Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel 2 - Formål og struktur Normering Formål... 3 Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning Adgangskrav Indskrivning... 4 Kapitel 4 - Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne... 5 Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil Titel Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 5 Kapitel 6 - Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i Filmvidenskabs profiler og moduler... 5 Oversigt over uddannelsens moduler a. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab b. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil Uddannelsens moduler:... 9 Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse... 9 Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement )... 9 Modul 2: Audiovisuel formidling Audiovisuel formidling Egenproduktion (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisuel formidling Faglig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Modul 3: Filmæstetik og reception Filmæstetik og reception (konstituerende) (fagelement ) Modul 4: Film/tv-historie og analyse Film/tv-historie og analyse (konstituerende) (fagelement ) Modul 5: Projektorienteret forløb Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement ) Modul 6: Valgfrie emner Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Modul 7: Speciale Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Kapitel 7 - Merit og ækvivalensbestemmelser Kapitel 8 - Prøver og bedømmelseskriterier Kapitel 9 - Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Kapitel 10 - Dispensation og andre regler Kapitel 11 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

3 Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Film- og Medievidenskab. Kapitel 2 - Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point, hvoraf mindst 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og højst 30 ECTS-point udgør kandidattilvalget. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filmvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Filmvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen i Filmvidenskab er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder og den teoretiske og metodiske kompetence inden for filmvidenskab. Uddannelsen er samtidig tværmedial og inddrager andre audiovisuelle medier som f.eks. tv, video og digitale medier. Uddannelsen giver den studerende viden om forbindelsen mellem teori og praksis i forhold til produktion og formidling inden for audiovisuelle medier, ligesom den lægger særlig vægt på teoretisk og analytisk arbejde med filmens æstetik og historie. Uddannelsen omfatter både nationale og internationale aspekter af filmen og de øvrige audiovisuelle medier. 3

4 Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filmvidenskab skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse i Filmvidenskab eller Film- og Medievidenskab fra et dansk eller udenlandsk universitet eller en uddannelse på mindst bachelorniveau, hvori der indgår mindst 90 ECTS-point inden for filmvidenskab eller audiovisuelle medier. Stk. 2. En bestået bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Filmvidenskab i umiddelbar forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse Stk. 3. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende uddannelse, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået "Studieprøven". Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på engelsk, skal bestå prøve, der i TOEFL modsvarer 550 point (Paper-Based Test) / 80 (Internet-Based Test) eller 6.0 point i University of Cambridge IELTS. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Filmvidenskab pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 - Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende læser faglitteratur på engelsk. Desuden vil noget af undervisningen foregå på engelsk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser fastlægges af studieadministrationen og bekendtgøres på instituttets hjemmeside. 4

5 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i filmvidenskab. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Film Studies. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i filmvidenskab med tilvalg i fx kulturformidling. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen giver en profil (Profile), giver det ret til titlen cand. mag. i filmvidenskab med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab giver kandidaten en både bred og dybtgående kompetence inden for filmvidenskab og andre audiovisuelle medier. Uddannelsen giver den studerende en solid teoretisk og analytisk ballast til forståelse af både den moderne filmkultur og filmbranche og af filmen i et historisk perspektiv og af samspillet mellem film og tv i den nyere, audiovisuelle mediekultur. Uddannelsen giver den studerende viden om forbindelsen mellem teori og praksis i forhold til produktion og formidling inden for audiovisuelle medier. Kandidater i filmvidenskab har særlig stærk teoretisk og analytisk kompetence i filmens æstetik og historie, men kandidaten har også en bred tværmedial viden om andre audiovisuelle medier som f.eks. tv, video og digitale medier. Kandidater i Filmvidenskab har stor erfaring med praktisk kommunikation og formidling og kompetence til forståelse af hvordan moderne film- og medieorganisationer arbejder. Kandidater i Filmvidenskab har solid viden om den nationale filmkultur, men også bred viden om internationale film- og medieforhold. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Filmvidenskab til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Kapitel 6 - Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskabs profiler og moduler Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere i følgende afsnit: Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab ( 10 a) Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil ( 10 b). Stk. 2. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab omfatter de moduler, der fremgår af følgende oversigt. 5

6 Oversigt over uddannelsens moduler Modul Titel ECTS-point Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Fagelement trins-skalaen Intern Konstituerende Modul 2 Fagelement Fagelement Modul 3 Fagelement Modul 4 Fagelement Modul 5 Fagelement Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Audiovisuel formidling Audiovisual communication Audiovisuel formidling Egenproduktion Audiovisual communication Production Audiovisuel formidling Faglig formidling Audiovisual communication Academic communication Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Film/tv-historie og -analyse Film/television history and analysis Film/tv-historie og -analyse Film/television history and analysis Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship 15 Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, followimg active student participation Fri mundtlig prøve med egenproduceret materiale Oral exam, optional subject, with own original work 15 Fri mundtlig prøve med egenproduceret materiale Oral exam, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag Fri mundtlig prøve med materiale Oral exam, optional subject, with material 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Intern Konstituerende Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Bestået/Ikke bestået Intern Tilvalg 6

7 Modul 6 Fagelement Fagelement Fagelement Fagelement Fagelement Modul 7 Fagelement Valgfri emner Optional subjects Valgfrit emne 1 (ekstern) Optional subject 1 (external) Valgfrit emne 1 (intern) Optional subject 1 (internal) Valgfrit emne 2 (ekstern) Optional subject 2 (external) Valgfrit emne 2 (intern) Optional subject 2 (internal) Valgfrit emne 3 Optional subject 3 Speciale Thesis Speciale Thesis Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject, with material 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject, with material 7,5 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Intern Intern Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Tilvalg Tilvalg 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 a. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab (Master of Arts in Film Studies) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Den studerende kan således vælge fagelementer fra andre uddannelser eller tilvalg under denne studieordning. Det er også muligt at indvælge fagelementer fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab under den forudsætning, at den studerende ikke tager samme fagelement mere end én gang i løbet af sin uddannelse. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Filmvidenskab. Stk. 5. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 6. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 7

8 1. semester Organisations- og Institutionsanalyse 2. semester Audiovisuel formidling 3. semester Filmæstetik og reception 4. semester Speciale Tilvalg Tilvalg Film/tv-historie og -analyse 30 ECTS-point 10 b. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil (Master of Arts in Film Studies with Concentration Aimed for the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for i Filmvidenskab og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 4. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 5. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 1. semester Audiovisuel formidling 2. semester Gymnasierettet KA-Tilvalg 3. semester Filmæstetik og reception 4. semester Speciale Gymnasierettet KA-Tilvalg Gymnasierettet KA-Tilvalg Film/tv-historie og -analyse 30 ECTS-point Stk. 6. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere fagelement , Organisations- og institutionsanalyse, svarende til. Det anbefales, at dette fagelement tages enten på første eller andet semester. 8

9 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for teorier om mediernes institutioner og organisationer beskrive principper for ledelse og projektstyring forklare forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og deres sammenhæng med andre af samfundets og kulturens institutioner analysere konkrete medieorganisationer, deres interne opbygning og eksterne funktioner analysere og forklare organisationer og institutioners kommunikations- og mediestrategier anvende empiriske metoder til undersøgelse af medieinstitutioner og/eller medieorganisationer karakterisere organisationer og institutioner i forhold til magtforhold og konflikter både internt og i forhold til nationale og globale faktorer. Modulet Organisations- og Institutionsanalyse kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab som er erstatning for Organisations- og Institutionsanalyse. Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement ) Media organisations and institutions (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende medieinstitutioner og organisationer vurdere og selvstændigt sammenligne relevante metoder til analysen af medieorganisationer og -institutioner analysere konkrete medieinstitutioner og organisationer i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv redegøre for forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og medieorganisationer karakterisere og analysere organisationers og institutioners kommunikations og mediestrategi redegøre for medieorganisationer og institutioners placering i et nationalt og globalt perspektiv. 9

10 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning. Undervisningen kombinerer forelæsninger, diskussioner i plenum ud fra konkrete eksempler på institutions- og organisationsanalyse samt gruppeøvelser i projektstyring og i planlægning og evaluering af konkrete, mindre projekter. Der opgives i alt 1200 normalsider samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende institutions- og organisationsanalyse. Halvdelen af den opgivne litteratur, herunder mindst 100 normalsider publiceret før 1960, er obligatorisk, fælles litteratur valgt af underviseren, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 10 normalsider. Den aktive undervisningsdeltagelse består i tre skriftlige øvelser to bundne og en fri à 5 normalsider. Til hver af de bundne øvelsesopgaver udleverer underviseren 3 spørgsmål, hvoraf den studerende skal besvare et. Den studerende kan frit vælge emnet for den frie øvelsesopgave. Hvis en øvelsesopgave ikke kan godkendes, får den studerende en mulighed for at omarbejde den inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses prøven for ikke bestået. Hvis en studerende ikke har afleveret og fået godkendt alle tre afløsningsopgaver inden en af underviseren fastsat tidsfrist, er han henvist til prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis en studerende derimod har afleveret alle tre opgaver og fået dem godkendt, og dermed fået ret til at tilmelde sig prøveform A, bevares denne ret til senere eksamenstilmeldinger, i tilfælde af, at den studerende ikke består eksamen, afmelder eller af andre grunde ikke gennemfører. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Hjemmeopgaven kan kun aflægges individuelt. Øvelsesopgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved gruppeopgaver er omfangskravet pr. øvelsesopgave 10 normalsider for 2 deltagere, 12 normalsider for 3 deltagere, og 15 normalsider for 4 deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med 10

11 individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 11

12 Modul 2: Audiovisuel formidling Audiovisual communication Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende omsætte sin teoretiske viden om formidling til et praktisk formidlingsprodukt analysere og diskutere forholdet mellem formidlingsintention, målgruppe og forskellige audiovisuelle formidlingsformer redegøre for og diskutere relevante teorier inden for den valgte formidlingstype evaluere egen arbejdsproces og formidlingsprojekt. Eksaminanden aflægger prøven i Audiovisuel formidling inden for ét af følgende fagelementer: Audiovisuel formidling Egenproduktion Audiovisuel formidling Faglig formidling Modulet Medieproduktion og formidling kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Audiovisuel formidling. Det egenproducerede materiale i Medieproduktion og formidling skal i så fald enten være audiovisuelt eller omhandle audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Audiovisuel formidling Egenproduktion (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisual communication Production (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan omsætte sin teoretiske og analytiske viden om formidling til et praktisk audiovisuelt formidlingsprodukt eller et manuskript for et audiovisuelt formidlingsprodukt beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt redegøre for alle relevante forhold vedrørende den valgte formidlingsgenres mediespecifikke træk redegøre dækkende og kritisk for teorier om audiovisuel formidling og formidlingsæstetik redegøre for målgrupper og sammenhæng for det egenproducerede formidlingsprodukt diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved det egenproducerede formidlingsprodukt. 12

13 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Holdundervisning og vejledning i forbindelse med de enkelte formidlingsprojekter. Eksaminanden opgiver 900 normalsider litteratur, hvoraf mindst 200 normalsider skal omhandle målgruppeteori og/eller receptionsanalyse. De resterende normalsider skal dække både teoretiske og praktiske aspekter af audiovisuel formidling. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en egenproduceret video- eller webproduktion eller et manuskript, valgt inden for forskellige formidlingsgenrer, samt en skriftlig redegørelse på 5 normalsider, der beskriver formidlingsintention og målgruppe for egenproduktionen. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Hvis egenproduktionen er et manuskript, må det maksimalt have et omfang på 10 normalsider; hvis egenproduktionen er af audiovisuel karakter må længden maksimalt være 30 minutter og/eller en hjemmeside med højst 25 undersider. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Materialet (egenproduktion og skriftlig redegørelse) vægter med 50 % i bedømmelsen. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle udstyr, før de har gennemgået et obligatorisk introduktionskursus til udstyret. Der er 100 % mødepligt til introduktionskurset. 13

14 Audiovisuel formidling Faglig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisual communication Academic communication (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan omsætte sin teoretiske og analytiske viden om formidling til en artikel af tidsskriftomfang eller kortere anmeldelser af film eller tvprogrammer redegøre dækkende og kritisk for teorier om audiovisuel formidling, herunder formidlingsæstetik og formidlingsintentioner diskutere og sammenligne forskellige teorier og metoder inden for audiovisuel formidling videreformidle sin egen faglige viden gennem en artikel eller en anmeldelse for en nærmere angivet målgruppe redegøre for målgruppe og mediemæssig kontekst for artiklen/anmeldelsen diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved artiklen/anmeldelsen. Holdundervisning og vejledning i forbindelse med de enkelte formidlingsprojekter. Eksaminanden opgiver 900 normalsider litteratur, hvoraf mindst 200 normalsider skal omhandle målgruppeteori og/eller receptionsanalyse. De resterende normalsider skal dække både teoretiske og praktiske aspekter af filmkritik eller anden skriftlig formidling vedrørende audiovisuelle produkter. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består enten af en egenproduceret artikel af tidsskriftomfang (8-10 normalsider) eller af fire egenproducerede anmeldelser (à 0,5-2 normalsider) samt oplysninger om, i hvilken sammenhæng artiklen/anmeldelserne er tænkt bragt. Materialet kan indleveres enten på papir eller som web-produktion. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for web-produktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens 14

15 eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale (papir eller print af websider) til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. 15

16 Modul 3: Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for og diskutere teorier og metoder til forståelse af samspillet mellem film og andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold analysere film og eventuelt andre audiovisuelle mediers genrer, æstetik, retorik og fortælleformer inden for både fakta og fiktion i relation til et modtagerperspektiv forklare forskelle og ligheder mellem forskellige traditioner inden for beskrivelsen af modtagerens oplevelse og forståelse af film og eventuelt andre audiovisuelle medier redegøre for film og eventuelt andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold i et bredere psykologisk, kulturelt og socialt perspektiv. Modulet Modtager- og brugeranalyse kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Filmæstetik og reception. Emnet for den frie mundtlige sagsfremstilling i Modtager- og brugeranalyse skal i så fald vedrøre forhold inden for audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Filmæstetik og reception (konstituerende) (fagelement ) Film aesthetics and reception (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende film og eventuelt andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold på et højt niveau redegøre for samt kritisk diskutere og sammenligne forskellige metoder til at analysere forholdet mellem filmæstetik og reception diskutere og anvende selvstændigt og kritisk de valgte teorier og metoder i forhold til en analyse af konkrete film og eventuelt andre audiovisuelle medieprodukter, deres genrer, æstetik og modtagerforhold diskutere forskelle og ligheder mellem relevante teorier og metoder i forhold til på det valgte emneområde perspektivere det valgte emneområde i forhold til dets bredere psykologiske, kulturelle og/eller sociale kontekst. Holdundervisning med diskussioner i plenum. 16

17 Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver i alt 1200 sider. Mindst 600 normalsider skal rumme generel teoretisk og metodisk litteratur om filmens og andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold, mens resten har fokus på det valgte emneområde. Pensum vælges af eksaminanden i samråd med eksaminator og i relation til det aftalte emne for den mundtlige sagsfremstilling. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er skriftligt og skal lægge op til den mundtlige sagsfremstilling og sætte emnet ind i en bredere kontekst. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 17

18 Modul 4: Film/tv-historie og analyse Film/television history and analysis Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende arbejde konkret med forskellige metoder til analyse af film og tv eller andre audiovisuelle medieprodukter i historisk kontekst gøre en film eller et tv-program (eller et korpus af film/tvprogrammer) eller andre audiovisuelle medieprodukter til genstand for en indgående analyse i et film- og medie-historisk perspektiv forholde sig kritisk til den anvendte analytiske metode perspektivere analysen af film og tv eller andre audiovisuelle medier i forhold til en bredere medie-, kultur- og socialhistorisk kontekst. Modulet Medier, æstetik og genrer kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Film/tv-historie og -analyse. Emnet for den frie skriftlige hjemmeopgave i Medier, æstetik og genrer skal i så fald vedrøre forhold inden for audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Film/tv-historie og analyse (konstituerende) (fagelement ) Film/television history and analysis (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan analysere en film, et tv-program eller et andet audiovisuelt medieprodukt selvstændigt i et film- og mediehistorisk perspektiv diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved den valgte analytiske metode redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige teorier inden for film- og tv-historiske analyse og sætte dem i forhold til af det valgte audiovisuelle medieprodukt redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige metoder inden for film- og tv-historisk analyse og deres betydning for analysen af det valgte film/tv-produkt perspektivere sin historiske analyse af film, tv eller andre audiovisuelle medieprodukter i forhold til en bredere kultur- og socialhistorisk kontekst. Holdundervisning og individuel eller gruppevis vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte opgaver. Eksaminanden opgiver 1000 normalsider historisk og teoretisk litteratur samt en eller flere film/tv-programmer, som gøres til genstand for analyse. Pensum vælges af eksaminanden i samråd med eksaminator og i relation til det aftalte emne for hjemmeopgaven. 18

19 Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 19

20 Modul 5: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende anvende sin faglige viden om institutioner og organisationer i forhold til praktisk arbejde i en medieorganisation løse konkrete opgaver i en medieorganisation redegøre for og udføre formidling og projektstyring redegøre for relevante teorier om organisationer. Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement ) Academic Internship (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan analysere og reflektere over sit projektorienterede forløb redegøre for arbejdsstedets eksterne og interne forhold relatere sit projektorienterede forløb til relevante teorier og metoder inden for f.eks. institutions- og organisationsforskning, modtager- og brugerforskning redegøre for kommunikation og formidling i relation til arbejdsstedet. Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på mindst 3 måneders fuldtidsarbejde i en offentlig eller privat virksomhed, der har audiovisuel kommunikation og formidling i bredeste forstand som sit formål. Eksaminanden opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igennem. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 20

21 Særlige bestemmelser Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og praktikstedet. Den indgåede aftale skal, inden det projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedrørende opholdets varighed, arbejdsopgavers karakter og supervision. Det skal fremgå af rapporten, at det projektorienterede forløb er gennemført i overensstemmelse med disse krav. 21

22 Modul 6: Valgfrie emner Optional subjects Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere og opstille medievidenskabelige problemstillinger og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse anvende relevante teorier og metoder på et medievidenskabeligt emne efter eget valg reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling uddybe og kontekstualisere et udvalgt medievidenskabeligt emneområde i forhold til det bredere mediefelt formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 1 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet 22

23 til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 1 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 23

24 Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 2 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, vægter det med 50 % i bedømmelsen. 24

25 Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 2 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materialet kan være udarbejdet i grupper. 25

26 Særlige bestemmelser Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, vægter det med 50 % i bedømmelsen. Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 3 (internal) (elective study) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 600 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Valgfrit emne 3 kan kun indgå i den studerendes uddannelse, hvis vedkommende har aflagt en prøve uden for afdeling for film- og medievidenskab, der giver mindre end. I forbindelse med meritering kan Studienævnet lægge faglige bindinger på dette fagelement. 26

27 Modul 7: Speciale Thesis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende gøre en afgrænset problemstilling inden for filmvidenskaben til genstand for en videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til både en faglig og en almen offentlighed. Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Thesis (constituent and compulsory) 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for filmvidenskab anvende relevant teori, metode og videnskabelige problemstillinger på et afgrænset filmvidenskabeligt emne gøre en afgrænset problemstilling inden for filmvidenskaben til genstand for en selvstændig og dybtgående videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til en faglig offentlighed på en klar, velstruktureret og overskuelig måde i en begrebsligt og sprogligt præcis udtryksform. sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Der er ingen undervisning i forbindelse med specialeskrivningen. I stedet tilbydes individuel vejledning eller vejledning i grupper. Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende inddrager relevant faglitteratur for det omhandlede specialeemne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til specialet normalsider, ved 3 studerende normalsider og 27

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Philosophy The 2008 Curriculum Revideret 2009 Revised 2009 Justeret 2010 og 2012 Adjusted

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2016 Det

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Cultural Heritage and Museum Theory The 2008

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Justeret 2018 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen

Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Kommunikation og it, 2009-ordningen Curriculum for the BA-Programme with Main Subject in Communication and IT, the 2009 Curriculum Justeret 2012 Adjusted

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Curriculum for Interdisciplinary Topics in Connection

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Skabelon for UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Projectrelated Courses TEACH Det Humanistiske

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Performative Processes The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010.

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010. Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Institut for

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Danish Studies The 2008 Curriculum Ikke godkendt ver sion som var til behandling på studienævnsmødet på

Læs mere

digital kommunikation og æstetik,

digital kommunikation og æstetik, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i digital kommunikation og æstetik, 2016-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Fomidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst 2015-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in History The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret 2013 og 2014 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Medier og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen for Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for the Minor at Master s Level in Philosophy The 2008 Curriculum Rettet 2012 og 2015 Rettet 2012 og 2015 Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014 D E T H U M A N I S T I S K E FA K U LT E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Tysk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Institut for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Medievidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Medievidenskab, 2008-ordningen 333 Studieordning for kandidatuddannelsen i Medievidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Media Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen to prøveformerskabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Rhetoric The 2008 Curriculum Justeret 2013, 2014 og 2015 Adjusted 2013, 2014

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatsidefaget i Religionsvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for the Master s Minor in Religious Studies The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret 2012 Det Humanistiske

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013 Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Italiensk sprog og kultur,

Italiensk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Italiensk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kuratering og Kulturarv, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Curating and Cultural Heritage The 2008 Curriculum

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Finsk, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Finsk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Finsk, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Finnish The 2008 Curriculum Rettet 2009 Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Fransk, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies Aimed for the Danish Upper-Secondary School within a Master s Programme in French

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Pædagogik, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Pædagogik, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016 Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i Religionsvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger

Læs mere

Informationsvidenskab og kulturformidling,

Informationsvidenskab og kulturformidling, Studieordning for kandidatuddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling, 2013-ordningen IVA Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Education The 2008 Curriculum Justeret 2011 Adjusted 2011 Det Humanistiske Fakultet Institut

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatsidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2008-ordningen Curriculum for the Master s Minor in Chinese or Japanese Studies The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab, 2015-ordningen Rettet, justeret og rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i musikvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i musikvidenskab, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i musikvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Musicology The 2008 Curriculum Rettet 2010 og 2015 Emended 2010 and 2015 Justeret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Danish Studies The 2008 Curriculum Revideret 2008 Rettet 2010, 2011, august 2013 og oktober 2013 Justeret

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Engelsk, 2008-ordningen

Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Engelsk, 2008-ordningen elon for Studieordning for det gymnasierettede kandidattilvalg i Engelsk, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies Aimed for the Danish Upper-Secondary School within a Master s Programme in English

Læs mere

litteraturvidenskab,

litteraturvidenskab, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i litteraturvidenskab, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language

Læs mere

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Østeuropastudier 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Filosofi, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015_2 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Filosofi, 2013-ordningen Justeret 2014 og 2015_2 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen Skabelon for Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Italiensk, 2012-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Minor Subject in Italian Studies, the 2012 curriculum Rettet 2014

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

dansk som andet- og fremmedsprog,

dansk som andet- og fremmedsprog, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i dansk som andet- og fremmedsprog, 2016-ordningen Rettet 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere