Flydende og gasformige brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flydende og gasformige brændsler"

Transkript

1 Svanemærkning af Flydende og gasformige brændsler Generation februar 2017 Høringsdokument Nordisk Miljømærkning

2 Indhold Hvad er et Svanemærket flydende og gasformigt brændsel? 4 Hvorfor vælge Svanemærkning? 4 Hvad kan Svanemærkes? 5 Hvordan ansøger man? 5 1 Produktion og produktbeskrivelse 7 2 Ressourcer Krav til vegetabilske og animalske råvarer 8 5 Kvalitetskrav til flydende og gasformige brændsler 11 6 Kvalitets- og myndighedskrav 12 Regler for Svanemærkning af produkter 14 Efterkontrol 14 Kriteriernes versionshistorik 14 Nye kriterier 14 Ordforklaring og definitioner 15 Bilag 1 Retningslinjer for brug af massebalance Bilag 2 Erklæring for træarter som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende eller gasformige brændsler Bilag 3 Erklæring for fornybare råvarer som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel Bilag 4 Erklæring for genetisk modificerede planter som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler Bilag 5 Ukonventionelle fossile råvarer Bilag 6 Testmetode og analyselaboratorier Bilag 7 Retningslinjer for standarder og certificerning Flydende og gasformige brændsler, generation 3.0, 7. februar 2017

3 Adresser Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder har ansvaret for det officielle miljømærke Svanen, tildelt af det respektive lands regering. For yderligere oplysninger se hjemmesiderne: Danmark Miljømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Göteborg Plads 1 DK-2150 Nordhavn Tel: info@ecolabel.dk Island Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstofnun Suurlandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Tel: ust@ust.is Dette dokument må kun kopieres i sin helhed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kilden, som er Nordisk Miljømærkning, oplyses. Finland Miljömärkning Finland Box 489 FI Helsingfors Tel: joutsen@ecolabel.fi Norge Miljømerking Norge Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oslo Tel: info@svanemerket.no Sverige Miljömärkning Sverige AB Box SE Stockholm Tel: info@svanen.se Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 3 (27)

4 Hvad er et Svanemærket flydende og gasformigt brændsel? Svanemærkede flydende og gasformige brændsler til transport (vej, skib og fly), består af mindst 60 % fornybare råvarer, der stammer fra bæredygtigt producerede, kontrollerede kilder. Max. 10 % af det totale brændstofmix må være såkaldt 1. generations biobrændstof. For Svanemærket biogas og flydende brændsler til opvarmning og industriel brug er det tilsvarende krav 100 % fornybare råvarer. For flydende brændsler kræves det, at brændstoffet fysisk opfylder krav til andel fornybare råvarer frem til tankstation (pumpen). For biogas, som distribueres på eksisterende gasnet, tillades der brug af massebalance. Problematiske råvarer, som palmeolie, sojaolie og sukkerrør samt ukonventionelle fossile råvarer som fx. råolie fra tjæresand, må ikke anvendes i Svanemærkede brændsler. Et Svanemærket brændsel har i et livscyklusperspektiv lave udslip af klimagasser, som er skrappere end de kravgrænser, der er fastsat i EU. For at sikre gode forbrændingsegenskaber, lever Svanemærkede flydende og gasformige brændsler op til anerkende brændstofstandarder. Svanemærkede flydende og gasformige brændsler: Består af høj andel fornybare råvarer - fx. Skov- og landbrugsafgrøder eller rest- og affaldsprodukter som halm, gylle og husholdningsaffald Består af bæredygtigt producerede råvarer - for at spare på jordens ressourcer og sikre biodiversitet Har i et livscyklusperspektiv lave emissioner af klimagasser - for at mindske klimapåvirkningen Opfylder anerkendte brændstofstandarder - så de har gode forbrændingsegenskaber Hvorfor vælge Svanemærkning? Flydende og gasformige brændsler kan anvende varemærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendelse og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en enkel måde at kommunikere miljøarbejde og miljøengagement til kunderne. Svanemærket tydeliggør, hvilke miljøbelastninger der er vigtigst og viser dermed, hvordan man som virksomhed kan mindske udslip, ressourceforbrug og affaldsbelastning. En mere miljøtilpasset produktion giver et bedre udgangspunkt inden for fremtidige miljøkrav fra myndighederne. Svanemærkning kan ses som en guide til arbejdet med miljøforbedringer inden for virksomheden. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 4 (17)

5 Svanemærkningen indeholder ikke kun miljøkrav, men også kvalitetskrav eftersom miljø og kvalitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svanelicens også kan ses som et kvalitetsstempel. Hvad kan Svanemærkes? Produktgruppen omfatter flydende og gasformige brændsler til transport (vej, skib og fly), opvarmning og industriel brug. Materialet i brændslerne består af fornybare råvarer eller blandinger af fornybare og fossile råvarer. Faste brændsler kan ikke Svanemærkes efter disse kriterier, men kan Svanemærkes efter kriterier for faste brændsler. Produktgruppen omfatter heller ikke elektricitet, hydrogen, smøreolier, lampeolier eller optændingsprodukter. Hvordan ansøger man? Ansøgning og omkostninger For information om ansøgningsprocessen og omkostninger på denne produktgruppe henvises til det respektive lands hjemmeside. Se adresser først i dokumentet. Hvad kræves? Ansøgningen skal bestå af en ansøgningsblanket/webformular samt dokumentation der viser, at kravene er opfyldt. Hvert krav er markeret med blokbogstavet O (for obligatorisk krav) samt et nummer. Alle krav skal opfyldes, for at en licens kan opnås. For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet skal dokumenteres. Der findes også forskellige symboler, der anvendes for at lette arbejdet. Symbolerne er: Send med Kravet kontrolleres på stedet Al information, som sendes til Nordisk Miljømærkning, vil blive behandlet fortroligt. Underleverandører kan sende dokumentationen direkte til Nordisk Miljømærkning, hvilken dokumentation tillige vil blive behandlet fortroligt. Licensens gyldighedtid Miljømærkelicensen gælder, så længe kriterierne opfyldes og indtil de holder op med at gælde. Kriterierne kan forlænges eller justeres, i givet fald forlænges licensen automatisk og licenshaveren får besked. Senest 1 år inden kriterierne holder op med at gælde skal det meddeles, hvilke kriterier der skal gælde efter kriteriernes sidst gyldighedsdato. Licenshaveren tilbydes så mulighed for at forny licensen. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 5 (17)

6 Kontrol på stedet Inden der bevilges licens kontrollerer Nordisk Miljømærkning normalt på stedet, at kravene opfyldes. Ved kontrollen skal man kunne fremvise materiale for beregninger, original til indsendt attest, måleprotokol, indkøbsstatistik og lignende som støtter kravene. Spørgsmål Ved spørgsmål kontaktes Nordisk Miljømærkning, se adresser først i dokumentet. Der kan findes yderligere oplysninger og hjælp vedrørende ansøgningen på de pågældende landes hjemmeside. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 6 (17)

