Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38"

Transkript

1 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38

2 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet, > Baggrund > Grundvandskortlægningen > Vandværkerne > Indsatskatalog > Specifikke indsatser > Retningslinjer Du kan enten søge via et kort, søge på din adresse i feltet herunder, eller, hvis du allerede ved, hvilket sted du får vand fra, klikke direkte på dit vandværk i listen. Hvis du klikker på kortet, eller benytter adressesøgefeltet, vil dit vandværk automatisk vises. > Søg på kort > Vælg fra liste Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer Vandforsyningen på Orø varetages af følgende 7 vandværker: Bybjerg Orø Vandværk AMBA Færgebakkerne Vandværk Salvig Vandværk Børrehoved vandværk Orøgård Vandværk Næsby Vandværk a.m.b.a. Skolehjemmet Orøstrand Vandværk (ikke alment vandværk) Det er valgt at fokusere på indsatser, der vurderes realistiske at udføre og færdiggøre inden for en overskuelig fremtid og inden for en økonomisk ramme, der er overkommelig for de berørte parter. Dette for at sikre, at indsatsplanen ikke blot bliver en tilkendegivelse af gode hensigter, men består af indsatser, der er realistiske at gennemføre. I de følgende faner gennemgås de indsatser, der er i spil og deres generelle funktion i forhold til grundvandsbeskyttelsen, Det er primært Holbæk Kommune og vandværkerne på Orø, der er ansvarlige for gennemførslen af de indsatser, der er aftalt for beskyttelsen af grundvandet på Orø. Både kommunen og vandværkerne håber imidlertid på hjælp fra beboerne og lodsejerne på Orø, så der opnås det maksimale udbytte af indsatserne, Inden for indsatsområder med hensyn til nitrat har kommunen mulighed for at regulere nitratbelastningen, hvis der er angivet retningslinjer i indsatsplanen, der beskriver hvorledes dette vil blive gjort. Denne regulering er ikke erstatningspligtig Kommunen kan dog også mod fuld erstatning stille krav om nedbringelse eller ophør af nitratbelastende aktiviteter, hvis der er vedtaget en indsatsplan for det pågældende indsatsområde med hensyn til nitrat, Plan for beskyttelse af det gode grundvand på Orø 2 / 38

3 De danske kommuner skal jf. bestemmelserne i vandforsyningsloven udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for at sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand. Grundvandsbeskyttelsen foregår specielt inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor en indsats for at beskytte grundvandet er påkrævet. En stor del af Orø ligger inden for OSD, og netop grundvandet på Orø er særdeles vigtigt at beskytte, da øen er afhængig af den lokale vandindvinding, idet der ikke findes vandledninger, der kan forsyne øen fra andre af kommunens vandværker. Typer af vandværker Et alment vandværk er et vandværk, der forsyner 10 eller flere husstande med drikkevand. Ikke almene vandværker forsyner 3 9 husstande med drikkevand. Kortlægningen af de geologiske jordlag inden for OSD på Orø har samtidigt vist, at den naturgivne beskyttelse af grundvandet er meget dårlig, og at risikoen for forurening af grundvandet fra aktiviteter på jordoverfladen derfor er meget stor. Holbæk Kommune samt øens vandværker og lodejere har derfor en stor opgave i at sikre, at risikoen for forurening mindskes mest muligt. Indsatsplanen omfatter de almene vandværker og et enkelt ikke alment vandværk. Krav til indsatsplanens indhold I Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner er det angivet, hvad en indsatsplan mindst skal indeholde: Et resumé af den kortlægning, der er grundlaget for indsatsplanen. En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan udarbejdes, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen. En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Herudover bør en indsatsplan indeholde en vurdering af de økonomiske udgifter forbundet med indsatsplanen. En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. I planens øvrige dele er der foretaget en gennemgang af den udførte kortlægning på hele Orø, og de indsatser som skal gennemføres for alle vandværker på øen, hvornår de skal gennemføres, og hvem der er ansvarlige for deres gennemførelse. Desuden er der udført en overordnet vurdering af udgifterne forbundet med indsatserne. Lovgivning Den seneste bekendtgørelse om indsatsplaner er udarbejdet i 2011 og kan findes her Baggrund for grundvandskortlægningen 3 / 38

