Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen. Swing Design Tønder, Laursen Tønder. Sønderjyllands Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen. Swing Design Tønder, Laursen Tønder. Sønderjyllands Amt"

Transkript

1

2 Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sats og tryk: Teknisk forvaltning, Grundvandsafdelingen Swing Design Tønder, Laursen Tønder Fotos: Sønderjyllands Amt Adresser: Sønderjyllands Amt Amtsgården Skelbækvej Aabenraa Tlf Fax E-post: Grundvandsafdelingen Jomfrustien Tønder Tlf Fax E-post: Broager Vandværk A.m.b.a. Østergade Broager Tlf.nr Fax nr mail.dk Broager Kommune Allégade Broager Tlf.nr Fax nr Sønderborgområdets Miljøcenter Nørregade 11, Guderup 6430 Nordborg Tlf.nr Fax nr

3 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 2 RESUME 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN 4 AKTIVITETER 4.1 Dyntvejsværket 4.2 Ny beskyttende nærzone 4.3 Beskyttelse af indvindingsopland 4.4 Ændring af pumpestrategi 4.5 Grundvandsreserver 4.6 Overvågning 4.7 Sammenhæng med andre planer 4.8 Opfølgning og revision af indsatsplanen 4.9 Økonomi 4.10 Samlet oversigt over aktiviteter 5 GRUNDVANDETS NUVÆRENDE TILSTAND 6 LITTERATURHENVISNINGER

4 1. Forord Rent drikkevand er vigtigt, og for de fleste en selvfølgelighed, som man ikke tænker over i det daglige. Det gælder, hvad enten man åbner vandhanen for at vaske hænder, tager et brusebad eller drikker et glas vand. Det er ikke kun derhjemme, at vi er afhængige af godt og rent vand. Også industrien og landbruget har brug for, at der er tilstrækkeligt med godt vand til rådighed. I Sønderjylland er det heldigvis stadig muligt de fleste steder at bruge grundvand direkte til drikkevand efter en simpel filtrering. Men spor af forurening eller lukning af boringer på grund af forureninger er allerede en del af dagligdagen for mange af landsdelens vandværker. Der er derfor god grund til, at vi alle gør en indsats for grundvandet, både de steder, hvor vi i dag henter grundvandet, men også de steder, hvor senere generationer kan få behov for at indvinde vand. Der er udpeget en række områder, hvor der skal ydes en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det gælder blandt andet ved Broager. For disse områder skal der udarbejdes handlingsplaner for grundvandsbeskyttelse, og derfor er denne indsatsplan blevet til. Vandværket, kommunen og amtet ønsker med indsatsplanen at sikre godt vand til Broager nu og i fremtiden ved at forfølge det overordnede mål for vores vandforsyning i Danmark: Rent drikkevand fra rent grundvand. 4

5 2. Resumé Det er Broager Vandværk A.m.b.a., der forsyner Broager by og omegn med rent drikkevand både til husholdninger og erhverv. Det er vigtigt at sikre, at der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand. Derfor har amtet i samarbejde med Broager Vandværk A.m.b.a. og Broager Kommune udarbejdet denne indsatsplan, som skal sætte de nødvendige beskyttelsesaktiviteter i gang. Planen beskriver hvem, der skal gøre hvad og hvornår. her. I nærzonen skal nitrat, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer undgås. Der indgår desuden andre aktiviteter, som for eksempel kampagner om sprøjtemidler, grundvandsvenlig byplanlægning m.v., der kan medvirke til at sikre grundvand, der er velegnet til drikkevand også i fremtiden. Det er en del af planen at følge op på udviklingen, så strategien og aktiviteterne kan ændres, hvis det bliver nødvendigt. Det centrale i indsatsplanen er at friholde en nærzone omkring vandværkets boringer, fordi grundvandet er særlig sårbart netop Figur 1 Dyntvejsværket 5

6 3. Formål med Indsatsplanen Indsatsplanen for Broager Vandværk A.m.b.a. beskriver de aktiviteter, der skal beskytte grundvandet i området mod forurening. Der skal ske en målrettet indsats mod konkrete trusler, så grundvandet også i fremtiden kan pumpes op og drikkes uden sundhedsrisiko, og uden at det skal gennem en avanceret rensning. Indsatsplanen beskriver: Hvad der skal gøres for at beskytte grundvandet Indsatsområdet i Broager er i regionplanen udpeget som et af mange indsatsområder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Indsatsområderne er prioriteret tidsmæssigt, og arbejdet foregår i 3 faser: Fase 1 er vurdering af eksisterende data, Fase 2 er grundvandskortlægning og Fase 3 er udarbejdelse af indsatsplan. Hvem der skal gennemføre de nødvendige aktiviteter Hvornår aktiviteterne skal foregå. Figur 2 Status for indsatsområder i Sønderjyllands Amt 6

7 De vigtigste grunde til at sikre indvindingen mod forurening er: Broager Vandværk er vigtig for hele Broager by og dele af omegnen (Vemmingbund, Smøl og Brunsnæs) og forsyner ca husstande, hvilket svarer til ca. 54% af alle husstande i Broager Kommune. Forsyningssikkerheden er blevet forringet efter, at vandværket på Brovej måtte lukke i 2001 på grund af benzinforurening. Der er således ingen reservekapacitet, hvis der igen sker forurening. Broager Vandværk er kommunens største vandværk, og dermed vigtig for hele kommunens forsyningssikkerhed, f.eks. i tilfælde af, at et af de mindre vandværker i området ønsker at blive tilsluttet. Faktaboks: Indsatsplaners indhold Lovgivningen stiller en række krav til, hvad en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet som minimum skal indeholde: Arealanvendelse i indsatsområdet (kap. 5). Boringers placeringer og grundvandsdannelse (kap. 5). Forureningskilder (kap. 5). Områder, der er særligt følsomme overfor forurening (kap. 4.3). Områder, hvor en indsats skal gennemføres (kap.4). Foranstaltninger der skal gennemføres i indsatsområdet (kap. 4). Retningslinier for tilladelser og af gørelser (kap. 3). Overvågning (kap. 4.5). En tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan (kap. 4.9). Der er tegn på forurening af det øverste grundvand med nitrat. Der er ikke tale om overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand, men fundene viser, at grundvandet er sårbart overfor nitrat. I Broagerområdet er det svært at finde større sand- og gruslag, der er egnede til vandindvinding. Der er derfor god grund til at passe godt på de nuværende boringer. 7

8 Denne indsatsplan er udarbejdet af Sønderjyllands Amt i samarbejde med Broager Vandværk A.m.b.a., Broager Kommune og Sønderborgområdets Miljøcenter. Indsatsplanen bygger på resultater af en omfattende grundvandskortlægning foretaget af Sønderjyllands Amt i perioden Når en indsatsplan er godkendt, skal vandværket, kommunen og amtet administrere efter planen, og de konkrete aktiviteter skal gennemføres. Kommunen eller amtet kan således kun give tilladelser, hvis det ansøgte ikke strider mod indsatsplanen, og altså ikke udgør en risiko for grundvandet. Indsatsplanen indeholder en række tiltag, der som udgangspunkt bliver gennemført som frivillige aftaler med de berørte grundejere. De frivillige aftaler kan medføre tab, som lodsejerne vil få kompensation for. Sønderjyllands Amt lægger vægt på, at aftalerne indgås frivilligt. For at kunne gennemføre en vedtaget indsatsplan har amtsrådet dog mulighed for at pålægge en ejer indskrænkninger i rådigheden over jorden, når det gælder indsats overfor nitrat og pesticider. Men forinden skal der være gjort forsøg på at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. I forbindelse med kommunalreformen bliver Sønderjyllands Amt nedlagt og Broager Kommune bliver en del af Ny-Sønderborg Kommune pr. 1. januar 2007, og deres opgaver overflyttes til nye myndigheder. Opgaverne i forbindelse med indsatsplanen fordeles mellem stat, region og kommune. Størstedelen bliver formentlig overdraget til kommunen. Ud over indsatsplanens tiltag er det ikke mindst vigtigt, at alle er opmærksomme på det fælles ansvar, der er for at sikre godt drikkevand, og ikke mindst hvad man selv i dagligdagen kan gøre for at medvirke til det. Broager Vandværk A.m.b.a. har et motto: Vand er livets kilde skån miljøet 8

9 4 Aktiviteter I dette afsnit beskrives de aktiviteter, der skal sættes i gang. I afsnit 4.10 er givet en samlet oversigt over aktiviteterne. 4.1 DYNTVEJSVÆRKET Broager Vandværk A.m.b.a. er navnet på andelsselskabet. Selve vandværksbygningen ligger på Dyntvej og kaldes derfor Dyntvejs-værket. Vandværket henter sit vand fra fire boringer. Den ene boring er placeret på selve vandværksgrunden, og her indvindes ca. 10% af den samlede vandmængde. De resterende 90% indvindes fra tre boringer placeret på et indhegnet område på en mark ud mod Vemmingbundvej. Placering af vandværk og boringer er vist på figur 3. Generelt for alle vandværker udlægges i forbindelse med udstedelse af indvindingstilladelser to slags beskyttelseszoner, nemlig et indhegnet fredningsbælte umiddelbart omkring boringerne og en 300 meter zone, hvor der gælder en række restriktioner, som bevares fremover (en oversigt over restriktionerne er givet i figur 4). Figur 3 Dyntvejsværket og de 4 vandværksboringer. 9

10 Beskyttelseszone Restriktioner Fredningsbælter, 10m zoner Der må ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler. Der må heller ikke anbringes eller bruges stoffer, der kan udsætte grundvandet for forurening. 300 m zoner Det er forbudt at aflede overfladevand, drænvand, husspildevand eller andre forurenende væsker til grundvandet gennem boringer eller brønde eller på nogen anden måde. Desuden er det inden for området forbudt at have ubeskyttede oplag af skadelige stoffer liggende, der kan medføre fare for forurening af grundvandet. Figur 4 Generelle beskyttelseszoner med tilhørende restriktioner. Sådanne zoner er udlagt omkring alle eksisterende vandværksboringer. 4.2 NY BESKYTTENDE NÆRZONE Amtet vurderer, at de nuværende beskyttelseszoner ikke er nok til at beskytte grundvandet i området ved Vemmingbundvej. For at sikre grundvandet fremover skal der derfor udover de nuværende zoner være en ny beskyttelseszone på ca. 200 x 225 m svarende til ca. 4,5 ha omkring boringerne ved Vemmingbundvej. Denne zone kaldes for nærzonen og kan ses på figur 5. arealerne ligge brak, omlægge til vedvarende græs eller ved at plante skov. Nærzonen omkring boringerne ved Vemmingbundvej er nødvendig, fordi der her indvindes 90% af den samlede indvindingsmængde samtidig med, at området er sårbart på grund af manglende lerlag. Desuden betyder indvindingen, at forurening trækkes hurtigere ned i grundvandet. I nærzonen skal der tages særlige hensyn. Brug af gødning og sprøjtemidler skal undgås, og der må ikke bruges kemikalier, olie eller andre miljøskadelige stoffer. Nærzonen kan eksempelvis beskyttes ved at lade Med hensyn til boringen på vandværksgrunden vurderes beskyttelsen at være bedre her på grund af tykkere lerlag og mindre sænkningstragt. 10

11 Figur 5 Ny nærzone, der ligger indenfor den ene af de eksisterende 300 m beskyttelseszoner. I nærzonen er restriktionerne skærpede i forhold til 300 m zonen. Broager Vandværk A.m.b.a. skal gå i forhandling med ejerne af arealer i nærzonen for at opnå de nødvendige aftaler. Det optimale vil være, at Broager Vandværk A.m.b.a. køber arealerne i nærzonen, og på den måde sikrer en langsigtet og grundvandsvenlig arealanvendelse. Alternativt kan der indgås frivillige aftaler, hvor der inddrages forskellige støtteordninger til for eksempel miljøvenligt landbrug eller skovrejsning. For at tilgodese landbrugsinteresser kan jordfordeling/jordbytte eventuelt komme på tale. Broager Vandværk A.m.b.a. s udgifter til jordkøb eller frivillige aftaler med erstatninger, kan finansieres via vandprisen. Erfaringer viser, at nitratudvaskningen fra rodzonen kan reduceres fra de nuværende mg/l til 0-15 mg/l ved at omlægge arealerne i nærzonen til brak eller vedvarende græs med ekstensiv græsning. På længere sigt vil der i nærzonen blive dannet rent grundvand, og som en sidegevinst kan der opstå et areal med naturmæssige og rekreative værdier tæt på Broager by. 11

12 Faktaboks: Hvordan kan nitratudvaskningen gøres mindre? Braklægning Jord udlagt som brak må ikke gødes. I 2005 skal 8 % af en bedrifts areal udlægges som brak for at modtage EU-støtte. Vedvarende græs Marker med vedvarende græs er en mulighed for især jordejere med heste, køer eller får. For at reducere nitratudvaskningen skal græsningen være ekstensiv, det vil sige et begrænset antal dyr. Miljøvenlig landbrugsdrift Amtet har udpeget særligt følsomme landbrugsområder, hvor det er muligt at søge om støtte til miljøvenlig landbrugsdrift (MVJordning). I 2006 gives der dog kun støtte til Natura 2000 områder. På er vist, hvor de særligt følsomme landbrugsområder er, og det er angivet, hvordan, der kan søges om støtte. Økologisk landbrugsdrift Nitratudvaskningen bliver ikke nødvendigvis mindre ved økologisk landbrugsdrift, men til gengæld bruges der ikke sprøjtemidler. Skovrejsning Nitratudvaskningen er lav under skovområder. Grundvandsdannelsen bliver størst når der plantes løvtræer. Pyntegrønt og juletræer er ikke hensigtsmæssigt, idet der ofte anvendes mange pesticider. I Broager er der store områder, hvor skovrejsning er uønsket af hensyn til landskab og geologi, se figur 6. Det er en national målsætning, at skovarealet skal øges fra 11 til % i løbet af de næste 100 år. Især er der ønsker om at etablere skove i bynære områder. Figur 6 I Broager er der store områder, hvor skovrejsning er uønsket af hensyn til geologien og landskabet. Det gælder således det meste af indvindingsoplandet til Dyntvejsværket. 12

13 4.3 BESKYTTELSE AF INDVIN- DINGSOPLAND Udover nærzonen er det også nødvendigt med aktiviteter i et større område det såkaldte indvindingsopland. Indenfor indvindingsoplandet kan nedbøren blive til det grundvand, der strømmer hen til vandværkets boringer og ender som drikkevand i forbrugernes vandhaner. Sprøjtemidler i haven I udkanten af Broager ved Jørgensby er der fundet spor af sprøjtemidler i grundvandet. Indholdet er langt under grænseværdien, men det viser, at grundvandet fra byområdet er påvirket af sprøjtemidler. Villakvartererne i den østlige del af Broager by ligger tæt på vandværkets boringer og indenfor indvindingsoplandet (vist på figur 7). Villakvarterernes placering betyder, at det grundvand, der dannes her, kan nå frem til vandværkets boringer i løbet af få år. Nogle steder i villakvartererne anvendes der sandsynligvis sprøjtemidler til at holde fliser, grus og havearealer fri for ukrudt. Ved regelret anvendelse af godkendte midler burde sprøjtemidlerne ikke kunne nå grundvandet. Der kan imidlertid forekomme spild og fejldosering, som kan medføre forurening af grundvandet. Figur 7 Indvindingsopland (areal ca. 130 hektar). Pilene angiver grundvandets strømningsretning. 13

14 Det er i praksis umuligt at finde kilden til en sådan forurening. Det er derfor vigtigt at gøre en forebyggende indsats i disse boligområder. Det optimale vil være at stoppe eller minimere brugen af sprøjtemidler. Grundejerne skal gøres opmærksomme på, at de bor ovenpå deres drikkevand. Vandværket skal i samarbejde med amtet gennemføre kampagner for at stoppe eller mindske brugen af sprøjtemidler. Figur 8: Et godt råd til bekæmpelse af ukrudt uden brug af sprøjtemidler er at bruge skarpe luge- og skuffejern i bedene. På fliser kan ukrudt brændes væk med gasbrænder eller svides med damp. Gødning i haven Faktaboks Drikkevand må højst inde holde 0,1 mikrogram sprøjtemiddelrest pr. liter. Det er et skrapt krav, som er udtryk for, at vi i Danmark ønsker rent grundvand. 0,1 mikrogram pr. liter svarer til 1 gram i et svømmebassin, der er 100 meter langt, 25 bredt og 4 meter dybt. Det er vigtigt at undgå fejldosering, når villahaverne i indvindingsoplandet gødes. Vandværket skal i samarbejde med amtet gennemføre kampagner for at vejlede haveejere om anvendelse af gødning. Det mindste indhold, der er måleligt er 0,01 mikrogram sprøjtemiddelrest pr. liter. Der er fundet 0,04 mikrogram BAM pr. liter i ca. 10 meters dybde i amtets undersøgelsesboring øst for Jørgensby. Stoffet BAM stammer fra f.eks. Prefix, Casaron G begge midler blev forbudt i

15 Sprøjtemidler i landbruget De sprøjtemidler, der anvendes i landbruget burde ved regelret anvendelse ikke kunne nå grundvandet. Der er dog grund til at være opmærksom på opbevaring, håndtering og spild indenfor indvindingsoplandet. Kommunen udfører miljøtjek af håndtering af sprøjtemidler med særlig fokus på ejendomme indenfor indvindingsoplandet. Kommunen giver råd og vejledning om indretning af blandt andet vaskepladser, hvor sprøjteudstyr rengøres. Gødning i landbruget Den del af indvindingsoplandet, hvor der er konstateret mindre end 5 meter lerlag af de øverste 60 meter jordlag, udpeges som indsatsområde overfor nitrat. Nærzonen er et delområde af dette indsatsområde med særlige restriktioner. Reguleringen af nitratudvaskningen inden for indsatsområdet med hensyn til nitrat kan ske i forbindelse med eventuelle ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion. Derudover er der mulighed for, at Broager vandværk A.m.b.a. kan indgå frivillige aftaler med lodsejere, der har arealer indenfor indvindingsoplandet. Amtet giver ikke tilladelse til udvidelse af husdyrproduktioner, der øger nitratbelastningen i indsatsområder med hensyn til nitrat, og nitratudvaskningen må maks. være 50 mg/l ud af rodzonen. Figur 9 Indsatsområde med hensyn til nitrat 15

16 Opbevaring af gødning er ligeledes en kilde til nitratbelastning. Der er i 2004 opført en ny gyllebeholder ca. 100 meter fra vandværksboringerne ved Vemmingbundvej, og der er planlagt yderligere en gyllebeholder ca. 200 m fra vandværksboringerne. Idet beholderne er nye er der næppe aktuel risiko for, at der siver gylle ud igennem revner i bunden. Til gengæld er der ved både nye og gamle gylletanke risiko for uheld i forbindelse med pumpning til gylletankvogne. En simpel jordvold eller grøft kan dog forhindre gyllen i at nå vandværkets boringer. Det er ligeledes vigtigt at have styr på eventuelle afløb fra grunden. Det bør overvejes at etablere kontrolboringer umiddelbart nedstrøms beholderne. Der opbevares ligeledes gødning på grunden umiddelbart op til den boring, der ligger på selve vandværksgrunden på Dyntvej. Kommunen vil i forbindelse med landbrugstilsyn sikre, at forholdene omkring opbevaring og transport af gødning er forsvarlige i forhold til gældende regler og den korte afstand til vandværkets boringer. Ubenyttede brønde og boringer Der kan være ubenyttede brønde og boringer indenfor indvindingsoplandet. Disse kan være en trussel mod grundvandet ved at fungere som et rør fra overfladens forureningstrusler direkte ned i grundvandet. Det er ejerne af boringer og brønde, der har ansvaret for at få dem sløjfet efter de gældende regler. Tilsvarende kan eksisterende boringer, der ikke er korrekt indrettet udgøre en trussel. Det er kommunen, der fører tilsyn med tilstanden af eksisterende boringer. Kommunen vil i samarbejde med Broager Vandværk A.m.b.a. forsøge at opspore og sløjfe ubenyttede brønde/ boringer. Amtet bidrager med boringsoplysninger fra databaser og arkiver. Kommunen vil ved fremtidige tilsyn være særligt opmærksomme på at få bragt eksisterende boringer i korrekt tilstand. Vandværket står til rådighed med vejledning af ejere af boringer/brønde i forbindelse med det praktiske arbejde ved sløjfning. Der er andre steder gode erfaringer med at få folk ud af busken, hvis vandværket betaler helt eller delvist for sløjfningen. En gennemgang af amtets boringsdatabase viser, at der udover vandværksboringer og amtets undersøgelsesboringer kun er registreret en enkelt boring indenfor indvindingsoplandet. Der kan dog godt være andre boringer og brønde, der ikke er blevet registreret og indberettet efter reglerne. 16

17 Olie- og dieseltanke Dieseltanke, villa-olietanke og lignende tanke ved industri og landbrug kan udgøre en trussel for grundvandet i tilfælde af spild og utætheder. Det ses jævnligt på især ældre tanke. Kommunen fører tilsyn med tankanlæg i forbindelse med virksomhedstilsyn. Ejere af olietanke skal tegne en forsikring mod forurening. Forsikringen dækker kun lovlige olietanke og olien skal være købt i Danmark. Faktaboks: Der skal meget lidt olie eller benzin til for at nå grænseværdien for drikkevand: 1 liter olie kan ødelægge 6 millioner liter grundvand 1 liter benzin kan ødelægge 10 millioner liter grundvand Ofte kan der ryddes op efter spild af olieprodukter inden grundvandet ødelægges, men oprydningen er en bekostelig affære i forhold til rettidig udskiftning af en ældre tank. En tank nedgravet før 1970 er sandsynligvis ulovlig. Som en del af indsatsplanen udarbejder kommunen en oversigt over hvilke tankanlæg, der findes på virksomheder og i boliger indenfor oplandet. Herefter tager kommunen stilling til, om der skal ske en konkret indsats overfor nogle af tankene. Vandværket gennemfører i samarbejde med kommunen en kampagne for at mindske risikoen fra tankanlæg og fremme sløjfning af ubenyttede olietanke. I udkanten af Broager ved Jørgensby er der fundet spor efter olie- eller benzinforurening i grundvandet. På grund af grundvandets strømningsretning vurderes denne forurening ikke at kunne stamme fra den kendte benzinforurening på Brovej. I Broager by er der undersøgt to steder, hvor der tidligere har været benzinsalg. Begge grunde er undersøgt ved hjælp af midler fra Oliebranchens Miljøpulje. Der er er ikke fundet forurening herfra. Information om reglerne for indretning og sløjfning af tanke under 6000 liter kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Miljøbutikken. Læderstræde 1-3, 1201 København K. Tlf Amtet vil forsøge at opspore kilden til benzinforureningen ved Jørgensby. 17

18 Nye kommunale boligområder I forbindelse med salg af kommunale grunde indenfor indvindingsoplandet bør disse pålægges servitutter med hensyn til grundvandet. Eksempelvis forbud mod at bruge sprøjtemidler. Kommunen bør sikre, at lokalplaner, der omfatter arealer indenfor indvindingsoplandet, indeholder retningslinier, der tager hensyn til beskyttelsen af grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt ingen kommunale byggegrunde indenfor indvindingsoplandet. Der er planlagt nye boligområder øst for Jørgensby på privat jord ifølge lokalplan nr. 56. Området er endnu ikke bebygget. I lokalplanen er der lagt op til, at der kan bygges boliger i dette område. Her tænkes specielt på placering af grønne områder, mindsket eller ingen brug af sprøjtemidler, hensigtsmæssig udførelse af kloak, forbud mod erhverv, hvor der håndteres kemiske forbindelser, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Ved bortforpagtning af kommunalt ejet jord indenfor indvindingsoplandet vil kommunen stille krav om pesticidfri drift samt sætte begrænsninger for gødningstilførsel. Figur 10 Lokalplan nr. 56: planlagte nye boligområder 18

19 4.4 ÆNDRING AF PUMPESTRATEGI Broager Vandværk A.m.b.a. vil undersøge følgende muligheder: Når grundvandet pumpes op fra de fire vandværksboringer skabes der en sænkning af grundvandsspejlet. Jo mere der pumpes, jo større bliver sænkningen, og det øger risikoen for at overfladenært vand bliver trukket ned i boringerne. Indvindingen bør ske så skånsomt som muligt, og det kan gøres ved at pumpe med lavere ydelser men i længere perioder af gangen. Hermed mindskes risikoen for at trække det øverste nitratholdige grundvand ned i det dybe grundvand, hvor indvindingen foregår fra. Broager Vandværk A.m.b.a. vil ændre pumpestrategien således at indvindingen sker så skånsomt som muligt. Begravet dal Boring DGU-nr på Tværvej Anvende vand fra grundvandssænkning på Skodsbøl Deponi. Udbygning af eksisterende kildeplads. Begravet dal Mellem Broager og Bøffelkobbel er der fundet en såkaldt begravet dal, som er en ca. 400 meter fordybning under jordoverfladen fyldt op med vekslende istidsaflejringer. Dalens placering er vist på side GRUNDVANDSRESERVER Grundvandskortlægningen har vist, at det ikke er let at finde gode grundvandsmagasiner i Broagerområdet, idet der overvejende er fundet lerlag ned til ca. 60 meters dybde. Der er således ikke fundet den ønskede grundvandsreserve til Broager Vandværk A.m.b.a.. Figur 11 Begravet dal, der ikke kan ses fra jordens overflade Sand Ler Ler Ler 19

20 Det vides ikke, hvilke jordlag dalen er fyldt op med. For at finde ud af om dalen indeholder godt grundvand vil det være nødvendigt at udføre en dyb boring med efterfølgende prøvepumpning og vandprøvetagning. Det vil formentligt være nødvendigt med en længerevarende prøvepumpning, fordi der er risiko for saltvandsindtrængning fra dybereliggende lag. For Broager Vandværk A.m.b.a. vil det være både dyrt og usikkert at lede efter godt grundvand i den begravede dal. Boring DGU-nr på Tværvej I en af amtets undersøgelsesboringer er der fundet et stort og godt vandførende sandlag i ca. 160 meters dybde. Denne boring står på kanten af den begravede dal. Når der pumpes fra dette lag, trænger der desværre saltholdigt grundvand fra et dybereliggende lag ind i boringen. oppumpes ca m³ rent grundvand, der ledes til Nybøl Nor. Grundvandssænkningen sker for at forhindre gennembrud af det naturlige lerlag under deponiet, og for at reducere perkolatmængderne (vand, der siver gennem affaldet). Hvis Broager Vandværk A.m.b.a. vælger at anvende dette grundvand, vil der være skærpede krav til overvågning af vandets kvalitet på grund af risiko for forurening fra den kontrollerede losseplads. Udbygning af den eksisterende kildeplads Broager Vandværk A.m.b.a. vil undersøge mulighederne for at øge indvindingen fra den eksisterende kildeplads. Det er muligt, at der kan etableres en ekstra boring ved siden af den nuværende vandværksboring ved Dyntvejsværket eller indenfor nærzonen omkring de 3 øvrige vandværksboringer ved Vemmingbundvej. For Broager Vandværk A.m.b.a. vil der være en vis risiko forbundet med at indvinde fra denne boring, og det vil kræve ændret pumpestrategi med lav, konstant ydelse, skærpet overvågning af udviklingen i kloridindholdet og eventuelt opblanding med vand fra de øvrige vandværksboringer. Anvende vand fra grundvandssænkning på Skodsbøl Deponi På Skodsbøl Affaldsdeponi foretages en permanent grundvandssænkning. Hvert år 4.6 OVERVÅGNING Det er nødvendigt løbende at undersøge, om beskyttelsen af grundvandet virker efter hensigten. Broager Vandværk A.m.b.a. vil i udkanten af nærzonen ved Vemmingbundvej etablere 2 overvågningsboringer, som skal bruges til at følge grundvandsstand og vandkvalitet. 20

21 Der skal udtages vandprøver fra forskellige dybder, og analyseprogrammet skal tilpasses arealanvendelsen. På denne måde kan det afsløres, om der er forurening på vej, så der kan gribes ind, inden forureningen når frem til vandværksboringerne. Den vestlige overvågningsboring kan afsløre forurening fra villakvartererne og den sydlige overvågningsboring kan afsløre forurening fra landbrugsområdet. Hvis boringerne er egnet til indvinding, bør det overvejes at anvende dem til vandforsyning, og så etablere overvågningsboringer udenfor nærzonen.vandværket sørger for overvågningen, der består i, at grundvandsstanden pejles min. 4 gange årligt, og ved at der en gang om året bliver analyseret for den naturlige kvalitet (herunder nitrat) samt for udvalgte sprøjtemidler. For at finde ud af, hvilke sprøjtemidler, der årligt skal analyseres for, vil amtet foretage en omfattende analyse, hvor enkeltstoffer vælges med udgangspunkt i amtets opgørelse af pesticidanvendelse i dette område. Amtet vil analysere for indhold af BAM og benzin-rester i undersøgelsesboringen ved Jørgensby (DGUnr ) i forbindelse med opsporing af kilden til benzinforureningen. Som led i den igangværende oprydning af benzinforureningen ved Brovej overvåges vandkvaliteten i en tidligere vandværksboring (DGU-nr ). Figur 12 Forslag til placering af nye overvågningsboringer 21

22 4.7 SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER Det gælder generelt, at en indsatsplan ikke må være i strid med regionplanlægningen, vandressourceplanlægningen, vandforsyningsplanen eller andre indsatsplaner. For at gennemføre en indsatsplan kan det derfor være nødvendigt at ændre andre planer. Formålet er at sikre, at sagsbehandlingen i fremtiden udføres efter retningslinier, der tilgodeser grundvandsressourcen og den særlige problemstilling ved Broager. Regionplan Sønderjyllands Amt har udarbejdet Regionplan Heri indgår et beregnet indvindingsopland til Dyntvejsværket, og der er udpeget et nitratfølsomt indvindingsområde. I den kommende regionale planlægning bør følgende udpegninger og områder revideres: Indvindingsoplandet til Dyntvejsværket ændres til det, der er vist på figur 14. Det er desuden formålet at bringe overensstemmelse mellem de forskellige planer. Figur 13: Beregnet indvindingsopland og nitratsårbart område inden grundvandskortlægning Indvindingsopland Nitratfølsomt indvindingsområde 22

23 Det udpegede nitratfølsomme område falder bort. I stedet skal der indenfor indvindingsoplandet udpeges nitratsårbare arealer - såkaldte indsatsområder med hensyn til nitrat. Inden for indsatsområdet med hensyn til nitrat må den nuværende nitratbelastning ikke forøges. I forbindelse med eventuelle ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktioner vil amtet stille vilkår om maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen. Dyntvejsværkets indvindingsopland skal omfattes af de samme beskyttelseshensyn, som gælder for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Når der planlægges nye byvækstområder skal hensynet til Dyntvejsværkets indvindingsinteresser indgå. Kommuneplan Kommunen indarbejder hensynet til grundvandsinteresserne for Dyntvejsværket i kommuneplanen. Indsatsplanens tiltag og ånd præciseres i kommuneplanen. Lokalplaner I fremtidige lokalplaner, der omfatter dele af indvindingsoplandet, skal kommunen sikre, at der ved fastlæggelse af lokalplanområdets anvendelse og indretning sikres en imødegåelse af grundvandsforurening. Figur 14: Nyberegnet indvindingsopland og indsatsområde m.h.t. nitrat efter grundvandskortlægning Indvindingsopland Indsatsområde mht. nitrat 23

24 Spildevandsplan Af Broager Kommunes Spildevandsplan fremgår det, at alle boligområder indenfor indvindingsoplandet er kloakeret. Kommunen renoverer kloakker i henhold til en kloak-saneringsplan, der revideres løbende. I den forbindelse vil kommunen redegøre for, om der inden for en afstand af 300 meter fra vandværket er kloakanlæg, der udgør trusler for vandkvaliteten, og hvad der i givet fald skal gøres for at imødegå dem. Ved fremtidige kloakeringer indenfor 300 meter fra vandværksboringer vil kommunen sikre, at de kloakrør, der lægges er bedst muligt sikret mod utætheder. Der er på nuværende tidspunkt ingen nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet, og kommunen vil ikke give tilladelse til etablering af nye nedsivningsanlæg indenfor indvindingsoplandet. Vandforsyningsplan 4.8 OPFØLGNING OG REVISION AF INDSATSPLANEN Det er vigtigt at sikre, at indsatsplanens aktiviteter følges op. Amtet indkalder derfor vandværk og kommune til et teknisk møde en gang om året, hvor der gøres status. Det vurderes, hvordan arbejdet skrider frem, og om der er nye oplysninger, der har indflydelse på planen. Det årlige møde sikrer et minimum af opfølgning. På det første møde vil overdragelse af amtets opgaver til de nye myndigheder være et vigtigt punkt. Amt, kommune og vandværk bør sammen også vurdere om planen bør revideres. Det skal ske senest fem år efter planen er vedtaget. Nye regler om grundvandets og overfladevandets kvalitet er ved at blive indført som følge af EU s Vandrammedirektiv. Det vil i de kommende år blive klart, om den nye lovgivning vil medføre et behov for ændring/ revision af indsatsplanen, herunder behov for yderligere tiltag. Ved revision af kommunens vandforsyningsplan sørger kommunen for, at der er overensstemmelse med indsatsplanen. Miljøvurdering Sønderjyllands Amt vurderer, at indsatsplanen for Dyntvejsværket ikke skal miljøvurderes, fordi den ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og heller ikke påvirker et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde. 24

25 4.9 ØKONOMI Broager Vandværk A.m.b.a.s udgifter til at beskytte og overvåge grundvandet kan finansieres via vandprisen. En skønsmæssig beregning af vandværkets udgifter til grundvandsbeskyttende tiltag som køb af arealer i nærzonen, kampagner og etablering af 2 overvågningsboringer inkl. årlige vandprøver giver en prisstigning i størrelsesorden 0,20 kr./ m³. Udover aktiviteterne vist i oversigten på side 26, har kommunen en vigtig opgave i at bringe overenstemmelse mellem de forskellige planer. Når kommunen udarbejder kommuneplan, lokalplaner, spildevandsplan og vandforsyningsplan, skal de relevante aktiviteter i indsatsplanen indarbejdes. De aktiviteter, som amtet og kommunen er ansvarlige for i indsatsplanen ligger indenfor allerede eksisterende arbejdsopgaver SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER Som tidligere nævnt vil kommunen formentlig overtage størstedelen af amtets opgaver i denne indsatsplan, når amtet nedlægges pr. 1. januar

26 Indsatsplan for Dyntvejsværket Udføres år Finansering Ansvarlig Beskyttelse af nærzone Der søges indgået aftaler med ejere af arealer til sikring af en nærzone på cirka 4,5 hektar, der friholdes for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer Vandværket Vandværket Beskyttelse af indvindingsopland Kampagne for minimering af privates brug af sprøjtemidler Kampagne for vejledning af haveejere om anvendelse af gødning Vandværket og amtet Vandværket og amtet Vandværket og amtet Vandværket og amtet Miljøtjek af håndtering af sprøjtemidler i f.m. landbrugstilsyn Næste landbrugstilsyn Kommunen Kommunen Fortsat skærpet landbrugstilsyn med fokus på gødningsopbevaring og gylletransport Kommunen Kommunen Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer 2006 Kommunen og Vandværket Kommunen og Vandværket Tilsyn med og registrering af olietanke m.v Kommunen Kommunen Kampagne for at mindske risikoen fra tankanlæg og evt. sløjfning af ubenyttede tanke 2006 Kommunen og Vandværket Kommunen og Vandværket Undersøgelse af kilde til benzinforurening fra Broager By 2006 Amtet Amtet Kommunalt ejede byggegrunde pålægges grundvandsbeskyttende servitutter, eksempelvis m.h.t. pesticidanvendelse Kommunen Kommunen Kommunalt bortforpagtede arealer udlejes på grundvandsbeskyttende vilkår, eksempelvis m.h.t. pesticidanvendelse Kommunen Kommunen Grundvandsreserve Undersøgelse af muligheder for at finde nye grundvandsreserver Vandværket Vandværket Optimere pumpestrategi på den eksisterende kildeplads Vandværket Vandværket Overvågning Etablering af 2 stk. overvågningsboringer Vandværket Vandværket Program for pesticidanalyser 2006 Amtet Amtet Pejlinger 4 x årligt Vandværket Vandværket Vandprøver fra overvågningsboringer Årligt Vandværket Vandværket Opfølgning og revision Årlige møder Vurdering af revisionsbehov Senest 2010 Amtet Amtet 26

27 5 Grundvandets nuværende tilstand Det er vigtigt at vide noget om de nuværende forhold for at kunne vurdere hvilke grundvandsbeskyttende tiltag, der er nødvendige i indsatsplanen. Derfor har amtet før indsatsplanens udarbejdelse foretaget en række undersøgelser af blandt andet områdets geologi, hvordan grundvandet strømmer samt grundvandets kemi. Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de grundvandsmæssige forhold omkring Dyntvejsværket og en vurdering af mulige forureningskilder. Der kan hentes mere udførlige oplysninger i de rapporter, der er nævnt i litteraturhenvisningen. Vandværket Broager Vandværk A.m.b.a. er forbrugerejet med en bestyrelse valgt af foreningens medlemmer på generalforsamling. Vandværket indvinder årligt ca kubikmeter vand. Vandforbruget er faldet med 40% siden 1990, hvor Broager Vandværk A.m.b.a. leverede kubikmeter vand om året. Frem til 2001 foregik forsyningen fra både Dyntvejsværket og Brovej Vandværk, men værket på Brovej blev lukket i 2001 på grund af benzinforurening fra en nærliggende tankstation. I kommunens vandforsyningsplan er Dyntvejsværket beskrevet som velegnet til at indgå i den fremtidige vandforsyning, og giver en naturlig forsyningssikkerhed for kommunens mindre vandværker. Broager Vandværk A.m.b.a. overvejer en række tekniske forbedringer for at fremtidssikre vandværket yderligere. Figur 15: Tre af Dyntvejsværkets fire boringer kan ses fra Dyntvej og Vemmingbundvej 27

28 Boringer Vandværket henter sit vand fra fire boringer. Den ene boring er placeret på selve vandværksgrunden, og her indvindes ca. 10% af den samlede vandmængde. De resterende 90% indvindes fra tre boringer placeret på et indhegnet område på en mark ud mod Vemmingbundvej. I tre af de fire boringer hentes hvad der svarer til 90% af grundvandet i ca. 50 meters dybde. De sidste 10% hentes ca. 20 meter nede. I forbindelse med amtets kortlægning af grundvandsressourcer er der udført en række undersøgelsesboringer i op til 220 meters dybde. Vandets kvalitet Drikkevandet fra Dyntvejsværket overholder alle gældende kvalitetskrav. Grundvandet i ca. 50 meters dybde indeholder hverken nitrat eller sprøjtemidler. I grundvandet i ca. 20 meters dybde er der tegn på stigende nitratindhold, som dog stadig er under grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Figur 16: Amtets undersøgelsesboringer er angivet med en rød prik og et DGU-nr. 28

29 Hvor dannes grundvandet Det er blevet undersøgt, hvor grundvandet, som vandværket indvinder, kommer fra. Det er sket ved at måle grundvandsstanden og sammenholde det med geologien, det vil sige jordlagene i området. Med de oplysninger og ud fra den mængde af vand, der indvindes, er indvindingsoplandet beregnet. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra grundvandet strømmer til boringerne. Området er relevant at beskytte, da det er nedbøren herfra, der bliver til det grundvand, der ender som drikkevand i forbrugernes vandhaner. Da man aldrig kommer til at kende alle detaljer, er beregningen af indvindingsoplandet naturligvis usikker, men det nuværende resultat i forbindelse med grundvandskortlægning til indsatsplanen er langt mere sikkert end tidligere. Ler eller sand Det har stor betydning for grundvandsbeskyttelsen om jordlagene består af ler eller sand. Lerlag i de øverste ca. 30 meter giver en god beskyttelse mod forurening. Sandlag nær terræn betyder stor grundvandsdannelse, men også, at forurening har nemt ved at trænge ned i grundvandet. Sandlag i større dybde er ofte vandførende, og er interessante til vandindvinding. Figur 17 Lertykkelser i indvindingsoplandet til Dyntvejsværket 29

30 En større del af indvindingsoplandet til Dyntvejsværket umiddelbart omkring de 4 indvindingsboringer og særligt området mellem Vemmingbundvej og Dyntvej er uden betydende dæklag i de øverste 15 meter (se figur 17). Dette betyder, at der sker en stor grundvandsdannelse her, men også at området er særdeles sårbart overfor forurening. Amtets undersøgelser har også vist, at lagenes rækkefølge varierer så meget, at det er vanskeligt at fastlægge, hvordan lagene hænger sammen. Grundvandet i ca. 50 meters dybde er delvist beskyttet af m tykke lerlag fundet lokalt i de fire boringer. Amtets undersøgelser tyder dog på, at disse lerlag ikke er sammenhængende. Der kan således være huller i lerlaget eller lagene kan stå på skrå, hvilket betyder let adgang for forurening ovenfra. Arealanvendelse Indvindingsoplandet ligger i et område, hvor der hovedsagligt er intensiv landbrugsdrift. Landbrugsarealerne udgør cirka 87 hektar. Det resterende opland består fortrinsvis af boligområder på cirka 43 hektar. Forureningskilder trussel mod indvindingen til Dyntvejsværket, der er medtaget i denne indsatsplan. Nitrat fra landbrug Det intensive landbrug i oplandet medfører, at nitratindholdet er beregnet til at være mellem 56 og 70 mg/l i det vand, der siver ud af rodzonen. Disse nitratindhold kan reduceres ved at benytte efterafgrøder. Nitrat kan omsættes Jorden har en vis evne til at omsætte og fjerne nitrat (jordens reduktionskapacitet). Jordens reduktionskapacitet er begrænset og bliver ikke genskabt, når den er brugt. Udviklingen i indholdet af nitrat i grundvandet afhænger derfor af den reduktionskapacitet, der er tilbage. Reduktionskapaciteten er ofte lav i områder uden lerlag og i umiddelbar nærhed af indvindingsboringer. Når der indvindes grundvand, sænkes vandspejlet flere meter i boringerne, og der dannes en såkaldt sænkningstragt. Beregninger viser, at i en afstand af ca. 100 meter fra boringerne ved Vemmingbundvej er grundvandet sænket mellem 20 og 60 cm afhængig af hvilke boringer, der er i drift. Indenfor sænkningstragten suges større mængder nitrat-holdigt vand og reduktionskapaciteten bliver hurtigere brugt. I forbindelse med udarbejdelsen af denne indsatsplan er der foretaget en gennemgang og vurdering af alle mulige forureningskilder i området. Det er kun de forureningskilder, der vurderes at udgøre en 30

31 Forholdene omkring Dyntvejsværkets boringer ved Vemmingbundvej er illustreret på nedenstående tværsnit. Figur 18 Geologisk snit med vandspejl Sprøjtemidler På grund af afsænkningerne og manglende lerlag omkring boringerne og det stigende nitratindhold i det øvre grundvand er det derfor vigtigt at sætte ind overfor nitratpåvirkningen i en nærzone tæt på kildepladsen. Stoppes udvaskningen af nitrat ved overfladen, vil der efter en given tid kunne indvindes vand med mindre nitratindhold. På gårdspladser, indkørsler, flisearealer og lignende har der været anvendt sprøjtemidler, der nu er forbudte, fordi de viste sig at kunne forurene grundvandet. Det mest kendte stof er nedbrydningsproduktet 2,6-diclorbenzamid, også kaldet BAM, som stammer fra Prefix og Casoron. Dette stof har forurenet op mod 15 % af de danske indvindingsboringer. 31

32 Der findes kun få gårdspladser i oplandet, og den mulige trussel mod vandværket er derfor lille. På grund af stoffets langsomme vandring i jorden kan det ikke afgøres, om stoffet kan være på vej fra villakvartererne. Prefix og Casoron blev brugt i perioden 1965 til Broager Vandværk A.m.b.a. har ikke brugt sprøjtegifte i områderne omkring boringerne. Der er i december 2004 fundet spor af BAM i drikkevandet fra Dyntvejsværket, dog ca. 10 gange under grænseværdien og kun lige over det niveau, der kan måles ved analysemetoden. Der vil i 2005 blive taget nye analyser for at kontrollere dette fund, idet der er en vis usikkerhed på pesticidfund på dette lave niveau. Fundet kan dog være tegn på, at området omkring vandværkets boringer er sårbart overfor sprøjtemidler. Der er fundet indhold af BAM i det øverste grundvand i ca. 10 meters dybde i undersøgelsesboringer ved Jørgensby og syd for Bakkevænget. Disse fund af BAM truer ikke umiddelbart det dybe grundvand, men det viser, at der kan være forurening på vej. Lossepladser Gamle lossepladser kan også være en forureningstrussel. I Broager har amtet undersøgt to gamle lossepladser ved Loddenmosen og ved Bakkevænget. Konklusionen på undersøgelserne er, at ingen af de to gamle lossepladser udgør en trussel for Dyntvejsværket. I forbindelse med forundersøgelserne til indsatsplanen er der fremkommet oplysninger om enkelte andre gamle lossepladser blandt andet i Dynt. Disse er beliggende udenfor det område, hvorfra grundvandet dannes og strømmer til kildepladsen. De udgør derfor heller ikke umiddelbart nogen trussel mod vandværkets nuværende indvinding, men er noteret til senere vurdering i forbindelse med amtets jordforureningskortlægning. Benzinforurening på Brovej Der blev i 2001 fundet en kraftig benzinforurening af jord og grundvand fra tankstationen på Brovej. Benzinforureningen førte til lukning af Brovejsværket og dets to vandværksboringer. Der er siden sat mange aktiviteter i gang for at få fjernet forureningen. Selv om der kommer til at gå lang tid, er der allerede gjort store fremskridt. Det dybe grundvand er ikke længere påvirket, men det er udelukket at genoptage indvinding til drikkevandsforsyning. Ved at pumpe fra det dybe grundvand vil det forurenede grundvand fra toppen blive trukket med ned. Dyntvejsværket er ikke truet af benzinforureningen på Brovej, fordi pumpning fra det øverste grundvand forhindrer spredning. Desuden er der i området mellem tankstationen og Dyntvejsværkets boringer fundet en lokal lerbarriere, som grundvandet ikke kan komme igennem. 32

33 Grundvandsreserve Amtet har udført 6 undersøgelsesboringer, som blandt andet viste, at istidsaflejringerne er tykkere end hidtil antaget, hvilket måske er tegn på en såkaldt begravet dal. En begravet dal er en gammel dalstruktur, som i nutidens landskab er fyldt op med forskellige jordlag. Disse dale menes at være dannet ved, at smeltevandet under højt tryk løb under iskappen frem mod isens kant. Ved hjælp af en seismisk undersøgelse blev dalens tilstedeværelse bekræftet. Der er således fundet en 2,3 km bred og 400 m dyb begravet dal i forlængelse af Vemming- bund. Dalens jordlag er ikke kortlagt, men disse har selvfølgelig afgørende betydning for indvindingsmulighederne. Ved placering og udbygning af amtets undersøgelsesboringer blev det taget i betragtning, at hvis der blev fundet gode vandførende sandlag, kunne den pågældende boring overdrages til Broager Vandværk A.m.b.a.. Amtets undersøgelser har dog vist, at der generelt i Broagerområdet er tale om vanskelige indvindingsforhold på grund af udbredte lerlag og kun få sammenhængende sand- og gruslag. Figur 19 Placering af begravet dal 33

34 6 Litteraturhenvisninger Sønderjyllands Amt, 2005: Regionplan Sønderjyllands Amt, 2000: Plan for grundvandsbeskyttelse, Zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser og af Vandværkernes indvindingsoplande. Niras. Broager Kommune. Vandforsyningsplan Sønderjyllands Amt. Grundvandsbeskyttelse i Broager. Fase 2 Kortlægning af grundvand. Oktober Sønderjyllands Amt. Grundvandsbeskyttelse i Broager. Fase 1 Vurdering af eksisterende data. Juni Sønderjyllands Amt. Ellogboringer i Broager. Carl Bro, december Sønderjyllands Amt. Brøndborerrapporter fra Vand-Schmidt, maj Sønderjyllands Amt. Borehulslogging af (B1). WaterTech, januar Sønderjyllands Amt. Borehulslogging af (B1a). WaterTech, januar Sønderjyllands Amt. Borehulslogging af (B2). WaterTech, januar Sønderjyllands Amt. Borehulslogging af (B4). WaterTech, januar Sønderjyllands Amt. Borehulslogging af (B3). WaterTech, januar Sønderjyllands Amt. Gamma-spektral-log (SNG-log) af (B1a). Uffe Korsbech, Ørstedinstituttet, DTU, januar Sønderjyllands Amt. Gamma-spektral-log (SNG-log) af (B4). Uffe Korsbech, Ørstedinstituttet, DTU, januar Sønderjyllands Amt. Gamma-spektral-log (SNG-log) af (B3). Uffe Korsbech, Ørstedinstituttet, DTU, januar Sønderjyllands Amt. Broager. Boring DGU-nr Rapport nr. 04SJ-01. Århus Universitet, marts Sønderjyllands Amt. Længerevarende prøvepumpning af , filter 1. Oktober Sønderjyllands Amt. MEP ved Skodsbøl Mark. WaterTech, Sønderjyllands Amt. MEP ved Smøl Mark. WaterTech, oktober Sønderjyllands Amt. Supplerende MEP kortlægning ved Broager. WaterTech, marts De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Juli

35 Sønderjyllands Amt. Rapport om Nitratudvaskning og pesticidbelastning i opland til Broager Vandværk. DSH Faglige Center, oktober Sønderjyllands Amt. Refleksionsseismik ved Broager, november Holger Lykke Andersen/Egon Nørmark. Århus Universitet, Den 8. januar Sønderjyllands Amt. Videregående lossepladsundersøgelser i Bakkevænget, Broager. Reg.nr Ejlskov, september Indvindingstilladelser til Broager Vandværk A.m.b.a. Sønderjyllands Amt. Tillæg til tilladelse til indvinding af grundvand, den 22. juli Journalnr Landvæsenskommissionskendelse af for anlæg på matr.nr. 379, 918 og 928 Broager Ejerlav (DGU-nr ). Landvæsenskommissionskendelse af for anlæg på matr.nr. 1045, Broager Ejerlav (DGU-nr , , ). Lovgrundlag Miljø- og Energiministeriet, 2000 Bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplaner. Miljø- og Energiministeriet, 1999: Lov nr. 299 af 8 juni 1978 om vandforsyning m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26 februar Miljøstyrelsen, 2000: Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning nr. 3, Miljø- og Energiministeriet, 1999, Lov nr. 370 af 02/06/1999 om jordforurening. Miljøministeriet, 2001: Bekendtgørelse af Lov om Miljøbeskyttelse, nr. 753 af Miljø- og Energiministeriet, 2004: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr.316 af 5. maj

36 Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte: Sønderjyllands Amt Jomfrustien Tønder Tlf Fax Amtsgården er åben for henvendelse: Mandag - torsdag kl Fredag kl

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014 Sønderborg Forsyning, Huholt Vandværk Vollerup-Ulkebøl Vandværk Titel Berørte Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Vollerup-Ulkebøl

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand november 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Smålyngsværket. Nexø Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Smålyngsværket. Nexø Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Smålyngsværket og Nexø Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Smålyngsværket og Nexø Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

for at sikre drikkevandet ved Glyngøre

for at sikre drikkevandet ved Glyngøre for at sikre drikkevandet ved Glyngøre J. nr. 8-52-2-777-1-03 Indsatsplan for at sikre drikkevandet ved Glyngøre er udarbejdet af: Viborg Amt i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe Forsidebillede: Kort

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Hvad skal Vandværket være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Miljø og Teknik Natur og Vand november 2009 Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand Anlæg til indvinding og behandling

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT - Miljø & Teknik. for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup)

Indsatsplan. VIBORG AMT - Miljø & Teknik. for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup) Indsatsplan VIBORG AMT - Miljø & Teknik for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup) J. nr. 8-52-2-781-1-03 Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21.

1. Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, 20 og 21. Mathias Robert Bech Jessen Lovtrup Vestermark 25 6360 Tinglev Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 20-04-2015 Sagsnr.: 14/36635 Dok.løbenr.: 36055/15 Kontakt: Gitte Bojesen Lund Direkte

Læs mere

Indsatsplan for Hobro området

Indsatsplan for Hobro området Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Indsatsplan. til beskyttelse af grundvandet

Indsatsplan. til beskyttelse af grundvandet Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet 2010 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: Sagsnr.: 200900562-6 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Pedersker og Sømarken Vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Pedersker og Sømarken Vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Pedersker og Sømarken Vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Pedersker og Sømarken Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr. 17 - Hals Maj 2010 Omfatter vandværkerne: Vester Hassing, Gandrup, Skindbjerg, Ulsted, Ulsted-Ålebæk og Gettrup Forord Aalborg

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege,

Læs mere

VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK

VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK MARTS 2013 HOLBÆK KOMMUNE VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt,

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Anders A Svendsen Brandevej 35 7361 Ejstrupholm 10. juli 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. Nr. 96.2090 Boringens beliggenhed

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Indsatsplan. for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk. Vadum Omfatter vandværkerne: Aalborg og Aabybro kommune

Indsatsplan. for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk. Vadum Omfatter vandværkerne: Aalborg og Aabybro kommune for grundvandsbeskyttelse Vadum Omfatter vandværkerne: Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk Aalborg og Aabybro kommune December 2006 T E K N I K O G M I L J Ø Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere