fritz Jacobsen: Vandmøller i Sorø Amt II, Årbog for Historisk Samfund Sorø 1951 (FJ) gennemrevideret af mig jf. kommentarer. Strids Mølle [Gunderslev Sg.] 2 de nederfaldskværne. Vandet kommer fra en å. Bagfloden ofte fast lige så høj som forfloden, som forhindre malingen. Er en græsmølle, skal optage stigbordene 1. maj. Når stor Vinter er, har den mangel for vand. Dæmningen er tvært over åen med et lag sten, gærde og tang. Kunne det vorde forhøjet at vandet kunde holdes, var det gavnligt, [men] som ikke kan ske uden stor bekostning. Mølleværkets og dæmningens vedligeholdelse årlig 14 rbd.. FJ angiver, at møllen lå i Førslev Sogn og fik sit vand fra Harrested Å. Det passer ikke med mine undersøgelser. Det må være den kendte Stridsmølle fra Gunderslev Sogn. Det er korrekt, at der har ligget en vandmølle ved Harrested Å tæt ved Sneslev. Det fremgår dels af nedskrevne, lokale beretninger (Bispens Mølle) og dels af marknavnestoffet på Udskiftningskortet. DRB 1288/309 omtaler ligeledes en mølle, men det virker lidt usikkert, om den hørte til Sneslev eller Højbjerg (tæt på Sneslev). Om Sneslev hørte til Førslev eller Arløse Sogn i middelalderen har jeg ikke kunnet tjekke. Førslevgaard fik tilladelse til at nedlægge Arløse Kirke og sogn i Gunderslev-Stridsmøllen eksisterede bevisligt i Hvis ovst. mølle lå i Førslev Sg. ville Gunderslevmøllen ikke være nævnt i Møllebogen. Det ville være helt utænkeligt. Sidst i Møllebogen - lang tid efter ovst. beskrivelse - er der da også tilføjet Gunderslev Sogn ved Strids Mølle! Umiddelbart virker det mærkeligt, at en vandmølle ved Susåen kun er en græsmølle, men ved Strids Mølle i Bavelse Sogn er det direkte nævnt, at stigbordene skulle op 1. maj. At der var en dæmning tværs over åen burde efter normale forestillinger indikere en ganske lille å, men der var rent faktisk en dæmning på tværs af Susåen mellem de 2 Stridsmøller senest i 1700-tallet. Ordvalget i: Vandet kommer fra en å kunne ligeledes indikere en lidt større å, idet det normale sprogbrug er bæk/rendebæk/agerrende eller neutralt: vandet kommer fra en sø/mose. - Desværre nævnes ikke, at vandet kommer fra Vinstrup og Bavelse sø som i Bavelsemøllen (anden optegner). FJ har ikke kunnet finde en konkret beskrivelse i Møllebogen om Strids Mølle i Gunderslev Sg. pga. hans fejlplacering af møllen. I stedet foretager han en gennemgang af dokumenter og beskrivelser af møllen: FJ: L. Both skriver i Danmark (871) 1 : Øst for Gunderslevlille lå i forrige Århundrede to små Vandmøller, een på hver Side af Åen. De kaldtes Stridsmøller, og der findes endnu et Par Huse, hvor de har ligget I Året 1410 pantsatte Ridder Evert Moltke, Vexø, Strids Mølle for 1000 lødig Mark til Anders Jepsen Lunge 2, Gunderslev og Bo Moltke af Hegnet skøder i 1416 al sin Rettighed i Strids Mølle til sin Svoger, Ridder Anders Lunge i Egede. Samme År skøder Knud Anderson til Svanholm sin Hustru Cecilie Evertsdatters Del i Strids Mølle til Anders Lunge i Egede. Frederik Wardenberg og hans Hustru Eline Evertsdatter skøder 1450 til Ove Lunge, Basnæs, Hustruens Del i Strids Mølle. I Året 1458 tilskifter Tyge Lunge, Basnæs, og Torben Bilde, Søholm, Axel Lagesen, Gunderslev, en Del Gods, bl. a. Halvdelen af Stredtzmøller, som giver 9½ Pund Mel og 1 /3 af Ålene, som 13½ Snes Ål. Aksel Lagesen får også Halvdelen af Snoge Mølle. 3 Ingen af Matriklerne omtaler Strids Mølle, men i 1680 angives dens Mølleskyld til at være 29 Tdr. 23 Skpr.; den nedsættes til 12 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb. i Mine noter. 1) Both, L.: Danmark : Kongeriget Danmark : En historisk-topographisk Beskrivelse, 1. deel ) if. DRB 1410/41 var det Anders Jakobsen Lunge, og beløbet var kun 90 lødige mark. Eline Gøye, 307, skriver dog Jeipszøn (men i 1402 A. Jakobsen L.). 3) ElineG, 306: Snogemølle i Kirkerup Sg. og Stredzmølle er i ental. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 7

8 Stednavne i Præstø Amt s.142 opregner alle omtaler af Stridsmølle som tilhørende Bavelse Sg., og Stednavne i Sorø Amt omtaler overhovedet ikke en Stridsmølle i Gunderslev Sg.!! ElineG., 307f, 1410, 1416 og 1450 omtaler Stridsmølle i ental og som om, der ikke kunne være tvivl om placeringen. Beskrivelserne omhandler uden tvivl Gunderslevsiden; placeret mellem gods i Gunderslevlille og Rejnstrup. Opremsningen s. 286 efterlader ingen tvivl: Stridsmølle hører til Flakkebjerg Hrd. - Måske har der kun været én mølle i middelalderen? DRB 1383 / 310 omtaler handel med gods i begge sogne på begge sider af Susåen: hovedgården Bavelse, Regerup, gods i Gunderslevlille, to gårde i Trælløse samt en mølle, kaldet Stridsmølle, nær ved vandet. Det bliver man ikke klogere af. If. John Kousgård Sørensen i Årbog Hist. Samf. f. Præstø Amt, Ny rk.bd.6, , s. 331 findes der et diplom fra Bavelse med omtale af Stridsmølle (if. forf. i Bavelse Sg.). Ej i DRB Senest i 1600-tallet (Møllebog og matrikler) har der været mølle på begge sider af Susåen. Johs. Meyers kort over Bavelse Gods 1669 (XVII) angiver Stritzmöhle på Bavelsesiden, men antyder noget bygningsværk (uden navn) på modsatte bred (usikker troværdighed). Kgl. Vid. Selsk (Sydøstlige fjerdedel af Sjælland) skriver Strids Møller og viser helt klart signaturer for to møller, en på hver bred. Skelby og Gunderslev Træk af sognenes historie III u.å. (dec. 2004), s.36 citerer en 1730-vurdering for Gunderslevlille: Møllehuset én længe, 14 fag, taget trænger til lidt langhalm, mølleværket i god stand, men der er brug for to nye møllesten. Side 160 fremgår det, at der siden 1787 kun har boet fiskere på matr. 16, Gunderslevlille (H.J. Heegaard). If. J.V. Neergaards Statistisk-Økonomisk Beskrivelse over Ø. Flakkebjerg Herred 1830 opregnes en mølleskyld på 12 td., 4 sk., 0 fk., 2 Alb. under Gunderslevholm men det kan vel lige så godt være Holløse Mølle. - Stridsmøllen var jo nedlagt? I P. Duus Beskrivelse af Sorø Amt 1840 nævner ikke mølleskyld v. Gunderslevholm kort skriver Stridsmøllehuse på Bavelse siden, mens moderne 1: kort placerer navnet på Gunderslevsiden. Foto fra ca viser beboelseshuset til Bavelse Vandmølle og Gunderslevholm Fiskerhus (v. tidl. mølle) på begge sider af Susåen: med dæmning og stopsluse. Ingemann Pedersen, s. 65, Hist. Samf. f. Præstø Amt Susåen er meget bred. Denne dæmning har været helt ny eller med genbrug af en ældre, der har været mellem de to Stridshuse. I Skelby og Gunderslev Træk af sognenes historie 1, 1985, s. 57, skriver J. Ingemann Pedersen, at man ved anlæg af sluse og dæmning til den Danneskiold-Samsø ske Kanal i 1810: sløjfede man dæmningen mellem de to møller og anbragte i stedet to sluseporte. If. ovenst. har vandmøllerne været nedlagt ultimo 1700-tallet. Dæmningen var befolkningens forbindelse over åen og blev liggende indtil omkring 1950??, hvor den nye vej blev anlagt. Der er stadig en spang over Susåen ved Stridsmøllehuset, men ingen spor af dæmningen bortset fra et par milesten på hver sin bred. Tlf.-oplysning fra en Torben XXX, som jeg fandt ud fra telefonbog på Stridsmøllehuset, Rejnstrupvej 32. De var dog for nylig flyttet fra stedet pga. et rend af nysgerrige ind på deres private områder efter åbningen af jættestuen lige ved siden af! Rødemølle [Førslev Sg] Har været som øde i nogle år, men nu under reparation, og opsættes 2 de overfaldskværne. Vandet kommer fra mosen og rendebække. Er en græsmølle, som ikke må eller kan male uden i sne[?] vinter og ved efter høst [?]. Dæmningen vil falde besværlig at reparere og holde vedlige. Den med mølleværket årlig vedligeholdelse - 7 rbd. FJ: Møllen hørte til Førslevgaard og blev i 1664 drevet af Søren Møller mod en årlig afgift af 7½ Tdr.; den nævnes ikke i Matriklen af 1688; men i Specifikationen over Amternes Mølleskyld står den opført med en Mølleskyld på 7 Tdr. 3 Skpr. i 1680 og 5 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. i Møllens navn kommer måske fra rydning (ryd, rød, rod, råd) frem for efter farven. Møllen er også nævnt for 1680 i Førslevdegnens Optegnelsesbog, s.151. Arløsemølle [Førslev Sogn] har en liden og ringe underfaldskværn. Vandet kommer fra en bæk og agerrende, som udtørres. Er en græsmølle, som ikke må eller kan male uden som næste mølles [betydning?] beskaffenhed. Dæmningen holdes temmelig let at vedligeholde. Den med mølleværket årlig flikkeri - 3 Rbd." Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 8

9 FJ: Efter Matriklen af 1664 svarer Oluf Møller af Vandmøllen og en Vejrmølle 7½ Tdr.; i 1680 er Afgiften 3 Tdr. 3 Skpr., og i 1690 er den 1 Td. 4 Skpr. 1 Alb. I Indberetningen fra 1761 nævnes Møllen ikke. Konceptkort 1770 har både vand- og vindmølle påført. Haarslev Mølle (sm. sg.) En nederfaldskværn. Vandet kommer af en liden å, som er ofte tør både vinter og sommer, er og en græsmølle. Dæmningen noget besværlig at vedligeholde. Den med mølleværket årlig - 5 Rdl.. FJ: Møllen, som hørte til Fuirendal Gaard, laa Vest for Haarslev Kirke og blev drevet af Vandet i Saltø Aa. Matriklerne af 1664 og 1688 nævner ikke Møllen; men den opføres i Specifikation over Mølleskyld med 4 Tdr. 4 Skpr. i 1680 og 1 Td. 4 Skpr. 1 Alb. i 1690 og nævnes endnu i 1761 i Indberetningen om Amternes Vandmøller, hvor der staar om den har kun liden Vand og snart intet om Sommeren, hvorfor Gæsterne maa søge andre Møller. Hammermølle Har en nederfaldskværn. Vandet kommer af Skovmosen og bække. Er en græsmølle, som ikke må eller kan male, når frost og tørke indfalder. Dæmningen nogenledes at vedligeholde. Den med mølleværket årlig 4 rdl. FJ: Af Hammers Mølle i Vinstrup Sogn [findes ikke noget Vinstrup Sogn; en del af Tystrup Sogn] findes nu ingen synlige Spor; den blev nedlagt i Aaret Møllen nævnes i 1488, og i 1573 kommer den ved Kronens Mageskifte med Bjørn Andersen i Kongens Eje, og Lensregnskaberne oplyser, at Jens Rasmussen i 1652 fæster Møllen for 10 Daler efter den afdøde Jesper Møller, som i alle Tilfælde har den i Aaret Den blev af Svenskerne slet afbrændt og blev 1664 udlagt til Hans von Ahlefeld. Hugo Lützow faar den Mølleskylden er i 1664 den samme som for Tadse Mølle den bruges da af Hans Clausen ligeledes i 1668, hvor Matriklen oplyser, at der nu ogsaa findes en Hestemølle; i 1690 er Mølleskylden nedsat til 3 Tdr. 4 Skpr., og denne Afgift ydes ogsaa 1761, hvor der om Møllen skrives har kun ringe Vand. Møller Truels Valdemarsen nævnes 1710, hvor han maa betale 1 Rdl. i Krigsstyr, og i 1717, hvor han kaldes Volmersen. I 1795 fik Arvefæster af Kastrupgaard, Ludvig Jochim Grandjean, af C. A. von Plessen (Gunderslev og Kastrup) Skøde paa Møllen med en Afgift af 6 Rdl af hver Tønde Ager- og Engs-Hartkorn og 3 Rdl. af hver Td. Skovskyld, men da Møllen allerede er nedlagt til Fordel for Fuglebjerg Godses Bønder i Hensigt til Vandets Afledning fra deres Enge, saa svarer Arvefæsteren ikke nogen Afgift til mig eller efterkommende Kastrup, og det nye Godses Ejere af Mølle-skyld Hartkornet (af en Jordebog ). Dette oplyses i C. Krarups Meddelser fra Tj. og H. Sogne (se under Tadse). Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 9

10 Antvorskov Amt Slagelse Herred Det er rigtigt, at Tystrup Sogn (som Tadse Mølle lå i) hørte til Antvorskov Amt i 1689, men hvorfor er Hammermølle så ikke tilsvarende opført her? - NB: i oversigten (s.11) er Tadse Mølle opført under Korsør Amt. Tadse Mølle af en liden og ringe overfaldskværn. Vandet kommer fra nogle skovmoser, som mest er tørre uden i stor regn og vandløb. Dæmningen holder Tjustrup Sognemænd efter fremlagte [?] dom af 1. oktober 1633 vedlige. Møllerens største næring er af avling og et vænge. Mølleværkets vedligeholdelse årl. 4 rdl. FJ: Møllens Navn er gennem Tiderne blevet stavet paa de mest forskellige Maader, f. eks. Thasse (1573), Taase (1645), Taadtsøe (1682), Taasche (1690), Taadse (1767) o. fl. Navnet betyder Tagsø : Søen med Tagrør. Den nævnes muligvis 22/ som Thoremølle og 10/ Afgiften var efter Matriklen af 1664 sat til 2 Pd. 2 Skpr. Mel og et Par Hjul eller 4 Tdr. Brugeren var dengang Laurids Møller. Den samme Afgift (4 Tdr.) betales ogsaa efter Matriklen af 1688 af Møller Christopher Mortensen; men i 1690 er den nedsat til 3 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. ½ A l b. Den maatte male altid. I 1573 mageskiftede Kongen med Bjørn Andersen Stenalt, og fik for noget Gods i Jylland bl.a. Tadse Mølle. (K. Br.). Nu blev Møllen Kongeejendom og lagdes ind under Antvorskov, i hvis Regnskaber der kan findes enkelte Oplysninger om den. Fra 1645 oplyses det, at Mølleren Rasmus Hansen har taget 2 Deller (Brædder, Planker) fra Vagthuset ved Bøgebjerg og maa bøde 3 Daler. Den efterfølgende Møller Hans Hansen, maa i Indfæstning give 15 Daler af Taasse Mølle, og Rasmus Hansen faar Lov til at flytte til Fuglebjerg mod en Betaling af 3 Ort. Indfæstningen for Møllen bliver nedsat til 10 Daler, som Oluf Olsen maa betale i 1649, da han fæster Møllen efter Hans Møller, og Laurs Nielsen i 1651 (A. L. R.). Kommissionserklæringen fra 1660 over den af Svenskerne forvoldte Skade siger: Tadse Mølle var skellig ved Magt; men der var intet at male for den. Mølleren havde ikke turdet blive ved Mø l- len under Krigen, men havde dog hver anden Dag set til den, saa den ikke blev ødelagt. Han skulde give 2 Pd. Mel i Landgilde; men da der intet var at male, havde han det forgangne Aar kun givet 1 Td. Mel [*]. I 1664, hvor Møllen blev drevet af Laurids Møller, blev den udlagt til Generalløjtnant Hans von Ahlefeldt, og i 1668 faar Amtmand Hugo Lützow den; men den maa i 1710 vel være under Antvorskov igen, for Regnskaberne oplyser, at Møller Hans Andersen i Krigsstyr betaler 1 Rdl. Gunderslevholm opføres som Ejer af Møllen i 1764, og der skrives om den har kun ringe Vand. Nu ejes Møllestedet af Gyldenholms Gods. Pastor C. Krarup oplyser i Meddelelser om Tjustrup og Haldagerlille Sogne, at Møller Peder Siversen døde 1743, Jørgen Andersen 1781, Jørgen Rasmussen 1822, Jens Michall Møller 1842 og Elias Clausen Der er nu ingen Vandmølle; men den tørlagte Mølledam viser endnu tydeligt hen til fordums Tider. * At nøjes med 1 tønde i stedet for 2 pund! - Pd betød noget andet end ca. ½ kg. i middelalder (og senere): 1 pd = 2 tdr. hårdt korn (rug/byg) el. 4 tdr.havre. Kongs Kildemølle (u. f. området) Liden overfaldskværn. Forrige møller havde en kværn til gryn og malt nu øde af mangel på vand. (til Kalundborg Amt) Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 10

11 Noch [endnu en] specifikation På de øde møllesteder, som ikke udi foreskrevne amter er indførte, nemlig: Bårse Hrd. / Vordingborg Amt Bækkeskovs Mølle (Everdrup Sg) - & Brødebæks Mølle (V. Egede Sg) - se dog ndf. - Hammer Hrd. / Vordingborg Amt Røllebæks Mølle (Hvor? Ej fejl for Rønnebæk) Tjørnebæks Mølle (Næstelsø Sg) [Vind- og Vandmøller i Danmark bd. 3, 64 lå lige v. Fiskebækgårds Vml.] Flakkebjerg Hrd. /Korsør Amt Ebbemølle (Fodby Sg) [se Liv og Levn 1991] Harrestedmølle (Hyllinge Sg) Jellinge Mølle (Ting-Jellinge Sg) Hist. kort angiver Ting-Jellinge i Antvorskov Amt. Menstrupmølle (Marvede Sg) Højstrupmølle (nok Eggeslevmagle Sg jf. ndf.) På disse fornævnte [forbrd.] øde møllesteder har møllerne været øde, en del i mands minde, en del ødelagt i findetiden, andre siden ved uløseligheder, og de fleste af mangel for vand og anden udygtighed [U døgthed], så stederne ikke er værd at sætte mølle på eller gøre nogen bekostning på. Ødelagt skal nok forstås som en langsom proces: blevet øde. Hvad findetiden betyder er ikke klart for mig. Senere efter Holbæk, Ringsted og Frederiksborg amter: Designation På efterskrevne møller, som ikke er taxeret udi den nye mølleskyld for noget hartkorn. Så og ellers nogle, der foruden opført, som findes taxeret, hvorom dog behøver nærmere forklaring, så som følger Korsør Amt Gamle mølleskyld Htk. Td. Sk. Fk. Alb. Et vejr-møllested [?væyer] i Marvede Sogn Højstrup Mølle i Gunderslevmagle Sogn [?] Harrested Mølle i Gunderslevmagle [Hyllinge] Disse tre møller gentages senere (mere sjusket skrevet), og her skrives vejr møllested ved den første mens Harrestedmøllen korrekt er nævnt under Hyllinge Sogn. Højstrupmøllen angives nu i Eggeslevmagle Sg., og det er nok rigtigt. Der har været en mølle dér, og Højstrup (forsv. lb.) hørte også til Korsør Amt, Flakkebjerg Hrd. Vordingborg Amt Bækkeskovs Mølle, Everdrup Sogn Brødebæk Mølle i Vester Egede Dertil nævnt et sted: Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 11

12 En liden Græsmølle ved Hammer. Møllebogen indeholder også på dette sted et omfattende indlæg på 16 tætskrevne sider fra Det er kun overfladisk skimmet, men omhandler vist en ordning (retssag) af vandtilstrømning til møller m.m. Jens Clausen, Kgl. Majestæts herredsfoged i Tybjerg Hrd. m.fl. er til stede sammen med repræsentanter fra mindst flg. møller: Strids Mølle ( som ligger på Næsbyholms grund! Samme ejer til Bavelse), Holløse Mølle, Magle Mølle, Rønnebæksholm Mølle og Nye Mølle. Gammel og ny mølleskyld næsten samtlige vandmøller Efter København Frederiksborg Kronborg Roskilde Holbæk Kalundborg Sæbygd. og Tryggevælde amter. Vordingborg Amt Gl. mølleskyld 1680 Ny mølleskyld 1690 Mølle Td. Sk. Fk Td. Sk. Fk. Alb. Kongs Mølle (Snesere Sg) Askov Mølle (Snesere Sg) Raadegaards Mølle (Everdrup Sg) Rettestrup Mølle (Vejlø Sg) Mogenstrup Mølle (Mogenstrup Sg) Maglemølle (Skt. Peders Sg) Ny Mølle (Tybjerg Sg) Holløse Mølle (Skelby Sg) Strids Mølle [u.s., men Bavelse Sg] Helledes Mølle (Everdrup Sg) Bækkeskov Mølle (Everdrup Sg) Brødebæk Mølle (V. Egede) 5 4 Holmegårds Mølle [u.sg., men Holme Olstrup Sg] Bæks Mølle (Sandby Sg? Kun læse bye) 12? Stoks Mølle (Sandby Sg? Kun læse bye) Rønnebæk [ej holm] Mølle Næsbyholms Mølle Krogs Mølle Assendrup Mølle [u.sg. Aversi Sg] Almstofte Mølle (Tybjerg Sg) Sortebrødre Mølle (Skt. Morten Sg., under Åderup) 0 1 NB optælling er for samtlige møller i Vordingborg Amt. Her kun medtaget relevante, / X Dragsholm og Antvorskov Amt Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 12

13 Korsør Amt (Under Antvorskov Amt Corsøer blot noteret i margen) Gl. mølleskyld 1680 Ny mølleskyld 1690 Mølle Td. Sk. Fk Td. Sk. Fk. Alb. Strids Mølle (Gunderslev Sg) Rødde Mølle (Førslev Sg) Arløse Mølle (Førslev Sg) Haarslev Mølle (Haarslev Sg) Øde Vejr møllested (Marvede Sg) senere nævnt Menstrup - Utolket og delvis overstreget Mølle minder om Fedyr Mølle i Ambreje Sg., hvilket ingen lokalitet i amtet minder om?! Hammers Mølle (Tystrup Sg) Tadse Mølle [u.sg. Tystrup Sg] ½ Højstrup øde Vandmølle (Eggeslevmagle Sg) 4 1 Harrested øde Mølle (Hyllinge Sg) 5 5 (Saltø se ndf.) ½ Samtlige møller i Korsør/Antvorskov amter Tilføjet over 100 år senere: Hulbye Mølle er i året 1814 opført. - Nok Tårnborg Sg. Ringsted og Sorø Amter General Extract (hele Sjælland) / /4 - Derefter: Specifikation på vandmøller og deres Maleværks [Maalverchs] Hartkorns Taxering De forskellige amter gennemgås igen og iblandet samtidige oplysninger er der indskrevet adskillige breve / skrivelser op til 50 år yngre end 1689 (især nordlige Sjælland). Så Møllebogen må være revideret senere. Eller er bogen brudt op ved affotograferingen? Oplysningerne er stort set lig med Ny Mølleskyld s. 11f., så det er overflødigt at skrive det samme igen. - Nedenunder er der derfor kun noteret, hvad der er anderledes. Vordingborg Amt Ved Stochsmølle og Bæchsmølle er noteret, at møllerne har været under Ringsted Amt, men nu skal lignes under Vordingborg Amt (modsatte oplysning s. 5). Ved Almstofte Mølle er tilføjet: fast [næsten] øde kværn. Antvorskov & Korsør amter Ny på listen: Saltø Hovedgaards Mølle, som var taxeret d. 24. marts og 2. april Takseret til 6 tdr. htk. Saltø Mølle er altså tilføjet efter de andre i Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 13

14 FJ skriver, at det var Brigader Numsen, der 1703 anlagde denne vandmølle. Det var en græsmølle, og den blev nedlagt i Møllesøen var næsten udtørret 1830, if. Neergaard s. 25 (været stampeværk ) Tidligere har jeg afvist, at Saltø Vandmølle først skulle være anlagt omkring 1703, eftersom Saltø Mølle omtales i middelalderen (fx DRB 1351/516: Saltø og møllen). Imidlertid kan det godt være rigtigt for dén Saltømølle! Den oprindelige, middelalderlige Saltø vandmølle tror jeg har ligget lige, hvor landevejen passerer Saltø Å. Her ligger en mindre sø, der oplagt ligner en gl. mølledam. Den ligger meget tæt på åen på en helt unaturlig måde, og der vil sikkert med en simpel gravning kunne findes spor af en kanal til dammen og/eller dæmningslevn. Denne mølle er nedlagt før 1689, og sikkert senest i første halvdel af 1600-tallet. Den er ikke med i Møllebogens almindelige del, og hvis der kan sammenlignes med Ebbemølle, så havde denne stået øde siden 1660, men bliver alligevel nævnt (som øde) 39 år senere i Møllebogen. Derefter blev den nye vandmølle anlagt 1703 ca. 700 m længere mod nord. - Den nye vandmøllegård lå lige på den anden side af sognegrænsen (i Vallensved Sg.), mens sognegrænsen lige slår et sving rundt om mølledammen (den nye), så den fortsat lå i Karrebæk Sogn. På konceptkortet fra 1770 ses oprettet en (stub)mølle til supplement af vandmøllen. Senere stod der en hollandsk mølle. Spurgt Gunvor Frahm på godskontoret , om hun skulle kende til evt. beretninger / levende historier om en evt. mølledam ved åen. Det gjorde hun ikke og herskabet er tysk og følger ikke med i lokalhistorien. Suppl.: Ebbemølle (Fodby S.). FJ skriver: I Møllebogen står: Ebbegaards Mølle har ikke været brugt i 22 År, eftersom Mølledammen er ganske tilgroet, og findes ingen andre Herligheder til samme Mølle. Disse oplysninger har jeg ikke kunnet genfinde i Møllebogen, men er tidligere fundet i Matriklen 1682: Ebbe Mølle har ikke været i brug i 22 år af [den] årsag, at mølledammen tilgroet er. Jorden bruges af Laurs Peersen. Møllen hørte til Ebbegård (Laurs Peersen), og havde 6 tdr. htk. og skov til 7 svins olden. Gård og mølle mageskiftes 1646 sammen med Saltø Gods (ejer) til Grev Valdemar Christian til Slesvig. (Svend C. Dahl: Vejen til Fodby i Liv og Levn 1991, 14). FJ skriver tillige, at Menstrupmøllen tilhørte Kongen. - Det har jeg heller ikke kunnet finde. Som nævnt på s. 6 placerer FJ s fejlagtigt en Stridsmølle i Førslev Sg. Det indebærer samtidig, at Sneslevmøllen ved Harrested Å ikke nævnes, og vel er nedlagt i 1689 (se Mølleoversigten). Mod dette kunne agernavnet: imellom møllerne fra 1680 i Førslevdegnens Optegnelser (v. M. Mogensen & N.W. Bruun 1998), s.151 tale. Sneslevmøllen lå tæt på Røde Mølle. Måske er navnet dog som så mange stednavne blot bevaret, selv om der kun var én mølle. Ingen møller på Sjælland kommer tilnærmelsesvis op på siden af Maglemølles 99 tdr. htk. (gl. mølleskyld) og 4 kværne. - De nærmeste er en mølle ved Kalundborg på 47 -, en ved Sæby på 45 - og Holløse Mølle på 35 tdr. htk. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 14

15 Kommentarer: - udover dem, der er tilknyttet de enkelte møller - Afskrift efter film S fra Rigsarkivet (via Statens Filmningscenter i Viborg). Filmen indkøbt efter aftale med Palle Birk Hansen, Næstved Museum, der også har betalt for den og står som ejer. Afskriften er foretaget på Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv 2005/06. Den første halvdel af filmen er (var) affotograferinger af Matriklen 1688 (M 1688) for Viborg Stift, Læsø, Thy, Mors, Hobro, Viborg, Lemvig og Mariager (fraklippet jf. slutorden). Derefter følger Møllebog 1866 som er lig med Møllebogen 1689! Filmen havde jeg fat i første gang omkring 1990, hvor jeg søgte oplysninger om Ebbe Mølle ved Even (se Liv og Levn 1991). I forbindelse med mine småartikler om lokalhistorie i Hyllinge Sogns Beboerforenings blad, KON- TAKT, begyndte jeg at undersøge, hvilke vandmøller der måtte være omtalt eller spor af fra lokalområdet. I den forbindelse ville det være interessant med en afskrift af Møllebogen. Bogens gotiske håndskrift er stedvis meget svær at læse, og selv om jeg har brugt rigtig mange timer på arbejdet, har jeg nogle steder måtte give op hvilket fremgår af [?] eller (?). Andre steder var der ingen grund til at bringe præcise citater, og her har jeg lavet uddrag af, hvad jeg fandt specielt relevant (også af tidsmæssige årsager). Dele af filmen er tillige meget mørk og utydelig, hvilket nok skyldes originalmaterialet og ikke affotograferingen. Der er ingen logisk brug af store initialer ved navneord; nogle har, nogle har ikke, og andre steder begynder ikke-navneord med stort. Der er stort set ikke brugt punktum inde i teksten, men en hel del kommaer og somme tider på steder, hvor et ophold ikke var forventeligt. Andre gange skal kommaet helt klart sammenlignes med et punktum. På baggrund af dette bruger jeg kun store initialer ved egennavne og efter de steder, hvor jeg har sat et punktum til erstatning af komma. Tilsvarende har jeg overvejende anvendt moderne staveformer, hvis det er uden betydning for sammenhængen (fx haffuer = har / o = og / j = i / q = kv / maalle = male / heller = eller / mens = men / iche = ikke / nahe = når / aa = å / ). Ordenes rækkefølge og vendinger er dog bibeholdt. Med møller menes her vandmøller, hvis ikke andet er nævnt. En græsmølle / græskværn (vintermølle) er en sæsonvandmølle. Mølleren skulle tage stigbordet op i sommerhalvåret (normalt 1. maj) for ikke at hindre udnyttelsen af engene til afgræsning og høslet. Det var tillige også kun i vinterhalvåret, at der var vand nok til en regulær mølledrift ved småmøllerne. For en del af møllerne i Næstveds vestegn har min afskrift delvis karakter af at være et tjek af og korrektioner til Fritz Jacobsen: Vandmøller i Sorø Amt II, Årbog for Historisk Samfund Sorø FJ s transskription er i hovedtræk holdbar, og det er kun mindre ting, der er ændret. - Dertil har FJ tilføjet oplysninger fra andre kilder, og hvor de bibeholdes er det markeret med FJ. De mere officielle bestemmelser om møller findes i trykt litteratur, hvorfor der ikke er brugt tid på afskrift af disse. Der blev i 1680 erne lavet en retsreform, hvor en del birker blev slået sammen og andre forsvandt og lagt under herrederne. Alligevel blev birkenavnet bibeholdt (efter Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk). Hvordan forholdet mellem birker og herreder konkret var lokalt er ikke undersøgt, og har kun relevant interesse i denne sammenhæng for at vide, om det var en birke- eller herredsfoged, der stod i spidsen for takseringen. Som nævnt ovenfor omhandlede den første halvdel af filmen nørrejyske forhold. Efter gennem måneder at have brugt megen tid på at spole film frem og tilbage (og lede efter de rigtige steder), har jeg fraklippet den første del! Det er ikke originalmateriale og der altid kan bestilles en ny kopi. Lidt af Mariager er ødelagt, mens den øvrige filmstrimmel med jyske steder er gemt (indtil videre?). Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 15

16 Man kan undres sig over, at det kunne betale sig at lægge vandmøller ved ofte ganske små vandløb, der selv om vinteren vil kunne have svært ved at fylde mølledammen i et rimeligt tempo. Mølledammen skulle kunne holde vandstanden, når møllen var i drift. Et par eksempler: - Saltø vandmølle (2) lå tæt på Harrested Å. Men i stedet for at lægge møllen ved denne å, valgte man opføre den ved en sidebæk, hvis vand kom fra en nu udtørret mose (Donerne: se KONTAKT, Træk af Hyllinge Sogns historie 3 sep / Svend C. Dahl). - Harrested Å lagde vand til 3 vandmøller (Harrested, Røde Mølle og Sneslev) på den åstrækning, der i dag blot ligger i et mindre drænrør under jord (omtales i KONTAKT, Træk af Hyllinge Sogns historie 8, maj 2007). I øvrigt var der 2 møller mere ved denne å: Kyse og Jenstrup. Det er meget svært at forestille sig, at man i middelalderen bevidst har lagt vandmøller ved småbække med meget ringe vandmængde og risiko for udtørring. Steder hvor man næppe kunne få sin investering hjem igen. Derfor må den grundvandssænkning og mindre vandmængde i åerne, som der tales om i nyere tid, allerede være påbegyndt i slutningen af middelalderen. Det har trods alt ikke været billigt at etablere en vandmølle med opbygning af dæmning og damsbånd, kanal og stigbord for slet ikke at forbigå, at møllehjul og mølleværket var ret avancerede byggerier med nøje udvalgte træsorter, kvaliteter og bearbejdning. Det har vel krævet en stor gård eller en landsby at magte denne opgave og få investeringen hjem igen. Generelt har vandmøllerne middelalderlige aner, og de var på den tid et væsentligt økonomisk aktiv. Beskrivelserne i Møllebogen lader ingen i tvivl om, at - i 1689 var flertallet af vandmøllerne af ringe størrelse og af ringe økonomisk betydning. Tilstanden bærer præg af græsmøller med tilgroede mølledamme og ringe vandtilførsel. Sammentællingen af møllernes htk.ansættelse viser, at vandmøllerne i 1690 kun er mølleskyldsansat til 62 % af opgivelsen fra Dette voldsomme fald på 10 år må have baggrund i, en tidligere urealistisk beskatning, som der blev klaget meget over. Møllerne forsvandt gradvist, vist især i tallet. I 1770 (konceptkort) var der på Vestegnen kun møllerne i Saltø og Arløse tilbage, men her var der begge steder på det tidspunkt både vand- og stubmøller. Jeg tror ikke det er den uofficielle mølletvang, der direkte har været årsagen til nedlæggelserne men snarere omvendt, at det var fordi småmøllerne ikke kunne producere tilstrækkeligt, og dermed give staten en ordentlig afgift, at mølletvangen blev en praksis. Med venlig hilsen Svend C. Dahl Møllebogen er afskrevet efter film S fra Rigsarkivet (via Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg, , - Filmen er indkøbt efter aftale med museumsleder Palle Birk Hansen, Næstved Museum, der også har betalt for den og står som formel ejer (deponeret på arkivet). Museet har i sagens natur fået kopi, men teksten ligger ikke alment tilgængeligt på nettet som her. Afskriften er foretaget på Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv 2005/06. Møllebogen 1689 RA / Svend C. Dahl 2006 Side 16