4 Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformens ikrafttrædelse den 1. januar 2007, hjemlet i vandforsyningsloven og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i vandforsyningslovens 11 og 11 b. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 og varetages af kommunerne. Lovgivning Den gældende vandforsyningslov er fra 2013 og kan findes her Seneste ændring til loven fra 26. december 2013 findes her Grundvandskortlægningen på Orø Vestsjællands Amt påbegyndte kortlægningsarbejdet i 2005 og efter amternes nedlæggelse i 2006 overtog Miljøcenter Roskilde kortlægningen. Der blev indledningsvist indsamlet eksisterende viden om geologi, hydrogeologi og grundvandskemi på Orø og samtidig blev alle vandværker besøgt. Alle eksisterende boringer og brønde på Orø blev forsøgt lokaliseret for at kunne vurdere, om de udgjorde en risiko for grundvandskvaliteten. Det indledende kortlægningsarbejde indeholdt også opstilling af en geologisk model for Orø samt en grundig beskrivelse af grundvandkemien på øen. Senere er der udført kortlægning af jordlagenes tykkelse med geoelektriske og magnetiske metoder, og der er udført både korte og dybe undersøgelsesboringer for at kunne udtage prøver af jord og vand. Grundvandsspejlet i boringerne er ligeledes målt for at kunne få et overblik over både beliggenheden af grundvandsspejlet på øen og grundvandets strømning. I 2009 blev den geologiske model for Orø opdateret, og der blev derefter opstillet en grundvandsmodel, så indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande kunne beregnes. Ligeledes i 2009 er der udført en boringslokalisering og tilstandsvurdering af de fleste boringer på Orø samt af alle de kendte brønde. Lokaliseringen blev udført som et supplement til lokaliseringen udført i I 2010 blev den geologiske model opdateret endnu en gang. Den statslige del af kortlægningen blev afsluttet i 2010 med udarbejdelsen af en redegørelsesrapport, hvor alle resultater af kortlægningen blev samlet. I rapporten blev der udpeget nye områder med særlige drikkevandsinteresser samt vurderet nitratsårbarhed og udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat. I maj 2012 ændrede staten udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat på Orø, så disse arealer fik en større udbredelse, se her. Holbæk Kommune har i 2012 og 2013 som et supplement til grundvandskortlægningen ladet udtage vandprøver til analyse for bl.a. nitrat for at kunne vurdere udviklingen i de grundvandskemiske forhold på Orø. Se fanebladet om nitrat. Redegørelsesrapport I redegørelsesrapporten er alle resultater af kortlægningen samlet. I rapporten blev der udpeget nye områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt vurderet nitratsårbarhed og udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat. Redegørelsesrapporten findes her Lertykkelsen er vigtig 4 / 38

5 Grundvand dannes ved at regnvand siver ned gennem jordlagene, indtil det når grundvandsmagasinet. Nedsivning gennem ler sker meget langsomt, da ler er relativt tæt, mens nedsivning i sand sker hurtigt. Det betyder, at ler yder en meget bedre beskyttelse over for nedsivende forurening end sand gør. Desuden foregår den største kemiske nedbrydning af de fleste forurenende stoffer i ler, mens der kun sker en meget begrænset nedbrydning i sand. Det er derfor især tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet, der er afgørende for, hvor godt grundvandet er beskyttet på Orø. Principskitse for vandets strømning i jordlagene. På Orø består undergrunden af ler, sand og kalk. De øverste 5 20 meter består af vekslende sand, og lerlag. Herunder finder man et ca. 20 meter tykt sandlag, som sammen med den underliggende kalk udgør det grundvandsmagasin, som forsyner Orø med drikkevand. Kortlægning viser, at tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet er meget begrænset på Orø. Lerlagenes samlede tykkelse er de fleste steder mindre end 10 meter, og mange steder er den blot 5 meter eller mindre. Analyser af jordlagene tyder samtidig på, at der er sprækker i lerlagene, så regnvand og eventuel forurening kan trænge hurtigt ned til grundvandsmagasinet. Det betyder, at jordlagene yder en meget ringe beskyttelse over for nitrat og andre forurenende stoffer. Så grundvandet må betegnes som sårbart på hele Orø. Kortet nedenfor viser, hvor stor tykkelsen af leret på Orø er. Lertykkelse på Orø 5 / 38

6 Hvorfra indvindes grundvandet? På Orø ligger det primære grundvandsmagasin m under terrænoverfladen. Det er fra det primære grundvandsmagasin, vandværkernes indvinding af drikkevand foregår. Der findes grundvandsmagasiner tættere på terræn de sekundære grundvandsmagasiner men de har ofte kun lokal udbredelse og anvendes mest til forsyning af enkeltejendomme uden for vandværkernes forsyningsnet. Vandværkerne indvinder vandet fra indvindingsoplandet. Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Det grundvandsdannende opland er til gængæld det areal på jordoverfladen, hvor grundvandsdannelsen sker, dvs. inden for dette opland vil nedbør og evt. forurening på jordfladen nedsive til grundvandsmagasinet. De to oplandstyper er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men kan derimod være forskudt fra hinanden på grund af de naturgivne forhold som f.eks. forekomsten af tykke lerlag under jordoverfladen. Beliggenheden af de to oplandstyper er beregnet ved hjælp af den grundvandsmodel der er opstillet for Orø. Det er vigtigt at vide, hvor oplandene findes, da det er i disse områder, indsatserne for grundvandsbeskyttelsen skal ske. Ved hjælp af grundvandsmodellen har det også været muligt at beregne, hvor grundvandsspejlet er frit og hvor det er spændt, se faktaboks og kort. Magasinforhold I et frit grundvandsmagasin er kun en del af magasinet vandfyldt, idet der i den øverste del af magasinet findes en umættet zone. Et frit magasin kan være dækket af et beskyttende lerlag eller det kan være helt uden dæklag. Frie magasiner er ofte sårbare over for nedsivende forurening, især hvis der intet dæklag er. I et spændt magasin ligger grundvandsspejlet over maga sinets overside, dvs. der findes altid et dæklag over sådanne magasiner. Magasinet er således helt vandfyldt og under tryk, hvilket betyder at de som regel er mindre sårbare overfor nedsivende forurening. 6 / 38

7 Nitrat som problemstof på Orø På Orø er den altdominerende potentielle forureningskilde de mange landbrugsområder. Her anvendes gødning i form af kvælstof. Det kvælstof, der ikke optages af afgrøderne, kaldes kvælstofoverskuddet. Overskuddet kan udvaskes som nitrat, omsættes kemisk eller biologisk i jorden eller fordampe. Grundvandskortlægningen har vist, at den potentielle udvaskning af nitrat fra markerne på Orø i 2007 typisk lå på mellem 75 og 100 mg/l. Der var kun få af markerne, hvor udvaskningen lå under 50 mg/l, hvilket svarer til grænseværdien for nitrat i drikkevand. Nyere gennemsnitstal ( ) At grundvandet er sårbart, er de mange nitratforekomster et tydeligt bevis på. Det afspejler samtidig, at der foregår intensiv landbrugsdrift på Orø. Det kan konkluderes at: Nitrat findes i de fleste boringer og brønde på Orø og at det øverste grundvandsmagasin overalt er nitratholdigt Nitratforekomsterne stammer fra landbruget Der er flere steder fundet nitrat i det nederste grundvandsmagasin som er det der danner grundlag for forsyningen af drikkevand Der er i flere vandværksboringer et stigende sulfatindhold, hvilket er indikation på, at reduktionskapaciteten i Hvorfor er nitrat et problem? Et højt indhold af nitrat i drikkevandet medfører en risiko for sundheden, idet nitraten omdannes til nitrit og nitrosaminer i kroppen. Nitrit nedsætter blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer. Især spædbørn, som kan udvikle det såkaldte "blå børn syndrom" er udsatte. Nitrosaminer er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne medføre mave og tarmkræft. Drikkevand, der indeholder under 50 mg, nitrat pr. liter, anses ikke for at være sundhedsskadeligt for hverken børn eller voksne. 7 / 38

8 viser en noget lavere potentiel udvaskning, men der er stadig på mange markblokke, en potentiel nitratudvaskning på mere end 50 mg/l. I fanebladene, der beskriver hvert enkelt vandværk, er den potentielle udvaskning i 2011, inden for det enkelte grundvandsdannende opland, beskrevet. Kortlægningen på Orø viser, at der mange steder er et højt indhold af nitrat i grundvandet. Flere steder er koncentrationen over drikkevandsgrænsen på 50 mg pr. liter. Heldigvis optræder de høje koncentrationer hovedsagelig i jordlagene et stykke over det primære grundvandsmagasin. Flere boringer, som når ned til det primære grundvandsmagasin, viser dog også et vist nitratindhold, men meget sjældent over grænseværdien. Men det viser, at nitratforureningen er på vej ned mod den grundvandsressource, som udgør Orøs drikkevandsforsyning. På kortet ses i hvilke boringer og brønde den seneste vandanalyse har afsløret en forekomst af nitrat. forhold til nitrat er ved at være opbrugt i jordlagene over grundvandsmagasinet Forekomsten af nitrat i grundvandet er derfor det største grundvandsmæssige problem på Orø, og den vigtigste indsats er derfor rettet mod begrænsning af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden. 8 / 38

9 Øvrige potentielle forureningskilder Pesticider Privat anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse i indkørsler, på gårdspladser og i haver udgør en forureningsrisiko, da pesticider, der ikke bindes eller omsættes i jorden, vil trænge med det nedsivende regnvand ned til grundvandsmagasinet. Det er derfor vigtigt at informere grundejerne om risikoen for forurening af grundvandet, når disse stoffer bruges, hvilket kommunen vil oplyse grundejerne om. Forurenede grunde På forureningskortlagte arealer finder man ofte forurening af både jord og grundvand, som kan udgøre en risiko for indvindingen på nærtliggende vandværker. På Orø findes enkelte V2 kortlagte grunde, hvor der er fundet rester af olie og benzin. Grundene ligger imidlertid uden for både indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, og de vurderes ikke at udgøre en risiko for den nuværende indvinding af vand. Forureningskortlagte arealer Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Brønde og boringer En anden potentiel kilde til forurening er brønde og boringer i dårlig stand. En gammel eller dårligt indrettet boring/brønd kan fungere som et hul ned til grundvandsmagasinet, hvor der er risiko for, at forurenende stoffer trænger ned i grundvandet uden nogen form for filtrering undervejs. På billederne her på siden ses dels en brønd, hvor der er trængt rødder igennem brøndsiden dels en brønd med en overdækning bestående af metalskrot og gamle brædder. I begge tilfælde er der stor risiko for at der løber forurening ned i brønden og dermed også ned i grundvandet. På Orø findes der enkelte brønde, der muligvis kan udgøre en risiko for indvindingen. Spildevand Nedsivning af spildevand kan forurene grundvandet med bl.a. nitrat og fosfor samt med bakterier. Der ligger private spildevandsanlæg med nedsivning dels i det åbne land dels i forbindelse med flere af sommerhusbebyggelserne på Orø. De relativt få anlæg i det åbne land ligger alle uden for både indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, og de udgør derfor en minimal risiko for forurening af grundvandet. I forbindelse med Holbæk Kommunes spildevandsplanlægning vil en stor del af anlæggene desuden blive påbudt sløjfet, og der stilles krav om tilslutning til kloak. Spildevandsplanen findes her. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. I sommerhusbebyggelserne ligger mange private spildevandsanlæg og enkelte af disse nedsiver spildevandet. Alle sommerhusområder på Orø planlægges imidlertid kloakeret i den gældende spildevandsplanperiode. Kommunen vurderer, at risikoen for forurening af grundvandet med spildevand er minimal, når de planlagte forbedringer er gennemført. Udpegning af OSD, NFI og IO Som en del af afslutningen af For at bringe sprogbrugen i kortlægningen 9 / 38

10 kortlægningen er der foretaget en revision af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og der er udpeget indsatsområder mht. nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområderne mht. nitrat er senere revideret af staten, og det er en seneste revision, der vises på OSD kortet og IOkortet. i fuld overensstemmelse med ordlyden i vandforsyningsloven benævnes indsatsområder mht. nitrat generelt nu blot som indsatsområder (IO) jf. "Vejledning om indsatsplaner" som findes her. Ændringen har ingen betydning for udpegnings grundlaget eller fremgangsmåden ved udpegningen, og ændringen er også implementeret i denne indsatsplan. OSD Den omfattende grundvandskortlægning på Orø har betydet, at der er tilvejebragt så meget ny viden, at staten har fundet det relevant at revidere områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på øen. OSD udpegningen fremgår af kortet nedenfor. I forbindelse med revisionen af OSD er der taget udgangspunkt i de grundvandsdannende oplande til de almene vandværker på Orø. Da det er her grundvandet dannes, er det vigtigt, at der netop her tages hensyn til grundvandet. Der er ved revisionen af OSD også taget hensyn til den fremtidige indvinding, så den også er sikret bedst muligt. OSD områderne på Orø er revideret så de omfatter de grundvands dannende oplande til almene vandforsyninger tillagt en 300 m buffer. På den måde er der rum for en eventuel udvidelse eller justering af indvindingen på vandværkerne. En øget indvinding vil efter al sandsynlighed ikke medføre forstørrede grundvands dannende oplande ud over den foreslåede 300 m bufferzone, og der er også mulighed for etablering af erstatnings boringer tæt på de eksisterende boringer. Retningslinjer for OSD I den statslige udmelding vedr. vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande er det beskrevet hvilke type aktiviteter, der kan tillades inden for både OSD og NFI. Udmeldingen findes her. Der er ikke beregnet et grundvands dannende opland for Skolehjemmet Orøstrand Vandværk (den vestligste boring på kortet), men da indvindingen her stadig er væsentlig, udpeges et OSDområde svarende til en 300 m zone om vandværkets indvindings boring. Denne zone omfatter hele det grundvands dannende opland til vandværkets boring. Inden for områder med særlige drikkevands interesser fastlægger vandplanerne retningslinjer for de overflade aktiviteter, der kan tillades. Der må f.eks. som udgangspunkt ikke etableres særligt grundvandstruende virksomheder og ved etablering af virksomheder, der kan medføre en risiko for grundvandet, skal der træffes særlige forholdsregler for at undgå dette. Byudvikling i OSD er som udgangspunkt heller ikke ønskeligt, men kan dog tillades såfremt byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. NFI 10 / 38

11 Som en del af grundvands kortlægningen på Orø er der udpeget nitrat følsomme indvindings områder (NFI). De nitrat følsomme indvindings områder er udpeget på baggrund af viden om lertykkelse, grundvands kemiske forhold og trykforholdene i grundvands magasinerne. På Orø er de nitrat følsomme indvindings områder sammenfaldende med OSD. Det skyldes, at de naturgivne forhold på øen betinger at hele øen i princippet burde udpeges som nitratfølsomt indvindings område, men da der kun kan udpeges NFI inden for OSD og indvindings oplande uden for OSD er det kun muligt at udpege en begrænset del af øen som NFI. Inden for NFI har kommunen pligt til at fastlægge vilkår i forhold til nitratudvaskning i forbindelse med sagsbehandling efter husdyrgodkendelses bekendtgørelsen (BEK nr af 8. november 2013). Bekendtgørelsen findes her. Inden for NFI tillader kommunen som hovedregel ikke etablering af fælles nedsivningsanlæg eller tæt nedsivning for flere end 30 PE. For mindre anlæg under 30 PE gælder at kommunen ikke tillader etablering af nye nedsivnings anlæg i nitratfølsomme indvindings områder på Orø. IO Inden for de nitratfølsomme indvindings områder har Naturstyrelsen udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder er en særlig indsats over for nitrat nødvendig. Som skrevet øverst i fanen anvendes nu betegnelsen indsats områder (IO) frem for indsats områder mht. nitrat. På Orø er udpegningen af indsats områder næsten sammen faldende med udpegningen af de nitrat følsomme indvindings områder. Enkelte steder er NFI ikke samtidigt udpeget som indsats område. Det drejer sig bl.a. om det nordlige kystområde på den vestlige del af Orø, et område nordøst for Bybjerg, samt flere små områder i randen af det vestlige OSD. Det er områder med beskyttede naturtyper, der ikke er udpeget. Udpegningen ses på kortet til højre. Inden for IO og NFI har kommunen mulighed for at regulere nitrat belastningen på to måder: Der kan ved udvidelser af eksisterende husdyr produktion stilles krav om lavere total nitrat belastning fra produktionen, hvis dette er anført som retnings linje i indsatsplanen. Reguleringen er ikke erstatnings pligtig. 11 / 38

12 Kommunen kan også stille krav om nedbringelse eller ophør af nitrat belastende aktiviteter, hvis der er vedtaget en indsatsplan for det pågældende IO. Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler herom kan kommunen meddele påbud efter Miljø beskyttelsesloven mod fuld erstatning. Vandforsyningen på Orø Vandforsyningen på Orø varetages af følgende 7 vandværker: Bybjerg Orø Vandværk AMBA Færgebakkerne Vandværk Salvig Vandværk Børrehoved vandværk Orøgård Vandværk Næsby Vandværk a.m.b.a. Skolehjemmet Orøstrand Vandværk (ikke alment vandværk) På kortet ses beliggenheden af de 7 vandværker. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af vandforsyningsplanen i 2010 udført tilsyn på alle kommunens vandværker, herunder vandværkerne på Orø. Via dette link er det muligt at se resultatet af tilsynet, samt de administrative og tekniske data for vandværket. I beskrivelsen af vandværkerne i de følgende faner indgår desuden en kort opsummering af resultatet af grundvandskortlægningen inden for det enkelte vandværks indvindingsopland og grundvandsdannende opland. Vandværket og kildepladsen Bybjerg Orø Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen faldt kraftigt i 1996 og har siden ligget omkring m 3 /år. Der indvindes fra 2 boringer med DGU nr og Begge boringerne indvinder fra kalk ca. 25 meter under Oppumpning fra Bybjerg Orø Vandværk gennem 20 år. Bybjerg Orø Vandværk. 12 / 38

13 terræn. Arealanvendelse Bybjerg Orø Vandværks boringer ligger mellem Bybjerg og Gamløse. I den nordlige og østlige del af det grundvandsdannende opland findes boliger. Den resterende del af oplandet anvendes hovedsageligt til landbrug bortset fra den sydligste del, hvor der ligger et mindre skovområde. Det er i udkanten af dette skovområde, boringerne er beliggende. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Bybjerg Orø Vandværk. Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvandsdannede opland. I Bybjerg mod vest ligger fire arealer, hvorpå der er konstateret forurening, men de vurderes ikke at udgøre en risiko i forhold til den nuværende indvinding. Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 25 meters dybde. Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er 5 10 m i det meste af indvindingsoplandet. I den sydlige del af oplandet stiger lertykkelsen til ca. 20 m nogle steder, se illustrationen nedenfor. Grundvandsspejlet er frit i størstedelen af oplandet og kun i den sydligste del er der spændte magasinforhold. Det grundvandsdannende opland er forskudt lidt mod nord i forhold til indvindingsoplandet da der nær boringerne er et relativt tykt lerlag, der ikke genfindes længere mod nord, se i øvrigt afsnittet Hydrogeologi. Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen i Bybjerg Orø Vandværks indvindingsboringer. Det indvundne vand fra det primære magasin er let reduceret, hvilket betyder, at der ikke er fundet nitrat i det vand vandværket indvinder. Der ses imidlertid en stigende koncentration af sulfat i de to vandværksboringer, se graferne til højre. Forhøjet sulfat i en indvindingsboring skyldes iltning af pyrit (svovlkis) i jordlagene. Iltningen er enten forårsaget af atmosfærisk luft pga. grundvandssænkning (oppumpning eller Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i to observationsboringer 300 m nord for vandværksboringerne. 13 / 38

14 dræning) eller nedsivning af nitrat pga. anvendelse af gødning. Et stigende sulfatindhold er derfor generelt tegn på, at boringen i tiltagende grad påvirkes med ungt grundvand, og derfor forøges også risikoen for, at der dukker nitrat (og i øvrigt også pesticider) op i boringen. Der er i februar 2013 fundet nitratkoncentrationer på mg/l i to observationsboringer (DGU nr og ) 300 m nord for vandværksboringerne. Udviklingen i nitratkoncentration i netop de to boringer er vist i figuren til højre. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Grundvandet strømmer fra disse observationsboringer i retning mod vandværksboringerne, men ved vandværkets boringer er der tilsyneladende sket en så stor fortynding, at nitraten ikke er fundet endnu. Lertykkelse og oplande Bybjerg Orø Vandværk. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne. Risikovurdering I den nordlige del af det grundvandsdannende opland er der primært by, mens resten af arealet består af landbrugsarealer. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister har belastningen med kvælstof i 2011 givet anledning til en potentiel udvaskning af nitrat på mellem 53 og 173 mg/l på landbrugsarealerne inden for det grundvandsdannende opland til vandværket. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. Nitratpåvirkningen stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til de to indvindingsboringer. De observerede nitratkoncentrationer i observationsboringerne (DGU nr og ) er af en sådan størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand. Øvrig forureningsrisiko I den nordligste del af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland løber enkelte spildevandsledninger (i byområdet), men der er ingen private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænserne. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. Generelt kan anvendelse af pesticider i de private haver inden for oplandsgrænserne også udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Potentiel nitratudvaskning på markniveau i / 38

15 Vandværket og kildepladsen Færgebakkerne Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen faldt kraftigt i 1995, men den er steget en smule siden og ligger nu nogenlunde stabilt omkring m 3 /år. Der Oppumpning fra Færgebakkerne indvindes fra 2 boringer Vandværk gennem 20 år. med DGU nr A og B. Begge boringerne indvinder fra kalken ca. 25 m u.t. Færgebakkerne Vandværk Arealanvendelse Færgebakkerne Vandværks boringer ligger i Gamløse. I den nordlige del af det grundvandsdannende opland findes landbrugsarealer. Den sydlige del af oplandet omfatter et boligområde med lav bebyggelse samt et mindre beplantet areal, se arealfordelingen i figuren til højre. I figuren er boligområdet inkluderet i naturområderne og de åbne arealer. Vandværksboringerne er beliggende i boligområdet. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Bybjerg Orø Vandværk. Byområdet Gamløse er kloakeret, hvilket betyder, at enkelte spildevandsledninger gennemløber oplandet. Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvandsdannede opland. Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 25 meters dybde. Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er 5 10 m i den vestlige og østlige del af det grundvandsdannende opland, mens den centralt og sydligst i oplandet er m, se graferne til højre. Grundvandsspejlet er frit i den vestlige del af oplandet. Det grundvandsdannende opland er forskudt lidt mod sydvest i forhold til indvindingsoplandet, se i øvrigt afsnittet Hydrogeologi. Det indvundne vand fra det primære magasin, der udgøres af sand og kalk, er Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen i Færgebakkerne Vandværks indvindingsboringer. 15 / 38

16 let reduceret, hvilket betyder, at der ikke er fundet nitrat i det vand vandværket indvinder. Der ses imidlertid en stigende koncentration af sulfat i de to vandværksboringer, se figuren til højre. Forhøjet sulfat i en indvindingsboring skyldes iltning af pyrit (svovlkis) i jordlagene. Iltningen er enten forårsaget af atmosfærisk luft pga. grundvandssænkning (oppumpning eller dræning) eller nedsivning af nitrat pga. anvendelse af gødning. Et stigende sulfatindhold er derfor generelt tegn på, at boringen i tiltagende grad påvirkes med ungt grundvand, og derfor forøges også risikoen for, at der dukker nitrat (og i øvrigt også pesticider) op i boringen. Der er i februar 2013 fundet meget høje nitratkoncentrationer på mg/l i to observationsboringer (DGU nr og ) 430 m nordvest for vandværksboringerne. Den højeste værdi stammer fra det grundvandsmagasin, hvorfra vandværket indvinder. De 100 mg/l er fundet i et øvre grundvandsmagasin, mens koncentrationen på 82 mg/l ligeledes stammer fra magasinet, hvorfra der indvindes. Udviklingen i nitratkoncentration i de to boringer er vist i figuren til højre. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i to observationsboringer 430 m NV for vandværksboringerne. Lertykkelse og oplande Færgebakkerne Vandværk. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Grundvandet strømmer fra disse observationsboringer i retning mod vandværksboringerne, men ved vandværkets boringer er der tilsyneladende sket en så stor fortynding, at nitraten ikke er fundet endnu. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne og heller ikke i de to moniteringsboringer og Risikovurdering Den nordlige del af det grundvandsdannende opland er omfattet af landbrugsarealer. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister var den potentielle nitratudvaskning i 2011 fra marken i den nordlige del af indvindingsoplandet på 173 mg/l. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til de to indvindingsboringer. De observerede nitratkoncentrationer i observationsboringerne (DGU nr og ) er af en sådan Potentiel nitratudvaskning på markniveau i Brønden er vurderet at være i dårlig stand, og der er derfor risiko for forurening af grundvandet, idet forurenet overflade vand kan løbe direkte ned i grundvands magasinet gennem brønden. Holbæk Kommune vil undersøge tilstanden af brønden og i det tilfælde den udgør en fare for forurening af 16 / 38

17 størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand. Gamløse er kloakeret, så der findes flere spildevandsledninger i oplandet samt ganske tæt på boringerne. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. grundvandet udstedes påbud i henhold til miljø beskyttelsesloven om forbedring af tilstanden eller en eventuel sløjfning, se også her. Der er ligeledes risiko for forurening af grundvandet som følge af privat pesticid anvendelse til ukrudtsbekæmpelse i byområdet. Der er i forbindelse med en boringslokalisering i 2009 foretaget en tilstandsvurdering af brønden DGU nr som findes ca. 40 m vest for den nordvestlige afgrænsning af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Der er altid en lille usikkerhed på beregninger af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, hvilket betyder, at der er en risiko for, at brønden reelt ligger inden for et område, hvor der dannes grundvand til Færgebakkerne Vandværk. Vandværket og kildepladsen Salvig Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen ligger nogenlunde stabilt omkring m 3 /år. Der indvindes fra to boringer med DGU nr og Oppumpning fra Salvig Vandværk gennem Boring anvendes 20 år. dog kun som Salvig Vandværk. reserveboring. I boring indvindes fra et sandlag ca m u.t. I boring findes to filtre et øvre i sandet over kalken 25,5 28 m u.t. og et nedre i kalken ca m u.t. Der indvindes kun fra det nedre filter. Arealanvendelse 17 / 38

18 Salvig Vandværks boringer ligger nord for Bybjerg og er omgivet af landbrugs arealer. Indvindings oplandet og det grundvands dannende består langt overvejende af landbrugsarealer. I den sydlige del af det grundvands dannende opland ligger Genbrugs pladsen Orø. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Salvig Vandværk. Der findes ikke forurenings kortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvands dannende opland, ligesom der heller ikke sker nedsivning af spildevand. Begge oplande er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomt indvindings område og indsatsområde med hensyn til nitrat. Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Lertykkelsen i indvindingsoplandet er på over 10 m i den nordlige del af oplandet, mens den centralt og i den sydlige del er på under 5 m, se graferne til højre. I det grundvandsdannende opland er der visse steder formentligt slet intet lerdække. Her er der forventeligt stor grundvandsdannelse. Grundvandsspejlet er frit i den centrale og sydlige del af det grundvandsdannede opland. I det indvundne vand fra den sydlige boring , der er filtersat i sand over kalken, er nitratindholdet højt (30 mg/l), men der har ikke været nogen udvikling i koncentrationen de sidste år, se figuren til højre. I den nordlige indvindingsboring DGU nr indvindes fra kalken. Her er der kun målt et ganske lille nitratindhold ved de seneste analyser. Vandværket anvender kun boring DGU som reserveboring, og det høje nitratindhold heri har altså på nuværende tidspunkt kun minimal indflydelse på indholdet i drikkevandet fra vandværket. Nitratindholdet tyder imidlertid på, at der er en risiko for, at der inden for en kortere årrække vil kunne findes nitrat i det grundvand der findes i kalken, hvorfra vandværkets indvinding foregår. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i vandværksboringen DGU nr Lertykkelse og oplande Salvig Vandværk. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne. Risikovurdering 18 / 38

19 Inden for det grundvandsdannende opland anvendes ca. 93 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på mg/l. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til indvindingsboringen. Den observerede nitratkoncentration i vandværkets anden boring DGU nr er af en sådan størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand. Potentiel nitratudvaskning på markniveau i Genbrugsstationen udgør formentlig kun en mindre risiko på grund af den beliggenhed i den sydligste del af det grundvandsdannende opland. Usikkerheden på beregningen af oplandet kan betyde, at det er usikkert om genbrugsstationen reelt ligger inden for oplandsgrænsen. Vandværket og kildepladsen Børrehoved Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen har svinget noget, men er faldet til ca m 3 i Der indvindes fra boring DGU nr Der indvindes fra et sandlag m u.t.. Oppumpning fra Børrehoved Vandværk gennem 20 år. Børrehoved Vandværk. Arealanvendelse 19 / 38

20 Børrehoved Vandværks boring ligger på vandværksgrunden som er omgivet af bevoksning i form af træer i østlig retning og af landbrugsarealer mod nord, vest og syd. Arealanvendelsen i både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland omfatter primært landbrug. Svinebruget Skovhøjgaard er beliggende inden for begge oplande. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Børrehoved Vandværk. Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvandsdannede opland. Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Lertykkelsen i det grundvandsdannende opland og i indvindingsoplandet er overvejende mellem 10 og 20 m. Der er dog ganske få boringsoplysninger, og lertykkelsen er derfor primært vurderet ud fra den geofysiske kortlægning, der er foretaget. Lertykkelsen er tilsyneladende mindst centralt og i den nordlige del af de to oplande, se figuren til højre. Det primære grundvandsmagasin er formentligt spændt inden for begge oplande. Det indvundne vand fra det primære magasin, der udgøres af sand og kalk, er let reduceret og nitratfrit. Der er derimod fundet en mindre forekomst af pesticidnedbrydningsproduktet BAM i den nye vandværksboring. Koncentrationen er dog langt fra grænseværdien for drikkevand. Lertykkelse og oplande Børrehoved Vandværk. Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i hverken den gamle eller den nye indvindingsboring. I brønden DGU nr , der ligger centralt i både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland, er der en nitratkoncentration på 21 mg/l (2013). Der er samtidigt en meget høj koncentration af både ammonium og kalium, hvilket indikerer påvirkning af gylle. Brønden er ca. 9 m dyb, og vandet stammer således fra den øverste del af det primære grundvandsmagasin. Risikovurdering 20 / 38

21 Inden for det grundvandsdannende opland anvendes ca. 72 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 82 mg/l. Der ligger en ukloakeret ejendom 70 m øst for vandværksboringen og dermed inden for indvindingsoplandet. Spildevandet fra ejendommen ledes dog til recipient, så forureningsrisikoen fra spildevandsanlægget er minimal. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer fra landbrugsaktiviteterne i det grundvandsdannende opland til indvindingsboring. Der ses en høj nitratbelastning i den øvre del af sandlaget, hvor vandværksboringen er filtersat, karakteriseret ved det høje nitratindhold i brønden midt i det grundvandsdannende opland. Der ses dog endnu ikke belastning af den dybere del af sandmagasinet ved vandværket, men risikoen for påvirkning af denne del af magasinet er på længere sigt betydelig. Der er i forbindelse med en boringslokalisering i 2009 foretaget tilstandsvurderinger af brøndene DGU nr og som findes henholdsvis ca. 80 m øst for vandværkets indvindingsboring og ca. 500 m syd for boringen. Brøndene er vurderet at være i middel stand, og de kan muligvis udgøre en forureningsrisiko, såfremt der anvendes eller håndteres pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i nærheden af brøndene. De største forureningsrisici stammer dog formentlig fra den store potentielle nitratudvaskning i oplandet. Potentiel nitratudvaskning på markniveau i Vandværket og kildepladsen Orøgård Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen er faldet jævnt fra starten af 1990'erne til et niveau omkring m 3 /år. Der indvindes fra én boring med DGU nr Der indvindes fra Oppumpning fra Orøgård Vandværk sand ca. 20 m u.t. gennem 20 år. Orøgård Vandværk. Arealanvendelse 21 / 38

22 Orøgård Vandværks boring ligger i den østlige del af Næsby Strand med sommerhuse mod vest og landbrugsarealer mod øst. I både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er landbrug den primære arealanvendelse. I den nordlige del af begge oplande findes enkelte ejendomme beliggende i sommerhusområdet Næsby Strand. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Orøgård Vandværk. Sommerhusområdet Næsby Strand er ikke kloakeret, hvilket betyder, at den enkelte ejendom er ansvarlig for spildevandsafledningen. Langt de fleste af ejendommene afleder dog til samletank. Der findes et enkelt anlæg med nedsivning inden for oplandsgrænserne. Området er planlagt kloakeret senest i Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvandsdannede opland. Både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat. Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Sandet, hvorfra der indvindes, træffes i ca. 15 meters dybde. Lertykkelsen i det grundvandsdannende opland er på over 10 m i størstedelen af området. I den centrale del af oplandet når lertykkelsen ifølge den geologiske model op over 15 meter, se figuren til højre. Grundvandsmagasinet er spændt. Vandet fra indvindingsboringen er let reduceret og nitratfrit. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen. Lertykkelse og oplande Orøgård Vandværk. Risikovurdering Inden for det grundvandsdannende opland anvendes 77 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 82 mg/l på størstedelen af markerne, mens den lokalt umiddelbart syd for indvindingsboringen er på 53 mg/l. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet På trods af at sommerhusområdet Næsby Strand ikke er kloakeret, er risikoen for forurening med spildevand formentlig lille. Det skyldes, at ejendommene inden for oplandet undtagen en enkelt ejendom der nedsiver spildevandet afleder vandet til samletanke. Lertykkelsen på over 10 m begrænser forureningsrisikoen fra nedsivningsanlægget væsentligt. De største forureningsrisici er nitratudvaskningen på landbrugsarealerne, samt Potentiel nitratudvaskning på markniveau i / 38

23 og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. privates brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på de få ejendomme inden for oplandsgrænserne. Udover vandværksboringen findes der ingen boringer eller brønde i indvindings eller grundvandsdannende opland, hvor der kan foretages observationer af udviklingen af nitratindholdet i grundvandet, så foreløbigt kan det blot konkluderes, at der sandsynligvis stadig er en overskydende nitratreduktionskapacitet i dæklagene over grundvandsmagasinet. Der er dog en potentiel risiko for påvirkning af grundvandsmagasinet på længere sigt. Vandværket og kildepladsen Næsby Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af m 3 /år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden Indvindingen faldt kraftigt i 1995, og ligger nu nogenlunde stabilt i underkanten af m 3 /år. Der indvindes fra én boring med DGU nr. Oppumpning fra Næsby Vandværk Boringen ligger gennem 20 år. på vandværksgrunden. Der indvindes fra danienkalk ca m u.t. Næsby Vandværk Arealanvendelse Næsby Vandværks boring ligger i Næsby og er omgivet af landbrugsejendomme og landbrugsarealer. Indvindingsoplandet ligger i og lidt syd for Næsby, mens det grundvandsdannende opland er forskudt mod syd i forhold til indvindingsoplandet. Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Næsby Vandværk. Næsby er kloakeret, hvilket betyder, at enkelte spildevandsledninger gennemløber oplandet. Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingseller grundvandsdannede opland. Det grundvandsdannende opland er i hele dets udstrækning udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat. Dette gælder, bortset fra et lille område i Næsby, også for indvindingsoplandet. 23 / 38

24 Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 40 meters dybde. Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er størst (15 20 m) i den centrale del af indvindingsoplandet og den nordlige del af det grundvandsdannende opland. I den nordlige del af indvindingsoplandet og den sydlige del af det grundvandsdannende opland findes der 5 10 m ler over kalken, se kortet nedenfor. Grundvandsspejlet er muligvis frit i den nordlige del af indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen. Det indvundne vand fra det primære magasin er let reduceret og nitratfrit. Der er ingen udvikling i vandkvaliteten gennem de senere år. Kloridkoncentrationen i drikkevandet er på ca. 100 mg/l. Kloridkoncentrationer i den størrelsesorden ses ofte i kystnære boringer, hvor grundvandet er påvirket af indtrængende saltvand fra havet. Grænseværdien på 250 mg/l i drikkevand er dog ikke overskredet, og der er heller ikke tegn på et stigende kloridindhold i vandværksvandet. Lertykkelse og oplande Næsby Vandværk. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen. Risikovurdering Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på mg/l på de landbrugsarealer der ligger inden for det grundvandsdannende opland, se Figur 47. På størstedelen af arealet er den potentielle udvaskning på 82 mg/l. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket. Udover vandværksboringen findes der ingen boringer eller brønde i indvindings eller grundvandsdannende opland, hvor der kan foretages observationer af udviklingen af nitratindholdet i grundvandet, så foreløbigt kan det blot konkluderes, at der sandsynligvis stadig er en overskydende nitratreduktionskapacitet i Næsby er kloakeret, så der ligger enkelte spildevandsledninger tæt på boringen. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. Der er ingen ukloakerede ejendomme inden for oplandsgrænserne og heller ingen forureningskortlagte arealer. De største forureningsrisici er nitratudvaskningen på landbrugsarealerne, samt privates brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på de få ejendomme inden for indvindingsoplandet. Potentiel nitratudvaskning på markniveau i / 38

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK

VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK MARTS 2013 HOLBÆK KOMMUNE VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege,

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014 Sønderborg Forsyning, Huholt Vandværk Vollerup-Ulkebøl Vandværk Titel Berørte Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Vollerup-Ulkebøl

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker Holbæk Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere