Kontrol af efterafgrøder 2013

Transkript

1 Kontrol af efterafgrøder

2 Kontrol af efterafgrøder 2013 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2013 Bidragyder(e): Center for Jordbrug, NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: miljo@naturerhverv.dk Websted: ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Omfang af kontrollen Kontrolperioden Retsgrundlag Overordnede oplysninger Hvis virksomheden har flyttet adresse Information som skal gives jordbruger Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Procedure og behandling af kontrolsager Varsling Hvilket skema skal benyttes? (4291EF_13 og 5731_KO) Oprettelse af KSK-linie (jordburger udtages til kontrol) Nægtet kontrol Sager uden overtrædelser (ok-sager) Notatpligt Ekstra materiale til sagen Kontrollens indhold Generelt om kontrollen af efterafgrøder Indberetning i Tast Selv Alternativer til efterafgrøder Mellemafgrøder Etablering af flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Hvem er fritaget for reglerne om plantedække? Arealer med efterafgrøder Hvor mange ha efterafgrøder skal jordbruger udlægge i 2013? Udfyldelse af faneblade i VAKS DCK Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring Kontaktpersoner i Miljø Instruksens ikrafttrædelse Bilag A: Tilladte lovpligtige efterafgrøder Bilag B: Efterafgrødegrundareal, Negativ liste Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav 2013 (KO-krav)

4 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med kontrol af efterafgrøder, og alternativer til efterafgrøder, er at sikre overholdelse af gødningslovgivningens krav, og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof. Ved kontrolbesøget vurderes planlægningen og etableringen af lovpligtige efterafgrøder, bl.a. vha. indberetningen af efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast Selv. 1.2 Omfang af kontrollen Der skal i 2013 kontrolleres 1 % af populationen af jordbrugere, som er pligtige til at udlægge efterafgrøder (dvs. jordbrugere, som har over 10 ha i efterafgrødegrundareal). Nogle af disse vil blive kørt som NaturErhvervstyrelsens fælles KO-kontrol (kun af de kontrollører, der kører NaturErhvervstyrelsens fælles KO-kontrol). Kontrol af efterafgrøder gennemføres for størstedelen af kontrollerne sammen med anden kontrol, som oftest KO-kontrol, gødningsregnskabskontrol, pesticidkontrol eller kontrol af enkeltbetalingsordningen. KO-populationen udgøres af de KO-kontroller, der i forvejen køres i perioden 1. september til 19. oktober. Ved kontrollen af disse KO-kontroller kontrolleres der dermed også for efterafgrøder, hvis KO-kontrollen foretages indenfor denne periode. Center for Jordbrug, Miljø, fordeler antallet af kontroller til de enkelte afdelinger. Kontroladresserne udtages på CVR-nr. niveau, dvs. at samtlige marker/bedrifter, under et givent CVR-nummer, er med i kontrollen. Samme regler er gældende som for kontrol af gødningsregnskab og ansøgning om enkeltbetaling. Udtagningskriterier og fordeling af adresser til afdelinger vil fremgå af DI-meddelelser om det selv samme. 1.3 Kontrolperioden Hovedparten af kontrolbesøgene gennemføres i perioden fra den 1. september til 19. oktober Evt. opfølgende kontrolbesøg gennemføres senere i efteråret 2013 eller i foråret

5 2. Retsgrundlag Reglerne om plantedække handler om, hvor stor en del af markerne jordbruger skal have tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, samt hvilke afgrøder, der skal sås. Kontrol af reglerne om etablering af lovpligtige efterafgrøder udføres på baggrund af bestemmelserne i nedennævnte lov og bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen fastlægger de krav, der stilles til en virksomhed om planlægning, gødningsanvendelse og plantedække. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække. Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj Reglerne om udarbejdelse af gødningsplan 2012/2013, og om etablering af pligtige efterafgrøder i efteråret 2013, er nærmere beskrevet i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2012/2013 og 2013/2014, som findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Instruksen lægges også på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Afdelingerne vil løbende blive orienteret om emner, der viser sig at kræve yderligere uddybning, gennem DI-meddelelser fra Center for Jordbrug, Miljø. Det fremgår af 18, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om efterafgrøder. Dette er udmøntet i bekendtgørelsens 27, hvor det af stk. 2 fremgår, at der skal etableres et areal med efterafgrøder, som mindst skal udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 % af efterafgrødegrundarealet. Manglende overholdelse af reglerne om efterafgrøder er en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.21, se bilag B for yderligere information om krav

6 3. Overordnede oplysninger 3.1 Hvis virksomheden har flyttet adresse Hvis der ikke er tale om en KO-kontrol, og hvis brugeren af virksomheden er flyttet til en anden adresse inden for afdelingen, gennemføres kontrollen der. Hvis den nye adresse er uden for afdelingens distrikt, diskuteres sagen med Center for Jordbrug, Miljø, som vurderer om kontrollen skal gennemføres. NaturErhvervstyrelsen bør, så vidt muligt, ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 3.2 Information som skal gives jordbruger Jordbruger skal have udleveret, (eller tilsendt sammen med varslingsbrevet, hvis kontrollen er varslet), et retssikkerhedsbrev. Det krydses af i VAKS DCK, at retssikkerhedsbrevet er udleveret. Jordbruger gøres inden kontrolbesøget opmærksom på, at mark- og gødningsplanen (skema A), eller en kopi af miljøoplysningerne indsendt sammen med ansøgningen om enkeltbetaling, for de pågældende år, skal foreligge. For kontroller, gennemført sammen med KO-kontrollen, følges kontrolinstruks Krydsoverensstemmelse For de øvrige kontroller henvises der til NaturErhvervstyrelsens generelle kontrolinstruks. 3.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter De generelle sikkerhedsforskrifter for afdelingerne findes på NaturErhvervstyrelsens intranet under Fagligt > Kontrol > Sikkerhedsforskrifter. De veterinærhygiejniske forskrifter for kontrolbesøg på landbrugsbedrifter findes i den generelle kontrolinstruks på NaturErhvervstyrelsens intranet under Fagligt > Kontrol > Kontrolinstrukser > Veterinærhygiejniske forskrifter. 6

7 4 Procedure og behandling af kontrolsager 4.1 Varsling Varslingen af kontrollen følger varslingsreglerne for den anden kontrol. Hvis kontrollen er varslet, skal der i DCK udfyldes en varslingsdato. Felterne udfyldes umiddelbart efter adressen er indlæst. De indtastede oplysninger vil fremgå af høringsbrevet. 4.2 Hvilket skema skal benyttes? (4291EF_13 og 5731_KO) Sager med udtræksårsagen KO: Sager med udtræksårsagen KO bliver oprettet i VAKS DCK under 5731_KO (støvsugeren), og bliver indberettet til KO-kontoret herfra (se Vejledning til brug af fælles KO støvsugeren i DCK ). Indberetningen sker ved, at kontrolløren trykker på knappen Indberet til KO. Der sendes altid to høringsbreve til jordbruger ved overtrædelse af efterafgrødereglerne, uanset udtræksårsag; det ene dannet i 4291EF_13 og det andet dannet i 5731_KO. Sagen overføres, efter høringsfristens udløb, til Miljø. Under 5731_KO dannes et fælles KO-høringsbrev, hvori overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.21 indgår. I dette høringsbrev står der kun hvor mange ha efterafgrøder jordbruger mangler at etablere, samt at krav 1.21 er overtrådt, og der skal derfor dannes et uddybende høringsbrev i 4291EF_13, hvor også beregningen af manglende efterafgrøder vil finde sted. Data overføres derfor fra 5731_KO til 4291EF_13, og begge skemaer udfyldes. I sager med udtræksårsagen KO sendes altid kontrolrapporten samt to høringsbreve til jordbruger. Selvom der ikke konstateres en overtrædelse af krav 1.21, skal skemaet i 4291EF_13 alligevel udfyldes. Det afsluttende ok-brev til jordbruger dannes i 5731_KO (medmindre der er overtrædelser af andre krav end 1.21; i så fald sendes KO-høringsbrevet, men uden overtrædelse af krav 1.21). Hvis sagen bliver ok, skal den afsluttes i Captia. Sagen skal i så fald ikke overføres til Miljø. National kontrol (anden udtræksårsag end KO) Ved national kontrol tastes besøgsdata samt eventuelle overtrædelser i VAKS DCK i skemaet 4291EF_13. Hvis der ved en national kontrol konstateres en overtrædelse af efterafgrødereglerne, oprettes linjen 5731_KO manuelt, fordi KO-indberetningen sker via 5731_KO. Der afkrydses, at kontrollen er en AKO-kontrol, således at det fremgår, at udtræksårsagen ikke er KO. Der sendes altid to høringsbreve til jordbruger ved overtrædelse af efterafgrødereglerne, uanset udtræksårsag; det ene dannet i 4291EF_13 og det andet dannet i 5731_KO. Sagen overføres, efter høringsfristens udløb, til Miljø. 7

8 Hvis der ikke konstateres en overtrædelse under national kontrol, dannes et ok-brev i 4291EF_13, som sendes til jordbruger, og der skal ikke oprettes et skema under 5731_KO. Generelt 1. I alle sager med overtrædelser af efterafgrødereglerne, uanset udtræksårsag, sender kontrolløren altid to høringsbreve; det ene dannet i 4291EF_13 og det andet dannet i 5731_KO. Sagen overføres, efter høringsfristens udløb, til Miljø. 2. I alle ok-sager sender kontrolløren et afsluttende ok-brev til jordbruger og afslutter sagen i Captia. Sagen skal ikke overføres til Miljø. Ved national kontrol dannes ok-brevet i 4291EF_13, og ved udtræksårsagen KO dannes ok-brevet i 5731_KO. 3. I alle sager, med udtræksårsagen KO, sendes kontrolrapporten til både jordbruger og til KO-kontoret, også selvom der ikke konstateres en overtrædelse. 4.3 Oprettelse af KSK-linie (jordburger udtages til kontrol) Efterafgrødesagerne har aktivitetsnummer 4291 og sagerne oprettes under sagsgruppe Sagsgangen skridt for skridt: En del adresser udtrækkes på forhånd og oprettes i VAKS DCK, hvor de fordeles til afdelingerne. Disse adresser er udtrukket for at sikre, at der vil blive fortaget kontroller af alle tænkelige alternativer til efterafgrøder. De øvrige kontroller gennemføres som KO-kontroller, eller sammen med andre kontroller. For disse kontroller skal der oprettes en KSK-linie i VAKS DCK før HEMA-data kan indlæses. Herefter åbnes VAKS DCK-online, og HEMA-data bliver automatisk indlæst. 1. Tilknyt virksomhed 2. Start tilknytning 3. Tilknyt til kontrolopgave manuelt 4. Under opgavekode fremsøges 4291EF_13 5. Tryk på Søg virksomhed 6. Søg i PVR, under NR. tastes CVR-nr. 7. Når CVR-nr er fremsøgt trykkes på OK Pas på ikke at tilknytte P-nr. 8. Tilbage til virksomhedsbilledet virksomheder tilknyttet kontrolopgave, hvor CVRnummeret vil være den blå linje. Tryk Ctrl+s for at gemme. 9. Udfyld boksen med 10. Skematype = KSK 11. Angiv udtræksårsag, f.eks. TLF1. For KO-sager angives KO-udtræksårsagen. 12. Svarfrist = Tryk på opret registeret skema Når skemaet er oprettet forsvinder boksen, tryk derefter på vedligehold skema. Du har nu oprettet linjen til 4291EF_13 i DCK. Herefter kan sagen tjekkes ud, og data til de forudfyldte felter kommer med over i skemaet. 8

9 4.4 Nægtet kontrol Det er erfaringen, at langt de fleste jordbrugere frivilligt deltager i kontrollen. Ifølge lovbekendtgørelsens 28 har NaturErhvervstyrelsen mulighed for på stedet at gennemgå virksomhedens regnskaber mv. med henblik på at gennemføre kontrollen. Jordbrugeren har dermed pligt til at modtage kontrolbesøg. Hvis kontrolløren nægtes adgang til en virksomhed, og medvirken fra afdelingslederen ikke hjælper, skal dette hurtigst muligt meddeles Center for Jordbrug, Miljø, der derefter vil tage stilling til, hvordan kontrollen i så fald skal gennemføres. Hvis der er tale om en KO-kontrol følges instruksen. 4.5 Sager uden overtrædelser (ok-sager) Hvis kontrollen afsluttes med status FSO, udleveres afslutningsbrevet, som bliver genereret i DCK, til den driftsansvarlige, sagen tjekkes ind og brevet lægges på sagen i Captia. Kontrolløren forbliver på som sagsbehandler og sagen afsluttes. Sagsstatus i Captia skal stå som ok uden høring. Ved national kontrol dannes ok-brevet i 4291EF_13, og ved udtræksårsagen KO dannes ok-brevet i 5731_KO. 4.6 Høring (fejlsager) Hvis kontrollen afsluttes med en overtrædelse af efterafgrødereglerne (og dermed også krav 1.21), sendes altid to høringsbreve til jordbruger. Alle breve til jordbruger skal ligge i Captia. Sagsstatus i Captia sættes til HØS. Husk at tage billeder, og sende dem med ud til jordbruger som bilag til høringsbrevet. Alle høringssager overdrages til Miljø straks efter høringsfristens udløb eller umiddelbart efter, at jordbruger har indsendt høringssvar. I DCK sættes der en dato ved overført til Miljø og i Captia skal du slette dig selv som sagsbehandler og ændre ansvarlig enhed fra afdelingen til Miljø. Dette er MEGET vigtigt, for glemmer du dette, har Miljø ingen mulighed for at finde sagen og vide, at den er uafsluttet. Der skal ikke sættes en anden sagsbehandler på; det gør Miljø selv, efter at sagen er overdraget. 4.7 Notatpligt Hvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som har betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge offentlighedsloven skrive et notat. Notatskabelonen kan findes i Captia. Du åbner notatskabelonen, efter du har fundet sagen frem i systemet, herefter fletter du oplysninger om sagsnummer etc., og når du har noteret de oplysninger du har modtaget, arkiverer du med det samme notatet på sagen. 9

10 4.8 Ekstra materiale til sagen Alt materiale, der vedrører kontrollen foto m.v. skal lægges på sagen i Captia. Efter 20. oktober 2013 meddeler afdelingerne til Center for Jordbrug, Miljø, om alle bestilte kontroller er gennemført. Arbejdstimeforbruget ved kontrol af efterafgrøder konteres i det relevante registreringssystem. 5. Kontrollens indhold 5.1 Generelt om kontrollen af efterafgrøder 2013 Efterafgrøder udlagt i efteråret 2013 hører til planperioden 2013/2014. Arealer udlagt med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i efteråret 2013, skal være indberettet elektronisk i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2013/2014, og fristen for indberetning var 31. august Efterafgrødekontrollen 2013 går derfor ud på at kontrollere, om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som der er indberettet i Tast Selv. Det er ikke en del af efterafgrødekontrollen 2013 at kontrollere, om jordbruger overholder sit efterafgrødekrav, idet kravet først kendes senere. Kravet udregnes på baggrund af efterafgrødegrundarealet tilhørende planperioden 2013/2014, som først kendes efter at jordbruger har indsendt ansøgning om enkeltbetaling (markplanen), der har indberetningsfrist 23. april Udover de tre alternativer til efterafgrøder, kan efterafgrødekravet stadig dækkes vha. opsparing fra tidligere planperioder, samt brug af en andens overskud af efterafgrøder, men kun brug af alternativerne er en del af efterafgrødekontrollen Hvis jordbruger ikke indberetter et areal udlagt med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i Tast selv, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2013/2014. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. 5.2 Indberetning i Tast Selv På siden Indberetning efterafgrøder 2013/2014 i Tast Selv har jordbrugere skullet indberette størrelsen af arealet med etablerede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i efteråret 2013, og fristen for indberetning var 31. august Data fra Tast Selv overføres automatisk til VAKS DCK (4291EF_13). Hvis det indberettede efterafgrødeareal alligevel ikke etableres med efterafgrøder, eller efterafgrøden mislykkedes, skal jordbruger sørge for at nedskrive efterafgrødearealet i Tast Selv. 10

11 Det er ikke tilstrækkeligt at have et opdateret Skema A (gødningsplanlægning) liggende på bedriften. I VAKS DCK under 4061GE_13 kan oplysninger fra de indsendte et skemaer, samt dato for indsendelse ses. Kun indberettede efterafgrødearealer accepteres, men jordbruger må gerne etablere efterafgrøder på en anden mark, end indberettet i markplanen i Tast Selv under gødningskvoteberegningen, såfremt dette fremgår af et opdateret Skema A på bedriften, men det samlede godkendte efterafgrødeareal kan ikke overstige det i Tast Selv indberettede areal. Hvis efterafgrødearealet skal opskrives, skal dette indberettes i Tast Selv inden fristens udløb. Indberetning af efterafgrøder i Tast selv-service 11

12 5.3 Alternativer til efterafgrøder Der er i 2013 følgende tre alternativer til efterafgrøder: 1) Mellemafgrøder. 2) Energiafgrøder. 3) Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2012/2013. Brug af alternativer skal være indberettet i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2013/2014, og fristen for indberetning var 31. august Mellemafgrøder Mellemafgrøder etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike eller gul sennep eller frøgræs, der tidligst må nedvisnes den 20. september. Følgende krav skal være opfyldt ved udlægning af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder: Mellemafgrøden skal være udsået senest den 20. juli 2013 Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september 2013 Ved udlæg af mellemafgrøder skal afgrødekode 972 benyttes 2 ha mellemafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Hvis en mellemafgrøde er vellykket, godkendes afgrøden ellers ses på, om der er et plantetal på over 50 planter pr m 2 for gul sennep og olieræddike Etablering af flerårige energiafgrøder Virksomheder kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvis ved at udlægge flerårige energiafgrøder. De flerårige energiafgrøder, der kan benyttes, er (afgrødekode i parentes): Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596). 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde. Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Flerårige energiafgrøder der etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med afgrøder nævnt i nedenstående oversigt, kan ikke godkendes og anvendes som alternativ til efterafgrøder. 12

13 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder: 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 275 Permanent rullegræs 251 Permanent græs med lavt udbytte 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 252 Permanent græs med normalt udbytte 277 Permanent kløver til fabrik 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 255 Permanent græs under 50 % kløver 279 Permanent græs til fabrik 256 Permanent græs over 50 % kløver 310 Udyrkede arealer 257 Permanent græs uden kløver årig udtagning 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 271 Vildtager 320 MVJ braklagte randzoner 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 273 Permanent lucerne til fabrik 340 Randzoneordning 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til 350 Miljøgræs med N-kvote fabrik For at kunne erstatte pligtige efterafgrøder med flerårige energiafgrøder, må energiafgrøderne tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 på et areal, der forud har været udlagt med landbrugsafgrøder. Desuden skal det samlede areal med energiafgrøder overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009 (referenceår). Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, der kan benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Referenceåret sættes for at sikre, at miljøeffekten fra arealer udlagt med energiafgrøder før 2009 ikke kan medtages. Bedriftens areal med energiafgrøder i referenceåret udregnes som summen af arealer med følgende afgrøder: Pil (592), Poppel (593), El (594), Hassel (591), Ask (591) og Elefantgræs (596). Der er ikke fastsat krav om omdriftstid, høst af energiafgrøderne eller krav om etableringstidspunkt inden for planperioden Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning En virksomhed kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at separere virksomhedens gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion. Efterfølgende skal fiberfraktionen forbrændes. Der skal foreligge dokumentation for, at gyllen er separeret, og at fiberfraktionen er forbrændt på et godkendt forbrændingsanlæg. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder. Fiberfraktionen skal være afbrændt i planperioden 2012/2013, altså inden seneste tilmelding til alternativet den 31. august

14 5.4 Hvem er fritaget for reglerne om plantedække? Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om lovpligtige efterafgrøder, jf. lovens 3, undtagen: Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, også selvom de er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er heller ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder. Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar. Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar. Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkende) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Hvis, der ikke etableres/ønskes en opsparing af efterafgrøder, skal der beregnes en kvælstofkvote for virksomheden og udarbejdes et gødningsregnskab. 5.5 Arealer med efterafgrøder Arealer med efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober For udlæg af græsefterafgrøder i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts Arealer med efterafgrøder skal benyttes til en forårssået afgrøde i år Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Det betyder at efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en afgrøde der skal høstes på. Det gælder såtidspunkt, såteknik, udsædsmængde, omsåning ect. Dette indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd. Græsudlæg, der bruges som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Arealer med en veludviklet efterafgrøde skal altid godkendes. Afgrøder til opfyldelse af krav om lovpligtige efterafgrøder Udlæg af græs 1, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korn, græs 2 og korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 1. august. Frøgræsafgrøder, der følges af forårssået afgrøde. Korsblomstrede afgrøder, sået efter høst, dog senest den 20. august 1 Rent græs. MVJ-aftaler om rajgræs i korn kan indgå som efterafgrøde. 2 Rent græs. 14

15 Korsblomstrede afgrøder Kålroe Sareptasennep Raps Brassica carinata Turnips Gul sennep Rybs Radis-ræddike Fodermarvkål Dodder Sort eller brun sennep Crambe I bilag A er vedlagt en liste over tilladte lovpligtige efterafgrøder. Øvrige bemærkninger: Der er forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Forbuddet er differentieret på jordtyper, og der er en række undtagelser. Der forbud mod omlægning af fodergræs fra 1. juni til 1. februar. Forbuddet indeholder en række undtagelser. Anden organisk gødning, med undtagelse af urea, medregnes så 100 kg N (total) fra lageret svarer til en dyreenhed. 5.6 Hvor mange ha efterafgrøder skal jordbruger udlægge i 2013? Ved kontrollen af efterafgrøder 2013 kontrolleres det, om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som der er indberettet i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2013/2014, at der ville blive etableret i efteråret Det er derfor ikke ved kontrollen relevant, hvad jordbrugers krav til efterafgrøder er i 2013/2014, idet kravet først kendes senere. Kravet udregnes på baggrund af efterafgrødegrundarealet tilhørende planperioden 2013/2014, som først kendes efter at jordbruger har indsendt ansøgning om enkeltbetaling (markplanen), der har indberetningsfrist 23. april De 0,8 DE beregnes på baggrund af gødningsregnskabet 2011/2012. Kravet til efterafgrøder er, at for virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis der er udbragt mindre end 0,8 DE/ha, skal der etableres efterafgrøder svarende til 10 % efterafgrøder. Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar Ejendommens efterafgrødegrundareal Større end eller lig med 0,8 DE/ha Under 10 ha Ingen krav Over 10 ha 14 pct. pligtige efterafgrøder Under 0,8 DE/ha Ingen krav 10 pct. pligtige efterafgrøder der kan: 15

16 6. Udfyldelse af faneblade i VAKS DCK Efterafgrødekontrollen består af 7 faneblade i VAKS DCK. DCK systemet genererer automatisk en lang række oplysninger til skemaet fra HEMA, Gødningskvote- og efterafgrødeindberetningerne i Tast Selv samt tidligere gødningsregnskaber i DCK. Herunder gennemgås de enkelte faneblade i VAKS DCK. Faneblad 1 Besøgsdata Her udfyldes de tomme felter. 16

17 Faneblad 2 Efterafgrøder og alternativer Alle felter (på nær ét) på faneblad 2 udfyldes automatisk med det antal efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som jordbruger har indberettet i Tast Selv, at der ville blive etableret i efteråret Afkrydsningsfeltet 4F Er der set dokumentation for afbrændte gyllefibre?, skal dog afkrydses af kontrolløren, hvis relevant. 17

18 Faneblad 3 Markplan Markplanen indlæses automatisk fra Fællesskemaet Hvis kun en del af en mark godkendes som efterafgrødeareal, kan marken opdeles i to marker i planen. Dvs. at der oprettes en ekstra mark med det godkendte areal med efterafgrøder, og den ikke-godkendte del af marken angives som en selvstændig mark. Det samlede areal af de to marker skal svare til arealet af den oprindelige mark i planen. 18

19 Faneblad 4 Syn og skøn I markplanen på faneblad 4 angives de godkendte arealer med henholdsvis efterafgrøder, mellemafgrøder og energiafgrøder ved at arealets størrelse angives, og der sættes kryds ved om arealet er godkendt. Derudover angives de korrekte afgrødekoder, afgrødekode 968 for pligtige efterafgrøder, 972 for mellemafgrøder samt enten afgrødekode 592, 593, 594, 591, 591 eller 596 for energiafgrøder. Derudover udfyldes felterne med såtid samt høsttid for hovedafgrøden. Husk at krydse af i felt 6A og 6B, hvis der i forbindelse med kontrollen er konstateret overtrædelser af forbuddet mod omlægning af fodergræs, eller af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. Hvis et areal underkendes, skal der skrives i bemærkningsfeltet hvorfor, ud for den pågældende mark. Der skal foretages et skøn over efterafgrøden. Hvis der forekommer situationer, hvor der er meget uens vækst på en mark, således at 2/3-dele af marken fx ikke er fremspiret, mens den sidste 1/3 har en pæn dækningsgrad, bedømmes marken samlet. Det kan så blive nødvendigt at medtage den fint dækkede 1/3 af marken, selv om en bedømmelse af hele marken vil give en underkendelse. Godkendes marken ikke, skal kontrolløren altid anvende fotodokumentation. Ved efterafgrødekontroller tidligt i september, hvor dækningsgraden er meget mindre, godkendes efterafgrøden alligevel hvis plantetallet vurderes stort nok til senere at kunne resultere i et tilfredsstillende plantedække. Ved mellemafgrødekontrol skal der, hvis der er tvivl om hvorvidt mellemafgrøden er godkendt, foretages en vurdering af plantetallet. Vurderes det så, at plantetallet er over 50 planter pr m 2 skal mellemafgrøden godkendt. 19

20 Energiafgrøder kontrolleres ved at notere om de er til stede på det angivne areal. Der er ikke formelle krav til plantetæthed for at en energiafgrøde kan accepteres som alternativ til efterafgrøder. 20

21 Faneblad 5 Resultat efterafgrøder Felt 9A er en opsummering af de indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 2. Det er dette tal, som er jordbrugers efterafgrødekrav ved kontrollen. Felt 9B er en summering af godkendte efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 4. Felt 9C er kontrollens resultat, dvs. antal indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i forhold til det ved kontrollen godkendte areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder. Hvis der ikke er etableret tilstrækkeligt med efterafgrøder i forhold til indberetningen i Tast Selv, vil felt 9E angive status som FJL, og der vil fremkomme de relevante KO-karakterer. Hvis sagen bliver ok, vil der stå FSO i sagsstatus. 21

22 22

23 Faneblad 6 Bemærkninger Eventuelle bemærkninger til kontrollen kan angives på faneblad 6. Faneblad 7 Sanktioner Dette faneblad udfyldes af Center for Jordbrug, Miljø. 23

24 7. Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring 7.1 Kontaktpersoner i Miljø Anders Nemming (ANDN) Helle Demant (HELD) Lone Pilegaard Hansen (LOPH) Thorm Bendtsen (TBE) 7.2 Instruksens ikrafttrædelse Nærværende instruks træder i kraft den 20. august 2013, hermed ophæves tidligere instrukser på området. 24

25 Bilag A: Tilladte lovpligtige efterafgrøder Tilladte lovpligtige efterafgrøder 2013 Afgrødekode Navn for afgrøden 1 Vårbyg 2 Vårhvede 3 Havre 4 Andre kornarter, vårsået 10 Vinterbyg 11 Vinterhvede 13 Vinterhvede, brødhvede 14 Vinterrug 15 Hybridrug 16 Triticale 17 Andre kornarter, efterårssået 21 Vårraps 22 Vinterraps 23 Rybs 101 Rajgræs, alm., frø 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt, frø 103 Rajgræs, ital. og hybrid, frø 104 Rajgræs, ital. og hybrid 1. års efterårsudlagt, frø 105 Timothefrø 106 Hundegræsfrø 107 Engsvingelfrø 108 Rødsvingelfrø 109 Rajsvingel 110 Stivbladetsvingelfrø 111 Strandsvingelfrø 112 Engrapgræsfrø (marktype) 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 114 Alm. Rapgræsfrø 115 Hvenefrø alm. og krybende 180 Gul sennep 181 Anden oliefrøart 210 Vårbyg, helsæd 211 Vårhvede, helsæd 212 Havre, helsæd 213 Blandkorn, vårsået,helsæd 220 Vinterbyg, helsæd 221 Vinterhvede, helsæd 222 Vinterrug, helsæd 223 Triticale, helsæd 224 Blandkorn, efterårssået, helsæd 230 Vårkorn, grønkorn 235 Vinterkorn, grønkorn 281 Kålroer 282 Fodervarvkål 25

26 Bilag B: Efterafgrødegrundareal, Negativ liste Afgrødekode Navn 35 Bælgsæd, flerårig 42 Hamp 101 Rajgræsfrø, alm. 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræsfrø, ital. 104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt 105 Timothefrø 106 Hundegræsfrø 107 Engsvingelfrø 108 Rødsvingelfrø 109 Rajsvingelfrø 110 Svingelfrø, stivbladet 111 Svingelfrø, strand- 112 Engrapgræsfrø (marktype) 113 Engrapsgræsfrø (plænetype) 114 Rapgræsfrø, alm. 115 Hvenefrø, alm. og krybende 116 Rajgræs, hybrid 117 Rajgræs, efterårsudl. hybrid 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 120 Kløverfrø 121 Græsmarksbælgplanter 122 Kommenfrø 125 Bederoefrø 126 Markfrø til udsæd, andre typer 150 Kartofler, lægge- 151 Kartofler, stivelses- 152 Kartofler, spise- 153 Kartofler, andre 160 Roer til fabrik 161 Cikorierødder 162 Andre industriafgr., herunder rodfrugter 170 Græs til fabrik (omdrift) 171 Lucerne, slæt 172 Lucerne, over 25% græs til slæt 173 Kløver til slæt 174 Kløvergræs til fabrik 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 26

27 Afgrødekode Navn 251 Permanent græs, lavt udbytte 252 Permanent græs, normalt udbytte 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 255 Permanent græs, under 50% kløver 256 Permanent græs, over 50% kløver 257 Permanent græs, uden kløver 258 Permanent græs, ø-støtte 259 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 260 Kløvergræs, under 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 266 Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 267 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 268 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 269 Græs, rullegræs (omdrift) 270 Græs til udegrise 271 Rekreative formål 272 Permanent græs til fabrik 273 Permanent lucerne til fabrik 274 Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 275 Permanent rullegræs 276 Permanent græs og kløver uden norm 277 Permanent kløver til fabrik Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne Permanent græs til fabrik 280 Fodersukkerroer 281 Kålroer 282 Fodermarvkål 283 Fodergulerødder 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning årig udtagning med skov 315 Miljøgræs med udtagning 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 27

28 319 MVJ udtagning, ej landbrugsjord 320 Braklagte randzoner 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 350 Miljøgræs med N-kvote 400 Asier 401 Asparges 402 Bladselleri 403 Blomkål 404 Broccoli 405 Courgette, squash 406 Grønkål 407 Gulerod 408 Hvidkål 409 Kinakål 410 Knoldselleri 411 Løg 412 Pastinak 413 Rodpersille 415 Porre 416 Rosenkål 417 Rødbede 418 Rødkål 420 Salat 421 Savoykål, spidskål 422 Spinat 429 Jordskokker, konsum 448 Medicinpl., en- og toårige 449 Medicinpl., stauder og vedplanter 450 Grøntsager, andre 500 Buske og træer 501 Stauder 502 Blomsterløg 503 En- og to-årige planter 504 Solbær, stiklingeopformering 505 Ribs, stiklingeopformering 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 507 Hindbær, stiklingeopformering 508 Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium 509 Kvæde 28

29 510 Melon 511 Græskar 512 Rabarber 513 Jordbær 514 Solbær 515 Ribs 516 Stikkelsbær 517 Brombær 518 Hindbær 519 Blåbær 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 521 Surkirsebær med undervækst af græs 522 Blomme uden undervækst af græs 523 Blomme med undervækst af græs 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 526 Hyld 527 Hassel 528 Æbler 529 Pærer 530 Vindrue 531 Anden træfrugt 532 Anden buskfrugt 533 Rønnebær 534 Hyben 535 Mispel 536 Spisedruer 539 Blandet støtteberettiget frugt 540 Tomater 541 Agurker 542 Salat 543 Andre grøntsager 544 Snitblomster og snitgrønt 545 Potteplanter 547 Planteskolekulturer (stauder og vedpl.) 548 Småplanter (en-årige) 549 Lukket system 1 (en-årige) 550 Lukket system 2 (stauder og vedpl.) 560 Containerplads 1 (frugtbuske) 561 Containerplads 2 (en-årige) 562 Containerplads 3 (stauder og vedpl.) 29

30 563 Svampe, champignon 570 Humle 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 582 Pyntegrønt, økologisk 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 591 Lavskov 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 597 Rørgræs 598 Sorrel 664 Skorzonerrodfrø 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 906 Afmeldte arealer 907 Økologiske naturarealer 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 910 Ikke anmeldt mark 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 963 Kløvergræs, udlæg /efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 966 Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 968 Pligtige efterafgrøder 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 972 Mellemafgrøder 998 Ukendt afgrøde 999 Ugyldig afgrødekode 30

31 Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav 2013 (KO-krav) Krav 1.21 Etablering af plantedække 1 Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, 30-35, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), 27-33, jf SMR 4: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art. 5, stk. 4 og bilag II, B, 8) Kontrol og udtagning til kontrol: NaturErhvervstyrelsen Delkrav 1: Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 DE eller derover pr. ha, skal arealet med efterafgrøder udgøre mindst 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen fem nævnte alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet. Delkrav 2: Efterafgrøderne skal være sået senest den 1. august i planperiodens begyndelse, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august i planperiodens begyndelse. Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Det er muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer, men manglende opfyldelse af krav til alternativer betyder altid, at der sanktioneres for manglende efterafgrøder. Bedømmelse Ved bedømmelse af en overtrædelse er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Underkendes alternativer til efterafgrøder, bedømmes virksomheden ud fra, hvor stort et areal efterafgrøder, der mangler. Alvor: Det vurderes, hvor stort et efterafgrødeareal, der mangler. Alvoren afhænger af, hvor mange hektar med efterafgrøder, der mangler. 1 NaturErhvervstyrelsen udarbejder årligt en vejledning og skemaer, som kan hentes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: 31

32 Omfang: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Varighed: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille effekt i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 0,8 ha og mindre end eller lig med 3 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 3 ha og mindre end eller lig med 8 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 8 ha. Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 32

33 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: mail@naturerhverv.dk ISBN