Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende på akut sengeafsnit ASA, Herning. ASA er organisatorisk placeret i Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Akutafdelingen består af Akut Modtagelsen i både Herning og Holstebro, akut sengeafsnit ASA i Herning, Akut Klinikken i Ringkøbing, samt den Centrale Hospitalsvisitation. Akutafdelingen er således fysisk placeret på 3 hospitaler, med fælles afdelingsledelse på tværs af husene. Organiseringen af Akutafdelingen startede i I februar 2009 åbnede Hospitalsvisitationen og ASA åbnede d. 3/ I ASA indlægges syge patienter døgnet rundt, primært fra triagen i Akut Modtagelsen/skadestuen. Patienterne kan komme gående, siddende eller kørende i seng og der er stor variation i patientens tilstand ved ankomsten. Nogle er helt stabile, mens andre kan være meget dårlige og kræve intensiv pleje og behandling. ASA er et 24 timers observations- og behandlingsafsnit, hvor sygeplejersker, akutlæger og speciallæger sikrer, at der lægges en pleje- og behandlingsplan. Herefter kan patienten visiteres til: videre indlæggelse på specialerelevant afsnit opfølgning hos egen læge opfølgning i dagafsnittene opfølgning i ambulatorierne opfølgning i primærsektor ASA sikrer unødvendige indlæggelser i sengeafsnittene og effektivisere de lægelige arbejdsgange, ved at de akutte patienter rent fysisk er samlet et sted. Den centrale hospitalsvisitation er fysisk placeret på Regionshospitalet i Herning og fordeler ud fra særligt opstillede kriterier indlæggelserne af alle akutte patienter i Hospitalsenheden. Hospitalsvisitationen er bemandet med sygeplejersker og sekretærer. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle ASA samarbejder med paremkym kirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske afdelinger samt deres tilhørende ambulatorier og dagafsnit. ASA samarbejder ligeledes med en lang række serviceafdelinger som fx billeddiagnostisk, operations- og nuklearmedicinsk afdeling om patienternes pleje- og behandlingsplan. Primær sundhedssektor er ligeledes en vigtig samarbejdspartner, da rigtigt mange af vore patienter oplever patientovergange mellem primær og sekundær sektor. Medicinsk centers geriatriske team er en udadgående funktion for geriatriske medicinske patienter med henblik på at Rev. Oktober 2015 Side 1 af 21

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle optimere samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, og hermed en vigtig samarbejdspartner. ASA har ansat ca.60 sygeplejersker og 1 Social- og Sundhedsassistent. Flere af sygeplejerskerne er ansat i special funktion, mens andre er nøglepersoner indenfor et fagligt område. Denne organisering er bevidst valgt for at højne kvaliteten og udnytte ressourcerne optimalt. Du vil blive præsenteret for de forskellige sygeplejerskers funktioner i starten af din klinikperiode. Sygeplejegruppen arbejder i teams, hvor den enkelte sygeplejerske i hvert team arbejder i tildelt patientpleje, men med teamet som primær faglig sparringpartner og hjælpende hånd. Vi har ligeledes ansat 6 hospitals- og serviceassistenter. Den lægefaglige bistand hos den enkelte patient dækkes af det speciale som patienten tilhører, hvilket sikrer at patienterne møder specialuddannet lægefaglige kompetencer. ASA er præget af stor tværfaglighed gennem hele døgnet. Vi samarbejder dagligt med en bred vifte af faggrupper som Falck, primærsektoren, psykiatrien, sekretærer, læger, praktiserende læger, bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og portører. Udgangspunktet for samarbejdet med terapeutgruppen er en daglig konference, for at optimerer patienternes behandlingsforløb. Foruden sygeplejestuderende fra modul , er der SOSA-elever, Falckredderelever, erhvervspraktikanter, samt medicinstuderende i afsnittet. Patientkategorier/borgerkategorier ASA har aktuelt 28 sengepladser og modtager akut syge patienter, døgnet rundt indenfor det ortopædkirurgiske-, abdominal kirurgiske- og medicinske speciale. For det medicinske speciale, er det primært gastroenteorologiske, endokrinologiske, infektionsmedicinske og almenmedicinske patienter. Derudover modtages hiv/aids og alle neuroinfektions patienter fra hele Region Vest. Vi modtager ligeledes nogle hiv/aids patienter fra Region Viborg. ASA modtager sjældent kardiologiske patienter, idet de fleste kardiologiske patienter modtages direkte på kardiologisk sengeafsnit. Vores hyppigste patientkategorier rummer en mængde diagnoser. Vi forventer ikke, at du som studerende kan favne alle specialer og tilhørende diagnoser. ASA som 24 timers observations og behandlingsafsnit vil betyde at du møder nye patienter hver vagt og således ikke vil have mulighed for at arbejde i et patientforløb. Dette stiller store krav til omstillingsparathed, og vi vil derfor tilbyde dig muligheden for at udvælge enkelte patientkategorier og fordybe dig heri. Dette betyder også at vi forud for klinikken ikke forventer at du har repeteret omkring alle diagnoserne. Hyppige studiemuligheder indenfor sygdomslæren på ASA er følgende: Rev. Oktober 2015 Side 2 af 21

3 Patientkategorier/borgerkategorier Patienter med respirationsproblemer Excacibation af KOL Astma Pneumoni Lungeemboli Patienter med kredsløbsproblemer Hyper- og hypotension Atrieflimmer og flagren DVT/ Lungeemboli Lipotymi Patienter med cerebrale symptomer Commotio Subarachnoideal blødning Svære migræneanfald Patienter med gastrointestinale problemer Gastroenteritis Kvalme og opkast Diarre eller obstipation Melæna eller hæmatemese Pancreatit Galdevejslidelser Inflammatoriske tarmlidelser Divertikelsygdomme Ileus Hernie Appendicit Leverinsufficiens i forskellig grad Patienter med hæmatologiske problemer Anæmiudredning Blodtransfusion Koagulationsforstyrrelser Rev. Oktober 2015 Side 3 af 21

4 Patientkategorier/borgerkategorier Patienter med traume på knogler, muskler og ledbånd Smertebehandling og mobilisering Akutte operationskrævende frakturer/skader Pneumothorax Patienter med væske og elektrolytforstyrrelser Dehydratio Hyper/hypokaliæmi Hyper/hyponatriæmi Patienter med endokrine lidelser Diabetes type 1+2, både nyopdaget og dysreguleret Ketoacidose Patienter med infektionssygdomme Febrilia SIRS/Sepsis/Sepsisk chok Cystitis Meningitis Diverticulit Cholecystitis Pyelonephrit Patienter med forgiftninger/allergiske reaktioner/suicidalforsøg Medicinforgiftninger Ebrietas Abstinensbehandling Delirium Anafylaktiske reaktioner, udløst af medicin, dyr eller insektbid. Herudover vil ASA rumme patienter med meget specielle og sjældne diagnoser, og du vil således kunne komme til at opleve/studere mangfoldigheden i sygeplejen på ASA. Kort sagt så er alt muligt her og vi glæder os til at du griber chancen. Rev. Oktober 2015 Side 4 af 21

5 Patientkategorier/borgerkategorier Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger ASA s mange forskellige patientkategorier og tilhørende diagnoser danner muligheden for at studere mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret med behov for egen læring, og er god til at prioritere og stille krav i forhold til studiefokus. På ASA kan vi hyppigt tilbyde dig, at arbejde med følgende sygeplejefaglige problemstillinger, hvor selvstændighedsniveauet vil være ud fra tidligere erhvervede kompetencer: Kvalitetssikring i patientforløbsovergangene i forbindelse med modtagelse, overflytning og udskrivelse af patienterne Træne det kliniske blik og udvikle sygeplejefagligt skøn Korttidssygepleje Træne observationsteknik og indsamle data fra den akutte patient ud fra fx ABCDE-teorien og Virginia Hendersons behovsteori Anvendelse af sygeplejeprocessen som styringsredskab for sygeplejearbejdet Prioritere sygeplejeopgaverne Træne overblik i såvel ustabile som stabile patientforløb Grundlæggende sygeplejehandlinger ved den ustabile eller den stabile patient Specielle sygeplejehandlinger ved den ustabile eller den stabile patient Præ og postoperativ sygepleje ved kirurgiske indgreb Palliativ, terminal, støttende og lindrende sygepleje Vurdere forskellige undersøgelsesresultater Gennemføre indlæggelses og udskrivningssamtaler Gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse Træne dokumentation af sygeplejen Anvende IT-medierne som f. eks den elektroniske patientjournal epj, medicin.dk, E-doc, og DDKM Tværfagligt samarbejde med argumentation for sygeplejens virksomhedsområder i samarbejdet Samarbejde med primær sektor omkring patientforløb Samarbejde med geriatrisk team Pædagogiske læresituationer i samspillet med patient, pårørende, kollegaer og andre studerende Sygeplejehandlinger til den kriseramte patient og støtte mestring hos den akutte som kronisk syge patient Varetager pårørendes behov for omsorg. Rev. Oktober 2015 Side 5 af 21

6 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Træne evaluering af udførte sygeplejehandlinger, inkl. selvevaluering Kendskab til og forståelse for instrukser og standarder som fx medicinsk, ortopædkirurgisk og abdominalkirurgisk instruks Opnå indsigt i eget kompetenceniveau og handle derudfra Træne hygiejniske principper og følge procedurer fra hygiejneinstrukserne Identificere etiske problemstillinger og handle herudfra Medicinadministration og anvendelse af intravenøse væsker Være 2. person ved blodtransfusion Identificere ernærings og decubitus truede patienter, samt iværksætte relevante behandlingstiltag Mono og tværfagligt samarbejde omkring patientsikkerhed Typiske kliniske sygeplejeopgaver At studere i praksis og udvikle sygeplejefaglig identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, som er relevante for dig som studerende i forhold til det aktuelle modul. Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsøvelse Modul 12 er 10 ugers klinisk studie. Her vil den studerende få dybde og selvstændighed i udvalgte sygeplejefaglige problemområder i forhold til komplekse, akutte og kronisk syge patienter, samt disses sociale netværk og samspil mellem patienten, pårørende og sygeplejersken. Den studerende vil arbejde med individuelle patientforløb, med særlig fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Den studerende vil arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af sygeplejen i et samspil med den individuelle patient og dennes pårørende, indenfor den medicinske og kirurgiske sygepleje. Selvstændighedsgraden vil være afhængig af den enkeltes aktuelle kompetenceniveau, men den studerende vil være tilknyttet en uddannet sygeplejerske hver dag i klinikken. Den studerende vil kunne arbejde med modulets indhold sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed og ud fra de centrale fagområder, sygepleje, sundhedsinformatik, organisation og ledelse som beskrevet i modulbeskrivelsen. Patientperspektivet at inddrage, reflektere og handle.. kan studeres på ASA ved: At snakke med den akut indlagte patient om reaktioner på sygdom og indlæggelse, for herigennem at opnå et kendskab til og forståelse af patienten og dennes værdier, livsanskuelse, livshistorie, levevilkår, evner og muligheder. Hertil Rev. Oktober 2015 Side 6 af 21

7 Typiske kliniske sygeplejeopgaver anvendes mødet med patienten, indlæggelsessamtalen, samspillet med patienten og interaktionen i situationen mellem patienten og den studerende. At anvende den tilgængelige sundhedsteknologi med respekt for patientsikkerhed og tavshedspligt herunder informationssikkerhed. Sundhedsteknologien anvendes i et etisk velbegrundet øjemed. At snakke med patienten om oplevelsen og forståelse af evt. tidligere pleje og behandlingsforløbet, for herigennem bla. at spotte nonkomplience, samt potentielle udviklingsmuligheder mono og tværfagligt indenfor egen sektor eller på tværs af sektorerne. At snakke med patienten omkring patientens sociale netværk, for herigennem at afklare behovet for sygeplejehandlinger knyttet hertil. Sygeplejerskeperspektivet at udføre sygepleje kan studeres på ASA ved: At modtage/møde den akut indlagte patient At arbejde i et relationelt forhold til den individuelle patient, med fokus på og prioritering af tiltag som styrker den gode relation mellem den sygeplejestuderende og patienten. Dette gøres bla. gennem den svage paternalisme og moralsk ansvar i magtforholdet, mellem den sygeplejestuderende og patienten. Samt afvikle relationen til patienten i forløbsovergangene. At arbejde i det gode relationelle forhold til patienter med anden etnisk, kulturel eller religiøs baggrund end den sygeplejestuderendes. At identificere og få kendskab til pårørendes behov for sygepleje, gennem samtale med - og observation af pårørendes adfærd og reaktioner i situationen. At observere den enkelte patient systematisk fra top til tå, og indsamle relevante data mhp. at få et helhedsindtryk af patientens helbredstilstand. Dette gøres gennem observation af respiration, kredsløb, cerebrale tilstand, hud, kulør, legemstemperatur, smerter, væske og ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, mobilisation, søvn og hvile, sår og personlig hygiejne. Fx ABCDE-modellen, TOKSscore eller Virginia Hendersons teori om sygepleje. At redegøre for sammenhænge og årsager til afvigelser fra den normale fysiologi, hos udvalgte akutte og kronisk sygdomme hos individuelle patienter. Analyserer Rev. Oktober 2015 Side 7 af 21

8 Typiske kliniske sygeplejeopgaver afvigelsernes betydning og potentielle/aktuelle konsekvens for den individuelle patientsituation. At redegøre for sammenhænge og årsager til symptomer fra de psykologiske sygeplejefaglige problemstillinger, hos den individuelle patient. Analyserer betydningen og potentielle/aktuelle konsekvens for den individuelle patientsituation. Gennemføre aktuelle sygeplejehandlinger knyttet hertil. At identificere signaler fra patienterne om eksistentielle og åndelige omsorgsbehov, og planlægge og gennemføre en relevant sygeplejehandling hertil. At værne om den etiske og moralske udfordring som opstår når livet afslutning er uundgåeligt i patientforløb, og være med til at gøre situationen værdig for såvel patienten som eventuelle pårørende. At øve og opnå færdigheder i: anlæggelse af perifere intravenøst kateter, anlæggelse af ventrikelsonde, anlæggelse af blærekateter og engangskaterisation. Anvendelse af iltbehandling, assistere til lumbalpunktur, fratage og sende diverse legemsudskillelser til yderligere undersøgelse. Beherskelse af subkutan, intramuskulære og intravenøse medicinadministration. Beherskelse af medicinadministration oralt, rectalt og som inhalationspræparater. Beherskelse af forskellige intravenøse væsker, både klargøring, opsætning og kontrol af indløb. Beherskelse af lægemiddelregning ved afsnittets hyppigst anvendte lægemidler. Måle vitale værdier som blodtryk både manuelt og elektronisk, tælle perifer og central puls, måle saturation, tælle respirationsfrekvens, og udføre glascow-coma score og commotio-score. Gennemføre VAS-score hos smertepåvirkede patienter. Sårpleje både rent og sterilt med valg af forbindsmateriale. Klargør patienter til diverse billeddiagnostiske undersøgelser, endoskopiske undersøgelser og operationer. Hertil anvendes sidemandsoplæring, instrukser og kliniske retningslinier. At have viden om og opretholde en god sygehushygiejne Dette gøres gennem viden om hvornår apparatur skal rengøres med sprit, virkon eller sæbevand. Hvornår vore hænder vaskes eller sprittes. Hvornår anvendes handsker, både for at beskytte personalet, men også for at hindre smittespredning og forebygge sygehusinfektioner. Korrekt affaldshåndtering og anvendelse af relevante kliniske retningslinjer i arbejdet. At kunne observere og redegøre for udvalgte medicinske præparaters virkning, bivirkninger og interaktioner. Rev. Oktober 2015 Side 8 af 21

9 Typiske kliniske sygeplejeopgaver At kunne overholde hygiejniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger i omgangen med lægemidler. At identificere og reflektere over etiske dilemmaer i såvel den direkte, som den indirekte sygepleje. Den studerende skal argumentere for valg af sygeplejehandling ud fra etiske teorier og planlægge sygeplejen herudfra. At identificere og planlægge sygeplejen ud fra et sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende aspekt i det enkelte individuelle patientforløb. Hertil anvendes en bevidst pædagogisk tilgang, som den studerende kan argumentere for valget af. Den studerende anvender den valgte pædagogiske tilgang bevidst i planlægningen og udførelsen af den sygeplejefaglige opgave. Patientens ret til medinddragelse medtænkes. At identificere patienter som ikke følger en ordineret behandling og reagere herpå med relevante sygeplejehandlinger. At anvende anerkendte screeningsredskaber til at identificere patienter i særlig ernæringsmæssige risiko, risiko for decubitus, og risiko for faldulykker. At være bevidst omkring og synliggøre de sygeplejeetiske retningslinier, som led i at sikre et godt patientforløb. At kunne vælge, tilpasse og anvende forskellige kommunikationsformer i det individuelle patientforløb. Dette gøres bla. gennem den aktive lytning, målrettede kommunikation, assertiv kommunikation, konfronterende kommunikation, fokus på nonverbal kommunikation og bevidst valg af spørgsmålstype. At vurdere kvaliteten af såvel egen, som andres udførte sygepleje. At få viden om og anvende tilgængelige sundhedsteknologi, som fx e-dok med tilhørende standarder, procedurer, kliniske retningslinjer og instrukser. Anvende anerkendte metoder på ASA, i forhold til faglig argumentation for planlægning af og udførelse af sygeplejen i det individuelle patientforløb. Sygeplejeperspektivet at formidle sygepleje kan studeres på ASA ved: At opstille løbende mål for sygeplejen i samarbejde med patienten, under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici, samt patientens Rev. Oktober 2015 Side 9 af 21

10 Typiske kliniske sygeplejeopgaver medbestemmelse og autonomi. Hertil anvender den studerende bla. I talesætte eget sygeplejefagligt skøn. At kunne omsætte fagsproget til hverdagssprog i samarbejdet med den individuelle patient, i såvel sygeplejen, som patientens forståelse af eventuelle undersøgelsesresultater. Informere og sikre patienternes viden om nødvendige forberedelsestiltag forud for diagnostiske undersøgelser og behandlinger, for at støtte patientens mestring heraf, samt højne kvaliteten af undersøgelses eller behandlingsresultatet. At vurdere læringsbehov og forudsætninger hos den individuelle patient med behov for at tilegne sig nye kompetencer, eller adfærdsændring i forhold til nuværende livsstil. Planlægge og gennemføre undervisningen ud fra udvalgte didaktiske metoder. At identificere og planlægge information, undervisning og vejledning af den individuelle patient i forhold til dennes medicinske behandling, såvel den del som administreres af sundhedsfagligt personale, som den del der administreres af patienten selv. Kendskab til, kollegial vidensdeling om og anvendelse af velfærdsteknologi i formidlingen af sygeplejen. At dokumentere relevante, aktuelle og potentielle sygeplejefaglige handlinger og problemstillinger i afsnittets dokumentationsredskab, epj. At kunne argumentere for sygeplejens fag og sag i det tværfaglige samarbejde omkring det individuelle patientforløb. Fremlægge udvalgte patienters indlæggelsesforløb under den tværfaglige konference. Sygeplejeperspektivet at lede sygepleje kan studeres på ASA ved: At anvende sygeplejeprocessens 4 faser, som styringsredskab gennem sygeplejearbejdet. Dvs. at indsamle data omkring hele patientens situation i vurderingsfasen, planlægge relevante handlinger i planlægningsfasen, gennemføre disse handlinger i interventionsfasen og evaluerer sygeplejen i evalueringsfasen. Rev. Oktober 2015 Side 10 af 21

11 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Medtænke og synliggøre patientsikkerhedsmæssige tiltag i sygeplejen, både i den direkte og den indirekte sygepleje. At kende eget kompetenceniveau, og planlægge udførelsen af sygeplejen så patientsikkerheden sikres, og eget selvstændighedsniveau opretholdes og udvikles. At træffe et sygeplejefagligt skøn, og argumentere herfor i det individuelle patientforløb. Hertil anvendes både praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Ved behov for justeringer af den planlagte pleje undervejs, argumenteres herfor. At prioritere og koordinere planlagte og uforudsigelige sygeplejeopgaver i det individuelle patientforløb, hos 2-3 middelkomplekse patienter. Hertil anvendes et bevidst sygeplejefagligt argument for væsentlige og ikke-væsentlige sygeplejefaglige problemstillinger, med øje for de sundhedsøkonomiske ressourcer og organisatoriske overvejelser i det individuelle patientforløb. At lede, koordinere og evaluere det mono og tværprofessionelle samarbejde omkring pleje og behandlingsplanen i det individuelle patientforløb, med fokus på de enkelte samarbejdspartners kernekompetencer. Både internt og på tværs af sektorer. At kunne samarbejde tværsektorielt, hvor sygeplejen kommunikeres videre i et tydeligt fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt. At deltage i koordinator rollen sammen med erfaren koordinator At indgå i et naturligt, professionelt og udviklende samarbejde med afsnittets øvrige personale omkring tids tro registrering af patientforløbene og opdaterede cetrea tavler. (elektroniske patientoversigtstavler) At få viden om og øve mono og tværfaglig kommunikation ud fra modellen ISBAR. At vurdere og argumentere for de nødvendige ressourcer til det individuelle patientforløb. At vurdere og delegere sygeplejefaglige opgaver til monofaglig samarbejdspartner, fx medstuderende, med fokus på samarbejdspartnerens aktuelle kompetenceniveau, samt faglige og personlige udviklingsbehov. At få kendskab til sekundær sundhedsvæsens organisatoriske opbygning således at den studerende tager initiativ til tiltag, som sikrer kvaliteten i Rev. Oktober 2015 Side 11 af 21

12 Typiske kliniske sygeplejeopgaver patientovergangene, hvorved patienten kan opleve større sammenhæng i patientforløbet. Sygeplejeperspektivet at udvikle sygepleje kan studeres på ASA ved: At kende eget og andres kompetenceniveau, og planlægge udførelsen af sygeplejen så patientsikkerheden sikres, de juridiske aspekter overholdes og eget selvstændighedsniveau opretholdes og udvikles. Hertil anvendes praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. At snakke med afsnittets personale om aktuelle kvalitets og udviklingsopgaver i afsnittet, samt identificere mulige nye kvalitets og udviklingsopgaver, med faglig argumentation herfor. At den studerende enten selvstændigt eller i samarbejde med udviklingssygeplejerske, har fokus på en udvalgt problemstilling, hvor kvaliteten i det nuværende, vurderes, justeres og udvikles. Den studerende kan fx deltage i en afgrænset opgave, taget ud fra en større sammenhæng. At snakke med afsnittets personale om evt. barrierer mod kvalitets og udviklingsarbejde. Afklare om personalet har oplevet disse barrierer i praksis og hvordan dette påvirkede udviklingsprocessen. Typiske patientforløb/borgerforløb Som akut sengeafsnit varetager ASA plejen og behandlingen af mange af hospitalets akutte voksne patienter (se afsnittet patientkategorier) og her findes et hav af typiske patientforløb, idet vi dækker over en lang række specialer. Fremhævelsen af udvalgte typiske patientforløb, vil gøre op med Akutafdelingens mission om at se patienten som en akut patient med forskellige symptomer. Klassificering af patienten til en afgrænset diagnose, er for farligt i det akutte forløb, hvor alle sanser og muligheder skal holdes åbne. Det betyder at nedenstående ikke er specielt specifikt for et udvalgt indlæggelsesforløb, men dog typisk for den akutte patient. Typisk for et patientforløb er, at borgeren (evt. dennes pårørende eller anden person) på en eller anden måde oplever sundhedssvigt eller sygdomstegn. Der rettes nu henvendelse til sundhedssystemet, som kan være via egen læge, vagtlæge eller alarm opkald, hvor den lægefaglige vurdering kan udløse en hospitalsindlæggelse. Der foranlediges herefter kontakt til den centrale hospitalsvisitation. Hospitalsvisitationen (sygeplejebemandet døgntelefon) afgør nu hvor patienten skal starte kontakten med sygehuset. Typisk for et akut forløb er at patienten starter kontakten Rev. Oktober 2015 Side 12 af 21

13 med en triagering i akutmodtagelsen. Triageringsgraden afgør i hvilket tempo patienten videreudredes og behandles. Patienter med rød og gul triage påbegynder udrednings og behandlingsdelen i Akut Modtagelsen, hvor patienter med lavere triage ikke nødvendigvis påbegynder behandlingsdelen i Akut Modtagelsen. Nogle patienter udskrives direkte fra triagen, mens de patienter som vurderes til at have behov for videre indlæggelse flyttes fysisk fra triagen / akutmodtagelsen til ASA. ASA har konstant mulighed for at følge aktuelle patienter i triagen, og således forberede sig på at skulle overtage denne patient. Dette er væsentligt ved dårlige og ustabile patienter, som hyppigt kræver omprioritering af ressourcerne i ASA, for at frigive ressourcer til at overtage behandlingen og observationerne af de dårlige patienter. ASA informeres om at skulle overtage en patient forskelligt gennem døgnet. Lægen i triagen /akutmodtagelsen formulerer skriftligt en kort plan+ i epj for patienten. Patienten køres nu fysisk fra triagen og til ASA. Portøren som afleverer patienten på den tilkendte stue, kontakter den sygeplejerske som er udpeget til at modtage patienten. Sygeplejersken er nu forpligtiget til at tilse patienten med det samme og lave patientidentifikation, samt skifte IDarmbånd på patienten. Der udføres fuld TOKS-score, og den skriftlige plan+ for patienten studeres og iværksættes /fortsættes, indtil den primære journaloptagelse er færdiggjort af lægen og indskrevet af sekretæren. Sygeplejersken prioriterer nu sit arbejde, som afhænger meget af patientens aktuelle tilstand. Typiske opgaver er løbende TOKS, almen vurdering af patienten, samt anden monitorering fx telemetriovervågning, og diverse monitoreringsscore. Opstart af medicinsk behandling både per oralt og intravenøst. Opfølgning på blodprøvesvar, røntgen og scanninger, samt formidling heraf til lægen. Koordinering af, samt opfølgning på diverse speciallæge tilsyn fx kirurger, ortopædkirurger, anæstesiologer og medicinske læger. Klargøring af patienten til videre undersøgelse eller operation. Indhentning af data omkring patientens habituelle funktionsniveau, samt afklaring af patientens vanlige kontakt/hjælp fra primærsektor. Alt imens disse opgaver prioriteres og udføres har sygeplejersken konstant ansvar for at varetage den psykiske omsorg for patienten og dennes pårørende. ASA fungerer som observation, behandlings og plejeafsnit af patienten ca. 24 timer. En del patienter er herefter klar til udskrivelse til egen læge eller ambulant opfølgning. Minimum 2 gange i døgnet (kl og igen 15.30) videregives patienter med behov for yderligere indlæggelse til specialafdelingerne/sengeafsnittene. Selve udflytningen er praktisk bredt ud over hele dag og aftentimerne. Metoder i klinisk praksis Akutafdelingen, og hermed også ASA anvender ABCDE-teorien som fysiologisk vurderingsmetode af patienterne. ABCDE-teorien understøttes af forskellige vurderingsalgoritmer som fx se-føl-lyt, TOKS-score og glascow-coma score. En mængde diagnosespecifikke scoresystemer som fx commotio og curb-score, anvendes når der foreligger en formodet eller bekræftet lægefaglig arbejdsdiagnose i monitoreringsfasen af den akutte patient. Sygeplejerskerne på ASA er den faggruppe som rent praktisk udfører de forskellige målinger til ovennævnte vurderingsmetoder, og der findes klare retningslinjer for hvordan sygeplejersken skal handle, alt efter de registrerede Rev. Oktober 2015 Side 13 af 21

14 Metoder i klinisk praksis målinger/scorer. Systematisk og regelmæssig vurdering/score af patienterne, samt efterfølgende handling efter retningslinjerne, er en uafværgelig opgave for sygeplejerskerne i ASA. De øvrige samlede sygeplejeopgaver kommer som hovedregel først herefter. Sygeplejeprocessen anvendes som klinisk analyse og beslutningsmetode i forhold til patientens samlede sygeplejebehov. Sygeplejerskerne anvender Virginia Hendersons teori om sygepleje, med de tilhørende 14 grundlæggende behov, og de kliniske screeningsmetoder, ernærings, decubitus og faldrisikoscreening i vurderingen af patientens behov for sygepleje. VAS-score anvendes som led i vurderingen af patientens smerter. I den direkte sygepleje anvendes kliniske retningslinjer og instrukser for de forskellige sygeplejefaglige opgaver og faglig sparring med kollegaerne fra primært eget team. Metoden refleksion anvendes dagligt i en ultrakort tværfaglig refleksion med terapeutgruppen omkring den enkelte patient. Her byder de tilstedeværende faggrupper ind med relevante refleksioner ud fra eget virksomhedsområde. I det daglige arbejde, er sygeplejerskernes argumentationer en uhyre vigtig metode, både monofagligt og tværfagligt i forhold til at få fordelt og anvendt ressourcerne optimalt. Til den kontinuerlige ajourføring og udvikling af sygeplejerskernes kompetencer anvendes primært videns deling blandt kollegaerne / ressourcepersonerne. Den didaktiske relations model kan som metode, genkendes i enkelte undervisningssituationer. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Som akut sengeafsnit, men også som nyt afsnit er kontinuerlig udvikling omdrejningspunktet for at skabe og bevare et højt fagligt niveau, blandt afsnittets plejepersonale. Vi ser den sygeplejestuderende, som en aktiv medspiller i denne fortløbende udvikling, og glæder os til dit bidrag hertil. Plejepersonalet fra det gamle AMA har deltaget i projektet Operation Life/medicinmodulet, som blev lanceret d.16. april 2007 og sluttede 16. oktober Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på de danske sygehuse. Den elektroniske patientjournal, EPJ er stille og rolig blevet implementeret i ASA siden Medicin modulet var det første der blev implementeret, og herefter er der løbende kommet nye moduler/funktioner til. EPJ er ikke et statisk system, men et dokumentationsredskab med konstante opdateringer og forbedringer, som gør det irrelevant at beskrive aktuelle status for EPJ i en generel klinisk studieplan. Hospitalsenheden Vest, og hermed også ASA blev akkrediteret d. 1. april ASA og hele den øvrige akutafdeling arbejder konstant med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for at opretholde denne akkreditering. Relevante fokusområder at nævne i forbindelse hermed kan være fokus på og efterfølgende audits indenfor fx hygiejne, screeninger og TOKS-monitorering. Fra efteråret 2012 Rev. Oktober 2015 Side 14 af 21

15 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder har der været fokus på medicinering. Både ordination, medicinafstemning ved indlæggelse (FMK) og igen ved udskrivelse, samt generel medicinhåndtering, er aktuelt under lup. Internt på ASA afholdes der fagligt forum, hvor forskellige igangværende eller nye udviklingsopgaver, samt daglige små udfordringer, præsenteres og diskuteres. Det foregår i personalets kaffestue mandag til torsdag fra Personalet skiftes til at vælge dagens fokus, og du vil som studerende ligeledes være mere end velkommen til at bringe et emne op til diskussion. Gennem 2012 har der fx været fokus på udvikling af sygeplejerskernes kompetencer til at anvende og aflæse hjerteovervågningssystemet hos patienterne. Ligeledes har der været fokus på udvikling af sygeplejerskernes viden omkring SIRS, sepsis og sepsis chok, samt levercoma. Sygeplejerskernes anvendelse og ageren i e-dok dokumentsamlingen er ligeledes et længerevarende emne. Her i 2013 er fokus fx dokumentation, både i rette SFI, men også tidstro registrering. E-learning er taget i brug med brandskolen og hygiejenekursus, men mange mange flere e-learningskurser er på vej ud til os i praksis. Der afholdes løbende et undervisnings og kompetencegivende forløb for alle nyansatte i afsnittet. Disse undervisningsforløb er også relevante og aktuelle for dig som sygeplejestuderende. ASA deltager i projekt +65, der et forebyggelsestiltag igangsat af kommunerne i samarbejde med hospitalets geriatriske team, til forebyggelse af genindlæggelser via opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen. Projektet startede egentlig ved de 78-årige patienter, men den store succes med at forebygge genindlæggelser i denne aldersgruppe, gjorde at man i starten af 2012 ændrede aldersgrænsen til de 65 årige. ASA har deltaget i projekt nærvær. Projektet havde fokus på personalets trivsel, og med projektet fulgte en pose penge til eksterne ressourcepersoner og kurser i afsnittet. De eksterne ressourcepersoner var konsulenter for afsnittets repræsentanter i projektet, men de kunne også hidkaldes og udføre en del af det direkte arbejde med at skabe og vedligeholde personalets trivsel. ASA deltager også i udviklingen og implementeringen af Akut mobil Team. Teamet består af intensive sygeplejersker. Alt plejepersonale skal have undervisning i at score den akut syge patient ud fra ABCDE princippet og skemaet ISBAR. Akut mobilt team skal forebygge, at akut dårlige patienter ligger for længe på specielt de stationære sengeafsnit, før de flyttes til intensivafsnit. Teamet kan også anvendes til de akut dårlige patienter på ASA. Læger og sygeplejersker kan tilkalde et personale fra akut mobilt team, og derved få et par ekstra øjne til at vurdere patientens tilstand, samt give råd om tiltag og behandling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Rev. Oktober 2015 Side 15 af 21

16 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ASA har en klinisk vejleder med tildelt selvstændigt ansvar for varetagelse af uddannelsesopgaven i afsnittet. Vejlederen er en del af plejepersonalets normering og har et vist antal timer til rådighed pr. uge til den kliniske vejledningsopgave. Funktionsbeskrivelsen for de kliniske vejledere er beskrevet som følgende: Implementere nye tiltag og ændringer i sygeplejerskeuddannelsen og videreformidle dette til afdelingens øvrige personale Videre udvikler uddannelsestilrettelæggelsen og afdelingens studiemiljø. Udvikler læringsmiljøet i afdelingen. Indgå i kvalitetssikring af den kliniske uddannelse. Evaluerer uddannelses kvaliteten i afsnittet. Udarbejde relevante overordnede skriftlige materialer eks. Introduktionsmateriale og beskrivelse af afsnittets uddannelsestilbud gennem generel klinisk studieplan. I samarbejde med den studerende planlægge og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan i e-portfolio. Tilrettelægge de studerendes kliniske uddannelsesforløb efter gældende retningslinjer. Udvælge relevante læringssituationer ud fra de aktuelle muligheder. Planlægge og afvikle klinisk undervisning, vejledning, klinikker, undervisning, seminarer og prøver. Planlægge det daglige følgeskab af de studerende med kollegaer Vejlede kollegaer i relation til den daglige vejledningsopgave Vurdere de studerendes opnåede kompetencer og vejlede de studerende i anvendelse af kompetenceredskabet. Den første dag på ASA, vil du blive modtaget af den klinisk vejleder og blive introduceret til afsnittet, studiemiljø, studievilkår og potentielle læringsmuligheder. Den kliniske vejleder vil før klinikstart tilsende dig specifikt introduktionsmateriale. Den kliniske vejleder vil i samarbejde med dig som sygeplejestuderende planlægge klinikperioden med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Dine tidligere og nyerhvervede kompetencer vil være bestemmende for i hvilket omfang du kan arbejde observerende, interagerende eller professionsrettet, således at du får et målrettet og udviklende forløb. Den studerendes faglige udvikling vil typisk gå fra det observerende og delvis interagerende mod den mere selvstændige sygepleje i løbet af Rev. Oktober 2015 Side 16 af 21

17 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud klinikperioden. Patienternes tilstand vil dog være meget forskellig og den studerende må således ikke forvente at kunne arbejde selvstændigt i alle kliniske situationer i slutningen af perioden. Afdelingen har ligeledes heller ingen forventning om en ultimativ selvstændighed, nærmere tvært imod. Som sygeplejestuderende på ASA vil du sammen med den kliniske vejleder tilbydes særlige vejledningsdage gennem den kliniske periode. Disse dage kan anvendes til patientpleje med mulighed for større fordybelse heri, da den kliniske vejleder ikke indgår i normeringen på vejledningsdage. Dagene vil ligeledes skulle anvendes til uge samtalerne, statussamtaler, opfølgning/hængepartier fra andre dage samt øvrige studieaktiviteter, som planlægningssamtale og slutevaluering. Den individuelle kliniske studieplan, ugeplanerne i e-portfolio og modulets temaer vil være styrende for disse vejledningsdage, således at den enkelte studerende i samarbejde med den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Der vil ligeledes kunne planlægges grupperefleksion eller gruppevejledning på vejledningsdagene. På ASA vil du som studerende blive knyttet sammen med en navngiven sygeplejerske hver dag, en daglig vejleder. Herved sikres studie i klinisk praksis i samarbejde med kompetent sygeplejerske i specifikke situationer, til gavn for patientsikkerheden og den studerendes læringsmuligheder. Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje gennem før, under og eftervejledning. Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til dig som studerende og til den klinisk vejleder Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. I den kliniske undervisningsperiode er der planlagt et tre ugers forløb i modtagelsen. Formålet med dette forløb er at den studerende får mulighed for at arbejde med udvalgte mål fra sygeplejerskeog patientperspektiv i en anden kontekst. Der udarbejdes handleplaner for hver af de tre uger, der er tilpasset de forskellige teams i modtagelsen. Det tilrettelagte forløb indgår som en del af det samlede kliniske forløb og er obligatorisk i den kliniske undervisningsperiode i akutafdelingen. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i hospitalsenheden vest. Den uddannelsesansvarlige er organisatorisk placeret i en stabsfunktion til hospitalsledelsen, uden ledelsesansvar for den kliniske vejleder. Samarbejdet er således et rent inspirations, kompetenceudviklings og kvalitetssikrings samarbejde for den kliniske vejleder omkring uddannelsesopgaven. Øvrige samarbejdspartnere omkring uddannelsesopgave er de kliniske sygeplejelærere, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere. Rev. Oktober 2015 Side 17 af 21

18 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ASA kan tilbyde sygeplejestuderende et studiemiljø, hvor kvalitetssikring, patientsikkerhed og den kontinuerlige udvikling af sygeplejen er i højsædet. Trivsel, læring og udvikling er nemlig ligeså vigtig for os som sygeplejersker, som det er for dig som sygeplejestuderende. ASA har et lokale på afsnittet til refleksion væk fra praksis, her er relevant litteratur og du vil have adgang til IT/Internet. Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som studerende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den aktuelle sygepleje. Her er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for sygeplejen. ASA vil kunne tilbyde dig studiemuligheder i akut korttidssygepleje. Vore mange samarbejdspartnere åbner dørene for et utal af mulige studiebesøg. Eventuelle ønsker om studiebesøg aftales nærmere med den kliniske vejleder, set ud fra din samlede individuelle kliniske studieplan. Som sygeplejestuderende på ASA vil du komme til at studere i dag, aften og weekendstimerne. Hvis du har et ønske om at studere i nattevagt kan dette planlægges. De af skolen udmeldte studie frie dage overholdes altid. Dine 30 timers tilstedeværelse vil planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder og afspejle et autentisk sygeplejerske job på en akutafdeling, hvor man er tilstede til gavn for patientsikkerheden indenfor den planlagte tilstedeværelses tid. Den studerende vil ikke indgå i normeringen, den planlagte tilstedeværelse skal ses som et led i en samlet sygeplejefaglig identitet med ansvar og deltagelse i praksis fællesskabet sammen med de øvrige sygeplejersker. En dagvagt forløber fra og aftenvagt fra Den ene planlagte studieaktivitet i form af seminar, er beskrevet i modulbeskrivelsens bilag 2, og der henvises til denne. Seminargrupperne og tilhørende datoer for afvikling heraf, tilstræbes at være kendt for den studerende ved klinikstarten. Undervisningsplanlægningen på uddannelsesinstitutionerne kan dog betyde at de tildelte sygeplejelærer ikke har mulighed for at planlægge selve afviklingen af seminar før studiestart. Den anden planlagte studieaktivitet er beskrevet i bilag 3 i modulbeskrivelsen, og der henvises hertil. Undersøgelsen skal fremlægges senest 14 dage før klinisk prøve, dato for fremlæggelse aftales med den kliniske vejleder. Fremlæggelse af undersøgelsen afholdes som et indlæg til fagligt forum, hvor det tilstedeværende forum vil være det sygeplejefaglige personale som er i dagvagt på fremlæggelsesdagen. De studerende tilbydes i alt 1 ½ times vejledning til studieaktiviteten, og det forventes at den studerende selv prioriterer hvordan vejlednings tiden ønskes anvendt. Vigtigt at den studerende i god tid aftaler tidspunkt for vejledningsbehov, med klinisk vejleder. Vejledningen kan anvendes til at finde et relevant sygeplejefagligt emne til undersøgelsen (enten et igangværende eller et selvvalgt emne), vejledning til udarbejdelse af planen for undersøgelsen, samt løbende vejledning gennem udformningen af planen. Den kliniske vejleder vil uddelegere vejledningen til relevant ressourceperson, hvis dette skønnes relevant. Rev. Oktober 2015 Side 18 af 21

19 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder vil umiddelbart efter fremlæggelsen give den studerende en mundtlig tilbagemelding på studieaktiviteten og vurdere hvorvidt studieaktiviteten opfylder kravene om at være studieaktiv, således aktiviteten kan beskrives som gennemført på skema til evaluering af klinisk undervisning. Ved manglende gennemførelse (se modulbeskrivelsens afsnit omkring bedømmelser, s. 5) fastsætter den kliniske vejleder ny dato for den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret i selve praksisfeltet, på såvel det faglige som det personlige niveau. En udfordring der kræver den studerendes tilstedeværelse i praksis. Vi forventer derfor at den studerende er tilstedeværende i de planlagte 30 timer pr. uge, med mindre andre aftaler er indgået. Vi forventer at du kontakter afdelingen, i god tid før klinikstart, hvis du har behov for at indgå specielle aftaler omkring tilstedeværelsen, måske pga. offentlige transport udfordringer. Vi forventer at du har givet den kliniske vejleder adgang til din e-portfolio senest 1 uge før klinikstart, således at vejlederen kan forberede sig på modtagelsen af dig som studerende. Vi forventer at du har påbegyndt arbejdet med din individuelle kliniske studieplan forud for din klinikstart, og at du efter klinikstart og frem til planlægningssamtalen arbejder videre med din individuelle kliniske studieplan. Dette vil betyde at du så møder velforberedt til din planlægningssamtale, med indsigt i modulbeskrivelsens indhold og at du har gjort dig tanker omkring planlægningen af dit forløb, samt opfyldelsen af modulbeskrivelsens krav for det pågældende modul. Vi forventer at du arbejder proaktivt med den overordnede udarbejdelse af ugeplaner i e- portfolio, og gennem ugen løbende justerer denne, således at du hele tiden er på forkant med eget læringsbehov. Vi forventer at du overholder indgåede aftaler mellem dig og den kliniske vejleder omkring forskellige aktiviteter for din klinikperiode på modul 12. Vi forventer at du selv kontakter den kliniske vejleder hvis aftalerne skal ændres. Vi forventer at du er engageret, interesseret og opsøgende i forhold til egen uddannelse, og kan se læringsmuligheder i korte patientforløb. Engageret kan udtrykkes gennem deltagelse i planlægning af eget studie. Interesseret kan udtrykkes gennem åbenhed og imødekommenhed overfor personalets anvisning af egnede patientsituationer, mens opsøgende kan udtrykkes gennem opdateret viden om eget kompetenceniveau og bevidst søgning af læringsaktiviteter forbundet med en proportionel udvikling af kompetenceniveauet mod større og større selvstændighed. Vi forventer at du er ydmyg overfor egen uvidenhed og altid er i løbende dialog med din daglige vejleder omkring patientsituationerne. Herved opnås patientsikkerheden, samtidig med at du Rev. Oktober 2015 Side 19 af 21

20 udvikler din sygeplejefaglige identitet efterhånden som din bevidsthed omkring eget kompetenceniveau udbygges. Den studerende som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, er væsentlig mere kompetent end den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra. Klinisk vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer ASA har pr. 1/6-14 ansat 1 kliniske vejleder og med 28 sengepladser bliver afsnittet et centralt afsnit for sygeplejestuderende fra VIA University College, Campus Holstebro og Campus. Vejlederen er Anita Overby Dahl. Anita Overby Dahl er uddannet sygeplejerske i 1996 fra sygeplejeskolen Holstebro. Hun har 7 års erfaring fra ortopædkirurgi, 1 år fra kirurgi, 4 år fra medicinsk og 6 års akut erfaring fra modtagelsen og akut sengeafsnit. Hun har den kliniske vejleder uddannelse fra 2002, har fungeret som vejleder for både assistentelever og sygeplejestuderende i en årrække. Krav vedrørende klinisk pensum Krav vedrørende pensum er beskrevet i modulbeskrivelsen for modul 12, og der henvises til denne. Som studerende på ASA vil du sammen med dit velkomstbrev blive tilsendt en litteraturliste. Et pensum der anvendes dagligt, enten som opslagsværk i og for den direkte patientpleje, eller som baggrundsviden til opretholdelse af patientsikkerheden og egen sygeplejefaglige kompetenceudvikling og sygeplejefaglige identitetsopbygning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er beskrevet i modulbeskrivelsen, hvorfor der henvises til denne. Beskrivelsen indeholder at den studerende skal deltage i sygeplejeopgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan. Der henvises til afsnittet patientkategorier/borgerkategorier, hvor der er en beskrivelse heraf. At være studieaktiv gennem deltagelse i sygeplejeopgaverne på ASA, betyder at den studerende på ASA i samarbejde med sygeplejersken skal være med til at varetage den totale pleje og behandling af hospitalets mest akutte/syge patienter indenfor det medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske speciale. Du skal således forberede dig på at deltage i plejen af en bred vifte af diagnoser og ikke nødvendigvis selv vælge patientsituation hver dag. Et ønske om udvælgelse eller afgrænsning til bestemte patientsituationer vil ikke kunne opfyldes hver dag, og dit kliniske læringsudbytte vil blive nedsat, hvis du bruger dagen på at vente på den rigtige patient. Det betyder bestemt ikke at du aldrig kan afgrænse dit fokus. Dit fokus skal bare formuleres udenom de lægefaglige diagnoser, og mere i retning af sygeplejediagnoser. Et fokus vil så blive noget overordnet, som står i baggrunden for den patientsituation med tilhørende lægefaglige diagnose, som du indgår i den pågældende dag. Håber dette materiale har vakt din interesse for ASA som klinisk uddannelsessted. Rev. Oktober 2015 Side 20 af 21

21 Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Udarbejdet juni 2014 af klinisk vejleder Anita Overby Dahl, akut sengeafsnit, ASA Herning Rev oktober 2015 Rev. Oktober 2015 Side 21 af 21