Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007"

Transkript

1 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 10 Efterår 2007 Vandmøller 3 Rødemølle havde overfaldskværne/ nederfaldskværne/overfaldshjul, som der stod i sidste nummer. Det betyder at vandet ledes ind i toppen af møllehjulet på kasseformede skovle, hvorefter dets vægt drejer hjulet ned og rundt. Det kræver en velholdt og udbygget mølledam for at opnå en ordentlig faldhøjde. Ved en underfaldskværn/underfaldshjul ledes vandet ind på hjulet midtpå eller længere nede. Vandet driver hjulet rundt ved sit stød på plane skovlblade. Her behøver dæmning og dam ikke at være så veludbygget, eller slet ikke eksisterende. Underfaldshjul betragtes som mere primitive, og menes at have været det mest almindelige i middelalderen. Af Møllebogens 26 fungerende vandmøller i 1689 fra Næstved Kommunes område (2007) nævnes, at de 16 havde overfaldshjul; det gælder også de små møller (6 med underfaldshjul og 4 uoplyst). Det var også de fleste, der havde en større eller mindre dæmning og mølledam (17), mens 7 af møllerne tilsyneladende ikke havde nævneværdig opstemning (2 uoplyst). Langt de fleste var græsmøller (18) og kun 7 måtte male hele året (1 uoplyst). - Dertil har Møllebogen nævnt 9 øde eller forfaldne møller. Det var nedgangstider for vandmøller, og der har været mange flere førhen. Museets mølleregistrant har navne på næsten 90 vandmøller inden for kommunens område, som har fungeret i kortere eller længere tid. Dorf Vandmølle i Nordjylland er nævnt 1664, og er endnu et eksempel på, at skovbække og lidt væld kunne fylde en mølledam og drive et overfaldshjul (taget med for tegningens skyld!) Fra også beskrevet i moellearkivet.dk Kyse Vandmølle 1 og 2 Udover vandmøllerne på den øvre del af Harrested Å (sidste nr.) lå der møller på den nedre del. Ingen af dem eksisterede dog i 1689 s Møllebog. En Kyse Mølle er omtalt i 1426 (Bent Jørgensen, Stednavne i Vestsjællands Amt), men også Danmarks Riges Breve har en ganske kort notits for 1358: Herr Anders Olufsens skøde til herr Jens Andersen på en sjettedel i Kyse, Kyse fang[overdrev] og i en vandmølle. En meddeler fortalte for en del år siden museet, at der havde været vandmølle ved Søbro Rende. Her har naturen skabt en perfekt mulighed for en opdæmning af det nu rørlagte vandløb, der i regnbørsrige perioder endda viser sig ovenpå marken (1891-kort). Der er i øvrigt et lille stykke af vandløbet blotlagt i haven til mejeriet på sydsiden af vejen (mejeri indtil ca. 1900). - Hvis der var en vandmølle, har den nok ligget ved mejeriet, og Slagelsevejen løb derved ovenpå mølledæmningen. Bemærk, at broen hedder Sø-Bro. Der er ingen sø i dag, men det må der have været. Og ved søgning i udskiftningskort for Kyse, Lund og Stubberup ejerlaug

2 sidst i 1700-tallet samt i markbøger fra 1682 viser det sig, at der faktisk er flere stednavne med Sø: Sø Enge, Søbjergs Agre og Ås samt flere med Krage Dam, hvor krage måske ikke har noget med fuglen at gøre, men mere frem-kragende/-springende. Måske en hentydning til det bugtede forløb? Dam er under alle omstændigheder noget menneskeskabt. Ud fra disse navnes placeringer tyder det på, at der har været en flere hundrede meter lang, og ganske smal sø pga. det stærkt kuperede terræn. En sådan sø opstår ikke på et lille vandløb (på vej til Harrested Å), hvis der ikke er en spærring/opdæmning. Denne spærring kunne teoretisk være naturskabt, men det er mere sandsynligt, at den er menneskeskabt og brugt til drift af en vandmølle. Ordet sø er jævnligt brugt synonymt med dam, jf. Søbjerg v. Harrested (sidste nr.) og navne ved Saltø Mølle (senere). Selv Møllebogen bruger ofte sø i stedet for dam (møllesø). Desværre har jeg ikke kunnet spørge meddeleren, da han er død. I stedet har jeg spurgt flere lokalkendte i Kyse, der aldrig havde hørt om en vandmølle dér. Det havde de nu heller ikke om den sikre vandmølle ved Harrested Å. Kyse Vandmølle 2. Markbogen fra 1682 nævner en Mølletofte Ås i Hasehøjmarken, som er lig med den tredjedel af Kyses jorder, der i 1784 hed Store Mark og som omfattede området fra Kyse By og sydpå til Harrested Å og grænsen til Jenstrup/Hyllinge. Udskiftningskortet fra 1784 kommer det heldigvis nærmere med hele 5 navne, der viser hen til en vandmølle, som det er vist på 1891-kortet. Små og Store Mølletofter, Mølle Enge, Dams Hump og Agre. Dertil kan føjes Mølagergård. Vejrmøllen ved Kyse bro ( Ml ) er ikke omtalt i Danske Møller gennem tiden fra 1934, men i Daniel Bruun: Danmark, land og folk, bd. 5, Den er opført mellem 1861 (kort) og 1891 (kort) og var if. en meddeler en mindre gårdmølle i stil med møllen på Ladby Overdrev, og den blev nedrevet i den første del af 1920 erne. Jenstrup Vandmølle har kun et enkelt belæg, nemlig udskiftningskortet 1784, hvor der (ved 6) angives Mølleagre ved sydsiden af Harrested Å. Både her ved Vallensved Bro og ved Kyse bro er det rimeligt at forestille sig, mølledæmning og vej falder sammen. 2 1a,b 3 4 Hyl- 5 linge ejerlaug Kyse ejerlaug 1a Smaa Mølle Tofter (Kyse) 1b St. Mølle Tofter 2. Mølagergd. (Mølle Ager) 3. Mølle Enge 4. Dams Hump (Mølledam) 5. Dams Agre 6. Mølleagre (Jenstrup) Vallensved ejerlaug Ringene ved Kyse og Vallensved Bro er et godt bud på placering af Kyse og Jenstrup Vandmøller. Jenstrup ejerlaug scd 6 De gl. vandmøller bukkede under en efter en pga. ringe produktion/vandmængde, hvorved de ikke kunne svare afgifter (landgilde) til konge eller herremand. Gennem 1600-tallet gentages det i forordninger og love, at små møller, der er mindre end en mil (7½ km) fra rette landgildemølle skal nedlægges, og der er generelt forbud mod at bønder og andre

3 ufri opfører nye møller, som skader kronens og adelens landgildebetalende møller. Fra omkring 1800 gives flere tilladelser til nyanlæg, og blev møllenæringen helt fri, hvorefter mange vejrmøller bredte sig i landskabet. Saltø og Arløse møllerne optræder begge på Videnskabernes Selskab Konceptkort fra 1770, som de eneste tilbageværende i området. Begge vandmøller har fået opført en vejrmølle (opr. stubmølle) til hjælp i perioder med ringe vandmængder. Arløse vandmølle lå ved Arløse Bæk, et sideløb til Marvede/Saltø Å, og den: har en liden og ringe underfaldskværn. Vandet kommer fra en bæk og agerrende, som udtørres. Er en græsmølle Dæmningen holdes temmelig let at vedligeholde"(møllebogen 1689). Vandmøllen havde på dette tidspunkt næsten ingen betydning, og den skulle kun betale ganske lidt i mølleskyld, ca. en femtedel af Rødemølles afgift. Det blev vejrmøllen, der sikrede fortsat liv til stedet (er aftegnet på kort ). Saltø møllerne Saltø Hovedgård var befæstet i middelalderen og kaldt Saltø Slot en overgang ejet af Margrete I. Møllen omtales 1351, hvor Valdemar Atterdag bekræfter en handel med Saltø og i da nævner: Saltø og møllen, et bol jord i Saltøby med ejendom i Flinterup [forsvunden landsby SØ for Saltø] og Menstrup og et bol jord i Jenstrup (DRB). Møllebogen 1689 omtaler ikke vandmøllen i den alm. registrering. Mærkeligt nok, idet der både var mølle i middelalderen og i 1770 (kort). En senere 1 skriver har imidlertid tilføjet, at Saltø Hovedgaards Mølle blev takseret foråret 1703 som nyopført; anlagt ved en sidebæk til Harrested Å. Fritz Jacobsen (se sidste nr.) skriver, at det var Brigader Numsen, der anlagde vandmøllen, selv om den er anført som hørende under Saltø Hovedgård. Møllegården (det hedder den stadig) ligger i Saltøby, Vallensved Sogn, mens mølledammen hører til Saltøgd. og Karrebæk Sg. Vejen løber oven på mølledæmningen. På udskiftningskortet 1784 nævnes direkte Mølledam ved nr.1 og omgivelserne hedder Sø Agre og Sø Enge (jf. Søbro (Kyse) og Søbjerg (Harrested). - Også Markbogen 1682 har navne som Søe Holm og Søe Agre. Det tyder på en forgænger med samme placering (vandmølle nr. 2), der imidlertid i det mindste ikke var aktiv sidst i 1600-tallet, da den ikke var med i Møllebogen på det tidspunkt, og ikke omtales som øde i mands minde e.l. Møllesøen vises på de ældste kort som et fugtigt engområde, men det var den jo også halvdelen af året, da den lå til en græsmølle, og korttegnerne var der om sommeren. Imidlertid mistede vandmøllen betydning og blev vistnok helt nedlagt i Men inden da skriver J.V. Neergaard i 1830, Beskrivelse over Østerflakkebjerg Herred s.25, at søen er nu næsten udtørret. Han nævner også at den fordum har drevet et stampeværk. Dvs. der har været en stampemølle; nok til klædebehandling. Inden da var vejrmøllen nord for møllegården blevet opført (før 1770) som stubmølle. Vistnok i 1860 blev den erstattet af en hollandsk mølle, der blev nedrevet sidst i 1940 erne if. meddelere. Møllebanken blev brugt af lokale som grusgrav og først fjernet senere. - I 1955 blev Nationalmuseet tilkaldt, idet man havde fundet skeletter. Efter (Vallensved Sogn SB3): i en grusbanke med skeletter, og beskrevet som en jordfæstegrav fra jernalderen. Det er sandsynligvis en fejltolkning, idet det efter udskiftningskortet fra 1784 umiskendeligt ser ud som om vejrmøllen blev opført oven på, og i den nordre ende af en langdysse! Det bliver værre endnu! Denne del af langdyssen, hvorpå vejrmøllen blev opført, har tilsyneladende endog været anvendt som galgebakke (selvfølgelig før møllens tid). Der er ikke noget navnestof på udskiftningskortet fra 1784, der viser hen til en galge, men i markbogen 1682 for Saltø By er der en ager med navn: Bag Galle Banchen. Ved sammenligning med

4 selve rækkefølgen af navne fra henholdsvis 1784 og 1682 (flere gengangere) tyder alt på, at Bag Galgebanken er lig med 1784 s Bag ved Møllen. Dvs. at de fundne skeletter meget vel kan være henrettede forbrydere! Tilmed er det ikke alt, som Nationalmuseet fandt. Jeg har talt med en lokal mand, der som dreng samlede et skelet op, der nærmest faldt ud, da man gravede efter grus i møllebanken (omkring ). Skelettet var spredt i flere dele, og meddeleren lagde det i en sæk, satte den bag på cyklen og tog skelettet med til sin skolelærer i Bistrup Skole! Også en anden meddeler har omtalt, at læreren (Høgsvik e.l.) havde et skelet fra stedet. Man tog det ikke så tungt; der var ingen grund til at blande Nationalmuseet ind i alt!! Jeg har før hørt lokale omtale, at der vist havde været en galgebakke ved den senere vejrmølle. Det afviste jeg tidligere, da jeg vidste at Saltø havde en galgebakke syd for herregården med en velkendt placering. Nu er jeg imidlertid blevet overbevist om traditionens rigtighed. Galgerne kan selvfølgelig ikke have været i brug på samme tid. Galge-agernavnet fra Saltø By s ejerlaug er minimum 1½ km fra Saltø Hovedgårds anden galge ved Dr. Margretes Høj, så derfra kan ageren ikke have fået sit navn. - Det er lidt svært at afgøre, hvilken galge der er ældst. Galgen SV for slottet er nævnt 1784 (Galge Mark/Galge Stente), men oplysningerne om Galge Høj Vang og Galge Marks Venge / Agre kunne tolkes som liggende både nord og sydvest for hovedgården (mangler kort). Det blev til et længere sidespring fra vandmøllerne. Den ældste Saltø Vandmølle, den der er omtalt i 1351, tror jeg har ligget ca. 700 m længere sydpå, hvor landevejen passerer Saltø Å. Her ligger en mindre sø, der oplagt ligner en gl. mølledam. Den ligger meget tæt på åen på en helt unaturlig måde. - Til understøttelse for dette har Markbogen 1682 for Saltø Hovedgård en Ved Møllesø Holm Ås syd for slottet (kan ikke placeres præcist). To andre navne, Møllesø og Ved Mølle Søen, hører muligvis til her, men måske til den ældste vandmølle nord for slottet. Ved sammenligning af 1939 og 1830 kortene ses tydeligt, hvordan Saltø Å og Harrested Å er blevet udrettet (før 1861). Den oprindelige (?) mølledam ligger der fortsat. Bemærk specielt, at der i 1830 var et mærkeligt åløb rundt om en aflang ø SV for slottet. Det er her forstørret og minder unægtelig meget om den type mølleøer, der opstår når der graves en kanal ved siden af et åløb for bedre at kunne styre vandstrømmen til møllen og lave opstemninger. Tilsvarende kan stadig ses ved Holløse Mølle og ved den tidligere Maglemølle i Næstved (bag administrationsbygningen: kanal, Kranøen og Stryget).

5 Fra det nordre åløb/kanal blev vandet så vel ledt ind i møllesøen. Men, denne form for mølledrift plejer nu, jf. Holløse og Maglemølle, slet ikke at have regulære møllesøer. Kanalen er opstemning i sig selv. Har der været flere placeringer af middelaldermøllen? Er det en helt naturlig deling af åen rundt om en ø? (Møllesø Holm ovenfor). - Bemærk endvidere, at vejen fra syd modsat i dag går vest om møllesøen og kan ikke på det tidspunkt have ligget ovenpå en dæmning (vandet løber mod øst her). Dvs. der er mange uafklarede spørgsmål. Nogle enkle arkæologiske undersøgelser af kanal/dæmning ville sikkert kunne besvare nogle af dem. Det er også et problem, at møllekanalen ikke kan genfindes på udskiftningskortet fra Måske har der været hele fire forskellige udgaver af vandmøller ved Saltø: en ved den mulige kanal, en ved møllesøen op til kanalen og to ved den nordlige placering i Vallensved Sogn (med en pause i sidste del af 1600-tallet). Under alle omstændigheder: Den der kommer først til mølle får først malet men Ikke alle har rent mel i posen. Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv / Rigsarkivet + nævnte litteratur / Svend C. Dahl Der er gang i både vind og vandstrømme til både vandmølle og stubmøller på denne tegning fra Olaus Magnus: Historia om de nordiska folken Tillæg / afslutning Man kan undres sig over, at det kunne betale sig at lægge vandmøller ved ofte ganske små vandløb, der selv om vinteren vil kunne have svært ved at fylde mølledammen i et rimeligt tempo. Mølledammen skulle kunne holde vandstanden, når møllen var i drift. Det har trods alt ikke været billigt at etablere en vandmølle med kanalgravning, opbygning af dæmning med stigbord og damsbånd, som Møllebogen benævner evt. mindre dæmninger langs dammens sider. For ikke at glemme, at møllehjul og mølleværket var ret avancerede byggerier med nøje udvalgte træsorter, kvaliteter og bearbejdning. Det har vel krævet en storgård eller en landsby at magte denne opgave og få investeringen hjem igen. Generelt har vandmøllerne middelalderlige aner, og de var på den tid et væsentligt økonomisk aktiv. Ellers ville der ikke have været så mange. Beskrivelserne i Møllebogen lader ingen i tvivl om, at - i 1689 var flertallet af vandmøllerne af ringe størrelse og af ringe økonomisk betydning. Tilstanden bærer præg af græsmøller med tilgroede mølledamme og ringe vandtilførsel. Sammentællingen af møllernes hartkornsansættelse viser, at vandmøllerne i 1690 kun er sat til en mølleskyld på 62 % af opgivelsen fra Dette voldsomme fald på 10 år må have

