Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
|
|
- Vilhelm Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri
2 Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Jørn Bødker Claus Pade Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives.
3 Indhold TEKNOLOGISK 1. Indledning og formål Resultater Forsøgsopstilling og udførelse af forsøg Fremstilling og forberedelse af prøveemner Test i klimakammer Resultater Analyser af cement og flyveaske Ammoniakkoncentration Diskussion Konklusion...12
4 1. Indledning og formål TEKNOLOGISK Formålet med projektet er at undersøge afdampningshastigheden af ammoniak fra beton, hvor der er anvendt flyveaske. Flyveasken indeholder ammonium som stammer fra de-nox anlægget på kraftværket. Der er gennemført en række forsøg i klimakammer for at undersøge afdampningshastigheden af traditionel beton samt fra letklinkerbeton. Der er endvidere gennemført forsøg med tilsætning af ekstra ammonium samt med beton med forskellige vand/cement tal for på denne måde at få et billede at de potentielle indeklimaproblemer ved anvendelse af forskellige betontyper i en bygning. Denne rapport indeholder også resultaterne fra tidligere undersøgelser rapporteret i "Ammoniak i flyveaske, Fase 2: Indeklima" dateret 1. september
5 2. Resultater TEKNOLOGISK 2.1 Forsøgsopstilling og udførelse af forsøg Fremstilling og forberedelse af prøveemner I laboratoriet blev der udstøbt prøveemner med dimensionerne 40 x 40 x 10 cm. Emnerne blev udstøbt i en form, der er fremstillet af polycarbonat (plexiglas), og formen er før støbningen smurt med et tyndt lag mineraloliebaseret formolie. Der er gennemført to testserier. I første serie indgik to betonprøver med vand/cementtal på 0,6 og med nedenstående recepter opgivet i kg/m 3 : Uden flyveaske Med flyveaske Cement, Aalborg Portland Rapid Flyveaske mm sand, Svogerslev kl P mm sten, Svogerslev kl P Plastificeringsmiddel (Conplast 0,2 0,5 EAE) Vand Luftindhold 2% 2% Efterfølgende er der gennemført yderligere en serie hvori der indgik 4 betonprøver. Den første betonprøve i anden testserie havde samme sammensætning som ovenstående prøve mrk "med flyveaske" blot var der tilsat ekstra ammonium i form af ammoniumsulfat svarende til at flyveasken indeholdt 200 mg/kg ammonium. Ammoniumsulfat blev opløst i vand og tilsættes til betonen sammen med det øvrige vand til blandingen. 3
6 TEKNOLOGISK I den anden betonprøve blev der anvendt et relativt lavt vand/cement tal på 0,42 og følgende sammensætning: Med flyveaske og lavt vand/cementtal Cement, Aalborg Portland Rapid 309 Flyveaske 63 RN 0/4 A 693 Søsten Søsten Superplast Glenium C 151 0,53 Vand 143 Luftindhold 1,6% Også i denne prøve med lavt vand/cementtal tilsættes ammonium svarende til at flyveasken indeholder i alt 200 mg/ kg Den 3. og 4 betonprøve er prøver af letklinkerbeton, hvor der til den 4. prøve tilsættes ammonium svarende til at flyveasken indeholder 200 mg/kg. Letklinkerbetonemnerne blev fremstillet ved at placere en 31,2 kg blanding i en form med dimensionerne 40 x 40 x 10 cm. Betonen blev manuelt ved hjælp af en rulle presset ned i formen. Sammensætning af beton til letklinkerbeton til fyldning af 16 liters form er Kg per form Kg/m 3 Cement, Aalborg Portland Basis 4,8 300 Flyveaske 0,4 25 Maxit 0/4 knæk 1, Oksbøl 0/4 29, Superplast MC 500 0,03 1,9 Vand 3, Efter 24 timer afformes prøveemnerne, og de placeres i hver sit klimakammer Test i klimakammer De kvantitative bestemmelser blev gennemført ved klimakammermåling i henhold til EN Building Products Determination of the emission of volatile organic compounds. Part 1: Emission test chamber method. 4
7 Forsøgsbetingelserne er i øvrigt som nedenfor beskrevet: TEKNOLOGISK Klimakammer: 225 l poleret rustfrit stål Temperatur: 23 ± 0,5 C Relativ fugtighed: 45 ± 5% RH Luftskifte i klimakammer: 0,5 ± 0,005 h -1 Lufthastighed: 0,15 ± 0,05 m/s Eksponeret overflade: 0,32 m² I kammeret er placeret en lille ventilator, som sikrer, at de dampe, der afgives fra prøveemnet, blandes fuldstændigt op i hele klimakammerets volumen. Klimakammer af rustfrit stål prøveudtag Renset luft ventilator betonflise Skitse af forsøgsopstilling Gennem en to måneders periode blev der udtaget prøver af luften i kammeret. Prøverne blev udtaget på svovlsyre imprægnerede prøverør, som efterfølgende blev analyseret for ammonium i laboratoriet. Der blev udtaget prøver relativt ofte i begyndelsen af prøveperioden og sjældnere senere i prøveperioden. 2.2 Resultater Analyser af cement og flyveaske Ammonium-/ammoniak-indholdet i flyveaske samt i den anvendte RAPID og BASIS cement blev bestemt ved kemisk analyse udført på analyselaboratoriet på Avedøreværket. Måling af ammoniakindholdet i flyveaske og cement blev foretaget på en Ammoniak-måler ThermoRussel Model RL250 med ammoniumselektiv elektrode. 5
8 TEKNOLOGISK Tabel 1: Indhold af ammoniak/ammonium i flyveaske og i cement Avedøre værket, tredobbelt bestemmelse RAPID cement, dobbelt bestemmelse BASIS cement, dobbelt bestemmelse mg/kg ammoniak/ ammonium 63, 64 og 68 Gennemsnit Ammoniakkoncentration De kemiske analyser af ammoniumindholdet på opsamlingsrørene blev foretaget af Eurofins Danmark A/S. I nedenstående tabeller 2, 3 og 4 er angivet den målte afdampningshastighed fra betonprøverne med vand/cement tal 0,6. Tabel 2: Kildestyrke (flux). Vand/cementtal er 0,6 og der er ikke anvendt flyveaske Dage efter Flux i udstøbning µg/m 2 /time Tabel 3: Kildestyrke (flux). Vand/cementtal er 0,6, og der er anvendt flyveaske med et ammoniumindhold på 65 mg/kg. Dage efter Flux i udstøbning µg/m 2 /time
9 TEKNOLOGISK Tabel 4: Kildestyrke (flux). Vand/cementtal er 0,6, og der er anvendt flyveaske med et ammoniumindhold på 65 mg/kg. Herudover er der tilsat ammoniumsulfat opløst i vand svarende til et samlet indhold af ammonium i flyveasken på 200 mg/kg Dage efter Flux i udstøbning µg/m 2 /time I nedenstående tabel er angivet den målte afdampningshastighed fra betonprøven med vand/cement tal 0,42. Også til denne betonprøve er der tilsat opløst ammoniumsulfat svarende til et samlet ammoniumindhold i flyveasken på 200 mg/kg. Tabel 4: Kildestyrke (flux). Vand/cementtal er 0,42 og der er tilsat ekstra ammoniumsulfat Dage efter Flux i udstøbning µg/m 2 /time I nedenstående tabel er angivet den målte afdampningshastighed fra to letklinkerbeton prøver. Betonsammensætningerne af de to prøver er ens; men til den sidste prøve blev der tilsat ammonium svarende til ammoniumindhold i flyveasken på 200 mg/kg. Tabel 5: Kildestyrke i µg /m 2 /time (flux) for letklinkerbeton Dage efter udstøbning Ingen ekstra ammonium Med ekstra ammonium <5 <3 Efter 58 dage kan der ikke måles ammoniakafdampning fra letklinkerbetonprøverne og "<" i ovenstående tabel betyder at afdampningen er mindre end 5 henholdsvis 3 mikrogram pr kvadratmeter pr time, som er detektionsgrænsen for målingerne. 7
10 3. Diskussion TEKNOLOGISK Hvis man forudsætter, at ammoniakken i betonen er jævnt fordelt i betonen, at fordampningen er styret af diffusion gennem betonen, og at denne diffusion er konstant, kan der opstilles en model over fordampningshastigheden, som involverer en andengrads partiel differentialligning. Løsning af denne ligning viser, at fluxen er proportional med tiden opløftet til -1/2. (Se fx Bird, Stewart and Lightfoot: Transport Phenomena, Wiley and Son Inc. 1960) F = K / t Hvor: F er flux i µg/time/m 2 K er en konstant t er tiden i dage I nedenstående figur er afbildet fluxen af ammoniak fra de tre betonprøver med vandcementtallet 0,6. Fluxen er afbildet som funktion af 1 divideret med kvadratroden af tiden. 1000,0 900,0 800,0 700,0 Mikrogram/m 2 /time 600,0 500,0 400,0 Beton med flyveaske og ekstra ammonium (200 /k ) Beton med flyveaske (65 mg/kg) 300,0 200,0 beton uden flyveaske 100,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 1/kvadratrod(dage) Figur 3.1 Flux afbildet som funktion af 1 divideret med kvadratroden af tiden. Beton med vand/cementtal 0,6 Man må forvente, at ikke alle forudsætninger for den ovenfor beskrevne model kan holde. Fx må man forvente, at fugtigheden i betonen påvirker diffusionshastigheden i betonen. Modellen gælder ligeledes kun såfremt, der ikke sker en nævneværdig reduktion af ammoniakkoncentrationen i centrum af betonemnet i prøveperioden. På trods af de ovennævnte forbehold ser det ud som om modellen er en relativ god beskrivelse af forløbet. Man skal dog bemærke at den matematiske model forudsiger, at linierne går gen- 8
11 TEKNOLOGISK nem origo, hvilket ikke er tilfældet i ovenstående afbildning. Dette kan muligvis tolkes, som at koncentrationen af ammonium i centrum af betonprøverne begynder at aftage sidst i forsøget og/eller, at betonen med tiden udvikler større tæthed og dermed lavere diffusionskoefficient for ammoniak. Figuren viser tydeligt at afdampningen af ammoniak fra ensartede betoner er proportional med ammoniumindholdet. I et forsøg på at belyse vand/cementtallets betydning for ammoniakfordampningen er der gennemført forsøg med en beton med et relativt lavt vand/cementtal. I nedenstående afbildning ser man fluxen af ammoniak fra en beton med lavt vand/cementtal sammenlignet med en beton med et højt vand/cementtal. De to betoner indeholder samme mængde flyveaske med den samme ammoniakkoncentration. 1000,0 900,0 800,0 flux i mikrogram pr m 2 pr time 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 Vand/cementtal 0,6 Vand/cementtal 0,42 200,0 100,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 1/kvadratroden af tiden Figur 3.2 Flux afbildet som funktion af 1 divideret med kvadratroden af tiden. Sammenligning af beton med højt og lavt vand/cementtal. Man kunne måske forvente at afdampningen fra en beton med lavt vand/cementtal ville have været kraftigere end fra en beton med højt vand/cementtal idet koncentrationen af ammonium i væsken på en beton med lavt vand/cementtal må forventes at være højere og dermed også give anledning til en kraftigere fordampning. Man ser imidlertid af ovenstående afbildning, at dette ikke er tilfældet, idet betonen med det høje vand/cementtal giver den kraftigste afdampning af ammoniak i den første del af forsøget. Dette skyldes sandsynligvis at betonen med lavt vand/cementtal er tættere, og at der derfor er en lavere diffusionskoefficient for ammoniak i denne beton. Tætheden af betonen har tilsyneladende stor betydning for afdampningshastigheden, og man kunne derfor forvente at afdampningen af ammoniak fra letklinkerbeton ville adskille sig væ- 9
12 TEKNOLOGISK sentligt fra afdampningen fra traditionel beton. I nedenstående figur er afbildet fordampningen fra letklinkerbeton med og uden ekstra ammonium. Til sammenligning er vist afdampningen fra traditionel beton med vand/cementtal 0, ,0 1200,0 flux i mikrogram pr m 2 pr time 1000,0 800,0 600,0 400,0 Letklinkerbeton. Tilsat ekstra ammonium svarende til 200 mg/kg i flyveasken Almindelig tung beton Vand/cementtal 0,6. Tilsat ekstra ammonium svarende til 200 mg/kg i flyveasken Letklinkerbeton uden ekstra ammoniak 200,0 0,0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 1/kvadratroden af tiden Figur 3.3 Flux afbildet som funktion af 1 divideret med kvadratroden af tiden. Sammenligning af letklinkerbeton med traditionel beton. Ved sammenligning af afdampningen fra letklinkerbeton og traditionel beton i figur 3.3 skal man være opmærksom på at flyveaske og dermed ammoniumindholdet i letklinkerbetonen er lavere end i den traditionelle beton. I den traditionelle beton er flyveaskeindholdet ca. 63 kg pr m 3 medens det i letklinkerbetonen kun er ca. 25 kg pr m 3. Af figur 3.3 ser man tydeligt at afdampning fra letklinkerbeton sammenlignet med afdampningen fra traditionel beton er kraftig i begyndelsen af forsøget, men at den klinger meget hurtigere af. En massebalance over tilført mængde ammonium til betonprøverne og fordampet mængde ammoniak i forsøgsperioden viser, at praktisk talt hele ammoniakmængden er fordampet fra letklinkerbetonprøverne inden for den første to-måneders periode. Tilsvarende er der på to måneder fordampet ca. 1/4 af ammoniakken fra de traditionelle betoner. Disse masseballancer er behæftet med relativ stor usikkerhed, idet der ikke er kontrol over fordampnigsforløbet de første 1-2 døgn efter udstøbning. Massebalancerne viser at en væsentlig del af den samlede ammoniak i betonemnerne er fordampet efter 2 måneder. Dette støtter hypotesen om at en dalende ammoniakkoncentration i midten af betonprøverne er årsag til at den matematiske model (flux=k/sqrt(t)) ikke kan benyttes til at beskrive afdampningen sidst i prøveperioden. 10
13 TEKNOLOGISK Den højeste ammoniak afdampning finder man blandt de testede betonemner fra en beton med vand/cementtal på 0,6, hvor der er tilsat ekstra ammonium svarende til at der i flyveasken er 200 mg/kg ammonium. Rent teoretisk kan man beregne ammoniakkoncentrationen i et lokale, der er opført af denne beton. Idet det forudsættes, at lokalet har et areal/volumen forhold på 1,4 m 2 /m 3 og et luftskifte på 0,5 gange i timen kan koncentrationen af ammoniak to måneder efter støbning af betonen beregnes til ca. 100 µg/m 3. Letklinkerbetonerne afgiver ammoniakken relativt hurtigt og afdampningen fra letklinkerbeton vil to måneder efter opførelsen af et byggeri være meget lav, i størrelsesorden mindre end 5-10 µg/m 3. Der er ingen anerkendte grænseværdier for den acceptable ammoniakafgivelse fra beton eller for den acceptable ammoniakkoncentration i indeklimaet. Ofte vælger man i forbindelse med vurdering af indeklima at anvende 1/100 del af den arbejdshygiejniske grænseværdi, hvilket i dette tilfælde er 140µg/m 3. Det finske normsæt for indeklima FiSIAQ opererer med tre indeklimaklasser. I de to mest restriktive klasser (S1 og S2) accepterer man 30 µg/m 3. I den mest lempelige indeklimaklasse (S3) accepterer man højst 40 µg/m 3 (S3). Den teoretisk beregnede ammoniakkoncentration i et lokale opført af beton med flyveaske indeholdende 200 mg/kg ammonium vil, to måneder efter at betonen er støbt, være mindre end 1/100 af den arbejdshygiejniske grænseværdi. Dette er langt under lugttærsklen for ammoniak. Da afdampningen fortsætter at aftage, må man forvente at også de restriktive krav fra FiSIAQ vil kunne overholdes relativ kort tid efter at bygningen er opført. Afdampningen af letklinkerbeton er hurtig, og man må forvente, at koncentrationen af ammoniak i et standardrum, hvor væggene er støbt af letklinkerbeton, vil være langt under selv de restriktive FiSIAQ krav inden to måneder efter støbning af letklinkerbetonen, selvom der anvendes flyveaske med 200 mg ammonium pr kg. 11
14 4. Konklusion TEKNOLOGISK Afdampningen af ammoniak fra beton er alt andet lige proportional med mængden af ammonium i betonen. Beton med lavt vand/cementtal afgiver ammoniak langsommere end beton med højt vand/cementtal. Letklinkerbeton afgiver relativt hurtigt ammoniakken fra flyveasken, men denne afgivelse aftager hurtigt, og efter 2 måneder er ammoniakafgivelse helt uden betydning. Traditionel beton afgiver ammoniak langsommere end letklinkerbeton, og der vil efter to måneders afdampning stadig være en stor del af ammoniakken tilbage i betonen. Koncentrationen af ammoniak i en bygning opført med de betoner, der er testet, vil inden ibrugtagning af byggeriet være under 1/100 af den arbejdsmiljømæssige grænseværdi. Koncentrationen af ammoniak vil endvidere være væsentligt under lugtgrænsen. 12
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereFølgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Lerstensfabrikken Aps Att.: Per Olesen Haslevvej 81 4100 Ringsted 2010.01.11 lwf/-/hbs 333829 Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereBeton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod
1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereVedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.
PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet
Læs mereSensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer
Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer December 2001 Udarbejdet af Lis Winther Funch 238 1 5200/50 Træteknik Indholdsfortegnelse 1. Rekvirent... 2 2. Prøvningens formål... 2 2.1 materiale...
Læs mereAfdampning fra beton. Jørn Bødker. Teknologisk Institut
Afdampning fra beton Jørn Bødker Teknologisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 18 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings og
Læs mereFølgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie
Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs merePCB-udveksling mellem luft og bygningsoverflader målt med emissionskamre
PCB-udveksling mellem luft og bygningsoverflader målt med emissionskamre Møde i PCB-netværket 18. april 2018 Claus Lundsgaard A/S Intro Hvordan fungerer de tertiære kilder/dræn? Hvor dynamisk er udvekslingen
Læs mereAnvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereIndeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S
Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje Kresten Andersen Orbicon A/S Indhold Bygning og spredningsveje Indeklimasikring Indeklimaundersøgelser Formål med undersøgelserne Undersøgelsesmetoder inkl.
Læs mereTestrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S
Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereSænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning
Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning SEMINARIUM MALMÖ 7. FEBRUARI 2019 FÖRORENADE BYGGNADER MSC. ENG., PH.D., CHARLOTTE GUDUM Indhold: -Hvad er termisk stripning
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereIndeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse
Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Trine Skov Jepsen 1, Per Loll 1, Martin Flyhn 1, Maria Hag 2, Sine Thorling Sørensen 2, Niels Døssing Overheu 2 1 Dansk
Læs mereFIBERARMERING AF BETON
AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereSamlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger
Samlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger 30. juni 2015 604862_samlerapport_v1_mano_01-07-2015 Side 1 af 17 Titel: Samlerapport vedr. forsegling af PCB-kontaminerede fuger Rekvirent: PCB
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereAnalyserapport. Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Sagsnr Februar Ole Munck Rædersvej Kolding Danmark
Analyserapport Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Februar 2006 Kunde: Protox Ole Munck Rædersvej 3 6000 Kolding Danmark Dato: 7. februar 2006 Udført af: Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs merePrøvningsmetoder til bestemmelse af chloride og carbonation resistance classes: Kommentarer og input fra workshop i Bruxelles den okt.
Prøvningsmetoder til bestemmelse af chloride og carbonation resistance classes: Kommentarer og input fra workshop i Bruxelles den 22.-23. okt. 2014 Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut Workshop om nyt
Læs mereAnalyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten
Analyserapport CSA D/K Produkt emissions test ved mikrokammer metode Gummi-gulvbelægning Marts 2011 Rekvirent: CSA D/K Hvidkildevej 64, Grøndalcentret 2400 København NV Dato: 2. marts 2011 Testlaboratoriet:
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereBeton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereKan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31
Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:
Læs mereSalt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet
Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret
Læs mereUdvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål
Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereIdentifikation og afhjælpning af PCB i bygninger
Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mere10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mereBETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C
BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering
Læs mereAnvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?
Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984
Nr L 277/ 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 20 10 84 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 15 oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereMiljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.
Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereKalkudfældningsforsøg. AMTech Aqua Miljø
Kalkudfældningsforsøg AMTech Aqua Miljø Titel: Kalkudfældningsforsøg Rekvirent: AMTech Aqua Miljø ApS Herlev Hovedgade 119, 1sal 2730 Herlev Att.: Knud Zindel Udarbejdet af: Ulla Hjorth Jakobsen Teknologisk
Læs mereTeknisk Notat. Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte
Teknisk Notat Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte Udført for Dansk Lydteknologi AV 1256/10 Sagsnr.: A581443 Side 1 af 13 2. november
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereForsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20
Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives
Læs mereMandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.
Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk
Læs mereDansk Selskab for Indeklima
Dansk Selskab for Indeklima Introduktion til principperne bag Indeklimamærkningen 3. udgave, december 2005 Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Dansk Selskab for Indeklima Teknologisk Institut
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBeton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima
Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereBiobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut
Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?
Læs mereTillægsvejledning. Fuldlimning
Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juli 2015 (OR. en) 10866/15 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D039821/02 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereMatematik A August 2016 Delprøve 1
Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,
Læs mereAnvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton
Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig
Læs mereBeton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima
Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores
Læs merePCB i byggeriet - Hvorfor skal vi renovere og - Hvorfor er det svært? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
PCB i byggeriet - Hvorfor skal vi renovere og - Hvorfor er det svært? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Polychloreret biphenyl Spredning af PCB i bygninger 4 Spredning
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereStøbning af beton i gummiform
Støbning af beton i gummiform 63 fig III 1 fig III 2 fig III 3 fig III 4 fig III 1-4 Fremstilling af konstruktion til understøtning af gummirør 64 Støbning af beton i gummiform. Følgende eksperiment består
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereHåndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereKalkudfældning, med flow. AMTech Aqua Miljø
Kalkudfældning, med flow AMTech Aqua Miljø Titel: Kalkudfældning, med flow AMTtech Aqua Miljø Rekvirent: AMTech Aqua Miljø ApS Herlev Hovedgade 119, 1sal 2730 Herlev Att.: Knud Zindel Udarbejdet af: Ulla
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereArbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereLANGSOM UDTRÆKNING AF PCB MED OFFERMATERIALE
LANGSOM UDTRÆKNING AF PCB MED OFFERMATERIALE HELLE VIBEKE ANDERSEN OG LARS GUNNARSEN, NADJA LYNG, BARBARA KOLARIK Langsom udtrækning af PCB med offermateriale Forsøg med at reducere PCB-indholdet i indeluft
Læs mere