2 Tema - Frikommuneforsøg

Transkript

1 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Ansøgning Mere sammenhængende forløb i psykiatrien DokumentID:

2 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Mere sammenhængende forløb i psykiatrien. Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Dato for ansøgning 1. december 2016 Dorte Ougaard, Silkeborg Kommune Telefon Dorteougaard.kristensen@silkeborg.dk Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Indledning Kvaliteten og effektiviteten i indsatsen overfor mennesker med psykisk sygdom, hænger tæt sammen med sammenhæng i forløb såvel inden for de enkelte sektorer som på tværs af sektorer. Det er et udbredt ønske mellem kommunerne i Region Midtjylland og regionen at styrke det tværsektorielle samarbejde. Der arbejdes mellem de enkelte kommuner og regionen løbende på forskellige muligheder for nye samarbejdsformer, der skal styrke sammenhængskraften og den helhedsorienterede indsats omkring borgere/patienter. De hidtidige erfaringer tyder på at sikring af sammenhæng og rette tilbud til rette tid støder mod strukturelle barrierer, som ikke kan overvindes udelukkende gennem stor samarbejdsvilje og metoder, der inddrager medarbejdere på tværs af sektorer ud fra borgerens behov, snarere end ud fra organisatoriske logikker. Psykiatriens Hus i Silkeborg er et eksempel på en samarbejdsform, hvis grundidé ønskes videreudviklet og videreført i andre kommuner tilpasset lokale forhold og muligheder (jf. bl.a. Region Midtjyllands strategiplan på området). Samarbejdet i Psykiatriens Hus er aktuelt så tæt som rammevilkår som lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige forhold tillader. Der er imidlertid blandt ledelse, medarbejdere og politikere en erkendelse af, at der er væsentlige strukturelle barrierer for et endnu tættere og mere hensigtsmæssigt samarbejde. Der ønskes derfor i regi af det regionalt/kommunale samarbejde omkring Psykiatriens

3 Hus, nærmere bestemt en afgrænset del af dette tilbud (Akut Døgntilbud) - gennemført et forsøg med samling eller samdrift (økonomisk og ledelsesmæssigt) af tilbuddet. Akut Døgntilbud omfatter 6 regionale (registreret som ambulant aktivitet) og 6 kommunale pladser (serviceloven 107) til midlertidig overnatning. Endvidere omfatter tilbuddet ambulante og udgående funktioner i form af regionalt hjemmebehandlingsteam og en kommunal udgående støttefunktion. Dette medvirker til at understøtte den sammenhængende indsats omkring den enkelte borger. De 12 pladser er på samme matrikel, men varetages herudover opdelt kommunalt og regionalt. Der er et udtalt politisk ønske i såvel region som kommune om at forsøge at drive tilbuddet mere integreret uden at miste hverken regionale elle kommunale kompetencer og samarbejdsrelationer omkring borgerne. Et forsøg omkring Akut Døgntilbud skal således ses som et pilot projekt, med hensyn til afprøvning af om de eksisterende snitflader mellem regional og kommunal psykiatri kan optimeres. Formålet med forsøget vil være at øge kvaliteten i indsatsen omkring den enkelte borger/patient. Endvidere forventes der en tværgående driftsøkonomisk effektivisering. Vedlagt: Tilkendegivelse fra Region Midtjylland. Detailbeskrivelse af den eksisterende samarbejdsmodel for driften af Akut Døgntilbud. Udfordringer ved den eksisterende model Rette tilbud på rette tid og sted er sammen med sammenhæng i indsatser helt afgørende for mennesker med psykiske lidelser. Forskellige psykiske lidelser, og den samme psykiske lidelse, kan have varierende sværhedsgrad. Derfor kan der være varierende behov for behandling og støtte. Psykiatriens Hus og herunder Akut Døgntilbud tilstræber som samarbejdsmodel netop at understøtte sammenhængende og rettidige indsatser. Imidlertid vanskeliggør den lovgivningsmæssige opdeling i regional og kommunal psykiatri, at dette kan ske fuldt ud. Borgerne/patienterne i Akut Døgntilbud er således kun berettiget til at modtage umiddelbar hjælp fra det tilbud/den del af Akut Døgntilbud, de er indskrevet i altså enten regional behandling eller kommunal socialpsykiatri. Dersom en ophævelse af den organisatoriske opdeling blev mulig, ville det indebære større fleksibilitet i støtten og bedre mulighed for tidlig/rettidig indsats med den rette type af støtte. Den aktuelle situation indebærer eksempelvis, at en borger indskrevet i den kommunale del af tilbuddet, som får et pludseligt behov for en behandlingsmæssig indsats, skal afvente en visitation til denne indsats, idet der er særskilt visitation til henholdsvis kommunal og regional psykiatri. Udveksling af informationer om borgere i Akut Døgntilbud mellem tilbuddets to dele forudsætter, at der indhentes en samtykkeerklæring fra borgeren. Dokumentationskrav som bl.a. krav om forskellige planer for hver borger/patient (individuel handleplan, behandlingsplan m.v.) betyder, at borgeren/patienten skal forholde sig til flere forskellige planer og skærper derved indtrykket af en opdelt indsats. Koordinering af indhold af planer er desuden i sig selv ressourcekrævende. Opdelingen nødvendiggør i sagens natur også et øget ressourceforbrug til administration og ledelse (dobbelt administration og ledelse), end det ville være tilfældet i et samlet tilbud. Med udgangspunkt i disse udfordringer ønskes det derfor konkret at samle tilbuddet i ét tilbud, hvor de forskellige regionale og kommunale faglige kompetencer bibeholdes og yderligere supplerer hinanden i indsatserne omkring den enkelte borger/patient. Forsøgsforslag vedrørende Akut Døgntilbud Akut Døgntilbud foreslås drevet samlet / integreret. Der skal tages stilling til den organisatoriske forankring af Akut Døgntilbud i forsøgsperioden. Umiddelbart forekommer det, at en regional forankring vil være mindst indgribende i forhold til de lovgivningsmæssige aspekter. Dette skal dog belyses nærmere, ligesom konsekvenser af valg af forankring for samarbejdsrelationer til øvrige samarbejdsparter skal beskrives nærmere i forbindelse med den nærmere beskrivelse og konkretisering af den valgte model. Med en regional forankring vil driftsansvaret (ledelse og økonomi) være regionalt. 2

4 På baggrund af nuværende budgetoplysninger, vil der kunne laves en omtrentlig opgørelse af en samlet driftsøkonomi (baseline for hidtidige omkostninger). En samlet drift forventes at rumme et effektiviseringspotentiale, idet der bl.a. ikke længere vil være tale om to parallelle administrative systemer. Finansieringsmodellen i forsøgsperioden kunne være en takstfinansiering (med kommunal afregning ud fra en døgntakst). Også borgere fra andre kommuner end Silkeborg vil periodisk kunne være indskrevet i tilbuddet (hvilket også kan forekomme nu). Personalet, herunder Hjemmebehandlerteam og den udgående bostøtte funktion, samles under en ledelse. En sådan model tilgodeser sammenhæng i borgerperspektivet ligesom den tilgodeser en fleksibel og smidig opgaveløsning. Den rummer endvidere det potentiale, at Hjemmebehandlerteam og udgående bostøtte funktion kan samarbejde tæt omkring en opsøgende indsats, og opfølgning på borgere, der skal tilbage i egen bolig efter ophold i tilbuddet. Som det er nu kan hjemmebehandlerteamet yde denne støtte til de regionale patienter, men der eksisterer ikke en tilsvarende mulighed for de borgere, der er indskrevet kommunalt. Der ønskes i forsøgsperioden oprettet et kommunalt/regionalt visitationsudvalg. Dette vil sikre såvel en sundhedsfaglig som en socialfaglig ekspertise ved placeringen, samt skabe et fælles blik på borgeren fra start. Endvidere vil det understøtte dialogen om formål med opholdet og indsats omkring borgeren. Med hensyn til klageadgangen er det en udfordring, at der ikke eksisterer én klageinstans, der kan håndtere klager over både den sociale og den sundhedsfaglige indsats. De eksisterende klageinstanser (Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed) vil derfor skulle anvendes i forhold til hvilke elementer af tilbuddet, der påklages. Der skal gives de samme ydelser i tilbuddet som nu, men de vil umiddelbart være tilgængelige for alle borgere i tilbuddet, når/hvis behovet opstår. Dette vil give større fleksibilitet og mulighed for tidlig indsats og rette indsats til rette tid. Hvis en borger indskrives i den kommunale del af tilbuddet, vil vedkommende eksempelvis kunne få adgang til den psykolog, der er tilknyttet den regionale del, og ikke først skulle afvente en visitation. Borgernes behov kan ændre sig over tid, og uden hindringer i form af strukturelle barrierer som f.eks. visitation til andet tilbud internt i Akut Døgntilbud, vil rette støtte til rette tid lettere kunne ydes. Det skal undersøges, hvordan enkel og smidig dokumentation kan understøttes. Som det er nu, dokumenteres der i to forskellige fagsystemer. Ved de borgere/patienter, der giver samtykke, deles relevant information mundtligt. Dette er en sårbar metode, da den er afhængig af medarbejdernes mulighed for at tale sammen, samt at de husker på at dele informationen, når de mødes. Holdes der et møde med en kommunal og regional medarbejder, skal begge tilbage og registrere den samme dokumentation i hvert deres system. Med henblik på at optimere sagsgange indenfor eksisterende lovgivningsrammer, indhentes samtykke fra borger om udveksling af oplysninger fra dag 1. Det afprøves at lave en fælles handleplan, der skrives ind i hvert dokumentationssystem. Det vil på sigt være hensigtsmæssigt med en fælles elektronisk platform, for at undgå dobbeltdokumentation. Kommunerne i netværket er som mange andre kommuner - opmærksomme på den afdækning af juridiske barrierer på dette område, der pågår i Digitaliseringsstyrelsen og KL regi. Denne løsning er der derfor ikke fokus i denne ansøgning. Den samlede faglighed i tilbuddet forventes øget gennem bedre vilkår for læring i samarbejdet og udnyttelse af faglige synergier. Mødeaktiviteten vil mindskes til fordel for mere tid til borger-/patientrettet indsats. Et samlet tilbud vil indebære bedre rammer til dialog blandt fagpersonale, f.eks. om borgere, der kræver ekstra opmærksomhed. De ansatte vil med en organisatorisk samling få de samme rammer for arbejdet, hvilket ligeledes giver borgerne et ensartet tilbud, hvor de ikke har forskellige muligheder og vilkår afhængigt af om de indskrives regionalt eller kommunalt. Eksempelvis er de kommunale pladser efter serviceloven 107 omfattet af servicelovens magtanvendelsesregler. Denne mulighed foreligger ikke under sundhedsloven en forsøgshjemmel i sundhedsloven til magtanvendelse f.eks. i form af akut fastholdelse ved ambulant behandling kunne imødekomme ønsket om ensartede rammevilkår. Servicemæssige konsekvenser for borgerne Det forventes, at serviceniveauet for borgerne/patienterne i Akut Døgntilbud vil øges, idet der umiddelbart ved behov - bliver adgang til flere ydelser, der på nuværende tidspunkt lovgivningsmæssigt 3

5 er afgrænset til henholdsvis regionalt eller kommunalt regi og kræver en særskilt (ofte tidskrævende) visitationsproces i de to regi. Endvidere forventes den faglige kvalitet i det samlede tilbud at profitere af bedre vilkår for faglige synergier. 2. Mål og forventede resultater Mål Det er først og fremmest et mål at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne/patienterne, der er kendetegnet som rette indsats til rette tid og på rette sted. Endvidere er det et mål at øge kvaliteten i de (tvær)faglige indsatser omkring borgerne/patienterne. Endeligt er det et mål at optimere ressourceanvendelsen - i et samfundsøkonomisk perspektiv. Forventede resultater Med en mere samlet indsats forventes det, at der kan ydes en mere intensiv indsats end tidligere, kvaliteten i den samlede indsats vil øges og det administrative ressourceforbrug vil mindskes. Dette vil bl.a. resultere i: færre og kortere ophold for den enkelte borger fald i antal indlæggelser og genindlæggelser øget borger/patienttilfredshed øget medarbejdertilfredshed driftsoptimering. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Forsøget sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt den opgavefordeling, der med kommunalreformen blev indført mellem region og kommune, er optimal på psykiatriområdet. Dette set i lyset af de behov for sammenhængende og rettidige indsatser, der karakteriserer mennesker med psykiske lidelser. Konkrete behov for hjemler etc., vil bl.a. omfatte: Fritagelse fra lov om socialtilsyn/sundhedstilsyn Med en samling af driften som den beskrevne, inkl. samling af sociale og sundhedsfaglige indsatser, vil socialtilsynet ikke kunne udskille, hvad socialtilsynet skal føre tilsyn med. Socialtilsynet har efter gældende lovgivning tilsynet med tilbud efter servicelovens 107, men socialtilsynet har ikke tilsynet med den behandlingsindsats/sundhedsfaglige indsats, der varetages af regionen i henhold til sundhedsloven. Der vil derfor blive behov for at blive fritaget fra 4 i lov om socialtilsyn. For at sikre, at der alligevel føres et betryggende tilsyn med tilbuddet, skal der iværksættes en anden form for tilsyn. Dette kunne være et tværfagligt sammensat tilsyn målrettet forsøget. Der kunne eksempelvis indføres en hjemmel til at føre et tilsyn, der både er socialfagligt og sundhedsfagligt funderet. Tilsynet skal i så fald varetages af region og kommune i fællesskab og være uvildigt i forhold til driften af tilbuddet. Fritagelse fra servicelovens regler om magtanvendelse Tilbud efter servicelovens 107 er omfattet af servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Det betyder, at personalet under de i lovgivningen særligt fastsatte betingelser, må anvende magt overfor borgeren, f.eks. i form af akut fastholdelse. Det tilbud, der beskrives i forsøgsansøgningen, har fælles drift med en fælles social og sundhedsfaglig indsats. Det betyder, at det ikke vil være muligt at adskille præcist, hvornår der foregår en henholdsvis socialfaglig indsats og sundhedsfaglig indsats (behandling). Derfor skal der søges om fritagelse fra magtanvendelsesreglerne, så personalet ikke må anvende magt overfor borgerne f.eks. i form af akut fastholdelse. Et mere hensigtsmæssigt alternativ ville dog være, at der indskrives en hjemmel i sundhedsloven til at anvende magt, f.eks. i form af akut fastholdelse ved ambulant behandling. Forsøgshjemmel i forhold til fælles visitation Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til et tilbud efter servicelovens 107. Såvel regionen som kommunen kan varetage driften af tilbud efter 4

6 107. Der skal oprettes en særlig hjemmel til at visitere til tilbuddet, da det ikke er et rent 107 tilbud, men et blandet sundhedslovs- og servicelovstilbud. Tilbuddet vil således ikke være omfattet af den tilbudsvifte, som kommunen kan visitere til - da sådanne tilbud på nuværende tidspunkt ikke findes i lovgivningen. Da Akut Døgntilbud potentielt kan omfatte borgere fra andre handlekommuner end netværkskommunerne, skal netværket have kompetence på vegne af andre handlekommuner til efter aftale at træffe afgørelse om ophold på tilbuddet. Fritagelse fra lov om frit sygehusvalg Enhver patient kan jf. lov om frit sygehusvalg lade sig omvisitere til Psykiatriens Hus. Der ønskes fritagelse fra loven i forsøgsperioden i forhold til Akut Døgntilbud (akut døgn og hjemmebehandling). Undtagelse fra lovgivning vedrørende tilbudsportal Kommunen må kun visitere til tilbud, der er på tilbudsportalen og som er godkendt af socialtilsynet. Jf. ovenstående vil det integrerede tilbud ikke være omfattet af socialtilsynet. Der skal derfor sikres en undtagelse i forhold til bekendtgørelsen om tilbudsportalen. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Frikommunenetværket vil anvende de frihedsgrader, der ansøges om, til i tæt samarbejde med Region Midtjylland - at udvikle og afprøve lokale (fælles regionalt/kommunale) tilbud i de enkelte kommuner, der styrker sammenhængende og rettidige indsatser for borgerne. Akut Døgntilbud, som beskrevet ovenfor, er således ét konkret eksempel. Der vil kunne fremkomme forskellige variationer over temaet i de forskellige kommuner under forsøgsperioden. Erfaringerne herfra vil kunne sammenholdes og danne afsæt for videre udvikling. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Der vil blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere sammenhængende forløb -> helhedsorienterede indsatser -> tidligere fælles indsatser -> bedre velvære hos borgeren, større medarbejdertilfredshed, bedre ressourceudnyttelse. På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Ses der fald i genindskrivninger i tilbuddet? Ses der fald i varighed af forløb i tilbuddet? Ses der fald i indlæggelser og genindlæggelser i den stationære psykiatri? Ses der fald i driftsudgifter til det samlede tilbud? Skabes der en helhedsorienteret indsats med sammenhængende forløb? Hvad kendetegner disse? Oplever borgere og medarbejdere større tilfredshed? Inden forsøget igangsættes, udarbejdes der en baseline på de udvalgte parametre. Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb. 5

7 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Ansøgning Teknologiske hjælpemidler til borgere DokumentID:

8 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og omsorg, når borgeren ikke kan give samtykke hertil. Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Dato for ansøgning 1. december 2016 Birgitte Guldbrandsen, Silkeborg Kommune Telefon Birgitte.guldbrandsen@silkeborg.dk Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Formålet med forsøget Formålet med forsøget er at undersøge effekten for borgeres livskvalitet, frihed og privatliv og de pårørendes tryghed samt personalets arbejdsmiljø, hvis der fjernes nogle barrierer for anvendelse af teknologiske løsninger, herunder ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse. Det er håbet, at øgede muligheder for anvendelse af velfærdsteknologi vil have en positiv effekt på ovenstående samt medvirke til en mere hensigtsmæssig anvendelse af de offentlige ressourcer. Teknologiske løsninger skal kunne tænkes ind i en styrkelse af det pædagogiske arbejde fremfor at blive italesat som en modsætning til den pædagogiske og omsorgsmæssige indsats. Forsøget skal bygge på en grundsætning om lige muligheder for alle borgere uanset om borgerens psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en fremadskridende lidelse som f.eks. demens eller om borgerens psykiske funktionsnedsættelse er medfødt som f.eks. udviklingshæmning. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens mulighed for at udvikle sig i retning af at kunne give et samtykke samt af borgerens udviklingsmuligheder.

9 Forsøgsansøgningen bygger på en tese om, at overvågning ved personales fysiske tilstedeværelse kan være mere indgribende i den personlige frihed, retten til et privatliv og livskvalitet end anvendelse af f.eks. alarmer, pejlesystemer og intermitterende livekameraer o.l. Eksempler fra praksis, hvor lovgivningen forhindrer anvendelse af teknologi, der ellers ville bedre situationen for borgere, pårørende og personale Eksempel 1: Alarmer er kun lovlige ved udgangen fra hele botilbuddet, men behovet for alarmer indenfor botilbuddet kan være ligeså stort eller større. Botilbud kan være indrettet således, at borgeren har sin egen lejlighed/værelse. Samtidig kan udgangen fra borgerens egen lejlighed/værelse foregå ud i fællesarealer indenfor botilbuddets rammer. I fællesarealer færdes flere borgere. Der kan derfor være behov for at en alarm advarer personalet, hvis en konkret borger forlader sin lejlighed/værelse. Behovet kan opstå, hvis en borger er til fare for sig selv eller andre, når pågældende går ud i fællesarealerne. Hvis en alarm lyder kan personalet reagere straks uden at skulle genere borgeren med konstant tilstedeværelse, som det er tilfældet, når personalet overvåger borgeren. Hvis en alarm anvendes kan overvågningen begrænses til det tidspunkt, hvor behovet for overvågning op står. Borgeren vil få mere privatliv og personalet kan arbejde pædagogisk/omsorgsmæssigt med andre borgere indtil en alarm evt. lyder. Det vil ikke være en mulig løsning at placere borgeren tættere på personalet/fællesfaciliteterne, da borgere netop kan have brug for at blive afskærmet i forhold til øvrige beboere. Eksempel 2: Borgere kan blive forstyrret i deres nattesøvn, i de tilfælde, hvor personalet skal foretage tilsyn om natten og derfor skal gå ind i borgerens lejlighed/værelse. En kommune har tidligere gennemført et projekt nattero i forhold til borgere, der er i stand til at give et samtykke. I projektet bliver der opsat en videoskærm ind i soveværelset, som filmer borgeren fra brystet og op efter, når videoskærmen aktiveres af nattevagten. Nattevagten får udleveret en smartphone og kan via denne lave små virtuelle tilsyn hos borger. Hvert virtuelle tilsyn bliver logget, så tilsyn bliver dokumenteret og registreret. Pårørende til de af borgerne, der ikke var i stand til at give et samtykke har henvendt sig med ønske om at afprøve løsningen. Dette er dog ikke muligt, da forsøget ikke er lovligt for denne målgruppe. Eksempel 3: 2

10 I et botilbud for unge mænd med autisme afprøves hvorvidt en BEAM (robot med live transmission) kan fungere som tryghedsskabende teknologi. I botilbuddet findes ikke nattevagter, da det vurderes, at borgerne normalt ikke har behov for det. Dog kan behovet for tryghed om natten opstå akut ved fx tordenvejr. Borgerne kan via BEAM få kontakt til nattevagterne på et andet bosted, og nattevagterne kan køre BEAM rundt i botilbuddet og snakke eller guide de unge mennesker til ro. Seks ud af otte borgere kan give et habilt samtykke og vil gerne have BEAM i deres botilbud. Der er dog borgere i botilbuddet, der ikke kan give et habilt samtykke. Når personalet har logget sig ind på robotten (BEAM), kan borgerne se og høre livetransmission af en medarbejder. Hvis robotten er tændt kan borgerne også henvende sig den anden vej altså til personalet. BEAM kan ligeledes anvendes til styrkelse af pårørenderelation. De pårørende kan logge sig på BEAM og besøge deres barn på botilbuddet. Dette skal ikke anvendes som erstatning for det fysiske besøg men som tilbud til de pårørende, der ikke kan møde fysisk op, eller som supplement til de pårørende der ønsker besøg noget oftere. Når BEAM kører rundt i botilbuddet, vil personen i den anden ende kunne se, hvad der foregår, ligesom hvis personen var fysisk tilstede. Hvis ikke det virtuelle besøg ønskes, kan BEAM slukkes, ligesom man kan bede en fysisk person om at forlade stedet. BEAM anvendes i dag også på sygehuse til fx stuegang samt til at langtidssyge børn kan følge undervisningen i skolen. Eksempel 4: Der kan være behov for at situationsovervåge borgere, der har grænseoverskridende seksuel adfærd eller kan reagere voldeligt på andre beboere og personalet. Hvis borgers lejlighedsdør fører ud til et fælles gangareal, kan der være behov for en alarm ved lejlighedsdøren. Dermed vil personalet kunne blive varslet, når borgeren forlader sin lejlighed Personalet kan ikke sidde uden for lejligheden, da beboerne ikke vil kunne forstå, at der sidder nogen der, det vil giver uro når personalet ikke kan vise opmærksomhed på de beboere, der henvender sig. En alarm placeret ved ind/udgang til borgerens lejlighed (inde i botilbuddet) vil give personalet mulighed for at være opmærksomme på de beboere, der færdes i fællesrummene og på gangene. Samtidig vil det være muligt for personalet at reagere hurtigt, ved en eventuelt alarm. 2. Mål og forventede resultater Målet for forsøget er: Undersøgelse af om øgede muligheder for anvendelse af teknologi fx alarmer, livekamera o.l. medfører: a) Færre magtanvendelser, fordi teknologien afværger den tilspidsede situation? b) Mindre anvendelse af medicin? c) Færre voldsepisoder, trusler og høje lyde overfor personalet og dermed en fordel i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø d) Oplevelse af en øget tryghed for pårørende i forhold til den handicappedes daglige liv i botilbuddet? e) Bedre søvn, mere bevægelsesfrihed og/eller mere privatliv for borgeren? f) Mere tid til de øvrige beboeres velfærd og trivsel? g) Anvendelse af færre ressourcer på overvågning af enkelte borgere? Der skal være en løbende og systematisk erfaringsopsamling på de sager, hvor den eventuelle hjemmel bringes i anvendelse. Et eller flere af ovenstående parametre for måling kan blive ændret i løbet af forsøget, hvis det viser sit, at det alligevel ikke er hensigtsmæssige parametre at måle på. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Ændring af servicelovens 125: - Alarmer og pejlesystemer efter stk. 1 skal også kunne anvendes indenfor botilbuddets rammer. 3

11 - Bestemmelsen i stk. 2 om alarmer og pejlesystemer udvides til at omfatte ikke blot personer med demens men også personer med fx udviklingshæmning. - Hjemmel til video/audio/bevægelses overvågning til nærmere afgrænsede formål (situationsbestemt overvågning ikke kontinuerlig overvågning) eventuelt indførelse af regler om stedfortrædende samtykke i denne forbindelse. - Det er kun frikommunerne, der får hjemmel til at iværksætte forsøg i henhold til denne ansøgning. Det er dog almindeligt forekommende, at der på botilbud beliggende i frikommunerne, er borgere, der har en anden handlekommune. Det er handlekommunerne der har kompetence til at træffe afgørelser om magtanvendelse f.eks. alarmer. Der søges derfor også om indsættelse af en hjemmel til, at frikommunerne efter aftale med den enkelte handlekommune kan træffe afgørelser efter forsøgsbestemmelserne. Det vil betyde, at muligheden ikke er begrænset til de borgere, som frikommunerne i netværket er handlekommune for, men derimod kan omfatte alle borger på et botilbud, som er beliggende i frikommunen. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Eventuelle servicemæssige konsekvenser for borgerne Borgerne vil opleve samme eller bedre serviceniveau. Personalet vil kunne reagere hurtigere og dermed forebygge, at borgeren eller andre kommer i risikosituationer, hvis der er en alarm. Det kunne være en sengealarm, ringemåtte eller anden form for teknologisk advarsel (overvågning). Borgerne kan opleve en større selvstændighed/privatliv idet overvågning af fysisk tilstedeværende personale i mindre grad vil være nødvendig. Nogle borgere har brug for at være langt fra fællesarealer/servicearealer for at blive skærmet fra for mange indtryk. Samtidig kan disse borgere, have brug for hurtig indsats, hvis de bevæger sig ud af lejlighed/værelse. Hvordan realiseres de forventede resultater Borgernes retssikkerhed: Servicelovens regler (kapitel 24) om magtanvendelse har til hensigt at beskytte borgerne mod indgreb i den personlige frihed. Indgreb i den personlige frihed kunne f.eks. være ved anvendelse af alarmer og pejlesystemer (GPS) og livekamera. Servicelovens regler gør udtømmende op med de muligheder, der er for at anvende magt (gøre indgreb i den personlige frihed). Borgernes retssikkerhed er vigtig i forhold til det her ansøgte forsøg. Kommunerne der deltager i forsøget, vil derfor være særligt opmærksomme på at sikre borgernes retssikkerhed. Alarmer og pejlesystemer kan i dag anvendes, selvom borgeren modsætter sig, hvis betingelserne i 125 er opfyldt. Dette skal også være gældende for de alarmer, som frikommunenetværket foreslår opsat inde i botilbuddene. Til gengæld foreslår frikommunenetværket, at brugen af ny teknologi, der medfører situationsbestemtovervågning opsat inde i botilbuddene ikke skal kunne anvendes, hvis borgeren modsætter sig. Det må kun anvendes i det omfang borgeren forholder sig passivt og der er givet et stedfortrædende samtykke. Hvis borgeren derimod i ord eller handling viser modstand kan overvågningen ikke anvendes. Borgere kan tilkendegive aktiv modstand på anden måde end med ord. Dette kan eksempelvis ske med fagter, mimik, lyde eller andre former for kropssprog. Borgeren kan også gå efter at fysisk fjerne teknologien (hive den ned/vælte den eller lignende). Det vil altid være en fortolkning, der skal foretages af en fagperson (med kendskab til den konkrete borger), hvorvidt der er tale om aktiv modstand overfor overvågningen eller at det alternativt er noget helt andet som borgeren reagerer på. Frikommunenetværket foreslår i forsøget, at enhver form for magtanvendelse fortsat indberettes til både handlekommune, driftskommune og Socialtilsynet. Dette skal ske også selvom frikommunenetværket får særlige hjemler til at anvende teknologi i situationer, hvor lovgivningen i dag forhindrer denne anvendelse af teknologien. I det omfang der gives forsøgshjemmel til at anvende teknologi til situationsbestemt overvågning, der ikke er lovligt i dag, foreslår frikommunenetværket, at en pårørende eller personlig værge skal give stedfortrædende samtykke på vegne af borgeren. Der findes i dag lignende regler i sundhedsloven for behandling af borgere, der ikke selv er i stand til at give et samtykke til behandling. 4

12 Målgruppe Målgruppen for forsøget er personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne som har ophold i botilbud, botilbudslignende boformer i almene boliger og plejeboliger. Frikommunenetværket søger om, at der ikke sondres mellem forskellige former for psykiske funktionsnedsættelser. Eksempelvis, at der ikke gøres forskel på muligheden for anvendelse af ny teknologi for borgere afhængigt af, om borgeren lider af f.eks. demens eller udviklingshæmning (ligebehandling uanset funktionsnedsættelse). Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har en grundlæggende ret til personlig frihed ligesom alle andre, og blandt andet reglen om alarm- og pejlesystemer kan i praksis komme i konflikt med de retssikkerhedsprincipper, som magtanvendelsesreglerne bygger på. Enkelte tiltag kan have karakter af overvågning, men kan være med til at mindske den menneskelige overvågning og dermed sikre mindsteindgrebsprincippet. Der er desuden situationer, hvor en borgers konkrete funktionsnedsættelse gør, at det fagligt set vil være bedre for borgeren at fx have en alarm ved døren end personale ved døren (individualitetsprincippet). Der skal udarbejdes en kvalificeret visitationsproces i de enkelte kommuner. De enkelte kommuner beskriver visitationsprocessen. Der vil i visitationsprocessen være fokus på, om de enkelte borgere, kan drage fordel af en teknologisk løsning. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Der vil blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere smidige processer -> individuelt tilpassede løsninger -> bedre velvære hos borgeren; oplevelse af selvbestemmelse hos værge/pårørende; bedre ressourceudnyttelse På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Hvad kendetegner processerne i forbindelse med afgørelse efter servicelovens 125, stk. 1 og stk. 2. Volume i hvor mange tilfælde i hver kommune og samlet i netværket vil anvendelsen af ny teknologi finde sted på baggrund af den lovhjemmel, som ønskes? Sker der en udvikling i løbet af forsøgsperioden? Skabes der individuelt tilpassede løsninger? Hvad kendetegner løsningerne? Borgerens velvære oplever pårørende/værge og personale, at borgeren har det bedre efter teknologien er taget i anvendelse? Hvordan oplever værge/pårørende mulighederne for selvbestemmelse? Er der sket ændring i ressourceanvendelsen Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antal anvendelser af ny teknologi, interviews med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. Samtidig vil det blive overvejet, om der ved forsøgets start skal etableres en baseline, der eksempelvis angiver antallet af magtanvendelser, voldsepisoder, anvendelsen af medicin, ressourceanvendelse på overvågning mv. i den forgangne periode, jf. afsnit 2. 5

13 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Ansøgning Tilkøbsydelser og hjemmehjælp DokumentID:

14 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Titel på forsøg Tilkøbsydelser og hjemmehjælp efter Servicelovens 83 og 85. Deltagerkommuner Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune (dog kun i forhold til 85) Silkeborg Kommune Skive Kommune Faglig kontaktperson Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune Telefon don@holstebro.dk Netværkskoordinator Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Med mulighed for tilkøbsydelser fra kendt personale udvides borgerens muligheder, da det for en række borgere i det specialiserede område og på ældreområdet i praksis ikke altid er muligt at tilkøbe fra private leverandører. Det gælder især borgere med væsentlige funktionsnedsættelser, der har behov for trygheden ved kendt personale, der har indsigt i borgens særlige forhold og behov for specialpædagogik. Nogle borgere efterspørger tilkøbsydelser fra kendt personale i det offentlige og muligheden for tilkøbsydelser vil i højere grad ligestille borgerne. Ligeledes ønsker en del borgere et højere serviceniveau end det kommunen bevilliger, hvilket med muligheden for tilkøb kan leveres af de samme medarbejdere, som varetager den visiterede indsats. Baggrund for forsøget Borgere i det specialiserede socialområde og ældreområdet har ofte brug for hjælp efter 83 og 85 i Serviceloven. Tilkøbsydelser forstås her som de ydelser, der ligger ud over de visiterede kerneydelser, og hvor borgeren selv skal betale den fulde omkostning for ydelsen. Den kommunale leverandør kan i henhold til kommunalfuldmagten ikke tilbyde tilkøbsydelser, da tilkøbsydelser ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter Servicelovens 83 og 85.

15 Ifølge en rapport fra Hjemmehjælpskommissionen fra 2013 (baseret på en analyse af Rambøll) har borgerne tre bevæggrunde for at vælge en privat leverandør. Det drejer sig om kontinuitet i forhold til den person, der udfører hjemmehjælpen, muligheden for tilkøbsydelser og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen (Hjemmehjælpskommissionen, 2013:92). De kommunale leverandører, der leverer støtte efter Serviceloven kan ikke tilbyde tilkøbsydelser til hjemmehjælp og ledsagelse. Borgere med en væsentlig funktionsnedsættelse eller ældre borgere har oftest brug for den tryghed der ligger i, at det er kendt personale, som udfører opgaven i deres hjem eller under ledsagelse til familiebesøg, aktiviteter eller ferie. Der er borgere der efterspørger en større ydelse til sådanne opgaver end det, der kan bevilges efter en individuel vurdering indenfor det kommunale serviceniveau. Målgruppe/målgrupper Målgruppen er således borgere, der er/bliver visiteret til ydelser i henhold til Servicelovens 83 / 85 / 107 / 108 og som kan profitere af eller ønsker tilkøbsydelser af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte. Det er således både borgere på almen-området (ældreområdet) og på det specialiserede socialområde. 2. Mål og forventede resultater Efterspørgslen efter tilkøbsydelser vurderes blandt andet at være afhængig af, hvorvidt borgerne har ønsker der rækker ud over kommunens serviceniveau og hvorvidt borgerne vil prioritere de ydelser som tilbydes i tilkøb. Med udgangspunkt i tankegangen om, at borgeren er aktør i eget liv og mestrer mest muligt selv er målene med forsøget: At alle visiterede borgere får mulighed for at tilkøbe ydelser fra samme leverandør, som leverer deres visiterede ydelser. At bidrage til større sammenhæng og tryghed for borgerne. Forventede resultater På baggrund af de ovenfor opstillede mål, er de forventede resultater: Øget borgertilfredshed (eksempelvis): o o Sammenhæng og tryghed i leverancen af ydelser, når den offentlige leverandør også kan levere tilkøbsydelser. Fleksibilitet og valgfrihed for borgerne. At borgeren ikke er nødt til at fravælge den offentlige leverandør på grund af manglende mulighed for tilkøbsydelser. Borgeren vil opnå en større selvbestemmelse og livskvalitet, hvis det er muligt at tilkøbe ydelser fra kendt personale. Eventuelle servicemæssige konsekvenser Borgerne i målgruppen vil opleve, at de får bedre mulighed for at tilkøbe serviceydelser af kendt personale eller leverandør og dermed får udvidet deres reelle frie valg i forhold til tilkøb af ydelser. Der vil ikke være nogen konsekvenser for det serviceniveau, som kommunerne i frikommunenetværket tilbyder borgerne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Der ønskes ændring af Servicelovens 83 og 85. Dele af 85 forsøgsanmodningen indgår i den aftale der er indgået omkring revision af servicelove fra

16 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Borgere som modtager kommunale ydelser efter Servicelovens 83 og 85 tilbydes muligheden for tilkøb af ydelser både i forhold til ledsagelse, social støtte, praktisk hjælp og pleje. Et udpluk af de ydelser som det påtænkes at udbyde er: Indkøb, hjælp til madlavning, bad, biografbesøg, rejser og aktiviteter. Det er vigtigt at der er plads til at honorere særlige specifikke ønsker fra borgerne. Der tilrettelægges en særlig kommunikationsindsats overfor borgeren, således at man som borger er fuldt informeret om muligheden for tilkøb af ydelser, også fra private leverandører. Dette skal være med til at sikre en vis volumen i tilkøbene, således at prisen kan holdes på et niveau, hvor det er også vil være attraktivt at købe tilkøb hos den kommunale leverandør men uden at det bliver konkurrence på ulige vilkår i forhold til private leverandører. Både risikoen for ulige konkurrencevilkår mellem offentlig og privat og risikoen for opgaveglidning fra visiteret ydelse til tilkøb (udhuling af kerneydelsen) er væsentlige at få håndteret. Prisen fastsættes så følgende parametre er opfyldt: Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen. Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme. Kommunen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til produktion og levering af tilkøbsydelserne kan begrunde. Tilkøbsydelser må ikke erstatte ydelser, som borgerne ville være berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning. Selve administrationen af tilkøbsydelserne placeres i leverandørleddet, således at der sikres vandtætte skotter i forhold til visitationen, så borgeren ikke kommer i en situation hvor der er tvivl om hvad der er visiteret til og hvad der tilkøbes. Kvalitetsstandarderne på områderne spiller en væsentlig rolle i forhold til afgrænsningen, således at det eksplicit fremgår om og i hvilket omfang borgeren er visiteret til en given ydelse som også tænkes at kunne tilbydes som tilkøb. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Fokus i evalueringen vil være på borgerens oplevelse af tilfredshed med muligheden for at tilkøbe ydelser og tilfredshed med selve ydelsen, herunder pris og kvalitet. Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antallet der har benyttet sig af muligheden for tilkøb, interview med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. 3

17 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Ansøgning Udfordre anvendelse af 129 om optagelse i botilbud DokumentID:

18 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Titel på forsøg Udfordre anvendelse af 129 om optagelse i botilbud. Deltagerkommuner Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Faglig kontaktperson Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk Netværkskoordinator Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Servicelovens 129 indskrænker kommunernes mulighed for at tilbyde borgere med handicap et bedre egnet botilbud end det nuværende. Formålet med dette forsøg er at give borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke kan give et informeret samtykke, bedre mulighed for at flytte mellem botilbud og plejeboliger. Baggrund for forsøget Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses livsvilkår forandrer sig i løbet af deres liv. Deres funktionsnedsættelse kan ændre sig eller der kan ske forandringer i deres nærmiljø. Det faktum, at flere borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse lever længere end tidligere, sandsynliggør, at denne ændring sker. Det er derfor langt fra sikkert, at det botilbud, som er borgerens aktuelle hjem, er det bedst egnede for borgeren resten af vedkommendes liv. Formålet med magtanvendelsesreglerne i serviceloven er at beskytte borgerne mod indgreb i den personlige frihed. Reglerne kan dog også resultere i forskelsbehandling og omsorgssvigt. Hvis en borger mangler evne til at give et informeret samtykke til en flytning, så medfører magtanvendelsesreglerne i praksis, at borgeren ikke får mulighed for et bedre egnet botilbud. Dermed stilles borgere, der ikke kan give et informeret samtykke, ringere i forhold til flyttemuligheder end andre borgere ifølge Servicelovens kapitel 24.

19 Kravene til en flytning efter Servicelovens 129 stk. 1 er: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig skade Det er stort set umuligt at løfte denne bevisbyrde med mindre borgerens nuværende botilbud skal nedlægges/omorganiseres. Borgeren kan i praksis risikere at blive stavnsbundet til sin pågældende bolig i et botilbud. En ansøgning om flytning uden samtykke efter 129 stk. 1 er meget bureaukratisk og omkostningsfuld selv i forhold til de situationer, hvor borgeren ikke modsætter sig flytning og pårørende/værge og fagpersonalet er fuldstændig enige om en flytning. Selv her skal borgeren have beskikket en advokat og flytningen skal godkendes i Statsforvaltningen. Ofte vil flytningen til f.eks. nyere og mere tidssvarende omgivelser (der er bedre egnet til målgruppen) blive afvist, hvis borgerens behov kan tilgodeses i det nuværende botilbud, fx ved at øge hjælpen i det nuværende tilbud. Ved at flytte borgeren vil det være muligt at undgå denne øgning af hjælp. En flytning vil i sådanne tilfælde betyde, at borgeren kan bo i et bedre egnet tilbud samtidig med at der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Hvis borgeren lider af en fremadskridende lidelse som fx demens er reglerne mere lempelige. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt, at kommunen og værgen er enige om flytningen, hvis borgeren ikke aktivt modsætter sig. Sagen skal i disse tilfælde ikke godkendes af Statsforvaltningen og borgeren får heller ikke beskikket en advokat. I praksis er der derfor stor forskel på reglerne på ældre- og handicapområdet. Eksempel på udfordring: En udviklingshæmmet mand bor på 1. sal i et botilbud i en lejlighed med direkte adgang til fællesstue. Manden reagerer generelt voldsomt på udefrakommende stimuli og bliver derfor meget forstyrret af de andre beboere, der benytter fællesstuen. Dette giver anledning til udadreagerende adfærd fra mandens side. Det er ikke muligt fysisk at skærme manden fra fællesarealerne eller stimuli herfra i de eksisterende rammer. Manden kan ikke give informeret samtykke til at flytte ind i et andet botilbud, men ville ifølge både personalet på botilbuddet samt de pårørende og værgen profitere af et botilbud, hvor hans bolig ikke havde direkte udgang til fællesarealer. Statsforvaltningen har givet afslag på flytning efter 129 stk. 1. Begrundelsen er, at hjælpen kan gennemføres i den hidtidige bolig, og at han ikke udsætter hverken sig selv, de øvrige beboere eller personalet for væsentlig personskade. Den nuværende adfærd har kun givet anledning til mindre fysiske skrammer og utryghed blandt de øvrige beboere. Han vil ej heller kunne flyttes efter 129 stk. 2, da han ikke er dement. Han kan derfor ikke flyttes med de nuværende regler. Retssikkerhed Borgernes retssikkerhed er vigtig i forhold til det her ansøgte forsøg. Kommunerne der deltager i forsøget vil derfor være særligt opmærksomme på at sikre borgernes retssikkerhed. Såfremt det på forhånd vurderes, at en borgere vil modsætte sig en flytning, vil flytningen ikke blive gennemført. I de tilfælde, hvor borgere flytter i botilbud underlagt Socialtilsynet, vil kommunen skulle indberette flytning foretaget med udgangspunkt i den lovhjemmel, som der ansøges om, til Socialtilsynet. Ifølge 129 stk. 2 skal kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, som statsforvaltningen har beskikket, jf Denne betingelse foreslås ikke ændret. Samtidig vil kommunerne bestræbe sig på at sikre samtykke fra nærmeste pårørende til borgeren. Målgruppe Målgruppen for dette forsøg er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne som har ophold i botilbud, botilbudslignende boformer i almene boliger og plejeboliger, og som ikke kan give et 2

20 informeret samtykke til en flytning. Målgruppen inkluderer ikke personer, hvor det på forhånd vurderes, at personen vil modsætte sig flytningen fx i forbindelse med, at personens ejendele bliver flyttet til personens nye bolig. Eventuelle servicemæssige konsekvenser Borgerne vil kunne opleve at kunne modtage et mere egnet og fagligt bedre tilbud end det de modtager aktuelt. Dette på trods af deres manglende evne til at afgive informeret samtykke til en flytning. 2. Mål og forventede resultater De overordnede mål for forsøget er: At kunne tilbyde løsninger, der er mest muligt individuelt tilpassede og tilgodeser den enkelte borgers interesser. At kunne tilbyde mere sikre og mere tryghedsskabende løsninger, så borgerne ikke er til fare for sig selv, deres naboer og personale. At kunne imødekomme et ønske om flytning fra pårørende/værge og borgeren. Samtidig er det et mål med forsøget at undersøge, om forbedringen af borgerens adgang til nyere og bedre tilbud medfører: En stigning i antallet af borgere, som flytter fra et botilbud til et andet botilbud. En stigning i antallet af borgere, som flytter fra et botilbud til plejehjem. En øget følelse af selvbestemmelse i form af, at de pårørende/værge føler, at borgeren kan flytte til et bedre og eventuelt nyere botilbud. En øget trivsel hos borgeren. En ændring i hvordan ressourcerne udnyttes, herunder om der bliver mere tid til øvrige beboeres velfærd og trivsel. Det forventes, at man på baggrund af disse mål samtidig vil kunne mindske risikoen for tilsanding af kommunernes tilbud. Forsøget vil give mulighed for, at borgere, der ikke længere profiterer 100 procent af et tilbud kan flytte til et bedre egnet tilbud. Det vil samtidig åbne mulighed for, at en ny borger kan flytte ind i det pågældende tilbud. Dette er dog ikke et mål i sig selv for frikommunenetværket, men et sandsynligt resultat som konsekvens af de ovenstående mål. Dette vil betyde, at kommunerne får bedre mulighed for at vurdere og tilpasse kapaciteten på botilbuddene. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Der ønskes ændring af Servicelovens 129 således at 129 stk. 2 udvides til at dække målgruppen for dette forsøg. Servicelovens 129 stk. 2 lyder som følger: Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Frikommunenetværkets forslag til en lovhjemmel for forsøget vil være at benytte ovenstående lovtekst, hvor sætningen og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende fjernes, således at målgruppen for bestemmelsen udvides fra primært at gælde for demente til at omfatte personer med betydelig og varigt psykisk funktionsnedsættelse, fx udviklingshæmmede. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater 3

21 For at gøre processen så enkel som mulig vil forsøget blive tilrettelagt i hver enkelt kommune med udgangspunkt i de eksisterende procedurer for visitation og flytning mellem tilbud. Frikommunenetværket vil løbende sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at kunne udvikle videre på forsøget undervejs. Det er muligt, at en eller flere kommuner vil udarbejde nye retningslinjer for hvordan en borgers behov vurderes, eller undersøge nye måder at sammensætte et visitationsudvalg på. Hovedmålet vil dog være at minimere administrative forandringer, med mindre disse er nødvendige for at sagsgangen fortsat er faglig forsvarlig. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Der vil som udgangspunkt blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere smidige processer -> flere flytninger -> individuelt tilpassede løsninger -> bedre velvære hos borgeren; oplevelse af selvbestemmelse hos værge/pårørende; bedre ressourceudnyttelse. På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Hvad kendetegner processerne i forbindelse med afgørelse om flytning? Volume - hvor mange borgere flytter i hver kommune og samlet i netværket på baggrund af den lovhjemmel, som ønskes? Sker der en udvikling i antallet af flytninger i løbet af forsøgsperioden? Hvad er forholdet mellem anmodninger om flytning og faktiske flytninger? Er der sket ændring i ressourceanvendelsen i forhold til indsatsen overfor borgeren? Skabes der individuelt tilpassede løsninger? Hvad kendetegner løsningerne? Borgerens velvære oplever pårørende/værge og personale, at borgeren har det bedre efter en flytning? Hvordan oplever værge/pårørende mulighederne for indflydelse? Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antallet af flytninger, interview med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. Samtidig vil det blive overvejet, om der ved forsøgets start skal etableres en baseline der angiver antallet af flytninger pr. år og forholdet mellem anmodninger og flytninger i den forgangne periode. 4

22 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Bemærkninger ansøgninger om frikommuneforsøg DokumentID:

23 Mere sammenhængende forløb i psykiatrien Dette ser ud til at kunne blive et rigtig spændende og nyttigt forsøg, som naturligvis er oplagt at gennemføre her i Silkeborg, hvor vi har Psykiatriens hus. Jeg tænker, at vi i HR bør have en uddybende drøftelse af spørgsmålet om magtanvendelse i forsøget. Hvor placeres ansvaret, og hvem skal træffe beslutning i konkrete situationer, fx om akut fastholdelse? Det er vigtigt, at der i forsøget er helt klare linjer omkring magtanvendelse, og at borgernes retssikkerhed ikke forringes. Jeg mener også, at vi har brug for en nærmere redegørelse vedr. tilsynet? Hvorfor lægges der op til at oprette et særligt tilsyn, i stedet for enten at udvide det sociale tilsyn med de nødvendige ressourcer, eller inddrage patientsikkerheds-tilsynet? Jeg har for nylig læst, at sidstnævnte fra 2017 udvider sit område. Teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og omsorg, når borgeren ikke kan give samtykke hertil Jeg er enig i, at teknologisk overvågning, brugt med omtanke og i konkrete situationer kan være mindre indgribende end personaleovervågning. Men det er vigtigt, at der ikke, som en besparelse og generel effektivisering, sker en glidning i retning af mere overvågning i stedet for personale og pædagogik. Jeg forstår ikke formålet med at udvide Servicelovens 125 stk. 2 til også at gælde andre end demente. Jeg synes ikke, at der er grund til at lempe reglerne om, at brug af alarm- og pejlesystemer altid skal besluttes politisk, og jeg mener, at en beslutning om overvågning altid kun skal kunne træffes for en afgrænset periode. Det er positivt, at det er præciseret i ansøgningen, at situationsbestemt overvågning opsat inde i botilbuddene ikke skal kunne anvendes, hvis borgeren modsætter sig, og at der skal gives et stedfortrædende samtykke til dette. Det er ligeledes positivt, at forslaget holder fast i, at magtanvendelsen skal indberettes. Tilkøbsydelser og hjemmehjælp efter Servicelovens 83 og 85 Jeg er bekymret for, at dette forsøg vil føre til øget brugerbetaling. I ansøgningen nævnes bl.a. indkøb, hjælp til madlavning og bad som mulige tilkøbsydelser. Det er jo helt almene behov, som der ikke må kunne skrues ned for med henvisning til, at borgeren kan købe sig til et rimeligt niveau. Det er helt afgørende, at muligheden for tilkøb ikke betyder udhuling af serviceniveauet. Derfor bør serviceniveauet ved start af forsøget være en klar parameter at måle ud fra, og det er ikke godt nok, som beskrevet i ansøgningen, kun at se på kommunens generelle serviceniveau, da hjælpen til borgerne jo er udmålt individuelt. Hvordan relaterer forsøget sig i øvrigt til de ændringer af serviceloven med henblik på tilkøb af ledsagelse, som er blevet besluttet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne? 1

24 Hvis dette forsøg skal iværksættes her i kommunen, må vi have en drøftelse af, hvordan der kan sikres en etisk forsvarlig tilgang. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af de borgere, der kan blive omfattet af forsøget, er sårbare mennesker, som vil kunne påvirkes til tilkøb, især fordi det for alle, altså også for eventuelle pårørende, vil blive meget svært at gennemskue, hvad borgeren er berettiget til/vil kunne visiteres til. Hvis en borger nævner et yderligere behov, kan der jo være grundlag for en ny visitation, - og ikke for et automatisk forslag om en tilkøbsydelse. Udfordre anvendelse af 129 om optagelse i botilbud Flytning fra et botilbud til et andet kan naturligvis være velbegrundet og nødvendig, også for borgere, som ikke er i stand til at give et informeret samtykke, men at flytte er for alle mennesker en indgribende forandring, som medfører usikkerhed og utryghed på en række fundamentale områder i den daglige tilværelse. Dette gælder i særlig grad for sårbare borgere, som helt eller delvist er ude af stand til at kommunikere om deres situation. Derfor er der meget god grund til, at Serviceloven indeholder en specifik beskyttelse imod vilkårlig flytning af disse borgere. Der skal være en uvildig statslig myndighed, der kontrollerer kommunens sagsbehandling vedr. flytning uden samtykke. Den kontrol, der foretages, skal naturligvis have reelt indhold til gavn for borgeren, og det kan diskuteres, hvordan den skal være indrettet, men den kan ikke affærdiges som unødigt bureaukrati. Når der i ansøgningen står, at kommunerne vil "bestræbe sig på at sikre samtykke fra nærmeste pårørende til borgeren", bliver jeg bekymret for, at flytning vil kunne ske uden egentlig kontrol/accept fra pårørende. hvordan skal pårørende i øvrigt kunne vurdere, om en flytning er lovlig, når de foreslåede forsøgsregler ikke indeholder klare kriterier? Pårørende til personer med udviklingshæmning vil ofte være anderledes end pårørende til borgere med demens. De kan være ældre forældre, eller søskende uden den helt tætte kontakt. Desuden vil en beskikket værge fra Statsforvaltningen ikke nødvendigvis kende den enkelte borger, da en beskikket værge kan være værge for mange borgere. En accept af en beskikket værge er derfor ikke ensbetydende med, at det er accept fra en der kender borgeren og borgerens bedste. Erfaringen viser i øvrigt at en række flytninger ikke nødvendigvis iværksættes ud fra borgerens bedste, men fx fordi kommunen ønsker at fylde tomme pladser i deres egne botilbud. Et så indgribende tiltag overfor sårbare borgere er efter min mening ikke egnet til forsøgsvirksomhed. Hvis der sker fejl til skade for en borger, kan det jo næppe rettes op eller rulles tilbage. Karen Marie Pedersen 2

25 2 Tema - Frikommuneforsøg Bilag: Forslag til procedureretningslinjer vedr. frikommuneforsøg DokumentID:

26 Dec Forslag til procedureretningslinje for involvering af Handicaprådet i forbindelse med ansøgninger om frikommunestatus Frikommuneforsøg Silkeborg Kommune indgår i et netværk med 6 andre kommuner. Netværket blev i oktober 2016 udpeget til frikommunenetværk. Økonomiudvalg, relevante fagudvalg, Handicaprådet o.a. parter er i løbet af efteråret orienteret generelt om Frikommunenetværket og om proceduren for behandling og evt. godkendelse af ansøgninger og bevilling af forsøgshjemmel i ministerie og Folketing. Der var deadline for indsendelse af ansøgninger til 1. ansøgningsrunde d. 1. dec Frikommunenetværket indsendte 4 administrativt udarbejdede ansøgningsudkast, som nu skal lokalpolitisk drøftes parallelt med behandlingen af ansøgningerne i ministerier og Folketing, der forventes afsluttet maj Den lokalpolitiske proces i Silkeborg Kommune tilrettelægges i forhold til 1. ansøgningsrunde på den måde, at ansøgninger, der ligger indenfor et fagudvalgs område, forelægges dette udvalg til kommentering. Ansøgningerne sendes endvidere til høring/kommentering i Handicaprådet og hos andre høringsparter. Økonomi- og Erhvervsudvalget der i april 2016 godkendte samarbejdet i frikommunenetværket vil herefter få forelagt ansøgningerne og kommentarerne med henblik på stillingtagen til hvilke ansøgninger Silkeborg Kommune konkret ønsker at deltage i, dersom der lovgivningsmæssigt gives hjemmel dertil. Intet forsøg vil blive iværksat uden forudgående lokalpolitisk godkendelse. Procedureretningslinje Ansøgningsudkast forelægges de relevante politiske fagudvalg til kommentering Ansøgningsudkast forelægges Handicaprådet o.a. høringsparter til kommentering Ansøgningsudkast forelægges Økonomiudvalget sammen med kommentarerne fra fagudvalg, Handicaprådet og andre høringsparter mhp tilkendegivelse af hvorvidt Silkeborg Kommune vil tilslutte sig ansøgningen I tilfælde af bevilling af forsøgshjemmel fremlægges endelig forsøgsbeskrivelse til lokalpolitisk godkendelse Forud for endelig lokalpolitisk beslutning vedr. et forsøg indhentes igen kommentarer fra Handicaprådet og andre relevante høringsparter.

27 3 Orientering om rammepapir på voksenhandicapområdet Bilag: Følgebrev til Rammepapir for voksenhandicap DokumentID:

28 Til kommunerne i Midtjylland og Region Midtjylland Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 5. december 2016 Fælleskommunalt rammepapir Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk De midtjyske kommuner og Region Midtjylland aftalte i Rammeaftale 2016, at der skal udarbejdes rammepapirer med fælles politiske målsætninger på fire områder inden for det specialiserede socialområde En arbejdsgruppe bestående af kommunale og regionale repræsentanter har i 2016 udformet et fælleskommunalt rammepapir for voksenhandicapområdet. Rammepapiret blev godkendt i KKR Midtjylland den 22. november 2016 og sendes hermed til videre formidling, drøftelse og lokal udmøntning. Rammepapiret er udformet med sigte på, at mål og indsatser skal spille sammen med eksisterende lokale politikker og strategier på voksenhandicapområdet. Der har været positiv respons i forhold til, at rammepapirets sigtelinjer understøtter den udvikling og det paradigmeskifte, der i forvejen arbejdes med i de midtjyske kommuner og region. KKR anbefaler til Byrådene og Regionsrådet, at de relevante fagudvalg drøfter og indtænker rammepapiret i den lokale proces om udvikling af voksenhandicapområdet. Herunder, at kommunerne og regionen lokalt vurderer og tager en politisk drøftelse af, hvilke konkrete mål man ønsker at fastsætte for at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret. I denne dialog opfordrer KKR til at centrale aktører, brugerorganisationer, handicapråd mv. inddrages aktivt for at skabe dialog om de fælleskommunale målsætninger. Rammepapiret vil blive præsenteret på Januarkonferencen den 16. januar Desuden indgår Rammepapiret nu som bilag 8 til Rammeaftale 2017, hvor voksenhandicapområdet er et centralt fælles udviklingsområde. Rammeaftalen findes på: Med ønsket om en god lokal dialog. Med venlig hilsen

29 3 Orientering om rammepapir på voksenhandicapområdet Bilag: Fælleskommunalt rammepapir for voksenhandicap DokumentID:

30 KKR Midtjylland Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Fælleskommunalt rammepapir November 2016

31 Forord De midtjyske kommuner og Region Midtjylland er gået sammen om at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde. De politiske målsætninger skal udgøre centrale pejlemærker for politikere og administration i kommunerne. Samtidig skal målsætningerne tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale og regionale opgaveløsning skal skabe sammen med borgerne. Antallet af borgere med handicap vokser. Dermed er der flere, der efterspørger tilbud efter Serviceloven. Serviceloven tager udgangspunkt i, at der ydes kompensation og støtte til den enkelte, men lægger ikke tilsvarende vægt på udvikling og mestring. På den baggrund er det blevet aktuelt at skabe et paradigmeskifte i såvel lovgivning som pædagogik, og i måden borgeren bliver aktør i eget liv. Samtidig er voksenhandicapområdet under økonomisk og styringsmæssigt pres, og kommunerne oplever stigende udfordringer med at løfte velfærdsopgaven. Regionen og kommunerne vil derfor styrke den økonomiske og faglige styring og arbejde med at udvikle mere effektive og fleksible indsatser. For at omsætte målsætningerne i praksis har de midtjyske kommuner og regionen i fællesskab udarbejdet dette rammepapir. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at en styrket indsats kan bidrage til at skabe udvikling og fremdrift hos den enkelte borger - og samtidig styrke fagligheden og indfri et økonomisk potentiale i kommunerne. Rammepapiret giver et fælles afsæt for, at kommunerne og regionen kan bevæge sig i retning af et paradigmeskifte, hvor nytænkning af velfærd skabes i samspil med borgerne, pårørende, civilsamfund, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, handicaporganisationer og mange flere. Vi håber, at disse mange aktører vil bidrage til dialogen om, hvordan vi sammen kan løfte vores tilbud til voksne med handicap til et endnu højere niveau og sætte konkrete mål for indsatsen. Det kræver ejerskab, vilje og lyst til at bringe de fælleskommunale målsætninger ind i den lokale dialog om udviklingen af voksenhandicapområdet. Vi håber, at mange vil byde ind i denne vigtige dialog. Jan Petersen, formand for KKR Midtjylland Fælleskommunale målsætninger på voksenhandicapområdet Voksenhandicapområdet er et særligt fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for at: Understøtte en stadig progression og udvikling hos den enkelte borger med handicap Styrke at borgere med handicap får mulighed for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber Styrke samarbejdet om borgerne i de mest specialiserede tilbud Dette gøres gennem fælleskommunale målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. Mestring 2. Det inkluderende arbejdsliv 3. Samskabelse og samarbejde 4. Fokuseret indsats Du kan læse mere om de fælles indsatsområder og effektmål i dette rammepapir. 2

32 Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger Bærende principper for de fælleskommunale målsætninger Borgere, der lever med et handicap, er lige så forskellige, og har lige så forskellige ønsker, behov og udfordringer i livet som alle andre. Nogle er stort set ikke påvirket af deres handicap og har ikke behov for et socialt tilbud for at kunne mestre hverdagen, mens andre fysisk eller psykisk er stærkt mærket af deres handicap. Mulighederne for progression og mestring er dermed forskellig. For nogle borgere vil målet være uddannelse og beskæftigelse. For andre er det selv med den bedste hjælp og støtte ikke et realistisk mål at blive en del af et arbejdsfællesskab. Her kan målet være at opretholde det nuværende funktionsniveau, så borgernes egenmestring bevares. Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger er voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse: De fælleskommunale målsætninger bygger på 3 bærende principper: Vi tager udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer Afsættet for de fælleskommunale målsætninger er en tro på, at alle mennesker selv skaber mening i eget liv. Dette gælder også mennesker med handicap, der i forskellig grad skal understøttes i at opnå størst mulig livsmestring og livsudfoldelse. Vi arbejder sammen med borgere, pårørende, netværk og civilsamfundet Nye fællesskaber og velfærdsløsninger udvikles og løses bedst i samspil med borgere, pårørende, virksomheder, organisationer og civilsamfund de samskabes. Vi har en tro på, at de mange aktører kan bidrage til at løfte de socialfaglige opgaver på helt nye måder. Ansvaret er naturligvis fortsat placeret hos den enkelte kommune, men kommuner og region skal have mod til at inddrage borgerne på nye måder. Vi bygger på bedste viden Borgere med fysiske handicap Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade (erhvervet / medfødt) Borgere med udviklingsforstyrrelse (ADHD / autisme) Målet med indsatserne på voksenhandicapområdet er at skabe reelle forbedringer for den enkelte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, og hvordan det virker. Indsatsen for borgere med et handicap skal altid være baseret på den bedste viden, som er tilgængelig. De bærende principper danner afsæt for det fælleskommunale samarbejde på 4 indsatsområder. Indsatsområderne er beskrevet på de efterfølgende sider. 3

33 Indsatsområde 1: Mestring Målet med den sociale indsats er altid, at den enkelte borger opnår størst mulig frihed og mestring i tilværelsen. Øget grad af mestring frisætter borgeren, øger livskvaliteten og betyder mindre afhængighed af hjælp fra andre og dermed større grad af selvbestemmelse. Mange borgere med handicap har opnået en grad af mestring, der gør det muligt at leve et liv uafhængig af hjælp fra socialområdet. Andre borgere har i forskelligt omfang brug for hjælp til at mestre hverdagen. De fælleskommunale målsætninger tager afsæt i en tro på, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer, som kan fremhæves og videreudvikles. Arbejdet med øget mestring vil derfor altid tage afsæt i den enkeltes muligheder og livssituation. Mestring er dermed et vidt begreb. Det kan være den unge, der skal lære at blive voksen - eller borgeren, der på særlige vilkår følger en uddannelse eller er i beskæftigelse. Mestring er også at begå sig i sociale sammenhænge indgå i relationer og være en del af sociale fællesskaber. Derfor vægtes social færdighedstræning, familiebehandling og læring af de kompetencer, der skal til for at blive en aktiv og ligeværdig borger. Vi vil måle effekten af vores indsatser for mestring ved at øge andelen af borgere med handicap i uddannelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( Fælleskommunale indsatser for mestring, som understøtter effektmålet: For borgere, der bor på tilbud inden for socialområdet, samarbejder kommunerne og regionen om at afprøve Collective Impact metoden. Her bringes forskellige aktører fra civilsamfund, organisationer og sektorer sammen for at skabe social forandring og løse komplekse sociale problemer. Formålet er at øge borgernes inklusion i sociale fællesskaber og på arbejdsmarkedet. Ungdomsuddannelserne skal bidrage til, at den unge bliver i stand til at mestre eget liv i overgangen til voksenlivet. Det gælder i særdeleshed den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), men også øvrige uddannelser, som borgere med handicap i forskellig grad har mulighed for at tage. Større grad af mestring, selvbestemmelse og dermed selvstændighed i tilværelsen er tæt forbundet med sundhed og trivsel. Indsatsen skal derfor også have fokus på forebyggelse, således at livstilssygdomme eller forværringer i kendte lidelser undgås, og der skabes øget fysisk og mental sundhed. At skabe metodeudvikling om mestring med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og videndeling på tværs af kommuner og region At arbejde målrettet med mestring i den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) At skabe dialog med uddannelsesinstitutionerne, så uddannelserne understøtter paradigmeskiftet i kommunerne og regionen At tilgængeligheden styrkes gennem velfærdsteknologi, der kan bidrage til øget selvstændighed og kommunikativ tilgængelighed til lokalsamfund og andre sociale fællesskaber At øge fokus på, hvordan sundhedsbetingelserne for borgere med handicap kan forbedres 4

34 Indsatsområde 2: Det inkluderende arbejdsliv Inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er et vigtigt element i at have et godt liv. For borgere med handicap, såvel som for andre, er tilknytning til arbejdsmarkedet en betydningsfuld faktor, som fremmer livskvaliteten. Rummelige og fleksible beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder spiller en stor rolle, da de er med til at bane vejen til selvforsørgelse, samtidig med at det øger inklusionen i samfundet. Kommunerne og regionen vil være mere opsøgende og fungere som igangsætter i forhold til at få flere borgere med handicap i spil på det ordinære arbejdsmarked. Ikke alle kan profitere af et job på det ordinære arbejdsmarked, men der er mange muligheder for fleksible ordninger, hvor selv få timers arbejde kan bidrage til både inklusion, progression og øget grad af selvforsørgelse. For unge med handicap er en god overgang til voksenlivet en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sit fulde potentiale. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) skal derfor have særligt fokus på læring og træning i voksenlivet og på aktiv deltagelse i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet. Private og offentlige virksomheder skal også selv spille en aktiv rolle. Kommunerne og regionen kan være med til, at det lykkes ved at rådgive om de støtteformer og muligheder, der findes for at få løst opgaver, der ellers ikke vil blive løst i virksomheden, eller som kan være med til at frigive ressourcer til andre opgaver. De senere års udvikling har bidraget til nye løsninger og nye partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder. Samtidig ses flere nye socialøkonomiske virksomheder, som udfordrer den traditionelle tænkning og det offentliges rolle. Større inddragelse af civilsamfundet og udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar er derfor på samme tid en økonomisk gevinst og et redskab til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet og sikre nye bæredygtige løsninger. Fælleskommunale indsatser for det inkluderende arbejdsliv, som understøtter effektmålet: Kommunerne og Region Midtjylland vil arbejde for: Vi vil måle effekten af vores indsatser for det inkluderende arbejdsliv ved at øge andelen af borgere med handicap i beskæftigelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( At flere private virksomheder skaber arbejdspladser til handicappede borgere At den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) bliver mere fokuseret på konkrete kompetencer og indeholder beskæftigelsesforberedelser til næste fase af borgerens liv 5

35 Indsatsområde 3: Samskabelse og samarbejde Kommunerne og regionen vil øge fokus på samskabelse med alle relevante interessenter i udviklingen af tilbud til voksne med handicap. En sådan samskabelse fordrer, at region og kommuner udviser parathed til at lade borgere, pårørende, organisationer, frivillige og civilsamfundet være aktive. Fordi vi tror på at samskabelse kan føre til bedre velfærd og nye muligheder for borgerne. Det kræver nye måder at organisere og styre på at vi er villige til at afgrænse den offentlige opgave og har mod til at overlade initiativ til andre aktører. Det vil udfordre vores styringsredskaber og forudsigelighed, men er nødvendigt at turde, da det vil give ny faglig inspiration og engagement og skabe endnu bedre indsatser for de borgere, der har allerstørst behov. I samskabelsesprocessen er borgeren den skabende kraft, mens de øvrige parter aktivt understøtter borgerens udvikling af selvstændighed og livsmestring. Borgere med handicap oplever gennem livets faser en række overgange - fra barn til voksen, fra voksen til ældre, fra uddannelse til beskæftigelse og evt. skift fra kommune til kommune og fra region til kommune. I enhver overgang er der potentielt risiko for, at viden og erfaring går tabt, eller at en ressource ikke tydeliggøres og derfor overses. Fælleskommunale indsatser for samskabelse og samarbejde, som understøtter effektmålet: Vi vil måle effekten af vores indsatser for samskabelse og samarbejde ved at øge andelen af borgere med handicap, som deltager i forenings- og fritidsliv med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale mål for dette fælleskommunale effektmål At indgå aktivt i de samarbejdsrelationer og samskabelsesprojekter, vi inviteres ind i Derfor vil kommunerne og regionen i samarbejdet med borgeren og øvrige interessenter arbejde på at sikre gode overgange gennem styrket kommunikation mellem områderne og øget fokus på de udfordringer, overgangene rummer. Der vil i det løbende samarbejde være fokus på dialog og samtidighed i forhold til den enkelte borgers forløb og på udveksling af viden og erfaring. Desuden vil kommuner og region arbejde for at skabe bedre sammenhæng i den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen. At lokale fritidsforeninger i stigende grad inkluderer borgere med handicap i aktiviteterne og understøtter deres deltagelse At arbejde målrettet med at udvikle de bedste faglige ressourcer til at understøtte borgeren i et aktivt medborgerskab At forbedre overgangene gennem livet, herunder analysere muligheder og potentialer med henblik på videndeling og handlingsanvisning 6

36 Indsatsområde 4: Fokuseret indsats Kommunerne og regionen skal i stadigt stigende omfang effektivisere, samtidig med at kvaliteten af indsatsen skal styrkes og målrettes borgerens ressourcer, ønsker og mål. For at lykkedes med denne dobbelte ambition er det afgørende at fokusere på de indsatser og metoder, vi ved virker. Det er afgørende, at vi prioriterer den indsats, som har positiv effekt for borgeren og omprioriterer, hvis der ikke opnås den ønskede effekt. Dette fordrer, at der arbejdes konsekvent med at kunne måle og dokumentere effekten og progressionen af indsatsen i forhold til borgerens mål. Et centralt element for kommunerne er derfor at producere viden ud fra en ramme, hvor erfaringer fra praksis tænkes ind i forskningen og udviklingen af metoder. Dermed sikres det at rammen for indsatsen er funderet i en kombination af eksisterende viden og udvikling af nye metoder og indsatser. At fokusere indsatsen kræver at borgerens ønsker, mål og ressourcer sættes i centrum, og at der samarbejdes på tværs af forvaltninger, fagligheder, kommuner og region samt med borgeren og dennes netværk. Der skal tænkes på tværs for at få indblik i bedste viden og åbnes op for en fælles nysgerrighed. Vi skal turde at handle, når en given indsats ikke viser sig at være hensigtsmæssig for borgeren, og vi skal lytte til borgerens brugeroplevelse. Disse elementer er helt essentielle for at opnå en fokuseret indsats. Fælleskommunale indsatser for fokuseret indsats, som understøtter effektmålet: Vi vil øge brugen af effektvurdering, som kan måle progression for borgere med handicap KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til, at der lokalt arbejdes med effektvurdering og resultatdokumentation på voksenhandicapområdet At styrke samarbejdet på tværs af regionen og kommunerne om udarbejdelse af handleplaner, der fokuserer på den enkelte borgers muligheder Med en forpligtelse om at opprioritere det, der virker, gennem kontinuerlige effektmålinger sættes fagligheden i højsædet. Når forvaltningen, ledelsen og politikere kvalificerer beslutninger på baggrund af den viden og indsigt, fagpersonerne formidler, er det i høj grad medarbejdernes faglighed, der ligger til grund for beslutningerne. Endelig er det vigtigt, at vi gennem forsøg og projekter får mulighed for at afprøve nye metoder og tilgange. At arbejde for at der afsættes puljemidler til metodeudvikling og at prioritere fælles ansøgninger om puljemidler, hvor kommunerne enten helt eller delvist søger puljerne sammen 7

37 Om udarbejdelsen af det fælleskommunale rammepapirsats Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Aarhus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. I styregruppen har følgende deltaget: Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen (formand) Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche Leder af Drift og Udvikling, Socialafdelingen i Randers Kommune, Anne E. Hegelund Socialchef i Holstebro Kommune, Annette Holm Socialchef i Randers Kommune, Carsten Wulff Hansen Handicap- og psykiatrichef i Herning Kommune, Ejnar Tang Faglig leder, specialudvikling og ADHD, Region Midtjylland, Annette Sønderby Jensen Specialkonsulent i Voksenhandicap i Aarhus Kommune, Viggo Munk Sekretariat for Rammeaftaler har bistået arbejdsgruppen med sekretariatsbistand. Processen bag rammepapiret Dette fælleskommunale rammepapir beskriver centrale pejlemærker for den retning, KKR Midtjylland ønsker at sætte for en styrket indsats på voksenhandicapområdet i de kommende år. Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Den Administrative Styregruppe for Socialog Specialundervisningsområdet (DASSOS). Arbejdsgruppen er beskrevet i boksen til venstre. Processen for godkendelse af rammepapiret er som følger: DASSOS: 16. november 2016 KKR: 22. november 2016 Herefter vil rammepapiret blive indarbejdet som et bilag til Rammeaftalen 2017, som kan findes på siden: Den videre dialog om rammepapiret Rammepapiret skal skabe værdi for udviklingen af voksenhandicapområdet i kommunerne og regionen. Mål og indsatser skal være relevante for alle kommuner og give mening i forhold til den lokale kontekst og de politikker og strategier, der i forvejen er i de enkelte kommuner og regionen. Derfor er der ikke fastsat måltal for, hvilket niveau kommunerne skal nå på de enkelte indsatsområder. KKR opfordrer til, at hver kommune og regionen lokalt vurderer og tager en politisk drøftelse af, hvilke mål kommunen skal nå for at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret og Regeringens mål 3 for social mobilitet. I denne dialog opfordrer KKR til, at centrale aktører, brugerorganisationer, lokale handicapråd mv. inddrages aktivt for at skabe dialog og handling om de centrale fælleskommunale målsætninger. Rammepapiret vil blive præsenteret og drøftet med centrale aktører både politikere, brugerorganisationer og fagfolk på Januarkonferencen den 16. januar

38 4 Høring over udbudsmateriale vedr. høretekniske hjælpemidler Bilag: Brev til handicapråd DokumentID:

39 Til Handicaprådet Dato: Ansvarlig udbudsjurist: Christina Humle Vedrørende kommende EU-Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud 1. Herning Kommune er tovholder på det forestående EU-udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud, på vegne af KomUdbud, som Silkeborg Kommune er en del af. Der udbydes tre (3) delaftaler: 1. Delaftale 1: Høretekniske hjælpemidler - Servicelovens 112, stk. 1 og 113 (LBK nr af 24/10/2016 og Bek.nr. 740 af 13/06/2016) (herefter serviceloven) 2. Delaftale 2: Høretekniske hjælpemidler - Lovbekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats (LBK af 1342 af 21/11/2016) (herefter LAB) 3. Delaftale 3: Høretekniske hjælpemidler - Folkeskoleloven (LBK nr. 747 af 20/06/2016) Silkeborg Kommune har valgt at tilslutte sig delaftalerne 1 og 2. Formålet med høringen er, at optimere betingelserne for den kommende udbudsproces således, at de kommende rammeaftaler og driften heraf bliver både attraktiv og håndterbar for såvel de kommende leverandører som de kommuner, der har tilsluttet sig deltagelsen i udbuddet. Uddrag af udbudsmaterialet sendes hermed i høring i kommunens handicapråd. Høring betyder, at handicaprådet får mulighed for at komme med en udtalelse til uddrag af rammeaftalen og indholdet af kravene. Høringsmaterialet: Handicaprådet har i nærværende høring mulighed for at udtale sig om de krav, der stilles til de ydelser, som skal levers jf. kravspecifikationerne til de enkelte rammeaftaler. 1. Høringsmateriale til Delaftale 1: Uddrag af Bilag 1 - Rammeaftale, Bilag 1.1. Kravspecifikation 2. Høringsmateriale til Delaftale 2: Uddrag af Bilag 2 - Rammeaftale, Bilag 2.1. Kravspecifikation Sideløbende med høring i kommunens handicapråd sendes materialet til høring i markedet. 1 Udbuddet foretages i KomUdbud regi. KomUdbud er et indkøbsfællesskab, hvor de deltagende kommuner i samarbejde gennemfører udbud med det formål at løfte de lovgivningsmæssige krav. De enkelte kommuner forholder sig i forbindelse med hvert udbud til, hvorvidt de ønsker at deltage. I nærværende udbud deltager 13 kommuner. 1

40 Der kan på baggrund af de indkomne høringssvar forekomme tilpasninger i udbudsmaterialet. Frist: Høringsfristen for tilbagemelding er den 20. februar 2017, kl Høringssvarene skal sendes pr. mail til chu@silkeborg.dk Med venlig hilsen Christina Humle 2

41 4 Høring over udbudsmateriale vedr. høretekniske hjælpemidler Bilag: DELAFTALE 1 - KRAVSPEC DokumentID:

42 GENERELLE KAV Under denne fane findes Ordregivers generelle mindstekrav (MK) til de høretekniske hjælpemidler. Tilbudsgiver skal ikke udfylder noget under denne fane. Mindstekrav MK G1 CE-mærkning De tilbudte produkter skal være CE-mærkede EMNE MK G2 HMI-nummerering De tilbudte produkter skal hver HMI-nummererede. HMI-nummerering af de tilbudte produkter skal anføres i tilbudsskemaet, Fane 1D - Tilbudsliste MK G3 Dansk brugsanvisning Brugsanvisningen skal i kontraktperioden være tilgængelig på leverandørens hjemmeside. MK G4 Quick-guide Leverandøren skal lave en dansk quick-guide til det enkelte høretekniske hjælpemiddel. Quick-guiden skal være rettet mod brugeren, og skal udleveres/sendes til borgeren sammen med det høretekniske hjælpemiddel. Quick-guiden skal også være tilgængelig på leverandørens hjemmeside. MK G5 Tekst, symboler og/eller ikoner Tekst, symboler og/eller ikoner på det enkelte høretekniske hjælpemiddel skal være let forståeligt. Med let forståeligt menes, at disse er simple og brugervenlige. MK G6 Rengøring De høretekniske hjælpemidler skal kunne rengøres med produkter, der er godkendte i henhold til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2012 om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer samt Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelsers Branchevejledning om rengøringsmidler ( Anvendelige rengøringsmidler og metoder skal fremgå af brugsanvisningen jf. MK G3.

43

44 KRAVSPECIFIKATON, PRODUKTBESKRIVELSE OG PRIS Kolonne A indeholder de mindstekrav (MK) og ønsker (Ø), som Ordregiver har til de enkelte produkter. Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver udfylde kolonnerne C til og med J vedrørende "Produkt 1". Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver udfylder kolonnerne C til og med J med de ønskede oplysninger, hvor der bydes ind med yderligere alternativer til "Produkt 1". Hvis der tilbydes det samme produkt under flere "varekategorier", skal produktet tilbydes til identiske priser. Ved uoverensstemmelse vil Ordregiver anvende den laveste tilbudte pris for det pågældende produkt ved tilbudsevaluering. Denne pris vil også være gældende for det pågældende produkt i rammeaftalens gyldighedsperiode. Eksempel: Hvis produkt A tilbydes både under MK 1.1. og MK 1.2., skal prisen være den samme. Nødvendigt monteringsmateriale, herunder bl.a. relevante ledninger og stik skal være indeholdt i de tilbudte priser. Tilbuddet skal afgives i henhold til følgende farvekodning: Der må ikke skrives i felterne med denne farve. Indeholder information til tilbudsgiver og må ikke ændres. Alle felter med denne farve skal udfyldes. Manglende udfyldelse vil gøre tilbuddet ukonditionsmæssigt. Alle felter med denne farve skal kun udfyldes, såfremt der afgives tilbud på yderligere alternativer end "Produkt 1". Manglende udfyldelse medfører ikke, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, men vil få indflydelse på vurderingen af sortiment. Mindstekrav Produkt Varenavn Varenr. HMI-nr. Beskrivelse af, hvordan hjælpemidlerne fungerer Er der er taget hensyn til brugere med diverse former for nedsat funktionsevne? I givet fald, hvilke? Hvilken teknologi bygger systemet på? Er evt. batterier beregnet til at udskiftes af brugeren selv, eller skal dette gøres af tekniker? Tilbudspris (DKK ekskl. moms, inkl. alle afgifter) Vareprøve leveres iht. afsnit x i udbudsbetingelserne. Alarmerings- og vækningssystemer MK 1.1. Trådløs alarmsender til dørklokke (stænktæt) a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmsender. b) Senderen skal være kompatibel med de tilbudte alarmmodtagere, jf. MK 1.6., 1.7., 1.8. og 1.9. samt teleslyngeanlægget, jf. MK og derved fungere som et komplet system. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.1. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmsender, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.2. Trådløs alarmsender til porttelefon (stænktæt) a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmsender. b) Senderne skal være kompatibel med de tilbudte alarmmodtagere, jf. MK 1.6., 1.7., 1.8. og 1.9. samt teleslyngeanlægget, jf. MK og derved fungere som et komplet system. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.2. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmsender, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.3. Trådløs alarmsender til baby og/eller kaldealarm a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmsender. b) Senderne skal være kompatibel med de tilbudte alarmmodtagere, jf. MK 1.6., 1.7., 1.8. og 1.9. samt teleslyngeanlægget, jf. MK og derved fungere som et komplet system. x Produkt 2 Produkt 3

45 Ø 1.3. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmsender, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.4. Trådløs alarmsender til røgalarm a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmsender. b) Senderne skal være kompatibel med de tilbudte alarmmodtagere, jf. MK 1.6., 1.7., 1.8. og 1.9. samt teleslyngeanlægget, jf. MK og derved fungere som et komplet system. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.4. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmsender, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.5. Trådløs alarmsender til telefon a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmsender. b) Senderne skal være kompatibel med de tilbudte alarmmodtagere, jf. MK 1.6., 1.7., 1.8. og 1.9. samt teleslyngeanlægget, jf. MK og derved fungere som et komplet system. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.5. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmsender, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.6. Trådløs alarmmodtager med lydsignaler a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmmodtager. b) Modtageren skal kunne modtage alarm fra dørklokke, porttelefon, baby- og/eller kaldealarm, røgalarm og telefon. c) Modtageren skal minimum have fire (4) forskellige lydsignaler, så borgeren kan genkende, hvilken alarm der ringer. d) Modtageren skal have en rækkevidde fra sender til modtager på minimum 70 meter og skal fungere trods rumadskillelse. e) Modtageren skal være kompatibel med de tilbudte alarmsendere, jf. MK 1.1., og 1.5. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.6. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmmodtager med lydsignaler, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.7. Trådløs alarmmodtager med lyssignaler

46 a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmmodtager. b) Modtageren skal kunne modtage alarm fra dørklokke, porttelefon, baby- og/eller kaldealarm, røgalarm og telefon. c) Modtageren skal signalere med tydeligt flash ved indkomne alarmer og skal desuden via lysmønster, farveindikation eller ikon på display give brugeren mulighed for tydeligt og nemt at skelne mellem de indkomne alarmer. d) Modtageren skal have en rækkevidde fra sender til modtager på minimum 70 meter og skal fungere trods rumadskillelse. e) Modtageren skal være kompatibel med de tilbudte alarmsendere, jf. MK 1.1., og 1.5. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.7. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmmodtager med lyssignaler, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.8. Trådløs alarmmodtager med vibrationssignaler a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 alarmmodtager. b) Modtageren skal kunne modtage alarm fra dørklokke, porttelefon, baby- og/eller kaldealarm, røgalarm og telefon. c) Modtageren skal reagere med tydelig vibration ved indkomne alarmer samt give brugeren mulighed for tydeligt og nemt at skelne mellem de indkomne alarmer; brugeren skal via variation i vibrationsmønster, farveindikation eller ikon på display kunne skelne, hvilken alarm der er tale om. d) Modtageren skal have en rækkevidde fra sender til modtager på minimum 70 meter og skal fungere trods rumadskillelse. e) Modtageren skal være kompatibel med de tilbudte alarmsendere, jf. MK 1.1., og 1.5. f) Der skal være en kropsbåren modtager til at have i lommen eller eventuelt mulighed for fastgørelse ved hjælp af clips, halssnor eller lignende. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.8. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én alarmmodtager med vibrationssignaler, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK 1.9. Vække- og varslingssystem

47 a) Der skal afgives tilbud på minimum ét Produkt 1 vække- og varslingssystem. b) Systemet skal kunne alarmere borgeren, når vækkeuret ringer. c) Systemet skal kunne alarmere borgeren, når røgalarmen aktiveres. d) Systemet skal kunne alarmere borgeren, når baby- og/eller kaldealarmen aktiveres. e) Systemet skal kunne kodes til at genkende bestemte lydsignaler. f) Der skal være en vibrator, som er kompatibel med alarmen, jf. MK 1.1., 1.2., 1.3., 1.4. og 1.5. x Produkt 2 Produkt 3 Ø 1.9. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end ét vække- og varslingssystem, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK a) Der skal afgives tilbud på minimum ét vækkeur. b) Vækkeuret skal kunne alarmere borgeren ved vibrationer og lyd. Vækkeur Produkt 1 x Produkt 2 Produkt 3 Ø Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end ét vækkeur, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. Systemer til aflytning af TV og radio MK Teleslyngeanlæg a) Der skal afgives tilbud på minimum ét Produkt 1 teleslyngeanlæg. b) Anlægget skal sikre, at borgeren kan høre TV/radio med linjeudgang. c) Anlægget skal kunne benyttes af borgere med hørerappart, der har telespole. d) Anlægget skal kunne bruges til de fjernsyn, der er på markedet. e) Anlægget skal kunne kombineres med pudeslynge/rumslynge. f) Anlægget skal have en dækning på minimum 50 m2. g) Senderen skal minimum have mulighed for tilslutning af to (2) enheder (fx radio og TV) h) Senderen skal have en mikrofonindgang. i) Anlægget skal kunne niveaureguleres automatisk for at sikre et ensartet lydniveau eksempelvis via AGC-system. j) Anlægget skal være kompatibel med de tilbudte alarmsendere, jf. MK 1.1., MK 1.2., MK 1.3., MK 1.4. og MK 1.5. Produkt 2 x (leveres til Delta) Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end ét teleslyngeanlæg. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK Trådløs system til TV og radio

48 a) Der skal afgives tilbud på minimum ét Produkt 1 system til TV og radio. b) Systemet skal kunne benyttes af høreapparatbrugere via halsslynge. c) Systemet skal kunne benyttes af borgere uden høreapparat via hovedtelefoner eller lign. d) Systemet skal kunne bruges til de TV'er og radioer, der er på markedet. e) Der skal være en sender og modtager til systemet. f) System skal have en rækkevidde på minimum 10 meter. x (leveres til Delta) Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end ét system til TV og radio. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. Forstærkertelefoner MK Forstærkertelefon UDEN store taster/kontraster a) Der skal afgives tilbud på minimum én forstærkertelefon uden store taster/kontraster. b) Telefonen skal være udstyret med teleslynge. c) Telefonen skal være udstyret med medhør/håndfri funktion. d) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Ringstyrken skal kunne reguleres/indstilles. f) Forstærkertelefonen skal forstærke lyden med 30 db. Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én forstærkertelefon. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. x (leveres til Delta) MK Forstærkertelefon MED store taster/kontraster a) Der skal afgives tilbud på minimum én forstærkertelefon med store taster/kontraster. b) Telefonen skal være udstyret med teleslynge. c) Telefonen skal være udstyret med medhør/håndfri funktion. d) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Ringstyrken skal kunne reguleres/indstilles. f) Forstærkertelefonen skal forstærke lyden med 30 db. Produkt 1 x (leveres til Delta) Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én forstærkertelefon. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK Trådløs forstærkertelefon

49 a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 trådløs forstærkertelefon, hvoraf der minimum skal være én telefon med store taster/kontraster. b) Telefonen skal være udstyret med teleslynge. c) Telefonen skal være udstyret med medhør/håndfri funktion. d) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Ringstyrken skal kunne reguleres/indstilles. f) Forstærkertelefonen skal forstærke lyden med 30 db. g) Forstærkertlf. skal have lyssignal ved kald. Produkt 2 x (leveres til Delta) Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én forstærkertelefon. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. Halsslynge til mobiltelefon MK Halsslynge til mobiltelefon a) Der skal afgives tilbud på minimum én halsslynge til mobiltelefon. b) Telefonopkald skal kunne besvares og afsluttes via halsslyngen. c) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. d) Ringstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Halsslyngen skal kunne fungere med et bredt udsnit af de mobiltelefoner, der er på markedet. Produkt 1 x (leveres til Delta) Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én halsslynge til mobiltelefon. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK Trådløs halsslynge til mobiltelefon a) Der skal afgives tilbud på minimum én Produkt 1 trådløs halsslynge til mobiltelefon. b) Telefonopkald skal kunne besvares og afsluttes via halsslyngen. c) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. d) Ringstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Halsslyngen skal kunne fungere med et bredt udsnit af de mobiltelefoner, der er på markedet. x (leveres til Delta) Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én trådløs halsslynge til mobiltelefon. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. Tilbehør til systemerne MK Pudeslynge a) Det er et mindstekrav, at der skal afgives Pudeslynge tilbud på en pudeslynge. b) Pudeslyngen skal være kompatibel med de tilbudte produkter og systemer.

50 MK D/A CONVERTER a) Det er et mindstekrav, at der skal afgives D/A Converter tilbud på en D/A Converter. b) Converteren skal kunne omformatere det digitale lydsignal fra de TV'er der ikke er monteret med analoge udgange. c) Converteren skal være kompatibel med de tilbudte produkter og systemer. Øvrigt udstyr MK a) Der skal afgives tilbud på minimum én tinnitus-besidemaske/lydgenerator b) Skal indeholde seks (6) forskellige lydklip. c) Lydstyrken skal kunne reguleres. d) Det skal være muligt at indstille tid. e) Skal indeholde repeat-funktion. Tinnitus - besidemasker/ lydgenerator Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Ø a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end én tinnitus- besidemaske/lydgenerator. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK Højtaler til besidemasker a) Der skal afgives tilbud på højtaler til besidemasker svarende til samme antal som antallet af tilbudte tinnitusbedsidemaskere (MK 1.20). b) Højtaleren skal være kompatibelt med den/de tilbudt/-e besidemaske/-r, jf. MK Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 MK a) Der skal afgives tilbud på minimum ét trådløst kommunikationssystem til personligt brug. b) Systemet skal have omni- og retningsbestemt mikrofon. c) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. d) Systemet skal kunne tilkobles ekstern lydkilde. Trådløst kommunikationssystem til personligt brug Produkt 1 x (leveres til Delta) Produkt 2 Produkt 3 Ø Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end ét trådløst kommunikationssystem til personlig brug. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. MK Kommunikations-forstærker

51 a) Der skal afgives tilbud på en Kommunikations-forstærker kommunikationsforstærker. b) Forstærkeren skal kunne anvendes af personer, hvor anvendelse af høreapparat ikke er muligt. c) Systemet skal inkludere hovedtelefoner. d) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. e) Systemet skal kunne tilkobles en teleslynge. f) Systemet skal kunne tilkobles ekstern lydkilde. MK STREAMERE STREAMERE a) Der Der skal skal afgives afgives tilbud tilbud på minimum minimum fem 5 (5) Produkt 1 Produkt 1 forskellige streamere Produkt 2 Produkt 2 Produkt 3 Produkt 3 Produkt 4 Produkt 4 Produkt 5 Produkt 5 Produkt 6 Produkt 6 Produkt 7 Produkt 7 Produkt 8 Produkt 8 Ø Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end fem (5) forskellige streamere. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til otte (8) produkter.

52 4 Høring over udbudsmateriale vedr. høretekniske hjælpemidler Bilag: DELAFTALE 2 - KRAVSPEC DokumentID:

53 GENERELLE KRAV Under denne fane findes Ordregivers generelle mindstekrav (MK) til de høretekniske hjælpemidler. Tilbudsgiver skal ikke udfylder noget under denne fane. Mindstekrav MK G1 CE-mærkning EMNE De tilbudte produkter skal være CE-mærkede MK G2 Dansk brugsanvisning Brugsanvisningen skal i kontraktperioden være tilgængelig på leverandørens hjemmeside. MK G3 Quick-guide Leverandøren skal lave en dansk quick-guide til det enkelte høretekniske hjælpemiddel. Quick-guiden skal være rettet mod brugeren, og skal udleveres/sendes til borgeren sammen med det høretekniske hjælpemiddel. Quick-guiden skal også være tilgængelig på leverandørens hjemmeside. MK G4 MK G5 Tekst, symboler og/eller ikoner Tekst, symboler og/eller ikoner på det enkelte høretekniske hjælpemiddel skal være let forståeligt. Med let forståeligt menes, at disse er simple og brugervenlige. Rengøring De høretekniske hjælpemidler skal kunne rengøres med produkter, der er godkendte i henhold til bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2012 om ændring af bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer samt Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelsers Branchevejledning om rengøringsmidler ( ) Anvendelige rengøringsmidler og metoder skal fremgå af brugsanvisningen jf. MK C.

54 KRAVSPECIFIKATON, PRODUKTBESKRIVELSE OG PRIS Kolonne A indeholder de mindstekrav (MK) og ønsker (Ø), som Ordregiver har til de enkelte produkter. Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver udfylde kolonnerne C til og med I vedrørende "Produkt 1" samt "Produkt 2", hvor der er krav om minimum 2 alternative løsninger. Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver udfylder kolonnerne C til og med I med de ønskede oplysninger, der hvor der bydes ind med flere produkter, end der er stillet minumumskrav om. Tilbuddet skal afgives i henhold til følgende farvekodning: Der må ikke skrives i felterne med denne farve. Indeholder information til tilbudsgiver og må ikke ændres. Alle felter med denne farve skal udfyldes. Manglende udfyldelse vil gøre tilbuddet ukonditionsmæssigt. Alle felter med denne farve skal kun udfyldes, såfremt der afgives tilbud på yderligere alternativer end der er stillet minimumskrav om. Manglende udfyldelse medfører ikke, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt, men vil få indflydelse på vurderingen af sortiment. Mindstekrav Produkt Varenavn Varenr. Beskrivelse af, hvordan hjælpemidlerne fungerer Er der er taget hensyn til brugere med diverse former for nedsat funktionsevne? I givet fald, hvilke? Hvilken teknologi bygger systemet på? Er evt. batterier beregnet til at udskiftes af brugeren selv, eller skal dette gøres af tekniker? Tilbudspris (DKK ekskl. moms, inkl. alle afgifter) Demonstration, iht. afsnit x i udbudsbetingelserne Kommunikationssystemer MK 2.1. a) Der skal afgives tilbud på minimum ét trådløst kommunkationssystem. b) Systemet skal bestå af sender og modtager. c) Systemet skal have en rækkevidde minimum 20 meter. d) Modtageren skal være kompatibel med et bredt udbud af høreapparater. e) Systemet skal have omni- og retningsbestemt mikrofon. f) Lydstyrken skal kunne reguleres/indstilles. g) Systemet skal kunne tilkobles eksternt elektronisk lydkilde. Ø 2.1. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end et trådløst kommunikationssystem. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til tre (3) produkter. Trådløst kommunikationssystem Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 x Trådløst udstyr til erhvervsaktive MK 2.2. a) Der skal afgives tilbud på minimum to (2) forskellige mikrofoner. b) Mikrofonerne skal være omni- og retnignsbestemt. c) Mikrofonerne skal kunne tilsluttes ekstern lydkilde (PC, AV udstyr m.m.). d) Mikrofonerne skal kunne bruges sammen med mikrofonerne, MK 2.3. og MK 2.4 samt modtagerne, MK 2.5 og MK 2.6. Ø 2.2. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end to (2) mikrofoner, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på tre (3) produkter. Mikrofon Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 x MK 2.3. Oplægsholdermikrofon a) Der skal afgives tilbud på minimum to (2) forskellige oplægsholdermikrofoner. Produkt 1 b) Mikrofonerne skal kunne bæres af taleren. c) Mikrofonerne skal kunne bruges sammen med mikrofonerne, MK 2.2. og MK 2.4 samt modtagerne, MK 2.5 og MK 2.6 Produkt 2 Produkt 3 Ø 2.3. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end to oplægsholdermikrofoner, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på tre (3) produkter. x MK 2.4. a) Der skal afgives tilbud på minimum to (2) konfferencemikrofoner. b) Mikrofonerne skal være designet til at opfange minimum 10 mødedeltagere. c) Mikrofonerne skal kunne udbygges med flere mikrofoner. d) Mikrofonen skal kunne bruges samme med mikrofonerne, MK 2.2. og MK 2.3 samt modtagerne, MK 2.5 og MK 2.6. Ø 2.4. a) Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end to (2) konfrerencemikrofoner, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på tre (3) produkter. Konferencemikrofon Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 x MK 2.5. a) Der skal afgives tilbud på minimum to (2) universalmodtagere. b) Modtagerne skal kunne tilkobles streamere og audiosko til HA via Eurostik (3 benet standardstik). c) Modtagerne skal kunne bruges sammen med mikrofonerne, MK 2.2, MK 2.3. og MK 2.4. Ø 2.5. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end to (2) universalmodtagere, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på tre (3) produkter. MK 2.6. Universalmodtager Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Trådløs halsslyngemodtager x a) Der skal afgives tilbud på minimum to (2) halsslyngemodtagere. b) Modtagerne skal kunne justeres i lydstyrke af brugeren. c) Modtagerne skal kunne bruges sammen med MK 2.2, MK 2.3. og MK 2.4. Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 x

55 Ø 2.6. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end to (2) halsslyngemodtagere, der opfylder de stillede mindstekrav. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på tre (3) produkter. Streamere MK 2.7. Der a) Der skal skal afgives afgives tilbud på minimum minimum fem 5 (5) forskellige streamere. Ø 2.7. Ordregiver ser gerne, at der afgives tilbud på flere end fem (5) forskellige streamere. Det vil vægte positivt ved vurderingen af sortiment, såfremt der afgives tilbud på op til otte (8) produkter. STREAMERE Produkt 1 Produkt 2 Produkt 3 Produkt 4 Produkt 5 Produkt 6 Produkt 7 Produkt 8

56 4 Høring over udbudsmateriale vedr. høretekniske hjælpemidler Bilag: Rammeaftale - Delaftale 1 DokumentID:

57 BILAG 1 UDDRAG TIL HANDICAPRÅDET DELAFTALE 1 RAMMEAFTALE På levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Januar 2017

58 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Indholdsfortegnelse 1 Parterne Rammeaftalen... 3 Stk Aftaleperiode... 3 Stk Opsigelse af rammeaftalen Leverandøren... 4 Stk Leverandørens forpligtigelse... 4 Stk Afprøvning... 4 Stk Afprøvningsrum... 4 Stk Afprøvning i eget hjem... 4 Stk Udlevering... 4 Stk Opsætning/installation... 4 Stk Instruktion til borgeren... 4 Stk Reparation... 5 Stk Andre mærker... 5 Stk Nedtagning af hjælpemidler og administration af genbrugslager... 5 Stk Undervisning og support... 5 Stk Myndigheds- og lovkrav... 6 Stk Sikker post... 6 Stk Sprog... 6 Stk Medarbejdere... 6 Stk Habilitet... 6 Stk Straffeattest... 7 Stk Beklædning og ID... 7 Stk Erklæring om tavshedspligt... 7 Stk Udskiftning af medarbejdere Leveringfrister og ferielukning... 7 Stk Opsætning/installation... 7 Stk Reparation... 8 Stk Levering til lager... 8 Stk Ferielukning... 8 Side 2/8

59 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud 1 Parterne Denne rammeaftale er indgået mellem nedenstående medlemmer af KomUdbud: Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Herning Kommune (tovholder) Ikast-Brande Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vejle Kommune (vicetovholder) Aarhus Kommune Herefter samlet kaldet Kommunen - eller afhængig af sammenhæng - den enkelte kommune eller tovholderkommunen med navn, Herning Kommune. Og Navn på Leverandøren Adresse på Leverandøren Postnr. By CVR-nr.: Herefter kaldet Leverandøren.. 4 Rammeaftalen. Stk Aftaleperiode Rammeaftalens aftaleperiode er fra den 1. september 2017 til og med den 31. august Stk Opsigelse af rammeaftalen Rammeaftalen er uopsigelig for Leverandøren i hele aftaleperioden. Rammeaftalen er uopsigelig for Kommunen indtil to (2) år efter rammeaftalens ikrafttræden. Herefter kan rammeaftalen opsiges af Kommunen med en varsel på seks (6) måneder. Den enkelte kommune kan efter to (2) år opsige rammeaftalen individuelt, uden at dette påvirker vilkårene for rammeaftalen. Side 3/8

60 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud 5 Leverandøren Stk Leverandørens forpligtigelse Leverandøren er forpligtiget til at levere hjælpemidler i overensstemmelse med Leverandørens tilbud, jf. bilag 1.1. Leverandøren er forpligtiget til at levere service, installation, reparation, nedtagning samt administration af genbrugslager i aftaleperioden. Dette gælder også til de kommuner, som ved rammeaftalens ikrafttræden ikke har tilmeldt sig denne del, og senere ønskes at være omfattet heraf... Stk Afprøvning Stk Afprøvningsrum Leverandøren skal omkostningsfrit stille de i tilbuddet omfattede hjælpemidler til rådighed for afprøvning til den enkelte kommuners eget afprøvningsrum (se bilag 1.2). Eventuelt udskiftning eller reparation - af et hjælpemiddel, der er udlånt af Leverandøren til Kommunen til brug for afprøvning, skal finde sted indenfor 10 arbejdsdage. Stk Afprøvning i eget hjem Afprøvningen skal i særlige tilfælde kunne iværksættes i borgerens eget hjem, uden omkostninger for Kommunen, og skal være muligt i minimum 14 dage. Det er Leverandøren - der i samarbejde med Kommunen - står for levering og eventuel tilbagelevering af det pågældende hjælpemiddel. Stk Udlevering Leverandøren skal udlevere hjælpemidlet til borgeren i overensstemmelse med den udstedte bevilling. Stk Opsætning/installation Leverandøren skal opsætte/installere hjælpemidler på borgerens bopæl eller andet sted, såfremt dette fremgår af bevilling. Opsætning/installation bevilges samtidigt med hjælpemidlet. Hvis Leverandøren skal opsætte/installere hjælpemidlet, står Leverandøren selv for kontakten til borgeren vedrørende aftale om leveringstidspunkt mv. jf. retningslinjerne og fristerne i 6. Afregningen herfor vil ske til taksterne jf. bilag 1.1. Stk Instruktion til borgeren I forbindelse med opsætningen/installationen skal Leverandøren yde borgeren og evt. pårørende/plejepersonale en fyldestgørende instruktion til hjælpemidlets anvendelsesmuligheder og funktionalitet. Side 4/8

61 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Leverandøren skal, inden borgeren forlades, kontrollere, at hjælpemidlet fungerer optimalt. Stk Reparation En reparation skal, så vidt det er muligt, foregå der hvor hjælpemidlet anvendes/er installeret. Med mindre en reparation er omfattet af garantiperioden, må en reparation hos en borger kun ske, såfremt Leverandøren har haft kontakt til bevillingsenheden. Leverandøren skal informere Kommunen, hvis der er gennemført en garantireparation for en borger. Såfremt Leverandøren foretager en reparation hos en borger, som ikke er omfattet af garantien og uden Kommunen har været inddraget, er omkostningerne hertil Kommunen uvedkommende. Leverandøren skal kontakte Kommunen, hvis Leverandøren skønner, at en reparation er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til udskiftning af det defekte hjælpemiddel. Leverandøren sørger selv for kontakten til borgeren vedrørende aftale om tidspunkt mv. jf. fristerne i 6. Stk Andre mærker Leverandøren skal kunne håndtere egne tilbudte hjælpemidler såvel som andre mærker, og skal i den forbindelse kunne skaffe reservedele til disse efter behov, forudsat at Leverandørens egne hjælpemidler ikke passer til de eksisterende installationer. Stk Nedtagning af hjælpemidler og administration af genbrugslager Administration af genbrugslager omfatter registrering, rengøring, reparation, opbevaring og genanvendelse. Der skal etableres genbrugslager for de kommune, der ønsker at være omfattet af ordningen jf. udbudsbetingelsernes afsnit 2.1, skema 5. Leverandøren skal på foranledning fra Kommunen nedtage tidligere installerede/opsatte hjælpemidler, hvor borgeren ikke længere har brug for hjælpemidlet/hjælpemidlerne. Indleverede hjælpemidler skal efter aftale afhentes hos Kommunen. Hjælpemidlerne skal, så vidt det er muligt, genanvendes af andre borgere i kommunen, og Leverandøren er forpligtiget til at gøre brug af et hjælpemiddel fra genbrugslageret, såfremt et egnet hjælpemiddel er på lageret. Såfremt et hjælpemiddel er på lager, skal Leverandøren foretage den fornødne klargøring. Et hjælpemiddel fra genbrugslageret skal til enhver tid fremstå præsentabelt ved levering hos borgeren. Stk Undervisning og support Leverandøren skal efter behov yde undervisning og support til fagpersonalet hos Kommunen. Side 5/8

62 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Hvis Kommunen samarbejder med et eksternt konsulentfirma 1 omkring hjælpemidlerne, omfatter undervisningen og supporten også de medarbejdere, som konsulentfirmaet har tilknyttet til opgaven hos Kommunen. Stk Myndigheds- og lovkrav Leverandøren er til enhver tid forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud gældende i henhold til denne rammeaftale såvel på tidspunktet for indgåelse af rammeaftalen som i rammeaftaleperioden. Manglende overholdelse af bestemmelserne anses for at være en væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommunen til at ophæve rammeaftalen jf. stk Stk Sikker post Leverandøren er forpligtiget til at anvende sikker post ved fremsendelse af personfølsomme oplysninger. Stk Sprog Al kontakt i rammeaftalens aftaleperiode skal foregå på dansk. De forpligtigelser Leverandøren har i henhold til denne rammeaftale skal udføres af medarbejder, der behersker det danske sprog således, at der ikke vil kunne opstå sproglige vanskeligheder i forbindelse med en ydelses udførelse. Stk Medarbejdere Leverandøren skal sikre, at der til enhver tid vil blive stillet de nødvendige ressourcer til rådighed for udførelsen af ydelserne i henhold til denne rammeaftale. Medarbejderne, der skal udføre ydelser i henhold til denne rammeaftale, skal være kvalificerede og have den fornødne erfaring til at levere de efterspurgte ydelser, herunder være ajourført med den nyeste viden på det høretekniske område (også indenfor høreapparater o. lign.). Hvis der gøres brug af nyuddannede eller medarbejdere uden praktisk erfaring, er Leverandøren forpligtiget til at sikre, at der sker sidemandsoplæring, så Kommunen ikke påføres unødvendige ekstra omkostninger i den forbindelse, ligesom det ikke må betyde at en opsætning/installering/montering forsinkes. Det forventes, at medarbejderne udviser forståelse for de relevante borgeres situation, er serviceminded og udviser god opførsel og imødekommenhed i den direkte kontakt med borgeren og dennes eventuelle pårørende og samarbejdspartner i Kommunen. Medarbejderne skal således tilstræbe, at det bliver et ligeværdigt møde. Stk Habilitet Leverandøren må ikke anvende medarbejdere, hvor der kan rejses rimelig tvivl om vedkommendes evne til fuldt ud at varetage Kommunens interesse. 1 Se i bilag 1.2 hvilke kommuner der anvender eksterne samarbejdspartnerne til udregning af borgeres behov samt hvilke kommuner, der varetager ydelsen/-erne internt. Side 6/8

63 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Stk Straffeattest Leverandøren er ansvarlig for at indhente og være i besiddelse af straffeattester på de medarbejdere, som skal udføre ydelser i henhold til denne rammeaftale. Dette gælder også de medarbejdere, der er ansat af eventuelle underleverandører. En ikke ren straffeattest skal forevises til den enkelte kommunes kontaktperson jf. de kommunespecifikke oplysninger (bilag 1.2), som så afgør, om det konkrete forhold har betydning for, om vedkommende kan beskæftiges på rammeaftalen. Stk Beklædning og ID Leverandørens medarbejdere skal optræde soignerede. Leverandøren skal sikre, at en medarbejder, der skal ind i borgerens hjem, bærer synlig legitimation forsynet med medarbejderens billede og en entydig identifikation af medarbejderen, samt oplysninger om hvilken leverandør de kommer fra. Stk Erklæring om tavshedspligt De medarbejdere, der skal ind i borgernes hjem skal underskrive en erklæring, hvoraf det fremgår at medarbejderen har tavshedspligt jf. borgerlig straffelov 152. Stk Udskiftning af medarbejdere Leverandøren skal, på Kommunens anmodning, udskifte en medarbejder der er tilknyttet ydelserne i henhold til denne rammeaftale, hvis Kommunens anmodning er rimeligt begrundet. Eksempelvis; hvis medarbejderen ikke overholder sin tavshedspligt. Såfremt der sker udskiftning af en medarbejder, skal Leverandøren tilbyde en ny medarbejder med mindst de samme faglige kvalifikationer, som den tidligere medarbejder var i besiddelse af. Udskiftningen må ikke påføre Kommunen unødigt gene eller omkostninger. Kommunen skal således eksempelvis ikke instruere eller betale for, at den nye medarbejder opnår indsigt i de ydelser, der er omfattet af denne rammeaftale... 6 Leveringfrister og ferielukning Stk Opsætning/installation Det er individuelt fra kommune til kommune, hvordan kontakten mellem den høretekniske leverandør og borgeren etableres. Oplysningerne herom fremgår af bilag 1.2. I de kommuner, hvor Leverandøren modtager kopi af borgerens bevilling, og det er Leverandøren, der skal tage kontakt til borgeren, skal borgeren kontaktes indenfor fem (5) arbejdsdage fra Leverandøren har modtaget bevillingen. Fra Leverandøren har haft kontakt med borgeren, skal Leverandøren tilbyde opsætning/installation indenfor 10 arbejdsdage. Side 7/8

64 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Hvis det er nødvendigt, skal Leverandøren tilbyde et servicebesøg hos borgeren op til 14 dage efter opsætningen/installationen er foretaget. Dette besøg er uden ekstra omkostninger for Kommunen. Stk Reparation Kontakten til borgeren vedr. aftale om reparation skal ske indenfor fem (5) arbejdsdage fra Leverandøren har modtaget bestillingen. Reparationen skal udføres hurtigst muligt og senest indenfor 10 arbejdsdage fra Leverandøren har modtaget bestillingen. Kan hjælpemidlet ikke repareres inden for den anførte frist, skal der stilles erstatningshjælpemiddel til rådighed. Stk Levering til lager Hjælpemidler bestilt af Kommunen til eget lager skal være modtaget hos Kommunen senest fem (5) arbejdsdage efter Leverandøren har modtaget bestillingen fra Kommunen. Stk Ferielukning Ved afvikling af ferie skal Leverandøren sikre, at leveringsfrister for henholdsvis opsætning/installation, reparationer og køb til lager overholdes Side 8/8

65 4 Høring over udbudsmateriale vedr. høretekniske hjælpemidler Bilag: Rammeaftale - Delaftale 2 DokumentID:

66 BILAG 2 DELAFTALE 2 RAMMEAFTALE På levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Januar 2017

67 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Indholdsfortegnelse 1 Parterne Rammeaftalen... 3 Stk Aftaleperiode... 3 Stk Opsigelse af rammeaftalen Leverandøren... 4 Stk Leverandørens forpligtigelse... 4 Stk Afprøvning... 4 Stk Udlevering... 4 Stk Opsætning/installation... 4 Stk Instruktion til borgeren... 4 Stk Reparation... 4 Stk Andre mærker... 5 Stk Undervisning og support... 5 Stk Myndigheds- og lovkrav... 5 Stk Sikker post... 5 Stk Sprog... 5 Stk Medarbejdere... 6 Stk Habilitet... 6 Stk Straffeattest... 6 Stk Beklædning og ID... 6 Stk Erklæring om tavshedspligt... 6 Stk Udskiftning af medarbejdere Leveringfrister og ferielukning... 7 Stk Opsætning/installation... 7 Stk Reparation... 7 Stk Ferielukning... 7 Side 2/7

68 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud 1 Parterne Denne rammeaftale er indgået mellem nedenstående medlemmer af KomUdbud: Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Herning Kommune (tovholder) Ikast-Brande Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vejle Kommune (vicetovholder) Aarhus Kommune Herefter samlet kaldet Kommunen - eller afhængig af sammenhæng - den enkelte kommune eller tovholderkommunen med navn, Herning Kommune. Og Navn på Leverandøren Adresse på Leverandøren Postnr. By CVR-nr.: Herefter kaldet Leverandøren. 4 Rammeaftalen. Stk Aftaleperiode Rammeaftalens aftaleperiode er fra den 1. september 2017 til og med den 31. august Stk Opsigelse af rammeaftalen Rammeaftalen er uopsigelig for Leverandøren i hele aftaleperioden. Rammeaftalen er uopsigelig for Kommunen indtil to (2) år efter rammeaftalens ikrafttræden. Herefter kan rammeaftalen opsiges af Kommunen med en varsel på seks (6) måneder. Den enkelte kommune kan efter to (2) år opsige rammeaftalen individuelt, uden at dette påvirker vilkårene for rammeaftalen... Side 3/7

69 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud 5 Leverandøren. Stk Leverandørens forpligtigelse Leverandøren er forpligtiget til at levere hjælpemidler i overensstemmelse med Leverandørens tilbud, jr. bilag 2.1. Leverandøren er forpligtiget til at levere service, installation og reparation i aftaleperioden. Dette gælder også til de kommuner, som ved rammeaftalens ikrafttræden ikke har tilmeldt sig denne del, og senere ønskes at være omfattet heraf.. Stk Afprøvning Det skal være muligt at iværksætte afprøvning af hjælpemidlerne på borgerens arbejdsplads. Afprøvningen skal være muligt i minimum 30 dage. Det er Leverandøren der i samarbejde med Kommunen, står for levering og eventuelt tilbagelevering af det pågældende hjælpemiddel. Afregningen herfor vil ske til taksterne jf. bilag 2.1. Stk Udlevering Leverandøren skal udlevere hjælpemidlet til borgeren i overensstemmelse med den udstedte bevilling. Stk Opsætning/installation Leverandøren skal opsætte/installere hjælpemidler på borgerens arbejdsplads eller andet sted, såfremt dette fremgår af bevilling. Opsætning/installation bevilges samtidigt med hjælpemidlet. Hvor Leverandøren skal opsætte/installere hjælpemidlet, står Leverandøren selv for kontakten til borgeren vedrørende aftale om leveringstidspunkt mv. jf. retningslinjerne og fristerne i 6. Afregningen herfor vil ske til taksterne jf. bilag 2.1. Stk Instruktion til borgeren I forbindelse med opsætningen/installationen skal Leverandøren yde borgeren og evt. kollegaer en fyldestgørende instruktion til hjælpemidlets anvendelsesmuligheder og funktionalitet. Leverandøren skal, inden borgeren og borgerens arbejdsplads forlades, kontrollere, at hjælpemidlet fungerer optimalt. Stk Reparation En reparation skal, så vidt det er muligt, foregå der hvor hjælpemidlet anvendes/er installeret. Side 4/7

70 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Med mindre en reparation er omfattet af garantiperioden, må en reparation kun ske, såfremt Leverandøren har haft kontakt til bevillingsenheden. Leverandøren skal informere Kommunen, hvis der er gennemført en garantireparation. Såfremt Leverandøren foretager en reparation, som ikke er omfattet af garantien og uden Kommunen har været inddraget, er omkostningerne hertil Kommunen uvedkommende. Leverandøren skal kontakte Kommunen, hvis Leverandøren skønner, at en reparation er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til udskiftning af det defekte hjælpemiddel. Leverandøren sørger selv for kontakten til borgeren vedrørende aftale om tidspunkt mv. jf. fristerne i 6. Stk Andre mærker Leverandøren skal kunne håndtere egne tilbudte hjælpemidler såvel som andre mærker, og skal i den forbindelse kunne skaffe reservedele til disse efter behov, forudsat at Leverandørens egne hjælpemidler ikke passer til de eksisterende installationer. Stk Undervisning og support Leverandøren skal efter behov yde undervisning og support til fagpersonalet hos Kommunen. Hvis Kommunen samarbejder med et eksternt konsulentfirma 1 omkring hjælpemidlerne, omfatter undervisningen og supporten også de medarbejdere, som konsulentfirmaet har tilknyttet til opgaven hos Kommunen. Stk Myndigheds- og lovkrav Leverandøren er til enhver tid forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud gældende i henhold til denne rammeaftale såvel på tidspunktet for indgåelse af rammeaftalen som i rammeaftaleperioden. Manglende overholdelse af bestemmelserne anses for at være en væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommunen til at ophæve rammeaftalen jf. stk Stk Sikker post Leverandøren er forpligtiget til at anvende sikker post ved fremsendelse af personfølsomme oplysninger. Stk Sprog Al kontakt i rammeaftalens aftaleperiode skal foregå på dansk. De forpligtigelser Leverandøren har i henhold til denne rammeaftale skal udføres af medarbejder, der behersker det danske sprog således, at der ikke vil kunne opstå sproglige vanskeligheder i forbindelse med en ydelses udførelse. 1 Se i bilag 2.2 hvilke kommuner der anvender eksterne samarbejdspartnerne til udregning af borgeres behov samt hvilke kommuner, der varetager ydelsen/-erne internt. Side 5/7

71 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Stk Medarbejdere Leverandøren skal sikre, at der til enhver tid vil blive stillet de nødvendige ressourcer til rådighed for udførelsen af ydelserne i henhold til denne rammeaftale. Medarbejderne, der skal udføre ydelser i henhold til denne rammeaftale, skal være kvalificerede og have den fornødne erfaring til at levere de efterspurgte ydelser, herunder være ajourført med den nyeste viden på det høretekniske område (indenfor høreapparater o. lign.). Hvis der gøres brug af nyuddannede eller medarbejdere uden praktisk erfaring, er Leverandøren forpligtiget til at sikre, at der sker sidemandsoplæring, så Kommunen ikke påføres unødvendige ekstra omkostninger i den forbindelse, ligesom det ikke må betyde at en opsætning/installering/montering forsinkes. Det forventes, at medarbejderne udviser forståelse for de relevante borgeres situation, er serviceminded og udviser god opførsel og imødekommenhed i den direkte kontakt med borgernes og dennes eventuelle pårørende og samarbejdspartner i Kommunen. Medarbejderne skal således tilstræbe, at det bliver et ligeværdigt møde. Stk Habilitet Leverandøren må ikke anvende medarbejdere, hvor der kan rejses rimelig tvivl om vedkommendes evne til fuldt ud at varetage Kommunens interesse. Stk Straffeattest Leverandøren er ansvarlig for at indhente og være i besiddelse af straffeattester på de medarbejdere, som skal udføre ydelser i henhold til denne rammeaftale. Dette gælder også de medarbejdere, der er ansat af eventuelle underleverandører. En ikke ren straffeattest skal forevises til den enkelte kommunes kontaktperson jf. de kommunespecifikke oplysninger (bilag 2.2), som så afgør, om det konkrete forhold har betydning for, om vedkommende kan beskæftiges på rammeaftalen. Stk Beklædning og ID Leverandørens medarbejdere skal optræde soignerede. Leverandøren skal sikre, at en medarbejder, der skal foretage installation på en borgers arbejdsplads, bærer synlig legitimation forsynet med medarbejderens billede og en entydig identifikation af medarbejderen, samt oplysninger om hvilken leverandør de kommer fra. Stk Erklæring om tavshedspligt De medarbejdere, der skal færdes på borgerens arbejdsplads skal underskrive en erklæring, hvoraf det fremgår, at medarbejderen har tavshedspligt jf. borgerlig straffelov 152. Stk Udskiftning af medarbejdere Leverandøren skal, på Kommunens anmodning, udskifte en medarbejder der er tilknyttet ydelserne i henhold til denne rammeaftale, hvis Kommunens anmodning er rimeligt begrundet. Eksempelvis; hvis medarbejderen ikke overholder sin tavshedspligt. Side 6/7

72 Udbud på levering af høretekniske hjælpemidler til KomUdbud Såfremt der sker udskiftning af en medarbejder, skal Leverandøren tilbyde en ny medarbejder med mindst de samme faglige kvalifikationer, som den tidligere medarbejder var i besiddelse af. Udskiftningen må ikke påføre Kommunen unødigt gene eller omkostninger. Kommunen skal således eksempelvis ikke instruere eller betale for, at den nye medarbejder opnår indsigt i de ydelser, der er omfattet af denne rammeaftale.. 6 Leveringfrister og ferielukning Stk Opsætning/installation Kontakten til borgeren skal ske indenfor fem (5) arbejdsdage fra Leverandøren har modtaget bestillingen. Opsætning/installation skal tilbydes udført indenfor 10 arbejdsdage fra Leverandøren har modtaget bestillingen. Hvis det er nødvendigt, skal Leverandøren tilbyde et servicebesøg op til 30 dage efter opsætningen/installationen er foretaget. Dette besøg er uden ekstra omkostninger for Kommunen. Stk Reparation Reparationen skal være udført indenfor 72 timer fra Leverandøren har modtaget bestillingen. Kan hjælpemidlet ikke repareres inden for den anførte frist, skal der stilles erstatningshjælpemiddel til rådighed. Stk Ferielukning Leverandøren skal ved afvikling af ferie sikre, at leveringsfrister for henholdsvis opsætning/installation og reparationer overholdes. Side 7/7

73 5 Drøftelse af forslag til temaer Bilag: Emner til drøftelse DokumentID:

74 Til Handicaprådet Vi har mødtes med nogle forældre til børn med svære psykiske handicap. Forældrene er i en selvhjælpsgruppe, og havde henvendt sig til Lene. Vi blev enige om sammen at mødes med dem for at lytte til deres erfaringer. Der er nogle gennemgående principielle træk fra det, vi hørte, som vi mener, bør drøftes i Handicaprådet. 1. At blive taget alvorligt og guidet til den rette faglighed fra starten. Nogle forældre til børn med komplekse psykiske handicap oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, når de henvender sig til kommunen for at få hjælp til deres barn. De oplever, at der i stedet bliver fokuseret på, at der må være problemer i familien. Deres behov for at komme i kontakt med den relevante faglighed bliver ikke imødekommet fra starten, og der går ofte for lang tid, før barnets situation bliver udredt relevant. Forældrene oplever, at de selv skal finde frem til den ekspertise og de hjælpemuligheder, der er behov for, i stedet for straks at blive informeret herom. Dette ligner jo det, der blev sagt af forældrene på dialogmødet i forbindelse med udviklingsprojektet om specialiseringsstrategi. 2. Sammenhæng og kommunikation mellem forskellige afdelinger, når en familie er i kontakt med flere afdelinger. Forældre oplever, at meget information går tabt mellem afdelingerne, eller når de skifter sagsbehandler. Det ser ud til, at det både handler om, at sagsbehandlerne ikke får læst alle papirer, at informationer og kendskab til familierne ikke bliver givet videre, og at en afdeling hellere udreder situationen selv, end at trække på den viden, som en anden afdeling har. Konkret handler det jo om sammenhæng og kommunikation mellem skoleafdelingen/ppr, familieafdelingen og børne-handicapcentret. Noget af problemet løses forhåbentlig med de to sidstnævnte afdelingers fusionering, men kommunikation og sammenhæng med PPR er stadig et vigtigt spørgsmål. Hvordan sikres den? 3. Skolevægring. Nogle børn magter ikke at være i skolen på grund af deres handicap. Det lyder som om nogle skoler har svært ved at håndtere børn, der vægrer sig ved at være i skolen, så der går for lang tid, før der bliver taget hånd om problemet, hvorved det bliver mere massivt, end det måske ellers ville blive. Hvilke aftaler er der med skolerne om, hvad de skal gøre og hvor hurtigt? Hvor mange børn har vi i Silkeborg kommune med skolevægring gennem længere tid, og hvilke tilbud får de og deres familier? 4. Når unge med svære psykiske problemer fylder 18 år. Det kan være en meget svær og utryg overgang for familien, når den unge skal overgå til voksenområdet og evt. flytter hjemmefra. Hvilke botilbud og hvilken støtte får den unge og familien i den situation, og hvilken faglig ekspertise kan der trækkes på? På mødet blev det nævnt, at psykiatri, voksenhandicap 'og socialteam er blevet slået sammen fra Hvilken betydning har det for sagsbehandlingen og tilbuddene? Vi foreslår, at der arrangeres en temadrøftelse om disse emner og med deltagelse af de relevante afdelinger.

75 Med venlig hilsen Lene Fruelund og Karen Marie Pedersen

76 6 Godkendelse af mødeplan for Bilag: Mødeplan 2017 for Handicaprådet DokumentID:

77 Januar 2017 Mødeplan 2017 for Handicaprådet MÅNED DATO AKTIVITET Februar Torsdag den 2. Ordinært møde kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Tema: Frikommuneforsøg Marts Torsdag den 16. Ordinært møde kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Tema: Rammeaftale April Mandag den 24. Møde i Klyngebrugerrådet kl Sted: Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 2-6, 8800 Viborg Maj Tirsdag den 16. Dialogmøde med Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Drøftelse af budget 2018 Maj Tirsdag den 16. Dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget kl Sted: Udmeldes senere Drøftelse af budget 2018 Maj Torsdag den 18. Dialogmøde med Ældre- og Handicapudvalget kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Drøftelse af budget 2018 Juni Torsdag den 1. Ordinært møde kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Tema: Efter mødet er der fællesspisning August Torsdag den 31. Dialogmøde med formandsskabet for Side 1 af 2

78 Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kl Sted: Rådhuset, Søvej 1, lokale C118 Høring af budget 2018 August Torsdag den 31. Ordinært møde kl Sted: Rådhuset, Søvej 1, lokale C118 Tema: Høring af budget 2018 Oktober Mandag den 9. Møde i Klyngebrugerrådet kl Sted: Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 2-6, 8800 Viborg November Torsdag den 2. Ordinært møde kl Sted: Medborgerhuset, Bindslevs Plads Tema: Side 2 af 2