6 baggrund i, en tidligere urealistisk beskatning, som der blev klaget meget over. Det er meget svært at forestille sig, at man i middelalderen bevidst har lagt vandmøller ved bække med en selv om vinteren meget ringe vandmængde og risiko for udtørring. Steder hvor man næppe kunne få sin investering hjem igen. Det er også svært at forestille sig, at møllebyggerne fra starten forlods har afskrevet sig muligheden for at male korn i sommerhalvåret ved at etablere græsmøller. Eftersom mølledriften var et økonomisk aktiv, er det vanskeligt at forstå at selv om engarealer var af væsentlig betydning i landbosamfundet så havde en smule græsgang i møllesøen og langs åen større betydning end vand til møllen. Jeg kunne forestille mig, at den grundvandssænkning og mindre vandmængde i åerne, som der tales om i nyere tid, allerede blev påbegyndt i slutningen af middelalderen. Således kunne der ved møllernes opførelser have været væsentlig flere helårsmøller, der i takt med manglen på vand blev til græsmøller. Imidlertid, som nævnt i sidste nr., var græsmøllerne allerede i 1200-tallet så udbredte, at de nævnes i Eriks Sjællandske Lov. Jeg tror ikke det er den uofficielle mølletvang, der kom senere, som direkte har været årsagen til nedlæggelserne men snarere omvendt, at det var fordi småmøllerne ikke kunne producere tilstrækkeligt, og dermed give staten en ordentlig afgift, at mølletvangen blev en praksis. Andre sentenser fra moellearkivet.dk - Det er lige vand på hans mølle - Når møllen maler får bonden brød - Møllerens kat fanger de fedeste mus - Mølleren kan ikke male med det vand der løber forbi hjulet - En møllestrøm kan standses lettere end en kvindes talestrøm

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl. Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl. Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns og omegn - historie Svend C. Dahl Gamle vandmøller Især langs Harrested og Saltø åer LOKALHISTORIE 8 2007 Vandmøller 1 - Overblik DRB Agerup og Vallensved Menstrup-møllerne

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller.

Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller. Alle møller nævnt i Møllebogen fra 1689 Næsten alle er vandmøller. Alle møller betyder inden for Næstved Kommunes udstrækning anno 2007 (Svend C. Dahl kilde bagest) Oversigt over vandmøller i Møllebogen,

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750

Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750 Kilder: Oversigt Alle p.t. kendte vandmøller før ca. 1750 Inden for Næstved Kommunes udstrækning 2007 - Status 2011 Enkelte gamle stubmøller omtalt, men ikke Næstved-vindmøllerne 113stk. Svend C. Dahl

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lidt om oldtidsfund Sognet er fattigt på oldtidsminder som rund- og langdysser, jættestuer fra stenalderen,

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

Naturguide Nysted og omegn

Naturguide Nysted og omegn Naturguide Nysted og omegn Galler på lindeblade Pjecens formål og indhold Dette lille hæfte henvender sig til personer, der bor på Sydøstlolland eller kommer på besøg og som ønsker, at få en fornemmelse

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.10.2015 Sagsnr. 15/18406

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

En svanefamilie hygger sig på afstand.

En svanefamilie hygger sig på afstand. Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab.

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab. Skattekortet 8 en mediefortælling Det har de det sjovt med. Der er brug for både fingerfærdighed, samarbejde og koncentration, men et spørgsmål står tilbage: Hvad skal kranen bruges til? En gruppe elever

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej

V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej Minna og Carl O. Petersen V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej Lønholt 2011 K o n g e v e j e n Fra Nive å i syd til Grønholt å i nord skærer Fredensborg Kongevej sig som en laserstråle gennem

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Kort, statistik og kilder

Kort, statistik og kilder Kort, statistik og kilder tolkning og (mis)brug gennem tiderne Morten Stenak Sagerne Koblingen mellem kort og kilder Retro ekskurs: Plovtal og Christian d. V s fraværende kort Oplysningstidens konglomerat

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere