OSD grundvandsredegørelse Ny Idrætsby, Bonderupvej 2B, 3600 Frederikssund

Transkript

1 Dato: 28. juli 2016 Riis J.nr.: P Udarbejdet af: Dani Mikkelsen og Anker OSD grundvandsredegørelse Ny Idrætsby, Bonderupvej 2B, 3600 Frederikssund Forord Ønskes der nye eller ændrede arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller følsomme indvindingsområder eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal der udarbejdes en redegørelse for beskyttelsen af grundvandet. Redegørelsen udarbejdes i henhold til Erhvervsog Vækstministeriets Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen /1/. Redegørelsen udarbejdes ud fra trinmodellen /2/ og placeringen kan kun ske i det omfang, det sker uden risiko for forurening af den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Baggrund Byrådet har i forbindelse med arbejdet med idrætsbyen formuleret følgende 4 overordnede forventninger. Disse er: At der er tænkt i sammenhæng og helheder i forhold til geografi, brugere, udnyttelse osv. At faciliteterne kan benyttes af mange målgrupper og har flere funktioner. At faciliteterne er tilgængelige og benyttes så meget som muligt. At idrætsbyen medvirker til at gøre det mere attraktivt at være frivillig foreningsleder og træner. Idrætsbyen samler mange forskellige idrætsgrene og skal betjene både Frederikssund og Vinge i et anlæg som udføres efter en samlet masterplan. Medvirkende til beslutningen om etableringen af idrætsbyen har været skærpede krav til vandbehandling i offentlige svømmehaller, som ikke hensigtsmæssigt kan indfris i den eksisterende svømmehal på Odinsvej. Idrætsbyen skal både rumme erstatningsfaciliteter som f.eks. svømmehallen og helt nye faciliteter. Den valgte placering ved Ådalens Skole indfrier Byrådets ønske om en stor samlet idrætsby med en geografisk placering som er central for betjeningen af Frederikssund og Vinge. Samtidig opnås at Ådalens skole som betjener Vinge og hele den sydlige del af Frederikssund kan udnytte idrætsfaciliteterne. 1 Tidligere Statens Vandplaner , retningslinje 40 og 41.

2 Den valgte placering ligger centralt for Frederikssund By og Vinge og optimalt for Ådalens Skole. Idrætsbyens beliggenhed er vist med rød signatur og på luftfotoet er Ådalens Skole vist med orange signatur. Placeringen er særdeles tilgængelig via eksisterende stinet fra både Frederikssund og Vinge, hvilket er vigtigt for gående og cyklende brugere af anlægget og med projektet sikres tillige en god tilgængelighed med bil fra det overordnede vejnet. Med den valgte placering vil idrætsbyen blive tæt integreret i Frederikssund By. Idrætsanlægget vil danne forbindelse mellem eksisterende boligområder, erhvervsområder og fritidsområdet i Sillebro Ådal. Indretning idrætsby Idrætsbyen vil blive indrettet med haller, svømmehal, græs fodboldbaner, kunstgræsbaner, større område med gummibelægning, tennisbaner (ClayTech), veje og parkeringsarealer.

3 Indretning idrætsby Oversigt grundvandsinteresser Af nedenstående figur ses det at den nordlige del af området er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og den sydlige del af området er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Drikkevandsinteresser områder med særlige drikkevandsinteresser er angivet med mørk blå signatur og områder med drikkevandsinteresser med lys blå signatur

4 Hele området er dækket af indvindingsopland. Indvindingsopland til almen vandforsyning vist med rød signatur Den nordvestlige del er dækket af 300 meter zone fra almen vandindvindingsboring og den nordlige halvdel af området er dækket af boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Den sydvestlige del af området er dækket af grundvandsdannende indvindingsopland. Der er ikke beliggende et følsomt indvindingsopland inden for afgrænsningen af idrætsbyen. Nærmeste følsomme indvindingsopland er beliggende ca. 100 meter mod nordøst. 300m buffer omkring boring til alment vandværk vist med blå signatur, BNBO vist med grøn signatur og grundvandsdannende arealer vist med rød signatur

5 Geologi og hydrogeologi I forbindelse med den gebyrfinansierede indsatsplankortlægning foretaget af Frederiksborg Amt er lertykkelsen i området blevet kortlagt. Af nedenstående figur ses det, at der er en begrænset udbredelse af ler i området og derved en begrænset naturlig beskyttelse af grundvandet. Lerlagstykkelse <5m vist med rød signatur, 5-10m vist med brun signatur Ud fra den almene vandforsyningsboring DGU nr (beliggende i den nordvestlige udkant af området) er den geologiske beskrivelse fastlagt til ½ meters muldlag, ca. 2 meter ler, et sekundært magasin på ca. 4 meter med sand og grus, dernæst et lerlag på 8½ meter som udgør adskillelsen til det primære magasin, hvor der øverst ligger 3 meter grus over den prækvartære kalk. De seneste års pejling i vandforsyningsboring DGU nr viser et varierende ro vandspejl fra 0,42 meter over terræn (27. februar 2015) til 0,64 meter under terræn (november 2013) Der er således tale om et artesisk primært magasin. Gradientforholdene kan således ikke antages generelt at forhindre nedsivning og grundvandsdannelse til det primære magasin på lokaliteten. Ved brug af Frederikssund Kommunes lokale grundvandsmodel er nettonedbøren i området bestemt til mellem 175 og 200 mm/år. Et par mindre områder mod nordvest og sydvest ligger nettonedbøren mellem 125 og 175 mm/år. Grundvandsstrømningen i det primære magasin er generelt vestlig til nordvestlig imod Roskilde Fjord. Grundvandsdannelsen til det sekundære sandmagasin svarer stort set til nettonedbøren, bortset fra i det lavtliggende område langs områdets nordøstlige og nordlige rand, hvor der forekommer udstrømning af grundvand til Sillebro Å. Grundvandsdannelsen til det primære magasin (kalken) (se nedenstående figur) varierer fra <0 mm/år i områdets nordlige og østlige del (ådalen til Sillebro Å), over 100 mm i den sydlige halvdel af området, til >200 mm/år i områdets sydvestlige udkant. I den sydlige del af området er der således en stor grundvandsdannelse. I områdets nordlige del er der generelt ringe og sine steder negativ grundvandsdannelse, bortset fra omkring DGU-nr , hvor oppumpningen medfører en stærkt forceret grundvandsdannelse til det primære magasin. I den nordlige del af området vil størstedelen af nedbøren udsive til områdets ådal omkring Sillebro Å. Grundvandsdannelsen vil blive mindsket i de områder, hvor der vil ske befæstelse.

6 Modelberegnet grundvandsdannelse til det primære magasin Riskovurdering COWI /3/ har for Frederikssund Kommune undersøgt, hvorvidt anlæggelse af sportsbaner med kunstgræs, tennisbaner eller anvendelse af tømidler på disse kan udgøre en trussel imod grundvandskvaliteten. Desuden er risikoen undersøgt for anvendelse af pesticider, selvom Frederikssund Kommune ikke anvender pesticider på deres idrætsanlæg. I forbindelse med risikovurderingen har COWI /3/ anvendt litteraturstudium, Frederikssund Kommunes grundvandsmodel og BRIBE (risikovurderingsværktøj af stoffer i grundvand) Kunstgræsbaner Kunstgræsbaner afgiver de største mængder miljøfremmede stoffer umiddelbart efter etablering. Da der er behov for stadig efteropfyldning af gummigranulat (ifølge DBU 3 tons pr. kunstgræsbane årligt) vurderes forureningskilden som en kontinuerlig konstant kildestyrke. De potentielle problemparametre i forhold til drænvand er: zink, bly, nikkel, DEHP (di-(2-ethylhexyl)phthalat), øvrige phalater og phenoler. Risikovurderingen viser at anvendes der en konstant middelværdikoncentration (fastsat ved litteraturstudie ud fra udvaskningsforsøg og målt drænvand fra andre baner) overholder bly og DEHP ikke grundvandskvalitetskriteriet efter opblanding i det primære grundvandsmagasin. 100 meter væk fra nedsivningsstedet overholder bly ikke grundvandskvalitetskriteriet. Beregningerne er foretaget med et grundvandsdannelse input på 200 mm/år. Anvendes maksimumkoncentrationerne fra drænvand (fastsat ved litteraturstudie ud fra udvaskningsforsøg og målt drænvand fra andre baner) overholder ingen af de undersøgte stoffer grundvandskvalitetskriteriet efter opblanding i det primære grundvandsmagasin. 100 meter væk fra nedsivningsstedet overholdes grundvandskvalitetskravet for DMP (dimethylphathalat, modelstof for øvrige phathalater). Beregningerne er foretaget med et grundvandsdannelse input på 200 mm/år.

7 Ved en mindre grundvandsdannelse vil koncentrationerne blive mindre. Ved modelleringen er der for placeringen af kunstgræsbanerne beregnet en gennemsnitlig grundvandsdannelse på ca. 49 mm/år. Ved denne grundvandsdannelse er der beregnet en overskridelse i forhold til grundvandskvalitetskriterierne for henholdsvis bly og DEHP med en faktor 4,6 og 2,6. COWI /3/ vurderer at bly og DEHP bevæger sig meget langsomt og har en gennembrudstid til det primære magasin på år. De beregnede stoffer er således en trussel for det sekundære og primære magasin, men ikke en direkte trussel for de aktive almene indvindingsboringer hvis indvindingsoplande er beliggende ind over idrætsbyområdet. Tennisbaner Det er oplyst at tennisbanerne vil blive anlagt som såkaldte ClayTech baner. Basisunderlaget er beton eller asfalt, hvorpå der med en polyurethanbaseret lim fæstnes en måtte af polypropylen og til sidst er der et tyndt lag tennisgrus. ClayTech baner anlægges med fald, så vand kan løbe af overfladen. COWI /3/ har vurderet at der ikke vil ske nogen væsentlig udvaskning af miljøfremmede stoffer fra ClayTech tennisbaner. Tømidler Udover det billigste og mest anvendte natriumklorid har COWI /3/ foretaget risikovurdering på calciumklorid, magnesiumklorid, urea, calciummagnesiumacetat og andre acetater og formiater (f.eks. kaliumformiat eller natriumformiat). Der er i risikovurderingerne forudsat saltning på kunstgræsbaner, parkeringsarealer, andre belagte pladser og veje. For stofferne natriumklorid, calciumklorid eller magnesiumklorid er det klorid som er det kritiske stof i forhold til grundvandsbeskyttelse. Klorid bevæger sig stort set konservativt igennem jordlagene. Urea er let nedbrydeligt, men indeholder 46 % kvælstof (nitrat). Acetater og formiater har ikke vejsalts korroderende og vegetationsskadende virkninger eller ureas eutrofierende effekt. De er begge meget let bionedbrydelige. De to stoffer anvendes primært i form af calciummagnesiumacetat, kaliumformiat og natriumformiat. I forhold til grundvand er det således indholdet af magnesium, kalium og natrium som er vurderet i forhold til grundvandet. Beregningerne er foretaget med et grundvandsdannelse input på 200 mm/år. Resultaterne viser, at der ikke er nogen risiko forbundet med anvendelse af tømidler baseret på calciummagnesiumacetat eller natriumformiat. Urea bør ikke anvendes som tømiddel, da det belaster grundvandet med nitrat og baggrundsniveauet (43 mg/l) allerede er meget tæt på grundvandskvalitetskravet (50 mg/l). For de andre stoffer vil en grundvandsdannelse på over mm/år betyde at grundvandskvalitetskravene ikke kan overholdes. Ved modellering er der bestemt en gennemsnitlig grundvandsdannelse til det primære magasin fra veje og kunstgræsbaner på ca. 36 mm/år. Af figuren som viser grundvandsdannelse fremgår det at der på den sydlige halvdel af arealet er en grundvanddannelse på over 125 mm/år. COWI /3/ anbefaler at for at minimere tabet til omgivelserne skal der anvendes flydende tømidler, samt at der mekanisk fjernes så meget sne som muligt inden produktet spredes ud. De beregnede stoffer er således en trussel for det sekundære og primære magasin, men ikke en direkte trussel for de aktive almene indvindingsboringer hvis indvindingsoplande er beliggende ind over idrætsbyområdet. COWI /3/ anbefaler at der ikke anvendes tømidler i området såfremt der sker nedsivning fra disse områder. Pesticider Der vil på kunstgræsbaner over tid forekomme ukrudt, som typisk fjernes med bekæmpelsesmidler, da underlaget kan skades ved manuel/maskinel fjernelse af ukrudt. For at fjerne ukrudt anvendes der typisk glyphosat. Mos kan desuden forekomme på kunstgræsbaner. Til fjernelse af dette anvendes enten jernvitrol

8 eller carboxylsyrebaserede midler, f.eks. pelargonsyre. Jernvitrol er pr. 26. maj 2017 ikke lovligt at anvende og er ikke belyst yderligere. COWI /3/ har i deres risikovurdering vurderet glyphosat og pelargonsyre til henholdsvis erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Det er beregnet at glyphosat vil være en risiko for både det sekundære og primære magasin og en trussel for indvindingsboring DGU nr Det er vurderet at pelargonsyre ikke vil være en trussel for den pågældende indvindingsboring. Frederikssund Kommune anvender ikke pesticider på dets idrætsanlæg. Afværgeforanstaltninger For at hindre mulig skade på grundvandsmagasinet beliggende inden for OSD og indvindingsopland til almen vandforsyning vil Frederikssund Kommune foretage nedenstående foranstaltninger i forbindelse med udførelsen af Idrætsbyen. Der vil blive foretaget kloakering af området således at drænvand fra kunstgræsbaner, veje, gummibelægning, parkeringsarealer, arealer hvor der saltes og arealer hvor der eventuelt vil blive anvendt pesticider vil blive ledt til kloak. Inden for en radius af 300 meter fra den almene vandforsyningsboring DGU nr må der ske nedsivning af tagvand fra boliger, detailhandel og let industri. Såfremt der sker nedsivning af tagvand fra halarealer skal det sikres, at tagfladen ikke indeholder miljøskadelige stoffer. Nedsivning i resten af området må kun ske med de begrænsninger som er beskrevet i forrige afsnit. Vurdering af alternative placeringsmuligheder alternative placeringer

9 1. Placering nord for Ådalsvej Denne placering giver ikke en sikker mulighed for et anlæg på 30 ha. Arealet er allerede som udgangspunkt mindre end 30 ha og der er ingen muligheder for udvidelse, idet arealet mod nord og vest er afgrænset af fredskov og mod syd og øst af store veje. Udbygning af Frederikssundsvej og etablering af rampeanlæg ved Ågade i forbindelse med udbygning af Frederikssundsvej til motorvej vil yderligere reducere arealet. Arealet er knap så tæt på Ådalens Skole og placeringen i forhold til kommunens stinet er ikke så god som placeringen ved Ådalens Skole. Placeringen vil endvidere pga. af skovarealerne mod vest opleves som beliggende udenfor byen og ikke integreret i den eksisterende by. Grundvandsmæssigt ville placering her især adskille sig ved at arealet vil være fuldt ud beliggende i OSD og i højere grad ligge i grundvandsdannende opland, men i lidt mindre grad berøre indvindingsområde og ikke berøre BNBO og 300m buffer omkring vandværksboringer. Begge områder ligger udenfor følsomme indvindingsområder. 2. Placering øst for Frederikssundsvej Denne placering er ikke mulig, da arealet er udlagt til råstofgravning. Placeringen på østsiden af Frederikssundsvej (kommende motorvej) vil opleves som beliggende udenfor byen. Området ligger ikke hensigtsmæssigt for bløde trafikanter. 3. Placering i Vinge Eksisterende udlagte byarealer giver ikke hensigtsmæssige placeringsmuligheder. Omkring Frederikssund By rummer kommuneplanlægningen alene udlagte arealer til byudvikling i størrelsesordenen 30 ha i Vinge. Den nordlige del af Vinge er planlagt og en del af arealet også taget i brug som erhvervsområde. Idrætsbyen vil dermed ikke kunne placeres i Vinge på en måde så det kommer til at ligge centralt for Frederikssund og Vinges samlede byområde. 4. Placering ved Bjergvejen Det kunne også have været en mulighed at udbygge de eksisterende faciliteter ved Bjergvejen. Denne placering er imidlertid også mindre central for betjeningen af Frederikssund og Vinge og giver ikke nærhed mellem Ådalens Skole og Idrætsbyen. Grundvandsmæssigt ville placering her desuden være mindre hensigtsmæssigt end placeringen ved Ådalens Skole, da et anlæg ved Bjergvejen vil være fuldt ud beliggende i OSD og ville omfatte følsomme indvindingsområder, mens arealet ved Ådalens Skole kun delvist er beliggende i OSD og ikke omfatter følsomme indvindingsområder. Både arealet ved Bjergvejen og arealet ved Ådalens Skole ligger fuldt ud i indvindingsopland og omfatter BNBO, grundvandsdannende område og 300m zone omkring vandværksboring. På disse parametre er placeringerne således nogenlunde ligeværdige. Referencer /1/ Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, Erhvervs- og Vækstministeriet, december /2/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, Naturstyrelsen, oktober 2012.

10 /3/ Risikovurdering til OSD-redegørelse for nyt idrætsanlæg i Frederikssund Kommune, COWI juni 2016.