Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel 2 - Formål og struktur Normering Formål... 3 Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning Adgangskrav Indskrivning... 4 Kapitel 4 - Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne... 5 Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil Titel Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 5 Kapitel 6 - Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i Filmvidenskabs profiler og moduler... 5 Oversigt over uddannelsens moduler a. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab b. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil Uddannelsens moduler:... 9 Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse... 9 Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement )... 9 Modul 2: Audiovisuel formidling Audiovisuel formidling Egenproduktion (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisuel formidling Faglig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Modul 3: Filmæstetik og reception Filmæstetik og reception (konstituerende) (fagelement ) Modul 4: Film/tv-historie og analyse Film/tv-historie og analyse (konstituerende) (fagelement ) Modul 5: Projektorienteret forløb Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement ) Modul 6: Valgfrie emner Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Modul 7: Speciale Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Kapitel 7 - Merit og ækvivalensbestemmelser Kapitel 8 - Prøver og bedømmelseskriterier Kapitel 9 - Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Kapitel 10 - Dispensation og andre regler Kapitel 11 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

3 Kapitel 1 - Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Film- og Medievidenskab. Kapitel 2 - Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point, hvoraf mindst 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og højst 30 ECTS-point udgør kandidattilvalget. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filmvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Filmvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelsen i Filmvidenskab er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder og den teoretiske og metodiske kompetence inden for filmvidenskab. Uddannelsen er samtidig tværmedial og inddrager andre audiovisuelle medier som f.eks. tv, video og digitale medier. Uddannelsen giver den studerende viden om forbindelsen mellem teori og praksis i forhold til produktion og formidling inden for audiovisuelle medier, ligesom den lægger særlig vægt på teoretisk og analytisk arbejde med filmens æstetik og historie. Uddannelsen omfatter både nationale og internationale aspekter af filmen og de øvrige audiovisuelle medier. 3

4 Kapitel 3 - Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filmvidenskab skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse i Filmvidenskab eller Film- og Medievidenskab fra et dansk eller udenlandsk universitet eller en uddannelse på mindst bachelorniveau, hvori der indgår mindst 90 ECTS-point inden for filmvidenskab eller audiovisuelle medier. Stk. 2. En bestået bacheloruddannelse i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Filmvidenskab i umiddelbar forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse Stk. 3. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende uddannelse, men som efter Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået "Studieprøven". Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ønsker at gennemføre uddannelsen på engelsk, skal bestå prøve, der i TOEFL modsvarer 550 point (Paper-Based Test) / 80 (Internet-Based Test) eller 6.0 point i University of Cambridge IELTS. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Filmvidenskab pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 - Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende læser faglitteratur på engelsk. Desuden vil noget af undervisningen foregå på engelsk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Fagets procedurer for godkendelse af pensumopgivelser fastlægges af studieadministrationen og bekendtgøres på instituttets hjemmeside. 4

5 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Kapitel 5 - Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i filmvidenskab. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Film Studies. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i filmvidenskab med tilvalg i fx kulturformidling. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen giver en profil (Profile), giver det ret til titlen cand. mag. i filmvidenskab med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab giver kandidaten en både bred og dybtgående kompetence inden for filmvidenskab og andre audiovisuelle medier. Uddannelsen giver den studerende en solid teoretisk og analytisk ballast til forståelse af både den moderne filmkultur og filmbranche og af filmen i et historisk perspektiv og af samspillet mellem film og tv i den nyere, audiovisuelle mediekultur. Uddannelsen giver den studerende viden om forbindelsen mellem teori og praksis i forhold til produktion og formidling inden for audiovisuelle medier. Kandidater i filmvidenskab har særlig stærk teoretisk og analytisk kompetence i filmens æstetik og historie, men kandidaten har også en bred tværmedial viden om andre audiovisuelle medier som f.eks. tv, video og digitale medier. Kandidater i Filmvidenskab har stor erfaring med praktisk kommunikation og formidling og kompetence til forståelse af hvordan moderne film- og medieorganisationer arbejder. Kandidater i Filmvidenskab har solid viden om den nationale filmkultur, men også bred viden om internationale film- og medieforhold. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Filmvidenskab til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Kapitel 6 - Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskabs profiler og moduler Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere i følgende afsnit: Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab ( 10 a) Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil ( 10 b). Stk. 2. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab omfatter de moduler, der fremgår af følgende oversigt. 5

6 Oversigt over uddannelsens moduler Modul Titel ECTS-point Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Fagelement trins-skalaen Intern Konstituerende Modul 2 Fagelement Fagelement Modul 3 Fagelement Modul 4 Fagelement Modul 5 Fagelement Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Audiovisuel formidling Audiovisual communication Audiovisuel formidling Egenproduktion Audiovisual communication Production Audiovisuel formidling Faglig formidling Audiovisual communication Academic communication Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Film/tv-historie og -analyse Film/television history and analysis Film/tv-historie og -analyse Film/television history and analysis Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship 15 Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Take-home assignment, optional subject, followimg active student participation Fri mundtlig prøve med egenproduceret materiale Oral exam, optional subject, with own original work 15 Fri mundtlig prøve med egenproduceret materiale Oral exam, optional subject, with own original work 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, valgfag Fri mundtlig prøve med materiale Oral exam, optional subject, with material 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Intern Konstituerende Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Bestået/Ikke bestået Intern Tilvalg 6

7 Modul 6 Fagelement Fagelement Fagelement Fagelement Fagelement Modul 7 Fagelement Valgfri emner Optional subjects Valgfrit emne 1 (ekstern) Optional subject 1 (external) Valgfrit emne 1 (intern) Optional subject 1 (internal) Valgfrit emne 2 (ekstern) Optional subject 2 (external) Valgfrit emne 2 (intern) Optional subject 2 (internal) Valgfrit emne 3 Optional subject 3 Speciale Thesis Speciale Thesis Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject, with material 15 Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale Oral presentation, optional subject, with material 7,5 Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Ekstern Tilvalg Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Intern Intern Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject Tilvalg Tilvalg 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 a. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab (Master of Arts in Film Studies) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Den studerende kan således vælge fagelementer fra andre uddannelser eller tilvalg under denne studieordning. Det er også muligt at indvælge fagelementer fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab under den forudsætning, at den studerende ikke tager samme fagelement mere end én gang i løbet af sin uddannelse. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Filmvidenskab. Stk. 5. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 6. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 7

8 1. semester Organisations- og Institutionsanalyse 2. semester Audiovisuel formidling 3. semester Filmæstetik og reception 4. semester Speciale Tilvalg Tilvalg Film/tv-historie og -analyse 30 ECTS-point 10 b. Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Filmvidenskab med gymnasierettet profil (Master of Arts in Film Studies with Concentration Aimed for the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for i Filmvidenskab og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 4. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 5. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. 1. semester Audiovisuel formidling 2. semester Gymnasierettet KA-Tilvalg 3. semester Filmæstetik og reception 4. semester Speciale Gymnasierettet KA-Tilvalg Gymnasierettet KA-Tilvalg Film/tv-historie og -analyse 30 ECTS-point Stk. 6. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere fagelement , Organisations- og institutionsanalyse, svarende til. Det anbefales, at dette fagelement tages enten på første eller andet semester. 8

9 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Organisations- og Institutionsanalyse Media organisations and institutions Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for teorier om mediernes institutioner og organisationer beskrive principper for ledelse og projektstyring forklare forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og deres sammenhæng med andre af samfundets og kulturens institutioner analysere konkrete medieorganisationer, deres interne opbygning og eksterne funktioner analysere og forklare organisationer og institutioners kommunikations- og mediestrategier anvende empiriske metoder til undersøgelse af medieinstitutioner og/eller medieorganisationer karakterisere organisationer og institutioner i forhold til magtforhold og konflikter både internt og i forhold til nationale og globale faktorer. Modulet Organisations- og Institutionsanalyse kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab som er erstatning for Organisations- og Institutionsanalyse. Organisations- og Institutionsanalyse (konstituerende) (fagelement ) Media organisations and institutions (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende medieinstitutioner og organisationer vurdere og selvstændigt sammenligne relevante metoder til analysen af medieorganisationer og -institutioner analysere konkrete medieinstitutioner og organisationer i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv redegøre for forskelle og ligheder mellem forskellige typer af medieinstitutioner og medieorganisationer karakterisere og analysere organisationers og institutioners kommunikations og mediestrategi redegøre for medieorganisationer og institutioners placering i et nationalt og globalt perspektiv. 9

10 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Holdundervisning. Undervisningen kombinerer forelæsninger, diskussioner i plenum ud fra konkrete eksempler på institutions- og organisationsanalyse samt gruppeøvelser i projektstyring og i planlægning og evaluering af konkrete, mindre projekter. Der opgives i alt 1200 normalsider samfundsvidenskabelig og humanistisk teori og metode vedrørende institutions- og organisationsanalyse. Halvdelen af den opgivne litteratur, herunder mindst 100 normalsider publiceret før 1960, er obligatorisk, fælles litteratur valgt af underviseren, mens resten af pensum vælges i relation til det aftalte emne for eksamensopgaven. Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: 10 normalsider. Den aktive undervisningsdeltagelse består i tre skriftlige øvelser to bundne og en fri à 5 normalsider. Til hver af de bundne øvelsesopgaver udleverer underviseren 3 spørgsmål, hvoraf den studerende skal besvare et. Den studerende kan frit vælge emnet for den frie øvelsesopgave. Hvis en øvelsesopgave ikke kan godkendes, får den studerende en mulighed for at omarbejde den inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses prøven for ikke bestået. Hvis en studerende ikke har afleveret og fået godkendt alle tre afløsningsopgaver inden en af underviseren fastsat tidsfrist, er han henvist til prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis en studerende derimod har afleveret alle tre opgaver og fået dem godkendt, og dermed fået ret til at tilmelde sig prøveform A, bevares denne ret til senere eksamenstilmeldinger, i tilfælde af, at den studerende ikke består eksamen, afmelder eller af andre grunde ikke gennemfører. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Hjemmeopgaven kan kun aflægges individuelt. Øvelsesopgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Ved gruppeopgaver er omfangskravet pr. øvelsesopgave 10 normalsider for 2 deltagere, 12 normalsider for 3 deltagere, og 15 normalsider for 4 deltagere. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Prøveform ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med 10

11 individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 11

12 Modul 2: Audiovisuel formidling Audiovisual communication Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende omsætte sin teoretiske viden om formidling til et praktisk formidlingsprodukt analysere og diskutere forholdet mellem formidlingsintention, målgruppe og forskellige audiovisuelle formidlingsformer redegøre for og diskutere relevante teorier inden for den valgte formidlingstype evaluere egen arbejdsproces og formidlingsprojekt. Eksaminanden aflægger prøven i Audiovisuel formidling inden for ét af følgende fagelementer: Audiovisuel formidling Egenproduktion Audiovisuel formidling Faglig formidling Modulet Medieproduktion og formidling kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Audiovisuel formidling. Det egenproducerede materiale i Medieproduktion og formidling skal i så fald enten være audiovisuelt eller omhandle audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Audiovisuel formidling Egenproduktion (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisual communication Production (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan omsætte sin teoretiske og analytiske viden om formidling til et praktisk audiovisuelt formidlingsprodukt eller et manuskript for et audiovisuelt formidlingsprodukt beherske virkemidlerne inden for den valgte genre i det egenproducerede medieprodukt beherske produktionsteknik på et semiprofessionelt niveau i det egenproducerede medieprodukt redegøre for alle relevante forhold vedrørende den valgte formidlingsgenres mediespecifikke træk redegøre dækkende og kritisk for teorier om audiovisuel formidling og formidlingsæstetik redegøre for målgrupper og sammenhæng for det egenproducerede formidlingsprodukt diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved det egenproducerede formidlingsprodukt. 12

13 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Holdundervisning og vejledning i forbindelse med de enkelte formidlingsprojekter. Eksaminanden opgiver 900 normalsider litteratur, hvoraf mindst 200 normalsider skal omhandle målgruppeteori og/eller receptionsanalyse. De resterende normalsider skal dække både teoretiske og praktiske aspekter af audiovisuel formidling. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består af en egenproduceret video- eller webproduktion eller et manuskript, valgt inden for forskellige formidlingsgenrer, samt en skriftlig redegørelse på 5 normalsider, der beskriver formidlingsintention og målgruppe for egenproduktionen. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Hvis egenproduktionen er et manuskript, må det maksimalt have et omfang på 10 normalsider; hvis egenproduktionen er af audiovisuel karakter må længden maksimalt være 30 minutter og/eller en hjemmeside med højst 25 undersider. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Materialet (egenproduktion og skriftlig redegørelse) vægter med 50 % i bedømmelsen. Studerende, der ikke har taget BA-uddannelsen i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan ikke benytte instituttets audiovisuelle udstyr, før de har gennemgået et obligatorisk introduktionskursus til udstyret. Der er 100 % mødepligt til introduktionskurset. 13

14 Audiovisuel formidling Faglig formidling (konstituerende, valgfag) (fagelement ) Audiovisual communication Academic communication (constituent, elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan omsætte sin teoretiske og analytiske viden om formidling til en artikel af tidsskriftomfang eller kortere anmeldelser af film eller tvprogrammer redegøre dækkende og kritisk for teorier om audiovisuel formidling, herunder formidlingsæstetik og formidlingsintentioner diskutere og sammenligne forskellige teorier og metoder inden for audiovisuel formidling videreformidle sin egen faglige viden gennem en artikel eller en anmeldelse for en nærmere angivet målgruppe redegøre for målgruppe og mediemæssig kontekst for artiklen/anmeldelsen diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved artiklen/anmeldelsen. Holdundervisning og vejledning i forbindelse med de enkelte formidlingsprojekter. Eksaminanden opgiver 900 normalsider litteratur, hvoraf mindst 200 normalsider skal omhandle målgruppeteori og/eller receptionsanalyse. De resterende normalsider skal dække både teoretiske og praktiske aspekter af filmkritik eller anden skriftlig formidling vedrørende audiovisuelle produkter. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet består enten af en egenproduceret artikel af tidsskriftomfang (8-10 normalsider) eller af fire egenproducerede anmeldelser (à 0,5-2 normalsider) samt oplysninger om, i hvilken sammenhæng artiklen/anmeldelserne er tænkt bragt. Materialet kan indleveres enten på papir eller som web-produktion. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for web-produktioner fremgår af eksamensvejledningen på afdelingens hjemmeside. Med hensyn til tid og sted for materialets aflevering henvises til afdelingens 14

15 eksamensvejledning. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale (papir eller print af websider) til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Materialet vægter med 50 % i bedømmelsen. 15

16 Modul 3: Filmæstetik og reception Film aesthetics and reception Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende redegøre for og diskutere teorier og metoder til forståelse af samspillet mellem film og andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold analysere film og eventuelt andre audiovisuelle mediers genrer, æstetik, retorik og fortælleformer inden for både fakta og fiktion i relation til et modtagerperspektiv forklare forskelle og ligheder mellem forskellige traditioner inden for beskrivelsen af modtagerens oplevelse og forståelse af film og eventuelt andre audiovisuelle medier redegøre for film og eventuelt andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold i et bredere psykologisk, kulturelt og socialt perspektiv. Modulet Modtager- og brugeranalyse kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Filmæstetik og reception. Emnet for den frie mundtlige sagsfremstilling i Modtager- og brugeranalyse skal i så fald vedrøre forhold inden for audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Filmæstetik og reception (konstituerende) (fagelement ) Film aesthetics and reception (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for teorier vedrørende film og eventuelt andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold på et højt niveau redegøre for samt kritisk diskutere og sammenligne forskellige metoder til at analysere forholdet mellem filmæstetik og reception diskutere og anvende selvstændigt og kritisk de valgte teorier og metoder i forhold til en analyse af konkrete film og eventuelt andre audiovisuelle medieprodukter, deres genrer, æstetik og modtagerforhold diskutere forskelle og ligheder mellem relevante teorier og metoder i forhold til på det valgte emneområde perspektivere det valgte emneområde i forhold til dets bredere psykologiske, kulturelle og/eller sociale kontekst. Holdundervisning med diskussioner i plenum. 16

17 Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver i alt 1200 sider. Mindst 600 normalsider skal rumme generel teoretisk og metodisk litteratur om filmens og andre audiovisuelle mediers æstetik og modtagerforhold, mens resten har fokus på det valgte emneområde. Pensum vælges af eksaminanden i samråd med eksaminator og i relation til det aftalte emne for den mundtlige sagsfremstilling. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er skriftligt og skal lægge op til den mundtlige sagsfremstilling og sætte emnet ind i en bredere kontekst. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 17

18 Modul 4: Film/tv-historie og analyse Film/television history and analysis Kompetencemål for modulet Særlige bestemmelser Når modulet er gennemført, kan den studerende arbejde konkret med forskellige metoder til analyse af film og tv eller andre audiovisuelle medieprodukter i historisk kontekst gøre en film eller et tv-program (eller et korpus af film/tvprogrammer) eller andre audiovisuelle medieprodukter til genstand for en indgående analyse i et film- og medie-historisk perspektiv forholde sig kritisk til den anvendte analytiske metode perspektivere analysen af film og tv eller andre audiovisuelle medier i forhold til en bredere medie-, kultur- og socialhistorisk kontekst. Modulet Medier, æstetik og genrer kan indvælges fra kandidatuddannelsen i Medievidenskab til erstatning for Film/tv-historie og -analyse. Emnet for den frie skriftlige hjemmeopgave i Medier, æstetik og genrer skal i så fald vedrøre forhold inden for audiovisuelle medier, og der skal søges forhåndsgodkendelse hos Studienævnet. Film/tv-historie og analyse (konstituerende) (fagelement ) Film/television history and analysis (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan analysere en film, et tv-program eller et andet audiovisuelt medieprodukt selvstændigt i et film- og mediehistorisk perspektiv diskutere selvstændigt og kritisk styrker og svagheder ved den valgte analytiske metode redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige teorier inden for film- og tv-historiske analyse og sætte dem i forhold til af det valgte audiovisuelle medieprodukt redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige metoder inden for film- og tv-historisk analyse og deres betydning for analysen af det valgte film/tv-produkt perspektivere sin historiske analyse af film, tv eller andre audiovisuelle medieprodukter i forhold til en bredere kultur- og socialhistorisk kontekst. Holdundervisning og individuel eller gruppevis vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte opgaver. Eksaminanden opgiver 1000 normalsider historisk og teoretisk litteratur samt en eller flere film/tv-programmer, som gøres til genstand for analyse. Pensum vælges af eksaminanden i samråd med eksaminator og i relation til det aftalte emne for hjemmeopgaven. 18

19 Der afleveres ingen særlige pensumblanketter. Opgivelserne er identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 19

20 Modul 5: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende anvende sin faglige viden om institutioner og organisationer i forhold til praktisk arbejde i en medieorganisation løse konkrete opgaver i en medieorganisation redegøre for og udføre formidling og projektstyring redegøre for relevante teorier om organisationer. Projektorienteret forløb (tilvalg) (fagelement ) Academic Internship (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan analysere og reflektere over sit projektorienterede forløb redegøre for arbejdsstedets eksterne og interne forhold relatere sit projektorienterede forløb til relevante teorier og metoder inden for f.eks. institutions- og organisationsforskning, modtager- og brugerforskning redegøre for kommunikation og formidling i relation til arbejdsstedet. Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på mindst 3 måneders fuldtidsarbejde i en offentlig eller privat virksomhed, der har audiovisuel kommunikation og formidling i bredeste forstand som sit formål. Eksaminanden opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været igennem. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 20

21 Særlige bestemmelser Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den studerende og praktikstedet. Den indgåede aftale skal, inden det projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet og den studerende agter at leve op til bestemmelserne vedrørende opholdets varighed, arbejdsopgavers karakter og supervision. Det skal fremgå af rapporten, at det projektorienterede forløb er gennemført i overensstemmelse med disse krav. 21

22 Modul 6: Valgfrie emner Optional subjects Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende identificere og opstille medievidenskabelige problemstillinger og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse anvende relevante teorier og metoder på et medievidenskabeligt emne efter eget valg reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling uddybe og kontekstualisere et udvalgt medievidenskabeligt emneområde i forhold til det bredere mediefelt formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Valgfrit emne 1 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 1 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet 22

23 til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Valgfrit emne 1 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 1 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til hjemmeopgaven normalsider, ved 3 studerende normalsider, og ved 4 studerende normalsider. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. 23

24 Valgfrit emne 2 (ekstern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 2 (external) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materialet kan være udarbejdet i grupper. Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, vægter det med 50 % i bedømmelsen. 24

25 Valgfrit emne 2 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 2 (internal) (elective study) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 1200 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Pensumopgivelserne godkendes af eksaminator og afleveres på særlige blanketter samtidig med aflevering af materialet til eksamen. Alle frister meddeles ved opslag. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf max. 15 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 10 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til eksaminators og censors votering. Materiale: Materialet er normalt en skriftlig fremstilling på maksimalt 10 normalsider og/eller en egenproduktion. Arten af materialet aftales med eksaminator. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation. Der henvises til studienævnets retningslinjer vedr. egenproduktioner. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe det indleverede materiale til eksaminationen. Desuden kan eksaminanden medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materialet kan være udarbejdet i grupper. 25

26 Særlige bestemmelser Hvis materialet er en godkendt egenproduktion, vægter det med 50 % i bedømmelsen. Valgfrit emne 3 (intern) (tilvalg) (fagelement ) Optional subject 3 (internal) (elective study) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan afgrænse og behandle en film- og medievidenskabelig problemstilling selvstændigt på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg formidle en videnskabeligt studeret problemstilling sætte det valgte film- og medievidenskabelige emne ind i en bredere social og kulturel kontekst. Hvert semester udbydes en række emnekurser, hvor undervisnings- og arbejdsformen typisk vil være en kombination af forelæsning, plenumdiskussioner, studenteroplæg og gruppearbejde. Eksaminanden opgiver 600 normalsider litteratur. Pensum vælges af eksaminanden selv i samråd med vejleder/eksaminator og i relation til det aftalte emne for prøven. Der skal ikke indleveres særskilte pensumblanketter, men hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Valgfrit emne 3 kan kun indgå i den studerendes uddannelse, hvis vedkommende har aflagt en prøve uden for afdeling for film- og medievidenskab, der giver mindre end. I forbindelse med meritering kan Studienævnet lægge faglige bindinger på dette fagelement. 26

27 Modul 7: Speciale Thesis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende gøre en afgrænset problemstilling inden for filmvidenskaben til genstand for en videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til både en faglig og en almen offentlighed. Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) Thesis (constituent and compulsory) 30 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre dækkende og kritisk for filmvidenskab anvende relevant teori, metode og videnskabelige problemstillinger på et afgrænset filmvidenskabeligt emne gøre en afgrænset problemstilling inden for filmvidenskaben til genstand for en selvstændig og dybtgående videnskabelig analyse reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en videnskabelig problemstilling formidle resultaterne af en videnskabeligt studeret problemstilling til en faglig offentlighed på en klar, velstruktureret og overskuelig måde i en begrebsligt og sprogligt præcis udtryksform. sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Der er ingen undervisning i forbindelse med specialeskrivningen. I stedet tilbydes individuel vejledning eller vejledning i grupper. Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende inddrager relevant faglitteratur for det omhandlede specialeemne. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis 2 studerende skriver sammen, er omfangskravet til specialet normalsider, ved 3 studerende normalsider og 27