IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

Transkript

1 IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011

2 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem kortlægge det årlige antal nyetableringer, de nye virksomheders branchefordeling, iværksætternes økonomiske præstationer, og dermed de nye virksomheders bidrag til jobskabelsen og den overordnede erhvervsudvikling i Aarhus Kommune. Derudover bliver iværksætterprofilen i Aarhus Kommune sammenlignet med andre områder af Danmark specifikt med København by, Aalborg, Odense samt resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland. Danmarks Statistik har været statistikleverandør til profilen, mens estatistik har stået for en række viderebearbejdelser. Iværksætterprofilen er opbygget over en række faktaark, der hver især præsenterer tabeller og figurer, som beskriver og forklarer status på iværksætterne i Aarhus Kommune og resten af landet. De anvendte statistikker er baseret på udtræk fra en lang række forskellige databaser i Danmarks Statistik. Derfor indeholder faktaarkene en teknisk beskrivelse af det anvendte statistikgrundlag. Bagerst i rapporten findes en samlet begrebsbetegnelse, der forklarer de i rapporten anvendte udtryk og termer. Kilder til tallene er præsenteret løbende i rapporten i forbindelse med de enkelte faktaark. Resumé Finanskrisen, der satte ind i efteråret 2008, har ramt alle landets iværksættere. Det har bevirket, at antallet af nye virksomheder ved udgangen af 2009 er på det laveste niveau i 25 år. De aarhusianske iværksættere er, som det også er tilfældet med iværksættere i resten af landet, påvirket af finanskrisens indtog. Udviklingen de seneste år står i skærende kontrast til opgangsperioden i , hvor iværksætterbestanden i Aarhus Kommune var præget af en markant vækst både målt på antal virksomheder og målt på beskæftigelse. I Aarhus Kommune er væksten på flere områder over landsgennemsnittet samt over niveauet i andre danske storbyer. Aarhus Kommune er blandt andet den mest dynamiske kommune uden for København by, når man ser på fornyelsen i virksomhedsbestanden i perioden En væsentlig del af forklaringen på den dynamiske erhvervsstruktur ligger i branchefordelingen, hvor Aarhus Kommune sammen med især København by er kendetegnet ved en høj andel af nye virksomheder inden for videnøkonomien, herunder it-virksomheder, arkitekter, reklamebureauer og andre kreative fag. Fælles for disse brancher er, at der traditionelt skabes mange nye virksomheder på grund af lave etableringsomkostninger, og at vækstmulighederne i storbyerne er gode på grund af adgang til højtuddannet arbejdskraft. Det skal fremhæves, at virksomheder inden for kernen af videnserviceerhvervene udgør 29 procent af alle virksomheder etableret i Aarhus Kommune i perioden samt at 32 procent af de nye virksomheders samlede jobskabelse i Aarhus Kommune er inden for videnservice, information eller kommunikation. Hvis man medtager videnbrancher som finansiering mv., sundhed og undervisning nærmer andelen sig 48 procent af alle iværksættere i år Mens Aarhus Kommune på mange områder ligner København by, når man ser på erhvervsstrukturen er andre storbyer som Aalborg og Odense tættere på landsgennemsnittet. Det vil sige, at der i Aalborg og Odense er relativt flere virksomheder inden for de mere traditionelle erhverv som industri, bygge og anlæg samt handel. En erhvervsstruktur, der ligeledes kendetegner resten af Storaarhus. info@estatistik.dk 1

3 De danske iværksættervirksomheder er generelt små og sårbare, og kun et fåtal formår at skabe fuldtidsstillinger udover iværksætteren selv. I Aarhus Kommune, Odense og Aalborg er det således kun 55 procent af virksomhederne etableret i årerne , der fortsat var aktive i 2009, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Heraf havde kun fire ud af ti iværksættervirksomheder fuldtidsansatte i Selvom København by er landets mest dynamiske, målt på virksomhedsetableringer, så forsvinder en langt større del af disse virksomheder igen i løbet af en ganske kort årrække. I København by er det nemlig kun knap halvdelen af virksomhederne, der blev etableret i årerne , der fortsat var aktive i Af de aktive virksomheder var det kun godt og vel en tredjedel, der havde fuldtidsansatte. Virksomheder etableret uden for København by er med andre ord mere holdbare. I Aarhus Kommune blev der i etableret ca nye virksomheder. Heraf var 4600 fortsat aktive i Knap 40 procent af de aktive virksomheder havde fuldtidsansatte. Tilsammen havde de aktive virksomheder skabt 8400 fuldtidsstillinger i Fuldtidsstillingerne er overraskende jævnt fordelt over de syv iværksætterårgange med et begrænset udsving omkring gennemsnittet på omkring 1200 fuldtidsstillinger per årgang. Blandt de virksomheder der opnår fuldtidsansatte øges det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i takt med virksomhedens alder. En virksomhed etableret i Aarhus Kommune i 2001 eller 2002 har således i gennemsnit 6,6 fuldtidsansatte i 2009, mens en virksomhed etableret i Aarhus Kommune i 2007 i gennemsnit har 2,9 fuldtidsansatte i Iværksættervirksomhedernes overlevelse og jobskabelse afspejler at virksomhedsopstart er en risikobetonet adfærd og et hårdt udskilningsløb, hvor mange af de mindste og mest sårbare virksomheder forsvinder inden for en kortere årrække, mens de tilbageværende bliver gradvist større og stærkere. De nye virksomheder, der etableres i Aarhus Kommune, København by og Odense ligger alle størrelsesmæssigt over landsgennemsnittet målt på omsætning og fuldtidsansatte. De nye virksomheder i København by har generelt en højere indtjening end de øvrige storbyområder og landet som helhed, mens eksportandelen er størst i Aarhus Kommune. Eksporten fra Aarhus kan dog henføres til et mindre antal meget store virksomheder etableret i 2001 og Det har i Danmark i de seneste år været en højt prioriteret erhvervspolitisk målsætning at skabe grobund for flere vækstiværksættere. Både Aarhus Kommune og Aalborg er karakteriseret ved en relativt lavere andel af højvækst-iværksættere (iværksættere etableret i og som i perioden kan præstere en samlet vækst i antal fuldtidsansatte på 72,8 procent) end København by. Til gengæld har Aarhus Kommune en relativt stor andel af de såkaldte mediumvækst-iværksættere (iværksættere etableret i perioden og som i perioden kan fremvisen en vækst i antal fuldtidsansatte på 31,1 procent). Her ligger København by under landsgennemsnittet. Finanskrisen i har påvirket iværksættervirksomhederne over hele landet. Både i forhold til udviklingen i omsætning, eksport og antal ansatte. Jobtabet fra 2008 til 2009 i virksomheder etableret i perioden ligger på landsplan på knap 10 procent. Iværksætterne i Aarhus Kommune klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet med et jobtab på 8 procent i samme periode. Virksomhederne etableret i har på landsplan oplevet et fald i omsætningen fra 2008 til 2009 på 18 procent. Iværksætterne i Aarhus Kommune klarer sig igen bedre end resten af landet, og har kun oplevet en nedgang i omsætningen på 12 procent. info@estatistik.dk 2

4 På baggrund af rapporten kan det konkluderes, at Aarhus Kommune har klaret sig hæderligt igennem finanskrisen. Aarhus Kommune er karakteriseret ved et dynamisk erhvervsliv, hvor der bliver etableret relativt mange nye og holdbare virksomheder hvert år sammenlignet med resten af landet. Det er dog nogle få store virksomheder, der trækker den største del af læsset, når man ser på jobskabelse, omsætning og eksport, mens hovedparten af iværksætterne forbliver små enkeltmandsvirksomheder. Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune minder meget om strukturen i København by med mange nye virksomheder og arbejdspladser inden for videnøkonomien. Hovedstaden har landets højeste etableringsrate og skaber langt flere nye virksomheder end andre steder i Danmark. Relativt mange af de nye virksomheder forsvinder også hurtigt igen. På trods af en stor udskiftning blandt iværksættervirksomhederne, har Københavns by en relativt høj andel af højvækst-iværksættere. Det bevirker, at den gennemsnitlige indtjening hos nye virksomheder i København by er den højeste i Danmark. Tallene i rapporten tager udgangspunkt i de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistiks nye og gamle iværksætterdatabase, ATP-statistikkens kvartalsopgørelser, diverse årsstatistikker samt den generelle firmastatistik. Tallene fra Danmarks Statistik er bearbejdet af estatistik. De enkelte statistikker er præsenteret yderligere i hvert faktaark i selve rapporten. info@estatistik.dk 3

5 Uddybende sammendrag af iværksætterprofilen Dette sammendrag er baseret på iværksætterprofilens faktaark og har til hensigt at præsentere de mest fremtrædende tendenser i faktaarkene. For mere uddybende information og kildemateriale henvises til de enkelte faktaark bagerst i rapporten. En uddybende forklaring af diverse tekniske termer brugt i dette sammendrag og i faktaarkene kan også findes bagerst i rapporten. Iværksætteraktiviten er i høj grad præget af samfundets økonomiske op- og nedture Figur 1 er en indekseret beskrivelse af den danske iværksætteraktivitet gennem de seneste 25 år. Figuren viser, hvordan antallet af nyetablerede virksomheder følger de økonomiske op- og nedture i samfundet, hvor især de økonomiske opsving frem mod år 2000 og igen i perioden , øger antallet af nyetableringer i samfundet frem mod et foreløbigt højdepunkt i De markante dyk i antallet af nye virksomheder kan tilskrives de samfundsøkonomiske kriser, hvor først kartoffelkuren, der blev iværksat ved udgangen af 1986, dot.com krisen og 11. september i år 2000 og 2001 og sidst men ikke mindst finanskrisen, der for alvor brød ud i anden halvdel af 2008 skaber en øjeblikkelig opbremsning i iværksætteraktiviteten. Finanskrisen indtog og den massive nedgang i antallet af iværksættere fra 2007 til 2009 viser med al tydelighed, at adgang til risikovillig kapital eller mangel på samme har afgørende betydning for iværksætteraktiviteten. Figur 1: Udvikling i iværksætteraktiviteten i Danmark info@estatistik.dk 4

6 Opture og nedture mærkes i hele landet De økonomiske op- og nedture påvirker iværksætteraktiviteten i hele landet i stort set samme omfang med ganske få undtagelser. Eksempelvis oplevede København by og resten af storbyerne en markant større vækst i nyetableringerne end resten af landet i perioden frem mod dot.com krisen i En vækst der i høj grad kan tilskrives et stort antal it-virksomheder, der blev etableret i perioden. Efter faldet i det samlede antal nyetableringer fra 2000 til 2002 har væksten været høj i hele landet, om end væksten i antal nyetableringer i denne periode har været størst uden for storbyområderne, hvilket er illustreret i figur 2, der viser, at Region Midtjylland samlet set ligger væsentligt over landsgennemsnittet. I denne periode er væksten i høj grad trukket af bygge- og anlægssektoren. Figur 2: Indeks over nye virksomheder ; 2001=100 Mange nye virksomheder i Aarhus Kommune Det seneste økonomiske opsving fra 2002 til 2007 medførte en markant vækst i det samlede antal nye virksomheder i hele landet på 45 procent, jf. figur 3. Til trods for, at der er tale om fremgang i stort set alle landets kommuner, så er der tale om store regionale forskelle. Som det fremgår af figur 3 ligger alle kommuner i Storaarhus, på nær Silkeborg og Norddjurs, over landsgennemsnittet med Horsens, Syddjurs og Favrskov i den absolutte top. Aarhus Kommune er ligeledes placeret over landsgennemsnittet, når man ser på væksten i det samlede antal nye virksomheder i perioden Væksten er på 50 procent eller fra 963 virksomheder i 2002 til 1443 virksomheder i Den procentvise vækst er dog lidt lavere i Aarhus Kommune end i resten af Region Midtjylland, men højere end både Aalborg og København. info@estatistik.dk 5

7 Figur 3: Etableringsraten 2007 og vækst i antal nye virksomheder Iværksætteraktiviteten er efterfølgende faldet til et foreløbigt lavpunkt i 3. kvartal 2009, hvor antallet af nye virksomheder på blot to år er faldet med mere end to tredjedel. Faldet ser umiddelbart ud til at gælde alle områder i landet. info@estatistik.dk 6

8 Størst virksomhedsfornyelse i Aarhus og København Aarhus Kommune ligger i toppen, når man ser på fornyelsen af virksomhedsbestanden, der i figur 3 og 4 er angivet ved etableringsraten. I 2007 var 11,7 procent af alle virksomheder i Aarhus Kommune nyetablerede. Landsgennemsnittet var i 2007 på 10,5 procent. Aarhus Kommune er dermed den mest dynamiske kommune uden for København by, når man ser på fornyelse af virksomhedsbestanden i perioden Som figur 4 viser, er etableringsraten forøget i hele landet. Den større vækst i antal nye virksomheder uden for hovedstadsområdet betyder at afstanden mellem København by og resten af Danmark når det gælder iværksætteri - er blevet mindre gennem perioden. Figur 4: Etableringsrate i procent for udvalgte områder info@estatistik.dk 7

9 Aarhus og Favrskov skiller sig ud i vækstperiode Væksten i den private sektor har været markant i årene 2004 til Det samlede antal fuldtidsstillinger i de private byerhverv blev forøget med næsten 12 procent og væksten i Storaarhus ligger over landsgennemsnittet, jf. figur 5, der samtidig viser, at mere end 8 procent af det samlede antal fuldtidsstillinger på landsplan i 2008 findes i virksomheder etableret i perioden Iværksætterne er med andre ord en væsentlig kilde til jobskabelse og vækst i hele landet. Aarhus Kommune og Favrskov Kommune er de to eneste østjyske kommuner, der kan fremvise en vækst, der ligger over landsgennemsnittet, når man både ser på antallet af fuldtidsansatte i private byerhverv i perioden og de nye virksomheders ( ) jobandel af det samlede antal fuldtidsstillinger i I en sammenligning med de øvrige storbyer er Aarhus Kommune og Aalborg under niveauet for København by og Odense målt på de nye virksomheders jobandel af det samlede antal fuldtidsansatte i 2008, men både Aarhus Kommune og Aalborg ligger til gengæld højere end Odense og Københavns by, når man ser på den samlede vækst i antal fuldtidsansatte blandt alle virksomheder etableret i perioden Figur 5: Nye virksomheders jobandel i 2008 og vækst i antal fuldtidsansatte i de private byerhverv Vækst i antal fuldtidsansatte i private byerhverv Nye virksomheders ( ) jobandel 2008 info@estatistik.dk 8

10 Krisen koster: Jobtab i Mens næsten alle dele af landet oplevede jobvækst under højkonjunkturen fra 2003 til midten af 2008, har billedet været noget anderledes under den efterfølgende finanskrise i Det gennemsnitlige jobtab i hele landet for virksomheder etableret i perioden ligger således på -9,6 procent fra et højdepunkt i 2008 og frem til Det ser en anelse bedre ud i Aarhus Kommune, hvor jobtabet er på -8 procent. Det er på niveau med resten af Region Midtjylland og et mindre fald end Odense og Aalborg har oplevet. I København by er faldet i antal fuldtidsstillinger på kun godt 4 procent. Det relativt beskedne jobtab indikerer at de forholdsvis få iværksættere i København by, der formår at skabe fuldtidsstillinger til gengæld er gode til at fastholde de fuldtidsansatte. Den eneste kommune med jobvækst i perioden er Randers Kommune, mens iværksættervirksomhederne i Horsens har mistet næsten hver femte fuldtidsstilling. Figur 6: Jobvækst i procent for nye virksomheder etableret Branchevalg afhænger af geografisk placering Blandt de virksomheder, der blev etableret i 2008, har Aarhus Kommune og København by en overvægt af iværksættervirksomheder inden for videnservice, information og kommunikation samt sundhed og uddannelse. I Aarhus Kommune er næsten 20 procent af de nye virksomheder i 2008 etableret inden for videnservice, mens kun godt 8 procent af iværksættervirksomhederne i resten af Region Midtjylland er inden for denne branche det samme år. Også inden for sundhed samt Information og kommunikation ligger andelen af nye virksomheder i Aarhus Kommune højere end både landsgennemsnittet og gennemsnittet i resten af Region Midtjylland. info@estatistik.dk 9

11 København by og Aarhus Kommune minder om hinanden i branchefordelingen, mens byer som Odense og især Aalborg i højere grad ligner branchefordelingen i resten af landet. Det vil sige, at de traditionelle erhverv som industri, handel og transport samt bygge og anlægssektoren, har større betydning i Odense og Aalborg end i København og Aarhus. Tabel 1: Branchefordeling for nye virksomheder 2008 storbyer Stor virksomhedsrotation Virksomhedsetablering er en risikobetonet adfærd, og mange af de nye virksomheder forsvinder hurtigt igen eller forbliver små enkeltmandsvirksomheder. Kun 55 procent af virksomhederne etableret i i Aarhus Kommune, var fortsat aktive i 2009 og heraf havde kun 40 procent fuldtidsansatte. Aarhus Kommune adskiller sig på dette område ikke fra landsgennemsnittet, der dog dækker over store regionale forskelle. I København by forsvinder der inden for de første leveår relativt flere virksomheder end i provinsen, mens Odense og Aalborg ligesom Aarhus ligger tæt på landsgennemsnittet. I både resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland ligger andelen af virksomheder der opretholder aktiviteten til gengæld væsentligt over landsgennemsnittet. Konstant jobbidrag fra iværksættervirksomhederne Når man ser på antallet af fuldtidsansatte i iværksættervirksomhederne, er den generelle tendens i hele landet, at jo ældre virksomheden bliver, jo større en andel af de fortsat aktive virksomheder har fuldtidsansatte og jo flere fuldtidsansatte er der registreret pr virksomhed. Således har virksomheder i Aarhus Kommune etableret i 2003 i 2009 i gennemsnit 6,1 fuldtidsansatte, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Til sammenligning er en virksomhed etableret i 2007 kun halvt så stor i 2009, hvor der i Aarhus Kommune kun var tale om knap 3 fuldtidsansatte i de jobskabende virksomheder. I absolutte tal bidrager de enkelt iværksætterårgange i Region Midtjylland med cirka 4000 fuldtidsstillinger til den samlede beskæftigelse i Overraskende nok er tallet meget konstant, hvis man ser på hver af de 7 iværksætterårgange i hele perioden I Aarhus Kommune svinger tallet også kun meget lidt omkring et gennemsnitligt bidrag pr iværksætterårgang på ca fuldtidsstillinger i info@estatistik.dk 10

12 Største virksomheder i storbyerne Set over hele landet omsatte de virksomheder, der blev etableret i , i 2009 for 3 millioner kroner i gennemsnit og gennemsnitsstørrelsen for en virksomhed med fuldtidsansatte var 4 ansatte. Tendensen er, at de nye virksomheder i Aarhus Kommune, København by og Odense generelt er lidt større end virksomheder i de øvrige områder, når man måler på økonomisk formåen og antal beskæftigede. København by er nummer et målt på indtjening, mens Aarhus Kommune er nummer et målt på eksportandelen. Det skal bemærkes at nøgletallene kan være påvirket af en mindre gruppe meget store virksomheder. Tabel 2: Nøgletal for aktive virksomheder 2009 etableret i perioden Flest højvækstiværksættere i København, mange med mediumvækst i Aarhus København by har som tidligere nævnt en stor tilgang af nye virksomheder hvert år. En forholdsmæssig stor del af disse iværksættervirksomheder forsvinder hurtigt igen eller forbliver enkeltmandsvirksomheder. Blandt de virksomheder, der opretholder et aktivitetsniveau er andelen af højvækstiværksættere større i København by end i landet som helhed. Andelen af højvækstiværksættere er omvendt lavere i både Aalborg og Aarhus, der til gengæld har et stort antal virksomheder i gruppen af mellemvækstiværksættere. Videntunge virksomheder fylder i storbyerne Der er som tidligere nævnt stor forskel på de enkelte branchers betydning for iværksætteraktiviteten i landets kommuner. Videntunge brancher som videnservice, information og kommunikation fylder stadig mere og tegner sig på landsplan for godt og vel hver femte virksomhed etableret i perioden Det er især storbyer som Aarhus Kommune og København by, der trækker læsset således var 29 procent af alle virksomheder i Aarhus Kommune, der blev stiftet i perioden , placeret inden for brancherne videnservice samt information og kommunikation. Denne andel overgås kun af København by med 32 procent. Samtidig er disse virksomheder i Aarhus Kommune mere levedygtige end virksomheder i andre brancher og næsten hver tredje fuldtidsstilling i 2009, der er skabt af iværksætterne i Aarhus, er ansat inden for disse brancher. Denne andel overgås kun af København by, hvor 39 procent af iværksætternes jobskabelse findes inden for videnservice, information og kommunikation. Uden for storbyerne fylde videnservicebrancherne væsentligt mindre. I resten af Region Midtjylland og Storaarhus tegner videnserviceerhvervene sig for beskedne 12 procent af iværksætternes samlede jobskabelse. Videnerhvervenes adgang til højtuddannet arbejdskraft i universitetsbyerne er af stor betydning for de konstaterede brancheforskelle mellem de geografiske områder. Lavere økonomisk aktivitet gennem krisen Finanskrisen betød et væsentligt indhug i den private sektors omsætning og eksport fra 2008 til For alle erhverv faldt omsætningen på et år med 14 procent og eksporten med hele 18 procent. Virksomheder, der er info@estatistik.dk 11

13 etableret i perioden , har - lidt overraskende - klaret sig på nogenlunde samme niveau gennem krisen som alle andre virksomheder. De nye virksomheder, der blev etableret i perioden , har set over hele landet oplevet et fald i både omsætningen og eksporten på -18 procent fra 2008 til Hvis man ser på de økonomiske nøgletal for iværksætterne i Aarhus Kommune, så er de nye virksomheder sluppet mere nådigt gennem finanskrisen og har præsteret bedre end iværksætterne i hele landet som helhed. Således er omsætningen kun faldet med 12 procent, eksporten med 1 procent fra 2008 til info@estatistik.dk 12

14 Faktaark 1: Udvikling i iværksætteraktiviteten i Danmark Antallet er nye virksomheder er skrumpet til det laveste niveau i 25 år i takt med den nuværende finanskrise. Det rekordlave niveau i 2009 kommer ovenpå et markant vækstforløb, hvor antallet af nye virksomheder voksede frem mod 2007, der indtil videre er det år, hvor der er registreret flest iværksættere. Umiddelbart efter finanskrisens indtog faldt antallet af nye virksomheder, og denne udvikling er fortsat gennem hele Tallene fra de seneste 25 år viser desuden, at iværksætteraktiviteten påvirkes øjeblikkeligt af samfundets økonomiske op- og nedture, og i perioden har stort set alle brancher været igennem et markant vækstforløb. På grund af forskellige opgørelsesmetoder skal indekset fortolkes med forsigtighed tendensen er dog klar. Danmarks Statistiks iværksætterdatabase bygger på tre forskellige opgørelser. Bemærk at data for perioden er baseret på Bøegh Nielsen, P., J.F. Christensen & J. Wickmann (1992). Nye virksomheder og iværksættere i tal Industri- og handelsstyrelsen. Indekstallet fra 2007 til 2009, er baseret på den nye kvartalsstatistik over iværksætteraktiviteten i Danmark. Bemærk at beregningerne til brug for årsopgørelsen tager afsæt i et løbende årsgennemsnit. Tallene for 2009 er et gennemsnit af iværksætteraktiviteten i perioden 4. kvartal kvartal er sat som 100, da det er denne årgang, der markerer overgangen mellem de to lange tidsserier i Danmarks Statistiks to iværksætterdatabaser. info@estatistik.dk 13

15 Faktaark 2: Indeks over nye virksomheder ; 2001=100 Antallet af nye virksomheder steg i perioden 2002 til 2007 til et rekordhøjt niveau. Aarhus Kommune har gennem denne periode oplevet en større vækst i antallet af nye virksomheder end resten af landet. Aarhus Kommune ligger vækstmæssigt på niveau med Aalborg og Odense, men under resten af Region Midtjylland. Figuren viser, at København havde den største vækst i perioden frem mod dot.com krisen i 2000, hvor også de øvrige storbyområder markerede sig i forhold til hele landet. Dette skyldes i vidt omfang etableringen af et meget stort antal it-virksomheder i storbyområderne. København er dog ikke efterfølgende nået op på samme høje niveau i forhold til resten af landet. Den indekserede opgørelse af iværksætteraktiviteten er baseret på specialudtræk fra Danmarks Statistiks to iværksætterdatabaser. Den gamle iværksætterdatabase følger antallet af nyetablerede virksomheder i perioden , mens den nye iværksætterdatabase opgør iværksætteraktiviteten for perioden Den væsentligste forskel på de to opgørelsesmetoder er, at den gamle database inddrager alle nyetablerede virksomheder, uafhængigt af aktivitetsniveau, mens den nye iværksætterdatabase kun inddrager virksomheder, der overstiger tærskelværdier for, hvad der kan karakteriseres som en reel virksomhed. Region Midtjylland er i perioden opgjort med udgangspunkt i iværksætterdata for de tre gamle amter Ringkøbing, Viborg og Aarhus amt. info@estatistik.dk 14

16 Faktaark 3: Indekseret kvartalsstatistik for iværksætteraktiviteten fordelt på områder. 1. kvartal kvartal Gennemsnit af 2006=100 Finanskrisen har stort set ramt alle områder af Danmark lige hårdt, når man ser på iværksætteraktiviteten fra 1. kvartal 2006 til3. kvartal Aarhus Kommune oplever en lidt større vækst i iværksætteraktiviteten end resten af landet omkring i starten af 2007, men ellers er tendensen at alle delområder ligger nogenlunde stabilt omkring landsgennemsnittet i hele perioden. Faldet i iværksætteraktiviteten starter for alvor i løbet af 2008, med det kraftigste fald i starten af 2009, hvor landsgennemsnittet falder fra et indeks på lidt over 80 i 1. kvartal 2009 til et indeks under 30 for samtlige geografiske områder i 3. kvartal Den indekserede kvartalsstatistik fra 1. kvartal 2006 til 3. kvartal 2009, er baseret på Danmarks Statistiks nye kvartalsstatistik over iværksætteraktiviteten i Danmark. Statistikken blev første gang præsenteret i forbindelse med udgivelsen af Erhvervs- og Byggestyrelsens Iværksætterindeks 2009, hvori metoden bag dataindsamlingen er beskrevet. Det skal bemærkes at kravene til virksomhedsstørrelsen i opstartskvartalet ikke umiddelbart kan sammenlignes med kravene til virksomhederne i iværksætterdatabasen. Tallene skal derfor sammenlignes med forsigtighed. info@estatistik.dk 15

17 Faktaark 4: Etableringsrate i procent for udvalgte områder * Fornyelsen af virksomhedsbestanden blev øget markant i den økonomiske opgangsperiode fra 2002 til Dette sker efter et fald i etableringsraten i det meste af landet fra Faldet, der kommer efter dot-com-krisen og 11. september 2001, rammer København by hårdere end resten af landet, og i de efterfølgende år sker der en væsentlig indsnævring af forskellen i etableringsraten mellem København og de øvrige områder. Finanskrisen skabte allerede i 2008 et fald i etableringsraterne over hele landet. Aarhus Kommune oplever ikke helt den samme nedgang i virksomhedsfornyelsen fra 2001 til 2002, og selvom væksten i etableringsraten flader ud fra 2005, indsnævres forskellen mellem København og Aarhus gradvist gennem alle årene. Etableringsraten i resten af Storaarhus er på niveau med storbyområderne Odense og Aalborg. Disse tre områder har alle haft vækst i perioden , men har dog fortsat en markant lavere etableringsrate end Aarhus Kommune. Aarhus Kommune havde i 2008 landets tredje højeste etableringsrate kun overgået af København og Frederiksberg Kommune. Etableringsraten viser antal nye virksomheder i forhold til eksisterende. Statistikken over nye virksomheder er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase, mens de etablerede virksomheder er opgjort efter den generelle firmastatistik. * Databrud i iværksætterdatabasen fra 2007 til 2008 gør at data ikke er fuldt sammenlignelige. info@estatistik.dk 16

18 Faktaark 5: Etableringsraten 2007 og vækst i antal nye virksomheder Aarhus Kommune er placeret over landsgennemsnittet. Både når man ser på etableringsraten for nye virksomheder i 2007, og når man ser på væksten i antal nye virksomheder Etableringsraten er blandt landets absolut højeste og viser, at over 11,7 % af de reelle virksomheder, der var i Aarhus Kommune i 2007, var nyetablerede. Aarhus er dermed den kommune i Østjylland, der har den største dynamik i form af fornyelse af virksomhedsbestanden. På landsplan er kun København placeret højere, med en etableringsrate på 13,1 %. Landsgennemsnittet ligger noget lavere på cirka 10,5 %. Når man ser på væksten i antallet af nye virksomheder i perioden , er Aarhus Kommune med 50 % nye virksomheder placeret på niveau med Odense, men lavere end gennemsnittet i Region Midtjylland. Omvendt er Aarhus Kommune placeret højere end både København og Aalborg, der har oplevet en vækst på henholdsvis 32 % og 44 %. Den økonomiske højkonjunktur fra 2003 til 2007 bidrog til en markant vækst i antallet af nye virksomheder i stort set alle østjyske kommuner. Fornyelsen af virksomhedsbestanden udtrykkes ved etableringsraten der opgør antal nye virksomheder i forhold til den samlede virksomhedsbestand. Y-aksen viser væksten i antal nye virksomheder De nye virksomheder er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase, mens virksomhedsbestanden tager afsæt i den generelle firmastatistik. info@estatistik.dk 17

19 Faktaark 6: Nye virksomheder i Aarhus, resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland, * De tre geografiske områder Aarhus Kommune, resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland er stort set lige store, når det gælder antallet af nye virksomheder. Alle områder har oplevet vækst i virksomhedsetableringerne fra 2001 til 2007, og et efterfølgende fald i I Aarhus Kommune øges antallet af nyetableringer med knap 500 virksomheder fra lige under 1000 i 2002 til 1443 i Den absolutte vækst i resten af regionen og resten af Storaarhus lå på henholdsvis 600 og 700 nye virksomheder i samme periode. Opgørelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og viser det samlede antal reelle nye virksomheder etableret i perioden * Der er tale om en ændret branchesammensætning i iværksætterdatabasen i Det reelle fald i antal nye virksomheder er derfor større end det fremgår af figuren. info@estatistik.dk 18

20 Faktaark 7: Branchefordeling for nye virksomheder 2007 Region Midtjylland Der er store regionale forskelle i Region Midtjylland, når man betragter branchefordelingen af nyetablerede virksomheder i Aarhus Kommune har især mange nye virksomheder inden for information og kommunikation samt videnservice. Inden for information/kommunikation og videnservice er andelen af virksomheder markant højere end i hele landet og især i forhold til resten af Region Midtjylland. Aarhus Kommune har ligeledes forholdsvis mange nye virksomheder inden for sundhed og undervisning, hvor hver tiende nye virksomhed etableres. Der er til gengæld forholdsvis få nyetableringer i Aarhus Kommune inden for industri og bygge- og anlægssektoren. Disse mere traditionelle sektorer samt handel og transport er der omvendt relativt mange af i såvel resten af Storaarhus som resten af Region Midtjylland, hvor brancherne sammenlagt udgør to ud af tre af de nyetablerede virksomheder i Fælles for alle områder er, at der etableres flest virksomheder inden for Handel og transport. Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og viser fordelingen af virksomheder efter den nye branchekode DB07 i Resten af Storaarhus består af de ni kommuner; Randers, Silkeborg, Syddjurs, Norddjurs, Samsø, Horsens, Skanderborg, Odder og Favrskov. info@estatistik.dk 19

21 Faktaark 8: Branchefordeling for nye virksomheder 2007 storbyer Kernen inden for de nye videnerhverv som videnservice, information og kommunikation, finansiering og sundhed og undervisning udgør op mod halvdelen af de nyetablerede virksomheder i storbyområderne. Aarhus Kommune er karakteriseret ved at have mange fællestræk med København. Det gælder særligt, når man ser på de videntunge brancher som information og kommunikation samt videnservice. Inden for disse brancher ligger andelen af nyetableringer umiddelbart under København, men til gengæld væsentligt over Odense og Aalborg. Aarhus Kommune har ligeledes et væsentligt større antal nyetableringer inden for Sundhed og undervisning i en direkte sammenligning med de øvrige storbyområder. Odense og Aalborg har til gengæld forholdsvis mange nyetablerede virksomheder inden for de mere traditionelle erhverv som bygge- og anlægssektoren samt handel og transport. Erhvervsstrukturen blandt de nyetablerede ligner dermed i højere grad den, der findes i blandt andet resten af Storaarhus. Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og viser fordelingen af virksomheder efter den nye branchekode DB07. info@estatistik.dk 20

22 Faktaark 8A: Branchefordeling for nye virksomheder 2008 Storbyer og Region Midtjylland Finanskrisens indtog ses allerede i iværksættertallene for 2008, hvor især de konjunkturfølsomme sektorer bygge og anlæg samt handel og transport mister momentum. Denne tendens gør sig gældende i samtlige områder i landet. I storbyområderne øges den relative betydning af de videntunge servicefag, som videnservice og information og kommunikation fra 2007 til Branchefordelingen i Odense Kommune nærmer sig i højere grad København og Aarhus Kommune i 2008 end tilfældet er i Aalborg Kommune. Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og viser fordelingen af virksomheder efter den nye branchekode DB07. info@estatistik.dk 21

23 Faktaark 9: Nye virksomheders jobandel i 2008 og vækst i antal fuldtidsansatte i de private byerhverv Aarhus Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, både når man ser på de nye virksomheders andel af det samlede antal fuldtidsstillinger i 2008 (nyetableringer i perioden ) og væksten i antal fuldtidsansatte i de private byerhverv i perioden Væksten i antal fuldtidsansatte i Aarhus, Storaarhus og Region Midtjylland er på stort set samme niveau, men der er store intraregionale forskelle, hvor især Favrskov Kommune skiller sig ud med en stor vækst i antal fuldtidsansatte og mange ansatte i iværksættervirksomhederne. Store udsving i de mindre kommuner kan ofte tilskrives større virksomhedsetableringer og nedlukninger, fx skabte Vestas mere end 500 fuldtidsstillinger i Favrskov Kommune i 2008 Når man sammenligner Aarhus Kommune med de øvrige storbyer, er der ligeledes markante forskelle. Væksten i antal fuldtidsansatte i København og Odense ligger væsentlig under Aarhus og Aalborg. I København og Odense er der til gengæld en større andel af det samlede antal fuldtidsansatte, der er ansat i nye virksomheder end i Aalborg og Aarhus. Vækst i antal fuldtidsansatte i private byerhverv Nye virksomheders ( ) jobandel 2008 Statistikken er sammensat af tre regionaliserbare statistikker. Antal fuldtidsansatte er baseret på regnskabsstatistikken, mens antal fuldtidsansatte i nye virksomheder er baseret på en specialkørsel der tager afsæt i en sammenkobling af Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase med ATP - beskæftigelsesstatistikken. Bemærk at statistikkerne ikke inddrager selvstændige erhvervsdrivende. info@estatistik.dk 22

24 Faktaark 10: Jobvækst i procent for nye virksomheder etableret Nye virksomheders jobbidrag var markant under højkonjunkturen, men finanskrisen har kostet en del af det samlede antal fuldtidsansatte i de nye virksomheder. I virksomhederne etableret i perioden er jobtabet på 8 %, når man ser på Aarhus Kommune. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet, hvor nye virksomheder har tabt jobs svarende til 9,6 %. Hvis man sammenligner de danske storbyer, har København klaret sig bedst med et jobtab på kun 4,2 %, mens Odense og Aalborg ligger i bunden og noget lavere end Aarhus - med jobtab på henholdsvis 12,2 % og 14 %. Den eneste kommune med jobvækst i virksomheder etableret i er Randers, der har formået at skabe 0,6 % flere jobs i perioden Værst ser det ud i Horsens med et samlet jobtab på 18,4 %. Jobtabsanalysen er baseret på den nye iværksætterdatabase og ATP-statistikkens kvartalsopgørelse. Jobtabet er opgjort som vækst i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte for det seneste registrerede hele år - det vil sige for perioden (4.kvartal kvartal 2008)/(4.kvartal kvartal 2009). info@estatistik.dk 23

25 Faktaark 11: Aktivitetsrater 2009 i udvalgte områder for nye virksomheder etableret i perioden Nyetablerede virksomheder er sårbare og mange forsvinder i løbet af kort tid. For virksomheder etableret i 2007 er det således kun 73 %, der fortsat kunne præstere en økonomisk aktivitet i For virksomheder etableret i 2003 og 2004 er det kun omkring halvdelen, der fortsat har økonomisk aktivitet i Der er store regionale forskelle på aktivitetsraterne. København ligger således væsentlig under resten af landet for alle iværksætterårgangene, mens de øvrige storbyer Aarhus, Odense og Aalborg ligger omkring landsgennemsnittet. Til gengæld er andelen af nyetablerede virksomheder med fortsat aktivitet i 2009 højere i både resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland, hvor sidstnævnte generelt set kan præstere det højeste niveau. Aktivitetsraten tager udgangspunkt i den nye iværksætterdatabase, ATP-statistikken og årsstatistikken for firmaernes køb og salg. Aktivitetsraten angiver den procentvise andel af de nyetablerede virksomheder, der fortsat kunne præstere en registreret aktivitet i 2009 i form af enten salg, køb eller beskæftigelse. Bemærk at aktivitetsraten adskiller sig fra Danmarks Statistiks overlevelsesbegreb, hvor en virksomhed overlever, hvis virksomhedens økonomiske aktivitet overstiger tærskelværdierne for reelle virksomheder i erhvervsdemografiens. Gul tekst markerer en afvigelse fra landsgennemsnittet på (+-) 1 pct. point. Rød markerer en negativ afvigelse fra landsgennemsnittet på mere end 1 pct. point, mens grøn markerer en positiv afvigelse på mere end 1. pct. point. info@estatistik.dk 24

26 Faktaark 12: Aktivitetsrater 2009 for virksomheder i udvalgte områder - etableret Hvis man ser på, hvordan de enkelte kommuner i Storaarhus klarer sig, målt på nye iværksætteres aktivitetsrate, tegner der sig et positivt billede. Alle kommuner i Storaarhus er nemlig placeret over landsgennemsnittet med Favrskov Kommune som den med højest aktivitetsrate i Storaarhus. Det vil sige den kommune, hvor den største andel af de virksomheder, der blev etableret i , fortsat har en registreret økonomisk aktivitet i I Favrskov Kommune er 79 % af virksomhederne, der blev etableret da virksomhedsetableringerne toppede i fortsat aktive i Den overordnede tendens er, at jo nærmere man kommer storbyerne, jo lavere er aktivitetsraten altså andelen af virksomheder etableret i med økonomisk aktivitet i Således ligger København by helt i bunden med en aktivitetsrate på blot 63 %, mens Aarhus Kommune ligger omkring landsgennemsnittet med 69 % og lidt under niveauet i Region Midtjylland, hvor 74 % af virksomhederne etableret lige før krisen fortsat har aktivitet i Aktivitetsraten tager udgangspunkt i den nye iværksætterdatabase, ATP-statistikken og årsstatistikken for firmaernes køb og salg. Aktivitetsraten angiver den procentvise andel af de nyetablerede virksomheder, der fortsat kunne præstere en registreret aktivitet i 2009 i form af enten salg, køb eller beskæftigelse. Bemærk at aktivitetsraten adskiller sig fra Danmarks Statistiks overlevelsesbegreb, hvor en virksomhed overlever, hvis virksomhedens økonomiske aktivitet overstiger tærskelværdierne for reelle virksomheder. info@estatistik.dk 25

27 Faktaark 13: Jobskaberne 2009 andelen af nyetablerede virksomheder i perioden , der har fuldtidsansatte i 2009 Nyetablerede virksomheder starter ofte som små enkeltmandsvirksomheder, og kun en mindre andel opnår at få fuldtidsansatte. For virksomheder etableret i 2007, er det således kun en fjerdedel af alle nyetableringer, der har fuldtidsansatte i Til trods for et markant fald i antal aktive virksomheder for de tidligste årgange er andelen af virksomheder, der har fuldtidsansatte, mere konstant gennem årene. Mellem 18 % og 25 % af de virksomheder der er etableret i perioden har fortsat fuldtidsansatte i En stadig større del af de overlevende virksomheder har med andre ord fuldtidsansatte. Generelt er andelen af jobskabere lavere i København by for samtlige årgange, mens de øvrige storbyer ligger forholdsvis tæt på eller umiddelbart over landsgennemsnittet. Andelen af en årgang af nye virksomheder, der udvikler sig til jobskabere i resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland ligger til gengæld over landsgennemsnittet. Det gælder især den resterende del af regionen, der gennem alle årene ligger markant over landsgennemsnittet. Statistikken over jobskaberne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og den kvartalsvise beskæftigelsesstatistik ATP-statistikken. Opgørelsen viser den procentvise andel af de nyetablerede virksomheder i perioden , der havde registrerede fuldtidsansatte i Gul tekst markerer en afvigelse fra landsgennemsnittet på (+-) 1 pct. point. Rød markerer en negativ afvigelse fra landsgennemsnittet på mere end 1 pct. point, mens grøn markerer en positiv afvigelse på mere end 1. pct. point. info@estatistik.dk 26

28 Faktaark 14: Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 2009 i jobskabende virksomheder etableret i perioden Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse i 2009 for virksomheder med fuldtidsansatte øges i takt med at virksomhederne bliver ældre, og flere af de mindste falder fra. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er således med 6,5 fuldtidsansatte dobbelt så stor for virksomheder etableret i 2001 og 2002 end for virksomheder etableret i Det gælder, ikke overraskende, over hele landet. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse i Aarhus Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, og der er generelt set ikke de helt store regionale forskelle, om end der er en svag tendens til, at jobskaberne blandt de nye storbyvirksomheder har haft bedre vækstbetingelser. Statistikken over det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og den kvartalsvise beskæftigelsesstatistik ATP-statistikken. Opgørelsen viser det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i 2009 for nyetablerede virksomheder i perioden , der havde registrerede fuldtidsansatte i info@estatistik.dk 27

29 Faktaark 15: Fuldtidsansatte i 2009 i nye virksomheder i Aarhus, resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland opgjort efter virksomhedernes etableringsår, De tre geografiske områder i Region Midtjylland; Aarhus Kommune, resten af Storaarhus, og resten af Region Midtjylland bidrager stort set ligeligt til den samlede jobskabelse, der i 2009 kan henføres til nye virksomheder i Region Midtjylland. Det årlige jobbidrag fra de nye virksomheder i Aarhus Kommune ligger forholdsvis konstant omkring 1200 fuldtidsansatte, mens antallet svinger mellem 1000 og 2000 fuldtidsansatte i resten af Region Midtjylland. Det samlede årlige jobbidrag fra de nye virksomheder i Region Midtjylland ligger i øvrigt overraskende konstant omkring fuldtidsansatte. Statistikken over det absolutte antal fuldtidsansatte tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase og den kvartalsvise beskæftigelsesstatistik ATP-statistikken. Opgørelsen viser det samlede antal fuldtidsansatte i 2009 for nyetablerede virksomheder i perioden Større udsving i antallet kan være et udtryk for at nye virksomheder ikke altid er rene iværksættervirksomheder, men evt. etablering af udenlandske virksomheder eller spin-off virksomheder af større danske virksomheder. info@estatistik.dk 28

30 Faktaark 16: Nøgletal for aktive virksomheder i 2009 der er etableret i perioden Virksomheder etableret i perioden omsatte i 2009 i gennemsnit for 3 millioner kroner med en bruttoavance på 35 % og en samlet eksportandel på 17 %. Gennemsnitsstørrelsen for en virksomhed med fuldtidsansatte var fire fuldtidsansatte. Virksomhederne i Aarhus, København og Odense er generelt set større end virksomheder i de øvrige områder, både målt på omsætning og antal fuldtidsansatte. Bruttoavancen er markant større i København end de øvrige områder, mens eksportandelen ligger over landsgennemsnittet for Aarhus, København og Aalborg. Det skal dog bemærkes, at en mindre gruppe af store eksportvirksomheder kan have stor indflydelse i de forskellige geografiske områder. Eksporten fra virksomhederne i København er jævnt fordelt over hele perioden, mens den største del af eksporten fra Aarhus kan henføres til et mindre antal store eksportører etableret i 2001 og Det umiddelbare indtryk er, at de nye virksomheders økonomiske aktiviteter primært er rettet mod hjemmemarkedet eller muligvis som underleverandører til større eksportvirksomheder. De økonomiske nøgletal tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase samt årsstatistikken over firmaernes køb og salg. Jobskabelsen er baseret på den kvartalsvise beskæftigelsesstatistik ATP-statistikken. Opgørelsen viser gennemsnitstal for omsætning, bruttoavance og eksportandele for virksomheder der fortsat var aktive i 2009 og samtidig etableret i perioden Bruttoavancen er opgjort som (omsætning-køb)/køb, mens eksportandelen er opgjort som eksport/omsætning. Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte er kun opgjort for virksomheder med fuldtidsansatte. info@estatistik.dk 29

31 Faktaark 17: Videnservice, information og kommunikations andel af nye virksomheder, aktive firmaer, jobskabere og samlet jobskabelse opgjort efter område Videnerhvervene som eksempelvis videnservice samt information & kommunikation har siden årtusindskiftet haft stor betydning for iværksætteraktiviteten i Danmark, hvor mere end hvert femte nye firma, og firmaer der fortsat var aktive i 2009, er etableret inden for disse brancher. Aarhus Kommune og København by skiller sig markant ud. I Aarhus Kommune udgør disse videnbrancher 29 % af de nyetablerede virksomheder, og virksomhederne er samtidig mere levedygtige og jobskabende end de øvrige brancher i Aarhus Kommune. I såvel Aalborg som Odense Kommune fylder videnerhvervene mindre, og de aktive iværksættere skaber færre jobs end nye virksomheder i de øvrige brancher. Til gengæld er videnerhvervenes jobskabelse i København by alt afgørende for områdets iværksætteraktivitet. Hele 39 % af iværksætternes samlede jobskabelse i 2009 i København by kommer fra videnservice, information og kommunikation. Tabellen illustrerer således, at videnerhvervenes aktivitetsrate og jobskabelse ligger langt over de øvrige brancher i København by. I områderne resten af Storaarhus og resten af Region Midtjylland fylder videnerhvervenes iværksættere mindre, og især i resten af Storaarhus er der relativt færre der opretholder aktiviteten, ligesom jobskabelsen er mindre end i områdets øvrige brancher. Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase, statistikken over firmaernes køb og salg samt ATP-beskæftigelsesstatistikken. Tabellen er opgjort efter den nye branchekode DB07, og viser hvor stor en andel de to branhcegrupper, videnservice og information & kommunikation udgør af det samlede antal nyetableringer ( ), andel af de nyetablerede virksomheder der fortsat var aktive i 2009, andel af de nyetablerede virksomheder, der var jobskabere i 2009 og endelig andelen af det samlede antal fuldtidsstillinger i 2009, der kan henføres til virksomheder etableret i perioden info@estatistik.dk 30

32 Faktaark 18: Vækst i omsætning, værditilvækst, eksport og fuldtidsansatte for nye virksomheder etableret i perioden De nye virksomheder etableret i perioden er som hele den danske økonomi hårdt ramt af finanskrisen med markante fald i omsætning, beskæftigelse og eksport til følge. Værdiskabelsen er til gengæld stort set opretholdt, hvilket enten kan være et udtryk for at virksomhederne er blevet mere strømlinet eller at der er sparet på indkøb og investeringer i gennem De nye virksomheder har til gengæld præsteret på samme niveau som hele økonomien, og det samlede tab på samtlige økonomiske parametre er lavere i Aarhus Kommune end landsgennemsnittet. København og resten af Storaarhus er ligeledes sluppet nogenlunde helskindet gennem finanskrisen, mens de nye virksomheder i Aalborg Kommune og resten af Region Midtjylland er forholdsvis hårdt ramt. Odense Kommune er atypisk i og med, at der er tale om forholdsvis store jobtab, beskeden tilbagegang i omsætningen og en markant vækst i værdiskabelsen. De økonomiske væksttal tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye iværksætterdatabase samt årsstatistikken over firmaernes køb og salg. Jobskabelsen er baseret på den kvartalsvise beskæftigelsesstatistik ATP-statistikken. Opgørelsen viser udviklingen i de nye virksomheders ( ) akkumulerede omsætning, værdiskabelse (omsætning-køb), eksport og jobskabelse i perioden 2008 til Beskæftigelsesstatistikken er baseret på et gennemsnit af de 4 kvartaler i 2008 og af 3 kvartaler i 2009, for såvel hele økonomien som de nye virksomheder. Dette forklarer forskellen i jobtabene i forhold til faktaark 10, der er baseret på et løbende årsgennemsnit. info@estatistik.dk 31