7 1 Produktion og produktbeskrivelse O1 Beskrivelse af produktet/-erne Ansøger skal angive følgende information om produktet/-erne: Varemærke/handelsnavn(e). Beskrivelse af produktet/-erne som indgår i ansøgningen, samt hvilket slags transport-/opvarmningsformål brændslet er beregnet for. Det skal også beskrives, om det færdige brændsel kun sælges på markedet i sine rene form eller om det også kan indgå som komponent i et blandingsprodukt. Beskrivelse af teknologien og fremstillingsprocessen for produktion af det fornybare brændsel (beskrivelsen skal indeholde hele produktionskæden fra fornybare råvarer til slutprodukt). Underleverandører skal beskrives med virksomhedsnavn, produktionssted, kontaktperson samt hvilke produktionsprocesser som udføres. Beskrivelse af leverandørkæden for både de fornybare og fossile brændstofdele frem til tankstation (pumpe). Gøres der brug af såkaldt depotsamarbejde eller samarbejde omkring levering af brændstof til tankstationer, skal dette også beskrives. Hvis ansøger er forhandler af Svanemærket flydende brændstof til transport, skal samtlige tankstationer og forhandlere, som sælger de Svanemærkede produkter, oplyses. Beskrivelse i henhold til overstående. Brug gerne et flowdiagram til at beskrive produktionsprocessen. 2 Ressourcer O2 Materialesammensætning Brændstof til transport (vej, fly og søfart): Brændstof til transport (vej, fly og søfart) skal være baseret på mindst 60 % biobrændstof fra fornybare råvarer. Max. 10% af det totale brændstofmix må være såkaldt 1. generations biobrændstof. Undtagelse: Ethanol er undtaget kravet til begrænsning af andelen af fornybare råvarer fra 1. generations teknologi. Biogas og flydende brændsler som anvendes til opvarmning og industriel brug: Biogas og flydende brændsler, som anvendes til opvarmning og industriel brug, skal bestå af 100 % fornybare råvarer. Max. 10 % af andelen af fornybare råvarer må være såkaldt 1. generations biobrændstoffer. Eventuelle tilsætningsstoffer og gasser, som tilsættes i total mængde op til 10 vol-% for at øge biogassens brændværdi, skal ikke medregnes. For flydende brændsler kræves det, at brændstoffet fysisk opfylder krav til andel fornybare råvarer frem til tankstation (pumpen). For gasformige brændsler, som distribueres på eksisterende gasnet, kræves certificeret sporbarhed. Alternativt accepteres dokumenteret sporbarhedssystem som kontrolleres af ekstern revisor. Det skal dokumenteres, at andel gas som føres ind i gasnettet, modsvarer andel gas som tages ud på årsbasis fra nettet. Ekstern revision skal også på årsbasis kontrollere, at total indkøbt mængde biogas modsvarer mængde biogas i det Svanemærkede gas, som sælges. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 7 (17)

8 Dokumentation for andel fornybare råvarer i det Svanemærkede brændsel skal gøres på årsbasis ved hjælp af massebalance i henhold til RED (2009/28/EC) samt retningslinjer opgivet i bilag 1. Ansøger skal redegøre for alle relevante råvarer, som benyttes i produktionen af brændstoffet. Definition af 1. generation og avancerede biobrændsler er opgivet i afsnittet ordforklaring og definitioner. For et flydende brændstof accepters 2 % omklassificering totalt for samtlige tankstationer indenfor en licens pr. år. Beregning og dokumentation som viser, at kravet til materialesammensætning og sporbarhed er opfyldt. Ansøger skal redegøre for alle relevante råvarer, som benyttes i produktionen af det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Biogas i eksisterende gasnet: Kopi af certifikat eller deklarering fra ekstern revisor som viser, at krav til sporbarhed er overholdt. 2.1 Krav til vegetabilske og animalske råvarer O3 O4 Sporbarhed og kontrol af vegetabilske- og animalske råvarer Licenshaver skal sikre, at: der er sporbarhed på vegetabilske råvarer råvaren ikke stammer fra arealer med høj værdi for biologisk mangfoldighed (nærmere defineret i artikel 17, afsnit 3 i RED direktivet (2009/28/EC)) råvaren ikke stammer fra arealer med stort karbonlager (nærmere defineret i artikel 17, afsnit 4 og 5 i RED direktivet (2009/28/EC)) Ved anvendelse af importerede fornybare råvarer, skal disse være certificeret efter en af EU Kommissionens godkendte frivillige certificeringssystemer 1 for dokumentation af EU s bæredygtighedskriterier i henhold til RED direktivet (2009/28/EC). Ved anvendelse af nationalt producerede fornybare råvarer, skal disse følge hvert nordisk lands officielle regelværk for dokumentation af EU s bæredygtighedskriterier i henhold til RED direktivet (2009/28/EC). Kravet omfatter ikke restprodukter eller affald defineret i henhold til i ILUCdirektivet (EU) 2015/1513. Kopi af relevante certifikater eller anden dokumentation som viser, at kravene er opfyldt. Dokumentation/erklæring fra det organ som har kontrolleret og godkendt overholdelse af RED direktivet (2009/28/EC)). Nordisk Miljømærkning forbeholder sig retten til at kræve yderligere dokumentation, hvis der er usikkerhed om råvaren stammer fra områder med høj værdi for biologisk mangfoldighed eller arealer med store karbonlagre. Træarter, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler Træarter listet på Svanens liste over forbudte træarter*, må ikke anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler. Kravet omfatter kun virgine træarter, og således ikke træarter defineret som genvundet materiale, se krav O besøgt Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 8 (17)

9 O5 O6 *Listen over forbudte træarter findes på hjemmesiden: Erklæring fra ansøger/producent om, at kravet til træarter, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler, er opfyldt. Bilag 2 kan anvendes. Træråvarer Ansøger skal opgive navn (artsnavn) for de træråvarer, som benyttes i de Svanemærkede flydende og gasformige brændsler. Sporbarhedscertificering Leverandører af træråvarer skal være sporbarhedscertificeret efter FSC/PEFC s ordninger. Leverandører, som kun leverer genvundet materiale til de Svanemærkede flydende og gasformige brændsler, er undtaget kravet til sporbarhedscertificering. Definition af genvundet materiale, se ordforklaring/nedenfor*. Certificerede træråvare Mindst 70 % af træråvarer, som benyttes i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel (virgint og/eller genvundet materiale), skal være certificeret som bæredygtig skovbrug efter FSC eller PEFC eller være genvundet materiale*. Den resterende andel af træråvarer skal være omfattet af FSC/PEFC s kontrolordning, eller være genvundet materiale. Kravet skal dokumenteres som indkøbt træmængde på årsbasis. * Genvundet materiale defineres i henhold til ISO i følgende to kategorier: "Pre-consumer" defineres som materiale, der afledes fra affaldsstrømmen under en fremstillingsproces. Genanvendelse af materialer, som forarbejdes eller knuses igen, eller affald der frembringes ved en proces, og kan genvindes inden for samme proces som det blev skabt i, regnes ikke som genvundet pre-konsument materiale. "Post-consumer" defineres som materiale skabt af husholdninger eller kommercielle, industrielle eller institutionelle faciliteter i rollen som slutbrugere af et produkt, som ikke længere kan anvendes til det tilsigtede formål. Hertil regnes materiale fra distributionsleddet. Nordisk Miljømærkning regner biprodukter fra primære træindustrier (savsmuld, flis, chips, bark m.m.) eller rester fra skovbrug (grene, rødder m.m.) som genvundet materiale. Navn (artsnavn på latin, nordisk eller engelsk) på de træråvarer, som benyttes i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Gyldigt FSC/PEFC sporbarhedscertifikat fra alle leverandører, som omfatter alle træråvarer der benyttes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler. (Leverandører som kun leverer genvundet materiale, er undtaget dette krav). Dokumentation som viser, at kravet til certificeringsandele eller genvundet materiale er opfyldt. Fornybare råvarer, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler Fornybare råmaterialer fra palmeolie, sojaolie og sukkerrør må ikke anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler. Kravet omfatter også biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå). Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 9 (17)

10 Kravet omfatter ikke rest- og affaldsprodukter skabt af husholdninger eller kommercielle, industrielle eller institutionelle faciliteter i rollen som slutbrugere af et produkt, der ikke længere kan anvendes til det tilsigtede formål. Erklæring fra ansøger om, at kravet til fornybare råvarer fra palmeolie, sojaolie og sukkerrør er opfyldt. Bilag 3 kan anvendes. Nordisk Miljømærkning forbeholder sig retten til at kræve yderligere dokumentation, hvis der skulle opstå tvivl om, at kravet er opfyldt. O7 Genetisk modificerede planter Råvarer fra sprøjtemiddeltolerante og insektresistente genmodificerede planter må ikke indgå i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler. Kravet omfatter ikke rest- og affaldsprodukter defineret i henhold til RED direktivet (2009/28/EC), dog ikke biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå). Erklæring fra råvareleverandør om, at kravet opfyldes. Bilag 4 kan anvendes. 2.2 Krav til fossile råvarer O8 Ukonventionelle fossile råvarer Fossile komponenter i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel må ikke være baseret på tjæresand, skiferolie, skifergas eller kul. Kravet omfatter ikke gas, som distribueres på eksisterende gasnet. Se Ordforklaringer og definitioner for definition af ukonventionelle fossile råvarer. Erklæring fra både ansøger og leverandør af fossile råvarer om, at kravet til ukonventionelle fossile råvarer er opfyldt. Bilag 5 kan benyttes. 3 Krav til reduktion af klimagasser O9 Reduktion af udslip af klimagasser Den fornybare andel af det Svanemærkede brændsel skal reducere klimagasudslippet fra hele produktionskæden, fra råvareproduktion til tankstation (pumpe) med 70 % for avancerede biobrændsler og 75 % for 1. generations biobrændsler sammenlignet med det fossile alternativ. Beregningsmetodik for reduktion af klimagasser skal følge principper opgivet i artikel i RED (2009/28/EC) med specifikke retningslinjer angivet i Annex V. Beregninger skal udføres af en kompetent og uafhængig tredjepart eller af ansøger selv. Hvis beregningen udføres af ansøger selv, skal den kontrolleres og godkendes af kompetent og uafhængig tredjepart. Hvis det Svanemærkede brændsel er en blanding af forskellige komponenter eller komponenter fra forskellige leverandører, skal udslip af klimagasser beregnes som en vægtet middelværdi af de indgående fornybare komponenter. Regler og standardværdier for beregning af reduktion af udslip af klimagasser skal følge hvert nordisk lands officielle regler. Hvis en fornybar brændstofkomponent er certificeret efter et af EU kommissionens frivillige certificeringssystemer, skal disse regler og standardværdier* følges. * Standardværdi (omregningsfaktorer): information, som er nødvendig for at konvertere input data (angivet i kg, kwh, etc.) til udledning af klimagasser. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 10 (17)

11 Beregning og dokumentation som viser, at kravet er opfyldt. Beregninger skal bygge på data fra mindst 6 måneder ved ansøgningstidspunktet. Beregninger skal være kontrolleret og godkendt af uafhængig tredjepart. 4 Krav til arbejdsforhold O10 Arbejdsforhold Licenshaver skal have en nedskreven procedure (code of conduct) som viser, hvordan licenshaveren arbejder for at sikrer, at følgende FN-konventioner og FN's Global Compact overholdes af råvarer- og brændstofleverandører. Kravet gælder både for den fornybare og fossile andel i det Svanemærkede brændstof: FN's børnekonvention, artikel 32. FN's konvention (61/295) angående oprindelige folks rettigheder. FN's: Global Compact 2, som består af følgende 10 principper: Princip1: Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. Princip 2: Virksomheder skal sørge for, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Princip 3: Virksomheder bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektive forhandlinger (ILO-konvention 87 og 98). Princip 4: Afskaffelse af alle former for tvangsarbejde (ILO-konvention 29 og 105). Princip 5: Effektiv afskaffelse af børnearbejde (ILO-konvention 138 og 182). Princip 6: Afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til lige løn og diskriminering (ILO-konvention 100 og 111). Princip 7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. Princip 8: Tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. Princip 9: Opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Princip 10: Virksomheder bør modarbejde korruption i alle dens former, herunder afpresning og bestikkelse. Licenshaveren skal sikre, at alle råvarer- og brændstofleverandører er bekendt med proceduren (code of conduct) og opfordre til, at den overholdes. Licenshaver skal indsende nedskreven procedure (code of conduct) som viser, hvordan licenshaveren arbejder for at sikrer, at krav til de i kravet angivne FNkonventioner og FN Global Compact overholdes hos sine råvarer- og brændstofleverandører. Beskrivelse af hvorledes licenshaverens procedure (code of conduct) formidles til alle råvarer- og brændstofleverandører. 5 Kvalitetskrav til flydende og gasformige brændsler Dette kapitel omfatter kvalitetskrav til flydende og gasformige brændsler til transport (vej, skib og fly), opvarmning og industriel brug. 2 Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 11 (17)

12 O11 Kvalitetsspecifikationer til flydende og gasformige brændsler Kravet gælder det færdige produkt. Flydende brændstoffer til vejtransport* skal opfylde relevant brændstofstandard og brændstofkvalitetsstandarden (2009/30/EC) fastsat af EU. *Brændstofkvalitetsstandarden (2009/30/EC) omfatter også ikke vejgående maskiner, som eksempelvis skov- og landbrugsmaskiner. Brændstoffer til skibstransport skal opfylde ISO 8217:2012 samt EU s svovldirektiv (2012/33/EC). Brændstoffer til flytransport skal opfylde ASTM D7566. Flydende brændstoffer til opvarmning og industriel brug skal opfylde EN (biodiesel) eller EN15376 (ethanol). Hvis licenshaver kan dokumentere, at slutbrugeren af brændslet (fx. bus-, skib-, flyselskab, bilkollektiv etc. med egne pumper) accepterer dette, kan licenshaver efter godkendelse fra Nordisk Miljømærkning tillades at benytte Svanemærket uden opfyldelse af angivne brændstofstandarder. Biogas til transport/opvarmning/industriel brug skal være opgraderet og opfylde den nationale tilsynsmyndigheds kvalitetskrav til biogas i naturgasnet eller tilsvarende kvalitetskrav fra det organ, som har systemansvar for naturgasnettet. Krav til testlaboratorium og testanvisning er angivet i bilag 6. For flydende brændsel: Ansøger skal oplyse, hvilken standard det flydende brændsel opfylder. Analyserapport samt erklæring fra testlaboratorium om, at kravet til brændstofstandard er opfyldt. Alternativ skriftlig erklæring fra slutbrugeren af brændstoffet hvor det fremgår, at denne acceptere, at brændstoffet ikke behøver at opfylde overnævnte standarder. For biogas til transport/opvarmning/industriel brug: Biogas til transport/opvarmning/industriel brug: Erklæring fra den nationale tilsynsmyndighed om, at gassen opfylder tilsynsmyndighedens eller den systemansvarliges gaskvalitetskrav. 6 Kvalitets- og myndighedskrav For at sikre, at Svanekravene opfyldes, skal følgende rutiner være implementeret. Hvis producenten/licenshaver har et certificeret miljøledelsessystem iht. ISO eller EMAS, hvor følgende rutiner er implementeret, er det tilstrækkeligt at den akkrediterede revisor bekræfter, at kravene implementeres. Dette gælder dog ikke krav O19. O12 Ansvarlig for Svanen Der skal findes en ansvarlig i virksomheden, som skal sørge for, at Svanens krav opfyldes, en markedsføringsansvarlig og en økonomiansvarlig samt en kontaktperson til Nordisk Miljømærkning. Organisationsstruktur som viser de ansvarlige for ovenstående. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 12 (17)

13 O13 O14 O15 O16 O17 O18 O19 Dokumentation Licenshaveren skal arkivere den dokumentation, som sendes ind sammen med ansøgningen eller på modsvarende vis opretholde informationerne i Svanens datasystemer. Kontrolleres på stedet ved behov. Produktets kvalitet Licenshaveren skal garantere, at kvaliteten på det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel ikke forringes i løbet af licensens gyldighedstid. Reklamationsarkiv. Kontrolleres på stedet. Planlagte ændringer Planlagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer, der påvirker Svanekravene, skal meddeles skriftligt til Nordisk Miljømærkning. Rutiner der viser, hvordan planlagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer håndteres. Uforudsete afvigelser Uforudsete afvigelser, der påvirker Svanekravene, skal meddeles skriftligt til Nordisk Miljømærkning samt journaliseres. Rutiner som viser, hvordan uforudsete afvigelser håndteres. Sporbarhed Licenshaveren skal kunne spore det Svanemærkede flydende og gasformige brændsel i produktionen. Rutine der beskriver, hvordan kravet opfyldes. Love og forordninger Licenshaveren skal sikre, at relevante gældende love og bestemmelser følges på samtlige produktionssteder for de Svanemærkede produkter. Fx. vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø, miljølovgivning og anlægsspecifikke vilkår/koncessioner. Underskrevet ansøgningsblanket. Årlig rapportering af materialesammensætning, massebalance og reduktion af emissioner af klimagasser Der skal årligt indsendes dokumentation for, at det Svanemærkede brændsel opfylder krav til materialesammensætning og massebalance (krav O2) samt krav til reduktion af emissioner af klimagasser (krav O9). Dokumentation skal være kontrolleret og godkendt af uafhængig tredjepart. Dokumentation, kontrolleret og godkendt af uafhængig tredjepart, som verificerer at det Svanemærkede brændsel opfylder krav til materialesammensætning og massebalance (krav O2) samt krav til reduktion af emissioner af klimagasser (krav O9) det seneste år. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 13 (17)

14 Regler for Svanemærkning af produkter Når Svanemærket anvendes, skal produktets licensnummer fremgå. Mere information om regler, afgifter og grafiske retningslinjer findes på Efterkontrol Nordisk Miljømærkning kan kontrollere, at det flydende eller gasformige brændsel opfylder Svanens krav også efter, at der bevilliges en licens. Det kan fx. ske ved besøg på stedet eller ved stikprøvekontrol. Hvis det viser sig, at det flydende eller gasformige brændsel ikke opfylder kravene, kan licensen trækkes tilbage. Der kan også tages stikprøver i handlen og disse kan analyseres af et upartisk laboratorium. Hvis kravene ikke opfyldes, kan Nordisk Miljømærkning kræve, at licenshaveren betaler analyseomkostningerne. Kriteriernes versionshistorik Nordisk Miljømærkning fastsatte generation 3.0 af kriterierne for flydende og gasformige brændsler den DAG MÅNED ÅR og de gælder til og med DAG MÅNED ÅR. Nye kriterier I kommende kriterier vil det være relevant at undersøge følgende punkter i forbindelse med evalueringen: Krav til fornybare råvarer Krav til emissioner af klimagasser Krav til energiforbrug i produktionen af flydende og gasformige brændsler Krav til kvalitetsegenskaber Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 14 (17)

15 Ordforklaring og definitioner Ord Forklaring eller definition 1. generations biobrændstof Produceres kommercielt med konventionel teknologi. Basisråvarer er frø, korn eller hele planter som eksempelvis majs, sukkerrør, raps, hvede, solsikkefrø eller palmeolie. Disse planter er oprindeligt udvalgt som menneske- og dyrefoder. De mest almindelige 1. generations biobrændstoffer er bioethanol, biodielsel, vegetabilske olier og biogas. Definitioner følger ILUC-direktivet (EU) 2015/1513. Advanced biofuels Affald og restprodukter Biodisel Biogas Biomasse Kan produceres fra råvarer som ikke er beregnet til menneske- eller dyrefoder. Dette inkluderer affald fra biomasse (biogas), bionedbrydelige fraktioner af produkter, vegetabilsk affald og restprodukter fra landbruget (lignocellulose og cellulosebacerede råvarer), bæredygtig skovdrift og lignende industrier. Det kan også være biogas produceret fra affald eller restprodukter fra biomasse. Definitioner følger ILUC-direktivet (EU) 2015/1513. Alt materiale og alle genstande som falder ind under definitionen i henhold til RED (2009/28/EC) og ILUC-direktivet EU 2015/1513. Nordisk Miljømærkning tillader ikke brug af biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå), se krav O6. Biodiesel er fedtsyremethylestre (FAME) dannet ved en reaktion mellem en alkohol og olier/fedtstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Normalt anvendes metanol (træsprit) som alkohol, men ethanol kan ligeledes anvendes. Ved omdannelsen frigøres glycerin, der er et biprodukt ved fremstillingen af biodiesel. Biogas består af ca. 2/3 metan (CH 4), 1/3 kuldioxid (CO 2), lidt svovlbrinte (H 2S) samt en smule brint (H 2) og dannes ved nedbrydning af dyregødning og andet organisk affald fra industri eller husholdninger, i anaerobe (dvs. iltfrie) tanke, hvor det opvarmes. Biogas kan anvendes til produktion af varme og el. Biomasse defineres bredt i analysen. Dvs. alle former for biomasse, herunder vegetabilsk biomasse (halm, træ, alger etc.), animalsk biomasse (fx. husdyrgødning), spildevand og spildevandsslam samt andet bionedbrydeligt affald. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 15 (17)

16 Brændstofkomponent CNG CO 2-ækv Drop-in fuel FAME Fischer-Tropsch Fornybare råvarer Fossile brændstoffer FQD GWP HVO E85 er et eksempel på et produkt som består af to brændstof komponenter - en fossil komponent på 15 % og den biobaserede komponent på 85 %. Compressed natural gas. Kuldioxid-ækvivalenter eller CO 2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhusgaseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO 2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas inden for en given tidshorisont (jf. afsnit om GWP nedenfor). Dette tal er så gassens CO 2-ækvivalent. Et biobrændstofprodukt, som direkte kan iblandes konventionelle brændsler (diesel og benzin) i valgfrit blandingsforhold. Fatty Acid Methyl Ether biodieselprodukt, som kan iblandes diesel. FAME er ikke det samme kemiske produkt som diesel, og der er derfor begrænsninger for, hvor stor en andel forskellige dieselmotorer kan håndtere. Katalytiske processer der omdanner forgasningsgas til dieselolie. Fornybar råvarer er biologisk materiale, som kontinuerligt reproduceres i naturen. Det inkluderer bionedbrydelige fraktioner af produkter, vegetabilsk affald og restprodukter fra landbruget, bæredygtig skovdrift og lignende industrier samt animalsk affald og bionedbrydelige fraktioner af industrielt og kommunalt affald. Brændstoffer, som er produceret af fossile råvarer fx. olie, naturgas og kul. Fuel Quality Directive (FQD) 98/70 EG). Global Warming Potential: GWP er et indeks, der søger at tage højde for de forskellige drivhusgassers henfaldstid og dermed for den potentielle globale opvarmning forbundet med disse. En GWP beregnes over et bestemt tidsinterval, almindeligvis 20, 100 eller 500 år. GWP udtrykkes som en faktor af kuldioxid (hvis GWP er standardiseret til 1). Eksempelvis er GWP 20 for metan 86 hvilket betyder, at hvis den samme masse af metan og kuldioxid blev tilført i atmosfæren, ville metan tilbageholde 86 gange mere varme end kuldioxid i de næste 20 år. Hydrogenated Vegetable Oil er et syntetisk diesel, som kan fremstilles af olieholdige fornybare råvarer fx. raps, eller restprodukter fra skovindustrien eller fedt fra animalske rest- og affaldsprodukter. Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 16 (17)

17 iluc Klimagasser LNG LPG LUC Omklassificering RED RME Ukonventionelle fossile råvarer WtW Indirect Land Use Change vedrører de indirekte konsekvenser ved at biomasse tages ud til energiformål. De indirekte konsekvenser opstår fx. hvis mængden af gavntræ fra arealet reduceres, og der et andet sted i forsyningskæden, eventuelt i et andet land, skal inddrages et areal for at opretholde den samlede forsyning med gavntræ. Atmosfæriske gasser, som tillader solens lys at passere atmosfæren, men opfanger jordens varmeudstråling og returnerer en del af den. Drivhusgasserne i atmosfæren har således afgørende betydning for den gennemsnitlige temperatur. Der er en række gasser, som bidrager til denne opvarmning, bl.a. CO 2, CH 4 og N 2O. Liquefied Natural Gas. Liquefied Petroleum Gas. Land Use Change vedrører de direkte konsekvenser ved at biomasse tages ud til energiformål fra et specifikt areal. De direkte konsekvenser er fx. at arealets kulstofpulje reduceres. Omklassificering er, når en tankstation får fejlagtigt produkt leveret. Renewable Energy Directive RED-direktivet (2009/28/EU). Rapeseed Methyl Ester. Ukonventionelle fossile råvarer er defineret som råstoffer der er kostbare at producere, da disse rent geologisk er svært tilgængelige. I henhold til denne definition, inkluderer dette bitumen eller råolie fra tjæresand, ekstra tung olie og råolie eller pyrolyse fra skiferolie. Energy Research Architecture (ERA) definere ligeledes flydende brændsler produceret fra kul (Coal to Liquied, CTL) og naturgas (Gas to Liquied, GTL) som ukonventionelle råvarer 3. Well-to-Wheel-analyse er en afgrænset livscyklusanalyse, som analyserer brændstoffers vej fra oprindelse (well) til mekanisk energi ved køretøjets hjul (wheel). Det er således energiens vej igennem systemet, der er i fokus. En WTWanalyse forholder sig basalt til energiforbruget, men også til resulterende emissioner, og evt. også til de velfærdsøkonomiske costs og benefits. 3 ERA (Energy Research Architecture): The impact of fossil fuels, greenhouse gas emissions, environmental consequences and socio-economic effects, 2009 Svanemærkede Flydende og gasformige brændsler 17 (17)

18 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 1 Retningslinjer for brug af massebalance Dokumentation for andel fornybare råvarer i det Svanemærkede brændsel skal gøres på årsbasis ved hjælp af massebalance i henhold til RED (2009/28/EC). Nordisk Miljømærkning tillader dog ikke: brug af handel med certifikater, sk. "book and claim" allokering mellem fornybart og fossilt Derudover er der: forbud mod brug af en række træarter angivet i krav O4 forbud mod brug af fornybare råmaterialer fra palmeolie, sojaolie og sukkerrør. Kravet omfatter også biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå), krav O6 Dersom der benyttes certifikater i kombination med massebalanceregnskab, forbeholder Nordisk Miljømærkning sig retten til at vurdere disse i forhold til sporbarhed, biodiversitet og retningslinjer for certificering oplyst i bilag 7 i kriterierne. Regler for brug af massebalance i henhold til RED (2009/28/EC) Når biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 17, stk. 2-5, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der: a) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes b) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i litra a) nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og c) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder, som summen af alle partier der tilføres blandingen 4. EU Kommissionen har i en meddelelse informeret om regler for brug af massebalance som er 5 : 44 Renewable Energy Directive (RED, 2009/28/EC), artikel 18 5 European Commission Communication from the Commission on voluntary schemes and default values in the EU biofuels and bioliquids sustainability scheme (2010/C 160/01) Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

19 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Den metode, hvorved der skabes forbindelse mellem oplysninger og påstande vedrørende råmaterialer eller mellemprodukter og påstande vedrørende endelige produkter, kaldes materialestyring. Leverandørkæden omfatter normalt alle faser fra produktionen af råmaterialer til overgangen af brændstoffer til forbrug. Den metode, der er fastlagt i direktivet vedrørende materialestyringen, er massebalancemetoden 6. Den frivillige ordning skal indebære, at kontrollen af massebalancesystemet udføres samtidig med kontrollen af, om ordningens kriterier er blevet overholdt korrekt. Dette bør omfatte en kontrol af al den dokumentation eller de systemer, der anvendes for at overholde kravene i massebalancesystemet. Med massebalancesystemet menes 7 et system, hvor»bæredygtighedskarakteristika«forbliver knyttet til»partier«. Bæredygtighedskarakteristikaene kan fx. være: dokumentation for, at overensstemmelse med direktivets bæredygtighedskriterier er opfyldt og/eller en erklæring om, at de anvendte råmaterialer er fremkommet på en måde, som er i overensstemmelse med direktivets arealrelaterede bæredygtighedskriterier og/eller en værdi for drivhusgasemissionerne og/eller en beskrivelse af de anvendte råmaterialer 8 og/eller en erklæring om, at»produktionen har fået et type X-certifikat under den anerkendte frivillige ordning Y«osv. Når partier med forskellige (eller ingen) bæredygtighedskarakteristika blandes 9, forbliver de enkelte partiers størrelse 10 og bæredygtighedskarakteristika knyttet til blandingen 11. Såfremt en blanding opdeles, kan der til alle partier, som trækkes ud heraf, knyttes alle grupper af bæredygtighedskarakteristika 12 (med tilhørende størrelse), så længe alle de partier, der er trukket ud af blandingen, tilsammen har samme størrelse, som hver af de grupper bæredygtighedskarakteristika, der fandtes i blandingen. En»blanding«kan antage enhver form, hvor partier normalt er i kontakt med hinanden, som fx. i en beholder eller i et forarbejdnings- eller forsyningsanlæg (defineret som et præcist afgrænset geografisk sted, hvor produkter kan blandes). 6 Article 18(1). 7 According to Article 18(1). 8 F.eks. med henblik på at kræve en standardværdi 9 Når partier med de samme bæredygtighedskarakteristika blandes, er det kun størrelsen af partiet, der tilpasses tilsvarende. Bæredygtighedskarakteristika er sandsynligvis de samme, når de samme råmaterialer anvendes, og der anvendes»standardværdier«eller»regionale faktiske værdier«. 10 Når der forekommer behandlingstrin eller tab, bør der anvendes en passende omregningsfaktor med henblik på den tilsvarende tilpasning af partiets størrelse 11 Hvis karakteristikaene omfatter forskellige værdier for drivhusgasemissioner, skal de holdes adskilt. Disse værdier kan ikke gøres gennemsnitlige med henblik på at vise, at bæredygtighedskravene overholdes. 12 Dette betyder, at når en»bæredygtighedskarakteristik«beskriver råmaterialet, f.eks.»raps«, kan denne karakteristik adskille sig fra partiets fysiske indhold, f.eks. en blanding af raps og solsikkeolie. Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

20 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Systemets ligevægt kan være tidsmæssigt uafbrudt, i hvilket tilfælde et»underskud«(dvs. at der på et eller andet tidspunkt er blevet udtaget mere materiale, end der er blevet tilført), ikke bør forekomme. Alternativt kan der opnås en ligevægt i løbet af en passende periode under regelmæssigt tilsyn. I begge tilfælde er det nødvendigt, at der indføres passende ordninger med henblik på at sikre, at ligevægten overholdes. Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

21 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 2 Erklæring for træarter, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende eller gasformige brændsler Ansøger for det Svanemærkede produkt: Produktgruppe/-type: Angiv versionsnummer og dato for den liste over forbudte træarter, som er anvendt: Det erklæres hermed, at træarter listet på listen over forbudte træarter (Nordic Ecolabelling - Prohibited Wood) ikke anvendes i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Kravet omfatter kun virgine træarter, og således ikke træarter defineret som genvundet materiale*. * Genvundet materiale defineres i henhold til ISO i følgende to kategorier: "Pre-consumer" defineres som materiale, der afledes fra affaldsstrømmen under en fremstillingsproces. Genanvendelse af materialer, som forarbejdes eller knuses igen, eller affald, der frembringes ved en proces og kan genvindes inden for samme proces, som det blev skabt i, regnes ikke som genvundet pre-konsument materiale. "Post-consumer" defineres som materiale skabt af husholdninger eller kommercielle, industrielle eller institutionelle faciliteter i rollen som slutbrugere af et produkt, som ikke længere kan anvendes til det tilsigtede formål. Hertil regnes materiale fra distributionsleddet. Nordisk Miljømærkning regner biprodukter fra primære træindustrier (savsmuld, flis, chips, bark m.m.) eller rester fra skovbrug (grene, rødder m.m.) som genvundet materiale. Listen over forbudte træarter findes på hjemmesiden: Nordisk Miljømærkning kan efterspørge mere information ved tvivl om specifikke træarter. Ansøgers/producents underskrift: Dato: Firmanavn: Ansvarlig person: Ansvarlig persons underskrift: Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

22 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 3 Erklæring for fornybare råvarer, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende eller gasformige brændsler Ansøger for det Svanemærkede produkt: Det erklæres hermed, at der ikke indgår fornybare råmaterialer fra palmeolie, sojaolie og sukkerrør i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Kravet omfatter også biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå). Kravet omfatter ikke rest- og affaldsprodukter skabt af husholdninger eller kommercielle, industrielle eller institutionelle faciliteter i rollen som slutbrugere af et produkt, som ikke længere kan anvendes til det tilsigtede formål. Ansøgers underskrift: Dato: Firmanavn: Ansvarlig person: Ansvarlig persons underskrift: Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

23 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 4 Erklæring for genetisk modificerede planter, som ikke må anvendes i Svanemærkede flydende og gasformige brændsler Råvarens navn: Leverandør af råvarer: Det erklæres hermed, at de angivne fornybare råvarer ikke indeholder sprøjtemiddeltolerante og insektresistente genmodificerede planter, som kan indgå i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Kravet omfatter ikke rest- og affaldsprodukter defineret i henhold til RED direktivet (2009/28/EC), dog ikke biprodukter, rest- og affaldsfraktioner fra selve palme- og sojaolieindustrien (eksempelvis Palm Fatty Acid Destillate: PFAD og sojaskrå). Leverandørs underskrift: Sted og dato: Virksomhedsnavn/stempel: Ansvarlig person: Ansvarlig persons underskrift: Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

24 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 5 Ukonventionelle fossile råvarer Erklæringen skal underskrives af både ansøger og producenter/leverandør af den fossile andel brændstof. Producent/leverandør af det fossile brændstof: Der erklæres hermed, at den/de angivne fossile komponenter ikke er baseret på tjæresand, skiferolie, skifergas eller kul, som kan indgå i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Kravet omfatter ikke gas som distribueres på eksisterende gasnet. Producent/leverandørs underskrift: Sted og dato: Virksomhedsnavn/stempel: Ansvarlig person: Ansvarlig persons underskrift: Ansøger af det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel: Der erklæres hermed, at de angivne fossile komponenter i krav O8 (ukonventionelle fossile råvarer) ikke indgår i det Svanemærkede flydende eller gasformige brændsel. Kravet omfatter ikke gas som distribueres på eksisterende gasnet. Ansøgers underskrift: Sted og dato: Virksomhedsnavn/stempel: Ansvarlig person: Ansvarlig persons underskrift: Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

25 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 6 Testmetode og analyselaboratorier Krav til analyselaboratoriet Test af kvalitetsspecifikationer skal udføres af laboratorier, som opfylder de almene krav i standarden EN ISO/IEC eller være et officielt GLP-godkendt laboratorium. Et ikke akkrediteret laboratorium kan udføre test, eftersom akkreditering ikke findes for den tekniske specifikation. Laboratoriet skal i så fald vise, at de er et uafhængigt og kompetent laboratorium. Producentens eget laboratorium kan godkendes til at udføre disse analyser, hvis indsamling og analyse overvåges af myndigheder, eller producentens eget kvalitetsstyringssystem dækker indsamling og analyse, og er certificeret i henhold til ISO 9001 eller ISO 9002, eller producenten kan påvise en overensstemmelse mellem "first-time"-test udført i producentens eget laboratorium og test udført parallelt i et uafhængigt institut, hvor testproceduren finder sted i henhold til et standardiseret forløb. Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

26 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Bilag 7 Retningslinjer for standarder og certificering Nordisk Miljömärkning ställer krav på standarden som hållbart odlad vegetabilisk råvara ska certifieras i förhållande till. Kraven beskrivs nedan. Varje enskild nationell hållbarhetsstandard och varje certifieringssystem gås igenom av Nordisk Miljömärkning för att säkra att alla kraven uppfylls. Krav på standard Standarden ska balansera ekonomiska, ekologiska och sociala intressen och överensstämma med FNs Rio-dokument Agenda 21 och Skogsprinciperna samt respektera relevanta internationella konventioner och avtal. Standarden ska innehålla absoluta krav och den ska främja och bidra till en hållbart odling. Nordisk Miljömärkning lägger speciell vikt på att standarden har effektiva krav och att de absoluta kraven skyddar ekosystemets biodiversitet mot illegal avverkning och att de absoluta kraven skyddar skogens ekosystemets biodiversitet. Standarden ska vara offentlig. Den ska vara utvecklad i en öppen process där ekologiska, ekonomiska och sociala intressenter har varit inbjudna att delta. Kraven på hållbarhetsstandard är formulerade som processkrav, där utgångspunkten är att om ekonomiska, sociala och miljöintressen i en process är eniga om en standard, så säkras en acceptabel nivå på standarden. Om en hållbarhetsstandard är utvecklad eller accepterad av ekonomiska, ekologiska och sociala intressen, så är det möjligt att standarden upprätthåller en god kravnivå. Därför ställs kravet på att standarden ska balansera de tre intressena och att alla intressegrupper ska ha blivit inbjudna till att vara med och utveckla hållbarhetsstandarden. Standarden ska innehålla absoluta krav som måste uppfyllas innan certifiering. Detta säkrar att jord-/skogsbruket uppfyller en acceptabel nivå på miljöarbetet. När Nordisk Miljömärkning kräver att standarden ska främja och bidra till hållbart odlingssystem, krävs det att standarden utvärderas och revideras regelbundet så att processen utvecklas och miljöpåverkan minskas successivt. Krav på certifieringssystem Certifieringssystemet ska vara öppet, ha stor nationell eller internationell trovärdighet och ska kunna verifiera att kraven i hållbarhetsstandarden är uppfyllda. Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

27 Nordisk Miljømærkning 099/ 3 Krav på certifieringsorgan Certifieringsorganet ska vara opartiskt och trovärdigt och ska kunna kontrollera att kraven i standarden är uppfyllda. Certifieringsorganet ska också kunna kommunicera resultaten och vara lämpat för effektivt genomförande av standarden. Certifiering ska utföras av en ackrediterad kompetent tredje part. Syftet med certifieringen är att kvalitetssäkra att kraven i hållbarhetsstandarden är uppfyllda. Certifieringssystemet ska vara lämpat för att verifiera att kraven i hållbarhetsstandarden uppfylls. Metoden som används i certifieringen, ska vara repeterbar och användbar för skogs-/jordbruk, och certifieringen ska ske i förhållande till en specifik hållbarhetsstandard. Det ska ske kontroll av standarden i området innan certifikat utfärdas. Krav på spårbarhetscertifiering (Chain of Custody, CoC) certifiering Spårbarhetscertifiering ska utföras av en ackrediterad kompetent tredje part. Systemet ska ställa krav på spårbarhetscertifiering i leverantörskedjan, som säkrar spårbarhet, dokumentation och kontroll. Dokumentation Kopia av jordbruksstandarden, namn, adress och telefon till den organisation som har utformat standarden, samt certifieringsorganets sluttrapport. Det ska anges referenser till de personer som representerar de parter och intressegrupper som är inbjudna att delta i utvecklingen av skogs- /jordbruks standarden. Nordisk Miljömärkning har rätt att kräva in ytterligare dokumentation för att granska om kraven inom standard och certifieringssystem är uppfyllda. Svanemærkede Flydende eller gasformige brændsler

Flydende og gasformige brændsler

Flydende og gasformige brændsler Svanemærkning af Flydende og gasformige brændsler Generation 3.0 14. juni 2017-30. juni 2021 Nordisk Miljømærkning Indhold Hvad er et Svanemærket flydende og gasformigt brændsel? 4 Hvorfor vælge Svanemærkning?

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

Gebyrregler for Svanemærkning. Nordisk Miljømærkning 18. maj 2016

Gebyrregler for Svanemærkning. Nordisk Miljømærkning 18. maj 2016 Gebyrregler for Svanemærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanen. Nedenstående organisationer/virksomheder har ansvaret for Svanemærket på vegne

Læs mere

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016 Retningslinier for brug af Svanemærket Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanen. Nedenstående organisationer/virksomheder har ansvaret for Svanemærket

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning Vejledning til ansøgning om Svanemærkning For at få tildelt en Svanelicens er der en række krav i et kriteriedokument, der skal opfyldes. Miljømærkning Danmark kontrollerer, at den indsendte dokumentation

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7 Bilag 5 CSR-krav til Rammeaftale om køb af abonnementer til satellittelefoni, samt køb og levering af terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr og service og support Indhold 1 KRAV TIL

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]

Læs mere

Svanemærkning af Levende lys

Svanemærkning af Levende lys Svanemærkning af Levende lys Version 2.0 20. november 2014 23. januar 2015 Høringsdokument Nordisk Miljømærkning Indhold Hvad er et Svanemærket Levende lys? 4 Hvorfor vælge Svanemærkning? 4 Hvad kan Svanemærkes?

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Skovkrav i Svanens kriterier

Skovkrav i Svanens kriterier Skovkrav i Svanens kriterier Version 3 - Høringsdokument Høring: 9 marts 2015-5 juni 2015 Nordisk Miljømærkning Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 3 3 Baggrund til skovkrav 4 4 Forslag til fremtidige

Læs mere

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Hvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport?

Hvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport? Natural gas Bionatural gas Max 94,25 % Min 5,75 % Hvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport? Gastekniske Dage 2016, 4. april Knud Boesgaard, FREMSYN Status på biogas til transport

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Rens af væskeskadet elektronik

Rens af væskeskadet elektronik Svanemærkning af Rens af væskeskadet elektronik Version 1.0 datum datum Udkast til brug for høring Indhold Hvad er Svanemærket rens af væskeskadet elektronik?... 3 Hvorfor vælge Svanemærkning?... 3 Hvad

Læs mere

NATURE ENERGY

NATURE ENERGY NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1619 af 15/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr 2016-10510

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar DS/17/129 Den 13. december 2017 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Ansvar for CSR... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion Januar 2017 NEPCon Client Guide 20. januar 2017 1. Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Bilag 4. Samfundsansvar

Bilag 4. Samfundsansvar Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion November 2017 NEPCon Client Guide Maj 2018 Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet af NEPCon

Læs mere

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

Svanemærkning af Levende lys

Svanemærkning af Levende lys Svanemærkning af Levende lys Version 1.4 13. december 2007 31. oktober 2016 Nordisk Miljømærkning Indhold Hvad er et Svanemærket levende lys? 3 Hvorfor vælge Svanemærket? 3 Hvilke levende lys kan Svanemærkes?

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Regler for Svanemærkning af produkter. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016

Regler for Svanemærkning af produkter. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016 Regler for Svanemærkning af produkter Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016 Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanen. Nedenstående organisationer/virksomheder

Læs mere

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Handelsselskab/slutbruger indberetter mængde af anvendt bæredygtig biogas.

Handelsselskab/slutbruger indberetter mængde af anvendt bæredygtig biogas. 19.september 2017 Sagsnr.: 2015020072 tpe/ EPU REDcert Certificering, drejebog biogasanlæg EU direktiv 2009/28/EF (VE-direktivet) fra 2009 stiller krav om iblanding af biobrændstof svarende til 5,75% af

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier. Version 4.5 22. juni 2011-30. juni 2018. Nordisk Miljømærkning

Svanemærkning af Primærbatterier. Version 4.5 22. juni 2011-30. juni 2018. Nordisk Miljømærkning Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.5 22. juni 2011-30. juni 2018 Nordisk Miljømærkning Indhold Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor vælge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 C(2015) 6863 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) om revision af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg

Det Energipolitiske Udvalg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark VE II and the

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed

Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2014 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser) Bilag 4 CSR-krav og Arbejdsklausul (tjenesteydelser) Indhold 1 ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2 KRAV TIL CSR... 4 2.1 GENERELLE KRAV... 4 2.1.1 Menneskerettigheder...

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR) BM03 pkt. 13 bilag 3 Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Hovedstadens Beredskab har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres.

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Bilag 3: Samfundsansvar

Bilag 3: Samfundsansvar Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4

Læs mere

Kontrolrapporten for 2016

Kontrolrapporten for 2016 Kontrolrapporten for 2016 Kontrolrapporten for 2016 Kontrol af Svanemærket og EU-Blomsten Miljømærkning skaber tillid. Med vores kontrol sikrer vi, at miljømærkede produkter lever op til kriterierne for

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER Ragn-Sellskoncernens 2 (5) Ragn-Sells koncernens Code of Conduct for leverandører Ragn-Sells koncernen forpligter sig til at udføre sine forretninger og varetage sine interesser

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Kontrolrapporten for 2017

Kontrolrapporten for 2017 Kontrolrapporten for 2017 Kontrolrapporten for 2017 Kontrol af Svanemærket og EU-Blomsten Svanemærket og EU-Blomsten er i sig selv bevis for, at et produkt eller en service er blandt de mest miljøvenlige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Kontrolrapporten for 2018

Kontrolrapporten for 2018 Kontrolrapporten for 2018 Kontrolrapporten for 2018 Kontrol af Svanemærket og EU-Blomsten Kontrol er en af Miljømærkning Danmarks vigtigste opgaver. Certificerede produkter og serviceydelser skal leve

Læs mere

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed. 16. november 2015, version 1.2.

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed. 16. november 2015, version 1.2. Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed 16. november 2015, version 1.2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Sådan læses håndbogen... 2 1.3 Revision

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Definitioner Kapitel 2 Bæredygtighedskriterier Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1403 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-12-2009 Klima-, Energi-

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Svanemærkning af Tømiddel

Svanemærkning af Tømiddel Svanemærkning af Tømiddel Version 2.1 18. Marts 2004 31. December 2011 Nordisk Miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere