Krig og politik - lærervejledning

Transkript

1 Krig og politik - lærervejledning Opgaven Tværfaglig opgave mellem undervisning i historie og mundtlig dansk, herunder særligt retorik. Klassen inddeles i grupper af fire. Hver gruppe repræsenterer et parti med hver sin holdning. Efter krigen i 1864 havde hvert parti i folketinget sin forklaring på krigens udfald - en såkaldt overlevelsesstrategi. Eleverne skal nu udarbejde og fremføre en politisk tale, der repræsenterer deres partis overlevelsesstrategi. De fire overlevelsesstrategier kan ses i opgaveark 1, der hedder folketingssalen. I processen Denne opgave kan laves inden besøget, så eleverne får styr på hvilke overlevelsesstrategier der var. Øvelsen kan også laves efter besøget, så eleverne får arbejdet overlevelsesstrategierne ind under huden. Opgave 1 den lette version Didaktik 1. klassesamtale om genren politisk tale eventuelt med inddragelse af Poul Nyrups tale som eksempel 2. Eleverne læser og modtager undervisnings i de fire overlevelsesstrategier. De bliver inddelt i partier i grupper 3. Hver gruppe skriver nu en politisk tale, som lever op til de genrekrav, der er blevet talt om. Partiformanden fremfører talen Opgave 2 den svære version Didaktik 1. Eleverne får udleveret Pia Kjærsgaards og Poul Nyrups tale. Eleverne skal nu induktivt i grupper finde fællestræk for genren politisk tale 2. Anders Fogh Rasmussens tale analyseres fælles i klassen, så der bliver enighed om genretrækkene for politiske taler. Her introduceres fagbegreberne, som knytter sig til appelformer og eventuelt stilfigurer, såfremt det ligger indenfor elevernes nærmeste udviklingszone 3. Der skrives fælles i klassen en tale på tavlen, som opfylder genrekravene, og som indeholder appelformer og eventuelt stilfigurer 4. Eleverne går ud i deres partier, og skriver fælles en tale, som lever op til genrekravene med appelformer og eventuelt stilfigurerne. Husk at forklare eleverne, inden de går ud i grupperne, hvad deres partis holdning er, så de forstår, hvad de skal argumentere for 5. Til sidst vælger eleverne en partiformand i gruppen, som kan fremføre deres synspunkt Materiale til brug for opgaven Opgaveark 1: Den danske folketingssal i 1864 Opgaveark 2: Appelformer Opgaveark 3: Stilfigurer Tale 1: Poul Nyrup Rasmussen Tale 2: Pia Kjærsgaard Tale 3: Anders Fogh Rasmussen

2 Faglige mål Generelle pædagogiske- og fagdidaktiske principper bag opgaven De overordnede historiefaglige overvejelser går på, at eleverne skal blive bevidste om den forskellige historiebrug, kollektiv erindring og glemsel, der eksisterer i forskellige samfundsgrupper, samt at deres opfattelse af historien altid er subjektiv. Eleverne skal forstå, at de også selv spiller en rolle i fortolkningen, ved at de skriver en tale. På den måde bliver de gjort opmærksomme på egne valg og fravalg. Undervisnings i mundtlighed bliver ofte hurtigt overstået i den daglige danskundervisning, fordi eleverne jo træner deres mundtlighed hele tiden. Der er forskel på undervisning i mundtlighed og mundtlighed i undervisningen, som også Mads Thorkild Haugsteds forskning viser(haugsted, Mads Thorkild: Talte tekster mundtlighed og undervisning i Dansk i dialog, Dansklærerforeningen 2000). Dette er en måde at få inkorporeret undervisnings i mundtlighed, både i forhold til retorik, men også, endog i mindre grad, i forhold til dramaturgi og pragmatik. Opgaverne er opbygget efter stilladseringsprincipperne i den australske genrepædagogik og the teaching learning cycle, som den er indført i den danske forskning af Mette Kirk Mailand (Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, Gyldendal 2011). Historie fællesmål Trinmål efter 9. klasse give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Slutmål efter 9. Klasse analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden Kanonmål Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Dansk fællesmål Trinmål efter 9. Klasse vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

3 karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form Slutmål efter 9. klasse lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

4 Krig og politik - Den danske folketingssal i 1864 I 1864 var demokratiet nyt i Danmark. Der var ikke ligeså mange partier i folketinget dengang, som der er i dag. Danmark vandt treårskrigen mod tyskerne i midten af 1800-tallet. Det gjorde, at danskerne troede, at de kunne vinde en krig mod tyskerne igen. Overraskelse var derfor overvældende, da krigen blev tabt så hurtigt og stort. De danske partier prøvede at forklare den tabte krig på forskellige måder. Partierne havde også forskellige bud på, hvad Danmark skulle gøre nu. Socialdemokraterne Det radikale venstre Venstre Højre Fokus: Arbejderens muligheder Fokus: Den fælles danske kultur og moral Fokus: Bønderne Fokus: Danmark skal blive en stormagt Det vigtigste er, at arbejderne i byerne får det bedre og får flere penge! Hvis ikke det sker, bliver arbejdstagerne så sure på arbejdsgiverne, at de ikke længere vil arbejde. Hvis ikke der er nogen til at arbejde, så bryder hele landet samme indefra. Hvis ikke der er et Danmark tilbage at kæmpe for, så kan det være lige meget, hvordan danskerne klarer sig i krig, for så er der ikke længere noget at forsvare. Det ægte danske: Arbejderen Danmark har hele tiden været et lille land. Kampen skulle aldrig være kæmpet. Danmark havde tabt for forhånd, for landet var aldrig magtfuldt nok. Nu handler det om at finde frem til det, der er fælles dansk indenfor for eksempel teater, musik, billeder og lignende, og så samle landet som nation om det - kulturen! Ved siden af kulturen er der i Danmark også en fælles måde, der er rigtig at handle på - en såkaldt moral. Det er også vigtigt, at landet finder frem til den fælles moral. Det ægte danske: De oplyste/ Dem der ved noget om kultur og moral Danmark er for lille et land, til at det skal i krig mere. Nu skal landet i stedet for fokusere på bondesamfundet. I denne periode er der mange mennesker, der er flyttet fra landet ind til byen for at blive arbejdere på fabrikkerne. Venstre synes, at danskerne skal finde noget af det tilbage de holdt af, mens de boede på landet. Bonden er det gode gamle ægte danske. Venstre sagde ofte: Hvad udad tabes skal indad vindes! Danmark er blevet mindre, men det er godt, fordi nu kan danskerne samle sig om de gode gamle danske værdier. Det ægte danske: Bonden Demokratiet indføres i Danmark med den Danske Grundlov i Grundloven giver danskerne for mange rettigheder. Det er de rettigheder, som skabte krigen. Det er ikke godt, at almindelige mennesker får lov til at bestemme så meget. Det var den almindelige dansker, der pressede politikerne til at gå i krig. Danmark skal nu kæmpe sig op igen og få et nyt godt militær, så Danmark kan begynde at vinde krige igen. Det ægte danske: Borgerskabet/ De rige

5 De store talere - Appelformer Når man holder en tale, er det ofte fordi, man vil overbevise nogle andre om en sag. I oldtidens Grækenland kom man frem til, at der fandtes tre måder at gøre det på. De tre måder hedder appelformer. En appel er det samme som et argument. Der var altså tre måder, man som taler kunne få sine lyttere til at forstå sin sag. Logos: Når taleren appellerer til lytternes fornuft Eksempel: Alle danske skoleelever bør få før fri om fredagen. Det er videnskabeligt bevist, at deres hjerne tager skade af at være i skole til længere end klokken 12. Eksempel: Alle danske skoleelever bør få mindst kroner om måneden i lommepenge. Det er videnskabeligt bevist, at deres livskvalitet daler, når de får mindre. Etos: Når taleren appellerer til lytteren gennem sin egen troværdighed Eksempel: Jeg har forsket i børn og unges hjerner og adfærd i over 20 år. Min erfaring viser, at elever ikke bør være i skole til længere end 12 om fredagen. Eksempel: Jeg er livsstilsekspert og har interviewet over børn om emnet. Jeg kommer uden tvivl frem til, at børn bliver gladere, når de får mere end kroner om måneden i lommepenge. Patos: Når taleren appellerer til lytterens følelser Eksempel: I har alle været børn engang, og kan huske, hvor hårdt det var at skulle være i skole til sent om fredagen. I kan også huske, hvor stor glæde det bragte jer at få lov til at lege frit. Det er yderst nødvendigt, at vi giver den fremtidige generation de samme muligheder. Elever skal derfor seneste have fri klokken 12 om fredagen! Eksempel: Det er aldrig sjovt, når man som voksen bliver nødt til at melde fra til fester eller gå på arbejde i gammelt umoderne tøj. Det synes vores børn heller ikke. Vores børn føler sig udenfor. Det er derfor yderst vigtigt, at børnene ikke bliver udsat for de udfordringer i en for tidlig alder. Børn og unge bør derfor få mindst kroner om måneden i lommepenge.

6 Krig og politik Stilfigurer Anafor: Når man starter mindst to sætninger ens, som står lige efter hinanden. Nu må vi se fremad, nu må vi holde sammen. Nu må volden stoppe. Nu må solidariteten fastholdes. Nu må dialogen begynde (Poul Nyrup Rasmussen). Epifor: Når man slutter mindst to sætninger ens, som står lige efter hinanden. Jeg må stadig nive mig selv i armen og spørge: Er dette virkeligt? Men det er virkeligt (Pia Kjærsgaard) Apostrofe: Hvor man taler til en person eller flere personer. Det kan være personer, som ikke er til stede. Derfor er det første, jeg i dag vil sige til hele den muslimske verden og til alle i Europa (Poul Nyrup Rasmussen) Bogstavrim: Når flere ord tæt ved hinanden starter med samme begyndelseslyd. Mon nogen af os for et år siden havde forestillet sig, at vi skulle komme til at se Dannebrog trampet under fode i fanatisk had imod vores fredelige frihedstradition (Pia Kjærsgaard) Metafor: Når man beskriver en situation, og overfører betydningen til en anden lignende situation. Regeringen syntes under krisen indstillet på, at den skulle have et efterspil. At hver en sten i forløbet skulle vendes (Pia Kjærsgaard) Personificering: Når giver døde objekter personlighed Derfor må og skal ytringsfriheden og den gensidige respekt gå hånd i hånd (Poul Nyrup) Litote: Det er en underdrivelse Og senest har nogle universitetsfolk fundet ud af, at det alt sammen i virkeligheden er statsminister Anders Fogh Rasmussens skyld! (Pia Kjærsgaard) Hyperbel: Det er en overdrivelse Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi- Arabien (Pia Kjærsgaard) Retorisk spørgsmål: Et spørgsmål, som taleren stiller uden at forvente et svar. Havde det ikke været mere rimeligt at kaste et blik på de imamer, der rejste den muslimske verden tynd med deres femtekolonne-virksomhed? Eller var den erkendelse for barsk eller politisk ukorrekt for forskerne? (Pia Kjærsgaard)

7 Demonstratio: Når man beskriver en situation, som gør, at lytterne kan forestille sig hvad der er sket. Det begyndte såmænd med, at en dansk forfatter under et privat selskab beklager sig over, at ingen vil lave tegninger til hans børnebog om Muhammed. Jyllands- Posten kommer på banen for at undersøge omfanget af selvcensur. (Pia Kjærsgaard)

8 Krig og politik - Formand for de europæiske Socialdemokrater Poul Nyrup Rasmussens tale i Europaparlamentet i anledning af Muhammed-sagen 1 Ytringsfrihed og gensidig respekt Det har været forfærdeligt og oprørende at se mennesker blive slået ihjel, mit og andre landes flag blive brændt, ambassader angrebet og boykot iværksat, så masser af uskyldige mennesker har mistet deres jobs. Det har været dobbelt trist, fordi vore landes historie også handler om tolerance og forståelse og respekt for andre folk. Vi har været forrest i international solidaritet og i økonomisk og politisk bistand til fattige folk rundt om i verden. Vi har altid været forkæmpere for retfærdigheden og folkenes ret til en retsstat i fredelig sameksistens - ikke mindst i Palæstina. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at de voldsomheder, tegningerne i en dansk avis igangsatte, ikke løber løbsk. Det må ikke blive et mere omfattende opgør mellem Europa og den muslimske verden. Det er ikke et sammenstød mellem kulturer - og det bliver det heller ikke. Europa står jo for det modsatte af fremmedhad og intolerance. Europas værdier bygger på respekt for folkeslag og religioner. Hele vores egen blodige historie har lært os den gensidige forståelse for sameksistens og værdighedens visdom. Derfor er det første, jeg i dag vil sige til hele den muslimske verden og til alle i Europa: Ytringsfriheden kan vi ikke gå på kompromis med. Ingen regering eller menig borger kan sætte spørgsmålstegn ved den frihed. Men ytringsfriheden befinder sig ikke i et vakuum. Den må og skal forvaltes under ansvar. Vi kan heller ikke gå på kompromis med respekten for andre folkeslag og religioner. Det er jo også en fundamental del af de menneskerettigheder, Europa og FN bygger på. Derfor må og skal ytringsfriheden og den gensidige respekt gå hånd i hånd. Jeg vil gerne benytte min ytringsfrihed til at tage klar afstand fra offentliggørelsen af tegningerne af profeten Muhammed i en dansk avis for nogle måneder siden. Det var arrogant og respektløst. Det var udtryk for total mangel på viden om islam. Tegningerne er ikke udtryk for den almindelige danske befolknings holdninger. Vi ved godt, at vi ikke behøver kritisere andre eller at se ned på det, som andre betragter som helligt, for at holde af vores eget land. Jeg ved, at mange i Europa ikke kan forstå, at den danske statsminister nægtede at mødes med ambassadører fra den arabiske verden. Det kan jeg heller ikke. Men hvad der er sket, kan vi ikke ændre. Vigtigst er det nu, at den danske regering siden har brugt sin ytringsfrihed til at udtrykke respekten for andre folk og deres religioner. Nu må vi se fremad. Vi ønsker at sende et klart signal i dag. At afvise nye provokationer, som kan bruges af yderligtgående kræfter i Europa og i den muslimske verden til at opflamme til had, vold og intolerance og til at skabe nye myter om hinanden. 1

9 Vi har set det så mange gange før hos fremmedfjendske og populistiske partier i Europa - og hos de ekstremistiske kræfter i den muslimske verden. Men vi siger nej til de, som mener, at det er "dem mod os". Alt for længe har yderfløjene på begge sider i Europa fået lov til at spille deres falske melodi. Og værst af alt, har de pustet til hadet, frygten og fordommene og vundet gehør for det. Det er tid til, at moderate og ansvarlige stemmer sætter en ny dagsorden, som klart og helt entydigt peger på, at der er en anden vej. Vi i Europa vil ikke levere brændstof til yderfløjene. Vi her i Europa-Parlamentet har et klart budskab: Vi vil forene alle kræfter om en ny og langt stærkere dialog med den islamiske verden, der bygger på uforbeholden respekt - en respekt der ikke stopper ved landegrænser, men gælder alle folk og religioner. Vi ved, at vi lever i den globale verden. Det giver os et særligt ansvar. I den globale verden er det ikke "dem kontra os" - det er kun "os". Og nej - det er ikke et sammenstød mellem religioner eller civilisationer. Det, vi har set, er uvidende handlinger, som har skabt ydmygelse og hån. Som blev brugt af yderfløjene til at opflamme had og vold. Men hvis vi skal forstå det: Tegningerne og manipulation fra yderligtgående kræfter var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi skal huske de mange års sociale og økonomiske frustrationer hos folk i mange muslimske lande. Lad os indse, hvad ydmygelse og arrogance fra dem, der har magt og overskud, kan føre til. Lad os ikke forfalde til kortsigtede sanktioner men fastholde vores økonomiske og politiske samarbejde. Men hvad der er sket, kan vi ikke ændre. Lad os lægge de begivenheder, som tegningerne igangsatte, bag os. Lad det blive det sidste, vi har set, som ekstremister kan bruge til på ny at puste til hadet. Og lad det næste skridt blive en forstærket dialog om, hvordan vi udvikler og fornyer samarbejdet mellem den muslimske verden og Europa. Nu må vi se fremad, nu må vi holde sammen. Nu må volden stoppe. Nu må solidariteten fastholdes. Nu må dialogen begynde.

10 Krig og politik - Daværende formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaards grundlovstale Velkommen til fest for Danmarks Grundlov her på det idylliske Lykkesholm Slot! Jeg synes, det er en smuk tradition, at vi på denne plet i Danmarks midte samles om Grundloven - selve fundamentet under hele vores folkestyre. Det er i sandhed et fundament, der har stået sin prøve i de seneste måneder. Mon nogen af os for et år siden havde forestillet sig, at vi skulle komme til at se Dannebrog trampet under fode i fanatisk had imod vores fredelige frihedstradition? Jeg må stadig nive mig selv i armen og spørge: Er dette virkeligt? Men det er virkeligt. Det begyndte såmænd med, at en dansk forfatter under et privat selskab beklager sig over, at ingen vil lave tegninger til hans børnebog om Muhammed. Jyllands-Posten kommer på banen for at undersøge omfanget af selvcensur. Så sker der ingenting i tre måneder. Ikke før en flok danske imamer, hvoraf én af dem har udtalt, at piger uden slør kun har godt af at blive sparket til, tager på rundrejse i mellemøsten - og for god ordens skyld også har medbragt et uvedkommende foto af grisehyl-mesteren fra Pyrenæerne. Herefter er der pludselig brand i de danske ambassader i Syrien og Libanon! Aviser lukkes. Redaktører fra flere dele af verden smides i fængsel. Ministre i Sverige og Italien må forlade taburetterne. Snesevis af mennesker i fremmede lande mister livet under optøjer.fn s generalsekretær bebrejder Danmark, at vi ikke har tilpasset vores danske kultur til den muslimske indvandrerbefolkning.uffe Ellemann-Jensen tiltrækker lidt opmærksomhed for en kort stund.og senest har nogle universitetsfolk fundet ud af, at det alt sammen i virkeligheden er statsminister Anders Fogh Rasmussens skyld! Havde det ikke været mere rimeligt at kaste et blik på de imamer, der rejste den muslimske verden tynd med deres femtekolonne-virksomhed? Eller var den erkendelse for barsk eller politisk ukorrekt for forskerne? Regeringen syntes under krisen indstillet på, at den skulle have et efterspil. At hver en sten i forløbet skulle vendes. Det er ikke sket. Forskerne gentog blot, hvad Politiken skrev dag ud og dag ind: At statsministeren burde have taget det møde med ambassadørerne. Som om det havde hjulpet Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor galt, det kunne være gået, hvis Danmark i denne situation havde haft en socialdemokratisk statsminister - for slet ikke at tale om en radikal. Det kan ikke overraske, at tyranniske stater, der bygger al lovgivende, udøvende og dømmende magt på Muhammeds krigeriske lære om at udbrede islam med sværdet - at de ønsker at knægte enhver kritik af denne totalitære religion. Deres magt står og falder jo med, om de effektivt kan undertrykke åndsfriheden og den frie meningsdannelse i deres egne befolkninger. 1

11 Men hvor er det sørgeligt at høre topledere i dansk erhvervsliv, der gladelig vil hugge en hæl og klippe en tå af ytringsfriheden, hvis det kan gavne deres egne kortsigtede interesser. Lad mig sige det klart: Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi-Arabien. Fatter man ikke, at ytringsfriheden er forudsætningen for, at vi kan forsvare også alle de andre rettigheder, demokratiet bygger på? Herunder så sandelig også vores grundlovsbestemte næringsfrihed. Samt naturligvis den økonomiske frihed, som jeg ikke tror, at næringslivet er lige så ivrig efter at hugge og klippe i. Det er grundlovsdag. Derfor skylder vi at minde os selv om, at godt nok skænker Grundloven os ytringsfrihed uden forhåndscensur. Men formelt set er Grundloven ganske forsvarsløs. Intet pompøst har den at hævde sig med.den har ingen straffemuligheder over for dem, der begår grundlovstømning ad bagdøren, som det hele tiden sker med EU-politikken. Den har ingen klagenævn. Ingen støtteindsamlinger. Ingenting. Grundloven har kun folket til sit forsvar. Derfor står og falder Grundloven med, om vi tavst bøjer nakken. Eller om vi har moralsk mod til at tage de skrammer, der følger med, når man nægter at lænke sig til selvcensur.det koster at forsvare ytringsfriheden.det er ikke for ingenting, vi har et udtryk, der hedder sine meningers mod. Ytringsfrihed det er aldrig noget, man får rakt på et sølvfad. Heller ikke i dagens Danmark. Ytringsfrihed er noget, man tager. Alle magtstrukturer har til alle tider sat ind for at undertrykke kritik imod sig selv. Manipulation med menneskers bevidsthed, sygeliggørelse af anderledestænkende - og udstødning af den, der vover et sandhedsord mod magtmisbrug og slendrian - det er blot nogle af de skræmmemetoder, som vel ikke er ukendte hos os selv. Det koster at forsvare ytringsfriheden. ( ) Dét, vi kalder for den danske kultur-kánon, vil da langsomt blive afløst af en anti-kánon, - en forbudsliste, der opregner alt, der påstås at være stødende for tilhængere af islam. På denne forbudsliste vil alt, hvad der er ægte dansk være at finde: Det gælder for eksempel Holberg, der kalder islam for bedragerisk og Muhammed for falsk profet. Det gælder Karen Blixen, der sammenligner islam med nazismen. Det gælder Grundtvig, der anklager Muhammeds lære for at lænke muslimerne til en løgn. Det gælder Bibelen, som i muslimers øjne er rendyrket kætteri og hån mod Muhammeds nedskrivninger. Det gælder folkekirken og alle folkekirkens bekendelsesskrifter. Og det gælder H. C. Andersen, der så bevægende og derfor farligt har beskrevet forskellen mellem sværdets islam og kristendommen. ( )

12 Vi, der er her lad os aldrig glemme, at der er en verden til forskel på den offentlige mening og så den offentliggjorte mening. I diktaturer tæller kun den offentliggjorte mening. I et demokrati vil folkets vilje før eller siden feje elitens ufolkelige projekter bort. Derfor er jeg fuld af fortrøstning om Danmarks og Europas fremtid. Og jeg vil derfor ønske alle en rigtig glædelig grundlovsdag!

13 Krig og politik - Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale God aften og godt nytår! Det er første gang, at jeg som ny statsminister henvender mig til den danske befolkning på årets første dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den venlighed, jeg har mødt i den korte tid, jeg nu har været statsminister. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, der er vist mig. I aftes tog vi afsked med det gamle år vil til alle tider blive husket for den forfærdelige terroraktion mod New York og Washington. Den 11. september var en dag, hvor den brutale virkelighed overgik selv de værste fantasier. Det gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så meget. USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance. I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand. Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare. Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om. Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er også parat til at bidrage til en FN-støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år. Jeg er stolt over, at Danmark kan yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden. Jeg sender også mange tanker til danske soldater og politifolk i Bosnien, Kosovo, Makedonien og andre af verdens brændpunkter. I gør en stor indsats for at sikre freden. I gør Danmark ære. Og I er med til at vise, at også et lille land kan gøre en forskel. ( ) Vi har et fælles ansvar for, at vore ældre får ordentlig hjælp og pleje. Men den enkelte skal selv have lov at vælge hvordan. Derfor skal de ældre have frit valg af hjemmehjælp, plejehjem og plejeboliger. Vi har et fælles ansvar for, at de syge får den bedst mulige behandling. Men patienterne skal have frit valg. De skal ikke stå på venteliste i måneder. Hvis de offentlige sygehuse ikke kan 1

14 klare opgaven inden for to måneder, skal patienten have ret til at vælge et privat hospital eller et hospital i udlandet uden, at det koster patienten en krone. Frihed indebærer også et ansvar. En dansk filosof, K.E. Løgstrup, har kaldt det den etiske fordring. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd, formulerer Løgstrup det. Med andre ord: Vi har et ansvar over for medmennesket. I særlig grad har vi et ansvar for de mennesker, som er de mest udsatte i vort samfund: De hjemløse, misbrugerne, de sindslidende. Vi skal gøre mere for at hjælpe de grupper, som har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Ikke ved at gøre dem til hjælpeløse klienter. Men ved at udvikle de værdier og stærke sider, som er i ethvert menneske. Ansvaret for medmennesket er ikke at gøre sig til det andet menneskes formynder. Ansvaret for medmennesket er ikke at tage selvstændigheden fra ham eller hende. Tværtimod er ansvaret for medmennesket at udvikle hans eller hendes selvstændighed, personlighed og selvrespekt. I det nye velfærdssamfund skal frihed og fællesskab gå hånd i hånd. På denne måde vil vi sikre, at forandring og tryghed går hånd i hånd. Vi går ind til det nye i fremtiden med det bedste fra fortiden. Fremtiden er ikke en fare, vi skal frygte, men en udfordring, vi skal udnytte. Den nye regering vil vise fordomsfri ledelse. Vi ønsker velfærd, der virker. Det afgørende er ikke, om den nødvendige hjælp og service kommer fra det offentlige eller fra private. Det afgørende er, at vi får noget ordentligt for skattekronerne. Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag. Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til bestemte grupper. Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige.

15 Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. Men det mest nødvendige er at sikre penge til sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Så må mindre vigtige formål vige. Et moderne velfærdssamfund bygger på et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads til personlig udfoldelse. Jeg kan bruge et billede fra naturen. Hvis et træ står indeklemt i skygge og savner lys, bliver det sært forkrøblet og saftløst. Jo mere plads og lys, træet får, desto flottere og rankere står det, og desto mægtigere folder grene og blade sig ud. Hvis det enkelte menneske står indeklemt i skygge og savner frihed, udfordringer og ansvar, bliver det mismodigt, viljeløst og initiativfattigt. Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele fællesskabet. Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre. Nu vil regeringen skabe rammerne. Men rammerne skal fyldes ud af hver enkelt dansker. Det er ikke alt, vi kan klare med lovgivning. Velstand kommer ikke fra statens gavmildhed, men fra menneskers arbejdsomhed. Velfærd kommer ikke fra politikernes lyst til at fordele værdier, men fra borgernes evne til at frembringe værdier. Fremskridt er ikke noget, en regering kan trylle frem. Det er noget, vi mennesker selv kan skabe hvis vi får frihed til det. Lad os skabe den fornyelse, som kan løfte det danske samfund frem mod nye mål. Godt nytår!