DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Marianne Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Side 1/6 I forbindelse med et serviceeftersyn af reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder, som vil blive foretaget i forbindelse med arbejdet med den årlige revision af gødskningsbekendtgørelsen, har NaturErhvervstyrelsen i bestilling af 21. december 2011 til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug anmodet om svar på en række spørgsmål med relation til dette virkemiddel. Besvarelse af spørgsmålene er forestået af seniorforsker og temakoordinator for miljø, Finn Pilgaard Vinther, seniorforsker Ingrid Kaag Thomsen, seniorforsker Elly M. Hansen og videnskabelig medarbejder Inge T. Kristensen, alle Institut for Agroøkologi. Spørgsmål 1. Er gartneriafgrøder medregnet som en del af virkemidlet forbud mod jordbearbejdning i visse perioder eller er beregningerne på effekten af dette kun for landbrugsjord. o Derudover vil NaturErhvervstyrelsen bede om komplet liste over hvilke afgrøder (afgrødekoder) som DJF anser som værende gartneriafgrøder Det er kun landbrugsafgrøder, der er medregnet i virkemidlet Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder. Dette skyldes, at virkemidlet ikke er relevant for en del af de afgrøder/kulturer, der ikke er landbrugsafgrøder. Nogle af disse ikkelandbrugsafgrøder bør dyrkes eller etableres efter forudgående jordbearbejdning (se nedenfor). For andre ikkelandbrugsafgrøder er arealet så lille, at de kun har minimal eller ingen betydning for den samlede og i forvejen meget usikre miljøeffekt. En liste over grønsager på friland findes i Svar vedr. jordbearbejdning i gartneriafgrøder fremsendt 19. august 2011 (vedlagt). Denne liste indeholder ikke afgrødekoder, men de kan findes i Ta- DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Side 2/6 bel 1 i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, hvor der i Tabel 2 tillige findes en oversigt over alle andre gartneriafgrøder, inkl. medicinplanter, frugt- og bærbuske, træfrugt, planteskoleplanter og væksthuskulturer. Endvidere kan der henvises til vedlagte Excel-regneark, som er et udtræk fra enkeltbetalingsordningen 2010 med samtlige afgrødekoder og med angivelse af totalt og økologisk dyrket areal. Vedr. effekt af tiltaget kan der i øvrigt henvises til Svar vedr. jordbearbejdning i gartneriafgrøder fremsendt 19. august 2011 (vedlagt). Spørgsmål 2. I forbindelse med etablering at læhegn, frugtplantager mm., har der vist sig at være problemer med at overholde reglerne omhandlende jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Derfor har NaturErhvervstyrelsen behov for at vide hvor meget omdriftsjord der årligt omlægges til følgende, i forbindelse med at vi ønsker at fritage de nævnte arealer fra ordningen: o Alle former for læhegn, juletræer, frugtbuske og træer (sidstnævnte dog kun hvis gartneriafgrøder vurderes som en del af ordningen) o hvor stor en mindskelse af effekten af forbuddet mod jordbearbejdning i etableringsåret, vil det medføre, hvis de ovennævnte afgrødetyper fritages. o Vil kvælstof udvaskningen fra disse arealer på sigt være mindre eller større end omdriftsjord o Er der nødvendigt at jordbearbejde om efteråret forud for etableringen af de ovennævnte afgrøder. Mht. etablering og udbredelse af læhegn kan der henvises til Munkholm et al. (2006), som er rekvireret af Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) og som beskriver om tilskudsordningen til etablering af lægivende og biotopforbedrende beplantninger har negative virkninger på fortidsminder gemt i jorden, eller negativ påvirkning af beskyttede jord- og stendiger. Munkholm et al. (2006) har estimeret, hvor mange hektar der årligt er etableret i årene indtil Det fremgår dog ikke, hvor meget der er genplantning af gamle læhegn og hvor meget der er nyplantning, og dermed hvor meget omdriftsjord, der årligt omlægges til læhegn. Men oplysninger om omfanget af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger (læhegn og småplantninger) kan muligvis fås hos de embedsfolk i NaturErhvervstyrelsen, som administrerer
3 Side 3/6 tilskudsordningen, eller hos Landsforeningen Plantning & Landskabs sekretariat ( Det vurderes, at på grund af det beskedne areal, vil effekten af at fritage de nævnte afgrødetyper for forbuddet mod jordbearbejdning i etableringsåret ikke have nogen reel betydning. Det vurderes, at kvælstofudvaskningen på sigt vil være mindre fra disse afgrødetyper sammenlignet med jord i omdrift. For at sikre en tilfredsstillende etablering, plantes træer og buske, inkl. læhegn hovedsageligt om efteråret. Spørgsmål 3. Det har også vist sig vanskeligt at overholde forbuddet mod jordbearbejdning på jorde hvor man enten har en frivillig ordning, der gør, at man ikke må benytte pesticider (ekstensivt jordbrug støtteordningerne) eller jorden er udlejet fra en kommune eller lignende, der dikterer, at der ikke må benyttes pesticider o Hvor store arealer findes der hvor man af den ene eller anden grund ikke kan benytte pesticider (økologiske arealer undtaget) o Hvad vil betydningen for udvaskningen være af at fritage følgende arealer fra forbuddet mod jordbearbejdning: Arealer men ekstensivt jordbrug støtteordningen (gøder maks. 75% af norm) Andre arealer hvor der ikke må benyttes pesticider (normal gødskning) Vi har meget svært ved at udpege de omtalte støtteordninger, da vi ikke har kendskab til, hvad man må og ikke må inden for de forskellige afgrødekoder mht. sprøjtning og omlægning (markeret med spørgsmålstegn i tabel 1). Også her må vi henvise til den myndighed, der administrerer disse ordninger. Nedenfor er vist et udtræk fra enkeltbetalingen 2010, hvor vi formoder, at det sandsynligvis drejer sig om nogle af de afgrødekoder, der er markeret med gult. Der er imidlertid flere ordninger, som indberettes under samme kode i enkeltbetalings-ordningen. Derudover er der diverse etårige ordninger. Nogle af MVJ tilsagnene må kun gødes med 80 kg N pr ha, men må godt sprøjtes. Hvis der med jordbearbejdning menes omlægning, er det ikke muligt at skille nogle ud, der dyrkes pesticidfrit og som samtidig må omlægges, og nogle af disse kan være økologisk drevne.
4 Side 4/6 Tabel 1. Udtræk fra enkeltbetalingsordning 2010, se tekst for forklaring Afgrøde Areal 2010, Nedsat Tekst Pesticider kode ha kvælstof Omlægning årig udtagning 4945 Nej Nej årig udtagning med skov Braklagte randzoner 501 Nej Nej 315 Miljøgræs brugt som udtagning 318 Nej Nej 350 Miljøgræs med N-kvote ?? 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 274 ja 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Nej ja? 319 MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer Naturarealer Naturlignende arealer Nedsættelse af kvælstoftilførsel Randzoneordning 721 Nej 310 Udyrket mark Bæredygtig skov Vildtagre Vådområder brugt som udtagning 156 Nej Total Forbuddet mod jordbearbejdning om efteråret forudsætter, at arealet er uden afgrøder om efteråret. Derfor synes reglen ikke relevant for de her omtalte afgrødekoder med miljøgræs, idet disse formodes at være plantedækket om efteråret, og det formodes desuden, at der er særlige regler mht. omlægning for disse arealer. Spørgsmål 4. Hvorledes påvirkes den samlede effekt af virkemidlet forbud mod jordbearbejdning når der som en del af vandplanerne bliver vedtaget yderligere ha efterafgrøder. Det må antages at arealet med vårsåede marker der ikke etableres efter en efterafgrøde må blive mindsket? Det er korrekt, at arealet, hvor virkemidlet Forbud mod jordbearbejdning kan anvendes, bliver mindsket, når der udlægges større arealer med efterafgrøder. Da de yderligere ha med efterafgrøder implementeres, efter at tiltaget om Forbud mod jordbearbejdning er blevet indført, vil hele arealet skulle fratrækkes det potentielle areal for virkemidlet Forbud mod jordbearbejdning. Effekten af yderligere efterafgrøder på effekt af Forbud mod jordbearbejdning vil afhænge af jordtype. Da de ha efterafgrøder fordeles i særligt følsomme områ-
5 Side 5/6 der, kan det ikke forudsiges på hvilken jordtype de bliver etableret, men hvis det antages, at de fordeles som efterafgrødearealet, vist i Tabel 2, svarer det til, at 67, 26 og 7% af de ha vil fordele sig på hhv. JB 1-4, JB 5-6 og JB 7-9. I areal svarer dette til, at de ha fordeler sig med , og ha i de tre jordtypegrupper JB 1-4, JB 5-6 og JB 7-9. Tabel 2. Beregning af potentiale for virkemidlet Ingen jordbearbejdning før vårsåede afgrøder (Anonym, 2008). Som i "Noget for noget" m. gens areal jb1-4 jb5-6 jb7-9 total Andel m. tidlig jordbehandling ha vårbyg havre vårhvede markært vårraps silomajs helsæd roer kartofler i alt Fradrag efter roer omlagt græs efterafgrøder i alt potentielt areal effektivt areal I den såkaldte Noget for noget rapport (Anonym, 2008) understreges, at det er begrænset, hvor mange forsøg der belyser effekten, hvilket gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner. Baseret på nogle få forsøg, hvor pløjning forår og efterår sammenlignes, blev det i denne rapport anslået, at der vil være en reduktion på ca. 18 kg N/ha i rodzonen ved udskydelse af jordbearbejdning til efter 1. februar - forudsat, at der ikke behandles for ukrudt i efteråret. Hvis jordbearbejdningen blot udskydes til sent på efteråret vil effekten være mindre, og det blev anslået, at effekten af at udsætte jordbearbejdning til efter 1. november vil give en udvaskningsreduktion på ca. 10 kg N/ha. Det er også nævnt i Noget for noget rapporten (Anonym, 2008), at disse vurderinger af effekternes størrelse i betydeligt omfang er baseret på skøn, og at der ikke var forsøgsmæssigt grundlag for at skelne mellem effekt på udvaskningen på henholdsvis ler
6 Side 6/6 og sand. Det vil sige at forskellen mellem ler og sand kommer af at udskyde jordbearbejdning til efter 1. november på lerjord (effekt: 10 kg N/ha) og til 1. februar på sandjord (effekt: 18 kg N/ha). Effekten på hhv. 10 og 18 kg N/ha ved udsættelse af pløjetidspunkt til efter hhv. 1. november og 1. februar opnås under forudsætning af, at der ikke ukrudtsbehandles i efteråret. Da det imidlertid er tilladt at nedvisne ukrudt efter 1. oktober er det efterfølgende vurderet, at den udvaskningsreducerende effekt herved reduceres med ca. 3 kg N/ha, jf. DJF-svar af 13. og 22. oktober Det vil sige, at den udvaskningsreducerende effekt i rodzonen pt. vurderes at være 15 og 7 kg N/ha på henholdsvis sandog lerjord. Ved den ovennævnte antagede fordeling af yderligere efterafgrøder på sand- og lerjord og en udvaskningsreducerende effekt på hhv. 15 og 7 kg N/ha ved Forbud mod jordbearbejdning kan det beregnes, at den mindskede effekt af Forbud mod jordbearbejdning på grund af det mindskede areal svarer til ton N fra rodzonen. Effekten i vandmiljøet vil afhænge af hvor de ha efterafgrøder bliver placeret, idet placeringen har betydning for den retentionsprocent, der vil blive anvendt ved beregning af effekten. Referencer Anonym (2008) Afrapportering fra arbejdsgruppen om udredning af mulighederne for justering af afgrødenormsystemet med henblik på optimering af gødsknings- og miljøeffekt noget for noget. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, pp DJF-svar af 13/9 og 22/ vedr. udvaskningsreducerende effekt af hhv. ukrudt/spildkorn og ingen jordbearbejdning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Munkholm, L.J., Greve, M.H. & Tind, S.L. (2006) Undersøgelse af negative effekter af læog biotopplantning på fortidsminder, jord- og stendiger, og plantning i negative skovrejsningsområder. Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning, pp. 33. Plantedirektoratet (2011) Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2011 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) Plantedirektoratet Vedrørende forbud mod jordbearbejdning ved dyrkning af gartneriafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:19-08-2011 Dir.:
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereBrug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notatet Miljøeffekter af EFA-elementer Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17.
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 Landbrugsstyrelsen har
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereTabel 2: Normer for andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer
Tabel 2: Normer for andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer Felter markeret med grønt er nye afgrødekoder siden første udgave af vejledningen for planperioden 2015/2016, mens felter markeret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDLBR Mark / Mark Online Premium. Upload til Fællesskemaet 2012 under Tast selv service.
DLBR Mark / Mark Online Premium. Upload til Fællesskemaet 2012 under Tast selv service. Indhold: Generelt 1.a. Forside 1.b. Ejendomme 2.a. Markplan og EB Naturlignende og Naturarealer(901 og 902) findes
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mere