Film- og Medievidenskab,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Film- og Medievidenskab,"

Transkript

1 Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og titel Hjemmel Tilhørsforhold Normering Titel... 3 Kapitel 2. Adgangskrav Adgangskrav... 3 Kapitel 3. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne... 4 Kapitel 4. Faglig profil Uddannelsens formål Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 4 Kapitel 5. Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og dens profiler a. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab b. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Tværmedial kommunikation c. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Kreative medieindustrier d. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Journalistik, kultur og samfund e. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Film og audiovisuel æstetik f. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med gymnasierettet profil Det centrale fags moduler Modul 1: Organisations- og institutionsanalyse Modul 2: Kultur, genrer og æstetik Modul 3: Produktion og formidling Modul 4: Modtager- og brugeranalyse Modul 5: Profilmoduler Modul 6: Projektorienteret forløb Modul 7: Valgfrie emner Modul 8: Speciale Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 7. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 8. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 9. Tilmelding til fag og prøver Tilmelding til fag og prøver Kapitel 10. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og titel 1. Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab (the Curriculum for the Main Subject at Master's level in Film and Media Studies) er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af samme samt 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Tilhørsforhold Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og censorkorpset for Film- og Medievidenskab. 3. Normering Det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab er normeret til 90 ECTS-point og er del af en samlet 2-årig kandidatuddannelse, der er normeret til 120 ECTS-point, som også omfatter tilvalg på 30 ECTS-point. Stk. 2. Kandidatuddannelsens gymnasierettede profil består af det centrale fag på 75 ECTS-point og et sidefag på 45 ECTS-point. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den gymnasierettede profil består af det centrale fag på 90 ECTS-point og et sidefag på 30 ECTS-point. 4. Titel En bestået kandidatuddannelse med centralt fag i Film- og Medievidenskab giver ret til betegnelsen kandidat i film- og medievidenskab. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Film and Media Studies. Kapitel 2. Adgangskrav 5. Adgangskrav Studerende med en bestået eller forventet bestået bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab. Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 og 2 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Nordiske statsborgere er undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på engelsk, skal inden studiestart have bestået, hvad der svarer til engelsk på B-niveau i gymnasieskolen. Stk. 6. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til. Stk. 7. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. 3

4 Stk. 8. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på Stk. 9. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres efter fastsatte kriterier, der fremgår af Kapitel 3. Studietekniske forhold 6. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende læser faglitteratur på engelsk. Desuden vil noget af undervisningen foregå på engelsk. 7. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder speciale, svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 8. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder specialet, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 12. Kapitel 4. Faglig profil 9. Uddannelsens formål Formålet med det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder og de teoretiske og metodiske kompetencer inden for film og medier. Uddannelsen er tværmedial, og den studerende bliver i stand til at forbinde teori og praksis i forbindelse med løsning af konkrete produktions- og formidlingsopgaver og i forhold til film- og medieorganisationers arbejde med formidling til forskellige modtager- og brugergrupper. Uddannelsen i Film- og Medievidenskab er tværfaglig, ligesom den omfatter både nationale og internationale forhold. Profilerne i hhv. Journalistik, kultur og samfund, Kreative medieindustrier, Tværmedial kommunikation og Film og audiovisuel æstetik giver en særlig fordybelse i bestemte aspekter af film- og medievidenskaben. 10. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kompetencebeskrivelse Kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab giver kandidaten en både bred og dybtgående kompetence inden for arbejdet med medier, herunder audiovisuelle medier, digitale medier og samspillet mellem medier. Uddannelsen giver en solid teoretisk og analytisk ballast til forståelse af den moderne film- og mediekultur nationalt og internationalt, herunder evne til at analysere komplekse problemstillinger vedrørende offentlige og private medievirksomheders rolle i kultur og samfund. Kandidaten i Film- og Medievidenskab har viden om moderne film- og medieorganisationers ar- 4

5 bejdsformer og er i stand til at arbejde på tværs af medier i en digital mediekultur: massemedier, interpersonelle medier og netværksmedier. Kandidaten har både teoretisk og analytisk viden om æstetik og genrer, samspillet mellem samfund, kultur og medie-institutioner samt til det kommunikative kredsløb mellem afsender, tekst og bruger. Kandidaten har en betydelig evne til at omsætte teoretisk og analytisk viden i praktisk produktion og formidling til forskellige målgrupper i centrale kommunikationsgenrer. Kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab kvalificerer til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse. Kompetencemål En kandidat i Film- og medievidenskab har følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af genrer og medier, herunder audiovisuelle og digitale medier film og mediers produktions-, distributions- og modtagerforhold, herunder samspillet mellem forskellige medietyper og kommunikationsformer samspillet mellem film og medier og kultur og samfund, nationalt og internationalt videnskabelige metoders anvendelighed i relation til bestemte analytiske problemstillinger. Færdigheder i at planlægge og gennemføre selvstændige, empiriske analyser af en afgrænset problemstilling vedr. film og mediers produktion, distribution og brug foretage komplekse analyser af film- og medieprodukter og -genrer udvælge, anvende og kritisk reflektere over centrale teorier og metoder i forhold til bestemte problemstillinger og analyseopgaver videreformidle faglige indsigter til bestemte målgrupper gennem udvalgte medier og kommunikationsgenrer. Kompetencer i at styre analytiske arbejdsopgaver og selv fremsætte relevante løsninger på Film- og Medievidenskabelige problemer at diskutere faglige problemstillinger selvstændigt og kritisk vurdere analytiske tilganges relevans gennemføre faglige opgaver i samarbejde med andre reflektere over egen Film- og Medievidenskabelig faglighed i forhold til aktuelle og kommende arbejdsopgaver. Kapitel 5. Uddannelsens struktur 11. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og dens profiler Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab indeholder følgende profiler: Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab ( 11a). Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med profil i Tværmedial kommunikation ( 11b). Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med profil i Kreative medieindustrier ( 11c). Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med profil i Journalistik, kultur og samfund ( 11d). Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med profil i Film og audiovisuel æstetik ( 11e). Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med gymnasierettet profil ( 11f). 5

6 11a. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 90 ECTS-point inkl. Specialet, samt kandidattilvalg på 30 ECTS-point. Stk. 2. Det centrale fag indeholder 30 ECTS-point valgfag. Stk. 3. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab. Stk. 5. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point i tredje semester, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Studerende, der ønsker mobilitet i et omfang af 30 ECTS-point i dette semester, kan vælge fagelementet Modtager- og brugeranalyse på andet semester og samtidig det obligatoriske fagelement i Tværmedial produktion og formidling. Stk. 6. Det strukturerede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab fremgår af nedenstående oversigt. Alternativer til det strukturerede forløb er markeret med kursiv. Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Organisations- og institutionsanalyse 2: Kultur, genrer og æstetik 2. 3: Produktion og Formidling eller eller eller Organisations- og institutionsanalyse HFMK03011E Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Tværmedial produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03031E Kreative medieindustrier, produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03041E Journalistisk produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03051E Filmproduktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03061E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fagelementer under modul 3 eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 3. Mobilitetsvindue 4: Modtager- og brugeranalyse Modtager- og brugeranalyse HFMK03071E Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fagelementer under modul 3 eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Speciale 30 ECTS-point HFMK03201E Fri hjemmeopgave Ekstern 6

7 11b. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Tværmedial kommunikation Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Tværmedial kommunikation består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 105 ECTS-point inkl. Specialet, samt kandidattilvalg på. Stk. 2. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab. Stk. 4. For at indstille sig til specialet med profil i Tværmedial kommunikation skal den studerende have bestået fagelementerne i Tværmedial produktion og formidling og Tværmedial kommunikation: Teori og analyse. Stk. 5. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point. Studerende, der ønsker mobilitet i et omfang af, har denne mulighed i tredje semester. Stk. 6. Det strukturerede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med profil i Tværmedial kommunikation fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Organisations- og institutionsanalyse 2: Kultur, genrer og æstetik Organisations- og institutionsanalyse HFMK03011E Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 2. 3: Produktion og Formidling 5: Profilmoduler Tværmedial produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03031E Tværmedial kommunikation: Teori og analyse HFM03081E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Ekstern 3. 4: Modtager- og brugeranalyse Modtager- og brugeranalyse HFMK03071E Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fagelementer under modul 3: Kreative medieindustrier, produktion og formidling, Journalistisk produktion og formidling eller Filmproduktion og formidling under modul 3, eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller fagelementer under modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Speciale med profil i tværmedial kommunikation 30 ECTS-point HFMK03211E Fri hjemmeopgave Ekstern 7

8 11c. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Kreative medieindustrier Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Kreative medieindustrier består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 105 ECTS-point inkl. Specialet, samt kandidattilvalg på. Stk. 2. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab. Stk. 4. For at indstille sig til specialet med profil i Kreative medieindustrier skal den studerende have bestået fagelementerne i Kreative medieindustrier, produktion og formidling og Kreative medieindustrier: Teori og analyse. Stk. 5. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point. Studerende, der ønsker mobilitet i et omfang af, har denne mulighed i tredje semester Stk. 6. Det forventede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Kreative medieindustrier fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Organisations- og institutionsanalyse 2: Kultur, genrer og æstetik Organisations- og institutionsanalyse HFMK03011E Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 2. 3: Produktion og Formidling 5: Profilmoduler Kreative medieindustrier, produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03041E Kreative medieindustrier: Teori og analyse HFMK03091E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Ekstern 3. 4: Modtager- og brugeranalyse Modtager- og brugeranalyse HFMK03071E Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fagelementer under modul 3: Tværmedial produktion og formidling, Journalistisk produktion og formidling eller Filmproduktion og formidling under modul 3, eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller fagelementer under modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Speciale med profil i kreative medieindustrier 30 ECTS-point HFMK03221E Fri hjemmeopgave Ekstern 8

9 11d. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Journalistik, kultur og samfund Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Journalistik, kultur og samfund består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 105 ECTS-point inkl. Specialet, samt kandidattilvalg på. Stk. 2. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab. Stk. 4. For at indstille sig til specialet med profil i Journalistik, kultur og samfund skal den studerende have bestået fagelementerne i Journalistisk produktion og formidling og Journalistik, kultur og samfund: Teori og analyse. Stk. 5. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point. Studerende, der ønsker mobilitet i et omfang af, har denne mulighed i tredje semester Stk. 6. Det forventede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Journalistik, kultur og samfund fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Organisations- og institutionsanalyse 2: Kultur, genrer og æstetik Organisations- og institutionsanalyse HFMK03011E Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 2. 3: Produktion og Formidling 5: Profilmoduler Journalistisk produktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03051E Journalistik, kultur og samfund: Teori og analyse HFMK03101E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Ekstern 3. 4: Modtager- og brugeranalyse Modtager- og brugeranalyse HFMK03071E Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fagelementer under modul 3: Tværmedial produktion og formidling, Kreative medieindustrier, produktion og formidling eller Filmproduktion og formidling under modul 3, eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller fagelementer under modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Speciale med profil i journalistik, kultur og samfund 30 ECTS-point HFMK03231E Fri hjemmeopgave Ekstern 9

10 11e. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Film og audiovisuel æstetik Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Film og audiovisuel æstetik består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 105 ECTS-point inkl. Specialet, samt kandidattilvalg på. Stk. 2. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab. Stk. 4. For at indstille sig til specialet med profil i Film og audiovisuel æstetik skal den studerende have bestået fagelementerne i Filmproduktion og formidling og Film og audiovisuel æstetik: Teori og analyse. Stk. 5. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point. Studerende, der ønsker mobilitet i et omfang af, har denne mulighed i tredje semester Stk. 6. Det forventede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab og profil i Film og audiovisuel æstetik fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Organisations- og institutionsanalyse 2: Kultur, genrer og æstetik Organisations- og institutionsanalyse HFMK03011E Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 2. 3: Produktion og Formidling 5: Profilmoduler Filmproduktion og formidling (konstituerende og obligatorisk valgfag) HFMK03061E Film og audiovisuel æstetik: Teori og analyse HFMK03051E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv deltagelse Ekstern 3. 4: Modtager- og brugeranalyse Modtager- og brugeranalyse HFMK03111E Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fagelementer under modul 3: Tværmedial produktion og formidling, Kreative medieindustrier, produktion og formidling eller Journalistisk produktion og formidling under modul 3, eller modul 6 (Projektorienteret forløb) eller fagelementer under modul 7 (Valgfrie emner) eller kandidattilvalg 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Speciale med profil i film og audiovisuel æstetik 30 ECTS-point HFMK03241E Fri hjemmeopgave Ekstern 10

11 11f. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med gymnasierettet profil består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 75 ECTS-point inkl. Specialet, samt sidefag (gymnasierettet kandidattilvalg) på 45 ECTS-point. Stk. 2. Det centrale fag indeholder valgfag. Stk. 2. Sidefaget skal bygge videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes indenfor Film- og Medievidenskab og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 4. Det forventede studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab med gymnasierettet profil fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. Sidefag 2: Kultur, genrer og æstetik 2. 3: Produktion og Formidling Sidefag eller eller eller 3. 4: Modtager- og brugeranalyse Sidefag 4. 8: Speciale 30 ECTS-point Kultur, genrer og æstetik HFMK03021E Tværmedial produktion og formidling (konstituerende og obligatoriskalgfag) HFMK03031E Kreative medieindustrier, produktion og formidling (konstituerende og obligatoriskalgfag) HFMK03041E Journalistisk produktion og formidling (konstituerende og obligatoriskalgfag) HFMK03051E Filmproduktion og formidling (konstituerende og obligatoriskalgfag) HFMK03061E Modtager- og brugeranalyse HFMK03071E Speciale 30 ECTS-point HFMK03201E Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Fri hjemmeopgave Ekstern Stk. 6. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til : fagelement HFMK03011E, Organisations- og institutionsanalyse. Det anbefales, at dette fagelement tages enten på første eller andet semester. 11

12 12. Det centrale fags moduler Modul 1: Organisations- og institutionsanalyse Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende: Viden om og forståelse af teorier om mediernes institutionelle forhold og udvikling samt samspil med andre kultur- og samfundsinstitutioner forskelle mellem forskellige medietypers institutionelle og organisatoriske struktur, herunder forskelle mellem massemedier, netværksmedier og interpersonelle medier film- og medieorganisationers konkrete opbygning, virksomhed og regulering, både i Danmark og globalt film- og medieorganisationers konvergens og divergens, industrielt, teknologisk og kulturelt. Færdigheder i at gennemføre analyser af samspillet mellem medier, kultur og samfund ud fra institutionelle og organisatoriske perspektiver at analysere konkrete film- og medieorganisationer, herunder deres interne opbygning, arbejdsprocesser og eksterne relationer at analysere organisationers kommunikations- og mediestrategier. Kompetencer i at reflektere over forskellige metoders relevans for analysen af medieorganisatoriske og -institutionelle forhold at sætte analyser af organisatoriske forhold ind i et bredere, institutionelt perspektiv. Organisations- og institutionsanalyse (konstituerende) Organizational and Institutional Analysis (constituent) Aktivitetskode: HFMK03011E arbejdsformer redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende mediernes institutionelle og organisatoriske forhold, herunder teorier om mediernes samspil med andre kultur- og samfundsinstitutioner analysere institutionelle og organisatoriske aspekter af medierne og deres samspil med kultur og samfund vurdere og selvstændigt sammenligne relevante metoder til analyse af medieorganisatoriske og -institutionelle forhold analysere organisationers medie- og kommunikationsstrategier redegøre for mediernes institutionelle og organisatoriske forhold i både Danmark og globalt. Undervisningen består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og analytiske øvelser. Der opgives i alt 1200 normalsider samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende institutions- og organisationsanalyse. Halvdelen af den opgivne litteratur er obligatorisk, fælles litteratur valgt af undervise- 12

13 ren, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: normalsider. De skriftlige øvelsesopgaver er på 5-7 normalsider. Omfang ved gruppeprøve: Se følgende. Gruppeprøve: Både øvelsesopgaver og den afsluttende fri skriftlige hjemmeopgave kan udarbejdes i grupper. Omfang af den skriftlige hjemmeopgave er 5-20 normalsider for 2 deltagere, normalsider for 3 deltagere, og normalsider for 4 deltagere. Omfang af de skriftlige er 8-10 normalsider for 2 deltagere, normalsider for 3 deltagere, og normalsider for 4 deltagere. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig, og deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 25 % af besvarelsens samlede længde. Prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: normalsider, Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Den aktive undervisningsdeltagelse indebærer, at den studerende skal udføre 2 bundne skriftlige øvelsesopgaver. Kan en opgave ikke godkendes, får den studerende en frist på 7 dage til at omarbejde den. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses opgaven for ikke-godkendt. Hvis en studerende har afleveret og fået godkendt de 2 øvelsesopgaver, og dermed opfylder forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse, bevares retten til at benytte ovenstående prøveform til senere eksamenstilmeldinger. Modul 2: Kultur, genrer og æstetik Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende: Viden om og forståelse af centrale teorier om genrer og æstetik vedrørende både fakta, fiktion og underholdning samspillet mellem kultur, æstetik og genrer den historiske udvikling af genrer. Færdigheder i at anvende udvalgte metoder til analyse af film og medier i deres kulturelle og æstetiske kontekster at analysere og diskutere en eller flere udvalgte genrer. 13

14 Kompetencer i at reflektere over forskellige teoriers og metoders relevans og anvendelighed til at belyse samspillet mellem kultur, genrer og æstetik at kunne vurdere genrer og deres æstetiske udtryk i et kulturelt og tværmedialt perspektiv. Kultur, genrer og æstetik (konstituerende) Culture, Genres and Aesthetics (constituent) Aktivitetskode: HFMK03021E arbejdsformer anvende fagets metoder til at analysere udvalgte film- og medieprodukter i forhold til deres genrer samt kulturelle og historiske kontekster selvstændigt reflektere over forskellige teoriers anvendelighed til at belyse en given analytisk problemstilling kritisk diskutere eksisterende analysers brug af metoder og teori. Undervisningen består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og analytiske øvelser. Der opgives i alt 1200 normalsider om medie- og genreanalyse. Mindst 500 normalsider skal være generel, teoretisk metodisk litteratur med spredning på forskellige medier og genrer, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: normalsider. Omfang ved gruppeprøve: Se følgende. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang af den skriftlige hjemmeopgave er normalsider for 2 deltagere, normalsider for 3 deltagere, normalsider ved 4 deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig, og deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 25 % af besvarelsens samlede længde. Modul 3: Produktion og formidling Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af film- og medievidenskabelige teorier og metoders relevans for produktion og formidling i praksis forskellige medier og genrers anvendelse i produktion og formidling. 14

15 Færdigheder i at benytte fagets teorier til at beskrive konkrete formidlingsmæssige problemstillinger at anvende fagets metoder til udarbejdelse af løsninger på konkrete formidlingsmæssige problemstillinger at bruge forskellige medier og genrer i praktisk produktion, konceptudvikling og/eller manuskriptskrivning. Kompetencer i at reflektere over forskellige medieprodukter og kommunikationsformers hensigtsmæssighed til bestemte formidlingsformål at perspektivere givne medieprodukter og kommunikationsformer i forhold til deres sociale, kulturelle og æstetiske kontekster. Tværmedial produktion og formidling (konstituerende valgfag; konstituerende ved profil i Tværmedial kommunikation) Cross-Media Production and Communication (constituent elective; constituent for the concentration in Cross-Media Communication) Aktivitetskode: HFMK03031E arbejdsformer anvende fagets teorier og metoder til planlægning af tværmedial kommunikation udforme en kommunikationsplan med brug af flere forskellige medier og genrer udarbejde et sæt af medieprodukter med henblik på kommunikation gennem flere medier evaluere en kommunikationsindsats i forhold til de valgte medier og genrer samt deres placering i det samlede mediemiljø. Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. Der opgives 900 normalsiders litteratur samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til formidlingsprodukterne, de 3 medieprodukter og det specifikke eksamensemne. opgivelserne skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Materialet (formidlingsprodukter og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 10 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Omfang ved gruppeprøve: Se nedenfor. Materiale: Materialet består af de 3 under særlige bestemmelser nævnte formidlingsprodukter samt en rapport på 5-7 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for disse produkter. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til de i pensum opgivne medieprodukter. Hvis et eller flere af formidlingsprodukterne er mundtlige, skal 15

16 en skriftlig version bruges som materiale til eksamen. Hjælpemidler: medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve afhænger varigheden af antallet af deltagere. Ved 2 deltagere er varigheden 40 minutter + 5 minutter til censors og eksaminators votering, ved 3 deltagere 50 minutter + 10 minutter til votering, og ved 4 eller 5 deltagere 65 minutter + 10 minutter til votering. Ved gruppeprøve har hver enkelt deltager 10 minutter til sagsfremstilling, hvorefter der er dialog med eksaminator af 5 minutters varighed, efterfulgt af dialog mellem eksaminator og gruppen som helhed. Omfangskravene til materialet er de samme uanset ved individuel og gruppeprøve. Særlige bestemmelser Den aktive undervisningsdeltagelse indebærer, at den studerende skal producere 2 mindre og 1 større formidlingsprodukt. Disse kan være mundtlige, skriftlige og/eller audiovisuelle præsentationer, der leveres i tilknytning til undervisningen, og som behandler forskellige aspekter af planlægningen af tværmedial kommunikation. Hvis et formidlingsprodukt er mundtligt, skal der samtidig afleveres en skriftlig version af oplægget til underviseren. Hvis en studerende har afleveret og fået godkendt de 3 formidlingsprodukter, og dermed opfylder forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse, bevares retten til at benytte ovenstående prøveform til senere eksamenstilmeldinger. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og som ikke har deltaget i et introduktionskursus til instituttets Av-udstyr, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle faciliteter. Kreative medieindustrier, produktion og formidling (konstituerende valgfag; konstituerende ved profil i Kreative medieindustrier) Creative Media Industries and Communication (constituent elective; constituent for the concentration in Creative Media Industries) Aktivitetskode: HFMK03041E arbejdsformer anvende fagets teorier og metoder til planlægning af kreative produktionsprocesser udforme en produktionsplan for samarbejdet mellem forskellige faggrupper i en kreativ proces udarbejde konkrete medieprodukter og andre materialer som led i en kreativ produktionsproces evaluere en kreativ produktionsproces i forhold til de anvendte medier og genrer. Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. Der opgives 900 normalsiders litteratur samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. 16

17 Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til formidlingsprodukterne, de 3 medieprodukter og det specifikke eksamensemne. opgivelserne skal godkendes af eksaminator. Særlige bestemmelser Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Materialet (formidlingsprodukter og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 10 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Omfang ved gruppeprøve: Se nedenfor. Omfangskravene til materialet er de samme ved individuel og gruppeprøve. Materiale: Materialet består af de 3 under Særlige bestemmelser nævnte formidlingsprodukter samt en rapport på 5-7 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for disse produkter. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til de i pensum opgivne medieprodukter. Hvis et eller flere af formidlingsprodukterne er mundtlige, er det den skriftlige version, der bruges som materiale til prøven. Hjælpemidler: medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve afhænger varigheden af antallet af deltagere. Ved 2 deltagere er varigheden 40 minutter + 5 minutter til censors og eksaminators votering, ved 3 deltagere 50 minutter + 10 minutter til votering, og ved 4 eller 5 deltagere 65 minutter + 10 minutter til votering. Ved gruppeprøve har hver enkelt deltager 10 minutter til sagsfremstilling, hvorefter der er dialog med eksaminator af 5 minutters varighed, efterfulgt af dialog mellem eksaminator og gruppen som helhed. Omfangskravene til materialet er de samme uanset ved individuel og gruppeprøve. Den aktive undervisningsdeltagelse indebærer, at den studerende skal producere 2 mindre og 1 større formidlingsprodukt. Disse kan være mundtlige, skriftlige og/eller audiovisuelle præsentationer, der leveres i tilknytning til undervisningen, og som behandler forskellige aspekter af planlægningen af en kreativ produktionsproces. Hvis et formidlingsprodukt er mundtligt, skal der samtidig afleveres en skriftlig version af oplægget til underviseren. Hvis en studerende har afleveret og fået godkendt de 3 formidlingsprodukter, og dermed opfylder forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse, bevares retten til at benytte ovenstående prøveform til senere eksamenstilmeldinger. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og som ikke har deltaget i et introduktionskursus til instituttets Av-udstyr, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle faciliteter. 17

18 Journalistisk produktion og formidling (konstituerende valgfag; konstituerende ved profil i Journalistik, kultur og samfund) Journalism, Production and Communication (constituent elective; constituent for the concentration in Journalism, Culture and Society) Aktivitetskode: HFMK03051E arbejdsformer anvende fagets teorier og metoder til planlægning af journalistisk formidling i en bestemt institutionel kontekst udarbejde konkrete medieprodukter og andre materialer som led i en journalistisk formidlingsindsats evaluere en journalistisk formidlingsindsats i forhold til de anvendte medier og genrer. Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. Der opgives 900 normalsiders litteratur samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til formidlingsprodukterne, de 3 medieprodukter og det specifikke eksamensemne. opgivelserne skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Materialet (formidlingsprodukter og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 10 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Omfang ved gruppeprøve: Se nedenfor. Omfangskravene til materialet er de samme ved individuel og gruppeprøve. Materiale: Materialet består af de 3 under Særlige bestemmelser nævnte formidlingsprodukter samt en rapport på 5-7 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for disse produkter. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til de i pensum opgivne medieprodukter. Hvis et eller flere af formidlingsprodukterne er mundtlige, er det den skriftlige version, der bruges som materiale til prøven. Hjælpemidler: medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve afhænger varigheden af antallet af deltagere. Ved 2 deltagere er varigheden 40 minutter + 5 minutter til censors og eksaminators votering, ved 3 deltagere 50 minutter + 10 minutter til votering, og ved 4 eller 5 deltagere 65 minutter + 10 minutter til votering. Ved gruppeprøve har hver enkelt deltager 10 minutter til sagsfremstilling, hvorefter der er dialog med eksaminator af 5 minutters varighed, efterfulgt af dialog mellem eksaminator og gruppen som helhed. Omfangskravene til materialet er de samme uanset ved individuel og gruppeprøve. 18

19 Særlige bestemmelser Den aktive undervisningsdeltagelse indebærer, at den studerende skal producere 2 mindre og 1 større formidlingsprodukt. Disse kan være mundtlige, skriftlige og/eller audiovisuelle præsentationer, der leveres i tilknytning til undervisningen, og som behandler forskellige aspekter af planlægningen af journalistisk formidling. Hvis et formidlingsprodukt er mundtligt, skal der samtidig afleveres en skriftlig version af oplægget til underviseren. Hvis en studerende har afleveret og fået godkendt de 3 formidlingsprodukter, og dermed opfylder forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse, bevares retten til at benytte ovenstående prøveform til senere eksamenstilmeldinger. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og som ikke har deltaget i et introduktionskursus til instituttets Av-udstyr, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle faciliteter. Filmproduktion og formidling (konstituerende valgfag; konstituerende ved profil i Film og audiovisuel æstetik) Film Production and Communication (constituent elective; constituent for the concentration in Film and Audiovisual Aestheticts) Aktivitetskode: HFMK03061E arbejdsformer anvende fagets teorier og metoder til koncipering af audiovisuelle værker udforme en produktionsplan for et audiovisuelt værk i en bestemt genre udarbejde konkrete audiovisuelle værker evaluere audiovisuelle værker i forhold til æstetiske og formidlingsmæssige kriterier. Kombinationer af forelæsninger, holdundervisning, studenterfremlæggelser og øvelser. Der opgives 900 normalsiders litteratur samt 3 medieprodukter med relevans for eksamen. Mindst 450 normalsider skal være generel, teoretisk og analytisk litteratur om formidling, mens resten af den opgivne litteratur er knyttet til formidlingsprodukterne, de 3 medieprodukter og det specifikke eksamensemne. opgivelserne skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Materialet (produktion og rapport) vægter med 50 % i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 10 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Omfang ved gruppeprøve: Se nedenfor. Materiale: Materialet består af de 3 under Særlige bestemmelser nævnte store audiovisuelle produktion eller manuskript samt en rapport på 5-7 normalsider, som fremlægger en teoretisk og analytisk reflekteret redegørelse for produktionen/manuskriptet. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til de i pensum opgivne medieprodukter. Hjælpemidler: medbringe det indleverede materiale til 19

20 eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve afhænger varigheden af antallet af deltagere. Ved 2 deltagere er varigheden 40 minutter + 5 minutter til censors og eksaminators votering, ved 3 deltagere 50 minutter + 10 minutter til votering, og ved 4 eller 5 deltagere 65 minutter + 10 minutter til votering. Ved gruppeprøve har hver enkelt deltager 10 minutter til sagsfremstilling, hvorefter der er dialog med eksaminator af 5 minutters varighed, efterfulgt af dialog mellem eksaminator og gruppen som helhed. Omfangskravene til materialet er de samme uanset ved individuel og gruppeprøve. Særlige bestemmelser Den aktiv undervisningsdeltagelse indebærer, at den studerende skal producere 3 audiovisuelle produktioner og/eller manuskripter i løbet af semestret (to mindre og én større). Hvis en studerende har afleveret og fået godkendt de 3 produktioner, og dermed opfylder forudsætningen om aktiv undervisningsdeltagelse, bevares retten til at benytte ovenstående prøveform til senere eksamenstilmeldinger. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og som ikke har deltaget i et introduktionskursus til instituttets Av-udstyr, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle faciliteter. Modul 4: Modtager- og brugeranalyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af centrale teorier om brugsformer og virkninger i forbindelse med forskellige medietyper audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold i et psykologisk, kulturelt og/eller socialt perspektiv brug og reception af såvel massemedier, herunder film og tv, som af netværksmedier i en tværmedial kultur forskelle og ligheder mellem udvalgte teoretiske og metodiske traditioner inden for bruger- og modtageranalyse. Færdigheder i at planlægge og gennemføre en empirisk undersøgelse af et medie, en genre, et medieprodukt eller en brugskontekst ud fra et modtager- og brugerperspektiv redegøre for og perspektivere styrker og svagheder ved forskellige typer af kvalitative og kvantitative metoder. Kompetencer i at redegøre for og selvstændigt vurdere centrale teorier vedrørende medier, modtagere og mediebrug anvende og selvstændigt vurdere valget af kvalitative- og/eller kvantitative metoder i en konkret modtager- eller brugerundersøgelse. 20

21 Modtager og brugeranalyse (konstituerende) Audience and User Studies (constituent) Aktivitetskode: HFMK03071E planlægge og gennemføre en kompleks empirisk undersøgelse af et medie, en genre, et medieprodukt eller en brugskontekst ud fra et modtager- og brugerperspektiv vurdere og perspektivere metodiske styrker og svagheder ved forskellige typer af kvalitative og kvantitative tilgange i relation til en konkret empirisk brugerundersøgelse redegøre for og selvstændigt vurdere centrale teorier vedrørende medier, modtagere og mediebrug. arbejdsformer Holdundervisning med forelæsning, diskussioner af egne opgaver og øvelser. Der opgives i alt 1200 normalsider om samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende modtager- og brugeranalyse. Mindst 600 normalsider skal være generel, teoretisk metodisk litteratur om modtagerog brugeranalyse, mens resten af pensum vælges i relation til den aftalte empiriske undersøgelse. opgivelserne skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Rapportens omfang (jf. Materiale) er uafhængigt af, om udarbejdes individuelt eller i gruppe. Materiale: Materialet til eksamen har form af en rapport på normalsider om den undersøgelse, som den studerende har gennemført. Selve undersøgelsen vedlægges rapporten som bilag. Hjælpemidler: medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Den empiriske undersøgelse og den tilhørende rapport kan udarbejdes af en gruppe af studerende i fællesskab, men prøven kan kun aflægges individuelt. 21

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Institut for

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Justeret 2018 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

digital kommunikation og æstetik,

digital kommunikation og æstetik, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i digital kommunikation og æstetik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Fomidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

film- og medievidenskab,

film- og medievidenskab, K Ø B E N H A VN S U N I VE R SI T ET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i film- og medievidenskab, 2016-ordningen Rettet 2016 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

litteraturvidenskab,

litteraturvidenskab, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i litteraturvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst 2015-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Pædagogik, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

informationsvidenskab og kulturformidling,

informationsvidenskab og kulturformidling, KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i informationsvidenskab og kulturformidling, 2016-ordningen Justeret 2017_2 og 2018 Institut for Informationsstudier Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014 D E T H U M A N I S T I S K E FA K U LT E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Tysk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Institut for

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab, 2015-ordningen Rettet, justeret og rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Italiensk sprog og kultur,

Italiensk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Italiensk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2016 Det

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014, 2015 og 2016 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i pædagogik, 2013-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2016 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

dansk som andet- og fremmedsprog,

dansk som andet- og fremmedsprog, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i dansk som andet- og fremmedsprog, 2016-ordningen Rettet 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 20-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016 Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Informationsvidenskab og kulturformidling

Informationsvidenskab og kulturformidling Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 2012-ordningen Justeret 2013 og 2014 Rettet 2015 2 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i spansk sprog og kultur, 2014-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i spansk sprog og kultur, 2014-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i spansk sprog og kultur, 2014-ordningen Justeret 2014 Revideret

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i. Billedkunst. 2014-ordningen Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Billedkunst 2014-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

kommunikation og it,

kommunikation og it, K Ø B E N H A VN S U N I VE R SI T ET Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2016 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Medier og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Fransk sprog og kultur, 2014-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Fransk sprog og kultur, 2014-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Fransk sprog og kultur, 2014-ordningen Justeret 2014 Revideret

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Kunsthistorie. 2014-ordningen. justeret 2014 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kunsthistorie 2014-ordningen justeret 2014 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Filosofi, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015_2 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i portugisiske og brasilianske studier, 2016-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i portugisiske og brasilianske studier, 2016-ordningen Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i portugisiske og brasilianske studier, 2016-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010.

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010. Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in

Læs mere

Fremmedsprogspædagogik,

Fremmedsprogspædagogik, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for masteruddannelsen i Fremmedsprogspædagogik, 2010-ordningen justeret 2013 Institut for Engelsk,

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Tværkulturelle studier,

Tværkulturelle studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Tværkulturelle studier, 2015-ordningen Rettet 2015 Justeret

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i. Filosofi ordningen. Rettet 2014

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i. Filosofi ordningen. Rettet 2014 Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Filosofi 2013-ordningen Rettet 2014 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian

Læs mere

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Skabelon for UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Projectrelated Courses TEACH Det Humanistiske

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Institut

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Engelsk, 2013-ordningen. Rettet 2014 Justeret 2014 Revideret 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Engelsk, 2013-ordningen. Rettet 2014 Justeret 2014 Revideret 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Engelsk, 2013-ordningen Rettet 2014 Justeret 2014 Revideret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. religionssociologi, 2017-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i. religionssociologi, 2017-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i religionssociologi, 2017-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen Curriculum for the BA-Programme with Main Subject in Communication and IT, the 2009 Curriculum Justeret 2012 Adjusted

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen Rettet 2015 Saxo-Instituttet Det

Læs mere

Informationsvidenskab og kulturformidling,

Informationsvidenskab og kulturformidling, Studieordning for kandidatuddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling, 2013-ordningen IVA Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Tysk. 2014-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Tysk. 2014-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Tysk 2014-ordningen Justeret 2014 Revideret 2015 Institut

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

moderne kultur og kulturformidling

moderne kultur og kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i moderne kultur og kulturformidling 2015-ordningen Justeret

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Cultural Heritage and Museum Theory The 2008

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Finsk, 2015-ordningen. Rettet 2015 (3)

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Finsk, 2015-ordningen. Rettet 2015 (3) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Finsk, 2015-ordningen Rettet 2015 (3) Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere