2 Frikommuneforsøg, forslag til konkrete ansøgninger på voksenhandicapområdet

Transkript

1 2 Frikommuneforsøg, forslag til konkrete ansøgninger på voksenhandicapområdet Bilag: Udkast til ansøgning - Tilkøbsydelser 83 og 85 DokumentID:

2 SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Titel på forsøg Tilkøbsydelser hjemmehjælp Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune Telefon don@holstebro.dk Netværkskoordinator Favrskov Kommune Telefon Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Med mulighed for tilkøbsydelser fra kendt personale udvides borgerens muligheder, da det for en række borgere i det specialiserede område og på ældreområdet i praksis ikke altid er muligt at tilkøbe fra private leverandører. Det gælder især borgere med væsentlige funktionsnedsættelser, der har behov for trygheden ved kendt personale, der har indsigt i borgens særlige forhold og behov for specialpædagogik. Nogle borgere efterspørger tilkøbsydelser fra kendt personale i det offentlige og muligheden for tilkøbsydelser vil i højere grad ligestille borgerne. Ligeledes ønsker en del borgere et højere serviceniveau end det kommunen bevilliger, hvilket med muligheden for tilkøb kan leveres af de samme medarbejdere, som varetager den visiterede indsats. Baggrund for forsøget Borgere i det specialiserede socialområde og ældreområdet har ofte brug for hjælp efter 83 og 85 i Serviceloven. Tilkøbsydelser forstås her som de ydelser, der ligger ud over de visiterede kerneydelser, og hvor borgeren selv skal betale den fulde omkostning for ydelsen. Den kommunale leverandør kan i henhold til kommunalfuldmagten ikke tilbyde tilkøbsydelser, da tilkøbsydelser ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter Servicelovens 83 og 85. Ifølge en rapport fra Hjemmehjælpskommissionen fra 2013 (baseret på en analyse af Rambøll) har borgerne tre bevæggrunde for at vælge en privat leverandør. Det drejer sig om kontinuitet i forhold til den person, der udfører hjemmehjælpen, muligheden for tilkøbsydelser og fleksibilitet i arbejdstilrette-

3 læggelsen (Hjemmehjælpskommissionen, 2013:92). De kommunale leverandører, der leverer støtte efter Serviceloven kan ikke tilbyde tilkøbsydelser til hjemmehjælp og ledsagelse. Borgere med en væsentlig funktionsnedsættelse eller ældre borgere har oftest brug for den tryghed der ligger i, at det er kendt personale, som udfører opgaven i deres hjem eller under ledsagelse til familiebesøg, aktiviteter eller ferie. Der er borgere der efterspørger en større ydelse til sådanne opgaver end det, der kan bevilges efter en individuel vurdering indenfor det kommunale serviceniveau. Målgruppe/målgrupper Målgruppen er således borgere, der er/bliver visiteret til ydelser i henhold til Servicelovens 83 / 85 / 107 / 108 og som kan profitere af eller ønsker tilkøbsydelser af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte. Det er således både borgere på almen-området (ældreområdet) og på det specialiserede socialområde. 2. Mål og forventede resultater Efterspørgslen efter tilkøbsydelser vurderes blandt andet at være afhængig af, hvorvidt borgerne har ønsker der rækker ud over kommunens serviceniveau og hvorvidt borgerne vil prioritere de ydelser som tilbydes i tilkøb.. Med udgangspunkt i tankegangen om, at borgeren er aktør i eget liv og mestrer mest muligt selv er målene med forsøget: At alle visiterede borgere får mulighed for at tilkøbe ydelser fra samme leverandør, som leverer deres visiterede ydelser. At bidrage til større sammenhæng og tryghed for borgerne. Forventede resultater På baggrund af de ovenfor opstillede mål, er de forventede resultater: Øget borgertilfredshed (eksempelvis): o sammenhæng og tryghed i leverancen af ydelser, når den offentlige leverandør også kan levere tilkøbsydelser. o fleksibilitet og valgfrihed for borgerne. At borgeren ikke er nødt til at fravælge den offentlige leverandør på grund af manglende mulighed for tilkøbsydelser. Borgeren vil opnå en større selvbestemmelse og livskvalitet, hvis det er muligt at tilkøbe ydelser fra kendt personale. Eventuelle servicemæssige konsekvenser Borgerne i målgruppen vil opleve, at de får bedre mulighed for at tilkøbe serviceydelser af kendt personale eller leverandør og dermed får udvidet deres reelle frie valg i forhold til tilkøb af ydelser. Der vil ikke være nogen konsekvenser for det serviceniveau, som kommunerne i frikommunenetværket tilbyder borgerne. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Der ønskes ændring af Servicelovens 83 og 85. Dele af 85 forsøgsanmodningen indgår i den aftale der er indgået omkring revision af servicelove fra

4 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Borgere som modtager kommunale ydelser efter Servicelovens 83 og 85 tilbydes muligheden for tilkøb af ydelser både i forhold til ledsagelse, social støtte, praktisk hjælp og pleje. Et udpluk af de ydelser som det påtænkes at udbyde er: Indkøb, hjælp til madlavning, bad, biografbesøg, rejser og aktiviteter. Det er vigtigt at der er plads til at honorere særlige specifikke ønsker fra borgerne. Der tilrettelægges en særlig kommunikationsindsats overfor borgeren, således at man som borger er fuldt informeret om muligheden for tilkøb af ydelser, også fra private leverandører. Dette skal være med til at sikre en vis volumen i tilkøbene, således at prisen kan holdes på et niveau, hvor det er også vil være attraktivt at købe tilkøb hos den kommunale leverandør men uden at det bliver konkurrence på ulige vilkår i forhold til private leverandører. Både risikoen for ulige konkurrencevilkår mellem offentlig og privat og risikoen for opgaveglidning fra visiteret ydelse til tilkøb (udhuling af kerneydelsen) er væsentlige at få håndteret. Prisen fastsættes så følgende parametre er opfyldt Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen. Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme. Kommunen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til produktion og levering af tilkøbsydelserne kan begrunde. Tilkøbsydelser må ikke erstatte ydelser, som borgerne ville være berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning. Selve administrationen af tilkøbsydelserne placeres i leverandørleddet, således at der sikres vandtætte skotter i forhold til visitationen, så borgeren ikke kommer i en situation hvor der er tvivl om hvad der er visiteret til og hvad der tilkøbes. Kvalitetsstandarderne på områderne spiller en væsentlig rolle i forhold til afgrænsningen, således at det eksplicit fremgår om og i hvilket omfang borgeren er visiteret til en given ydelse som også tænkes at kunne tilbydes som tilkøb. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Fokus i evalueringen vil være på borgerens oplevelse af tilfredshed med muligheden for at tilkøbe ydelser og tilfredshed med selve ydelsen, herunder pris og kvalitet.. Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antallet der har benyttet sig af muligheden for tilkøb, interview med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. 3

5 2 Frikommuneforsøg, forslag til konkrete ansøgninger på voksenhandicapområdet Bilag: Udkast til ansøgning om udfordre anvendelse af 129 DokumentID:

6 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Titel på forsøg Udfordre anvendelse af 129 om optagelse i botilbud. Deltagerkommuner Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Faglig kontaktperson Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk Netværkskoordinator Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon sram@favrskov.dk Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Servicelovens 129 indskrænker kommunernes mulighed for at tilbyde borgere med handicap et bedre egnet botilbud end det nuværende. Formålet med dette forsøg er at give borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke kan give et informeret samtykke, bedre mulighed for at flytte mellem botilbud og plejeboliger. Baggrund for forsøget Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses livsvilkår forandrer sig i løbet af deres liv. Deres funktionsnedsættelse kan ændre sig eller der kan ske forandringer i deres nærmiljø. Det faktum, at flere borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse lever længere end tidligere, sandsynliggør, at denne ændring sker. Det er derfor langt fra sikkert, at det botilbud, som er borgerens aktuelle hjem, er det bedst egnede for borgeren resten af vedkommendes liv. Formålet med magtanvendelsesreglerne i serviceloven er at beskytte borgerne mod indgreb i den personlige frihed. Reglerne kan dog også resultere i forskelsbehandling og omsorgssvigt. Hvis en borger mangler evne til at give et informeret samtykke til en flytning, så medfører magtanvendelsesreglerne i praksis, at borgeren ikke får mulighed for et bedre egnet botilbud. Dermed stilles borgere, der ikke kan give et informeret samtykke, ringere i forhold til flyttemuligheder end andre borgere ifølge Servicelovens kapitel 24.

7 Kravene til en flytning efter Servicelovens 129 stk. 1 er: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig skade Det er stort set umuligt at løfte denne bevisbyrde med mindre borgerens nuværende botilbud skal nedlægges/omorganiseres. Borgeren kan i praksis risikere at blive stavnsbundet til sin pågældende bolig i et botilbud. En ansøgning om flytning uden samtykke efter 129 stk. 1 er meget bureaukratisk og omkostningsfuld selv i forhold til de situationer, hvor borgeren ikke modsætter sig flytning og pårørende/værge og fagpersonalet er fuldstændig enige om en flytning. Selv her skal borgeren have beskikket en advokat og flytningen skal godkendes i Statsforvaltningen. Ofte vil flytningen til f.eks. nyere og mere tidssvarende omgivelser (der er bedre egnet til målgruppen) blive afvist, hvis borgerens behov kan tilgodeses i det nuværende botilbud, fx ved at øge hjælpen i det nuværende tilbud. Ved at flytte borgeren vil det være muligt at undgå denne øgning af hjælp. En flytning vil i sådanne tilfælde betyde, at borgeren kan bo i et bedre egnet tilbud samtidig med at der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Hvis borgeren lider af en fremadskridende lidelse som fx demens er reglerne mere lempelige. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt, at kommunen og værgen er enige om flytningen, hvis borgeren ikke aktivt modsætter sig. Sagen skal i disse tilfælde ikke godkendes af Statsforvaltningen og borgeren får heller ikke beskikket en advokat. I praksis er der derfor stor forskel på reglerne på ældre- og handicapområdet. Eksempel på udfordring: En udviklingshæmmet mand bor på 1. sal i et botilbud i en lejlighed med direkte adgang til fællesstue. Manden reagerer generelt voldsomt på udefrakommende stimuli og bliver derfor meget forstyrret af de andre beboere, der benytter fællesstuen. Dette giver anledning til udadreagerende adfærd fra mandens side. Det er ikke muligt fysisk at skærme manden fra fællesarealerne eller stimuli herfra i de eksisterende rammer. Manden kan ikke give informeret samtykke til at flytte ind i et andet botilbud, men ville ifølge både personalet på botilbuddet samt de pårørende og værgen profitere af et botilbud, hvor hans bolig ikke havde direkte udgang til fællesarealer. Statsforvaltningen har givet afslag på flytning efter 129 stk. 1. Begrundelsen er, at hjælpen kan gennemføres i den hidtidige bolig, og at han ikke udsætter hverken sig selv, de øvrige beboere eller personalet for væsentlig personskade. Den nuværende adfærd har kun givet anledning til mindre fysiske skrammer og utryghed blandt de øvrige beboere. Han vil ej heller kunne flyttes efter 129 stk. 2, da han ikke er dement. Han kan derfor ikke flyttes med de nuværende regler. Retssikkerhed Borgernes retssikkerhed er vigtig i forhold til det her ansøgte forsøg. Kommunerne der deltager i forsøget vil derfor være særligt opmærksomme på at sikre borgernes retssikkerhed. Såfremt det på forhånd vurderes, at en borgere vil modsætte sig en flytning, vil flytningen ikke blive gennemført. I de tilfælde, hvor borgere flytter i botilbud underlagt Socialtilsynet, vil kommunen skulle indberette flytning foretaget med udgangspunkt i den lovhjemmel, som der ansøges om, til Socialtilsynet. Ifølge 129 stk. 2 skal kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, som statsforvaltningen har beskikket, jf Denne betingelse foreslås ikke ændret. Samtidig vil kommunerne bestræbe sig på at sikre samtykke fra nærmeste pårørende til borgeren. Målgruppe Målgruppen for dette forsøg er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne som har ophold i botilbud, botilbudslignende boformer i almene boliger og plejeboliger, og som ikke kan give et informeret samtykke til en flytning. Målgruppen inkluderer ikke personer, hvor det på forhånd vurderes, at personen vil modsætte sig flytningen fx i forbindelse med, at personens ejendele bliver flyttet til perso- 2

8 nens nye bolig. Eventuelle servicemæssige konsekvenser Borgerne vil kunne opleve at kunne modtage et mere egnet og fagligt bedre tilbud end det de modtager aktuelt. Dette på trods af deres manglende evne til at afgive informeret samtykke til en flytning. 2. Mål og forventede resultater De overordnede mål for forsøget er: At kunne tilbyde løsninger, der er mest muligt individuelt tilpassede og tilgodeser den enkelte borgers interesser. At kunne tilbyde mere sikre og mere tryghedsskabende løsninger, så borgerne ikke er til fare for sig selv, deres naboer og personale. At kunne imødekomme et ønske om flytning fra pårørende/værge og borgeren. Samtidig er det et mål med forsøget at undersøge, om forbedringen af borgerens adgang til nyere og bedre tilbud medfører: En stigning i antallet af borgere, som flytter fra et botilbud til et andet botilbud. En stigning i antallet af borgere, som flytter fra et botilbud til plejehjem. En øget følelse af selvbestemmelse i form af, at de pårørende/værge føler, at borgeren kan flytte til et bedre og eventuelt nyere botilbud. En øget trivsel hos borgeren. En ændring i hvordan ressourcerne udnyttes, herunder om der bliver mere tid til øvrige beboeres velfærd og trivsel. Det forventes, at man på baggrund af disse mål samtidig vil kunne mindske risikoen for tilsanding af kommunernes tilbud. Forsøget vil give mulighed for, at borgere, der ikke længere profiterer 100 procent af et tilbud kan flytte til et bedre egnet tilbud. Det vil samtidig åbne mulighed for, at en ny borger kan flytte ind i det pågældende tilbud. Dette er dog ikke et mål i sig selv for frikommunenetværket, men et sandsynligt resultat som konsekvens af de ovenstående mål. Dette vil betyde, at kommunerne får bedre mulighed for at vurdere og tilpasse kapaciteten på botilbuddene. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Der ønskes ændring af Servicelovens 129 således at 129 stk. 2 udvides til at dække målgruppen for dette forsøg. Servicelovens 129 stk. 2 lyder som følger: Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124 a, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. 131, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Frikommunenetværkets forslag til en lovhjemmel for forsøget vil være at benytte ovenstående lovtekst, hvor sætningen og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende fjernes, således at målgruppen for bestemmelsen udvides fra primært at gælde for demente til at omfatte udviklingshæmmede. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater For at gøre processen så enkel som mulig vil forsøget blive tilrettelagt i hver enkelt kommune med udgangspunkt i de eksisterende procedurer for visitation og flytning mellem tilbud. Frikommunenetværket vil løbende sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at kunne udvikle videre på forsøget undervejs. 3

9 Det er muligt, at en eller flere kommuner vil udarbejde nye retningslinjer for hvordan en borgers behov vurderes, eller undersøge nye måder at sammensætte et visitationsudvalg på. Hovedmålet vil dog være at minimere administrative forandringer, med mindre disse er nødvendige for at sagsgangen fortsat er faglig forsvarlig. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Der vil som udgangspunkt blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere smidige processer -> flere flytninger -> individuelt tilpassede løsninger -> bedre velvære hos borgeren; oplevelse af selvbestemmelse hos værge/pårørende; bedre ressourceudnyttelse. På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Hvad kendetegner processerne i forbindelse med afgørelse om flytning? Volume - hvor mange borgere flytter i hver kommune og samlet i netværket på baggrund af den lovhjemmel, som ønskes? Sker der en udvikling i antallet af flytninger i løbet af forsøgsperioden? Hvad er forholdet mellem anmodninger om flytning og faktiske flytninger? Er der sket ændring i ressourceanvendelsen i forhold til indsatsen overfor borgeren? Skabes der individuelt tilpassede løsninger? Hvad kendetegner løsningerne? Borgerens velvære oplever pårørende/værge og personale, at borgeren har det bedre efter en flytning? Hvordan oplever værge/pårørende mulighederne for indflydelse? Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antallet af flytninger, interview med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. Samtidig vil det blive overvejet, om der ved forsøgets start skal etableres en baseline der angiver antallet af flytninger pr. år og forholdet mellem anmodninger og flytninger i den forgangne periode. 4

10 2 Frikommuneforsøg, forslag til konkrete ansøgninger på voksenhandicapområdet Bilag: Udkast til ansøgning om frikommune forsøg teknologi DokumentID:

11 SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Titel på forsøg [Navn] Teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og omsorg, når borgeren, ikke kan give samtykke hertil. Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Dato for ansøgning Silkeborg Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Aabenraa Kommune Holstebro Kommune Skive Kommune Randers Kommune Specialkonsulent Birgitte Guldbrandsen Telefon E- mail Sanne Ramsdal, Favrskov kommune Telefon E- mail birgitte.guldbrandsen@silkeborg.dk sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Formålet med forsøget Formålet med forsøget er at undersøge effekten for borgeres livskvalitet, frihed og privatliv og de pårørendes tryghed samt personalets arbejdsmiljø, hvis der fjernes nogle barrierer for anvendelse af teknologiske løsninger, herunder ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse. Det er håbet, at øgede muligheder for anvendelse af velfærdsteknologi vil have en positiv effekt på ovenstående samt medvirke til en mere hensigtsmæssig anvendelse af de offentlige ressourcer. Teknologiske løsninger skal kunne tænkes ind i en styrkelse af det pædagogiske arbejde fremfor at blive italesat som en modsætning til den pædagogiske og omsorgsmæssige indsats. Forsøget skal bygge på en grundsætning om lige muligheder for alle borgere uanset om borgerens psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en fremadskridende lidelse som f.eks. demens eller om borgerens psykiske funktionsnedsættelse er medfødt som f.eks. udviklingshæmning. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens mulighed for at udvikle sig i retning af at kunne give et samtykke samt af borgerens udviklingsmuligheder. Forsøgsansøgningen bygger på en tese om, at overvågning ved personales fysiske tilstedeværelse kan være mere indgribende i den personlige frihed, retten til et privatliv og livskvalitet end anvendelse af f.eks. alarmer, pejlesystemer og intermitterende livekameraer o.l. Eksempler fra praksis, hvor lovgivningen forhindrer anvendelse af teknologi, der ellers ville bedre situationen for borgere, pårørende og personale

12 Eksempel 1 Alarmer er kun lovlige ved udgangen fra hele botilbuddet, men behovet for alarmer indenfor botilbuddet kan være ligeså stort eller større. Botilbud kan være indrettet således, at borgeren har sin egen lejlighed/værelse. Samtidig kan udgangen fra borgerens egen lejlighed/værelse foregå ud i fællesarealer indenfor botilbuddets rammer. I fællesarealer færdes flere borgere. Der kan derfor være behov for at en alarm advarer personalet, hvis en konkret borger forlader sin lejlighed/værelse. Behovet kan opstå, hvis en borger er til fare for sig selv eller andre, når pågældende går ud i fællesarealerne. Hvis en alarm lyder kan personalet reagere straks uden at skulle genere borgeren med konstant tilstedeværelse, som det er tilfældet, når personalet overvåger borgeren. Hvis en alarm anvendes kan overvågningen begrænses til det tidspunkt, hvor behovet for overvågning op står. Borgeren vil få mere privatliv og personalet kan arbejde pædagogisk/omsorgsmæssigt med andre borgere indtil en alarm evt. lyder. Det vil ikke være en mulig løsning at placere borgeren tættere på personalet/fællesfaciliteterne, da borgere netop kan have brug for at blive afskærmet i forhold til øvrige beboere. Eksempel 2: Borgere kan blive forstyrret i deres nattesøvn, i de tilfælde, hvor personalet skal foretage tilsyn om natten og derfor skal gå ind i borgerens lejlighed/værelse. En kommune har tidligere gennemført et projekt nattero i forhold til borgere, der er i stand til at give et samtykke. I projektet bliver der opsat en videoskærm ind i soveværelset, som filmer borgeren fra brystet og op efter, når videoskærmen aktiveres af nattevagten. Nattevagten får udleveret en smartphone og kan via denne lave små virtuelle tilsyn hos borger. Hvert virtuelle tilsyn bliver logget, så tilsyn bliver dokumenteret og registreret. Pårørende til de af borgerene, der ikke var i stand til at give et samtykke har henvendt sig med ønske om at afprøve løsningen. Dette er dog ikke muligt, da forsøget ikke er lovligt for denne målgruppe. Eksempel 3: I et botilbud for unge mænd med autisme afprøves hvorvidt en BEAM (robot med live transmission) kan fungere som tryghedsskabende teknologi. I botilbuddet findes ikke nattevagter, da det vurderes, at borgerne normalt ikke har behov for det. Dog kan behovet for tryghed om natten opstå akut ved fx tordenvejr. Borgerne kan via BEAM få kontakt til nattevagterne på et andet bosted, og nattevagterne kan 2

13 køre BEAM rundt i botilbuddet og snakke eller guide de unge mennesker til ro. Seks ud af otte borgere kan give et habilt samtykke og vil gerne have BEAM i deres botilbud. Der er dog borgere i botilbuddet, der ikke kan give et habilt samtykke. Når personalet har logget sig ind på robotten (BEAM), kan borgerne se og høre livetransmission af en medarbejder.hvis robotten er tændt kan borgerne også henvende sig den anden vej altså til personalet. BEAM kan ligeledes anvendes til styrkelse af pårørenderelation. De pårørende kan logge sig på BEAM og besøge deres barn på botilbuddet. Dette skal ikke anvendes som erstatning for det fysiske besøg men som tilbud til de pårørende, der ikke kan møde fysisk op, eller som supplement til de pårørende der ønsker besøg noget oftere. Når BEAM kører rundt i botilbuddet, vil personen i den anden ende kunne se, hvad der foregår, ligesom hvis personen var fysisk tilstede. Hvis ikke det virtuelle besøg ønskes, kan BEAM slukkes, ligesom man kan bede en fysisk person om at forlade stedet. BEAM anvendes i dag også på sygehuse til fx stuegang samt til at langtidssyge børn kan følge undervisningen i skolen. Eksempel 4. Der kan være behov for at situationsovervåge borgere, der har grænseoverskridende seksuel adfærd eller kan reagere voldeligt på andre beboere og personalet. Hvis borgers lejlighedsdør fører ud til et fælles gangareal, kan der være behov for en alarm ved lejlighedsdøren. Dermed vil personalet kunne blive varslet, når borgeren forlader sin lejlighed Personalet kan ikke sidde uden for lejligheden, da beboerne ikke vil kunne forstå, at der sidder nogen der, det vil giver uro når personalet ikke kan vise opmærksomhed på de beboere, der henvender sig. En alarm placeret ved ind/udgang til borgerens lejlighed (inde i botilbuddet) vil give personalet mulighed for at være opmærksomme på de beboere, der færdes i fællesrummene og på gangene. Samtidig vil det være muligt for personalet at reagere hurtigt, ved en eventuelt alarm. 2. Mål og forventede resultater Målet for forsøget er: Undersøgelse af om øgede muligheder for anvendelse af teknologi fx alarmer, livekamera o.l. medfører: a) Færre magtanvendelser, fordi teknologien afværger den tilspidsede situation? b) Mindre anvendelse af medicin? c) Færre voldsepisoder, trusler og høje lyde overfor personalet og dermed en fordel i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø d) Oplevelse af en øget tryghed for pårørende i forhold til den handicappedes daglige liv i botilbuddet? e) Bedre søvn, mere bevægelsesfrihed og/eller mere privatliv for borgeren? f) Mere tid til de øvrige beboeres velfærd og trivsel? g) Anvendelse af færre ressourcer på overvågning af enkelte borgere? Der skal være en løbende og systematisk erfaringsopsamling på de sager, hvor den eventuelle hjemmel bringes i anvendelse. Et eller flere af ovenstående parametre for måling kan blive ændret i løbet af forsøget, hvis det viser sit, at det alligevel ikke er hensigtsmæssige parametre at måle på. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Ændring af servicelovens 125: - alarmer og pejlesystemer efter stk. 1 skal også kunne anvendes indenfor botilbuddets ram- 3

14 mer. - bestemmelsen i stk. 2 om alarmer og pejlesystemer udvides til at omfatte ikke blot personer med demens men også personer med fx udviklingshæmning. - hjemmel til video/audio/bevægelses overvågning til nærmere afgrænsede formål (situationsbestemt overvågning ikke kontinuerlig overvågning) eventuelt indførelse af regler om stedfortrædende samtykke i denne forbindelse. - Det er kun frikommunerne, der får hjemmel til at iværksætte forsøg i henhold til denne ansøgning. Det er dog almindeligt forekommende, at der på botilbud beliggende i frikommunerne, er borgere, der har en anden handlekommune. Det er handlekommunerne der har kompetence til at træffe afgørelser om magtanvendelse f.eks. alarmer. Der søges derfor også om indsættelse af en hjemmel til, at frikommunerne efter aftale med den enkelte handlekommune kan træffe afgørelser efter forsøgsbestemmelserne. Det vil betyde, at muligheden ikke er begrænset til de borgere, som frikommunerne i netværket er handlekommune for, men derimod kan omfatte alle borger på et botilbud, som er beliggende i frikommunen. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Eventuelle servicemæssige konsekvenser for borgerne Borgerne vil opleve samme eller bedre serviceniveau. Personalet vil kunne reagere hurtigere og dermed forebygge, at borgeren eller andre kommer i risikosituationer, hvis der er en alarm. Det kunne være en sengealarm, ringemåtte eller anden form for teknologisk advarsel (overvågning). Borgerne kan opleve en større selvstændighed/privatliv idet overvågning af fysisk tilstedeværende personale i mindre grad vil være nødvendig. Nogle borgere har brug for at være langt fra fællesarealer/servicearealer for at blive skærmet fra for mange indtryk. Samtidig kan disse borgere, have brug for hurtig indsats, hvis de bevæger sig ud af lejlighed/værelse. Hvordan realiseres de forventede resultater Borgernes retssikkerhed: Servicelovens regler (kapitel 24)om magtanvendelse har til hensigt at beskytte borgerne mod indgreb i den personlige frihed. Indgreb i den personlige frihed kunne f.eks. være ved anvendelse af alarmer og pejlesystemer (GPS) og livekamera. Servicelovens regler gør udtømmende op med de muligheder, der er for at anvende magt (gøre indgreb i den personlige frihed). Borgernes retssikkerhed er vigtig i forhold til det her ansøgte forsøg. Kommunerne der deltager i forsøget, vil derfor være særligt opmærksomme på at sikre borgerenes retssikkerhed. Alarmer og pejlesystemer kan i dag anvendes, selvom borgeren modsætter sig, hvis betingelserne i 125 er opfyldt. Dette skal også være gældende for de alarmer, som frikommunenetværket foreslår opsat inde i botilbuddene. Til gengæld foreslår frikommunenetværket, at brugen af ny teknologi, der medfører situationsbestemtovervågning opsat inde i botilbuddene ikke skal kunne anvendes, hvis borgeren modsætter sig. Det må kun anvendes i det omfang borgeren forholder sig passivt og der er givet et stedfortrædende samtykke. Hvis borgeren derimod i ord eller handling viser modstand kan overvågningen ikke anvendes. Borgere kan tilkendegive aktiv modstand på anden måde end med ord. Dette kan eksempelvis ske med fagter, mimik, lyde eller andre former for kropssprog. Borgeren kan også gå efter at fysisk fjerne teknologien (hive den ned/vælte den eller lignende). Det vil altid være en fortolkning, der skal foretages af en fagperson (med kendskab til den konkrete borger), hvorvidt der er tale om aktiv modstand overfor overvågningen eller at det alternativt er noget helt andet som borgeren reagerer på. Frikommunenetværket foreslår i forsøget, at enhver form for magtanvendelse fortsat indberettes til både handlekommune, driftskommune og Socialtilsynet. Dette skal ske også selvom frikommunenetværket får særlige hjemler til at anvende teknologi i situationer, hvor lovgivningen i dag forhindrer den- 4

15 ne anvendelse af teknologien. I det omfang der gives forsøgshjemmel til at anvende teknologi til situationsbestemt overvågning, der ikke er lovligt i dag, foreslår frikommunenetværket, at en pårørende eller personlig værge skal give stedfortrædende samtykke på vegne af borgeren. Der findes i dag lignende regler i sundhedsloven for behandling af borgere, der ikke selv er i stand til at give et samtykke til behandling. Målgruppe Målgruppen for forsøget er personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne som har ophold i botilbud, botilbudslignende boformer i almene boliger og plejeboliger. Frikommunenetværket søger om, at der ikke sondres mellem forskellige former for psykiske funktionsnedsættelser. Eksempelvis, at der ikke gøres forskel på muligheden for anvendelse af ny teknologi for borgere afhængigt af, om borgeren lider af f.eks. demens eller udviklingshæmning (ligebehandling uanset funktionsnedsættelse). Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har en grundlæggende ret til personlig frihed ligesom alle andre, og blandt andet reglen om alarm- og pejlesystemer kan i praksis komme i konflikt med de retssikkerhedsprincipper, som magtanvendelsesreglerne bygger på. Enkelte tiltag kan have karakter af overvågning, men kan være med til at mindske den menneskelige overvågning og dermed sikre mindsteindgrebsprincippet. Der er desuden situationer, hvor en borgers konkrete funktionsnedsættelse gør, at det fagligt set vil være bedre for borgeren at fx have en alarm ved døren end personale ved døren (individualitetsprincippet). Der skal udarbejdes en kvalificeret visitationsproces i de enkelte kommuner. De enkelte kommuner beskriver visitationsprocessen. Der vil i visitationsprocessen være fokus på, om de enkelte borgere, kan drage fordel af en teknologisk løsning. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret Der vil blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere smidige processer -> individuelt tilpassede løsninger -> bedre velvære hos borgeren; oplevelse af selvbestemmelse hos værge/pårørende; bedre ressourceudnyttelse På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Hvad kendetegner processerne i forbindelse med afgørelse efter servicelovens 125, stk. 1 og stk. 2. Volume i hvor mange tilfælde i hver kommune og samlet i netværket vil anvendelsen af ny teknologi finde sted på baggrund af den lovhjemmel, som ønskes? Sker der en udvikling i løbet af forsøgsperioden? Skabes der individuelt tilpassede løsninger? Hvad kendetegner løsningerne? Borgerens velvære oplever pårørende/værge og personale, at borgeren har det bedre efter teknologien er taget i anvendelse? Hvordan oplever værge/pårørende mulighederne for selvbestemmelse? Er der sket ændring i ressourceanvendelsen Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb, indsamling af oplysninger om antal anvendelser af ny teknologi, interviews med ansatte og pårørende samt monitorering af ressourceanvendelsen på forskellige typer af ydelser. Samtidig vil det blive overvejet, om der ved forsøgets start skal etableres en baseline, der eksempelvis angiver antallet af magtanvendelser, voldsepisoder, anvendelsen af medicin, resourceanvendelse på overvågning mv. i den forgangne periode, jf. afsnit 2. 5

16 4 Godkendelse af forslag til strukturplan for Nordre Skole området Bilag: Strukturplan for det samlede Nordre Skole område DokumentID:

17 plejeboliger etape 2 plejeboliger etape 1 48 boliger / 2 etager / ca m2 48 boliger / 2 etager / ca m2 taghave skovhusene botilbud - 36 handicapboliger 36 boliger / 1 etage / ca m2 demenshaven hovedhuset plejeboligernes have taghave fælleshuset ankomstsplads afsætning san dve indkørsel fælleshaven jen havehusene taghave kolonihaven botilbuddets have fælleshuset parkering plejeboliger etape 1 & 2 kulturpladsen kvartershaven ankomstsplads kulturhuset byhaven bypladsen hallen mulighed for udvidelse med 48 plejeboliger / alternativt selvstændig matrikel m2 ind/udkørsel parkering kultur / botilbud eksisterende bygn. kulturhus 1 etage / ca. 500 m2 + del af eksist. ind/udkørsel grøn parkering mulighed for udvidelse af botilbud / alternativt selvstændig matrikel m2 nylandsvej dispositionsplan projekter på nordre skole området dispositionsplan af

18 bebyggelse og funktioner plejeboliger etape 2 48 boliger / 2 etager / ca m2 plejeboliger etape 1 48 boliger / 2 etager / ca m2 botilbud - 36 handicapboliger 36 boliger / 1 etage / ca m2 kulturhus 1 etage / 500 m2 mulighedsfelt mulighed for udvidelse med 48 plejeboliger / alternativt selvstændig matrikel m2 mulighedsfelt mulighed for udvidelse af botilbud / alternativt selvstændig matrikel m2 kulturhus 1 etage / ca. 500 m2 + del af eksist. projekter på nordre skole området diagram 01 af

19 funktionernes sammenhænge plejeboliger botilbud kulturhus hal projekter på nordre skole området diagram 02 af

20 offentlige, fælles og private uderum 2 x 48 plejeboliger private bolighaver hjertet - centrale uderum botilbud - 36 handicapboliger private bolighaver kontakt parkeringsområde B off.byrum hjertet - centrale uderum offentligt uderum off.byrum off. uderum parkeringsområde A kulturhus projekter på nordre skole området diagram 03 af

21 forbindelser på tværs sandvejen / villakvarter plejeboliger botilbud øst/vest-gående grøn forbindelse kulturhus nord/syd-gående by-forbindelse nylandsvej / byen projekter på nordre skole området diagram 04 af

22 4 Godkendelse af forslag til strukturplan for Nordre Skole området Bilag: Opdateret tidsplan for de 2 opstartede projekter (botilbud og kulturhus) DokumentID:

23 Projekter på Nordre Skole området Proces og aktivitetsplan jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar Delemne Stående udvalg (godkende disp/bprg) Idé og programudvalg Kulturhus Idé og programudvalg 36 boliger Projektgr. Kulturhus + 36 Boliger (db møder) Præsentation borgermøde 0.a Helhedsplan og lokalplanproces Lokalplangrundlag (miljøscreening) Kommuneplantillæg / Helhedsplan PMKU igangsætning lokalplan / forhøring KP tillæg Udarb. LP/KP tillæg inkl. intern høring + indstilling Politisk behandling Høringsperiode (9 uger) Behandling indsigelser + indstilling Politisk vedtaget lokalplan primo nov b Nedrivning Nordre Skole Udbudsmateriale inkl. myndighedsgodk. Begr. udbud inkl.kontrahering / Tilbudsloven Nedrivning estimeret afl. primo marts a Byggeprogram og dispositionsforslag Udarbejdelse af byggeprogram Udarbejdelse af dispositionsforslag Bygherrens godkendelse (forb. LP) 1.b Projektforslag Udarbejdelse af projektforslag Bygherrens godkendelse 2.a Forprojekt / myndighedbehandling Udarbejdelse af forprojekt Myndighedsansøgning Myndighedsbehandling /godk. 2.b Hovedprojekt / udbudsmateriale Udarbejdelse af hovedprojekt Bygningsdels og arbejdsbeskrivelser Udbudsdokumenter Bygherrens godkendelse Implementering KS / godkendelse 2.c Entrepriseudbud / kontrahering (ny udbudslov) Annoncering + evt. PQ (min. 37 dage) Tilbudsregning (minimum 35 dage) Licitation, indstilling og stand still (3 uger) Forventet kontrahering ultimo jan Udførelse (13 mdr. + ferier) Anstilling byggeplads/1. spadestik primo april 2018 Byggeriets udførelse inkl. mangeludbedring Forventet aflevering primo juni års eftersyn primo juni 2020

24 6 Budgetopfølgning for bevilling 74 Handicap pr 31. oktober Bilag: Bilag 1, budgetopfølgning bev. 74 DokumentID:

25 Budgetopfølgning forbevilling 74 Handicap pr.31. oktober 2016 Opfølgning på bevillingsmål Meningsfulde fællesskaber: Borgere, organisationer ogfrivillige indgår i kommunens arbejde med at etablere meningsfulde fællesskaber: Det kan f.eks. være Der pågår gennem samskabelsesproces beskæftigelse eller på STU fritidsliv. området, hvor der indhentes forventningsperspektiver fra forældre, elever, undervisere, skolebestyrelsen uu-vejledningen, jobcenter, organisationer og virksomheder. Dette skal bidrage til at tilpasse fremtidens STU forløb i Silkeborg kommune. Der er fokus på meningsfulde fællesskaber for borgere med Atusime Spektrum Forstyrrelse, og borgere i dag- og beskæftigelsestilbud. Bomholthus er fortsat i udvikling som nyt centrum for en række nye fællesskaber blandt borgere, der typisk har svært ved at være i fællesskaber. 31/3 30/6 31/10 31/12 Plads til individet: Med henblik på at modvirke ensomhed og social isolation arbejder borgere, pårørende, organisationer, frivillige ogkommunen sammen om Generelt at tilbydeopleves ledsagelse det som påvanskeligt nye måder. at tiltrække frivillige til det specialiserede område. Samarbejdet med frivillige er derfor tematiseret. Frivillighed og cafedrift har været drøftet på et temamøde for 31/3 30/6 31/10 31/12 dagtilbudsområdet i november Der planlægges et møde med Udviklingshæmmedes Landsforbund, omkring frivillighed og borger til borger frivillighed. Der harværet forsøg med inddragelse af studerende fra en højskole til et borgerforløb. Pårørende tænkes med: Indsatsen omkring den enkelte borger tilrettelægges i samarbejde med pårørende og netværk. Pårørende indgår i den enkelte borgers hverdagsliv, i den udstrækning, som borgeren og pårørende ønsker det, og loven tillader det. Udvikling af pårørende tilbud vil indgå konkret i foråret /3 30/6 31/10 31/12

26 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Driftsikring af boligbyggeri Specialpædagogisk bistandtil voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( 85) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Øvrige sociale formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger I alt øvrig drift Bevilling 74 Handicap i alt

27 *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Den forventede afvigelse skyldes primært følgende: Forældelse af krav vedrørende borger i anden kommune, som følge af hensat beløb medfører det en "engangsindtægt" - ialt 0,8 mio. kr. Forventet mindre forbrug på decentralt tilbud 0,6 mio. kr. Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede (BPA) Den forventede afvigelse skyldes primært følgende: Tilgang i forhold til budgetforudsætningerne heraf en tilflytter fra anden kommune uden refusionstilsagn Budgetforudsætning om geografisk afgang på ialt 2,610 mio. kr. bliver ikke opfyldt. Udfordringerne vedrørende BPA-området er tidligere beskrevet i notat til budget Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( 85) Den forventede afvigelse skyldes primært merforbrug på decentrale tilbud, hvilket blandt andet skyldes ledige pladser, hvor det ikke har været muligt at kapacitetsjustere i samme omfang som de manglende indtægter. Derudover er der et forventet merforbrug vedrørende boligstrategien. Funktionen skal ses i sammenhæng med "Botilbud til længerevarende ophold ( 108)" og "Botilbud til midlertidigt ophold ( 107)".

28 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Den forventede afvigelse skyldes primært ekstraordinære udgifter til objektiv finansiering til Kofoedsminde. Kofoedsminde er en landsdækkende sikret institution til domsfælde kriminelle udviklingshæmmede. Grundet voldsom stigning i målgruppen på Kofoedsminde, er der eftersendt en kommunal ekstra opkrævning, der for Silkeborg Kommune svarer til ca0,5 mio. kr.pr. år 2015 og Sagen er rejst nationalt gennem KL. Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Funktionen skal ses i sammenhæng med "Forebyggende indsats for ældre og handicappede" og "Botilbud til midlertidigt ophold ( 107)". Derudover skal den forventede afvigelse ses i lyset af en positiv overførsel af regnskab 2015 på 2 mio kr. Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 828 Funktionen skal ses i sammenhæng med "Forebyggende indsats for ældre og handicappede" og "Botilbud til længerevarende ophold ( 108)". Kontaktperson- og ledsageordninger -639 Den forventede afvigelse skyldes primært at borgerne i højere grad end forventet anvender den bevilligede ordning. Beskyttet beskæftigelse ( 103) Den forventede afvigelse skyldes primært at flere borgere - grundet (ofte aldersbetinget) udvikling i deres tilstand - i stedet modtager et aktivitets- og samværstilbud ( 104). Funktionen skal ses i sammenhæng med funktionen Aktivitets- og samværstilbud. Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Den forventede afvigelse skyldes primært tilgange fra funktionen Beskyttet beskæftigelse ( 103) og funktionen skal ses i sammenhæng med denne. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 74 Handicap i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

29 7 Godkendelse af plejeboligplanen og politikken om Det Gode Hverdagsliv på Plejecenter Bilag: Plejeboligplanen på Ældreområdet DokumentID:

30 0

31 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Indhold Forord Indledning Struktur på plejeboligområdet Typer af boliger Geografisk inddeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune Visitationskriterier Visitationskriterier for ældreboliger: Visitationskriterier for plejeboliger Visitationskriterier til boenheder for borgere med en demens sygdom Visitationskriterier for midlertidige pladser Plejeboliggarantien Særlige fokusområder Leve-bo-miljø Mestring og rehabilitering Velfærdsteknologi Demensvenlige boliger Udearealer på demensvenlige plejecentre Borgere i fremtidens plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger Profilplejeboliger Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov Kriterier til brug for midlertidig lukning af plejeboliger Status på plejecentrenes bygningsrevidering fra

32 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Forord Ældreområdet befinder sig midt i en forandringsproces, hvor udviklingen i antallet af ældre i samfundet vil stige. Samtidig er vi i dag mere raske og lever længere end tidligere. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi som kommune kan tilpasse os denne forandring. Hvordan udvikler vi ældreområdet, så det kan matche de behov og ønsker, som de nye generationer af ældre har? På den baggrund besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at der som erstatning for om- og udbygningsplanen på plejeboligområdet skulle udarbejdes en Plejeboligplan på Ældreområdet med fokus på Det Gode Hverdagsliv. Dette har medført en todelt proces, hvor der er arbejdet med henholdsvis det fremtidige kapacitetsniveau og det gode hverdagsliv. Ældre- og Handicapudvalget har ønsket en proces med størst mulig inddragelse af borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere og lokalsamfundet. Dette er blandt andet sket gennem idekonferencer, interviews og hverdagslivsfortællinger. Resultatet af processen kan læses i Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentre samt nærværende Plejeboligplan. I plejeboligplanen kan du læse om strukturen på plejeboligområdet, særlige fokusområder samt hvilke typer og hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune skal have fremadrettet for at matche de nye generationer af ældres behov og ønsker. På Ældre- og Handicapudvalgets vegne Formand for Ældre- og Handicapudvalget 2

33 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan Indledning Vi danskere lever i dag generelt længere, og samtidig er vi mere ressourcestærke end tidligere generationer, når det kommer til sundhed, økonomi, socialt netværk og fritidsaktiviteter. Derfor forventes det, at kommende ældre borgere vil tage et større ansvar for deres helbred og den alderdom, som de ønsker at have. Samtidig vil der også være flere ældre borgere, som ikke kan klare sig selv. Disse ældre borgere er svækket af eksempelvis alder eller langvarige og komplekse sygdomme, hvorfor de har behov for omfattende pleje. En stor andel af disse borgere stiller særlige krav til medarbejderne og de arbejdsmetoder, der anvendes på plejecentrene. For at skabe de bedst mulige rammer for borgere på plejecentrene er det væsentligt både at have fokus på medarbejdernes kvalifikationer, de sundhedsfaglige indsatser og de fysiske omgivelser. Denne plejeboligplan fokuserer særligt på typer af plejeboliger samt udformningen af de fysiske omgivelser i og omkring plejecentrene, idet de fysiske rammer spiller en betydelig rolle for medarbejdernes mulighed for at skabe trygge rammer for borgerne. Borgere på plejecentre bor ofte i plejeboligen i forholdsvis kort tid. På landsplan er gennemsnittet for bo-perioden 2 år og 8 måneder og knap en tredjedel af borgerne bor mindre end et år i plejeboligen (Sundheds- og Ældreministeriet, 2016). I Silkeborg Kommune maj 2016 er gennemsnittet for borgernes bo-periode 2,8 år, hvilket svarer til 33,5 måneder 1. Plejeboligplanen stiller skarpt på, hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune har behov for i de kommende år samt hvilke særlige typer af boliger Silkeborg Kommune skal råde over for at matche borgernes behov. Plejeboligplanen kan læses alene, men bør ses i sammenhæng med Politikken om Det Gode Hverdagsliv, idet Politikken angiver de tematikker, der er grundlaget for at skabe det gode hverdagsliv på plejecentre og som Plejeboligplanen tager sit afsæt i. 2. Struktur på plejeboligområdet Afsnittet beskriver Silkeborg Kommunes nuværende antal og typer af boliger og pladser. Derudover skitseres den geografiske fordeling af boliger i Silkeborg Kommune Typer af boliger Ældrebolig En ældrebolig er en almindelig bolig, som med hensyn til indretning og adgangsforhold er egnet til ældre og personer med handicap. Almene ældreboliger skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet og som udgangspunkt også eget køkken. Almene ældreboliger omfatter alle boliger til ældre, der er tilvejebragt og hjemlet i henhold til almenboligloven. 1 Opgørelsen er opgjort på gennemsnitlige dage i en plejebolig, hvor borgeren opholder en plejebolig. Det vil sig fra tildelingsdato til den er klar til indflytning af en ny borger. Gennemsnitter er beregnet i perioden januar april

34 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Silkeborg Kommune har 329 ældreboliger og 25 ældreegnede boliger, som kommunen visiterer til. Disse boliger vil ikke indgå som en del af plejeboligplanen og vil derfor ikke blive behandlet yderligere i Plejeboligplanen Plejebolig En plejebolig er en bolig for ældre, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende medarbejdere. Til kategorien hører alle almene plejeboliger, alle plejehjemsboliger (efter serviceloven). Dvs., at de almene plejeboliger har tilknyttet arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som normalt ikke ville foregå i en selvstændig bolig. Der kan eksempelvis være tale om arealer som træningsrum og velfærdsfaciliteter, kontorer, grupperum, vagtrum, vicevært-værksted og lignende. Kommunen ejer eller lejer disse arealer (Lov om almene boliger m.v.). Servicearealerne er indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med henblik på overvejende at betjene borgerne i disse boliger. De almene plejeboliger kan alene anvises til personer med et særligt behov Demensboliger Demensboliger er en almindelig plejebolig, som den ovenfor beskrevne, hvor medarbejderne har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens Friplejebolig Friplejeboligen er en udlejningsbolig udenfor den kommunale forsyning. Til den samlede friplejeboligbebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Loven om friplejeboliger fastsætter rammer for borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, udenfor den kommunale boligforsyning. Fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, har gennem loven adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Det er udelukkende leverandører, der er certificerede af Servicestyrelsen, der kan etablere og drive friplejeboliger Midlertidige pladser En midlertidig plads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk i en periode har et særligt behov for hjælp, behandling, støtte, omsorg, genoptræning eller pleje. Ophold på en midlertidig plads er, som navnet antyder, midlertidigt, og borgeren opretholder selvstændig bolig ved siden af. De midlertidige pladser er opdelt i flere kategorier afhængig af borgerens behov. Disse kategorier skitseres nedenfor: Aflastningspladser Som supplement til servicelovens bestemmelse om aflastning i hjemmet tilbydes aflastningspladser til demente borgere eller andre borgere, hvor det vurderes, at et aflastningsophold vil kunne støtte borgeren og dennes pårørende til at kunne forblive i eget hjem. Opholdets varighed aftales ved tildeling. 4

35 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan Akutpladser En akutplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, hvor situationen skønnes uholdbar i borgerens eget hjem, og hvor indlæggelse ikke vurderes nødvendig. Disse borgere er bl.a. kendetegnet ved et diffust og omskifteligt sygdomsbillede. Der er tale om komplekse og akutte problemstillinger, der ikke kan håndteres i den almindelige hjemmesygepleje Fleksible demensboliger Fleksible demensboliger er boliger, hvor kommunen i helt særlige tilfælde og efter konkret individuel vurdering kan tildele borgeren på midlertidigt ophold et permanent ophold i boligen. Boligerne er målrettet gruppen af borgere med en udfordrende adfærd for sig selv eller sine omgivelser, som har behov for en samlet vurdering og koordinering i forhold til hvilken indsats og tilbud der fremadrettet bedst modsvarer borgerens behov Palliationspladser En palliationsplads er en bolig, som kommunen kan tilbyde til borgere med behov for en palliativ indsats. Med palliation forstås en indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet Træningspladser En træningsplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til borgere med komplekse genoptrænings- og/eller rehabiliteringsbehov. Opholdets varighed er en individuel vurdering. Oversigt over typer af midlertidige pladser Typer af pladser Plejecenter Antal boliger Almindelige midlertidige pladser Gødvad Fuglemosen Akutpladser Gødvad Træningspladser Remstruplund 18 Aflastningspladser Rødegård 2 Palliationspladser Fuglemosen Daghjemspladser Et daghjemstilbud er et dagtilbud til borgere, som har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Borgeren kan have stort behov for motivation, støtte, omsorg og pleje. Samtidig vurderes borgeren til at kunne få udbytte af det samlede daghjemstilbud og/eller den pårørende har behov for aflastning. Silkeborg Kommune har både almindelige daghjemspladser samt demensdaghjemspladser. I Silkeborg Kommune er der i 2016 ialt 329 ældreboliger, 25 ældreegnede boliger og 594 plejeboliger, hvoraf de 54 er demensboliger. Herudover er der 67 midlertidige pladser samt 26 friplejeboliger. 5

36 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan Geografisk inddeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune I tabellen nedenfor skitseres den geografiske fordeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune for Oversigten er eksklusiv demensboliger og midlertidige pladser. I oversigten er Marienlund indregnet, idet Marienlund åbner 1. marts Da Ballelund overflyttes til Marienlund, indgår Balleund ikke i oversigten. Dækningsgraden i tabellen er beregnet på baggrund af befolkningsprognoser for Område Silkeborg planområder Antal pladser (alm.) Remstruplund 26 Marienlund 96 Gødvad 68 Funder 31 Rødegård 33 Lysbro Dækningsgrad Antal +80 årige ,9% Nord Bakkegården 16 Kjellerup Friplejehjem 26 Kragelund 24 Malmhøj 24 Sandgårdsparken 40 Solgården 23 Søvangen ,9% 895 Område Syd Birkebo-Skovly 15 Virklund 24 Toftevang ,7% 434 Område Øst Fårvang Ældrecenter 28 Karolinelundscentret 28 Sejs ,2% 505 Antal pladser i alt ,1% Visitationskriterier Afsnittet beskriver visitationskriterierne for de forskellige typer af boliger og pladser i Silkeborg Kommune Visitationskriterier for ældreboliger: En borger kan tilbydes en ældrebolig, når: 6

37 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 borgeren har en varig fysisk funktionsnedsættelse, hvor den nuværende bolig gør det svært for borgeren at klare sig i hverdagen. Ældreboligen vil helt eller delvist kunne kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed øge borgerens mulighed for at mestre hverdagens aktiviteter i og udenfor boligen. borgeren har et behov for pleje og praktisk hjælp samt et handicap, der betyder, at borgeren har et varigt behov for en specialindrettet bolig. Borgere kan i særlige og sjældne tilfælde også få anvist en ældrebolig, hvis borgeren ikke har et særligt behov for en sådan bolig. Dette vil kun ske, hvis kommunen ikke kan få udlejet boligen til en person, der opfylder visitationskriterierne. I dette tilfælde vil almindelige lejebetingelser gælde. Borgerens ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med ind i en ældrebolig. Borgerens alder berettiger ikke alene til at få en ældrebolig. Trapper i og udenfor boligen er heller ikke et selvstændigt kriterie for at få en ældrebolig Visitationskriterier for plejeboliger En borger kan tilbydes en plejebolig, når borgeren har et betydeligt varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau borgeren i væsentlig grad har behov for pleje, tilsyn, omsorg, struktur og tryghed hele døgnet rundt borgeren har et behov for hjælp og pleje, som ikke kan tilgodeses i din nuværende bolig borgeren er ude af stand til at klare sig selv i sin nuværende bolig, og har sociale behov som ikke kan imødekommes i andre boformer hvis borgeren fortsat ønsker at bo sammen med sin ægtefælle/samlever, kan de ansøge om en plejebolig, der er egnet til to personer 3.3. Visitationskriterier til bo-enheder for borgere med en demens sygdom En borger kan tilbydes en bolig i en bo-enhed for borgere med en demenssygdom, hvis borgeren med demens har en udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig, og hvor adfærden er til svær ulempe eller fare for sig selv eller sine omgivelser Det er adfærden og ikke diagnosen, der er bestemmende for, om der skal ske visitation til en bo-enhed for borgere med demens Visitationskriterier for midlertidige pladser En midlertidig plads tilbydes til borgere med et midlertidigt behov for pleje, sygepleje, træning og omsorg samt borgere med livstruende sygdom, der har behov for palliation. Med palliation forstås en indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet Plejeboliggarantien Plejeboliggarantien medfører, at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem senest to måneder efter, at behovet er konstateret og borgeren er visiteret til en plejebolig. Boligen skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejebolig. Fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig. Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget 7

38 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 en anmodning. Hvis borgeren afslår et tilbud om plejebolig, slettes man ikke på den generelle venteliste. Men beregningen af fristen på to måneder annulleres og ny frist løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens afslag. Ønsker borgeren kun at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse, gælder garantien på de to måneder ikke. Silkeborg Kommunen overholder i dag plejeboliggarantien. 4. Særlige fokusområder Silkeborg Kommune arbejder med en række fokusområder på ældreområdet, der blandt andet skal imødegå udviklingen på ældreområdet og samtidig sikre at nuværende og fremtidige borgere på plejecentre har de bedst mulige rammer for at leve et godt hverdagsliv Leve-bo-miljø Plejecentrene 2 i Silkeborg Komme er indrettet som leve-bo miljøer, hvor borgerne har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv, hvor der er rammer for madlavning jf. Silkeborg Kommunes Sundheds- og Ældrepolitik, Et leve-bo miljø er betegnelsen for det fysiske og de sociale miljøer i plejeboliger, der henvender sig til borgere, der er afhængige af omfattende støtte/ hjælp for at kunne opretholde tilværelsen. Det er et ønske, at borgerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Leve-bo miljøet skal være med til at skabe et aktivt liv i den enkelte bo-enhed, hvor trivsel, samvær og glæde er i fokus. Et leve-bo miljø er under vedvarende forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er til stede i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo miljøer. Der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er, at leve-bo miljøer bygger på med- og selvbestemmelse og respekten for den enkelte borger. Leve- bomiljøer skabes i overskuelige boenheder og i Silkeborg Kommune udgør et levebomiljø 12 boliger. Til hvert leve- bomiljø med 12 boliger hører en række fællesfaciliteter, som borgerne i de 12 boliger benytter. Der er tale om køkken, spise- og opholdsområder, samt eventuelt en altan eller terrasse og depotrum Mestring og rehabilitering Silkeborg Kommune arbejder med begrebet Mestring, som en grundlæggende metode både i tankegang, i mødet med borgeren og i indsatsen hos borgeren. Mestring foregår i samarbejde med den enkelte borger, hvor målet er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. For at kunne udføre mestringstanken skal medarbejderne vide og forstå, hvad det gode liv og livskvalitet er for den enkelte borger. Medarbejderne kortlægger dette gennem afklarende 2 I flere plejecentre umuliggør de bygningsmæssige rammer en traditionel indretning og drift af leve-bo miljøer. Plejecentrene i Lysbro, Bakkegården, Søvangen, Birkebo, Virklund, Toftevang og Fårvang drives som leve-bo miljøer i individuelle tilpassede rammer svarende til de bygningsmæssige udfordringer. 8

39 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 samtaler med borgeren om håb og drømme for livet. Mestringsindsatserne tilrettelægges ud fra den enkelte borgers situation, ressourcer og individuelle mål. Den leverede hjælp til borgeren har et aktiverende sigte, der har til formål at gøre borgeren selvhjulpen. Hvis dette ikke er muligt sigter indsatsen mod at gøre borgeren i stand til at mestre flest mulig funktioner selvstændigt. Dette opnås ved, at borgeren i videst muligt omfang inddrages og aktivt selv deltager i opgaveløsningen med udgangspunkt i dennes målsætning og ønsker om livskvalitet Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe borgerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og samtidig være med til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Fremtidens velfærdsteknologi vil give mulighed for i et vist omfang at erstatte manuel hjælp med teknologi. Det kan på samme tid medvirke til at øge borgernes følelse af selvstændighed og til mindre nedslidning af medarbejderne. For at kunne imødegå og understøtte de forskelligartede behov, som den kommende generation af ældre borgere vil have i Silkeborg Kommune, er det vigtigt, at der ved etablering af nye plejeboliger såvel som ved renovering af eksisterende plejeboliger skabes mulighed for en stor fleksibilitet i indretningen af boligerne. Her tænkes på fleksibilitet i indretningen/tilpasning af boligen, når den enkelte borger flytter ind i plejeboligen, men også at boligen løbende kan tilpasses den enkeltes behov i forhold til de fysiske rammer, oplevelse af hjemlighed samt de sociale aktiviteter. De velfærdsteknologiske løsninger bør kun installeres, når borgeren har behov for det. Ved nybyggeri og renovering bør boligerne forbedres til disse installationer Demensvenlige boliger Demens er et syndrom, der kan defineres som en svækkelse af hjernes intellektuelle funktioner, der medfører blivende nedsat funktionsevne. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, men der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. Der er først tale om demens, når funktionsevnen i hverdagen påvirkes. I takt med at sygdommen udvikler sig, får personen med demens brug for mere og mere udefrakommende hjælp og er til sidst fuldstændig afhængig af hjælp fra andre. Demens kan ramme alle både ung som gammel og der er derfor brug for forskelligartede tilbud, der kan imødegå den enkeltes behov gennem hele forløbet. Andelen af borgere med demens på plejecentre er steget markant og vil stige i fremtiden. En demenssygdom påvirker borgernes hverdag på mange måder blandt andet på grund af nedsat hukommelse, nedsat initiativ og kommunikation, forringet orienteringsevne, manglende overblik samt ændret adfærd. Disse borgers omgivelser har stor indflydelse på deres livskvalitet og velbefindende. Omgivelser vedrører både de fysiske rammer, relationer, nærvær, stimuli og meningsfuld beskæftigelse. De rigtige omgivelser kan således være med til at hjælpe borgere med demens til at klare sig bedst muligt med de 9

40 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 ressourcer, som borgeren har. Det er vigtigt at påpege, at borgere med demens ikke kan behandles som en homogen gruppe. Borgernes livshistorie, personlighed, typen af demenssygdom samt sygdomsstadiet medfører forskellige behov og krav i forhold til omgivelser. Det er derfor centralt, at de fysiske rammer på Silkeborg Kommunes plejecentre understøtter en individuel tilgang til borgeren og dennes behov. (Statusrapport på demensområdet i Danmark, 2016) En række kriterier kendetegner demensvenlige boliger: Den fysiske indretning skal imødekomme behovene for variation, bevægelse, frihed og individualitet, herunder rum til sanselige og musiske aktiviteter, dans, tegning, maling, sansehaver, wellness m.m. De fysiske omgivelser skal indeholde differentierede fællesrum, der kan understøtte forskelligartede aktiviteter Fællesrum skal placeres på attraktive og tilgængelige steder gerne centralt og med synlig udgang til have Indretningen skal hjælpe med at aflede borgerens opmærksomhed, hvis hun bliver urolig, forvirret eller vred. Nem adgang til skærmede uderum med sansehaver og stier i sløjfer Små overskuelige bo-enheder eller afdelinger, hvor det er let at orientere sig og finde vej Tydelige farveforskelle på døre og vægge Hjemlighed og genkendelighed Ingen store glasarealer og reflekterende glas Etablering af demenssikring 4.5. Udearealer på demensvenlige plejecentre Som det fremgår af politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentre, så indgår udearealerne som en vigtig del af hverdagslivet på plejecentre. Det er vigtigt for borgerne, at have mulighed for at kunne færdes i oplevelsesrige og trygge udearealer i umiddelbar nærhed af deres bolig. Dette stiller særlige krav til de fremtidige udearealer på plejecentrene. Borgere med demens er ofte afskåret fra at kunne bevæge sig frit udendørs, når de flytter i en plejebolig, idet udearealerne ikke er indrettet optimalt og ofte kræver ledsagelse af medarbejdere eller pårørende. I kommende byggerier og renoveringer af plejecentrene vil der være fokus på, at strukturere bygning og udearealer, så der er let adgang for borgeren på plejecenteret at gå ud og få oplevelser på egen hånd. Udearealerne skal indrettes, så borgerne ikke behøver ledsagelse af hverken medarbejdere eller pårørende for at komme ud. Dette kan medvirke til at mindske konflikter særligt med borgere med demens, idet borgerne ikke møder låste døre eller føler sig mandsopdækket af medarbejderne. Dog er det væsentlig, at medarbejderne let kan følge med borgeren ud, hvis borgeren har brug for assistance. Mange borgere og særligt også borgere med demens kan opleve glæde ved at deltage i lettere havearbejde. Derfor anbefales det, at bede og andet hæves fra jorden og indrettes, så borgerne har let adgang til at komme tæt på planterne. 10

41 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Plejecentrenes demensegnethed vil bero på en samlet vurdering af både plejecentrenes fysiske indretning, udearealer samt typer af demenssikring. På dette grundlag vil der blive udarbejdet en prioriteret rækkefølge for, hvordan og hvornår de enkelte plejecentre kan gøres demensvenlige. Oversigten nedenfor opridser kort nuværende status på Silkeborg Kommunes plejecentre i forhold til de tre kriterier for at være et demensvenligt plejecenter. Oversigten medtager kun de almindelige boliger på plejecentrene, idet demenspladserne allerede er demensegnede. Fremadrettet vil Silkeborg Kommune udforme haveplaner for hvert plejecenter, således det enkelte plejecenter opfylder kriterierne for at være demensegnet. Plejecenter Demensvenlig indretning Demensvenlige udearealer Demenssikrin g Status Bakkegården Nej Nej Ingen Ikke særligt demenssikring demensvenligt (Uhensigtsmæssig Enkelte (6) boliger placering af boliger ift. kunne være fællesarealer samt velegnet til niveauforskydning i demensboliger huset) Birkebo Nej (Uhensigtsmæssig placering af boligerne) Nej Ingen demenssikring Funder Delvis Delvis Demenssikringen Fårvang Nej Nej Ingen Gødvad Karolinelundcentr et Kragelund Delvis (Kræver sikring af udgangsdøre) Delvis (Parterre- delen af huset er ikke egnet) Nej (Stor afstand fra bolig og fællesareal) Nej Nej Nej kan forbedres demenssikring Der er decttelefoner og kaldeanlæg, men demenssikring skal forbedres Demenssikringen kan forbedres Ingen demenssikring Lysbro Nej Nej Der er dørsikring ved nogle døre Ikke demensvenligt Kan blive demensvenligt Ikke demensvenligt Kan blive demensvenligt Ikke særligt demensvenligt Ikke særligt demensvenligt Ikke særligt demensvenligt 11

42 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Malmhøj (Lange mørke gange) Ja (Kort afstand mellem bolig og fællesareal) Nej Ingen Remstruplund Nej Nej Ingen Rødegård Ja (God placering af boliger ift. fællesarealer) Ja (God lukket have) demenssikring demenssikring Ingen demenssikring. (Altandøre bør sikres.) Sandgårdsparken Ja Nej Ingen Sejs Solgården Nej (Lange gange) Ja (Kort afstand mellem bolig og fællesareal) Nej Nej Søvangen Ja Nej (Placering direkte ud til vej) Toftevang Nej Nej Virklund plejecenter Nej (Atriumgårdene kunne ombygges til centerdel, hvorved de lange gange undgås.) (Placering direkte ud til vej) Nej (Direkte adgang til bæk) demenssikring Ingen demenssikring Ingen demenssikring Et par døre er sikret, men derudover er der ingen demenssikring Ingen demenssikring Ingen demenssikring Kan blive demensvenligt Ikke demensvenligt Demensvenligt Kan blive demensvenligt Ikke demensvenligt Kan blive demensvenligt Er ikke demensvenligt Ikke demensvenligt Ikke demensvenligt. Kan ved ombygning gøres demensvenligt 5. Borgere i fremtidens plejeboliger Der er en generel tendens til at borgere bliver boende længst muligt i eget hjem og først flytter i en plejebolig, når det ikke længere er muligt at opretholde egen bolig (Ældre sagen, 2012). Dette understøttes af Silkeborg Kommunes fokus på den mestrende tilgang i mødet med borgeren. Fremtidens borgere i plejeboliger vil derfor i stigende grad være karakteriseret ved at have et stort pleje- og omsorgsbehov som følge af tab af fysisk og psykisk funktionsevne. Samtidigt viser udviklingen, at andelen af borgere med demens vil 12

43 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 udgøre en overvejende andel af borgere på plejecentre. Derudover opleves der i dag på plejecentrene i Silkeborg Kommune en række tendenser i forhold til fremtidens borgere på plejecentre. Disse målgrupper ændrer sig og udvides i takt med udviklingen, hvilket er med til at udfordre den nuværende måde at tænke og organisere plejeboliger på. Nedenfor skitseres de fremtidige målgrupper: Fysisk svækkede borgere Fysisk svækkede borgere, der har brug for omfattende hjælp og pleje. Borgere med demens og en udad reagerende adfærd Borgere med en demenssygdom, der har en udfordrende og krævende adfærd. Disse borgere stiller særlige krav til, at medarbejderne har en specifik viden på demensområdet. Disse borgere kan ikke rummes i en almindelig plejebolig og bliver i dag visiteret til en bolig i skærmede enheder. Borgere, der er mentalt friske Disse borgere er mentalt friske, men har et behov for at være i et trygt miljø samt modtage hjælp og pleje. Midlertidige pladser til borgere med behov for en palliativ indsats Borgere, der er døende som og har brug for en palliativ indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet i borgerens sidste tid. Borgere med et alkohol misbrug Alkoholikere med følgeskader, aktive alkoholikere eller borgere med andre problematikker såsom stofmisbrug. Disse borgere kan på grund af deres adfærd skabe udfordringer i forhold til andre borgere på plejecenteret. Medarbejderne på plejecentrene skal klædes på til at håndtere denne målgruppe. Borgere med alkoholafhængighed og alkoholskader føler sig de ofte forkert placeret på plejecentre, der er indrettet til ældre og plejekrævende borgere. Yngre borgere Yngre borgere, der har brug for praktisk hjælp og pleje, men som ikke hører ind under kategorien ældre borgere og derfor kan have svært ved at føle sig hjemme på plejecentre, der er indrettet til og beboet af ældre borgere. Borgere med en senhjerneskade Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose er borgere som har et støttebehov, som kræver en sundhedsfaglig / plejemæssig indsats, der kombineres med socialpsykiatrisk viden og støtte. Målgruppe ligger i en gråzone mellem at kunne have et tilbud i et almindeligt plejecenter pga. den psykiske lidelse, som til tider kan kræve en specialiseret socialpsykiatrisk indsats. Målgruppen kan ofte skabe udfordringer i forhold til andre borgere på plejecentrene. 13

44 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Andre borgere Borgere, der har brug for den praktiske hjælp og pleje i plejeboligen, men som ikke er en del af de tidligere nævnte kategorier. 6. Det fremtidige behov for plejeboliger Da andelen af borgere med demens vil udgøre en overvejende andel af borgere på plejecentrene i fremtiden ønsker Ældre- og Handicapudvalget, at Silkeborg Kommunes plejecentre fremadrettet skal være demensvenlige plejecentre. De skitserede målgrupper i afsnittet ovenfor er samtidig med til at sætte rammen for det fremtidige behov både i forhold til antal plejeboliger og typer af boliger. For at imødegå dette, har Ældre- og Handicapudvalget valgt fremadrettet at opdele kommunens plejecentre i tre overordnede kategorier: Demensvenlige boliger Alle plejecentre i Silkeborg Kommune skal så vidt muligt være demensvenlige jf. krav til demensvenlige boliger (Se afsnittet om demensvenlige boliger og udearealer) Der er udformet en overordnet oversigt over, hvorvidt Silkeborg Kommunes plejecentre er demensvenlige baseret på tre kriterier: Indretning, udearealer og demenssikring. Disse tre kriterier skal ses i en sammenhæng for at vurdere plejecentrenes demensegnethed. (Se bilag: Oversigt over demensvenlige boliger) Fremadrettet vil der blive udformet en prioriteret rækkefølge for renovering af plejecentrene, således plejecentrene lever op til kriterierne for at være demensvenlige. Demensenheder Der vil forsat være særlige demensenheder Boliger til ikke demente borgere. Plejeboliger for borgere, der ikke har en demenssygdom Profilplejeboliger Silkeborg Kommune har formaliserede profilplejecentre i form af demensenheder. Det der i dag betegnes som skærmede enheder, hvor medarbejderne har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens. Samtidig vil medarbejdernormeringen være højere end til en almindelig plejebolig. På de øvrige af plejecentre er særlige kendetegn skabt og skabes via lokallederens særlige interesser for et givent fagområde, særlig praksis ved visitation, plejecentrets historik og geografiske placering. Eksempelvis er der en del yngre beboere på Gødvad Plejecenter. Lokallederne og medarbejderne har vide rammer til, at udvikle plejecentret i samarbejde med beboerne, det nære netværk og frivillige. For at kunne matche de kommende borgeres behov er det Ældre- og Handicapudvalgets mål, at der etableres særlige profilplejeboliger til nogle af de skitserede målgrupper. 14

45 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Profilplejeboliger vil være et supplement til de almindelige demensvenlige plejeboliger. Nedenfor opridses anbefalinger til typer af profilplejeboliger samt placeringen af disse: Borgere med demens og en udadreagerende adfærd Disse plejeboliger placeres på de plejecentre, der i dag har skærmede enheder. Det vil sige: Fuglemosen (18 boliger), Funder (10 boliger), Karolinelundcentret (9 boliger), Lysbro (7 boliger) og Skovly (10 boliger). Midlertidige pladser til borgere med behov for en palliativ indsats Disse plejeboliger placeres på Fuglemosen (8 pladser), som de er i dag. Borgere, der er mentalt friske Disse plejeboliger kan med fordel placeres i en eller to bo-enheder. (Svarende til boliger) Borgere med et aktivt misbrug Disse plejeboliger bør placeres i en bo-enhed for sig selv (Svarende til ca boliger). Yngre borgere Plejeboligerne til yngre borgere kan med fordel placeres i en bo-enhed (12 boliger). Ældre borgere med sindslidelse Plejeboliger til ældreborger med en sindslidelse kan med fordel placeres samlet på et plejecenter eller i en bo-enhed, hvor det er muligt at afgrænse enheden. (Svarende til ca. 12 boliger) Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov På baggrund af udviklingen på ældreområdet og antallet af borgere på venteliste bør det fremtidige antal af plejeboliger i Silkeborg Kommune overvejes. Nedenfor skitseres udviklingen af 80 + årige og dertil hørende dækningsgrader. Plejeboligbehov i forhold til befolkningsprognosen ved dækningsgraderne 17 % og 16 %. dækningsgrader i BFprognose antal % År Beskrivelse disponible Plejebolig behov 2016 boliger 17% 16% 80 +årige 2016 Egne Plejeboliger Anvendte friplejeboliger Midlertidigt lukkede plejeboliger Borgere i andre kommuner - netto - o Disponible boliger Marienlund åbner Ballelund lukker Disponible boliger

46 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan Projektering - nyt plejecenter - Nylandsvej 2018 Disponible boliger Nyt plejecenter - Nylandsvej påbegyndes 2019 Disponible boliger Disponible boliger nyt plejecenter - 1. etape åbnes nyt plejecenter - 2. etape påbegyndes 2021 Disponible boliger Disponible boliger Nyt plejecenter - etape 2 åbnes Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger For at imødegå udviklingen af 80+årige påbegyndes opførelsen af et nyt plejecenter med byggestart i 2018 (projektering i 2017), hvor 1. etape med 48 boliger tages i brug i Samtidig påbegyndes etape 2 med 48 boliger, som tages i brug i De indarbejdede kapacitetsudvidelser betyder en dækningsgrad på 16,9 % i 2016 faldende til 16,6 % i 2022, hvor kapacitetsudvidelserne afsluttes Kriterier til brug for midlertidig lukning af plejeboliger Ældre- og Handicapudvalget har tidligere bemyndiget ledelsen af plejecentersektionen til at lukke plejeboliger midlertidigt efter behov. Et eller flere af følgende kriterier lægges til grund for en midlertidig lukning: Plejecentret bør have mere end 24 boliger Den personlige boligs størrelse skal være under 40 m2 Boligen er en et-rums bolig baderummets størrelse lever ikke op til gældende krav fælles vaskeri (ingen vaskesøjle i boligerne) Boligen er dårligt beliggende i forhold til boligernes fælles arealer og personalerum. Boligen har ingen eller beskeden adgang til udearealer Boliger, hvor der ikke er opsat loftslifte pga. de bygningsmæssige rammer Boligen må ikke være en demensbolig 16

47 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Følgende plejecentre har mere end 24 boliger: Birkebo/Skovly Funder Plejecenter Fårvang Ældrecenter Gødvad Plejecenter, etape 2 Karolinelundcentret Lysbro Plejecenter Remstruplund Rødegård Sandgårdsparken Sejs Plejecenter Toftevang 6.4. Status på plejecentrenes bygningsvurdering fra 2008 Bygningsvurderingen er fra 2008, hvorfor den på nogle områder ikke længere er retningsvisende. For at få et retvisende billede bør der foretages en ny bygningsvurdering. Birkebo Birkebo er opført i 1949 og ombygget i Bygningen er hovedsagelig i 2 etager og tæller 15 plejeboliger samt servicearealer og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Boligerne er utidssvarende med for små toiletter og dårlige interne forbindelser dog er 2 boliger fine og store. Der er for langt fra den enkelte bolig til fællesopholdsareal. Fårvang Ældrecenter: Bygningen er opført i 1967 og ombygget i De 12 nyere boliger, der ligger nord for gammel bygning er opført i Byggeriet er hovedsagligt opført i ét plan, dog med en mindre del i 2 plan pga. terrænspring. Den ældre del har 16 plejeboliger og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: De 12 nyere boliger er fine dem røres der ikke ved. Den ældre bebyggelse (16 plejeboliger) er utidssvarende i forhold til baderum, servicearealer og niveauforskelle i huset. Søvangen Plejecentret er oprindeligt opført i 1926 ombygget i 1995 og 2004/05. Bygningen er hovedsagelig i 1 etage og tæller 16 plejeboliger, samt servicearealer, centerdel og produktionskøkken. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende (varmeanlæg renoveret i 2007). Bakkegården: Plejecentret er oprindeligt opført i 1948 og om- og tilbygget i 1991 og 2006/07. Der er 16 plejeboliger. I 2007 er der opført 6 ældreboliger på matriklen. 17

48 Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan 2016 Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende, men der er relativt store servicearealer med ringe udnyttelse i den gamle bygning. Toftevang Toftevang er opført i 1919 og om-og tilbygget i Der 25 plejeboliger. Byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende trods mindre niveauforskelle i huset. 18

49 7 Godkendelse af plejeboligplanen og politikken om Det Gode Hverdagsliv på Plejecenter Bilag: Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter DokumentID:

50 Det Gode Hverdagsliv på plejecenter Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

51 Indholdsfortegnelse Forord...3 Baggrund...4 Hjemlighed og nærvær...6 Den personlige bolig...8 Det sanselige måltid Det nære netværk Forord Da Ældre- og Handicapudvalget satte processen omkring Det Gode Hverdagsliv i gang, var formålet at inddrage de mennesker, som kvaliteten af hverdagslivet på plejecenter har størst betydning for. Politikken om Det Gode Hverdagsliv er udarbejdet i en samskabende proces mellem medarbejdere, borgere på plejecentrene, deres pårørende, frivillige borgere og lokalsamfundet. Politikken beskriver, hvad et godt liv på plejecenter indebærer for dem. En stor tak til de mange, der har bidraget med engagement og input til politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter. Det har været en stor hjælp. På vegne af Ældre- og Handicapudvalget Hverdag med meningsfyldt indhold Faglig og kompetent pleje og omsorg Hans-Jørgen Hørning Udvalgsformand Trygt og stimulerende udeliv Efterskrift Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 3 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

52 Baggrund Politikken Det Gode Hverdagsliv er formuleret ud fra en grundig analyse af mange konstruktive input fra et større opstartsseminar, fire idekonferencer, interviews med borgere på forskellige plejecentre og deres pårørende samt frivillige. Derudover indgår også fortællingerne om det gode hverdagsliv udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte lokalledere og borgere, pårørende, frivillige og lokalsamfundet. Plejecenterets fysiske og psykiske omgivelser skal give borgeren en følelse af hjemlighed, hvor der er plads til hjerterum og borgerens sociale liv med familie og gæster. Vi skal prioritere, at borgerne kan bidrage med egne kompetencer og være med til daglige gøremål - at der er noget, man kan stå for. Det giver værdi og livskvalitet. Det kan handle om, at der er mulighed for at spise sammen, have hund, flytte ind som ægtepar, have adgang til have og egen terrasse, have små opgaver i forbindelse med madlavning og i det hele taget blive betragtet som individ. Plejecentrene skal være et hjem, hvor den enkelte borger kan leve et værdigt liv med mulighed for at bruge sine evner og kræfter bedst muligt i en atmosfære præget af tryghed. Resultaterne fra den samskabende proces præsenteres nedenfor som en række hverdagsblikke på livet på plejecentre. Hverdagsblikkene er tematisk opdelte og vil indeholde mål og fokusområder: j 1. Hjemlighed og nærvær j 2. Den personlige bolig j 3. Det sanselige måltid j 4. Det nære netværk j 5. Hverdag med meningsfyldt indhold j 6. Faglig og kompetent pleje og omsorg j 7. Trygt og stimulerende udeliv Borgere og pårørende om det gode hverdagsliv: -- Det er, når personalet har tid til at sætte sig hos mig, kigge mig i øjnene og vi kan snakke lidt sammen -- Det er, at nogen husker mig på, hvad jeg godt kan lide at lave; spille kort, luge i haven, gå mine ture osv. -- Det er at hjælpes om daglige gøremål som opvask, lægge tøj sammen osv. -- Det er, at jeg får lov til at gøre præcis, hvad jeg gerne vil -- Det er, at jeg som pårørende kan se, at min mor har det godt, hun smiler og har håret sat op, som hun sætter sådan pris på -- Det er, at personalet kræser om maden og måltidet -- Det er, at vi griner og synger sammen og fortæller anekdoter fra tiden, der er gået. 4 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 5 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

53 Hjemlighed og nærvær At have hjemme et sted og føle sig hjemme, er vigtigt for ethvert menneske også på et plejecenter. Vi tilstræber værdighed og respekt om det enkelte menneske blandt andet ved at tilbyde en høj grad af hjemlighed, nærvær og indflydelse på eget liv. Der er plads til individuelle ønsker både i boligen og fællesområderne, og familier og gæster er velkomne til at tage del i fællesskaberne og aktiviteterne. For at understøtte individualitet, forskellighed og muligheden for at knytte nye bånd, er det vigtigt, at fællesstuerne inviterer til en mangfoldighed af mindre fællesskaber. Den enkelte borger er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Det Gode Hverdagsliv er kendetegnet ved, at vi tager individuelle hensyn, hvor det er muligt. Borgeren skal føle sig hjemme i egen bolig og plejecentrets fællesarealer skal være hyggelige og hjemlige. Målet er: At vi skaber et aktivt og mangfoldigt hverdagsliv, som tager hensyn til den enkeltes ønsker og behov og dermed sikrer et godt hverdagsliv for borgerne på plejecenter. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at borgerne oplever deres plejebolig som deres eget hjem. Medarbejderne arbejder i borgerens hjem, hvor borgerens normer, regler og meninger respekteres -- at borgeren støttes i at videreleve sit tidligere hverdagsliv med hverdagens almindelige gøremål -- at borgeren inddrages, så vedkommende har mulighed for at ytre sig og komme med ønsker til både fællesskab og privatliv -- at selvbestemmelse prioriteres højt. Som borger på plejecenter bestemmer du selv, hvornår du vil stå op, hvilket tøj du vil have på, hvad du ønsker at spise, hvad du vil foretage sig i løbet af dagen, og hvornår du ønsker at gå i seng om aftenen -- at plejecentrene er et godt sted at bo, besøge og arbejde -- at borgeren kan blive ved med at være herre i eget liv og have mulighed for at leve hele livet, som den enkelte borger måtte ønske det i trygge omgivelser -- at borgeren får den nødvendige hjælp til de daglige gøremål, som vedkommende ikke længere kan håndtere. Jeg tror ikke, at min far føler, at han som sådan er flyttet hjemmefra, da plejecenteret jo ligger i nærmiljøet. Citat pårørende Personalet er meget engageret i, at borgerne skal have noget ud af livet udover dagligdagsting. Det er vigtigt at være i nuet og sørge for at skabe kvalitet hver dag. Vi ved aldrig, hvad i morgen bringer Citat lokalleder 6 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 7 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

54 Den personlige bolig At flytte i en bolig på plejecenter er ofte en stor omvæltning. Man skal flytte fra sit hjem, hvor man har tilbragt en stor del af sit liv. Og da plejeboligerne ofte er betydeligt mindre end hjemmet, bliver man nødt til at skille sig af med personlige ejendele. Muligheden for at være privat har betydning for trivslen. For borgere med ægtefæller er det af stor betydning, at de kan forblive i nærheden af hin an den. Og der skal være plads til gæster i boligen. Plejeboligen skal både være et hjem og fungere som et. Når borgeren selv er med til at indrette, styrker det vedkommendes selvbestemmelse og følelse af kontrol over de daglige aktiviteter. Boligen har stor betydning for vores livskvalitet og trivsel. Den er omdrejningspunktet for vores liv. Mennesker er forskellige - med forskellige karakteristika, livssituationer og behov, der ændrer sig over tid. Boligen skal derfor være fleksibel, så den tilgodeser forskelligheden blandt borgerne og kan ændres i takt med den enkelte borgers behov. Det handler om, at borgerne kan blive ved med at være herre i eget liv at have mulighed for at leve hele livet, som den enkelte måtte ønske det Målet er: Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at understøtte oplevelsen af hjemlighed i den private bolig boligen skal ligne en bolig og indeholde de møbler og ejendele, der har betydning for borgeren -- at introduktionen til plejecentrets normer og rutiner sker på en respektfuld måde -- at samarbejdet mellem borgeren, pårørende og medarbejderne styrkes, således at borgeren og dennes pårørende oplever sig medinddraget og hjulpet til en god start i boligen -- at der er plads og invitationer til, at borgeren kan være med i hverdagsaktiviteter som at deltage i madlavningen, vande blomster, lægge tøj sammen, dække bord og lignende -- at overgange mellem det private og det fælles tydeliggøres fx i forhold til, hvornår borgeren ønsker at være privat i sin egen bolig -- at underinddele fællesarealerne, så der bliver mulighed for at være sammen i mindre adskilte grupper. Når jeg spørger beboerne om livet på plejecentret, får jeg altid den tilbagemelding, at de lever det liv, de gerne vil. Der er masser af aktiviteter særligt i fælleskabet og de nyder, at de selv kan vælge til og fra, som dagsformen nu er til Citat lokalleder Alle, jeg har talt med, pointerer, at det er af stor betydning, at man kan få lov til at være sig selv, når man har behov for det, og at man ofte har det behov, når man bor på plejecenter. At være alene er ikke det samme som ensomhed Citat lokalleder At borgeren har en oplevelse af hjemlighed og tilhørsforhold til boligen på plejecentret samt at deres pårørende opfatter boligen som et rart og vedkommende sted at komme på besøg. 8 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 9 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 9

55 Det sanselige måltid For mange er måltidet et af hverdagens højdepunkter, og det er også måltidet, man samles om, når der fejres særlige begivenheder. Derfor prioriterer vi rammerne omkring måltiderne lige så højt som selve maden. Det er vigtigt, at de ældre selv har indflydelse på denne situation. Nogle foretrækker af og til at spise alene på værelset, men vi oplever, at de fleste gerne vil være sammen med andre. At samles om måltidet handler om at spise og drikke sammen men også om at tale sammen og være en del af et socialt fællesskab. Mange spiser mere, når de er en del af et velfungerende socialt samvær. Målet er: At måltidet ses som en helhed, hvor både maden, omgivelserne og værtskabet er afgørende for, at måltidet bliver en god oplevelse. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at servere mad af høj kvalitet - mad der er velsmagende, velduftende og nærende, og som er tilberedt af sæsonens råvarer. Maden tilbe re des i køkkener så tæt på de ældre som muligt -- at styrke borgerens lyst til at deltage aktivt omkring måltidet, så nydelsen og det sociale samvær medvirker til øget appetit -- at måltiderne er med til at skabe fællesskaber og gode oplevelser -- at der er rammer med tid og ro omkring måltidet. Hvis borgeren ønsker at spise i eget selskab, støttes vedkommende i at få et godt måltid -- at der er rum for nærvær og god stemning med fokus på den enkeltes behov. Borgerne oplever, at det har stor betydning, hvem man sidder sammen med, når man spiser, og at man har en fast plads. Det er også vigtigt, at man kan vælge at spise i egen bolig, hvis man ikke magter fællesskabet. Citat Lokalleder Det er godt, at beboerne kommer ned og spiser sammen. Det er hyggeligt for min mor, at der er lidt flere at kommunikere med. Men det er vigtigt, hvordan de sidder sammen. Citat pårørende 10 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 11 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

56 Det nære netværk I Silkeborg Kommune håber vi, at et godt og kon struktivt samspil mellem frivillige kræfter og ansatte i Silkeborg Kommune vil styrke sammenhængskraften i kommunen. Vi ønsker at være med til at sikre livskvaliteten og et bedre liv for borgerne. Vigtige aktører for samarbejdet er pårørende, naboer og viften af etablerede frivillige organisationer og ikke mindst den enkelte borger. Når en borger flytter ind, følger der i mange tilfælde også en familie og et netværk med. Og de er lige så forskellige som borgerne og har vidt forskellige forudsætninger, ønsker og forventninger til plejecen teret. Borgeren på plejecenter skal opleve, at deres pårørende inviteres til at færdes hjemmevant på såvel fællesarealer som i borgerens bolig. Familie og venner spiller en hovedrolle i de flestes liv og er derfor vigtige medspillere, når det gode hverdagsliv skabes. Plejecentrene skal skabe de bedste rammer for, at pårørende, frivillige og medarbejdere kan bidrage til at løfte livskvaliteten for borgeren i den udstræk ning, vedkommende ønsker det. Borgeren vil ikke nødvendigvis selv have overskud til at være udfa ren de og opsøge nye sociale kontakter, så ikke mindst i overgangsfasen efter en indflytning, er det vigtigt, at medarbejderne faciliterer muligheder for at skabe nye venskaber eller sociale kontakter. Pårørende og frivillige kan hjælpe borgeren med at få en meningsfuld og ligeværdig kontakt med dem og det omgivende samfund. Samværet kan være med til at opretholde de livsværdier, borgeren har haft, inden vedkommende flyttede på plejecenter. På plejecentrene samarbejder vi med frivillige, ven neforeninger og øvrige personer i lokalsamfundet. Det gør vi for at kunne tilbyde vores borgere de bedste muligheder for aktivitet, trivsel og socialt samvær. Vi anser frivillige som en støtte, der kan gøre en forskel for både borgere, pårørende og medarbejdere. De er et værdifuldt supplement ikke en erstatning - til den omsorg og pleje, medarbejderne yder. Målet er: At pårørende, frivillige, venneforeninger og lokalsamfundet indgår som en attraktiv og naturlig ressource i borgernes liv på plejecentrene. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at medvirke til sociale relationer og samvær med familie, venner og medarbejdere samt fremme muligheden for at vedligeholde og udvikle netværk -- at der er mulighed for fortsat samvær med de pårørende som en fortsættelse af hverdagen i borgerens tidligere hjem fx omkring fødselsdags- og helligdagstraditioner samt muligheden for lejlighedsvist selv at lave mad -- at der er en lettere adgang for frivillige foreninger i lokalområdet til at anvende fællesfaciliteter på plejecentre i det omfang, det er til glæde for både foreningerne og borgerne -- at der tages afsæt i de frivilliges motivation og ressourcer. Plejecentrene kan også åbne dørene for omverdenen, så nye frivillige får mulighed for at få indblik i livet på plejecentrene -- at alle plejecentre har etablerede samarbejder med fx lokale foreninger, frivillige, daginstitutioner og lignende -- at samarbejdet med lokalsamfundet, pårørende og selvejende institutioner styrkes og forpligtes sig til at skabe gode rammer for, at borgerne kan indgå i meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer -- at plejecentrenes fysiske rammer bliver mere imødekommende for pårørende. Det kunne fx være indretning af legeområder på plejecentre, så også børn føler sig mere velkomne. 12 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 13 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

57 Hverdag med meningsfyldt indhold En hverdag med meningsfulde aktiviteter handler om deltagelse i daglige gøremål i den udstrækning, borgeren ønsker og magter det. Målet er at være så fysisk aktiv, som det er muligt for den enkelte. Aktiviteter stimulerer sanserne og skaber mulighed for samvær med forskellige generationer. Nøgleordene er frisk luft, motion og deltagelse i sociale aktiviteter, som plejecentrene arrangerer - ofte i samarbejde med frivillige, pårørende og venneforeninger. Meningsfulde aktiviteter fremmer den enkelte borgers velbefindende og styrker initiativ og motivation til at være aktiv deltager i eget liv. Og de er med til at bevare den personlige identitet og øge oplevelsen af selvbestemmelse. Velfungerende sanser hjælper fx borgeren i samvær med andre, ved tilegnelse af information, ved færdsel i vante og uvante omgivelser og ved udførelse af daglige gøremål. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har viden om fx syns- og hørehæmmedes særlige behov og ved, hvordan der kan kompenseres for nedsatte sanser både med hjælpemidler og særlig opmærksomhed. Målet er: At aktiviteterne tager afsæt i borgernes behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil. De skal afspejle borgernes forskellige individuelle præferencer og behov. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at borgerne har mulighed for fortsat at dyrke de fritidsaktiviteter, de tidligere har haft glæde af: lytte til musik, opleve kunst, motionere, nyde have- og udeliv og dyrke fællesskab og samvær -- at aktiviteterne målrettes og differentieres i forhold til borgernes behov og præferencer -- at medarbejderne skaber mulighed for, at kognitivt velfungerende borgere kan finde sammen med ligesindede -- at medarbejderne har viden om syns- og hørehæmmedes særlige behov og ønsker samt øge kendskabet til behandlings- og støttemuligheder -- at borgerne oplever selvstændighed og kontrol over daglige aktiviteter, omgivelser og valgmuligheder -- at plejecentrene har fokus på fysisk aktivitet, som medvirker til at fastholde og eventuelt styrke borgernes mobilitet og funktionsevne og hermed muligheden for selvstændighed og deltagelse i aktiviteter -- at aktiviteterne planlægges i fællesskab med borgerne -- at plejecentrene gør noget særligt ud af mærkedage og højtider -- at nye sociale fællesskaber skabes gennem aktiviteter med indhold. Der skal være plads til spontanitet. Hvis supergodt vejr, så drop aftens maden og stil grillen frem og grill pølser Citat medarbejder 14 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 15 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

58 Faglig og kompetent pleje og omsorg Faglighed er hjørnestenen i vores indsatser. Den er vi stolte af, og den vil vi ikke gå på kompromis med. I takt med, at samfundet ændrer sig, opstår ny viden og behov for nye kompetencer. Vi vil stræbe efter, at medarbejderne på plejecentrene altid er opdaterede og arbejder med metoder på højeste niveau. Almindelig svækkelse på grund af alderen er sjældent alene årsag til, at en borger har behov for at bo på plejecenter. Derimod har størstedelen af borgerne en eller flere kroniske sygdomme. Samtidig er en stadig større andel af borgerne demente. Specialisering, velfærdsteknologiske løsninger og fokus på mestring stiller andre og nye krav til både medarbejdernes og ledernes faglighed. Det Gode Hverdagsliv kræver i høj grad, at alle har de rette kompetencer, så kvaliteten i vores tilbud fastholdes i takt med, at de udvikles. Medarbejdernes tilgang til borgerne er at skabe stjernestunder og øjeblikke i forbindelse med pleje og omsorg Citat medarbejder Målet er: At medarbejdere og ledere er engagerede og besidder personlige og faglige kompetencer, der matcher borgerens behov. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at medarbejderne har relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer, og at der arbejdes på tværs af faggrænser -- at medarbejderen og borgeren får en fælles forståelse for, hvordan borgerens behov bedst imødekommes. Det betyder også, vi giver medarbejderne mulighed for at tænke ud af boksen for at finde den gode løsning, når det kræves -- at vores medarbejdere har de rette kompetencer til at møde borgeren i et tillidsfuldt samarbejde gennem dialog, gode relationer og anerkendelse. Jeg kunne tænke mig, at der blev brugt ressourcer på på hyggen. Det er meget vigtigt i hvert fald som dement, at det er rart og hyggeligt. Man er nødt til at appellere til de gode følelser, for det er følelser, demente mister som det sidste Citat pårørende 16 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 17 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

59 Trygt og stimulerende udeliv Til et godt hverdagsliv hører muligheden for at kunne komme ud i det fri. Vi skal indrette de udendørs omgivelser således, at det bliver attraktivt at være ude. Uderummene skal matche behovet for nærvær og aktiviteter. Udearealer i tilknytning til plejecentrene spiller en stor rolle for trivslen både fysisk og psykisk, fordi borgernes mulighed for at færdes udendørs giver adgang til dagslys, sollys, frisk luft, motion og rekreation. Udelivet skal medvirke til, at borgerne let kan komme omkring. Der skal være plads til både færdsel og op hold, og udearealerne skal være lette at vedligeholde. Målet er: Plejecentrene har attraktive udearealer med stier og oplevelser samt plads til rekreation. Her kan hun sidde og kigge ud over haven og se på fugle, der hopper rundt på græsset. Det er en kæmpe oplevelse for hende Citat pårørende Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: -- at borgerne får adgang til udeliv ved at udnytte de muligheder, der er i nærområdet og ved at trække på de menneskelige ressourcer, som frivillige, foreninger og andre institutioner i kommunen kan bidrage med -- at borgere med funktionsnedsættelse også har adgang til udeliv -- at haverne tilplantes med mange blomstrende stauder, buske og mindre træer med henblik på en sanselig, hjemlig stemning med dufte, raslen i blade, farvevariation og fugleliv -- at borgeren let kan komme ud i det fri og opleve natur for alle sanser: æbletræer, bål, fuglefodring, hønsegård, plantekasser, sø med ænder, bistader og plads udendørs til familie og venner -- at etablere fælles, trygge udeområder, som både er til brug for borgerne og for besøgende, naboer og børneinstitutioner, og som bidrager til at gøre plejecentrene til et attraktivt og velbesøgt sted -- at udearealerne har sikre og tilgængelige adgangsog opholdsforhold med plads til kørestole, brede gangstier og med skridsikker og fremkommelig belægning. Efterskrift I Ældre- og Handicapudvalget ved vi godt, at Det Gode Hverdagsliv ikke skabes, blot fordi vi laver en politik. Det gode hverdagsliv forudsætter, at vi har med a r- bejdere, der er engagerede i at være medskabende. Det skal være attraktivt at være ansat på vores plejecentre, og vi ønsker, at medarbejderne tildeles ansvar og gives frihed til at udfolde faglige og personlige kompetencer. At skabe Det Gode Hverdagsliv forudsætter selvfølgelig også engageret og kompetent ledelse, som går foran i bestræbelserne. Engageret og Jeg er et naturmenneske, så for mig ville det at komme på plejecenter på tredje sal være meget barsk og medføre, at jeg mistede livsglæden. De fysiske rammer er utrolig vigtige og har stor betydning for livskvaliteten og det gode hverdagsliv Citat borger kompetent ledelse er også synlig for borgerne, de pårørende og de frivillige. Vi ønsker, at medarbejderne på plejecentrene bruger mest mulig tid sammen med borgerne og mindst mulig tid på kontorer og i mødelokaler. Nødvendig dokumentation skal naturligvis udføres, men vi ønsker, at alle medarbejdere hele tiden er opmærksomme på, om noget er overflødigt, og om noget kan udføres mere hensigtsmæssigt og selvfølgelig, om der er mangler, der skal afhjælpes til gavn for både medarbejdere og borgere. 18 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter 19 Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter

60 Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Layout: S&O _

61 7 Godkendelse af plejeboligplanen og politikken om Det Gode Hverdagsliv på Plejecenter Bilag: Strategi for implementering af Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter og Plejeboligplanen DokumentID:

62 Strategi for implementering af politikken om Det Gode Hverdagsliv og Plejeboligplanen Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

63 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indsatsområde 1: Leve-bo-miljø... 4 Indsatsområde 2: Velfærdsteknologi... 7 Indsatsområde 3: Demensvenlige boliger... 8 Indsatsområde 4: Udearealer på demensvenlige plejecentre Indsatsområde 5: Borgere i fremtidens plejeboliger Indsatsområde 6: Det fremtidige behov for plejeboliger, herunder profilplejeboliger Side 2

64 Indledning Den 1. januar 2016 satte Ældre- og Handicapudvalget gang i en proces, som har resulteret i Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentrene og Plejeboligplanen for ældreområdet i Silkeborg Kommune. Politikken om Det Gode Hverdagsliv og plejeboligplanen skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning for det gode hverdagsliv på kommunens plejecentre. Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentrene og plejeboligplanen skal udmøntes i en strategi, som skal sikre, at politikken og plejeboligplanen omsættes til konkrete handlinger samt en vurdering af det samlede ressourcebehov, som de konkrete handlinger måtte generere. Strategien henvender sig til medarbejdere, ledere, borgere, pårørende, frivillige, lokalsamfundet, Ældrerådet, Handicaprådet og det politiske udvalg. Strategien udgør et fælles fundament for alle, som har en rolle omkring Det Gode Hverdagsliv. Dette fundament skal, udover at være en rettesnor for planlægning og implementering, være en platform for dialog mellem relevante parter, hvor der både tænkes stort og nært. Strategiplanen for implementering af politikken og plejeboligplanen skal sikre, at målene opfyldes. Strategien er opbygget således, at den tager udgangspunkt i politikken og plejeboligplanen og har fokus på konkrete områder. Grundlaget for strategien er Hvilke mål skal organisationen opnå? Hvilke indsatsområder skal prioriteres højest? Hvordan implementeres de enkelte indsatsområder? Strategien indeholder en række pejlemærker for, hvordan indsatserne i politikken om Det Gode Hverdagsliv og plejeboligplanen kan sikres. Indsatserne i strategien udgør ikke en udtømmende liste for den samlede indsats. De enkelte plejecentre vil med udgangspunkt i strategien udarbejde konkrete implementeringsplaner, som tager hensyn til de lokale forhold og forventninger. Ældre- og Handicapudvalget Silkeborg, 22. august 2016 Side 3

65 Indsatsområde 1: Leve-bo-miljø Strategi I Silkeborg Kommune er udgangspunktet for livet på plejecentrene, at borgerne skal kunne leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Der er plads til hjemlighed, nærvær og indflydelse på eget liv. Der er plads til individuelle ønsker både i boligen og fællesområderne. Leve-bo miljøet tager udgangspunkt i, at borgerne får mulighed for at leve det hverdagsliv de ønsker og magter, hvor de i videst muligt omfang tilbydes mulighed for at vælge/deltage efter eget ønske i hverdagsgøremål. I Silkeborg Kommune vil vi udvikle leve-bo-miljøet på alle plejecentre med afsæt i den enkelte borgers behov Politisk Ledelse MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ Alle plejecentre arbejder efter levebo-tankegangen. Plejecentrene indrettes som Levebo-miljø med udgangspunkt i plejecentrenes fysiske rammer Medarbejdernes kompetencer udvikles i takt med ny viden på området Synlig ledelse Med afsæt i plejeboligplanen afklare, om plejecentrene lever op til principperne for leve-bo miljø Videreudvikling af leve-bo-miljøer på plejecentre således at borgerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig Kortlægning af behovet for kompetenceudvikling blandt de forskellige faggrupper og ledelsen At ledelsen er synlig og har en anerkendende og tillidsbaseret tilgang med fokus på medarbejdernes og borgernes ressourcer og muligheder Sparringspartner for og medskaber af indsatser, der er nødvendige for udvikling RESULTATER OPFØLGNING Side 4

66 Lokalt Ledelsen har det overordnede ansvar for at sikre rammerne for fortsat udvikling af Det Gode Hverdagsliv Ledelsen har det overordnede ansvar for at sikre rammerne for fortsat udvikling af Det Gode Hverdagsliv Plejecentrene bærer præg af hjemlighed fremfor institutionspræg. Plejecentrene arbejder bevidst af Det Gode Hverdagsliv Ledelsen er rollemodeller, der gennem værdibaseret ledelse og en lærende tilgan skaber mulighed for samspil og gensidig inspiration til gavn for udvikling af Det Gode Hverdagsliv Ledelsen understøtter og udvikler Det Gode Hverdagsliv ved at sikre rammerne for udvikling af samspillet mellem medarbejdere, borgere, frivillige og lokalsamfundet Ansættelse af udviklingskonsulent til at understøtte implementering af det gode hverdagsliv med særligt fokus på inddragelse af og samarbejde med frivillige Ledelsen understøtter og udvikler Det Gode Hverdagsliv ved at sikre rammerne for udvikling af samspillet mellem medarbejdere, borgere, frivillige og lokalsamfundet Medarbejderne har fokus på maden og måltidets betydning for den ældres livskvalitet og ernæringstilstand Sætte klare mål og visioner Engagere og motivere medarbejderne Tydelig og klar kommunikation Borgere og pårørende understøttes i at indrette boligen hjemligt De enkelte rums funktion på plejecentrene fremstår tydeligt for borgerne Udarbejde drejebog for den gode indflytning på plejecenter Side 5

67 med den gode indflytning Borgerne oplever tryghed og sikkerhed i hverdagen Udarbejde drejebog for, hvorledes pårørende, frivillige og besøgene inddrages i samarbejdet med plejecentret Letforståelig skiltning til at orientere sig efter At formålet med de fysiske rammer, indretning og funktionalitet af rummene fremstår tydeligt Side 6

68 Indsatsområde 2: Velfærdsteknologi Strategi Silkeborg Kommune ønsker at indføre velfærdsteknologiske løsninger, som understøtter borgernes egen mestringsevne, følelse af selvstændighed og øget tryghed. Velfærdsteknologiske løsninger skal medvirke til at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og skabe mulighed for en optimering af arbejdsgange og rutiner med henblik på at frigive ressourcer til brug for samvær med borgerne Politisk Lokalt MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ Afklare hvor og hvordan velfærdsteknologi kan indgå i plejecentrenes rum og rammer At borgernes egen mestringsevne, følelse af selvstændighed og øget tryghed understøttes af velfærdsteknologiske løsninger Ved renovering og nybyggeri tænke velfærdsteknologi ind Træffe beslutning om, hvilke velfærdsteknologiske muligheder og løsninger, plejecentrene skal anvende I samarbejde med borgeren afklares behovet for velfærdsteknologiske hjælpemidler RESULTATER OPFØLGNING Side 7

69 Indsatsområde 3: Demensvenlige boliger Strategi I Silkeborg Kommune ønsker vi at etablere demensvenlige boliger, som medvirker til at skabe livskvalitet og velbefindende for den enkelte borger. Politisk Ledelse Lokalt MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ Afklaring af, hvordan eksisterende plejeboliger kan indrettes/ombygges, således de tager hensyn til borgere med demens. Ledere og medarbejdere får et kompetenceløft i forhold til pædagogiske strategier og tilgang til borgere med demens Ledere og medarbejdere har viden om relevant lovgivning Demensvenlig indretning Identificere barrierer og muligheder for at etablere demensvenlige boliger Politisk prioritering vedrørende bygningsmæssige indsatser på plejecentrene Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Let forståelig skiltning at orientere sig efter Tilpassede lysforhold RESULTATER OPFØLGNING Side 8

70 Plan for og fokus på valg af farver og kontrastfarver De enkelte rums funktion på plejecentrene fremstår tydeligt for borgerne Side 9

71 Indsatsområde 4: Udearealer på demensvenlige plejecentre Strategi I Silkeborg Kommune mener vi, at der til et godt hverdagsliv hører muligheden for at kunne komme ud i det fri. Vi ønsker at indrette de udendørs omgivelser således, at det bliver attraktivt at være ude. Udearealerne skal matche behovet for nærvær og aktiviteter. Udearealerne skal medvirke til, at borgerne let kan komme omkring. Der skal være plads til både færdsel og ophold og udearealerne skal være lette at vedligeholde. Politisk Ledelse MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ At der er økonomisk råderum til etablering og vedligeholdelse af demensvenlige udearealer Udarbejdelse af strategi for demensvelige udearealer, som er trygge for borgere med demens at færdes i Etablering og udvikling af demensvenlige udearealer Til vedligeholdelse af udearealer og udførelse af praktiske opgaver afklares muligheder og økonomi i forhold til et antal timer pr. plejecenter til aktivitetsmedarbejdere Etablering og indretning af demensvenlige udearealer Udarbejde prioriteret rækkefølge for, hvornår udearealerne på de enkelte plejecentre gøres demensvenlige i forhold til økonomi RESULTATER OPFØLGNING Lokalt Demensvenlige udearealer At det er trygt og sikkert for borgerne at bevæge sig udenfor At alle borgere uanset fysisk formåen har adgang til udearealer At udearealerne byder på oplevelser i form af sansestimulering Udforme planer for udearealer Side 10

72 Side 11 At borgerne deltager i havearbejde i det omfang, som det er muligt Skabe muligheden for, at borgerne selv kan komme omkring og tage ansvar for noget, fx områder i haven, dyr eller planter

73 Indsatsområde 5: Borgere i fremtidens plejeboliger Strategi I Silkeborg Kommune har vi fokus på, at mennesker er forskellige - med forskellige karakteristika, livssituationer og behov, der ændrer sig over tid. Udviklingen i sundhedstilstanden og en stigende levealder gør, at flere ældre i fremtiden vil have et højere funktionsniveau og i længere tid være i stand til at klare sig selv. Omvendt vil en større gruppe ældre på grund af livstilssygdomme og aldersbetingede lidelser som demens have et stort behov for pleje. Målgruppens forskelligartethed er ikke alene relateret til forskelle i den enkeltes funktionsniveau. Politisk MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ At plejeboliger indrettes med stor fleksibilitet Etablering af profilboliger med særlige kompetencer i afgrænsede målgrupper Etablering af profilplejecentre forstået som mere interesseorienteret, fx sport, musik, sang etc. Ved renovering og nybyggeri fokus på den fleksible indretning, hvor de fysiske rammer kan ændres i forhold til borgernes behov Ved renovering og nybyggeri fokus på, hvordan de fysiske rammer kan bidrage til borgernes oplevelse af hjemlighed Beslutte hvilke plejeboligenheder, der skal være profilplejeboliger Udarbejdelse af vision, målgruppebeskrivelse og visitationskriterie samt vurdering af de fysiske rammer Hvert plejecenter skal have egen profil RESULTATER OPFØLGNING Myndighed At der rådgives og Boligteamet tildeler boligerne Side 12

74 Lokalt vejledes så borgerne tilbydes den rigtige bolig ud fra det aktuelle behov At medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer i forhold til pædagogiske strategier og tilgang til borgere med psykiatriske diagnoser, borgere med senhjerneskade, fysisk svækkede borgere og borgere med demens og en udad reagerende adfærd At borgerne på plejecenter oplever et godt hverdagsliv Boligteamet er i løbende dialog med plejecentersektionen for at sikre den optimale proces omkring en indflytning At borgeren og dennes pårørende er inddraget i hele arbejdsgang fra ansøgning til indflytning Der udpeges nøglepersoner på de enkelte plejecentre, som kompetenceudvikles i forhold til særlige målgrupper Ledere og medarbejdere opnår de faglige kompetencer til at forebygge, identificere og følge op på komplekse helbredstilstande hos borgerne, herunder demens. Der skal endvidere stilles krav til samarbejdsevne i tværfaglige teams og kommunikative evner Ledere og medarbejdere er opsøgende på og nysgerrige i forhold til ny viden Sikre, at plejecentrene er optimalt gearet til at tilbyde den bedst mulige pleje og rehabilitering til borgerne. Der skal være fokus på de ting, der giver tryghed, trivsel, og god pleje Brug af velfærdsteknologi til at understøtte det gode hverdagsliv At fællesstuerne inviterer til en mangfoldighed af mindre fællesskaber, Side 13

75 Systematisk samarbejde med frivillige, pårørende og lokalsamfundet som kan understøtte individualitet, forskellighed og muligheden for at knytte bånd blandt borgerne At de fysiske omgivelser medvirker til at formidle borgerens historie og livsforløb Udarbejdelse af drejebog for den gode indflytning Plejeboligen omtales som noget hjemligt At alle plejecentre har frivillige. Frivillige kan tilbyde borgerne en meningsfuld og ligeværdig medmenneskelig kontakt og være med til at opretholde de livsværdier, borgerne har haft, inden de blev afhængige af hjælp Udarbejdelse af strategi med henblik på at fremme samarbejdet med frivillige og lokalsamfundet Frivillige tilbydes kompetenceudvikling, der matcher de opgaver, de løser Udarbejdelse af drejebog for samarbejdet med relevante eksterne samarbejdsparter Udarbejdelse af drejebog for samarbejdet med pårørende Side 14

76 Indsatsområde 6: Det fremtidige behov for plejeboliger, herunder profilplejeboliger Strategi Silkeborg Kommune lægger vægt på at såvel nuværende som fremtidige plejeboliger optimeres i forhold til trivsel, teknologi, fleksibilitet og bæredygtighed. Politisk MÅL HANDLINGER MILEPÆLE/ Ved etablering af nye plejeboliger fokus på indretning af plejeboligerne. Der skal tænkes i fleksibelt byggeri, hvor indretningen kan ændres i forhold til skiftende behov blandt ældre borgere. Her tænkes særligt på ændringer i behov for permanente og midlertidige boliger samt somatiske og skærmede boliger til demente At der ved renovering og nybyggeri lægges op til fællesskab ved at etablere udsyn og nærhed mellem den I planlægningen af fremtidige plejeboligers fysiske rammer, indtænke, hvordan der bidrages til borgernes oplevelse af hjemlighed I planlægningen af fremtidige plejeboliger indtænke demensvenlige udearealer Fokus på anvendelse af relevant velfærdsteknologi i fremtidigt plejeboligbyggeri I planlægningen af fremtidige plejeboligers fysiske rammer, indtænke, hvordan der bidrages til borgernes oplevelse af hjemlighed RESULTATER OPFØLGNING Side 15

77 Lokalt private bolig og fællesskabet samt at fællesarealerne underinddeles, så der bliver mulighed for at være sammen i mindre adskilte grupper Afdække behovet for profilboliger til særlige målgrupper. Det skal ligeledes afdækkes, hvor disse profilplejeboliger med fordel kan placeres i de eksisterende plejecentre. At plejeboligen skaber hjemlige og trygge rammer, samtidig med at de fungerer optimalt som arbejdsplads for plejepersonalet og skaber mulighed for moderne teknologi Etablering af profilplejeboliger til følgende målgrupper Borgere, der er mentalt friske Borgere med demens og en udad reagerende adfærd Borgere med et alkoholmisbrug Yngre borgere Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose Udarbejdelse af analyse over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboliger At medarbejdere og ledere har fokus på, at følelsen af hjem er fundamental for oplevelsen af at høre til og for at trives. Det er derfor vigtigt at få greb om, hvilke elementer der skaber følelsen af hjem, for at kunne arbejde konkret med at indbygge og installere hjemlighed i nye plejeboliger At borgerne i en plejebolig får et godt hverdagsliv i en bolig, der imødekommer og understøtter de mange forskelligartede behov Side 16

78 Side 17

79 8 Godkendelse af indstillinger afledt af Plejeboligplanen Bilag: Plejeboligplanen bilag 1 og bilag 2 DokumentID:

80 Bilag 1 Plejeboligbehov i forhold til befolkningsprognosen 2016 ved dækningsgraderne 17 % og 16 %. dækningsgrader i BFprognose antal % År Beskrivelse disponible Plejebolig behov 2016 boliger 17% 16% 80 +årige 2016 Egne Plejeboliger Anvendte friplejeboliger Midlertidigt lukkede plejeboliger Borgere i andre kommuner - netto - o Disponible boliger Marienlund åbner Ballelund lukker Disponible boliger Projektering - nyt plejecenter - Nylandsvej 2018 Disponible boliger Nyt plejecenter - Nylandsvej påbegyndes 2019 Disponible boliger Disponible boliger nyt plejecenter - 1. etape åbnes nyt plejecenter - 2. etape påbegyndes 2021 Disponible boliger Disponible boliger Nyt plejecenter - etape 2 åbnes Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Jens Skovgaard (00583) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

81 Bilag 2 Befolkningsprognose 2016 Område boliger Forslag antal dæknings- antal 80+ midlertidig profil- pladser grad årige lukning plejeboliger (alm) i % 2017 Silkeborg Remstruplund 26 Marienlund 96 Gødvad 68 Funder Rødegård Lysbro , Område Nord Bakkegården 16 Kjellerup Friplejehjem 29 Kragelund 24 Malmhøj Sandgårdsparken 40 Solgården Søvangen ,8 905 Område Syd Birkebo-Skovly Virklund 24 Toftevang ,6 440 Område Øst Fårvang Karolinelundcentret Sejs ,3 503 Total , Oversigten indeholder ikke boliger i demens-enhederne Forslaget til midlertidig lukning af boliger skal behandles særskilt af ÆHU. Forslaget til profilplejeboliger til aktive ældre misbrugere og ældre sindslidende er ikke godkendt af ÆHU. Sundhed & Omsorg /JS Side 2

82 8 Godkendelse af indstillinger afledt af Plejeboligplanen Bilag: Beskrivelse af profilplejeboligenhed til ældre aktive misbrugere og ældre med sindslidelse DokumentID:

83 22. november 2016 Bilag 3 Beskrivelse af profilplejeboligenhed til ældre aktive misbrugere og ældre med sindslidelse Tilbuddet om en plejeboligenhed til ældre med sindslidelse og en plejeboligenhed til ældre med aktivt misbrug kræver et formaliseret samarbejde mellem de implicerede afdelinger omkring kompetenceudvikling og ressourceudnyttelse. Eksempelvis på indsatsområderne pleje, socialpsykiatri, misbrugsindsatsen med flere. Profilplejeboligenhed til ældre aktive misbrugere Gennem længere tid er der i Silkeborg kommune oplevet en stigning i antal borgere, der som følge af et mangeårigt misbrug, ikke længere kan mestre deres liv i egen bolig trods en massiv indsats fra hjemmepleje og sygepleje. Disse borgere får meget ofte forløb, hvor de har gentagne indlæggelser på hhv. sygehus, midlertidige pladser og afrusningsophold, hvor det opleves, at borgerne kortvarigt ikke drikker - fordi det ikke er tilladt men genoptager misbruget, når de kommer hjem til egen bolig. Medio oktober 2016 er der i Silkeborg Kommune 19 borgere med et aktivt misbrugsproblem i de eksisterende plejecentre. Alle 19 ville kunne profitere af et sådant tilbud, hvor personalet vil være uddannet til at samarbejde med denne målgruppe. Erfaringer fra andre kommuner viser dog, at når først en profilplejeboligenhed for misbrugere er etableret, er behovet for boliger større end først antaget. Gruppen er karakteriseret ved ikke nødvendigvis at have en meget høj alder. Dette giver ofte anledning til en involvering af Socialteamet i forsøget på at finde en løsning for borgerne. Der er på baggrund af ovenstående sat gang i arbejdet med at undersøge, hvilke rammer, en plejeboligenhed for ældre med aktivt misbrug kræver. Til udarbejdelse af dette notat, har der været taget kontakt til plejeboligenheder for ældre med et misbrug i Aalborg (Trækbanen), Vesterbro i København (Bryggergården) og Marie Louise Daugård mlda@silkeborg.dk Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

84 Hirtshals (Havglimt) med henblik på at lære af deres erfaringer i forbindelse med etableringen af en plejeboligenhed for ældre med misbrug. De tre plejecentre har følgende antal boliger: Aalborg (Trækbanen) 57 boliger, heraf fungerer de 11 som aflastningsboliger for misbrugere. Vesterbro i København (Bryggergården) 40 boliger kun til misbrugere Hirtshals (Havglimt) 22 boliger kun til misbrugere På Trækbanen har de desuden 11 midlertidige pladser, målrettet borgere i afklaringsforløb, som har brug for en midlertidig bolig. De midlertidige pladser er til borgere med misbrug, som af forskellige årsager ikke kan blive boende i egen bolig. Mange af borgerne på de midlertidige pladser flytter i en permanent bolig på Trækbanen, som således er selvforsynende med borgere og aldrig har tomme boliger. I tilknytning til Trækbanen ligger endvidere en sygeplejeklink, der er bemandet med sygeplejersker, som har særlig indsigt i og interesse for Trækbanens målgruppe. Alle 3 plejecentre har oplevet at skulle udvide antallet af boliger på grund af efterspørgslen og har ikke problemer med tomme boliger. Borgerne bliver boende på plejecentret, også selvom de ophører med deres misbrug. Plejecentrene har borgere boende helt ned i til 30 års alderen. Målgruppen til plejeboligenhed for ældre med et aktivt misbrug Plejecentrene henvender sig til borgere, som ikke længere kan klare sig i egen bolig og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter på grund af et nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Nedenstående målgrupper er en blanding af de målgrupper, der bor på de tre kontaktede plejecentre, og kan læses som et forslag til, hvordan målgruppen til en plejeboligenhed for ældre med misbrug kan se ud: Borgere, som har eller har haft et længerevarende alkoholmisbrug og en hård livsførelse og derfor har fået et svækket helbred og/eller psykiske skader. Borgere, som kan have et blandingsmisbrug af alkohol, medicin og/eller hash, men ikke har et aktivt narkomisbrug. Borgere, som med baggrund i deres misbrug ikke kan tage vare på sig selv socialt, fysisk og/eller psykisk og har brug for støtte og omsorg i hverdagen. Plejeboligenheden tilbyder ikke misbrugsbehandling. Borgere, der som følge af misbruget ikke fungerer socialt og er svære at rumme i en almindelig somatisk plejebolig. Borgere, som kan have en psykiatrisk lidelse, men hvor denne lidelse ikke er den primære årsag til behovet for en plejebolig. Side 2

85 Placering af plejeboligenhed til ældre med et aktivt misbrug De tre kontaktede ledere af plejecentrene peger alle på en placering i nærheden af en købmand, som en meget vigtig faktor for en velfungerende plejeboligenhed til ældre med aktivt misbrug. Ingen af plejecentrene har oplevet problemer med lokalsamfundet på grund af borgerne på deres enheder. Årsagen til anbefalingen med den centrale beliggenhed skyldes, at man som aktiv misbruger i store dele af sit liv har været vant til at bruge nærmiljøet til at få dækket sine behov. Misbruget forsvinder ikke, fordi man flytter i en plejebolig. Det kan forandre sig og det har de tre plejecentre erfaring for, at det gør, men det er forskelligt fra person til person. Borgeren skal derfor fortsat have mulighed for at kunne få dækket sine behov for fx alkohol og det behov løses bedst, hvis de selv kan indkøbe den alkohol, som de har behov for. Det, at bo centralt og eller i nærheden af en købmand, handler også i høj grad om fortsat at kunne mestre sit liv og have et godt hverdags liv, også selvom det er på andre præmisser end størstedelen af de borgere, der i dag bor i en plejebolig. Derudover anbefaler særligt Trækbanen i Aalborg på baggrund af egne erfaringer, at plejeboligenheden kun huser ældre med misbrug. Trækbanens erfaring er, at selvom plejecentret er delt op i forskellige afdelinger med tilknyttet personale, så medfører det konflikter mellem de forskellige målgrupper og personalet. For personalet gælder særligt, at hvis man ikke aktivt har ønsket at arbejde med misbrugere, så er det en udfordrende målgruppe, som kan medføre mange konflikter. Dagligdagen i en plejeboligenhed for ældre med et aktivt misbrug De tre kontaktede plejecentre oplever generelt ikke konflikter mellem borgerne, hvis de borgere, der visiteres til plejeboligenheden alle har et aktivt misbrug. Er der almindelige somatiske borgere i plejeboligenheden kan der til gengæld opstå konflikter mellem somatiske borgere og misbrugeren, når sidstnævnte enten er påvirket eller søger fx alkohol i andre boliger. Misbrugere er meget koncentrerede om deres eget misbrug og derfor handler livet meget om dem selv og giver ikke plads til den store interaktion med andre. De ældre borgere med aktivt misbrug har ikke erfaring for at lave aktiviteter med andre. Deres liv har drejet sig om at få dækket deres eget behov. Det, at være misbruger, fylder hele dagen og levner ikke tid til andre interesser. Plejecentrene arbejder derfor meget med en til en aktiviteter, men bruger også at tage til koncert, på udflugt, spille banko hjemme og fejre årstiderne og de forskellige højtider. Side 3

86 Personalet på en plejeboligenhed for ældre med misbrug De tre plejecentre har god erfaring med at ansætte en blanding social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger. Særlige vigtige kompetencer er lysten til at arbejde med målgruppen, at det er personalets eget valg. For at kunne medvirke til et godt hverdagsliv skal personalet have forståelse for målgruppen og deres særlige kompetencer og forudsætninger. Personalet skal desuden være afklarede med deres egen grænser og kunne sætte grænser. Det samme gør sig gældende for lederen. Hvis ikke lysten er der til at arbejde med netop denne målgruppe og de særlige vilkår som gør sig gældende, vil plejeboligenheden ikke fungere. Hvad er vigtigt, når vi skal starte etablere en plejeboligenhed for ældre med et aktivt misbrug? Plejeboligenheden skal placeres i nærheden af en købmand i Silkeborg Kommune Personalet skal selv sige til, om de ønsker at arbejde med denne målgruppe Lederen skal ønske at arbejde med målgruppen og kunne og turde gå forrest Der skal være plads til at udvide antallet af boliger Plejeboligenheden skal, så vidt det er muligt, kun have boliger til alkoholmisbrugere Profilplejeboligenhed til ældre med sindslidelse Målgruppen af ældre sindslidende omfatter de sindslidende, der grundet alder, bliver voldsomt somatisk svækket. En alderssvækkelse, der typisk indtræder i en langt yngre alder end det sker for almenbefolkningen. Der er således ikke tale om de ældre sindslidende, som er omfattet af gerontopsykiatrien. Forskellige kommuner har været kontaktet med henblik på at høre om deres erfaringer med profilplejeboligenheder for sindslidende. Det er ikke umiddelbart et tilbud, der findes. I de forskellige kommuner bor ældre med sindslidende primært på sociale Botilbud eller på de somatiske plejecentre. I Silkeborg Kommune vurderes det, at der pt. er ca. 30 ældre med sindslidelse, som ville have fordel af en plejeboligenhed til ældre med sindslidelse. De ældre sindslidende er karakteriseret ved at have en psykisk sygdom, nogle er diagnosticeret, andre er ikke, hvor der opleves en forværring og de kognitive problemstillinger udvikler sig i en retning, så de ikke længere kan blive boende i deres plejebolig. Borgerne flyttes derfor fra deres plejebolig til fx Pilebakken, som er et regionalt tilbud. Ældre med sindslidelse er ofte ældre en de aktive misbrugere og har brug for fysiske rammer, som er tilpasset denne målgruppe og hvor de kan blive skærmet og således få ro Side 4

87 og tryghed. Ligesom de aktive misbrugere er der behov for en personalegruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger. Side 5

88 8 Godkendelse af indstillinger afledt af Plejeboligplanen Bilag: Notat udarbejdet af Visitator vedrørende Profilboliger til aktive misbrugere DokumentID:

89 Bilag 4 Notat udarbejdet af Visitator Charlotte Sjøstrøm vedrørende Profilboliger til aktive misbrugere Gennem længere tid er der oplevet en stigning i antal af borgere, der som følge af et mangeårigt alkoholoverforbrug/misbrug ikke længere kan mestre deres liv i egen bolig trods en massiv indsats fra hjemmepleje og sygepleje. Disse borgere får meget ofte forløb, hvor de har gentagne indlæggelser på hhv. sygehus, midlertidige pladser og afrusningsophold, hvor det opleves at borgerne kortvarigt ikke drikker - fordi det ikke er tilladt men genoptager misbruget, når de kommer hjem til egen bolig. Gruppen er karakteriseret ved ikke nødvendigvis at have en meget høj alder. Dette giver ofte anledning til en involvering af Socialteamet i forsøget på at finde en løsning for borgerne. Der vil meget ofte ses kognitive skader som følge af mangeårigt misbrug, hvilket i flere tilfælde giver en grænseoverskridende adfærd. Det vil i mange tilfælde være de kognitive skader, der får hjemmepleje m.fl. til at vurdere, at det ikke er muligt at passe borger i eget hjem, da det kan opleves som værende uforsvarligt at borger bor alene. Nuværende tilbud i Silkeborg Kommune er, at denne gruppes behov kun kan imødekommes i en almindelig plejebolig. Udfordringerne ved at tilbyde denne målgruppe en almindelig plejebolig er, at de ofte vil være meget yngre end de øvrige beboere, hvilket gør det vanskeligt for de pågældende borgere, at kunne finde sig til rette. De har meget svært ved at identificere sig med de andre beboere, og finde nogen form for fællesskab med gruppen af som regel meget ældre og fysisk/psykisk dårlige beboere. Manglen på at kunne identificere sig med de øvrige beboere, kan medføre en forstærkelse af den grænseoverskridende adfærd overfor meget svage beboere, som ikke selv er i stand til at sige fra. Når aktivt misbrugende yngre borgere flytter på et almindeligt plejecenter, kan det have konsekvenser for de øvrige beboere i form af, at de ikke længere kan have alkohol i deres lejligheder med mindre det er låst inde, da misbrugeren ellers går ind i lejlighederne og tager hvad der er af alkohol. Det kan også have den konsekvens, at der ikke længere kan serveres en snaps eller andet til maden til beboerne generelt. Fordelen ved at have et plejeboligtilbud målrettet specielt denne gruppe af borgere vil være flere: 1. Det vil være muligt at rekruttere personale med særlige kompetencer i forhold til misbrugsproblemer og deraf følgende skader fysisk som psykisk. Dette ville skabe mulighed for at iværksætte en mere målrettet og kvalificeret plejeindsats, som i bedste fald kunne medvirke til en reduktion af misbruget 2. Målgruppen vil få større mulighed for at finde sig til rette og måske skabe nye relationer, da de vil kunne identificere sig med de øvrige beboere

90 3. Det vil kunne forebygge, at der bliver behov for en flytning til et særligt bosted, når man ikke længere kan rumme den særligt udfordrende adfærd på det almindelige plejecenter. Disse særlige botilbud er som regel særdeles udgiftstunge. I forhold til Det gode hverdagsliv vil det være værdiskabende at tænke i særlige boliger til borgere med særlige behov. Dette vil give de bedste forudsætninger for, at alle der flytter i en plejebolig får lige muligheder for at få et godt hverdagsliv uanset hvilke udfordringer de måtte have.

91 9 Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 31. oktober Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 31. oktober 2016 DokumentID:

92 Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 31. oktober 2016 Opfølgning på bevillingsmål Det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lighed i sundhed med afsæt i Sundhedsaftalen (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune med afsæt i Sundhedsaftalen(eksternt fokus) Der er fokus på overgangen mellem sygehus og Silkeborg Kommune i Projekt Callcenter, Fleksible indlæggelser samt Projekt Fælles Om Udskrivelse, som skal være med til at sikre at borgere får en sammenhængende og koordineret indsats: - Projekt Callcenter er forlænget til at forsætte året ud, og der er et stigende antal læger, der henvender sig til callcentret. - I forbindelse med Fleksible indlæggelser har der i årets første 9 måneder været ca borgere med en åben indlæggelse, heraf har borgerne kontaktet hospitalet 253 gange, hvoraf kun cirka halvdelen har ført til indlæggelse. Både kommunens akutteam og medarbejderne på hospitalet oplever, at borgerne er meget glade for tilbuddet. - Projekt Fælles Om Udskrivelse er et samarbejde mellem visitationen i Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg, hvor visitator understøtter udskrivelsen af borgere ved at være til stede dagligt om morgenen inden borgere udskrives. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der arbejdes ud fra mestringstankegangen i hele organisationen med særligt fokus på tidsafgrænset målrettet rehabiliteringsforløb, der styrker borgerens mestringsevne. Der arbejdes med en mere systematisk og differentieret tilgang til mestringsindsatsen. Der gøres en stor indsats for de mest plejekrævende borgere, således de oplever mere sammenhængende forløb mellem sygepleje, træning, pleje og omsorg ved hjælp af bl.a. bedre koordinering og fokus på parallelforløb, således borgerindsatsen er samlet på så få hænder som muligt. Der er ligeledes fokus på sammenhængende forløb mellem den koordinerende sundhedsperson i hjemmeplejen og på midlertidigt ophold. I foråret 2015 blev der tilknyttet en praktiserende læge til midlertidige pladser på Fuglemosen. Dette blev dog stoppet af praktiserende lægers organisation i Midtjylland. De Praktiserende Lægers Organisation, staten, Danske Regioner og KL har dog indgået en aftale om, at der skal implementeres en ordning, hvor beboere på plejecentre tilbydes at være tilmeldt en læge, der er fast tilknyttet plejecentret og hvor der kan indgås konsulentkontrakter mellem kommunen og den fast tilknyttede læge om generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Ordningen bliver landsdækkende, og kommer til at omfatte samtlige plejehjem i løbet af en 4- årig indfasningsperiode. Så snart der er indgået delaftale med