Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik"

Transkript

1 Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik

2 januar 2013 Side 2 1. Politik for sports- og fritidsområdet Sports- og fritidsområdet i består af en bred vifte af aktører, aktiviteter, faciliteter, projekter og events. Det er båret af et stort engagement blandt individuelle udøvere, frivillige og de aktive i foreningerne. Alt sammen bidrager på forskellig vis til at gøre Aarhus til en by, der udfordrer og inspirerer til et aktivt fritids- og idrætsliv. Mange benytter ruter og faciliteter i byens rum eller deltager i folkeoplysende aktiviteter i foreninger eller i aftenskoler. De folkeoplysende aktiviteter dækker bredt, fra kampsport og kajakroning til politiske ungdomsforeninger, madlavningskurser og IT-undervisning. Mangfoldigheden af tilbud er vigtigt fortsat at understøtte og videreudvikle, f.eks. med nye typer foreningstilbud. Kernen i folkeoplysningen er den aktive og frivillige deltagelse i fælles aktiviteter. Bestyrelsesmedlemmer, ledere, instruktører og forældre, der tager ansvar og lægger tid og kræfter i at udvikle og tilbyde aktiviteter, er en altafgørende faktor. For mange er motivationen glæden ved selve aktiviteten og tilfredsstillelsen ved at få noget til at ske i fællesskab med andre. Fællesskabet om selve aktiviteten er i centrum. Ud fra det er der en lang række positive effekter, som for eksempel Deltagelse i demokratiske processer Idræt, motion og fysisk aktivitet Undervisning og læring Inddragelse i nye fællesskaber Personlig udvikling og dannelse. Viden og relationer, som giver mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet Gode faciliteter er en vigtig forudsætning for, at der kan arrangeres aktiviteter af høj kvalitet. Det en forudsætning, at der er gode fysiske rammer til rådighed, og at faciliteterne er åbne og tilgængelige. Parallelt med det organiserede fritidsliv i foreninger og aftenskoler understøtter Sport & Fritid det selvorganiserede forenings- og fritidsliv - først og fremmest gennem faciliteter til den selvorganiserede idræt, til leg og bevægelse på idrætsanlæg, i parker og det offentlige rum. I partnerskab med foreningerne driver Sport & Fritid idrætshaller, svømmehaller, klubhuse og fritidshuse. På skolerne anvendes haller, gymnastiksale samt klas-

3 januar 2013 Side 3 se- og faglokaler til folkeoplysning. Desuden ydes der lokaletilskud til private idrætshaller, undervisnings- og foreningslokaler. Det er de daglige brugere af faciliteterne, der bedst ved, hvad der er behov for. De har den største motivation for at sikre de gode faciliteter. Derfor ligger der en stor værdi i at inddrage de frivillige og aktive i vedligeholdelsen og udviklingen af faciliteterne. Som en naturlig forlængelse af aktiviteterne på folkeoplysningsområdet arbejder Sport & Fritid med at tiltrække og afholde store idrætsbegivenheder, ligesom der er en særlig indsats for at understøtte og udvikle elitesport. Sammenhæng og synergier Borgerne bevæger sig rundt mellem forskellige tilbud. Børn går i skole om dagen og til foreningsidræt om eftermiddagen, ofte på den samme skole. Seniorer deltager i aftenskoleforedrag som eventuelt foregår på et lokalcenter. Forældre dyrker fitness, mens børnene går til svømning. Der er overlap og grænseflader. Sport & Fritid vil arbejde for, at der skabes sammenhænge og synergimuligheder mellem det folkeoplysende område og tilgrænsende tilbud og aktiviteter. Tilbuddene i Kultur og Borgerservice skaber sammenhæng og giver identitet i kraft af fælles mødesteder og referencepunkter. I de forskellige fritids- og kulturtilbud møder vi hinanden på tværs af alder, sociale-, kulturelle- og etniske skel og får mulighed for at indgå i nye netværk. Tilbuddene inviterer til aktiv deltagelse og medborgerskab. Sports- og fritidspolitikken bygger videre på de gode erfaringer fra den hidtidige politik. Samtidig indgår sports- og fritidspolitikken i et samspil med de tilsvarende politikker for de øvrige områder i Kultur og Borgerservice og generelt i Aarhus Kommune. Politikken understøtter et mangfoldigt fritids- og foreningsliv, som har tilbud, der favner forskellige interesser og grupperinger. Sports og fritidspolitikken arbejder ud fra et princip om mainstreaming, hvilket vil sige, at der er fokus på de særlige behov i de almindelige ydelser og indsatser. Kulturhovedstad 2017 GENTÆNK er temaet for Kulturhovedstad 2017, og GENTÆNK kan ses i sportsog fritidspolitikken, hvor der arbejdes med nye midler og metoder til at fremme et aktivt fritidsliv og medborgerskab.

4 januar 2013 Side 4 Sport & Fritid, Kulturforvaltningen og sekretariatet for Kulturhovedstadsprojektet - Aarhus vil arbejde for, at foreninger, amatørkulturen, daghøjskoler og aftenskoler involverer sig synligt og aktivt i forberedelsen og afholdelsen af Aarhus som Kulturhovedstad En vigtig forudsætning for et stort folkeligt engagement i Kulturhovedstadsprojektet er et folkeoplysningsområde i fuldt vigør. Den legende by, Demokrati og Liv i byens rum bliver væsentlige fokuspunkter for sports- og fritidsområdet, når Aarhus bliver Europæisk Kulturhovedstad Den forventede etablering af Fritids- og Foreningshuset på Fjordsgades Skole i 2017 vil blive et stort aktiv for byens frivillige foreninger. En politik for den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningsloven blev revideret i Den indeholder en ny bestemmelse om, at alle kommuner skal have en politik for den folkeoplysende virksomhed. Politikken skal indeholde målsætninger for folkeoplysningsområdet og beskrive rammer og snitfalder til tilgrænsende områder. Sports- og fritidspolitikken udgør politikken for den folkeoplysende virksomhed for. Derfor er målsætningerne for området udfoldet i politikken. I bilaget henvises til beskrivelser af tilskudsmuligheder, regler for lokalebooking, vedtægter for folkeoplysningsudvalget med videre.

5 januar 2013 Side 5 2. Vision for sport & fritidsområdet Aarhus skal være kendetegnet ved en stor mangfoldighed af forenings- og fritidstilbud, som involverer, udfordrer og overrasker borgerne. Dette kan ske, når borgerne involverer sig aktivt og tager et medansvar som deltagere og frivillige. Sports- og fritidsområdet giver Aarhus VIDEN: gennem deltagelse i den frivillige voksenundervisning og andre læringsaktiviteter gennem nye partnerskaber inden for og på tværs af kommunens forskellige områder gennem fællesskaber på tværs af alder, sociale-, kulturelle- og etniske skel Sports- og fritidsområdet giver Aarhus PULS: gennem deltagelse i fysisk aktivitet gennem et ambitiøst talentudviklingsarbejde gennem store sportsevents Sports- og fritidsområdet giver Aarhus RØDDER: gennem aktivt medborgerskab i engagerede, forpligtende og fleksible fællesskaber gennem praktisering af grundlæggende demokratiske værdier

6 januar 2013 Side 6 3. Overordnede mål i sports- og fritidspolitikken Politikken for Sport & Fritid er bygget op omkring seks overordnede mål for arbejdet frem mod udgangen af Hvert mål bliver efterfølgende udfoldet i et selvstændigt tema, som indeholder en beskrivelse af ambitioner og initiativer. 1. Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til og aktivt inddrager alle borgere. 2. Partnerskaber giver kvalitet Der skal etableres partnerskaber mellem folkeoplysningsområdet, offentlige organisationer og private virksomheder. Partnerskaberne skal give kvalitet og sammenhængende løsninger, både for deltagerne og for aktørerne i partnerskaberne. 3. Gode faciliteter til en bred vifte formål Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. 4. Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte bydele Fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i. 5. Talentudvikling Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen markerer Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere.

7 januar 2013 Side 7 6. Store sportsevents skal give oplevelser og identitet Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by- nationalt og internationalt.

8 januar 2013 Side Udvikling af foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud der appellerer til alle borgere. Gode rammebetingelser frigiver tid og energi til, at foreninger og aftenskoler kan gøre det, de er bedst til selve aktiviteten. Fritids- og foreningslivet er en hjørnesten i det danske samfund kulturelt, socialt, økonomisk og demokratisk. Her skabes sammenhæng, fællesskab, kompetenceudvikling på tværs af forskelligheder. Samtidig er det folkeoplysende fritids- og foreningslivet udfordret. Øget mobilitet og krav om oplevelser og personlig udvikling presser det traditionelle foreningslivs tanke om et stabilt og langvarigt tilhørsforhold. understøtter foreninger og aftenskoler på forskellige måder. Nye mødesteder for foreninger og frivillige skal understøttes. Gennem særlige tiltag og projekter skal der arbejdes på at udbygge og fastholde borgernes engagement og deltagelse som aktive borgere. Ambition 1 Mulighederne for et aktivt fritidsliv og medborgerskab, både i det etablerede foreningsliv, i aftenskoler og i selvorganiserede netværk, skal fremmes og udvikles. Initiativer 1 I samarbejde med Biblioteker og Borgerservice udvikles idrætscentre og medborgercentre til lokale samlingssteder. Centrene vil med udgangspunkt i lokale behov - og på baggrund af en lokal borgerinddragelse - danne rammen om en række aktiviteter for og med frivillige. Forskellige streetaktiviteter skal fremmes, både med faciliteter og rådgivning omkring organisering m.v. Den digitale udvikling indebærer et af tidens største folkeoplysningsprojekter. Aftenskolerne skal understøttes i at tilbyde undervisning, der sætter borgerne i stand til at deltage i det digitale samfund. I samarbejde med Folkeoplysningssamvirket igangsættes et selvorganiserede netværk som henvender sig til bl.a. aftenskoler, daghøjskoler, biblioteker og kulturinstitutioner. Netværket skal arbejde med at udvikle byens

9 januar 2013 Side 9 folkeoplysende og kulturelle tilbud. Der indgås aftaler med Idrætssamvirket, Aarhus Ungdommens Fællesråd, Amatørkultursamvirket og FolkeoplysningsSamvirket med henblik på sammen at udvikle foreninger og aftenskoler, f.eks. i form af netværksdannelse, videndeling, adgang til relevante undervisningstilbud m.v. vil i samarbejde med Aarhus Ungdommens Fællesråd og Idrætssamvirket gøre en særlig indsats for at unge fastholdes i foreningerne. I samarbejde med FolkeoplysningsSamvirket igangsættes et udviklingsprojekt omkring synliggørelse og udvikling af aftenskolernes undervisningstilbud i forhold til nye målgrupper. En af målsætningerne er at udvikle samarbejdsrelationerne mellem aftenskolerne og det formelle uddannelsessystem. Det undersøges, om daghøjskolerne kan indgå i projektet. De frivillige inden for folkeoplysningsområdet skal i højere grad anerkendes og belønnes for deres indsats. Det kan eksempelvis være i forbindelse med afholdelse af events. Ambition 2 De nødvendige administrative processer i forhold til lokalebooking og tilskudsudbetaling skal foregå effektivt for alle parter. Initiativer 2 Mulighederne for digital kommunikation mellem foreninger/aftenskoler og forvaltningen skal forbedres. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Samvirkerne. Puljeadministration og lokalebooking skal have et serviceeftersyn med henblik på mulighederne for forenkling af regler og administration.

10 januar 2013 Side Partnerskaber giver kvalitet Der skal etableres partnerskaber mellem folkeoplysningsområdet, offentlige organisationer og private virksomheder. Partnerskaberne skal give kvalitet og sammenhængende løsninger, både for deltagerne og for aktørerne i partnerskaberne. Omdrejningspunktet for deltagerne i folkeoplysende foreninger og aftenskoler er selve aktiviteten og fællesskabet. Man deltager, fordi man eksempelvis er vild med fodbold eller gerne vil være bedre til engelsk. Man gør det frivilligt og af lyst. Aktivitetens egenværdi, og foreningens ret til selv at tilrettelægge sine aktiviteter, er helt centrale værdier. Samværet omkring aktiviteten skaber en række positive afledte gevinster: Det giver sociale og demokratiske kompetencer at indgå i en social sammenhæng med andre, hvor der er mulighed for at tage et aktivt medansvar for fællesskab og aktiviteter. Bevægelse, både i fysisk forstand til glæde for konditionen og sundheden, og i overført betydning i form af ny viden, nye kompetencer og færdigheder. Aktørerne på folkeoplysningsområdet løser allerede formelt og uformelt en række opgaver i samarbejde med forskellige dele af kommunen. Dette potentiale kan udbredes yderligere. Samarbejdet kan omhandle en lang række opgaveområder. Det kan være aktiviteter, som ligger i umiddelbar forlængelse af foreningernes og aftenskolernes kerneområde, f.eks. at en idrætsforening og en SFO samarbejder om et idrætsforløb eller en aftenskoles samarbejde med f.eks. VUC. Der kan endvidere være flere områder, hvor foreningen/aftenskolen og kommunen indgår et samarbejde om mere specialiserede opgaver som f.eks. sundhedsfremme, genoptræning og integration. En af de grundlæggende idéer med at lade en forening eller aftenskole løse en konkret opgave i partnerskab med kommunen, er, at børn og voksne lettere kan fastholdes i en aktivitet i dette regi. Det kan ske, når deltagerne opbygger et socialt netværk og en samhørighed med foreningen eller aftenskolen.

11 januar 2013 Side 11 Ambition 1 Der indgås partnerskaber mellem aktører på folkeoplysningsområdet og kommunen om løsning af specifikke opgaver inden for eksempelvis sundhed, social inklusion, events m.v. Initiativer 1 Sport & Fritid skal understøtte dannelse af partnerskaber mellem foreninger, aftenskoler og kommunale aktører om løsning af opgaver vedrørende f.eks. særlige motionstilbud til børn og unge, synliggørelse af fitnessredskaber og motionsruter, sygdomsforebyggelse, genoptræning eller tilbud til handicappede og socialt udsatte. vil ud fra et bredt sundhedsbegreb styrke samarbejdet med foreningslivet, f.eks. idrætsforeninger, spejdere og rollespillere, om at igangsætte særlige tiltag, som henvender sig til nybegyndere, motionsuvante, ensomme osv. vil udvikle aktiviteterne i SPIR, hvor der vil være særligt fokus på sundhed på arbejdspladserne. Ud over satsningen på store sportsevents skal yde rådgivning m.v. til foreninger og aftenskoler, som ønsker at arrangere andre større events inden for folkeoplysningsområdet.

12 januar 2013 Side Gode faciliteter til en bred vifte af formål Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Aarhus skal have en god dækning af specialfaciliteter. De faciliteter, som er til rådighed, skal udnyttes bedst muligt. Forskellige aktører, aldersgrupper og aktiviteter stiller forskellige krav til lokaler og udendørs faciliteter. Den selvorganiserede idræt understøttes af multibaner, skaterfaciliteter og motionsruter. Forskellige uformelle grupper inden for streetmiljøet efterspørger mødesteder og faciliteter til nye aktivitetsformer. Den konkurrenceprægede idræt kræver standardiserede baner. En badmintonbane skal have en bestemt størrelse, ellers fungerer spillet ikke. Det samme gør sig gældende for tennis, fodbold, håndbold osv. Med et nyt idrætsbyggeri for børn som VIK s motorikhal bliver det traditionelle billede af et idrætsrum udfordret. Rummet sætter fantasien i gang og understøtter børnenes leg og bevægelse. På aftenskoleområdet går ambitionerne i retning af bedre adgang til IT-udstyr, store og indbydende foredragssale samt ikke mindst et fysisk miljø, som inviterer til uformelt samvær. Faciliteterne er i høj grad med til at definere indholdet og kvaliteten af aktiviteterne. Gennem tiderne er der mange eksempler på, at en god facilitet giver et løft, både i kvalitet og i antallet af deltagere. Aarhus er en by i vækst. Det er målet, at Kommunen i 2030 runder indbyggere. Det betyder udvikling af nye bydele og udbygning af eksisterende bydele. Hvis kommunen fortsat skal være attraktiv for nye borgere, er det afgørende med attraktive fritidsmuligheder det gælder både i byens centrum og i forstæderne. Udfordringen for de kommende år er, at der er begrænsede midler til udbygning, modernisering og vedligeholdelse af foreningsfaciliteter. I budgetforliget for 2013 blev der taget hul på problemstillingen i form af en årlig anlægsbevilling på 2 mio. kr.

13 januar 2013 Side 13 Ambition 1 Forenings- og fritidshuset på Fjordsgade Skole skal være stedet for forpligtigende fleksible fællesskaber, der bygger videre på de stærke kvaliteter i fritids- og foreningslivet. I forbindelse med kulturhovedstadsåret 2017 forventes det, at Forenings- og fritidshuset på Fjordsgade Skole indvies. Fjordsgades Skole ligger tæt på den kommende midtbyskole og idrætsfaciliteterne på Frederiksbjerg Idrætscenter. Bygningerne rummer ca m 2 med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Initiativer 1 I gennemføres en bruger- og borgerinddragelsesproces med henblik på at udvikle visionen og projektet yderligere. Som en del af processen vedrørende forenings- og fritidshuset arbejdes der videre med at udvikle en større tilgængelighed til rådgivning m.v. for foreninger og aftenskoler. Ambition 2 Borgernes muligheder for at benytte byens rum, parker og idrætsfaciliteter til streetaktiviteter og andre selvorganiserede idræts- og motionsaktiviteter skal understøttes. Initiativer 2 Interessen for et aktivt udeliv skal fremmes. Det kan f.eks. ske gennem synliggørelse af eksisterende faciliteter og ruter samt gennem partnerskaber med foreningerne om introduktion af faciliteterne for nye brugere. I samarbejde med foreninger og andre afdelinger i vil Sport & Fritid arbejde for at indrette byrum, parker, bynære landskaber, grønne områder og kyststrækninger til idræt, motion og bevægelse. Det gøres lettere for selvorganiserede grupper at booke ledige gymnastiksale og idrætslokaler til idræt, leg og bevægelse. Mulighederne for en mere fleksibel og tværgående udnyttelse af kommunens lokaler undersøges.

14 januar 2013 Side 14 Ambition 3 Foreninger, som bruger kommunale idræts- eller fritidsfaciliteter, skal have et større ansvar for beslutninger og opgaver, der vedrører drift og vedligeholdelse af bygninger. Der er generelt set gode erfaringer med, at brugerne af en facilitet får større ejerskab og motivation til at udnytte og passe på faciliteten, hvis de selv er direkte involveret i beslutningerne om brugen og vedligeholdelsen. Initiativer 3 På svømme- og idrætscentrene indgås aftaler med foreninger om, at de mod betaling - tager et medansvar for driftsmæssige opgaver. Det kan eksempelvis være oprydning og lettere rengøring. Der igangsættes forsøg med større selvforvaltning i kommunalt ejede bygninger, f.eks. klub- og fritidshuse, med henblik på, at bygningerne kan bruges bedre og mere fleksibelt, samt at brugerne får en økonomisk motivation til at spare på energien og passe godt på bygningen. Der skal afsættes midler til energioptimering af fritidsfaciliteter. Forbedringerne af bygningerne følges op af inddragelse og information til brugerne om, hvordan der kan spares på energien. Fodboldklubberne skal have bedre information omkring drift og vedligeholdelse af banerne. Der udsendes nyheder om generelle vedligeholdelsestiltag samt sættes fokus på klubbernes egne muligheder for at undgå skader på boldbanerne. Ambition 4 Der skal være en god udnyttelse af kommunens forenings- og fritidsfaciliteter inden- og udendørs idrætsanlæg, fritidshuse, klubhuse og beboerhuse. Initiativer 4 Der igangsættes en forsøgsordning med frit lejde, så en forening, der i en periode ikke kan udnytte sin bookede tid, midlertidigt kan afgive tiden til en anden forening. Der igangsættes en dialog med de foreninger, som er hovedbruger af en kommunal idrætshal, om at foreningen løbende skal sikre en god udnyttelse af faciliteten, og at der jævnligt skal foretages en tværgående intern prioritering mellem idrætsgrene i forhold til deres udnyttelse af faciliteten.

15 januar 2013 Side 15 Ambition 5 Der skal være en løbende udbygning af fritidsfaciliteterne, så udbuddet af boldbaner, idrætshaller og øvrige faciliteter fastholdes i takt med at der bliver flere indbyggere. Bygninger og faciliteter på fritidsområdet skal løbende vedligeholdes og moderniseres, så faciliteterne kan imødekomme foreningernes og aftenskolernes behov og udviklingsønsker Bygninger og faciliteter skal så vidt muligt kunne anvendes til flere formål. Initiativer 5 Sport & Fritid vil arbejde for, at fritidsfaciliteter - økonomisk og arealmæssigt - bliver prioriteret ved byudviklingsprojekter som en nødvendig del af infrastrukturen i et byområde.

16 januar 2013 Side Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i de udsatte bydele Fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele skal styrkes gennem en helhedsorienteret indsats, der bygger på et tæt, tværgående samarbejde centralt og decentralt i. Fritids- og foreningslivet spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe aktivt medborgerskab i de udsatte bydele. har et rigt udbud af folkeoplysende tilbud, men i nogle udsatte bydele mangler der tilbud. Samtidig er deltagelsen i disse områder generelt lavere end i resten af byen. Derfor er der et behov for en ekstra indsats i de udsatte bydele det er hjælp til selvhjælp, så foreningerne vokser sig store og levedygtige, og foreningsdeltagelsen stiger. I den forbindelse skal der blandt andet fokus på, at en forening har tilbud til både børn, unge og voksne. Dermed kan de aktive fastholdes i foreningen, og der skabes et grundlag for at rekruttere ledere og trænere. For det første skal indsatsen skal være helhedsorienteret og bygge på et tæt, tværgående samarbejde i. Konkret placeres indsatsen i Det tværgående Områdesamarbejde, hvor Sport & Fritid fremover vil deltage på både centralt og decentralt niveau. For det andet skal der fokuseres på blivende og holdbare løsninger gennem en styrkelse af foreningerne frem for korterevarende projektforløb. Foreningerne skal styrkes indefra gennem en organisatorisk udvikling, bl.a. ved at understøtte foreningerne i at rekruttere ledere og trænere. Dygtige ledere og trænere er en vigtig forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde børn og unge i foreningsaktiviteter. Mange foreninger gør allerede en stor indsats i forhold til børn og unge i udsatte bydele, men der er stadig et stort potentiale. Det kan både handle om at udvikle eksisterende foreninger i de udsatte bydele og om at understøtte øvrige foreninger i at modtage nye medlemmer. Samtidig skal de mange børn og unge, der udviser interesse for at deltage i foreningslivet have en hjælpende hånd til at finde den rigtige aktivitet.

17 januar 2013 Side 17 Ambition 1 Indsatsen skal være helhedsorienteret og bygge på et tæt, tværgående samarbejde både på centralt og decentralt niveau. Initiativer 1 Sport & Fritid deltager i Det tværgående Områdesamarbejde på centralt og decentralt niveau. Der skal arbejdes for at etablere partnerskaber med eksempelvis skoler, fritids- og ungdomsklubberne, social- og beskæftigelsesområdet, idrættens organisationer, boligforeninger, eliteklubber, foreninger og andre relevante aktører med henblik på at udvikle foreningerne og hjælpe børn og unge ind i foreningslivet. Som et element i dette er det aftalt med Det Boligsociale Fællessekretariat, at der foretages en fælles prioritering af indsatserne. Ambition 2 Foreninger, der er aktive i de udsatte bydele, skal styrkes organisatorisk gennem en indsats, der tager afsæt i foreningernes konkrete behov og udfordringer. Sport & Fritid vil arbejde for, at ressourcerne i de udsatte bydele i højere grad skal investeres internt i foreningerne.. Sport & Fritid tilbyder rådgivning, uddannelse og længerevarende udviklingsforløb i forhold til, hvordan foreninger i de udsatte bydele organisatorisk og økonomisk kan udvikle sig og blive mere robuste. Sport & Fritid understøtter foreningernes arbejde med at rekruttere og fastholde ledere og trænere med henblik på at motivere foreningerne, så de selv udvikler deres aktiviteter, og så medlemmerne fastholdes i foreningerne. Arbejdet i udsatte bydele bør baseres på længerevarende indsatser. Derfor indgås samarbejde med foreninger, som har lyst til og gerne vil forpligte sig til at arbejde med børn fra de udsatte bydele. Det kan for eksempel ske gennem partnerskaber om etablering af foreningssatellitter i de udsatte bydele, hvilket kan bringe flere erfarne foreningskræfter i spil i de udsatte bydele.

18 januar 2013 Side Talentudvikling Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø, der giver den enkelte udøver de bedst mulige udviklingsmuligheder både sportsligt og uddannelsesmæssigt. Indsatsen markerer Aarhus som foregangsby inden for talentudvikling og understøtter markante præstationer af byens sportsudøvere Breddeidræt, talentudvikling og elitesport hører sammen. Aarhus satser på både bredde og elite som hinandens forudsætninger. Gennem en årrække har Eliteidræt Aarhus været omdrejningspunkt for velfungerende talentmiljøer inden for en lang række sportsgrene. Eliteidræt Aarhus er desuden med til at sikre, at Aarhus har en stærk position inden for elitesport. Via Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) kan elitesportstalenter kombinere elitesport, skolegang og uddannelse ud fra en helhedsorienteret og langsigtet indsats. ESAA organiserer morgentræning for unge elitesportsudøvere. I sæson var cirka 350 unge i alderen år tilknyttet ordningen. De unge har som udgangspunkt en normal skoledag i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne, men har morgentræning to gange om ugen, hvilket indpasses i deres skolegang. Aarhus er en ung by og en by fuld af talenter, ikke kun inden for sport, men også inden for f.eks. musik, uddannelse og erhvervsliv. Aarhus har derfor potentiale til at være et centrum for talentudvikling ( City of talent ). Det betyder, at der skal sættes fokus på de tværgående potentialer i talentudvikling i form af videndeling og opbygning af talentudviklingsmiljøer. Ambition 1 Aarhus skal have et talentudviklingsmiljø inden for sport, som både stræber efter store resultater og understøtter de unges skolegang og uddannelse Initiativer 1 For at sikre vidensdeling og for at styrke byens talentarbejde, inviterer og faciliterer Sport & Fritid en tværgående arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen

19 januar 2013 Side 19 skal belyse mulighederne for partnerskaber mellem sports- og kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsessektoren. Arbejdsgruppen undersøger desuden forudsætningerne for en ekstern etablering af et videnscenter for talentudvikling. I samarbejde med eliteklubberne skal der udarbejdes et katalog over mulige initiativer, som yderligere kan skærpe byens udvikling af sportstalenter. Der skal i løbet af 2013, i dialog med bestyrelsen, foretages en vurdering af den overordnede organisering af arbejdet i Eliteidræt Aarhus (ESAA). Som et element heri skal det vurderes om eliteklubberne er repræsenteret tilstrækkeligt. Bestyrelsen for Fonden Eliteidræt Aarhus er et 17 udvalg. Der skal arbejdes for, at eliteklubberne og de foreninger, som er fødekæde til eliteklubberne, fastholder og fortsat har et sportsligt tilbud til de børn og unge, som får afslag på optagelse på ESAA-uddannelserne. Sport & Fritid undersøger i samarbejde med Idrætssamvirket muligheden og interessen for at oprette flere talentcentre i de største sportsgrene, så de opnår specialforbundenes anerkendelse. I samarbejde med klubberne videreudvikles ESAA Code of Conduct med forpligtende spilleregler for god og ansvarlig behandling af talenter, særligt i forbindelse med overgange mellem klubber. Sport & Fritid skal understøtte tværgående talentsamarbejde mellem de mindre sportsgrene. Arbejdet på at etablere et sportscollege med omkring 100 værelser skal fortsætte. Et sportscollege vil styrke byens position som et center for talentudvikling og elitesport. Der skal i de kommende år arbejdes med at inspirere klubberne og de enkelte trænere til at kvalificere deres træning for de yngre årgange yderligere, til gavn for både elite og bredde. Dette skal blandt andet ske ved at introducere aldersrelateret træning (ATK) og tværfaglige træningsmiljøer.

20 januar 2013 Side Store sportsevents skal give oplevelser og identitet Aarhus skal have markante sportsevents, som involverer aarhusianerne og giver gode oplevelser. Byens sportsevents medvirker til at gøre Aarhus kendt som en gentænkende, innovativ og talentfuld by - nationalt og internationalt. Gennem årene har en række store nationale og internationale sportsevents bidraget til at sætte Aarhus på landkortet og givet byen puls. Ud over den markedsføringsmæssige værdi bidrager deltagere og tilskuere ved sportsevents til omsætningen - i butikker, kulturtilbud og hoteller. De frivillige er en vigtig del i forbindelse med afholdelse af events. Det gælder ikke kun sportsevents. Til koncerter og kulturevents er det ofte frivillige i bl.a. foreninger og aftenskoler, som støtter op om den praktiske afvikling og medvirker til markedsføring og den kulturelle formidling. Ambition 1 Aarhus skal fastholde sin position som vigtig destination for sportsevents blandt andet ved at udvikle sin evne til at afholde events på en synlig, kreativ og involverende måde. Initiativer 1 Målsætningerne i den gældende eventstrategi skal drøftes, tydeliggøres og eventuelt revideres. Målsætningerne prioriteres og indgår som grundlag for hvervearbejdet. Forsøg på hvervning af forskellige kampe og mesterskaber for ungdomshold, som kan tiltrække publikum og kan brande byen som en ung og talentfuld by, skal intensiveres. Muligheden for at Aarhus bliver vært for flere fodboldlandskampe og turneringer skal undersøges og afprøves. Med udgangspunkt i de gode erfaringerne fra U21 EM i fodbold skal Aarhus evne til at afvikle store events udvikles. Det gælder eksempelvis citydressing og det tværgående samarbejde mellem kommunale aktører, virksomheder og frivillige.

21 januar 2013 Side 21 Det skal undersøges, om der er basis for at etablere en ny eventklynge inden for motion og breddeidræt, som kan medvirke til at markedsføre Aarhus som motions- og idrætsby. Mulighederne for at etablere en tværgående frivillig-organisering, som kan bidrage til alle typer events skal undersøges.

fællesskaber et fælles ansvar

fællesskaber et fælles ansvar Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik 2013-2016 Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Forord Her indsættes senere en tekst... 2 3 Indhold 1. Politik for sports- og fritids

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Sports- og fritidspolitik

Sports- og fritidspolitik Sports- og fritidspolitik 2018-2021 Sunde fællesskaber i bevægelse og balance Indhold: 1. Indledning Aarhus en by i bevægelse 2. Vision for sports- og fritidspolitikken 3. Overordnede mål i sports- og

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige... Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave

Fremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave Fremtidens Fritid Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012 Forkortet udgave Fremtidens fritid Århus har en stærk tradition for foreningsliv. Mange mennesker involverer sig frivilligt i aktiviteter

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Sports- og fritidspolitik

Sports- og fritidspolitik T S A DK U Sports- og fritidspolitik 2018-2021 Sunde fælleskaber i bevægelse og balance Foto: VisitAarhus Udkast til høring Sports- og fritidspolitik 2018-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Aarhus

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema Tema - underpunkter: Hvordan skal vi små idrætsforeninger leve op til Aarhus Kommunes forventninger om medfinansiering af idrætsfaciliteter er det muligt? Er de små foreninger fremtidens foreninger? De

Læs mere

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie [1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere