Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS (spørg efter Jesper eller Gitte) på tlf Med venlig hilsen.

Transkript

1 Til kontaktlæreren! Om nogle uger kommer Phønix, et af Danmarks allerbedste og mest originale folkemusik-ensembler, på besøg på jeres skole. Phønix spiller spændende ny dansk folkemusik, serveret med energi, intensitet og blændende musikalitet. Koncerten er rettet mod klasse og præsenterer gamle danske folkeviser i moderne udgaver bygget op omkring Phønix helt unikke sound. I tilknytning til koncerten er der udarbejdet et undervisningsmaterialemateriale og en eksempel-cd, der lægger op til at arbejde med folkeviser fra forskellige indfaldsvinkler. Materialet er rettet mod både lærer og elever og kan bruges i fagene musik, dansk og natur og teknik. Materialet kan diffentieres efter klassetrin og niveau. NB. Bemærk at eksempel-cd en indeholder hele materialet i PDF-format, så det er let at printe ud i flere eksemplarer. Tekstfilerne kan alle åbnes med Adobe Reader. BEMÆRK VENLIGST, AT Phønix GERNE VIL HAVE, AT DER ARBEJDES MED VERS-STAFETTEN ALLE MAND, DA DEN INDGÅR I KONCERTEN MED EN VIS GRAD AF ELEV-DELTAGELSE! På forhånd tak! Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag eventuelt en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. NB! Det er meget vigtigt for LMS at få evalueret projekterne. Derfor bedes du venligst udfylde det vedlagte evalueringsskema umiddelbart efter koncerten og sende det ind. På den måde er alle skoler med til at videreudvikle skolekoncerternes og undervisningsmaterialets form og indhold. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS (spørg efter Jesper eller Gitte) på tlf Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Phønix Praktiske oplysninger: Målgruppe: klasse Opstillingstid: 45 min og nedtagningstid: 30 min. Opstilling: Orkestret stiller op på gulv. Publikum placeres på gulv/måtter evt. med bænke/stolerækker i de bagerste rækker. Musikerne henvender sig på kontoret ved ankomst for at blive vist til rette.

2 Skolekoncert eterår Skolekoncert Inspirationsmateriale LMS/Phønix 2005

3 INDHOLDSFORTEGNELSE s. 1: LIDT OM FOLKEVISER - til oplæsning eller genfortælling s. 3: EVENTYRET OM DE SYV BRØDRE - til oplæsning s. 6: LAV EN ILLUSTRERET UDGADE AF DEN STORE MAND - elevopgave s. 7: ALLE MAND - sjov vers-stafet m. CD-backing! s. 9: INSTRUMENTPRÆSENTATION OG INTERNET OPGAVE s. 11: BYG EN SELJE-FLØJTE - let at bygge, let at spille på! s. 14: BYG EN CAJON (trommekasse) - s. 17: EVALUERINGSSKEMA Originale tegninger: Anton Hannibal EKSEMPEL-CD 1. PRÆSENTATIONS-MEDLEY ( Tyge Hermansen, Drengen & Pigen, Dronning Dagmar, Ind og Ud og Mangelus ) 2. ALLE MAND - karaoke-backing til vers-stafet 3. DE SYV BRØDRE [Lovise Hansen, 1907] 4. DE SYV BRØDRE [Marius List Kristensen, 1965] 5. DE SYV BRØDRE [Phønix, COLLAGE, 2004] 6. KLARINET-EKSEMPEL 7. BASKLARINET-EKSEMPEL 8. HARMONIKA-EKSEMPEL 9. PERCUSSION-EKSEMPEL 10. SANG-EKSEMPEL 11. SELJEFLØJTE-EKSEMPEL 12. STORE MAND Alle musikeksempler undtagen track spilles af PHØNIX. LMS/Phønix 2005

4 Lidt om FOLKEVISER... - til at læse op eller genfortælle Træsnit o I Danmark kender man stadig nogle af de sange, der er blevet sunget for 600 år siden! Dengang kunne man ikke indspille sangene på CD, så de er overlevet ved at gå fra mund til mund. På den måde har de nok ændret sig meget. I kender godt det der med, at en historie bliver mere og mere fantastisk for hver gang den bliver fortalt. Sådan var det også med sangene. Derfor kan man i dag finde den samme sang i mange forskellige udgaver og med forskellig melodi til. Sangene blev dengang brugt til at danse til. Man havde ikke opfundet så mange instrumenter, så hvis man ville feste og danse, brugte man stemmen som instrument. Man dansede i lange kæder og en sang for, mens resten sang med på omkvædet. I de gamle dage brugte man også sangene til at fortælle historier med. De rigtig gamle danske sange er faktisk eventyr om prinsesser, riddere og drager, som man lavede melodier til. De handlede om krig, kærlighed og onde konger, der ville bestemme det hele. Nogle af sangene blev også digtet om kirken og præsterne, som bestemte alting dengang. Når bønderne og de almindelige mennesker lavede sange om præsterne, gjorde de altid nar ad dem. Men de sang dem kun, når de var sikre på, at præsterne ikke hørte dem!! Man lavede også sange om ting, der var sket i virkeligheden. Hvis der var en ridder, som havde slået mange fjender ihjel i krig, blev der digtet en sang om ham, hvor man fortalte om hans bedrifter, og man hyldede ham som en helt gennem sangen. Der var også nogle sangere, som man kaldte troubadourer. De gik fra landsby til landsby og sang sange om heltene, så alle kunne følge med i, hvad der var sket. Lidt på samme måde som vi i dag læser i avisen om, hvad der er sket. I rigtig gamle dage lærte man altså sange at kende, ved at de gik fra mund til mund. Det var først for ca. 200 år siden, man er begyndt at skrive dem ned. Det skete ved, at der var nogle sanglærere, som tog ud og besøgte de sangkoner og mænd, som stadig kendte de gamle sange. De havde lært dem af deres forældre, som havde lært dem af deres forældre osv. Derefter blev sangene skrevet ned, og de blev samlet i store sangbøger, som vi stadig har i dag. Der er ikke så mange, der synger dem mere, men man kan altid låne sangbøgerne på biblioteket, hvis man har lyst til at lære de gamle sange. I gamle dage blev der også lavet sange til det arbejde, man havde. De kaldes arbejdssange. Fx havde sømænd nogle sange, som de sang, når de arbejdede på skibet. Det gjorde arbejdet nemmere. LIDT OM FOLKEVISER - TIL AT LÆSE OP ELLER GENFORTÆLLE 1

5 Man skulle jo fx være mange om at trække sejlene op, og så sang man for at kunne trække dem i takt. Disse sange handlede mest om livet på havet og om familien derhjemme, som de savnede. Bønderne sang også sange, når de arbejdede i marken, og soldaterne, når de marcherede. Der blev selvfølgelig også spillet musik i gamle dage. Først på fløjter og trommer og senere på især violin, blæseinstrumenter og harmonika. Kender I de instrumenter? Måske har I nogle af dem i musiklokalet. Der var altid nogle i landsbyen, der kunne spille, og de kom så og underholdt fx til bryllupper. Men det var ikke alle, der havde lov til at spille, man skulle have en særlig tilladelse til at spille musik for folk. Derfor var det kun få spillemænd, der måtte tage ud og spille til fester, på markedspladser osv. De fleste af disse spillemænd kom inde fra de store byer, og de tog så ud på landet og spillede. Men det betød jo, at spillemændene ude To af Danmarks store folkemindesamlere, Hjalmar Thuren og H. Grüner Nielsen med deres fonograf. (1910) fra landet blev arbejdsløse. Men de kunne nu ikke lade være med at spille, så de gjorde det alligevel. Hvis man fandt ud af, at der blev spillet musik af andre end dem, der havde fået lov, blev man straffet med bøder og straf-arbejde. Først for ca 200 år siden fik alle lov til at spille, og så kan det nok være, at der blev spillet alle steder. Der skulle være musik til bryllupper, dåb og begravelse, høstfest, Sankt Hans og andre baller. Dengang dansede man hopsa, polka og vals. I dag er der ikke så mange, der danser dansene og spiller melodierne længere, men der findes næsten 2000 nodebøger fra den tid. Det er spillemænd, som har skrevet deres yndlingsmelodier ned i en bog. Nogle af disse bøger er gået i arv fra generation til generation, og pludselig en dag er de blevet fundet på et støvet loft og samlet et sted, hvor man kan låne dem og lære sig melodierne. Faktisk er meget af spillemandsmusikken også gået i arv fra generation til generation, og der er stadig nogle få mennesker i Danmark, der har lært melodierne af deres forældre, som har lært dem af deres forældre osv. Tænk engang, at man kan lære sit barn en melodi, som går helt tilbage til ens tip-tip-tip-tip-oldefar!!!! Øvelse i mundtlig overlevering Stil eleverne op på en lang række foran tavlen. Hvisk en lille, detaljeret og på forhånd nedskrevet historie i øret på den elev, der står yderst. Eleven hvisker derefter historien ind i øret på den næste elev, som hvisker den videre til den næste elev..osv., indtil historien er nået hele vejen igennem rækken. Det er vigtigt, at hver elev kun fortæller historien én gang til sidemanden. Sidste elev i rækken (gen)fortæller nu højt, hvad han eller hun lige er blevet hvisket i øret. Sammenlign med den første version, og snak om, hvad det betyder for indholdet, når noget overleveres mundtligt (tab af detaljer, nye detaljer, overdrivelse, underspilning etc.). 2 LIDT OM FOLKEVISER - TIL AT LÆSE OP ELLER GENFORTÆLLE

6 DE SYV BRØDRE Mundtlig overlevering af en gammel folkevise Folkevisen De syv brødre, som Phønix spiller til koncerten, er et godt ekesempel på en mundlig overlevering af en gammel sang. Karen Mose Nørgaard, der er forsanger i Phønix, har nemlig lært sangen af sin mor, da hun var lille. Senere fandt hun i en folkevisebog en ny melodi til visen, som Phønix har taget til sig og indspillet på CD en Collage. Her har Karen genfortalt historien om De syv brødre, så den kan læses op for eleverne, inden de skal høre den til koncerten. Sangen er også vedlagt som tekst og kan bruges efter behov. Visen De syv brødre findes i mindst 21 variationer, og på eksempel CD en er der uddrag af tre udgaver af visen: en udgave fra 1907 indspillet af Lovise Hansen, en fra 1965 indspillet af Marius List Kristensen og Phønix udgave fra Spil numrene fra børnene kan lytte til efter de har hørt eventyret. Eventyret om Ridderen og Jomfruens syv brødre Der var engang en ung mand. Han var ikke nogen helt almindelig mand, han var nemlig meget modig. Han havde reddet mange smukke unge jomfruer i nød, så man kaldte ham en Ridder. Skønt alle pigerne i landsbyen var forelsket i ham var der kun én i hans tanker. Denne unge jomfru var meget smuk, og heldigvis var hun også forelsket i ham. Men de var nødt til at mødes hemmeligt, for selvom Ridderen var byens helt, var han også meget fattig, og jomfruen havde syv brødre, der kun tænkte på penge og rigdom. De gad ikke selv lave noget, så de havde planlagt, at deres søster skulle giftes med en meget rig mand fra nabobyen. Jomfruens forældre var døde nogle år forinden, så det var desværre de syv griske brødre, der bestemte over hende. Og de havde altså allerede planlagt et bryllup og havde ikke engang spurgt hende, om hun ville giftes med den rige mand. Jomfruen var ulykkelig og bange. Bange for at brødrene ville gøre noget forfærdeligt, hvis de opdagede, at hun hemmeligt mødtes med Ridderen. Så en sen nattetime, da Ridderen bankede på hendes dør, tog hun en svær beslutning. Åh, sagde hun, vi kan ikke mødes mere. Mine brødre vil slå dig ihjel, hvis de opdager, at vi ses! Ridderen havde kæmpet mod mange fjender, men kunne egentlig ikke lide at slås, så selvom han blev meget ked af det, forlod han jomfruens kammer for at drage hjem og prøve at glemme hende. Hun skulle giftes med en anden, og der var ikke noget, han kunne stille op. Men på vejen hjem skete der noget! Ridderen skulle ride igennem først en mark, så en skov og til sidst en hede for at komme hjem, og selvom han ikke var bange for noget - han var jo meget modig - havde han alligevel en urolig fornemmelse i maven. Da han red over marken, syntes han, at han kunne høre andre hestehove et fjernt sted fra. Han stoppede op og lyttede, men lydene forsvandt. Så red han videre ind i skoven, som var så kulsort, at man ikke kunne se en hånd for sig. Heldigvis kendte hans hest vejen igennem skoven, men hesten virkede også underligt urolig. Den begyndte at løbe så hurtigt, at Ridderen måtte klamre sig til dens manke. Ridderen kunne ikke lade være med at tænke på, hvor forkert det var, at jomfruen ikke selv kunne bestemme, hvem hun ville giftes med. Han elskede hende og vidste, at der aldrig ville være nogen andre for ham. Pludselig kunne han skimte lys forude. Han åndede lettet op. Det betød, at han var nået helskindet igennem skoven og snart ville komme ud på den store hede, hvor han kunne se igen. Nu var der ikke så langt hjem. Men da hesten trådte ud af skovbrynet, ventede der dem en forfærdelig overraskelse: Jomfruens syv brødre stod på rad og række med hver deres fakkel i hænderne og ventede på Ridderen. DE SYV BRØDRE - TIL OPLÆSNING 3

7 Stop! råbte en af brødrene. Vi ved godt, hvor du har været, sagde den anden bror. Vores søster skal ikke have sådan en fattig og ussel mand som dig! Den tredje brors øjne lynede af ondskab. Du skal straffes!, mente den fjerde. Ja, du skal forsvinde for evigt fra dette land! foreslog den femte. Vi vil aldrig se dig mere... forstået. Nej, sagde den sjette. Skal vi ikke hellere hænge ham inde i skoven? De andre brødre lo og syntes, det var en storartet ide. Hold mund!, sagde den syvende til sine brødre. Han var den ældste, og det var ham, der bestemte mest! Vi har hørt så meget om alle dine heltegerninger, sagde han til Ridderen. Den syvende bror havde et uhyggeligt smil på læben. Han havde altid været misundelig på Ridderen, fordi alle i byen syntes, han var sådan en modig mand. Du tror, du er en helt. Men lad os se, om ikke du stikker halen mellem benene, når vi nu udfordrer dig til kamp. Han lo, og alle hans brødre kiggede spændt på ham. Hvilken genial plan havde han mon fundet på? Du skal kæmpe mod os alle syv... På én gang! Ridderen havde roligt hørt på de syv brødre. Han var nemlig ikke bange for noget, men han brød sig virkelig ikke om den syvende brors ide. Det betød jo, at han skulle slås, og det kunne han jo ikke lide. Sådan nogle kampe endte altid med, at der var nogen, der døde! Men inden han kunne nå at tænke sig om, havde alle syv brødre trukket deres sværd og stormede imod ham. Han sprang hurtigt ned fra hesten og trak sit eget sværd. Kom an! råbte han. Og nu stod den lange kamp på heden. Selvom Ridderen var helt alene mod de syv brødre, kæmpede han modigt, og da morgengryet kom, lå der syv hoveder, skilt fra syv kroppe. Men én mand stod endnu, og det var Ridderen! Han stak sværdet til bage i skeden og satte sig atter op på sin hest. Men i stedet for at ride det sidste stykke hjem, vendte han om og tog den lange vej tilbage til Jomfruens hus. Han måtte selv fortælle hende at han havde slået hendes syv brødre ihjel. Ridderen var nu endnu mere ulykkelig, for han tænkte, at måske ville hun nu hade ham. Da han red ind i gården, stod Jomfruen og vandede sine smukke blomster. Hun græd og var ulykkelig, for hun troede, at hun aldrig skulle se Ridderen mere, efter hun havde sendt ham væk. Så hun blev meget overrasket og glad, da han pludselig stod ved siden af hende. Hun kastede sig i hans arme og sagde, at hun ikke mente det, hun havde sagt i nat. Men Ridderen sagde: Hør først på hvad jeg har at sige. I nat da jeg red hjem, stoppede dine brødre mig på heden. De udfordrede mig til kamp, og jeg blev nødt til at kæmpe mod dem. Min elskede, alle dine syv brødre døde for mit sværd i nat. Jeg ved, du sikkert aldrig vil se mig igen, men jeg syntes, at jeg selv måtte fortælle dig det. Jomfruen kunne mærke, hvordan det usynlige fængsel, hendes brødre havde holdt hende fanget i pludselig forsvandt som dug for solen. Hun var ikke bedrøvet over sine brødres død. Hun følte sig fri. Se på mit blomsterbed, sagde hun. Der står syv hvide liljer og én smuk rød rose. Fra nu af vil jeg ikke vande de syv liljer, men kun min ene rose. Lad bare de syv liljer dø, for det er kun rosen jeg vil have! - Og de levede lykkeligt til deres dages ende! 4 DE SYV BRØDRE - TIL OPLÆSNING

8 DE STV BRØDRE - TEKST De 7 Brødre Tekst: trad. Mel: Katja Mikkelsen/trad. Tekst arrangeret og tilpasset af Karen Mose 1. Det var en lørdag morgen inden klokken den slog to. Inden lærken sin trille lod høre. Den ridder han rejste sig så frejdig og fro og lod sig i klæderne føre. Om sommeren. 2. Han red over marker, han red udi skov. Han red over vildende hede. Der mødte han jomfruens brødre alle syv, som alle var raske og vrede. Om sommeren. 3. Godmorgen, godmorgen, skønridder så god, og hvor har du været så længe? Jo, du har sovet med vor søster i nat, og det vi dig ene gengælde. Om sommeren. 4. Og enten skal du hænges eller også skal du fly og fare i skoven så ene. Eller også skal du kæmpe med os brødre alle syv og det for vor søster alene. 5. Og så stod der på stedet så blodigt et slag imellem de syv og den ene. Og den ene slog skønjomfruens brødre alle syv. Han lagde deres unge liv så øde. 6. Nu har jeg forvundet al min sorg og al min nød. Nu har jeg forvundet al min kvide. Nu vil jeg vandre til skønjomfruen sød, af hende min skæbne jeg må vide. Om sommeren. 7. Skønjomfruen sagde: Jeg kan se på hviden kind og på dine hænder blodrøde, at du har slået mine brødre alle syv og lagt deres unge liv så øde. Om sommeren. 8 Der vokser syv liljer udi min faders gård. ved dem står rosen den røde. Lad liljerne blot visne, så kun rosen jeg får for jeg sørger ej over de døde. Om sommeren. 5

9 DEN STORE MAND - i klassens helt egen udgave Folkevisens sprog og fortælleform ligger tæt på den måde, der kommunikeres i fx s & SMS er. I begge former bruger man en kortfattet telegram-stil med tæt komprimerede sætninger og indforståede ord og koder, som kan være svære at følge for uindviede. For skoleeleven i det 21. århundrede er det nok især de gamle ord og vendinger i viserne, der kan give problemer. Men bliver de værste sprogtorne først oversat og ryddet af vejen, giver den knappe form til gengæld god plads til, at læserens eller lytterens fantasi kan lege med i oprulningen af visernes dramatiske, muntre og tragiske historier. Modsat den mere blodige vise De syv brødre skal eleverne nu bruge fantasien, når klassen skal lave sin helt egen illustrerede udgave af visen Den store mand, der kan karakteriseres som en vrøvlevise i hip hop stil. Opgave 1. Spil visen Den store mand. Den findes på Phønix hjemmeside Klik på download og derefter på visens navn. På hjemmesiden er der også andre musikeksempler og videoklip med Phønix. Den store mand findes også på eksempel CD en - track 12. Snak derefter med børnene om visens indhold. Der er sikkert flere ord og vendinger, de ikke helt forstår. Del klassen op i grupper i et antal, der passer til visens vers, og repeter evt visens indhold og hør den igen. 2. Eleverne skal derefter skrive versets tekst nederst på et stykke papir og lave en tegning, der passer til verset. I de mindste klasser kan læreren på forhånd skrive versene på papiret. Når alle tegninger er færdige, kan de hænges op i klassen eller kopieres og samles, så hvert barn får sin egen lille illustreret bog med visen Den store mand. Alternativt kan læreren lave en række spørgsmål, som børnene skal svare på eller tegne til, efter de har lyttet til og snakket om visen. Fx: Hvad lå i den gamle mands skæg? Hvad var der i hans næsetip? osv... Den store Mand DEN STORE MAND 1. Jeg gik mig ud til Hallebygård en, to, tre, fire og tyve Jeg skulle ud at klippe får fem, seks, syv, otte og ni og tyve 2. Der mødte jeg en gammel mand Hans skæg var atten alen langt 3. Jeg så ham i hans lange skæg Der lå en gås på fjorten æg 4. Jeg så ham i hans næsetip Der stod en smed og blæste ild 5. Jeg så ham i hans øjenbryn Der stod en pige og drøfted gryn 6. Jeg så ham i hans brede mund Der stod en rakker og flåed en hund 7. Jeg så ham i hans nakkegrav Der gik et skib på salten hav 8. Jeg så ham i hans brede ryg Der stod to piger og kerned byg 9. Og jeg så ham i hans brede røv Der stod en ko og tygged drøv 10. Jeg så ham i hans lange hæl Der stod en karl og drak en pæl 11. Jeg så ham i hans storetå Den var forgnasket som en skrå 12. Jeg så ham i hans agtertud Der stod en djævel og kigged ud 13.Jeg sparked djævlen i dens fjæs Af eder kom der femten læs 6

10 ALLE MAND-vers-stafet (sådan sang tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldemor karaoke!) Dansescene, kalkmaleri ca Mange moderne sanglege som Boogie-Woogie, hvor ben, arme og næser rystes både ind og ud, mens man danser rundt i ring, har i virkeligheden rødder tilbage i gamle nordiske runddans- og rundesangstraditioner. Helt tilbage fra middelalderen har mennesker i festligt lag danset og sunget lange danseviser, hvor nye vers-elementer eller trin føjes til, efterhånden som sangen og dansen skrider frem. I dag har den form for samvær fundet nye udtryk, men på Færørerne synger og danser man faktisk stadig de samme, ofte timelange delvist improviserede kædedanse/-sange, som man har gjort i flere hundrede år. Til koncerten skal eleverne synge med på en sådan improviseret rundesang, nemlig visen ALLE MAND. Visen starter med tre vers, og derefter improviseres resten frem på stedet. Det skal eleverne være med til. Øv derfor sangen inden koncerten. Teksten til de tre første vers står her, og musikken findes på eksempel-cd en. ALLE MAND 1. Alle mand ville ud at ride 2. Alle mand ville ud at ride 3. Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med min mand ville med-med min mand ville med-med Alle mand havde nye bukser Alle mand havde ny trøje Alle mand havde nye sko min mand havde ingen min mand havde ingen min mand havde ingen Så tog jeg skindet af to okser Så tog jeg lagnet af vor køje Så tog jeg yveret af vor so og gjorde min mand nye bukser og gjorde min mand ny trøje og gjorde min mand nye sko okse-bukser havde min mand køje-trøje havde min mand so-sko havde min mand 1. Sådan lærer eleverne visens melodi og startvers Musikken og de tre første vers til ALLE MAND er indspillet på eksempel-cd en [track 2] og indøves nu ved hjælp af mundtlig overlevering : 1. Først indøver læreren melodien og teksten hjemme ved at synge sammen med CD en. 2. Derefter overleveres visen direkte mundtligt til eleverne: Læreren synger en linie ad ALLE MAND - vers-stafet...1/2 gangen, og eleverne synger efter (evt. med teksten på en overhead). 3. Lærer og elever synger de tre vers sammen uden akkompagnement. 4. Til sidst synges de tre vers sammen med CD en. - MEN ikke nok med det, for nu... (se næste side) 7

11 ...nu går stafetten videre! Eleverne skal nemlig selv lave de næste vers til ALLE MAND! 2. Brug samme opskrift til at lave de nye vers Som det fremgår af understregningerne i de tre vers, er visen bygget op over en ret enkel tekstskabelon, hvor kun ganske få elementer ændres fra vers til vers. Ordene for det ny klædestykke og materialet, det laves af, skal rime og højst have to stavelser. (tudse-bluse og katte-hatte osv.). Resten er det samme fra vers til vers. OPGAVE: Eleverne bruger nu samme opskrift til selv at lave flere vers til visen. Skriv versskabelonen op på tavlen med plads til udfyldning. Så er opgaven nemmere at overskue. Sådan her: Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye min mand havde ingen Så tog jeg og gjorde min mand nye - havde min mand Skriv de nye forslag op på tavlen ved siden af skabelonen. På indspilningen af ALLE MAND [Track 2] er der gjort plads til, at klassen derefter kan prøve at synge de nye vers sammen med Phønix - som en slags ægte folkemusik-karaoke! 3. Prøv også med nye tekst-idéer Visen kan varieres yderligere ved at ændre aktiviteten ud at ride til fx. hen i skolen eller ud at lege og klædestykkerne til fx. hjerner eller biler. En udskiftning af ordene Alle Mand med Hele klassen og min mand med deres lærer kan også sagtens sætte nogle idéer i gang Fx.: Hele klassen ville ud at lege deres lærer ville med-med Hele klassen havde nye hjerner deres lærer havde...øh.. (osv.) Jo vildere idéer, jo sjovere, så lad bare fantasien få frit løb! Bemærk! Til koncerten vil der blive lejlighed til at synge et af klassens vers sammen med PHØNIX. Find det bedste vers, og indøv det godt. Aflever det til kontaktlæreren inden koncerten. Kontaktlæreren afleverer alle de udvalgte vers fra klasserne til PHØNIX ved lydprøven. ALLE MAND - vers-stafet... 8

12 LIDT OM PHØNIX INSTRUMENTER...i lyd og billeder! Bas-klarinet, congas, harmonika, bækkener, klarinet, djembe, cajon... der er masser af forskellige og usædvanlige instrumenter på scenen, når Phønix spiller deres sprælske og medrivende udgave af tidligere tiders folkemusik. På eksempel-cd en [Track 6-9] findes der nogle korte lydklip, der viser, hvordan flere af disse instrumenter lyder. Der er to eksempler med hvert instrument, hvor instrumentet står (næsten) alene, og ét, hvor det spiller sammen med flere af de andre instrumenter. Hør eksemplerne ét efter ét, og prøv, om eleverne kan gætte, hvilket instrument de hører! Klarinetter Percussions Harmonika INTERNET QUIZ - Hvem er hvem? Og hvem spiller på hvad? Nu skal eleverne i gang med at søge oplysninger på Phønix hjemmeside De skal finde ud af, hvad de fire musikere i Phønix hedder, og hvilket instrument de spiller de på. Hjælp evt børnene i gang. På hovedsiden skal man klikke på medlemmer, så kommer de fire navne frem. Klikker man på et af navnene, dukker der et billede og en kort tekst op den pågældende musiker. Vil man se flere billeder klikkes på galleri. HVEM ER HVEM OG HVEM SPILLER HVAD 9

13 Før ballonens snor hen til det rigtige instrument og den rigtige musiker. Jeg hedder Jeg hedder Jeg hedder Jeg hedder Skriv derefter den rigtige musikers navn i boblen under billedet. ELEVARK TIL KOPIERING 10

14 BYG EN SELJE-FLØJTE FOR KUN 8 KR... HVAD ER EN SELJE-FLØJTE? En seljefløjte var i gamle dage et populært og meget billigt nordisk folkemusikinstrument. Det blev lavet af barken fra selje-piletræet. Om foråret, når selje-pilens bark løsnede sig lidt fra grenene, kunne man, hvis man var lidt fiks på fingrene, pille barken af en lige gren, uden at den gik i stykker. Så havde man et hult rør af bark, som man skar to små hak i med sin lommekniv. Derefter snittede man lidt i oversiden af en lille stump af den nøgne gren, og satte stumpen tilbage i den ene ende af bark-røret. Og så var selje-fløjten faktisk færdig! Blandt hyrder og andre udendørs folk var instrumentet tidligere meget brugt. Man finder ingen selje-fløjter fra dengang i dag, for næsten lige så hurtigt, som man havde lavet én, visnede den! Men så kunne man jo altid snitte sig en ny. Nutildags laver man som regel selje-fløjter af plastic, træ eller metal, så man kan spille på dem hele året. Fløjterne kan købes dyre og håndsnittede i ædelt træ, eller man kan bygge en billig fløjte selv. Ved hjælp af et ganske almindeligt elektriker-plasticrør i et byggemarked og en rund træstok, der passer til, kan man nemlig let lave en selje -fløjte, der garanteret aldrig visner! Prøv selv! Følg byggevejledningen i 5 lette trin på de næste sider! En moderne seljefløjte i træ. Fløjten holdes på tværs som en tværfløjte, og luften pustes direkte ind i det yderste hul. SÅDAN SPILLER MAN PÅ FLØJTEN: Seljefløjten er en overtonefløjte og har derfor ingen fingerhuller, som man kender det fra blokfløjten. Man skifter i stedet tone ved at blæse luft ind i den med skiftende styrke. Jo kraftigere du blæser, desto lysere bliver fløjtens tone. Dæk hullet i den anden ende af røret helt eller halvt med en finger, så kommer en ny række toner frem. Prøv at kombinere forskellig blæsestyrke og åbent og lukket hul, og find på egne melodier. BYG EN SELJE-FLØJTE Hør et lille musikstykke på selje-fløjte på eksempel-cd ens track 7 11

15 BYG EN SELJE-FLØJTE - I NATUR OG TEKNIK ELLER TIL ET FÆLLESARRANGEMENT Der skal bruges: Materialer: 1 stk. elektriker-plasticrør (61 cm lang) og 1 stk. rundstok (13 mm) på ca. 15 cm. Værktøj: nedstryger, skruestik, fladfil, rundfil + evt. lidt sandpapir. Sådan gør man: 1. Først saves et stykke elektrikerrør på 61 cm ud og et stykke rundstok på ca. 15 cm: 2. Skub 3/4 af rundstokken ind i den ene ende af røret og sæt røret fast i skruestikken. Så måler du op og markerer med en tusch placeringen af det buede blæsehul og det skrå klanghul. Se målene her: 1,5 cm 2 cm 2,5 cm 1,5 cm Røret fortsætter Rundstokken stikker ud Enden af røret 3. Så skal hullerne files ud. Først laves klanghullet. Med en fladfil files i en flad vinkel et skarpt, skråt snit (1,5 cm bredt og ca. 3 mm dybt i den dybeste ende). Når man filer gennem røret og lidt ned i træet, bliver der et halvmåneformet hul i røret, som lyden kan slippe ud af. Derefter files det det buede blæsehul ud med en rundfil. Det skal være ca. 5 mm dybt på det dybeste sted, så her kommer man dybere ned i træet. Fil blæsehullet med en rundfil Fil klanghullet med en fladfil 12 BYG EN SELJE-FLØJTE - KOPIARK

16 BYG EN SELJE-FLØJTE...(fortsat) 4. Når hullerne er filet færdig, tages rundstokken ud af røret igen. Lav en streg på siden af træet ud for det dybeste hak ved klanghullet (den skal save efter om lidt). Så sættes klodsen fast i skrustikken og man filer med fladfilen i en skrå vinkel fra bunden af blæsehullet op til klanghullets dybeste kant. Vær omhyggelig og præcis her. Man skal file, så det passer nøjagtig med klanghullets dybeste hak. Den sidste stump (fra klanghullets dybeste kant) saves af. 1. Files væk, så det flugter med hakket 2. Denne del af stokken saves af 5. Sæt rundstokken ind i røret igen, så den filede kant flugter med hakket i klanghullet (se tegning). Mærk efter med tommelfingeren, at rundstokken sidder lige og passer sammen med blæsehullets udskæring. Sådan skal den se ud: 6. Fløjten holdes på tværs som en tværfløjte. Pust direkte ned i blæsehullet og håb på en fløjtelyd! Lyden opstår, når den luft, du puster ind gennem blæsehullet, møder den skarpe kant, du snittede i klanghullet. Man behøver ikke blæse ret kraftigt. Hvis den ikke giver ordentlig lyd fra sig, så prøv at lirke lidt frem og tilbage med pinden. Fløjten laver forskellige toner, alt efter hvor kraftigt du puster. Prøv også at dække hullet i den anden ende af røret, mens man puster. Så kommer der en række nye toner frem. Når den siger en lyd fra sig, kan man evt. save den ende af rundstokken, der stikker ud, af. Men man kan også lade den overskydende del være, så det er nemmere at flytte på den, hvis den forskubber sig lidt. Når fløjten er færdig, kan du male og dekorere den med maling eller tusch-farver. NB! Selje-fløjtens mål kan varieres på mange forskellige måder (rørets længde, afstanden mellem hullerne osv.), så prøv bare at bygge fløjter i andre størrelser også. BYG EN SELJE-FLØJTE GOD FORNØJELSE! Tak til Keld Nørgaard for byggeoplæg og Michael Christensen for venlig bistand! 13

17 BYG EN CAJON - I NATUR OG TEKNIK ELLER TIL ET FÆLLESARRANGEMENT Cajon de Peru - sådan ser den u! (altså set bagfra...) HVAD ER EN CAJON - et rytmeinstrument, stol eller hamsterkasse? Til koncerten med PHØNIX spiller gruppens percussionist-sprællemand, Jesper Falch, på en masse forskellige rytmeinstrumenter. Et af de mere usædvanlige er en CAJON, der mest af alt ligner en helt almindelig trækasse med et hul i. Og det er faktisk lige præcis, hvad det er! Instrumentet stammer oprindeligt fra de afrikanske slaver i Peru, som ikke måtte spille på deres traditionelle instrumenter for deres ejere. I stedet spillede de så rytmer på alt, hvad de lige havde for hånden: skeer, køkkenstole, bordplader, håndklap - og trækasser. Når man spiller på den, sidder man simpelthen ovenpå kassen og slår foran på den med hænderne, og så lyder den næsten som et trommesæt. I mange år var instrumentet ret ukendt uden for Peru, men så dukkede det op i cubansk musik og senere blandt spanske flamenco-musikere, og bruges i dag i mange forskellige slags musik (fx. PHØNIX danske folkemusik!). CAJON er kan også købes i de fleste trommeforretninger i mange modeller og størrelser, men selv om træet er finere og trommen lakeret, er det faktisk stadigvæk bare en kasse, man slår på. Derfor er det i virkeligheden heller ikke ret svært at bygge en CAJON. På næste side finder du opskriften på, hvordan du kan lave én i skolen eller derhjemme! BYG EN CAJON 14

18 SÅDAN BYGGES EN CAJON! Materialer: (det er meget lettere, end man tror..) - 25 cm cm cm cm cm cm - Diameter: 15 cm A B C D 2 stk. 2 stk. 1 stk. 1 stk cm cm - Søm (skruer), trælim, (evt. kapsler) Til selve rammen (A og B) bruges 10 mm tykt træ, til bagpladen med hullet (C) og forpladen (D) ca. 5 mm tykt træ. Krydsfinér er meget velegnet. Sådan gør du: 1. Allerførst gøres materialerne klar. Alle træstykker saves til og pudses let med fint sandpapir. Hullet i bagpladen tegnes op (placeres ca. på midten af pladen) og saves forsigtigt ud med en stiksav. 2. Når alle træstykker er klar, limes og sømmes rammen sammen (se fig.1). A-stykkerne er indeni kassen, dvs. skal flugte med B-stykkernes yderkanter. Understøt evt. hjørnerne med et stykke firkantet træstok i hele rammens dybde. 3. Derefter limes + sømmes bagpladen (C) fast på rammen. (se fig. 2) 4. Forpladen skal ikke limes, men blot sømmes eller skrues fast. For at få ekstra smæk i det lyse slag kan man undlade at fastgøre den øverste halvdel af forpladen (se fig. 3). Husk at dykke alle søm (skruer), så hænderne ikke beskadiges ved spil. I den spanske udgave af en CAJON spænder man bjælder og en streng fast på bagsiden af forpladen for at få en mere raslende og larmende lyd. En lidt nemmere løsning kan være at sømme nogle kapsler fast på siden af CAJON en med korte søm, så kapslerne rasler løst med, hver gang man slår på trommen. Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 B A A B B A A B C... D Rammen (2 x A+B) limes og sømmes sammen A-stk. skal flugte med B-stk yderkant Bagpladen (C) limes og sømmes fast Forpladen (D) sømmes fast op til den stiplede linie 5. Til sidst kan man runde CAJON ens hjørner lidt med en høvl eller sandpapir, og evt. dekorere den med et tyndt lag maling/lak eller måske et skåret eller tegnet mønster. BYG EN CAJON 15

19 OK - NU ER CAJON EN BYGGET Men...øh...hvordan spiller man på den? Bare rolig! Det er endnu nemmere end at bygge den. Man sidder enten ovenpå cajonen eller lige bag den og slår så foran på kassen. Siden med hullet vender bagud. Der er to forskellige grundslag: slap tone 1. Et slap -slag med samlede fingre på kanterne af kassen. Det giver en lys og hård lyd - især øverst på kassen, hvis forpladen ikke er sømmet til hele vejen op. 2. Et tone-slag, der slås med tung håndflade nede midt på pladen. Det giver en dyb baslyd. Begynd med først at øve grundslagene. Det kan godt tage lidt tid, før du rammer med hænderne, så det lyder helt rigtigt. Prøv så at spille helt enkle figurer. Som fx. disse: Find evt. på flere rytmer, I kan spille sammen to og to. Skriv de forskellige rytmer op på tavlen og spil dem sammen hele klassen på en gang. Endelig er her til sidst et par (lidt svære) figurer fra Peru, du kan prøve senere: BYG EN CAJON H V H H V H V H H H V H V H V Find på flere rytmer! 16

20 Evaluering af skolekoncert Skolens navn: Antal medvirkende elever: Orkester: Musikernes og orkestrets præstation Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... var musikerne i stand til at fange elevernes interesse? hvordan fungerede de musikalske aktiviteter under koncerten? hvordan var sværhedsgraden i forh.t. aldersgruppen? hvordan fungerede den mundtlige formidling? Elevernes reaktioner Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... i forhold til det forberedende materiale? forventningerne op til koncerten? børnenes opmærksomhed og lydhørhed under koncerten? virkede musikken bekendt på børnene? Forberedende materiale Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... brugte I materialet i musik eller tværfagligt? hvordan vurderer I brugbarheden set i forhold til aldersgruppen? var materialet en inspiration for det videre forløb? PHØNIX EVALUERINGSSKEMA 17

21 Projektet som helhed Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... har I fået lyst til at arbejde videre med musikken? vil I evt. gøre brug af materialet igen? kunne I tænke jer at deltage i et tilsvarende forløb igen? Projektets afvikling Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... hvorledes vurderer I jeres rolle under afvikling af aktiviteterne? hvorledes fungerede de fysiske rammer - var koncertlokalet egnet? hvordan fungerede det praktiske omkring koncerten? hvordan synes I kommunikationen med LMS har været?.... Yderligere kommentarer: Dato: Udfyldt af: PHØNIX EVALUERINGSSKEMA 18