FOKA. Frederiksbergs Opsøgende & Kontaktskabende Arbejde

Transkript

1 FOKA Frederiksbergs Opsøgende & Kontaktskabende Arbejde Frederiksberg, juni

2 Indholdsfortegnelse 1. FOKA - Frederiksbergs Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde Målsætninger for rapporten Rapportens indhold De to organisationer Indsatsen på gadeplan fra Hjemløseteamet under SKP i Frederiksberg Kommune Indsatsen på Lærkehøj De to organisationer Udfordringer og metoder Den første kontakt Det introverte menneske Mennesker med misbrug Mennesker med en somatisk lidelse Sundhed for alle - erfaringer og overvejelser Samarbejdspartnere FOKA Frederiksbergs opsøgende og kontaktskabende arbejde - afrunding Bilag

3 1. FOKA - Frederiksbergs Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde Baggrunden for udarbejdelsen af denne rapport er Frederiksberg Kommunes deltagelse i udmøntningen af Hjemløsestrategien. I 2008 afsatte partierne bag satspuljen 500 mio. kr. som i perioden skulle bruges til, at yde en særlig indsats for at nedbringe og på længere sigt fjerne hjemløsheden i Danmark. Hensigten var at skabe fokus på og løsninger for de mest udsatte grupper, der fortjener en særlig opmærksomhed. Partierne bag satspuljen ønskede at gøre op med både marginalisering, udstødelse og uværdige livsbetingelser og levevilkår. Det enkelte menneske skal være omgivet af både respekt, krav og omsorg. Frederiksberg Kommunes hjemløseplan dækker alle fire målsætninger i Hjemløsestrategien. Det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde er en indsats til opfyldelse af, den ene af de fire målsætninger. 1 En indsats der under Hjemløsestrategien skal metodeudvikles. Målsætningen for metodeudviklingen vedrørende det opsøgende og kontaktskabende arbejde er, at få indsamlet viden og få udviklet konkrete praksisnære beskrivelser af tilgange og metoder i arbejdet med opsøgende og kontaktskabende arbejde. Formålet med det opsøgende og kontaktskabende arbejde er, at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse. Det har et forebyggende og stabiliserende sigte, samt at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær situation. I praksis foregår det sådan, at borgeren opsøges og det forsøges at etablere en relation. I den proces er det vigtigt at møde borgeren ud fra en tilgang, der er baseret på Empowerment 2, og medvirke til at styrke borgerens kontakt til omverden og borgerens evne til at bruge samfundets muligheder og etablerede tilbud, dvs. opnå social og personlig mestring. I fællesskab med borgeren er det medarbejderens opgave at identificere og formulere borgerens behov for omsorg, støtte og service, og samtidig sikre at borgeren modtager det i overensstemmelse med sine rettigheder. Det er ligeledes hensigten at understøtte at forskellige tiltag bliver planlagt, samordnet og gennemført, samt at bistå borgeren i kontakten til myndigheder og andre instanser. 3 Et af de vigtigste grundprincipper er, at man hjælper og støtter borgeren der hvor han eller hun er. Arbejdet skal foregå på borgerens præmisser og i borgerens tempo. Hvad der angår selve indholdet af det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde, er det vigtigt at indsatsen er tilrettelagt ud fra den enkelte borger og omstændighederne hvorunder borgeren lever sit liv. På Frederiksberg udføres den opsøgende og kontaktskabende indsats af to forskellige organisationer: Frederiksberg Kommunes Indsats på Gadeplan via Hjemløseteamet under Støtte og kontaktpersonsordningen 4 samt Natvarmestuen & Carpe Diem på Lærkehøj, som er en selvejende institution, der har indgået driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Disse to organisationer har under udmøntningen af Hjemløsestrategien samarbejdet på tværs af de normale organisatoriske skel. Det er derfor et naturligt følge heraf, at udarbejde denne rapport i fællesskab. 1 Målsætning 1: Ingen borgere skal leve et liv på gaden 2 Empowerment er en proces under hvilken individer og grupper forøger deres evner til at søge information, træffe valg /beslutninger og transformere disse valg og informationer til ønskede handlinger og resultater. (Feantsa 2009) 3 SKP til misbrugere og hjemløse et metodehæfte fra Servicestyrelsen Fremover benævnt som Hjemløseteamet. 3

4 Et vigtigt mål for Hjemløsestrategien er, at der udvikles viden om, hvilke indsatser og hvilke organiseringsprincipper, der har størst effekt i forhold til at nedbringe Hjemløshed i en dansk kontekst. Arbejdet med den opsøgende og kontaktskabende indsats under hjemløsestrategien lægger sig i vid udstrækning inden for det, som er indeholdt i Servicelovens 99. I forhold til de øvrige metoder under hjemløsestrategien er der her ikke på forhånd defineret meget konkrete anvisninger for det opsøgende og kontaktskabende arbejde. 1.1 Målsætninger for rapporten Formålet med denne rapport er, at udarbejde en beskrivelse af det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde på Frederiksberg, samt at beskrive den organisatoriske forankring, og hvorledes indsatsen udføres i de to forskellige førnævnte organisationer, der arbejder på netop dette felt. Det er ligeledes formålet at indhente erfaringer på tværs af organisatoriske skel, og skabe en samlet vidensbase hvor fremtidige og nuværende samarbejdspartnere og kolleger kan hente hjælp og informationer. Ved hjælp af denne indsamling af viden, videreudvikling og systematiserede beskrivelser af forskellige metoder og tilgange i arbejdet, vil vi forsøge at udvikle og beskrive metoder, der kan benyttes i forhold til det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde på et generelt plan. Hidtil er de erfaringer og den viden som de to organisationer besidder, i høj grad blevet overleveret gennem mundtlige og praktiske kutymer, som en del af den virksomhedskultur, der nu engang eksisterer i henholdsvis Hjemløseteamet og på Lærkehøj. Når en erfaren kollega stopper i sit arbejde, vil noget af denne viden og disse erfaringer uundgåeligt gå tabt. Via denne rapport vil vi kunne bevare den vigtige viden og erfaring der findes i vores organisationer på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt at pointere, at de metoder som medarbejderne i Hjemløseteamet og på Lærkehøj arbejder ud fra, ikke kun er diffuse arbejdsmetoder eller nogle automatiserede handlinger. De tanker, registreringer, overvejelser og handlinger medarbejderen udfører forud for den indledende kontakt, vil af medarbejdere ofte beskrives som en intuitiv eller på erfaring baseret handling. Men det bygger på en mangesidig teoretisk, praktisk faglig og menneskelig erfaring, som vi dog ikke vil gå yderligere i dybden med i denne rapport. 1.2 Rapportens indhold Denne rapport indeholder først og fremmest en beskrivelse af de metoder og arbejdstilgange som henholdsvis Lærkehøj og Hjemløseteamet på Frederiksberg benytter sig af i det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde. Disse er beskrevet via praktiske eksempler på kontakt, hentet fra medarbejdernes hverdag. Først har vi dog valgt at præsentere de to organisationer, og forklare lidt om deres indsats på området. Dernæst følger en formulering af nogle af de udfordringer som den hjemløse borger ofte står overfor i hverdagen. Det være sig i form af misbrug, psykisk- og somatisk sygdom, eller generelt en adfærd udenfor hvad de fleste vil betegne som normen. I den forbindelse vil vi komme med førnævnte eksempler, og hvor det er hensigtsmæssigt metoder, i forhold til de udfordringer man som medarbejder står overfor. Et afsnit om Sundhed følger, hvor vi redegør for nogle af de udfordringer der findes, i forhold til arbejdet omkring sundhed, sygdom og sundhedssystemets, ikke altid hensigtsmæssige måde at håndtere samfundets mest udsatte på. Slutteligt kommer et afsnit om de samarbejdspartnere, vi benytter os af og en generel opsummering på rapporten. Som bilag er vedlagt en række lavpraktiske eksempler på kontakt, der er indhentet gennem flere workshops afholdt forud for denne rapports tilblivelse. 4

5 2. De to organisationer 2.1 Indsatsen på gadeplan fra Hjemløseteamet under SKP i Frederiksberg Kommune Indsatsen på gaden er baseret på 99 i Serviceloven og har til formål at levere en opsøgendeog kontakskabende indsats, der retter sig imod hjemløse borgere, som opholder sig i Frederiksberg Kommune. Indsatsen foregår der, hvor borgerne opholder sig. I de fleste tilfælde på gaden. Målgruppen, som vi møder her, vil ofte være karakteriseret ved ikke kun at have ét problem, men flere og sammensatte problemstillinger at kæmpe med, og der vil derfor ofte være brug for en tværfaglig indsats. Vores første opgave er at finde de hjemløse og derefter at forsøge at opbygge en relation til dem. Arbejdet på gaden dækker hele Frederiksberg Kommune og er fysisk inddelt i 5 zoner. Alle zoner er steder, hvor der har været eller kunne tænkes at være gadesovere, hjemløse mv. Vejret og årstiden kan spille en rolle for hvor hjemløse og udeliggere tager ophold. På regnfulde, blæsende dage og om vinteren med sne og frost, afsøges hyppigt overdækkede steder, cykelskure, bygninger, biblioteker, indkøbscentre m.m. Erfaringerne viser, at det handler om at være kreativ og fantasifuld i det opsøgende arbejde, dvs. opsøge/lede efter steder, hvor man umiddelbart ikke forestiller sig, at mennesker tager ophold/sover, så som på legepladser, kolonihaver, tomme bygninger og uddannelsesinstitutioner. Det hænder, at vi møder borgere som er funktionelle hjemløse. De har faktisk en bolig, men af forskellige grunde, kan de ikke opholde sig der. Over for disse må vi også udvise kreativitet og fantasi. Vi arbejder ud fra det muliges kunst og mange forskellige former for løsninger vil komme i spil. Kontakten mellem borger og hjemløseteam kan også etableres ved henvendelse fra det netværk af samarbejdspartnere, som vi over tid har opbygget. Det kan være personalet fra socialforvaltningen, FKRC 5, varmestuer, herberg, distriktspsykiatri, viceværter osv. Hjemløseteamet under SKP råder over en Gadeplanslejlighed. Lejligheden kan tilbydes til borgere som har brug for at komme under tag i nogle dage eller måske i en uge eller to. Det kan være at borgeren har brug for at komme sig efter sygdom eller har brug for fred og ro til, sammen med sin kontaktperson, at finde en anden løsning end at bo på gaden. Lejligheden har også været anvendt til at huse Frederiksbergborgere, som på grund af en social begivenhed er blevet kortvarigt hjemløse. Vores mål i Hjemløseteamet er blandt andet at afskaffe gadehjemløsheden. Vi skal i samarbejde med borgeren øge hans eller hendes livskvalitet. Vi skal yde omsorg og igennem anerkendelse og respekt støtte den enkelte i at mestre sit personlige og sociale liv. Borgeren skal inddrages i alle beslutningsprocesser, som vedrører ham eller hende. Samtidig skal vi være bindeled imellem andre indsatser, som borgeren har brug for støtte fra. Det kræver stor nænsomhed, over tid, at kunne opbygge en relation til det menneske, som vi møder på gaden. Vi tilstræber at enhver kontakt, som etableres, altid må være af en sådan karakter, at det er muligt at kontakte borgeren igen, hvis et kontaktforsøg ikke lykkes. Det er vigtigt, at hjemløseteamets medarbejdere påtager sig ansvaret for at holde kontakten til borgeren og ikke overlader til borgeren at tage kontakt. 5 Frederiksberg Kommunes Rådgivnings Center 5

6 Vi ved, at det kan tage lang tid at opbygge en bæredygtig relation og har eksempler på det i nogle tilfælde kan tage op til 1 år. Det er ofte de lange seje træk, som på sigt, gør en forskel. At ændre på sin livssituation kan ofte føles uoverskueligt for den enkelte borger, og det er vigtigt at udviklingen sker med mange små skridt imod en ny fremtid. Før Hjemløseteamet tager kontakt med en borger, skal der bruges tid på at indsamle relevant viden om den pågældende. Dette kan eksempelvis ske ved, at vi iagttager borgeren og dennes vaner. Den indsamlede viden om borgeren indgår i de overvejelser, som teamet gør sig i forhold til hvordan det ville være mest passende at indgå i kontakten med borgeren. Man skal eksempelvis være påpasselig med ikke at udstille borgeren, når vedkommende færdes blandt andre mennesker, da dette kan opfattes som en yderligere stigmatiserende. Borgerne har lov til at være anonyme så længe, som de ønsker det. Det kan ofte være en fordel at være to medarbejdere i felten. Medarbejderne kan eksempelvis opdele deres roller, når de skal igangsætte en kontakt. Den ene kan tage kontakten til borgeren, mens den anden kan holde sig i baggrunden og være observerende. Hvis det relationsskabende arbejde med den ene medarbejder ikke fungerer, eller relationen brydes, kan den anden medarbejder forsøge at overtage relationen. Hvordan kommer borgerne og teamet i kontakt med hinanden Tilgangen til teamet sker som beskrevet primært gennem det opsøgende arbejde, hvor vi er til stede, der hvor borgerne opholder sig. Gruppen, som vi møder her, formår ikke på det tidspunkt hvor vi møder dem, at anvende det sociale sikkerhedsnet, som samfundet stiller til rådighed. En vigtig pointe for Hjemløseteamet under SKPs indsats er, at vi via opsøgende arbejde bliver i stand til at etablere relationer på borgerens betingelser. Opsøgende og kontaktskabende arbejde på gaden, udvikles hele tiden og vil altid skulle tilpasses borgernes behov. Kontakten til borgeren vil altid bero på faglige og individuelle skøn. Det er vigtigt, at det opsøgende og kontaktskabende arbejde altid kan leveres som en hurtig og fleksibel indsats, ligesom tilgangen til borgeren skal være af en sådan karakter, så vi altid vil kunne kontakte borgeren igen, også selv om denne i første omgang afviser at tage imod hjælp. Indsatsen på gaden kan indeholde følgende: Medarbejdernes observationer Relationsarbejde. Udredning af borgeren. Skadesreduktion på gaden. F. eks. uddeling af mad, varmt tøj og soveposer. Samtaler, hvor vi opbygger tillid. Vi støtter borgeren i af få tag over hovedet ved at følge dem til natvarmestuer, herberg midlertidige opholdsteder o. lign. Igangsætte sociale foranstaltninger. Samarbejde med sundhedspersonale om sundhedsfremmende aktiviteter. 6

7 Værdier og etik Det opsøgende arbejde på gaden giver anledning til mange refleksioner. Både indsatsens struktur og relationsarbejdet rummer mange etiske og moralske overvejelser. Hjemløseteamet etablerer kontakt til mennesker, som det omgivende samfund har svært ved at samle op. Hvis dette arbejde skal lykkes kræver det stor nænsomhed. I vores organisation har vi afholdt temadage om etik i relationer. Vi fik her mulighed for at gå i dybden med hvordan etik og værdier påvirker vores relationer til borgerne. Når vi arbejder med relationer ud fra etiske principper understøttes borgerens ret til at blive behandlet med værdighed og have indflydelse på eget liv. De etiske principper for selvbestemmelse er: 1. Respekt for selvbestemmelse 2. Hensyn til fysisk og psykisk integritet 3. Agtelse for værdighed 4. Omsorg for det sårbare liv. 6 Vores værdimæssige fundament er: Anerkendelse og respekt. Det betyder for os, at et hvert menneske er unikt og har sit syn på verden. Vi har derfor en spørgende og empatisk tilgang til det menneske, som vi møder. Vi kan ikke vide, hvad der er det gode liv for den, som vi møder, men kan måske hjælpe borgeren på vej. Vedholdenhed. Det betyder at vi ikke giver op, men arbejder målrettet og med stor tålmodighed. Rummelighed og fleksibilitet. Det er en nødvendighed for os som medarbejdere at kunne rumme forskellige livsformer. Vi skal tage hånd om dem som har trådt ved siden af. Her er der ingen patentløsninger. 2.2 Indsatsen på Lærkehøj Natvarmestuen på Lærkehøj Det opsøgende og kontaktskabende arbejde udføres på Lærkehøj af Carpe Diem og Natvarmestuen. Natvarmestuen er et midlertidigt overnatningstilbud og har sengeplads til 13 borgere. Natvarmestuen kan tilbyde ophold, omsorg, mad, bad, og samtaler. Natvarmestuen og Carpe Diem er som udgangspunkt et anonymt tilbud baseret på Servicelovens 110. Målet for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er at etablere menneskelig og personlig kontakt med det sigte at arbejde med omsorg, brobygning til relevante tilbud samt respektfuld og anerkendende menneskelig med- og modspil, at skabe en relation. 6 Fra Etikos, Etik i relationer 7

8 Et af de vigtigste grundprincipper er, at man hjælper og støtter borgeren, der hvor han eller hun er. Fleksibilitet hvad angår tidspunkt og lokalitet for støtte er helt essentiel, idet arbejdet skal foregå på borgerens præmisser og i borgerens tempo. Det er altafgørende, at kontakten indledes når borgeren er motiveret for og har modet til kontakt. I starten vil det ofte handle om dækning af borgerens basale behov. Borgerens handlemønstre og personlighed observeres i Natvarmestuen og Carpe Diem. Her vil det ofte være en fordel, at borgeren kan spejle spilleregler og handlemåder andre borgere benytter sig af i Natvarmestuen. På denne måde fremstår den enkelte i eget selvbillede ikke unormal og en indledende kontakt med personalet eller personalets forsøg på kontakt opfattes ufarligt, da andre borgere benytter sig af lignende kontakter og har som oftest gode erfaringer med dette. Psykisk syge borgere, der besøger Natvarmestuen, forholder det sig ofte anderledes med. Disse kan have svært ved at indgå i eller spejle sig i den sociale gruppe og overbevises sjældent af andre borgeres erfaringer med personalet. Her handler det for personalet om, behovet for en langstrakt observationsfase samt at benytte en hver mulighed for at tilbyde dækning af forhåndenværende basale behov hos den psykisk syge borger, for på denne måde langsomt at opbygge en kontakt med borgeren. Medarbejdere fra Natvarmestuen og Carpe Diem benytter sig af hinandens erfaringer og observationer til at arbejde på fælles mål omkring en borger der forsøges at skabe eller fastholde kontakt til, dette gøres via morgenmøder og journalnotater. Det er muligt at forblive anonym som bruger af Natvarmestuen og Carpe Diem frem til borgeren ønsker hjælp til at tage kontakt til det etablerede system. Indsatsen i natvarmestuen Målgruppen er brugere af Lærkehøjs Natvarmestue samt andre reelt hjemløse og funktionelt hjemløse. Hjemløse der ikke selv opsøger hjælp eller andre etablerede tilbud. Carpe Diem overtager lokalet når Natvarmestuen lukker. Carpe Diems tilbuddet består i en opsøgende og kontaktskabende indsats med henblik på at kunne tilbyde hjælp/ støtte. Borgeren får tilbud om personlig støtte til at navigerer i det sociale hjælpesystem, herunder kontakt til Kommunen, midlertidige og længerevarende botilbud, læger samt støtte til at navigerer i den retning borgeren ønsker for eget liv. Carpe Diem fungerer som en kobling mellem Natvarmestuen og Herberget, samt andre relevante tilbud. Brugerfladen, som Lærkehøjs Natvarmestue samt Carpe Diem kommer i berøring med på daglig basis, er borgere med misbrug og eller psykisk sygdom, tillige med svære sociale problemer. Kendskabet til Lærkehøj kan komme fra mange forskellige sider. Nogle kender stedet som tidligere beboere, nogle bliver henvist af andre herberger og andre igen af Kommunen eller Ordensmagten. Enkelte finder hertil ved egen hjælp, via søgning på nettet e.l.. Dog bliver langt den største del af vores brugere inviteret med af andre brugere, som allerede kender og benytter Lærkehøjs Natvarmestue og Carpe Diem. Tilbuddene henvender til mennesker, der har vanskeligt ved at klare sig selv og dertil ikke får den hjælp, de har brug for. Det skyldes ikke mindst at en stor del af målgruppen ikke besidder 8

9 den vedholdenhed der kræves for, at opsøge denne hjælp. Borgerne mangler redskaber til at realisere deres egne mål, ligesom de mangler netværk og dermed også opbakning til at handle ud fra disse mål. Mange har mistet troen på, at de kan komme videre og har opgivet sig selv samt tanken om, at komme til at fungere som en del af samfundet. Der arbejdes på at hjælpe målgruppen til at få indblik i deres valg og hvilke mål og redskaber de kan opnå gennem forskellige tilbud. Personalet skal fremlægge alternative muligheder, for at borgeren har et reelt valg. Vi ønsker at anerkende og respektere borgerens definition af livskvalitet og støtte op om dette og arbejder ud fra, at ethvert menneske vi møder er unikt, og derfor yder vi en velovervejet, mangesidig og differentieret omsorg og service. Fordomsfrit og med accept og tillid. Når kontakten er opbygget arbejdes med følgende: Individuelle samtaler. Kvalificeret afdækning af brugerens sociale situation og behov for støtte. Sundhedsfremmende aktiviteter. At afstemme udfordringerne for den enkelte borger så disse giver mening og er håndterbare. Støtte til borgerens aktive deltagelse og handling i forhold til egne ønsker og behov. Tilbuddet er henvendt til alle uagtet kulturelle og sproglige baggrunde, misbrugsformer, psykiatriske problemstillinger, køn, alder, mennesker med og uden forsørgelsesgrundlag. Tilbuddet er til personer med lovligt ophold i Danmark. Værdier og etik God kemi og medmenneskelighed i tæt sammenhæng med faglighed og erfaring skaber grundlaget for tilbuddet. Borgerne der kommer på Lærkehøj er udfordret af mange forskellige problematikker og har mange forskellige definitioner på hvordan det gode liv skal leves. Vi møder vores medborgere fordomsfrit og anerkendende med medmenneskelighed ud fra en professionel indfaldsvinkel. I mødet med borgeren fremstår vi interesserede, nærværende, ærlige, tillidsvækkende og konfronterende i forhold til hvad vi observerer vi har en faglig begrundelse for alle handlinger vi udfører. Vi opererer ikke med skjulte agendaer og projekter på borgerens vegne. Ved bevidst at møde borgeren tilbagelænet skaber vi et rum for den enkelte borger, så denne kan benytte vores tilbud i det tempo der er rigtigt for ham / hende. Vi arbejder på: At skabe rum for menneskers forskellige livsformer og livsytringer, med respekt for individuelle behov. At skabe rum for forøgelsen af det enkelte menneskes muligheder og kompetencer, gennem samarbejde og relationer 9

10 2.3 De to organisationer I det ovenstående afsnit fremgår det, at de to organisationer i mange tilfælde arbejder ud fra de samme principper. Nogle steder overlapper de, og i andre tilfælde supplerer de hinanden. Grundlæggende for begge organisationer er en anerkendelse af og respekt for det enkelte individ, samt en fokus på omsorg, rummelighed og kompetenceudvikling i samarbejde med borgeren. Samlet set udgør disse tiltag et bredt favnende tilbud, hvori Frederiksbergs Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde består. I det følgende metodeafsnit vil vi komme med en række forskellige bud på nogle af de udfordringer som den hjemløse borger står overfor i hverdagen. Ud fra de arbejdsgange og tilgangsformer, der er beskrevet ovenfor, vil vi komme med en række praktiske eksempler på, hvordan man som medarbejder kan forsøge at indlede og vedligeholde en kontakt til borgeren. 3. Udfordringer og metoder Tanker, registreringer, overvejelser og handlinger som medarbejderen udfører forud for den indledende kontakt, til et ikke kendt medmenneske, vil af medarbejdere ofte beskrives som en intuitiv eller på erfaring baseret handling. Men det bygger på en mangesidig teoretisk, praktisk faglig og menneskelig erfaring. Vi er i Frederiksbergs Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde blevet opfordret til i en periode til at observere hvilke handlinger eller tegn fra borgeren, der giver os en mulighed for at opstarte en kontakt, og gennem dette håber vi at kunne brede en fælles vidensbase ud. Vi vil i de følgende afsnit formidle eksempler samt tanker og erfaringer fra den allerførste tilgang/indfaldsvinkel til den hjemløse borger, der har ophold på gaden eller i en Natvarmestue. Det er vigtigt for os at understrege, at dette er metoder der kan læres og gives videre, og ikke er noget der udelukkende kan tilskrives at være menneskekender. Den hjemløse borgers udfordringer Alle de borgere vi møder i vores arbejde er forskellige, og har forskellige udfordringer ud over deres fælles problem med et manglende hjem. Trods disse forskelligheder, er det muligt at beskrive nogle af de problematikker borgeren udfordres af i hverdagen og som danner baggrund for måden det menneske, vi møder i det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde, agerer på i mødet med nye mennesker og i miljøet. Vi har for overskuelighedens skyld valgt at opstille en række fællestræk, der kan beskrive nogle af de udfordringer borgerne må tackle i hverdagen ud over at mangle et hjem. Disse fællestræk kan både være af en personlighedsmæssig art, men også relatere til evt. misbrug eller sygdom. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er en facitliste, men en generel opsummering af mange af de fælles kendetegn hos borgere, som Frederiksbergs Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde møder i dagligdagen. Ingen borger passer 100 % på en af beskrivelserne, der er snarere flere beskrivelser, der passer på en borgers udfordringer. Beskrivelserne skal ses som en hjælp ift. det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde, da de ligeledes dækker over forskellige behov, ønsker og problematikker, som skal medregnes i tilgangen til den enkelte borger. 10

11 3.1 Den første kontakt Det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde i Natvarmestuen starter oftest med en helt basal videreformidling af informationer til borgeren. Hvis man er usikker på om borgeren har benyttet Natvarmestuen før, præsenterer man sig og spørger om de har benyttet stedet tidligere. Hvis svaret er nej, spørger vi om et navn og en fødselsdag (ikke CPR 7 ), men samtidig oplyser vi, at det er et anonymt tilbud, og de derfor ikke har pligt til at oplyse noget, såfremt de ikke ønsker det. Langt de fleste har dog ikke noget imod at give disse oplysninger. Derefter forklarer vi hurtigt borgeren lidt om Natvarmestuens tilbud, spørger om de skal have en soveplads, eller om de blot er forbi til et måltid mad. Når de helt basale behov er blevet dækket (seng, mad, tag over hovedet), kan man evt. fortsætte med at forklare lidt mere om Natvarmestuen og Carpe Diem, hvem vi er og hvad vi kan tilbyde, og derved fornemmer man ofte hurtigt om borgeren umiddelbart har lyst til at dele/ tale om anledningen til, at de har søgt ly på Lærkehøj. I Carpe Diem ses oftest borgere, som allerede er kendt i Natvarmestuen. Borgeren har som regel taget ophold i Natvarmestuen med henblik på husly for natten, og befinder sig på hverdage i Carpe Diems tilbud når de vågner. I Carpe Diem er vi opmærksomme på, at man ikke har bedt om yderligere kontakt/støtte, blot fordi man har søgt husly aftenen inden. Borgeren skal ikke påtvinges hjælp/ støtte. At have god tid, nogle gange mange uger, til at opbygge en kontakt anser vi for at være vigtigt vi skal ikke nå noget og presser ikke på. Nogle borgere har hørt om Carpe Diems tilbud fra bekendte, der har fået støtte via Carpe Diem, andre er af Natvarmestuepersonalet blevet anvist at benytte tilbud fra Carpe Diem. Der ligger mange faglige overvejelser til grund inden medarbejderen henvender sig til borgeren. For os er det vigtigt, at der i det kontaktskabende arbejde, til at starte med ikke er alt for meget formelt arbejde i form af papirer, skemaer og samarbejdsaftaler, og det er vigtigt at vurdere om borgeren har lyst til kontakten. Nogle borgere henvender sig og ønsker hjælp til noget konkret, som de gerne vil enten have hjælp til eller høre nærmere om, eller også handler det for dem om, hvad det er vi kan tilbyde af hjælp og muligheder. Mange af de borgere der kommer, er umiddelbart ikke parate, eller orker ikke kontakten/ relationen med det samme, på grund af negative forventninger om hvad det kan medføre af strabadser. Derfor bruger vi meget det med at have små følere ude i forhold til henvendelser fra brugeren der oftest handler om andre ting end lige konkret hjælp, eller at de ser ud til at trænge. Disse små følere sker oftest stående bag disken i opholdsrummet, så borgeren har mulighed for at trække sig, og vi kan fx spørge: hvor længe har du været på gaden eller hvor længe er det du har sovet her, hvilket som regel medfører en uformel snak. Mange af de borgere vi får kontakt med, fortæller at de er trætte af pædagog-snak, at de er trætte af at løbe panden mod en mur i det etablerede system, hvor det kan være svært for dem at finde ud af, hvad de har krav på og ret til. Derfor fortæller de, at det er rart at vi som medarbejdere i Carpe Diem, ikke indleder kontakten med en masse ting, de skal forholde sig til, og at kontakten ikke er af så formel karakter, men at vi tager en ting ad gangen. Det rygtes også ude i byen, at Carpe Diem kan hjælpe med forskellige ting og sager, og borgere der i forvejen benytter stedet, tropper nogle gange op med et nyt menneske som de mener, kunne have glæde af vores hjælp. På den måde er der allerede skabt et fundament for den første kontakt. Det er vigtigt i vores kontakt med borgerne, at vi lægger mærke til hvem borgeren er, at man ikke farer for hurtigt frem, og derved får skræmt nogen væk. Der er meget forskel på de mennesker der benytter sig af tilbuddet, og det er meget forskellige former for hjælp/støtte den enkelte har brug for. Ofte observerer borgeren selv, hvorledes andre modtager kontakten/støtten som de ønsker, hvorved de så kan se, at vi ikke har til hensigt at 7 Det centrale personregister 11

12 bestemme/overtage styringen. Når kontakten er til stede, og det virker som om vi anses for ufarlige og borgeren dermed har opbygget en tiltro til os og vores agenda, kan der stilles yderligere spørgsmål og vi kan synliggøre hvilke muligheder borgeren kan vælge mellem. En vigtig del af arbejdet i Carpe Diem er, at medvirke til at sikre borgerne deres rettigheder og at loven danner grundlag for de tilbud, borgeren modtager fra de forskellige Kommuner Carpe Diem samarbejder med. Det har stor betydning for vores målgruppes retssikkerhed og i forhold til, at borgeren kan genfinde troen på, at systemet er til for at hjælpe og støtte denne. Arrangementer og eller aktiviteter (alt fra overværelse af sportsbegivenheder, en gåtur i tivoli til en hyggeaften i Carpe Diems lokaler eller kaffe i den nærliggende park) kan have en gavnlig effekt i forhold til, at skabe en kontakt eller til at opbygge en relation. Det er tydeligt, at afbrækket i hverdagen betyder noget, det ændrer lidt på selvopfattelsen, og styrker bevidstheden i forhold til at kunne se andre muligheder for sit liv. Nogen gange skal der ikke så meget til at rykke bevidstheden i retning af noget andet, end det sædvanlige billede borgeren kan have af sig selv og sit liv. På Gadeplan foregår det Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde som oftest lidt anderledes 8. Groft sagt kan man sige, at i Natvarmestuen eller Carpe Diem, har borgeren selv taget det første skridt ved bare at dukke op. På gaden er det i udgangspunktet op til os at tage det første skridt. Medarbejderne i teamet er opmærksomme på, at hjemløsheden har mange ansigter. Der er posedamen med en masse poser, tasker o.l., manden som sidder på den samme bænk i længere tid ad gangen, borgeren som forsøger at gøre sit yderste for at skjule sin hjemløshed og borgeren som skaffer sig husly hos tilfældige bekendtskaber o. lign. Noget af det Hjemløseteamet kigger efter, når det er på gaden, er fx personer i gadebilledet med usædvanlig megen oppakning, poser, tasker, kasser o.l.. Hvis de samtidig befinder sig timer eller dage ad gangen på et offentligt tilgængeligt sted ex. et bibliotek eller en uddannelsesinstitution, hvor der er tørt og varmt, kan det være med til at bekræfte gadeplansmedarbejderens fornemmelse af, at der er tale om en hjemløs. Der er også andre steder, hvor det er hensigtsmæssigt at opsøge evt. hjemløse borgere. Det kan være tomme forladte bygninger, parkeringskældre, offentlige toiletter, trappeopgange etc. Vi er meget opmærksomme på ikke at skræmme den hjemløse, som af forskellige grunde kan være bange for at blive forfulgt eller går rundt for sig selv. Hjemløseteamets observationer på gaden er vigtige og skal udføres omhyggeligt og i respekt for borgeren. Det kan være en god ide at tage foto af sovesteder og bygninger, for at lægge mærke til om der sker ændringer på stederne over tid. Det er vigtigt at pointere, at vi aldrig tager fotografier af de mennesker, som vi møder på vores vej. Har man en bestemt borger i kikkerten, er observation af vedkommende over længere tid et vigtigt arbejdsredskab. Medarbejderen kan så se om borgeren snakker med andre, om vedkommende en del af et fællesskab, eller går rundt for sig selv osv. Disse observationer er vigtige informationer til teamet og danner baggrund for hvordan borgeren kontaktes. Nogle kontaktes bedst på en formel måde og andre kontaktes bedst ved uformel kontakt og snak om vind og vejr. Inden den indledende kontakt har kollegaerne aftalt hvem der fører ordet og hvad der kan tilbydes borgeren. Den der ikke snakker, observerer, hvad der sker - også med omgivelserne, hvem kommer yderligere ind, hvad sker hvis det fx er i en gruppe. Kontakten kan indledes ved at medarbejderen præsentere sig som medarbejder på gadeplan. Medarbejderen kan derefter stille et direkte spørgsmål som fx.: kan det passe at jeg 8 Kontakten på gadeplan foretages af Hjemløseteamet under Støtte- og Kontaktperson ordningen. 12

13 fornemmer du bor på gaden?. Hjemløseteamet kan have observeret borgeren flere gange på samme sted, ofte over en længere periode. Medarbejderen vil undersøge, hvorfor borgeren lige netop sover der og vil spørge ind til, hvorfor borgeren benytter dette sted. Kontakten bygger på omsorg for den borger, som ligger på gaden og sover. Når medarbejderen opbygger kontakt til den hjemløse, sker det ofte ved at medarbejderen tilbyder gadesoverne ting, som de har brug for i dagligdagen ex. kaffe, batterier, soveposer, telte, madbilletter samt ting til personlig hygiejne. Det er vigtigt igennem hele forløbet at have et roligt og åbent kropssprog. Man placerer sig i eller under øjenhøjde med den borger, man forsøger at få kontakt med, for ikke at virke intimiderende. Hjemløseteamet har gode erfaringer med at gå i almindeligt tøj, og derved ikke virke officielle. Tingene skal ikke virke for strømlinet. Gadesoverne skal ikke føle sig fremmedgjorte. Derfor bruger Hjemløseteamet fx kuffertmærker frem for visitkort, til at skrive tlf. numre eller adresser på. Det er desuden vigtigt, at man passer godt på sig selv og på hinanden, når man er på gaden. Det kan man gøre ved at aftale en rute på forhånd og undersøge, hvor der er nødudgange i de bygninger man bevæger sig i. Man går altid to og to og vil altid have et exit/kodeord og selvfølgelig have en kollega, man stoler 100 % på, når man inspicerer bygninger, kælderskakte o. lign. Generelt for den første kontakt i Natvarmestuen, Carpe Diem og på Gadeplan Førstehåndsindtryk og fornemmelse for de uskrevne regler i det socialt belastede miljø kan være vigtige redskaber for en person der arbejder med Opsøgende og Kontaktskabende Arbejde. Men et førstehåndsindtryk må aldrig være udslagsgivende for den ydelse som borgeren modtager. For at bruge en kliche gælder det så at sige om ikke at skue hunden på hårene. Man skal altid tage højde for, at en borger der fx umiddelbart virker introvert, måske står i denne situation for første gang i sit liv. Hvis vedkommende aldrig har færdes som hjemløs på gaden, i en natvarmestue eller lignende miljøer kan det virke meget intimiderende, og den naturlige reaktion vil være at holde sig i baggrunden. Her bør medarbejderen være opmærksom på evt. tegn på nervøsitet, og afhjælpe dem ved hurtigt at få dækket de basale behov, hvis det er muligt (ex. mad og soveplads). Hvis personen slapper betydeligt mere af, efter de basale behov er dækket, kan man godt forsøge at gå videre i kontakten. Modsat bør man også, hvis man over lang tid, og trods gentagne forsøg stadig ikke har formået at få kontakt, overveje om der ligger noget andet bag vedkommendes afvisninger, for eksempelvis en sindslidelse (se afsnittet om Udfordringer i forhold til psykisk sygdom nedenfor). Efter den helt initielle første kontakt har man muligvis allerede dannet sig et billede af hvilke udfordringer det menneske man står overfor kæmper med i dagligdagen, og man kan derfor målrette sin fremtidige kontakt lidt bedre. I de følgende afsnit vil vi forsøge at uddybe de udfordringer det hjemløse menneske kan stå overfor, samt komme med bud på hvordan man kan forsøge at skabe kontakt til borgere med denne type problemer. Når kontakten er til stede, og det virker som om vi må anses for ufarlige, og brugeren har tiltro til vores agenda, kan der stilles op med yderligere tiltag fx at der tales lidt om muligheder for, hvordan de ønsker vores hjælp. At få skabt en relation er meget vigtigt i det videre arbejde med brugeren, da relationen er med til at skabe et fundament for det videre forløb 3.2 Det introverte menneske Borgeren der er udfordret af at være Introvert holder sig oftest i baggrunden og vil nødigt være til besvær eller have nogen form for opmærksomhed, ikke engang den positive slags. 13

14 Han/hun giver ofte til at starte med kun udtryk for et ønske om et sted at sove for natten. Det introverte menneske er ofte meget lang tid om at åbne sig overfor medarbejderen. Vedkommende har typisk ikke nogen familie eller et netværk at trække på, og megen lidt eller slet ingen kontakt til offentlige instanser. Et fællestræk er at de ofte virker meget opgivende, nærmest apatiske overfor deres egen situation. Hjemløse mennesker der er udfordret af at være introvert er absolut blandt de sværeste at komme tæt på. Det relationsskabende arbejde i forhold til denne borger, foregår typisk over længere tid. Det kan kræve lang tids iagttagelse af en borgers vaner, og mange forsøg på indgå i en dialog med denne. Det sker blandt andet igennem smalltalk, tilbud om kaffe, cigaretter og madbilletter. Medarbejderens vedholdenhed er helt afgørende, da det som sagt kan kræve meget tid, og mange forsøg at komme i dialog med en sådan borger. Den introverte udfordring I forhold til en borger, der er udfordret ved at være introvert, letter det den første kontakt for både borger og medarbejder, at der i Natvarmestuen findes en indfaldsvinkel i forhold til praktiske ting og basale behov såsom mad, bad, navn og seng. Derved bliver man ufarlig og det kan være med til at åbne for yderligere snak. Der kan fx være registeret en borger i Natvarmestuen/Carpe Diem igennem en længere periode (dagevis, ofte mere). Medarbejderne er opmærksomme på, at han/hun ikke har megen kontakt til andre, og måske samtidig har svært ved øjenkontakt både overfor personale og brugere. Man afventer til at starte med, er opmærksom på evt. utryghed hos borgeren, og venter på at han/hun skal tage kontakt. Samtidig sørger medarbejderne for at de basale ting hurtigt er på plads, når de ankommer i Natvarmestuen, såsom at få serveret et måltid mad og få styr på hvilken køje, de har fået for natten. Fremadrettet holder man fortsat øje med vedkommende, afventer og prøver at analysere hvordan kontakten kan blive til noget. I denne periode er det vigtigt at anerkende borgeren, ved bevidst at gøre opmærksom på, at man ser vedkommende. Samtidig forsøger man hele tiden at åbne for kontakten ved at hilse, bruge hans/hendes navn, og fortælle hvis man synes de ser trætte, glade eller måske lidt forkomne ud. Hvis denne tilgang efter længere tid stadig ikke har kaster frugt af sig, kan det være nødvendigt selv at forsøge kontakten. Gennem egne og kollegers observationer har man måske fundet frem til et fælles tredje, dvs. et emne som interesserer borgeren ex. sport, musik, nyheder, vejret, et bestemt Tv-program etc. som man kan tale med om. Her er det meget vigtigt at observere borgerens reaktion, og være klar på at trække sig hvis kontakten bliver for overvældende. Det kan virke grænseoverskridende og stressende på en introvert borger at blive kontaktet på denne måde, og det er vigtigt at anerkende vedkommende i, at det er svært. Et eksempel fra gaden er et forsøg på kontakt til en kvindelig borger i midten af trediverne. Hun er blevet observeret af en gadeplans-medarbejder med en masse poser, tasker og en papkasse. Hun ses ofte siddende ved en PC på et offentligt sted. Medarbejderen tænker, at dette ligger udenfor normalen, og at det derfor kunne være en hjemløs. I den følgende tid observeres kvinden flere gange med al sin bagage/oppakning, blandt andet hvor hun leder efter mad i en skraldespand, hvilket er med til at bestyrke Hjemløseteamets mistanke. Efter disse indledende observationer beslutter medarbejderen at forsøge at tage kontakt. Helt specifikt er anledningen, at der bliver spillet noget udendørsmusik, som kvinden står og lytter til. Medarbejderen forsøger indledningsvis at starte en smalltalk op omkring den høje musik, hvilket var en fælles oplevelse at tale om, en såkaldt fælles tredje. Kontakten var ganske kort, 14

15 da medarbejderen i første omgang var mest interesseret i at høre hende tale, vurdere hendes sprog og evt. accent, og finde ud af om hun overhovedet var interesseret i at snakke. Kvinden trækker sig dog hurtigt fra kontakten, da hun giver udtryk for at have travlt, og tager sin cykel for at gå videre, hvilket var et tydeligt tegn til gadeplans-medarbejderen om at holde inde nu, og komme igen en anden gang. I Lærkehøjs Natvarmestue eller i Carpe Diem kan dårligt vejr ofte være en god indgangsvinkel for kontakt. Det giver medarbejderne mulighed for at introducere borgeren for tøjdepotet. Godt fodtøj, varmt under- og overtøj er altid i høj kurs. På denne måde kan man under påskud af at ordne en helt reel praktisk ting få borgeren isoleret lidt fra resten af Natvarmestuens brugere. På tomandshånd er det nemmere at spørge lidt ind til deres situation, hvorfor de er havnet i den, og om der er noget man kan gøre for at hjælpe. Det kan være meget grænseoverskridende for en introvert borger at skulle fortælle om sine problemer i en stue fuld af andre mennesker. Denne udskillelse fra flokken kan ske på flere måder, som nævnt fx via tøjdepotet, eller måske blot ved at skulle opbevare nogle personlige ejendele for vedkommende i et skab på gangen, at oplade en mobiltelefon på kontoret, en rygepause udenfor, udlån af en telefon o.l.. Derigennem kommer man lidt væk fra de andre brugere, og kan nemmere tale frit. Carpe Diem har et decideret kontor hvor man kan gå lidt afsides og tale i fred. Man bør være opmærksom på at det kan have en modsat effekt på en borger, der kæmper med at være introvert, at blive kaldt til samtale på denne måde. En anden kontaktskabende metode, man har god erfaring med, i forhold til borgere der virker til at være indesluttede, er de udflugter som med jævne mellemrum bliver arrangeret af Carpe Diem. Det har hidtil både været endagsture og længerevarende udflugter med overnatning i en eller flere dage. Her kan man skabe kontakt til en ellers introvert bruger ved at inddrage dem i planlægning og praktiske ting. En smule ansvar, kan være tillidsskabende og medvirkende til at borgeren åbner for kontakten. Igen er det vigtig ikke at presse på, men trække sig hvis man fornemmer at kontakten stresser borgeren. Når man står overfor den introverte udfordring er det samtidig meget relevant at have for øje om borgerens isolation skyldes sproglige eller kulturelle barrierer. Dårlige danskkundskaber bevirker ofte, at borgeren trækker sig i kontakten med både personale og andre brugere. Hvis dette er tilfældet er det vigtig i starten at holde kommunikationen på et simpelt og praktisk niveau, således at borgeren føler sig gradvist mere tryg ved at benytte Natvarmestuen eller Carpe Diem. Når borgeren har opnået en grad af tryghed, kan man prøve at forslå at få en tolk ind over, der kan hjælpe med at sætte ord på vedkommendes problemer, frustrationer, ønsker og muligheder. Hvis man først får overvundet den introverte udfordring, og får oplyst borgeren og givet dem indsigt i deres situation, muligheder og den hjælp vi kan tilbyde, kan man være heldig at få brudt med noget af den opgivende apati som mange borgere af denne type omgiver sig med. I visse tilfælde skyldes den, at de ret og slet ikke har været klar over hvilke rettigheder de har, og hvilke redskaber og hjælp de kan få støtte til. 3.3 Det ekstroverte menneske En ekstrovert hjemløs borger er groft sagt allerede åben for kontakt, når han eller hun træder ind af døren. En borger der af omverdenen opfattes som ekstrovert søger ofte kontakten med andre borgere såvel som medarbejdere, og det vil derfor ofte være let at komme i kontakt med dem, også på gaden. Vedkommende har en tendens til hurtigt at finde 15

16 sammen med andre ligesindede og danne netværk/fællesskaber over kortere eller længere perioder. Et ekstrovert menneske har sjældent berøringsangst overfor fx personale eller offentlige instanser, og er ofte åben for at tale om egen situation og muligheder. Hvis vedkommende allerede har været i kontakt med det sociale system, har de en god fornemmelse af, hvad de kan hente af støtte og hjælp hos os. Det er dog ikke altid, at de er lige realistiske i forhold til deres egen situation, og det kan give anledning til konflikter, hvis ikke man ifølge dem er i stand til at gøre nok. Umiddelbart lyder der ikke til at være de større udfordringer for borgeren i at være ekstrovert, men man skal være opmærksom på, at det ekstroverte menneske kan finde det vanskeligt at holde igen, være udadreagerende og kan hurtigt komme i konflikter med andre borgere, der måske mener de fylder for meget. Hvis der samtidig er et misbrug indblandet, kan en borger, der samtidig er ekstroverte, få sat alt og alle i sving i løbet af kort tid. Han/hun lever i nuet og har svært ved at acceptere at ting tager tid, og det er derfor vigtigt, at medarbejderen kan rumme borgerens kaos og samtidig er i stand til at sætte rammer og skabe struktur for pågældende. Den ekstroverte udfordring På gaden vil borgeren ofte selv søge kontakt med gadeplans-medarbejderen, og de vil gerne modtage hjælp både i form af naturalier, hjælp til at finde natlogi og hjælp til at kontakte social- og sundhedsfaglige myndigheder. De ekstroverte borgere man møder, vil ofte være kendte på byens herberg og natvarmestuer i forvejen. Et eksempel på gadekontakt til en ekstrovert borger er sket via en opringning fra en samarbejdspartner, der formidler kontakten til denne borger. Det drejer sig om en ung kvinde, som har boet på gaden og frekventeret forskellige bosteder for hjemløse i København et ½ års tid. Vores team kontaktes, fordi kvinden formelt har adresse på Frederiksberg. En kontaktperson fra teamet tager kontakt til kvinden. Hun er udadvendt og hun netværker med alt og alle, som hun møder på sin vej. Hun er meget interesseret i at etablere kontakt med medarbejderen fra Hjemløseteamet. Ved første møde fremstår hun som venlig og charmerende og det bliver hurtigt synligt, at hun har en evne til at sætte alt og alle i sving. I den første fase er det derfor vigtigt med koordinering. Det bliver vigtigt med en samtykkeerklæring fra den pågældende, som giver tilladelse til at samarbejde på tværs af sektorer og kommuner. Det viser sig, at den hjemløse kvinde har en psykisk sygdom, som kræver behandling. Hun indlægges på Frederiksberg Hospitals Psykiatriske afdeling. Kontakten med hjemløseteamet bibeholdes under indlæggelsen. Kontakten bliver nu mere formel, og der udarbejdes en form for handleplan for den tværfaglige indsats. Et andet eksempel på Hjemløseteamets kontakt med en ekstrovert borger. Han er en stærkt misbrugende mand i 30erne, som har indlogeret sig i et lånt kolonihavehus. Borgeren er, grundet sit misbrug, i perioder udadreagerende i en sådan grad, at han får karantæne fra diverse herberg og natvarmestuer, og konflikter med alle omkring sig. Han er tilknyttet misbrugsrådgivningen i kommunen. Han er desuden en dygtig og flittig sælger af hjemløseavisen. Når bølgerne går højest, er det med politiet som hjælpeindsats. Da vi får kontakt til ham i kolonihavehuset, er han glad for, at der er nogen der vil hjælpe og snakke med ham. Nogle gange er et besøg i kolonihaven dog af meget kort varighed, da borgeren hverken kan sanse eller samle grundet sit misbrug eller har en stærk udadreagerende adfærd. Andre gange tager et besøg et par timer, fordi der lige er en livshistorien, der skal fortælles. Trods udadreagerende adfærd vælger vi alligevel at vende tilbage og fastholde kontakten, da vi fornemmer, at vi er hans eneste livline, og at han profiterer af den hjælp og støtte vi udøver. Vi går med ham på rådgivningscentret, på kommunen og inviterer ham på en 16

17 kop kaffe ude i byen. Indimellem er der også ting vi må sige fra overfor, hvilket kan irriterer ham. Dog er der forståelse fra hans side, når vi begrunder vores afslag. Det der er vigtigt for os i relation er, at han skal vide hvem vi er, og at han kan stole på os. At han ved, der ikke går noget galt i relationen, fordi han nogle gange glemmer gængse samfundsnormer. Det betyder ligeledes, at han overholder de aftaler vi laver, om end der er stor forskel på hans humør og tilstand fra aftale til aftale. Der er 2 vigtige faktorer i relationsarbejdet som gør, at begge parter føler succes. For det første er vi ærlige over for hinanden, vi taler lige ud af posen, vi er vedholdende og har en kontinuerlig kontakt. For det andet befinder borgeren sig i dette tilfælde på en arena, nemlig i et kolonihavehus, hvor der er højt til loftet, og hvor det er ham, der sætter de daglige regler. Utallige eksempler i borgerens liv viser, hvor svært det er for en kaotisk misbruger at navigere i det regelrette samfund, hvor end man gerne vil gøre sit bedste. Et tredje eksempel på kontakt med en borger, der er ekstrovert udfordret, er en yngre borger på omkring 25 år. Han kommer ind i Natvarmestuen, og udviser ikke nogen form for utryghed, selvom det er første gang han benytter sig af stedet. Han har en meget streetagtig attitude, både i tale og i tøjstil. Han taler åbent med andre borgere og til personalet. Emnerne drejer sig især om at ryge hash, og at hænge ud på Christiania. Han virker på overfladen til at have det godt, og giver udtryk for at der ikke er noget galt. Men medarbejderne kan fornemme, at det er en facade, og at han måske ikke har det helt så godt i virkeligheden. Han er ung men virker alligevel brugt. Medarbejderen griber muligheden for at snakke om Christiania, hvilket i dette tilfælde en god indfaldsvinkel. Den unge mand er meget snakkende, om overvejende positive emner, men en gang i mellem dukker der også nogle meget negative tanker op og en indestængt vrede. Personalet lader ham tale om det der lige fylder, da det tydeligvis er vigtigt for ham at få læsset af, hvilket er vigtigt, at der også er plads til. I forhold til den ekstroverte udfordring er medarbejderne opmærksomme på, at hans frembrusende adfærd, og åbenhed omkring sit misbrug, kan virke provokerende på andre brugere af Natvarmestuen, og når det er hensigtsmæssigt forsøger de at dæmpe hans adfærd, eller gå lidt afsides for at snakke, for at skærme de andre brugere en smule (ex. Carpe Diems kontor). Den unge mand er helt klart indenfor Lærkehøjs målgruppe, og det bliver besluttet at hjælpe ham. Men samtidig overvejes også, at det ikke bliver nemt, og at der muligvis vil komme nogle sammenstød på grund af. hans adfærd. Et fjerde eksempel på en kontakt til en udadvendt borger er en midaldrende mand, der en aften ankommer i Natvarmestuen. Han er nydelig klædt, virker positiv og venlig og er ikke bange for at snakke med de andre brugere. Efter maden henvender han sig af egen drift og fortæller personalet om en forfærdelig måned han lige har haft. Han er blevet smidt ud af konen pga. hans drikkeri, men han er for flov til at opsøge vennerne for at få hjælp. I stedet er han taget fra Vordingborg til København, og har levet på gaden siden. Bilen blev solgt efter en uge, og de penge er nu er drukket op. Medarbejderne vælger at lade ham snakke, uden at fritte ham for meget ud. Det kan være svært ikke at spørge ind til det borgerne fortæller, men vores erfaring har vist os, at det nogle gange kan give bagslag. Han bliver vurderet til at tilhøre målgruppen og vi inviterer ham til at benytte Natvarmestuen/Carpe Diem til han får mere styr på sit liv. Han spørger om hjælp til job- og boligsøgning i København, hvilket medarbejderne ikke umiddelbart har mulighed for at hjælpe med om natten, så han bliver henvist til Carpe Diem i dagtimerne. Et menneske der er ekstrovert er som nævnt ovenfor god til at deltage i fællesskaber, og finder hurtigt sammen med ligesindede. Nogle gange er vedkommende allerede del af en gruppe, når de kommer i Natvarmestuen eller Carpe Diem første gang. Andre gange er de 17