Til kontaktlæreren. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på tlf Spørg efter Jesper eller Gitte.

Transkript

1 Til kontaktlæreren Koncert på skolen I 2007 kommer Phønix, et af Danmarks bedste og mest originale folkemusik-ensembler, på besøg på jeres skole. Phønix spiller spændende og medrivende ny dansk folkemusik serveret med energi og blændende musikalitet. Koncerten er rettet mod klasse og præsenterer gamle danske folkeviser i moderne udgaver udtrykt med Phønix helt unikke sound. Phønix består af Anja Præst Mikkelsen - basklarinet, klarinet Jesper Vinther - harmonika Jesper Falch - percussion Karen Mose Nørgaard - sang og seljefløjte Undervisningsmaterialet I tilknytning til koncerten er der udarbejdet et undervisningsmateriale og en eksempel-cd, der lægger op til at arbejde med folkeviser ud fra forskellige indfaldsvinkler. Materialet er rettet mod både lærer og elever og kan bruges i fagene musik, dansk og natur og teknik eller sløjd. Materialet kan diffentieres efter klassetrin og niveau. NB. Udover musikeksemplerne indeholder CD en hele undervisningsmaterialet i PDF-format, så det er let at printe ud i flere eksemplarer. Tekstfilerne kan alle åbnes med Adobe Reader. Bemærk venligst - Phønix vil gerne have, at klasserne på forhånd har arbejdet med vers-stafetten ALLE MAND (s ) og folkevisen DE SYV BRØDRE (s. 3-4), da de begge indgår i koncerten med en vis grad af elevdeltagelse! På forhånd tak! - Kontaktlæreren bedes være behjælpelig med at modtage klassernes vers-forslag til ALLE MAND og videregive dem til Phønix ved lydprøven. Max. ét vers pr. klasse. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag eventuelt en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. Evaluering Det er vigtigt for LMS at få evalueret projekterne. Kontaktlæreren bedes derfor venligst udfylde det vedlagte evalueringsskema umiddelbart efter koncerten og sende det til LMS. På den måde er jeres skole med til at videreudvikle skolekoncerternes og undervisningsmaterialets form og indhold. På forhånd tak! Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på tlf Spørg efter Jesper eller Gitte. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Phønix

2 Praktiske oplysninger Målgruppe klasse Opstilling- og nedtagningstid 30 min. Antal publikum 150 elever Opstilling Orkestret stiller op på gulv. Publikumsplacering Eleverne sidder på gulv/måtter evt. med bænke-/stole i den bageste række. Forplejning Kaffe, the og vand Ved ankomst Musikerne henvender sig på kontoret for at blive vist til rette. Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes kontakte orkestrets kontaktperson min. 14 dage før koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Kontaktperson: Jesper Falch, tlf , jesperfalch@hotmail.com LMS / Phønix 2006

3 Skolekoncertturné 2006/07 Undervisningsmateriale klasse LMS / Phønix 2006

4 INDHOLDSFORTEGNELSE s. 1: LIDT OM FOLKEVISER s. 3: DE SYV BRØDRE IGENNEM 100 ÅR - bilag m. elevopgaver s. 5: ARBEJD MED DE SYV BRØDRE - elevopgaver s. 6: DE SYV BRØDRE SOM EVENTYR s. 8: HERTUG FRYDENBORG - tekst og elevopgaver s. 11: ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - baggrundsstof og elevopgaver s. 14: ALLE MAND - vers-stafet m. CD-backing! s. 16:.dk-QUIZ - for elever s. 18: BYG EN SELJE-FLØJTE - let at bygge, let at spille på! s. 21: BYG EN CAJON s. 24: LIDT OM PHØNIX INSTRUMENTER I LYD OG BILLEDER EKSEMPEL-CD 1. PRÆSENTATIONS-MEDLEY (3:12) 2. ALLE MAND - karaoke-backing til vers-stafet (3:29) 3. DE SYV BRØDRE [Lovise Hansen, 1907] (0:31) 4. DE SYV BRØDRE [Marius List Kristensen, 1966] (0:38) 5. DE SYV BRØDRE [Phønix, COLLAGE, 2004] (5:39) 6. Klarinet (1:08) 7. Basklarinet (0:42) 8. Harmonika (0:58) 9. Percussion (0:43) 10. Sang (0:45) 11. SPARVE LILLA - seljefløjte-eksempel (1:04) 12. ULV, RÆV OG HARE (3:00) Alle musikeksempler, undtagen track 3 + 4, spilles af PHØNIX. LMS / Phønix 2006

5 OM FOLKEVISER - LÆRER Lidt om FOLKEVISER... Træsnit o Folkeviser har været en del af dansk dagligliv igennem mange århundreder. Nogle af folkeviserne menes at have rødder helt tilbage i middelalderens danseviser, mens andre er kommet til senere som sungne historiefortællinger og heltekvad eller simpelthen saftige, muntre og spændende historier til almindelig underholdning. Der findes flere forskellige typer folkeviser, og op gennem historien har de hver især fungeret som danseledsagelse, underholdning, kommunikation, historiefortælling og stadfæstelse af identitet - ofte som flere af disse funktioner på en gang. Man ved dog ikke meget med sikkerhed om visernes tidligste historie og brug. Først i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte nedskrevne folkeviser at dukke op i enkelte bøger og tekstsamlinger ved hoffet og blandt adelen. Før da findes der ingen fysiske spor af folkeviser, bl.a. fordi kun få kunne læse og skrive på den tid. Så de fleste af de folkeviser, vi hører i dag, er i stedet resultatet af en lang mundtlig overlevering. Viserne blev lært udenad og spredt fra mund til mund, fra mor til datter, far til søn og bedsteforældre til børnebørn. Udover at være underholdning var viser også en vigtig måde at videregive viden og erfaring på. De mange omvandrende spillemænd, håndværkere og handelsfolk udvekslede også viser og historier, hvor de kom frem, og bidrog dermed til at sprede viserne ud over hele landet - og udlandet. I de fleste nordiske og europæiske lande kan man finde varianter af mange af de viser, vi kender herhjemmefra. Den mundtlige overlevering er årsagen til, at mange af viserne findes i utallige versioner, og at man i dag ikke ved, hvem folkevisernes oprindelige forfattere er. Senere begyndte også trykte skillingsviser og flyveblade at dukke op. Skillingsviser fortalte ofte om nyheder og dramatiske begivenheder fra verden udenfor og blev solgt fra dør til dør eller på markeder - og siden atter spredt fra mund til mund. I begyndelsen var det kun folkevisernes tekster, der blev skrevet ned. Det var der god grund til, da mange viser havde vers eller mere. Melodierne blev som regel ikke skrevet ned. Først i 1800-tallet begyndte folkemindesamlere lidt mere systematisk at indsamle og nedskrive melodierne til de gamle viser, og reddede dem dermed fra at forsvinde for eftertiden. I starten foregik arbejdet med violin, blæk og nodeark. Senere, da Edisons fonograf gjorde det muligt at optage lyd, tog nogle af folkemindesamlerne i stedet rundt med voksruller og indspilningstragt og lod visesangerne synge deres melodier direkte ind på rullen til senere genhør og afskrift. PHØNIX KL. - LIDT OM FOLKEVISER 1/2 LMS / Phønix

6 OM FOLKEVISER - LÆRER Efterhånden som indspilningsmulighederne forbedredes gennem det 20. århundrede, gik man over til at bruge spolebåndoptager og senere forskellige digitale medier til indsamlingen og bevarelsen af de gamle melodier. Netop i disse år foregår der også en digital registrering af indsamlet materiale og overførsel af gamle voksruller til digital form, inden de forgår af tidens ælde. Uden den fremsynede pionerindsats for at bevare folkeviserne havde hovedparten af viserne nok været glemt i dag. I stedet har Danmark i dag en meget stor samling af folkeviser, faktisk Nordeuropas største. Viserne er indsamlet og optegnet i mange forskellige udgivelser, hvoraf de ældste stammer fra Den største og mest kendte udgivelse er Danmarks gamle Folkeviser (DgF), der består af 10 bind med ca visetekster, et melodibind og et registerbind. Det store arbejde med at indsamle viserne blev påbegyndt helt tilbage i 1847 af Svend Grundtvig (søn af N.F.S.) og først afsluttet i år senere! To af Danmarks store folkemindesamlere, Hjalmar Thuren og H. Grüner Nielsen med deres fonograf. (1910) I Danmarks Gamle Folkeviser deles viserne op i forskellige typer: Ridderviser: handler mest om blodige fejder, slægtskrav og høvisk elskov mellem ædle riddere og dydige skønjomfruer. Trylleviser: beskæftiger sig med trolde, elverkonger og overnaturlige hændelser fra eventyr, folketro og gamle sagn Kæmpeviser: henter sit stof fra den oldnordiske mytologi Historiske viser: fortæller om konger og dronninger fra den virkelige verden og deres bedrifter. Skæmteviser: foregår blandt bønder, håndværkere, studenter, præster osv. - og fortæller i humoristisk overdreven form om elskov, frådseri, slagsmål og druk. De blev desuden brugt som livlige og provokerende danseviser. Takket være det store metodiske arbejde med at registrere utallige versioner af de gamle tekster og melodier, har den nye bølge af unge folkemusikere masser af stof til at arbejde videre med. Når PHØNIX tager nye folkeviser på repertoiret finder de dem ofte i DgF eller blandt de mange viser, Karen har lært af sin mor. Øvelse i mundtlig overlevering Stil eleverne op på en lang række foran tavlen. Hvisk en lille, detaljeret og på forhånd nedskrevet historie i øret på den elev, der står yderst. Eleven hvisker derefter historien ind i øret på den næste elev, som derefter hvisker den videre til den næste elev..osv., indtil historien er nået hele vejen igennem rækken. Det er vigtigt, at hver elev kun fortæller historien én gang til sidemanden. Sidste elev i rækken (gen)fortæller nu højt, hvad han eller hun lige er blevet hvisket i øret. Sammenlign med den første version, og snak om, hvad det betyder for indholdet, når noget overleveres mundtligt (tab af detaljer, nye detaljer, overdrivelse, underspilning etc.). PHØNIX KL. - LIDT OM FOLKEVISER 2/2 LMS / Phønix

7 OM DE SYV BRØDRE - LÆRER/ELEV DE SYV BRØDRE IGENNEM 100 ÅR Mundtlig overlevering af en gammel folkevise Visen De Syv Brødre er optegnet i DgF i ikke mindre end 21 forskellige varianter og findes i flere udenlandske versioner også. Som et eksempel på mundtlig overlevering og forskellige måder at indsamle og fastholde melodierne på følger her uddrag fra tre udgaver af visen fra de sidste 100 år. ELEVOPGAVE: A. Hør alle tre, og sammenlign dem. Find forskelle i tekst og melodi, lydkvalitet osv. B. Kender du selv nogle viser eller sange udenad? Hvordan eller af hvem har du lært dem? Lovise Hansen, (1848-?) Født i Klæstrup, Jerslev sogn, Vendsyssel. Datter af spillemand Hans Povlsen. Småbørnslærerinde, husbestyrerinde. Indsang visen De Syv Brødre i 1907 på voksrulle, hvilket forklarer den dårlige lydkvalitet. Man kunne kun optage få minutter på hver voksrulle, derfor synger Lovise kun første og sidste vers af visen. Optagelsen er siden lagt over på DATbånd, da voksrullerne er begyndt at gå i forfald. [Optagelsen er også udgivet på CD en Folk synger og spiller. (FMHR 9601)] - Hør track 3 på eks.-cd en: 1. Det var en søndag morgen, før klokken slog to. og lærken sin stemme lod høre. Den ridder han rejste sig frejdig og fro og lod sig i klæderne føre... Marius List Kristensen, ( ) 8. Der stander syv liljer udi min faders gård. Ved dem står rosen den røde. Lad liljerne kun visne, når rosen jeg får, jeg sørger mig ikke til døde. Født i Hejnsvig, Jylland, 15 km fra Grindsted. Ernærede sig som husmand, mælkekusk, brøndgraver og tækkemand. Indsang visen De Syv Brødre i 1965 på spolebånd. Siden er optagelsen lagt over på DAT-bånd og også udgivet på CD en Folk synger og spiller. Her synger han de første to vers. - Hør track 4 på eks.-cd en: 1. Det var en søndag morgen før solen stod op. før mågen lod sin klare stemme høre. Da rejste en ridder sig så frejdig og fro og lod sig i klæderne iføre. 2. Han red over marken, han red over eng Han red ud i skoven den grønne Da traf han skønjomfruens brødre alle syv som alle var raske og vrede (fortsættes næste side) PHØNIX KL. - DE SYV BRØDRE I 100 ÅR 1/2 LMS / Phønix

8 - Hør track 5 på eks.-cd en: De Syv Brødre Tekst: trad. Mel: Phønix/trad. Tekst arrangeret og tilpasset af Karen Mose 1. Det var en lørdag morgen inden klokken den slog to. Inden lærken sin trille lod høre. Den ridder han rejste sig så frejdig og fro og lod sig i klæderne føre. Om sommeren. 2. Han red over marker, han red udi skov. Han red over vildende hede. Der mødte han jomfruens brødre alle syv, som alle var raske og vrede. Om sommeren. 3. Godmorgen, godmorgen, skønridder så god, og hvor har du været så længe? Jo, du har sovet med vor søster i nat, og det vi dig ene gengælde. Om sommeren. 4. Og enten skal du hænges eller også skal du fly og fare i skoven så ene. Eller også skal du kæmpe med os brødre alle syv og det for vor søster alene. 5. Og så stod der på stedet så blodigt et slag imellem de syv og den ene. Og den ene slog skønjomfruens brødre alle syv. Han lagde deres unge liv så øde. 6. Nu har jeg forvundet al min sorg og al min nød. Nu har jeg forvundet al min kvide. Nu vil jeg vandre til skønjomfruen sød, af hende min skæbne jeg må vide. Om sommeren. 7. Skønjomfruen sagde: Jeg kan se på hviden kind og på dine hænder blodrøde, at du har slået mine brødre alle syv og lagt deres unge liv så øde. Om sommeren. 8 Der vokser syv liljer udi min faders gård. ved dem står rosen den røde. Lad liljerne blot visne, så kun rosen jeg får for jeg sørger ej over de døde. Om sommeren DE SYV BRØDRE - LÆRER/ELEV Karen Mose Nørgaard (Phønix): Karen lærte sangen af sin mor, da hun var lille, i en version, der tilskrives sangeren Marie Mide fra Randers-egnen ( ). Senere fandt Karen i en folkevisebog en ny melodi til visen, som Phønix tog til sig og indspillede på CD en Collage. Melodien er efter Iver Pedersen i Rind, født 1798, død Visen er første gang optegnet tilbage i Her synger hun alle vers. PHØNIX KL. - DE SYV BRØDRE I 100 ÅR 2/2 LMS / Phønix

9 ARBEJD MED DE SYV BRØDRE - LÆRER Vi ser nærmere på De Syv Brødre Original Message From: De syv <syvbrødre@fortiden.dk> To: <dig@nutiden.tele.dk> Sent: 16. november :51 Subject: Vi bestemmer! Hej,du! Det var en lørdag morgen... Folkevisens sprog og fortælleform ligner på mange måder moderne cyberspace-kommunikation, som vi møder den i fx. s & SMS er. I begge former bruger man en kortfattet telegramstil med tæt komprimerede sætninger og indforståede ord og koder, som kan være svære at følge for uindviede. For skoleeleven i det 21. århundrede er det nok især de gamle ord og vendinger i viserne, der kan give problemer. Men bliver de værste sprogtorne først oversat og ryddet af vejen, giver den knappe form til gengæld god plads til, at læserens eller lytterens fantasi kan lege med i oprulningen af visernes dramatiske, muntre og tragiske historier. Folkeviserne er typisk bygget op omkring nogle faste fortællemæssige skabeloner, et ret begrænset persongalleri og krydret med replikker mellem hovedpersonerne. Sprogligt indeholder viserne mange elementer, man ikke hører i moderne sprogbrug: omvendt ordstilling, gamle ord og begreber, tiltaleformer osv., som det kan være interessant at snakke med eleverne om. Her er forslag til undervisningsforløb med udgangspunkt i visen De syv brødre, som Phønix synger og spiller til koncerten. OPGAVER TIL DE SYV BRØDRE 1. Læs Phønix version af visen De syv brødre (s. 4) sammen i klassen. Hjælp hinanden undervejs med at oversætte svære ord og udtryk til nudansk. Tal om visens indhold, og diskuter, om det er OK, at familien bestemmer, hvem man skal gifte med? 2. Find eksempler på gammelt sprog og sprogbrug i visen. 3. Lyt til Phønix indspilning af De Syv Brødre [Track 5 på eks.-cd en]. Hvilken forskel gør det, at visen bliver sunget og spillet? Find eksempler på, hvordan musikken understøtter handlingen i teksten. 4. Lav folkevisen til et rollespil/teaterstykke, og spil det for forældre eller andre. 5. Lav visen til et hørespil med en fortæller, replikker, lydeffekter m.m., og slut af med at lave en indspilning af det. PHØNIX KL. - DE SYV BRØDRE -OPGAVER LMS / Phønix

10 DE SYV BRØDRE SOM EVENTYR - LÆRER/ELEV De Syv Brødre Nedenfor har Karen genfortalt visen om De Syv Brødre som et eventyr: Eventyret om de syv brødre Der var engang en ung mand. Han var ikke nogen helt almindelig mand, han var nemlig meget modig. Han havde reddet mange smukke unge jomfruer i nød, så man kaldte ham en ridder. Skønt alle pigerne i landsbyen var forelsket i ham, var der kun én i hans tanker. Denne unge jomfru var meget smuk, og heldigvis var hun også forelsket i ham. Men de var nødt til at mødes hemmeligt, for selvom ridderen var byens helt, var han også meget fattig, og jomfruen havde syv brødre, der kun tænkte på penge og rigdom. De gad ikke selv lave noget, så de havde planlagt, at deres søster skulle giftes med en meget rig mand fra nabobyen. Jomfruens forældre var døde nogle år forinden, så det var desværre de syv griske brødre, der bestemte over hende. Og de havde altså allerede planlagt et bryllup og havde ikke engang spurgt hende, om hun ville giftes med den rige mand. Jomfruen var ulykkelig og bange. Bange for at brødrene ville gøre noget forfærdeligt, hvis de opdagede, at hun hemmeligt mødtes med ridderen. Så en sen nattetime, da ridderen bankede på hendes dør, tog hun en svær beslutning. Åh, sagde hun, vi kan ikke mødes mere. Mine brødre vil slå dig ihjel, hvis de opdager, at vi ses! Ridderen havde kæmpet mod mange fjender, men kunne egentlig ikke lide at slås, så selvom han blev meget ked af det, forlod han jomfruens kammer for at drage hjem og prøve at glemme hende. Hun skulle giftes med en anden, og der var ikke noget, han kunne stille op. Men på vejen hjem skete der noget! Ridderen skulle ride igennem først en mark, så en skov og til sidst en hede for at komme hjem, og selvom han ikke var bange for noget - han var jo meget modig - havde han alligevel en urolig fornemmelse i maven. Da han red over marken, syntes han, at han kunne høre andre hestehove et fjernt sted fra. Han stoppede op og lyttede, men lydene forsvandt. Så red han videre ind i skoven, som var så kulsort, at man ikke kunne se en hånd for sig. Heldigvis kendte hans hest vejen igennem skoven, men hesten virkede også underligt urolig. Den begyndte at løbe så hurtigt, at ridderen måtte klamre sig til dens manke. Ridderen kunne ikke lade være med at tænke på, hvor forkert det var, at jomfruen ikke selv kunne bestemme, hvem hun ville giftes med. Han elskede hende og vidste, at der aldrig ville være nogen andre for ham. Pludselig kunne han skimte lys forude. Han åndede lettet op. Det betød, at han var nået helskindet igennem skoven og snart ville komme ud på den store hede, hvor han kunne se igen. Nu var der ikke så langt hjem. Men da hesten trådte ud af skovbrynet, ventede der dem en forfærdelig overraskelse: jomfruens syv brødre stod på rad og række med hver deres fakkel i hænderne og ventede på ridderen. PHØNIX KL. - DE SYV BRØDRE SOM EVENTYR 1/2 LMS / Phønix

11 DE SYV BRØDRE SOM EVENTYR - LÆRER/ELEV Stop! råbte en af brødrene. Vi ved godt, hvor du har været! sagde den anden bror. Vores søster skal ikke have sådan en fattig og ussel mand som dig! Den tredje brors øjne lynede af ondskab. Du skal straffes! mente den fjerde. Ja, du skal forsvinde for evigt fra dette land! foreslog den femte. Vi vil aldrig se dig mere... forstået! Nej, sagde den sjette. Skal vi ikke hellere hænge ham inde i skoven? De andre brødre lo og syntes, det var en storartet ide. Hold mund! sagde den syvende til sine brødre. Han var den ældste, og det var ham, der bestemte mest! Vi har hørt så meget om alle dine heltegerninger, sagde han til ridderen. Den syvende bror havde et uhyggeligt smil på læben. Han havde altid været misundelig på ridderen, fordi alle i byen syntes, han var sådan en modig mand. Du tror, du er en helt. Men lad os se, om ikke du stikker halen mellem benene, når vi nu udfordrer dig til kamp. Han lo, og alle hans brødre kiggede spændt på ham. Hvilken genial plan havde han mon fundet på? Du skal kæmpe mod os alle syv... på én gang! Ridderen havde roligt hørt på de syv brødre. Han var nemlig ikke bange for noget, men han brød sig virkelig ikke om den syvende brors ide. Det betød jo, at han skulle slås, og det kunne han jo ikke lide. Sådan nogle kampe endte altid med, at der var nogen, der døde! Men inden han kunne nå at tænke sig om, havde alle syv brødre trukket deres sværd og stormede imod ham. Han sprang hurtigt ned fra hesten og trak sit eget sværd. Kom an! råbte han. Og nu stod den lange kamp på heden. Selvom ridderen var helt alene mod de syv brødre, kæmpede han modigt, og da morgengryet kom, lå der syv hoveder, skilt fra syv kroppe. Men én mand stod endnu, og det var ridderen! Han stak sværdet til bage i skeden og satte sig atter op på sin hest. Men i stedet for at ride det sidste stykke hjem, vendte han om og tog den lange vej tilbage til jomfruens hus. Han måtte selv fortælle hende at han havde slået hendes syv brødre ihjel. Ridderen var nu endnu mere ulykkelig, for han tænkte, at måske ville hun nu hade ham. Da han red ind i gården, stod jomfruen og vandede sine smukke blomster. Hun græd og var ulykkelig, for hun troede, at hun aldrig skulle se ridderen mere, efter hun havde sendt ham væk. Så hun blev meget overrasket og glad, da han pludselig stod ved siden af hende. Hun kastede sig i hans arme og sagde, at hun ikke mente det, hun havde sagt i nat. Men ridderen sagde: Hør først på, hvad jeg har at sige. I nat da jeg red hjem, stoppede dine brødre mig på heden. De udfordrede mig til kamp, og jeg blev nødt til at kæmpe mod dem. Min elskede, alle dine syv brødre døde for mit sværd i nat. Jeg ved, du sikkert aldrig vil se mig igen, men jeg syntes, at jeg selv måtte fortælle dig det. Jomfruen kunne mærke, hvordan det usynlige fængsel, hendes brødre havde holdt hende fanget i, pludselig forsvandt som dug for solen. Hun var ikke bedrøvet over sine brødres død. Hun følte sig fri. Se på mit blomsterbed, sagde hun. Der står syv hvide liljer og én smuk rød rose. Fra nu af vil jeg ikke vande de syv liljer, men kun min ene rose. Lad bare de syv liljer dø, for det er kun rosen, jeg vil have! - Og de levede lykkeligt til deres dages ende! PHØNIX KL. - DE SYV BRØDRE SOM EVENTYR 2/2 LMS / Phønix

12 HERTUG FRYDENBORG - LÆRER/ELEV Hertug Frydenborg Visen kendes i mere end 20 nedskrevne varianter og også i flere udenlandske versioner. Denne udgave blev sunget af en gammel kone, Anne Nielses, i Højby ved Odense og optegnet af Friskolelærer Diderik Johansen i Lille-Egede ved Korsør Hertug Frydenborg ganger i rosens lund, han plukked af de blomster både hvide og blå. - Mig tykkes, det er tungt så at leve 2. Han plukked af de blomster både hvide og blå, der vil Frøken Adelil en krans og få. 3. Og der gik bud til Kongen ind: Hertug Frydenborg binder krans til datteren din. 4. Og binder han krans til datteren min, da vil jeg lade ham sætte i fangetårnet ind. 5. De sætte Hertug Frydenborg i fangetårnet ind, og der sad han i syv lange år omkring. 6. Frøken Adelil ganger i rosens lund, hun plukked af de blomster både hvide og blå. 7. Hun plukked af de blomster både hvide og blå, der ville hun binde Hertug Frydenborg en krans også. 8. Kongen han ud af vinduet så, så Frøken Adelil i rosens lund at gå. 9. Og har du ikke Hertug Frydenborg endnu, så skal jeg snart skille ham ved hans liv! 10. Så tog de Hertug Frydenborg af fangetårnet ud, hans hår det var gråt, og hans skæg var ligeså. 11. Så bandt de hannem op til et træ, så slagted de hannem, som bønder slagte fæ. 12. Så lagde de hannem oppå en disk, så rensed de hannem, som bønder rense fisk. 13. De falske Jomfruer skar terner så net alt om Hertug Frydenborgs hjerte så fersk. 14. Så tog de Hertug Frydenborgs hjerte så fersk og laved det udi så kostelig en ret. 15. Da retten var færdig, og det var gjort, så bar de ham op på Frøken Adelilles bord. 16. Ak Jesus, ak Jesus! hvad er det for en ret, der udi mit hjerte gør så stor en skræk! PHØNIX KL. - HERTUG FRYDENBORG 1/2 LMS / Phønix

13 HERTUG FRYDENBORG - LÆRER/ELEV 17. Det er Hertug Frydenborgs hjerte så fersk, er lavet alt udi så kostelig en ret. 18. Ja, er det Hertug Frydenborgs hjerte så fersk, så skal det og blive min sidste ret! 19. Frøken Adelil kaldte på pigerne to: I hente mig ind mine mjødhorn så små! 20. I hente mig ind mine mjødhorn så små! så vil jeg drikke Hertug Frydenborgs skål. 21. Den første drik Frøken Adelille drak, hende øjne bristede, og hendes hjerte sprak. 22. Og der kom bud til Kongen ind: Frøken Adelil er død udi kammeret sit. 23. Kongen så snart af stedet sprang, han sprang til dørene, til låsene de sang. 24. O, Herre Gud nåde mig fattige mand, min eneste datter skulle mistes sådan! 25. Og havde jeg tænkt, du havde været ham så huld, jeg ville ej have mistet ham for tusind tønder guld. 26. Og havde jeg tænkt, du havde haft ham så kær, jeg ville ej have mistet ham for alt, i verden er. 27. Så blev de begge lagt på et bord, både jomfruer og møer de krused deres hår. 28. Da blev de begge lagt udi en grav, og der skal de hvile til dommedag. 29. Der voksed en lilje af begge deres grav, det ene blad tog det andet blad i favn. 30. Og de gror ned, og de gror op, og de groe sammen i rod og top. 31. Og de gror ned, og de gror op, og de gror over kirketop. - Mig tykkes, det er tungt så at leve. Ordliste: ganger = går mig tykkes = jeg synes hannem = ham fæ = kvæg terner = terninger kostelig = storslået mjødhorn = ølkrus huld = trofast PHØNIX KL. - HERTUG FRYDENBORG 2/2 LMS / Phønix

14 OPGAVEFORSLAG til Hertug Frydenborg 1. Læs Hertug Frydenborg sammen i klassen. De mange vers oversættes til nudansk (evt. i grupper, der hver oversætter deres del af versene) og skrives sammen. Indholdet tales igennem og diskuteres. Hvorfor bliver Hertug Frydenborg sat i fangetårnet? Hvorfor bliver han senere slået ihjel? Er kongens reaktion rimelig? Hvad sker der med Frydenborgs hjerte? Hvad betyder billedsproget i de tre sidste vers? 2. Skriv folkevisen om til et eventyr (jf s. 13 Omsæt til anden genre ). Arbejd to og to. 3. Hvis visen skulle skæres ned til blot vers (en mere passende længde for en moderne indspilning af en folkevise), hvilke vers skal så med? 4. De fleste folkeviser er bygget over ens skabeloner, hvor mange udtryk og vendinger går igen, lige som selve historiens opbygning følger nøje fastlagte mønstre. Eleverne skal nu prøve at skrive en folkevise over en gammel skabelon med brug af så mange gamle udtryk som muligt. Den må gerne handle om nutidige forhold fra deres hverdag. PHØNIX KL. - HERTUG FRYDENBORG - OPGAVER LMS / Phønix

15 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER ANDRE ARBEJDSFORSLAG Når man giver sig i kast med folkeviser, åbner der sig et utal af spændende arbejdsområder. I det følgende er der skitseret nogle arbejdsforløb, hvor såvel Phønix viser som alle mulige andre folkeviser kan danne indfaldsvinkel. 1. Mundtlig overlevering Mange af de folkeviser, vi kender i dag, har, før de blev skrevet ned, været sange, som gik fra mund til mund, både mellem folk i almindelighed, men også fra generation til generation. Sangene har således været del af en levende mundtlig tradition, og her kan der nemt ske omformninger i både tekst og melodi. Nedskrivningen gjorde en ende på denne forandringsproces. Men vi kender alle de vandrehistorier, der bliver bedre og bedre for hver gang, de bliver fortalt videre. H. C. Andersen har skrevet et eventyr om det fænomen: Fjeren, der blev til fem høns. Når vi fortæller en historie videre, kan den således godt ændre sig fra det, vi selv har fået fortalt, også selvom vi synes, vi fortæller det samme. Det, vi fortæller videre, afhænger bl.a. af, hvad vi synes er det vigtigste, og hvad vi husker. Det sker også, at vi kommer til at ændre historien her og der for at gøre den mere spændende og bedre kunne fange tilhørerens opmærksomhed. 2. Omsæt til andet kunstudtryk Før man går i gang med at omsætte folkeviser til andre kunstudtryk (maleri, drama..), skal eleverne have arbejdet med genren. Det kan gøres på følgende måde: Lyt til folkeviser, der er indsunget. Brug fx De Syv Brødre på eks.-cd en. Benyt tekstarket i gennemgangen. Læs folkeviser, hvor indholdet er»let«at tilegne sig. Lad eleverne blive bekendt med to eller flere, så de ikke er helt fremmede for sproget og den verden, der oprulles, fx Dronning Dagmar, Der stode tre skalke, Hr. Oluf han rider. Find sammen med eleverne karakteristiske træk ved folkeviserne. Lad nu eleverne høre (CD eller oplæsning) en folkevise, og bed dem tegne, hvilke billeder de ser for sig: konkrete, enkle og fortællende. Afspil/læs visen to gange. Se fx stilen i kalkmalerier: og i Bayeuxtapetet: bayeux/temaer/temaer.htm. Det gælder om at fastholde, udtrykke og sprogliggøre den oplevelse, eleverne umiddelbart får ved at høre visen. Det kan gøres på mange måder, fx: Giv udtryk for dine indtryk ved at male det sted i fortællingen, som du bedst husker / var mest optaget af / synes var mest mærkeligt. Læg disse billeder i den rækkefølge, hvori de optræder i folkevisen, Nogle billeder kan måske ikke lægges i rækkefølge, fordi de sammenfatter dele af fortællingen, men de er ikke mindre vigtige af den grund, tværtimod. Billedsamtale: Billederne er gode som optakt til at trænge ind i det nye univers. De giver læreren indtryk af, hvilken oplevelse / (for)forståelse eleverne kommer med. De giver samtidig eleverne en fornemmelse af, at deres bud på fortællingen er væsentligt. PHØNIX KL. - ARBEJD MERE MED FOLKEVISER 1/3 LMS / Phønix

16 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER Samtidig giver de mange billeder læreren et indtryk af, hvor klassens fascination ligger, idet der ofte forekommer en koncentration omkring visse dele af visen / fortællingen. Det ses tydeligt, hvis billederne lægges i kronologisk rækkefølge. Samme scene gengives på forskellig måde af forskellige elever, hvilket kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan de forskellige udtryk afspejler forskellige måder at tolke visen på, men også for en samtale, hvor eleverne forklarer, hvorfor de har valgt netop disse billeder, og hvorfor de har tegnet dem på denne måde. Ud fra dette arbejde kan eleverne selv være med til at udlede genrekendetegn på folkevisen. Folkevisens kendetegn Klar handling Folkevisen meddeler kun kendsgerninger: Vi hører, hvordan personerne taler med hinanden, og hvad de foretager sig. Resten må vi selv finde ud af. Handlingen er til at forstå, leve sig ind i og huske, når vi hører den. Melodien er enkel og let at lære, og teksten nem at fange, oftest med et omkvæd (eller mellemkvæd), som alle kan synge med på og måske også danse til i en lang kæde, hvis melodien egner sig. Omkvæd Ligefremme identiske gentagelser. I omkvædet samles hele visens indhold i et fortættet, symbolsk sprog. Arbejd med at lave omkvæd, der er dækkende for handlingen. Uden for tid og sted Personerne er ikke tegnet op, og handlingen foregår uden for tid og sted som i eventyret. Refleksion Ved at arbejde på denne måde tager eleverne folkeviserne i besiddelse gennem deres egen bearbejdelse af dem. De reflekterer selv over form og indhold og kan derved nemmere arbejde videre i samme genre. Det spændende er så, om og i givet fald hvordan eleverne omsætter folkevisens indhold til nutiden. Nærliggende bliver her det brede spørgsmål: Hvilke paralleller er der mellem nutid og fortid? Og hvilke forskelle? Forslag til gruppearbejde 1. Hver gruppe får sin egen folkevise. (Mange folkeviser findes på nettet med musik og tekst.) 2. Hver gruppe arbejder med sin folkevise og laver billeder til. 3. Grupperne udveksler billeder (og kun billederne!) 4. Hver gruppe laver derefter en folkevise ud fra billederne, de har modtaget. 5. Hver gruppe får nu udleveret den folkevise, de har fået billeder af og lavet ny tekst til, så de kan sammenligne deres egen folkevise med den oprindelige. 6. Fælles snak om forløbet (Læs i øvrigt om Ballademagerne på beskrivelse.htm) Variation Grupperne kan erstattes af et samarbejde mellem flere klasser og deres dansklærere. LMS / Phønix 2006 PHØNIX KL. - ARBEJD MERE MED FOLKEVISER 2/3 12

17 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER 3. Omsæt til anden genre Eleverne får til opgave at omskrive en lettilgængelig folkevise til prosa, fx et eventyr (jf. s. 10). Start med at læse visen sammen med klassen, og snak om de væsentligste kendetegn ved folkevisen (se s. 12). De, der kan, lærer fortællingen udenad og gengiver visen som en mundtlig fortælling. Ellers læses op. Forløbet kan afsluttes med, at børnene fremfører deres prosaversioner - for hinanden - for børnene i de mindre klasser (indret fx en fortællecafé) - ved en fællessamling for nogle af skolens elever Som et kuriosum kan eleverne slutte deres»optrædener«af med at oplæse folkevisen. Teksterne kan evt. samles i en mappe sammen med originalviserne. Variation I stedet for, at hele klassen arbejder med den samme tekst, kan man lade eleverne arbejde to og to med hver deres folkevise for derefter at lade dem optræde for hinanden. Eller man kan arbejde sammen med andre klasser og slutte af med at optræde for hinanden. Omsætte til drama Arbejd evt. også med dramatisering af folkeviser. Miniature i det såkaldte Heidelberger Liederandschrift fra begyndelsen af 1300-tallet PHØNIX KL. - ARBEJD MERE MED FOLKEVISER 3/3 LMS / Phønix

18 VERSSTAFET - LÆRER ALLE MAND-vers-stafet Sådan sang tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldemor karaoke! Dansescene, kalkmaleri ca Mange moderne sanglege som Boogie-Woogie, hvor ben, arme og næser rystes både ind og ud, mens man danser rundt i ring, har i virkeligheden rødder tilbage i gamle nordiske runddans- og rundesangstraditioner. Helt tilbage fra middelalderen har mennesker i festligt lag danset og sunget lange danseviser, hvor nye vers-elementer eller trin føjes til, efterhånden som sangen og dansen skrider frem. I dag har den form for samvær fundet nye udtryk, men på Færørerne synger og danser man faktisk stadig de samme, ofte timelange delvist improviserede kædedanse/-sange, som man har gjort i flere hundrede år. Til koncerten skal eleverne synge med på en sådan improviseret rundesang, nemlig visen ALLE MAND. Visen starter med tre vers. Når de er sunget, lægges der nye vers på vha. de forslag, klasserne møder frem med. NB. Hver klasse må højst medbringe ét nyt vers! På næste side er der en opskrift på, hvordan man digter videre på sangen. Start med at indøve sangen med eleverne. Teksten til de tre første vers står herunder, og musikken findes på eks.-cd ens track 2. ALLE MAND 1. Alle mand ville ud at ride 2. Alle mand ville ud at ride 3. Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med min mand ville med-med min mand ville med-med Alle mand havde nye bukser Alle mand havde ny trøje Alle mand havde nye sko min mand havde ingen min mand havde ingen min mand havde ingen Så tog jeg skindet af to okser Så tog jeg lagnet af vor køje Så tog jeg yveret af vor so og gjorde min mand nye bukser og gjorde min mand ny trøje og gjorde min mand nye sko okse-bukser havde min mand køje-trøje havde min mand so-sko havde min mand 1. Sådan lærer eleverne visens melodi og startvers Musikken og de tre første vers til ALLE MAND indøves ved hjælp af mundtlig overlevering : 1. Først indøver læreren melodien og teksten hjemme ved at synge sammen med CD en. 2. Derefter overleveres visen mundtligt til eleverne: Læreren synger en linie ad gangen, og eleverne synger efter (evt. med teksten på en overhead). 3. Lærer og elever synger de tre vers sammen uden akkompagnement. 4. Til sidst synges de tre vers sammen med CD en. PHØNIX KL. - ALLE MAND - VERSSTAFET 1/2 LMS / Phønix

19 VERSSTAFET - LÆRER Stafetten går videre! Eleverne skal nu prøve selv at lave nye vers til ALLE MAND. Bemærk! Til koncerten vil der blive lejlighed til at synge klassens vers sammen med PHØNIX. Aflever det til kontaktlæreren inden koncerten. Kontaktlæreren videregiver verset til PHØNIX ved lydprøven. 2. Opskrift på at lave nye vers Som det fremgår af understregningerne i de tre vers, er visen bygget op over en ret enkel tekstskabelon, hvor kun få elementer ændres fra vers til vers. Ordene for det ny klædestykke og materialet, det laves af, skal rime og højst have to stavelser (heste-veste, katte-hatte osv.). Resten er det samme fra vers til vers. OPGAVE: Eleverne bruger nu samme opskrift til at lave flere vers til visen. Skriv evt. vers-skabelonen op på tavlen med plads til udfyldning. Så er opgaven nemmere at overskue. Sådan her: Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye min mand havde ingen Så tog jeg og gjorde min mand nye - havde min mand Skriv det nye forslag op på tavlen ved siden af skabelonen. På indspilningen af ALLE MAND [track 2] er der gjort plads til, at klassen derefter kan prøve at synge de nye vers sammen med Phønix som en slags ægte folkemusik-karaoke! Slut af med at udvælge det vers, der skal medbringes til koncerten, og lær det udenad! 3. Prøv også med nye tekst-idéer Visen kan varieres yderligere ved at ændre aktiviteten ud at ride til fx hen i skolen eller ud at lege og klædestykkerne til fx hjerner eller biler. En udskiftning af ordene Alle Mand med Hele klassen og min mand med deres lærer kan også sagtens sætte nogle idéer i gang Fx: Hele klassen ville ud at lege deres lærer ville med-med Hele klassen havde nye hjerner deres lærer havde... (osv.) Jo vildere idéer, jo sjovere, så lad bare fantasien få frit løb! PHØNIX KL.ALLE MAND - VERSSTAFET 2/2 LMS / Phønix

20 Hvor hurtig er du? Prøv PHØNIX.dk-quiz! - og find ud af det! SPØRGSMÅL - ELEV På Phønix hjemmeside kan du finde ud af en masse (og lidt til) om gruppens 4 musikere. Så test nu dine evner som net-pilot med denne lille.dk-quiz, hvor alle svarene kan findes på og omkring hjemmesiden! Er du klar? Så spænd sikkerhedsbæltet, check ilt-tilførslen, start stopuret, og tag på Phønix-informations-raid i cyberspace! 1. Spørgsmål om Phønix a. Hvor mange lande har Phønix spillet i? Hvilket af disse lande ligger længst væk? b. Hvor mange CD er har Phønix udgivet? c. Hvilken CD var den første? Hvornår blev den udgivet? d. Hvornår skiftede Phønix navn, og hvad hed de før? e. Hvor spiller Phønix sin næste koncert i Danmark og i udlandet? 2. Spørgsmål om medlemmerne a. Hvilket Phønix-medlem er yngst? b. Hvad hedder klarinettisten? c. Hvem kan spille på flest instrumenter? d. Hvem kommer oprindeligt fra Vejle? 3. Lyt til sangen Ulv, ræv og hare (MP3 eller Real Audio), og svar på disse 3 spørgsmål: a. Hvad lavede de 3 dyr? b. Hvilken årstid er det? c. Hvor mange gange nævnes sangens titel? 4. Bogstav jagt På Phønix hjemmeside er der gemt nogle bogstaver, der tilsammen danner et ord. Bogstaverne kaldes frem ved at holde pilen nede over bestemte steder på de forskellige sider og skrives ind i rammen nedenfor, efterhånden som du/i finder dem. Her er nogle stikord, der fortæller, hvor du/i skal lede: 1. et brev uden frimærke 5. glasøjne 2. den nye CD 6. Pippi Langstrømpes hjemland 3. fuglevinger 7. to royale personer 4. det nye årtusind 8. hip-hop PHØNIX KL. -.dk - QUIZ - SPØRGSMÅL LMS / Phønix

21 PHØNIX.dk-quiz! NAVN: KLASSE: SVARSKEMA Skriv dine svar på Phønix hjemmeside-quiz her: TID: : 1. Spørgsmål om Phønix a. b. c. d. e. 2. Spørgsmål om medlemmerne a. b. c. d. 3. Lyt til sangen Ulv, ræv og hare (MP3 eller Real Audio), og svar på disse 3 spørgsmål: a. b. c. 4. Bogstav jagt VIND EN CD! Tag dit udfyldte svarskema med til koncerten, og vær med i lodtrækningen om en CD med Phønix. PHØNIX KL. -.dk - QUIZ - SVAR LMS / Phønix

22 BYG DIN EGEN SELJE-FLØJTE! - og få dig et nyt instrument for ca. 8 kroner... HVAD ER EN SELJE-FLØJTE? En seljefløjte var i gamle dage et populært og meget billigt nordisk folkemusikinstrument. Det blev lavet af barken fra selje-piletræet. Om foråret, når selje-pilens bark løsnede sig lidt fra grenene, kunne man, hvis man var lidt fiks på fingrene, pille barken af en lige gren, uden at den gik i stykker. Så havde man et hult rør af bark, som man skar to små hak i med sin lommekniv. Derefter snittede man lidt i oversiden af en lille stump af den nøgne gren og satte stumpen tilbage i den ene ende af bark-røret. Og så var selje-fløjten faktisk færdig! Blandt hyrder og andre udendørs-folk var instrumentet tidligere meget brugt. Man finder ingen selje-fløjter fra dengang i dag, for næsten lige så hurtigt, som man havde lavet én, visnede den! Men så kunne man jo altid snitte sig en ny. Nutildags laver man som regel selje-fløjter af plastic, træ eller metal, så man kan spille på dem hele året. Fløjterne kan købes dyre og håndsnittede i ædelt træ, eller man kan bygge en billig fløjte selv. Ved hjælp af et ganske almindeligt elektriker-plasticrør i et byggemarked og en rund træstok, der passer til, kan man nemlig let lave en selje -fløjte, der garanteret aldrig visner! Prøv selv! Følg byggevejledningen i 5 lette trin på de næste sider! En moderne seljefløjte i træ. Fløjten holdes på tværs som en tværfløjte, og luften pustes direkte ind i det yderste hul. SÅDAN SPILLER DU PÅ DEN: Seljefløjten er en overtonefløjte og har derfor ingen fingerhuller, som man kender det fra blokfløjten. Man skifter i stedet tone ved at blæse luft ind i den med skiftende styrke. Jo kraftigere du blæser, desto lysere bliver fløjtens tone. Hvis du dækker hullet i den anden ende af røret helt eller halvt med en finger, kommer en ny række toner frem. Prøv at kombinere forskellig blæsestyrke og åbent og lukket hul, og find på dine egne melodier. Hør et lille musikstykke på selje-fløjte på eksempel-cd en: Track 7: SPARVE LILLA PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN SELJE-FLØJTE 1/3 LMS / Phønix

23 SÅDAN BYGGER DU DIN EGEN SELJE-FLØJTE! ELEV-ARK Det skal du bruge: Materialer: 1 stk elektriker-plasticrør (61 cm lang) og 1 stk. rundstok (13 mm) på ca. 15 cm. Værktøj: nedstryger, skruestik, fladfil, rundfil + evt. lidt sandpapir. Sådan gør du: 1. Først saver du et stykke elektrikerrør på 61 cm. og et stykke rundstok på ca. 15 cm. 2. Skub 3/4 af rundstokken ind i den ene ende af røret, og sæt røret fast i skruestikken. Så måler du op og markerer med en tusch placeringen af det buede blæsehul og det skrå klanghul. Se målene her: 1,5 cm 2 cm 2,5 cm 1,5 cm Røret fortsætter Rundstokken stikker ud Enden af røret 3. Nu er du klar til at file hullerne ud. Først laver du klanghullet. Med en fladfil filer du i en flad vinkel et skarpt, skråt snit (1,5 cm bredt og ca. 3 mm dybt i den dybeste ende). Når du filer gennem røret og lidt ned i træet, bliver der et halvmåneformet hul i røret, som lyden kan slippe ud af. Derefter filer du det buede blæsehul ud med en rundfil. Det skal være ca. 5 mm dybt på det dybeste sted, så her kommer du dybere ned i træet. Fil blæsehullet med en rundfil Fil klanghullet med en fladfil PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN SELJE-FLØJTE 2/3 LMS / Phønix

24 BYG DIN EGEN SELJE-FLØJTE...(fortsat) ELEV-ARK 4. Når hullerne er filet færdig, tager du rundstokken ud af røret igen. Lav en streg på siden af træet ud for det dybeste hak ved klanghullet (den skal du save efter om lidt). Så sætter du klodsen fast i skrustikken og filer med fladfilen i en skrå vinkel fra bunden af blæsehullet op til klanghullets dybeste kant. Vær omhyggelig og præcis her. Du skal file, så det passer nøjagtig med klanghullets dybeste hak. Den sidste stump (fra klanghullets dybeste kant) saver du af. 1. Files væk, så det flugter med hakket 2. Denne del af stokken saves af 5. Sæt rundstokken ind i røret igen, så den filede kant flugter med hakket i klanghullet (se tegning). Mærk efter med tommelfingeren, at rundstokken sidder lige og passer sammen med blæsehullets udskæring. Sådan skal den se ud: 6. Fløjten holdes på tværs som en tværfløjte. Pust direkte ned i blæsehullet, og håb på en fløjtelyd! Lyden opstår, når den luft, du puster ind gennem blæsehullet, møder den skarpe kant, du snittede i klanghullet. Du behøver ikke at blæse ret kraftigt. Hvis den ikke giver ordentlig lyd fra sig, så prøv at lirke lidt frem og tilbage med pinden. Fløjten laver forskellige toner, alt efter hvor kraftigt du puster. Prøv også at dække hullet i den anden ende af røret, mens du puster. Så kommer der en række nye toner frem. Når du har fået den til at give lyd fra sig, kan du evt. save den ende af rundstokken, der stikker ud, af. Men du kan også lade den overskydende del være, så det er nemmere at flytte på den, hvis den forskubber sig lidt. Når fløjten er færdig, kan du male og dekorere den med maling eller tusch-farver. NB! Selje-fløjtens mål kan varieres på mange forskellige måder (rørets længde, afstanden mellem hullerne osv.), så prøv bare at bygge fløjter i andre størrelser også. GOD FORNØJELSE! Tak til Keld Nørgaard for byggeoplæg og Michael Christensen for venlig bistand! PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN SELJE-FLØJTE 3/3 LMS / Phønix

25 BYG DIN EGEN CAJON! - rytmeinstrument, stol og hamsterkasse i ét! HVAD ER EN CAJON? Cajon de Peru - sådan ser den u! (altså set bagfra...) Til koncerten med Phønix spiller gruppens percussionist-sprællemand, Jesper Falch, på en masse forskellige rytmeinstrumenter. Et af de mere usædvanlige er en CAJON, der mest af alt ligner en helt almindelig trækasse med et hul i. Og det er faktisk lige præcis, hvad det er! Instrumentet stammer oprindeligt fra de afrikanske slaver i Peru, som ikke måtte spille på deres traditionelle instrumenter for deres ejere. I stedet spillede de så rytmer på alt, hvad de lige havde for hånden: skeer, køkkenstole, bordplader, håndklap - og trækasser. Når man spiller på den, sidder man simpelthen oven på kassen og slår foran på den med hænderne. Så lyder den næsten som et trommesæt. I mange år var instrumentet ret ukendt uden for Peru, men så dukkede det op i cubansk musik og senere blandt spanske flamenco-musikere. I dag bruges den i mange forskellige slags musik, fx i Phønix danske folkemusik! CAJON er kan også købes i de fleste trommeforretninger i mange modeller og størrelser, men selv om træet er finere og trommen lakeret, er det faktisk stadigvæk bare en kasse, man slår på. Derfor er det i virkeligheden heller ikke ret svært at bygge en CAJON. På næste side finder du opskriften på, hvordan du kan lave en i skolen eller derhjemme! PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN CAJON 1/3 LMS / Phønix

26 SÅDAN BYGGER DU EN CAJON! Materialer: (det er meget lettere, end du tror..) - 25 cm cm cm cm cm cm - Diameter: 15 cm A B C D 2 stk. 2 stk. 1 stk. 1 stk cm cm - Søm (skruer), trælim, (evt. kapsler) Til selve rammen (A og B) bruges 10 mm tykt træ, til bagpladen med hullet (C) og forpladen (D) ca. 5 mm tykt træ. Krydsfinér er meget velegnet. Sådan gør du: 1. Allerførst gør du materialerne klar. Alle træstykker saves til og pudses let med fint sandpapir. Hullet i bagpladen tegnes op (placeres ca. på midten af pladen) og saves forsigtigt ud med en stiksav. Få hjælp af din lærer eller en anden voksen her! 2. Når alle træstykker er klar, begynder du med at lime og sømme rammen sammen (se fig.1). A-stykkerne er inden i kassen, dvs., de skal flugte med B-stykkernes yderkanter. Understøt evt. hjørnerne med et stykke firkantet træstok i hele rammens dybde. 3. Derefter limes + sømmes bagpladen (C) fast på rammen. (Se fig. 2.) 4. Forpladen skal ikke limes, men blot sømmes eller skrues fast. For at få ekstra smæk i det lyse slag kan man undlade at fastgøre den øverste halvdel af forpladen. (Se fig. 3.) Husk at dykke alle søm (skruer), så hænderne ikke beskadiges ved spil. I den spanske udgave af en CAJON spænder man bjælder og en streng fast på bagsiden af forpladen for at få en mere raslende og larmende lyd. En lidt nemmere løsning kan være at sømme nogle kapsler fast på siden af CAJON en med korte søm, så kapslerne rasler løst med, hver gang man slår på trommen. Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 B A A B B A A B C... D Rammen (2 x A+B) limes og sømmes sammen A-stk. skal flugte med B-stk yderkant Bagpladen (C) limes og sømmes fast Forpladen (D) sømmes fast op til den stiplede linie 5. Til sidst kan du runde CAJON ens hjørner lidt med en høvl eller sandpapir og evt. dekorere den med et tyndt lag maling/lak eller måske et skåret eller tegnet mønster. PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN CAJON 2/3 LMS / Phønix

27 Nu har jeg bygget en CAJON! Men...hvordan spiller jeg så på den? Bare rolig! Det er endnu nemmere end at bygge den. Man sidder enten oven på cajonen eller lige bag den og slår så foran på kassen. Siden med hullet vender bagud. Der er to forskellige grundslag: slap tone 1. Et slap -slag med samlede fingre på kanterne af kassen. Det giver en lys og hård lyd, især øverst på kassen, hvis forpladen ikke er sømmet til hele vejen op. 2. Et tone-slag, der slås med tung håndflade nede midt på pladen. Det giver en dyb baslyd. Begynd med først at øve grundslagene. Det kan godt tage lidt tid, før du rammer med hænderne, så det lyder helt rigtigt. Prøv så at spille helt enkle figurer som fx disse: Find evt. på flere rytmer, I kan spille sammen to og to. Skriv de forskellige rytmer op på tavlen, og spil dem sammen hele klassen på en gang. Endelig er her til sidst et par (lidt svære) figurer fra Peru, du kan prøve senere: H V H H V H V H H H V H V H V Find selv på flere rytmer! PHØNIX KL. - BYG DIN EGEN CAJON 3/3 LMS / Phønix

28 LIDT OM PHØNIX INSTRUMENTER...i lyd og billeder! Bas-klarinet, congas, harmonika, bækner, klarinet, bendir sang, djembe, cajon og..og.. Joh, der er masser af forskellige og usædvanlige instrumenter på scenen, når Phønix spiller deres sprælske og medrivende udgave af moderne folkemusik. På eks.-cd en [track 8-14] findes der nogle korte lydklip, der viser, hvordan flere af disse instrumenter lyder. Der er to eksempler med hvert instrument. Et hvor instrumentet står (næsten) alene, og et, hvor det spiller sammen med flere af de andre instrumenter. Hør eksemplerne et efter et, og prøv, om du kan gætte, hvilket instrument du hører! Find det også på billederne herunder. Hvilken lyd kunne du bedst lide? Jesper V Karen Jesper F PHØNIX KL. - INSTRUMENTER Karen Anja Anja LMS / Phønix

29 Evaluering af skolekoncert Skolens navn: Antal medvirkende elever: Orkester: Musikernes og orkestrets præstation Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... var musikerne i stand til at fange elevernes interesse? hvordan fungerede de musikalske aktiviteter under koncerten? hvordan var sværhedsgraden i forh.t. aldersgruppen? hvordan fungerede den mundtlige formidling? Elevernes reaktioner Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... i forhold til det forberedende materiale? forventningerne op til koncerten? børnenes opmærksomhed og lydhørhed under koncerten? virkede musikken bekendt på børnene? Forberedende materiale Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Kommentarer: for eksempel... brugte I materialet i musik eller tværfagligt? hvordan vurderer I brugbarheden set i forhold til aldersgruppen? var materialet en inspiration for det videre forløb? PHØNIX KL. - EVALUERINGSSKEMA LMS / Phønix