Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser"

Transkript

1 Studieordning for Master i Public Administration I henhold til 13 i bekendtgørelse nr af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 29, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet for masteruddannelserne MPA, MMD og MAS godkendt følgende studieordning for Master i Public Administration. Kapitel 1: Generelle uddannelsesbestemmelser Kapitel 2: Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 3: Generelle undervisningsbestemmelser Kapitel 4: Klager Kapitel 5: Studiespecifikke bestemmelser Kapitel 6: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel 7: Fagbeskrivelser, herunder læringsmål og eksamensbestemmelser Kapitel 8: Appendiks om Høgskolen i Nør Trøndelag (HINT) og Høgskolen i Sør Trøndelag (HIST) Varighed Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser 1. Uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse normeret til ét studenterårsværk: 60 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges, så den kan følges af personer med fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Studienævnet kan dispensere herfra. Uddannelsens betegnelse 2. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig master i Public Administration, forkortet MPA. Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Public Administration, forkortet MPA. 1

2 Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding og tidsfrister 3. Er den studerende tilmeldt et fag m.v., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse prøver for så vidt angår de ordinære prøver. Rettidig afmelding skal ske senest 1 måned før prøvens påbegyndelse. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg, jf. 8, stk. 1. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra stk. 1-2, herunder for den fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse 4. Prøverne er enten interne eller eksterne: Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. 40. Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen. Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. 5, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt". Stk. 5. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse 5. Ud over de i 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte kurser. Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende. 2

3 Stk. 3. Ud over de i 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte kurser, jf. også 8, stk. 3. Prøveformer 6. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af 40. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse. Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform: 1) maksimalt antal deltagere i en gruppe 2) den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3 3) kravene til individualiseringen, jf. stk. 4. Stk. 6. Ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, har en studerende mulighed for i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, erlægges begge dele som individuel prøve. Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer: 1) at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, 2) at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelsesgrundlaget, 3) at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation. Krav til beståede eksamener og prøver 7. Kravene til at bestå prøverne fremgår af 41. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i skemaet i 40 angivne vægte. Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover og prøver der er bedømt Bestået ) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om. Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. 3

4 Stk. 5. Prøver, der er bedømt med karakteren -3 eller 00, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er bestået. Stk. 6. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog 35, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. 8. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 2. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Undervisnings- og eksamenssprog 9. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog. Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog. Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 10. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler. 4

5 Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Eksamensregler 11. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig: - Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. - Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. 10, stk Regler for akademisk redelighed, jf. 4 i CBS Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger. Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller under voteringen. Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden: 1) Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen. 2) Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Fontstørrelsen skal være minimum 11 punkt. 3) Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal. 4) Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end anslag (inkl. mellemrum) pr. side. Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger. Stk. 5. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af 6, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. 22, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Særlige prøvevilkår 12. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. 5

6 Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet, vedlagt nødvendig dokumentation. Afholdelse af prøver i udlandet 13. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Sygeprøve og omprøve 14. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve, herunder krav til dokumentation m.v., henvises i øvrigt til CBS regler for deltagelse i sygeprøve. 15. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'Ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve. 16. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre: a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, eller b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. 6

7 Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 34 eller 39 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve. Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven. Meddelelse af bedømmelsen 18. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke. Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt. Eksamensbevis 19. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 29. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. Kapitel 3 Generelle undervisningsbestemmelser 20. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen. Merit 21. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 7

8 22. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit. Stk. 5. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Stk. 6. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point. Stk. 7. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering. 23. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trinsskalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. 24. Ansøgning om meritoverførsel indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Stk. 2. Universitetet skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over universitetets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. Regler for selvstuderende 25. Det er ikke muligt at være tilmeldt som selvstuderende. Studieordning 26. Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS hjemmeside, i den studieadministrative regelsamling: 8

9 Dispensation fra studieordningen 27. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Klager over prøver m.v. Kapitel 4 Klager 28. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet (e-campus). Klager over afgørelser vedrørende merit 29. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse. 30. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Klager over andre afgørelser 9

10 31. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. CBS afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. Klager over undervisning m.v. 32. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet. Adgangskrav Kapitel 5 Studiespecifikke bestemmelser 33. Adgangen til Master of Public Administration er betinget af, at ansøgeren: - har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse (f.eks. inden for statskundskab, jura eller økonomi) eller professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (f.eks. inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en diplomuddannelse i ledelse. - har mindst to års relevant erhvervserfaring og besidder sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et engelsksproget undervisningsforløb. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for dokumentationen af engelskkundskaberne. Stk. 2. Adgangen kan gøres betinget af aflæggelse af supplerende prøver. Stk. 3. I tilfælde af større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen prioriteres ansøgere ud fra kriteriet tidspunkt for ansøgning i forhold til ansøgningsfristen, idet tidligste ansøgninger prioriteres højest. Stk. 4. Der kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation fra studielederen gives adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne i 33, stk. 1, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Dog kan der ikke gives dispensation fra kravet om to års relevant erhvervserfaring. 10

11 Stk. 5. Ansøgningsfrist til MPA-uddannelsen fremgår af uddannelsens hjemmeside og informationsmaterialet. Der kan forekomme flere optagelsesrunder til hvert hold. Stk. 6. Uddannelsen Master of Public Administration (MPA) ved Copenhagen Business School (CBS) er en internationalt anerkendt videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab og ledelse for personer, der har en akademisk uddannelse eller dermed ligestillet uddannelse og har erfaring fra erhvervspraksis. Formål 34. Formålet med uddannelsen er at give de studerende en videregående generalistuddannelse på højt niveau inden for fagområdet offentlig ledelse for derved at kvalificere dem til at varetage opgaver af ledelsesmæssig og rådgivningsmæssig karakter i offentlige, faglige og frivillige organisationer samt i private virksomheder i funktioner, der er rettet mod den offentlige sektor eller politisk beslutningstagen. Stk. 2. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at tage udgangspunkt i strategiske, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer og analysere dem gennem de teorier og metoder, der knytter sig til de tre semester-temaer, Ledelsesrum, Offentlig Værdi og Innovativ Strategi og på baggrund heraf designe mulige løsningsforlag. Teorier og metoder inden for de tre semestertemaer dækker fagdisciplinerne økonomi, politologi og organisationsteori. Stk. 3. Den studerende skal være i stand til at udvikle det nødvendige kompetencegrundlag for at kunne påtage sig professionelle ledelsesmæssige opgaver og ansvar. Stk. 4. Gennem uddannelsen skal den studerende træne sin evne til at samarbejde med personer med forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde og derved kunne behandle ledelses- og samfundsmæssige problemstillinger med et flerfagligt perspektiv. Kompetenceprofil 34A. Studienævnet har udarbejdet følgende kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen. De studerende erhverver sig overordnet set følgende kompetencer underordnet fire dimensioner: en analytisk og eksplorativ dimension, en responsiv dimension, en performativ dimension og en kritisk refleksiv dimension. Disse fire kompetencer er uddybet i forhold til viden, færdigheder og konkrete kompetencer. Analytisk og eksplorativ dimension De studerende får viden om, hvordan teorier kan anvendes som perspektiver på givne fænomener samt hvilke eksplorative metoder, der knytter sig dertil. De studerende erhverver sig færdigheder til at anvende flere teoretiske perspektiver og eksplorative metoder i analyser af egen organisation og egen ledelseskontekst. De studerende ender med kompetencer, hvormed de kan forholde sig eksplorativt, nysgerrigt og analyserende til egen ledelseskontekst og rammevilkår. 11

12 De studerende ender med kompetencer, hvormed de kan fremanalysere og dermed forholde sig eksplorativt til forskellige former for værdi-skabelse. De studerende ender med kompetencer til at foretage dybere og flerfaglige analyser af strategiske muligheder i egen organisation og i en bredere samfundsmæssig kontekst. Responsiv dimension De studerende får viden om de teoretiske perspektiver og metoder, der kan anvendes til at iagttage og undersøge komplekse styrings-, organiserings- og ledelsesudfordringer. De studerende erhverver sig færdigheder til at agere responderende i forhold til at søge viden og formulere svar på komplekse styrings-, ledelses-, og organiseringsudfordringer. De studerende ender med kompetencer til at håndtere ledelses- og styringsmæssige udfordringer af mere kompleks karakter, hvor det er nødvendigt at udvikle nye løsningsmodeller, der kan skabe solide og holdbare rammer for opgaver og projekter i egen organisation og ledelsesfelt. De studerende ender med kompetencer, der gør dem i stand til på egen hånd løbende at vedligeholde og udvikle egen ledelsesfaglighed i en offentlig, halvoffentlig og frivillig kontekst. Performativ dimension De studerende modtager viden om performativ handling og normative teorier samt indsigt i deres modstridende løsningsrationaler. De studerende erhverver sig færdigheder med henblik på at kunne eksperimentere med, designe og prototype løsninger på komplekse styrings-, organiserings- og ledelsesudfordringer. De studerende ender med kompetencer, der gør dem i stand til at realisere løsninger ved at involvere, mobilisere og facilitere samskabelse mellem relevante aktører og ressourcer. De studerende ender med kompetencer til at udforme strategier effekt- og meningsfuldt i komplekse miljøer af professionelle, politikere og andre interessenter. De studerende ender med kompetencer til at skabe dialoger, samarbejde og organisatoriske løsningsmodeller, der går på tværs af faglige, organisatoriske og sektorielle grænser. De studerende ender med kompetencer til at skabe sig de nødvendige ledelsesrum i egen organisation såvel som på tværs af organisationer, der gør det muligt at gennemføre relevante og reflekterede organisationsforandringer, styrings- og ledelsestiltag. Kritisk refleksiv dimension 12

13 De studerende modtager viden om kritisk teori og hvordan teorier kan anvendes kritisk refleksivt. De studerende erhverver sig færdigheder, der gør dem i stand til hurtigt at forholde sig kritisk refleksivt til eget lederskab, dets etiske grundlag, bæredygtighed og samfundsmæssige værdi. De studerende får kompetencer til at udfordre præmisser og værdier for ønsket handling i egen organisation herunder evnen til i situationen at foreslå alternative udgangspunkter. Uddannelsens moduler og indhold 35. De studerende får viden på højeste internationale niveau inden for fagområderne økonomi, politologi og organisationsteori, der indgår i semestertemaerne Ledelsesrum, Offentlig værdi og Innovativ strategi med særligt sigte på, hvad der kendetegner offentlige, halvoffentlige og frivillige organisationer og deres udfordringer. For alle fagene gælder det, at de studerende herigennem opnår en viden og en forståelse for udfordringer og muligheder for organisering i den offentlige, halvoffentlige og frivillige sektor, herunder at de studerende selv er i stand til at identificere videnskabelige problemstillinger baseret på dansk og international forskning og organisatorisk praksis. De studerende får i både obligatoriske fag og valgfag færdigheder i at kunne analysere og håndtere politiske, organisatoriske og administrative rammevilkår, herunder modstridende rationaler i dagligdagens ledelse og beslutninger. Gennem inddragelse af de studerendes erfaringer fra egen styrings- og ledelseskontekst opnår de færdigheder til at håndtere samspillet mellem politiske og administrative niveauer, medier og interesseorganisationer, den offentlige og private sektor samt nationale og europæiske institutioner. Endelig opnår de studerende, med udgangspunkt i relevante tværfaglige perspektiver, færdigheder til at foretage tværfaglige analyser og håndtere strategiske projekter i forhold til de muligheder og udfordringer, der gør sig gældende for deres organisationer herunder vil de studerende konkret opnå færdigheder til at gennemføre forandringer i egne organisationer og deltage i organisationsforandringer på tværs af organisatoriske grænser. En grundforudsætning for ovennævnte, opnåede færdigheder er, at de studerende er i stand til at forstå og formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til mange forskellige aktører med forskellige faglige udgangspunkter. Derfor lægges der vægt på, at de studerende løbende arbejder med problemorienterede projekter i egne organisationer eller bredere ledelseskontekster, hvorigennem de opnår færdigheder i formidling af komplekse problemstillinger. Gennem alle fag lægges der vægt på, at de studerende kan forstå og forholde sig kritisk til fagområdernes viden og teorier, at de selvstændigt kan identificere videnskabelige problemstillinger og anvende en flerhed af teoretiske tilgange i analyser af disse problemstillinger, samt at de kan reflektere over både teoretiske og praktiske implikationer inden for de nævnte fagområder og temaer. Gennem hele uddannelsen arbejdes der med koblingen mellem teori og praksis. Udgangspunktet er derfor både forskningsbaseret viden og erfaringsbaseret viden, hvor det sidste er det, de studerende bærer med sig ind i undervisningen. Herigennem skabes der løbende et grundlag for at udvikle de studerendes kompetencer i selvstændigt at kunne håndtere egne ledelsesmæssige udfordringer på et endnu højere niveau. 13

14 35A. De fire semestre har følgende temaer og indhold (se udførlige fagbeskrivelser og læringsmål i kapitel 7): 1. semester - Ledelsesrum 1. semester med temaet Ledelsesrum er bygget op om tre fag, som hver især danner grundlag for, at de studerende kan iagttage, forstå og forholde sig kritisk til deres eget ledelsesrum og samtidig skabe nye handlemuligheder som ledere. De studerendes ledelsesrum kan beskrives som et komplekst sæt af betingelser og muligheder for handling, der bliver skabt i krydsfeltet mellem politiske omgivelser og målsætninger, dominerende værdier i samfundet, stærke formelle og styringsmæssige bindinger, markante fagprofessionelle traditioner og interne og eksterne pres for forandring. Ledelse i offentlig og politisk kontekst Faget handler om, hvordan de store forandringer i vores omverden, lokalt som globalt, har konsekvenser for de studerendes ledelsesrum. Det beskæftiger sig med, hvordan de studerende som ledere kan analysere, reflektere over og få øje på nye handlemuligheder i en aktuel reformvirkelighed. Faget giver de studerende et overblik og en overordnet forståelse af statsformens udvikling, velfærdsstatens økonomi og den offentlige sektors aktuelle restrukturering. Det sætter de studerende i stand til at analysere deres ledelsesudfordringer i relation til forskellige samfundsmæssige og politiske forandringer. Organisering og professionelle Faget handler om, hvordan de studerende kan forstå den organisering, de som ledere agerer indenfor, og som de selv er med til at forme og udvikle. Faget giver de studerende en række teoretiske perspektiver på organisering og professionelle, som sætter dem i stand til at forstå konkrete organiserede sammenhænge og udvikle ny organisering og nye processer. Samtidig bliver de studerende i stand til at reflektere over deres betingelser for ledelse og forandring i en moderne organisation, der er præget af modsætninger mellem forskellige professioner og organiseringsprincipper. Styring og dilemmaer Faget handler om styring som en praksis, hvor mange konkurrerende kontekster for de studerendes arbejde som ledere støder sammen, og de værdisammenstød og dilemmaer, som kan opstå i mødet mellem de forskellige kontekster og styringssprog. Faget giver de studerende viden om styring og dilemmaer ud fra tre overordnede tilgange, nemlig styring som henholdsvis målrationel, refleksiv og transformativ praksis. Faget sætter de studerende i stand til at identificere og analysere styringsmæssige dilemmaer og at opstille strategier for udvikling af styringen i deres egen ledelseskontekst. Sommerskole På MPA-uddannelsens første år deltager de studerende sammen med studerende fra andre primært europæiske lande i en international sommerskole, der varer ca. 1 uge. Hvert år vælges et gennemgående tema med relevans for den offentlige sektor. 14

15 2. semester Offentlig værdi 2. semester med temaet Offentlig værdi er organiseret om projekter og undervisning i to fag, som hver især skal bidrage til, at de studerende som ledere bliver i stand til at analysere, forstå og forholde sig kritisk til systemer, teknologier og design, som på forskellig måde er forsøg på at skabe offentlig værdi. Systemer, teknologier og design, som opgør ressourcer, dokumenterer resultater og involverer og mobiliserer ressourcer i en offentlig kontekst. Performance, ressourcer og resultater Faget handler om, hvordan skabelse af offentlig værdi bliver gjort til genstand for ledelse og styring ved hjælp af styringsredskaber som fx effektmålinger, bevillingssystemer og omkostningskalkulation. Faget beskæftiger sig med, hvordan økonomiske teorier og modeller ligger til grund for konkrete styringstiltag, men også med hvordan og hvorfor de producerer utilsigtede og nogle gange dysfunktionelle effekter. Faget giver de studerende indsigt i og et kritisk perspektiv på forskellige styringsværktøjer, målemetoder og økonomiske modeller. De studerende bliver i stand til bedre at kunne handle inden for de eksisterende rammer, men også til at tilpasse og udvikle nye styringsdesign. Involvering og potentialer Faget beskæftiger sig med aktuelle politiske og organisatoriske tiltag, som har til formål at involvere og mobilisere borgere og medarbejdere med henblik på at skabe øget offentlig værdi og velfærd. Det tager udgangspunkt i en forståelse af ressourcer som endnu ikke opdagede og udviklede potentialer i form af fx øget selvhjælp, kapacitet til selvledelse og selvudvikling, organisatorisk og socialt ansvar. Faget sætter de studerende i stand til at identificere, analysere og designe relevante strategier og teknologier i forhold til involvering og mobilisering af potentialer. De studerende bliver samtidig i stand til at identificere og reflektere kritisk over ledelsesudfordringer og etiske dilemmaer i relation til konkrete involverings- og mobiliseringsstrategier. 3. semester Innovativ strategi På 3. semester med temaet Innovativ strategi får de studerende mulighed for at arbejde innovativt med strategier, hvorved de studerende bliver trænet i at sammensætte det rette strategi-mix, som skal kunne omsættes i praksis. Innovativ Strategi Strategifaget er opdelt i et perspektivrum og strategilaboratorier. Perspektivrummet giver de studerende viden om relevante teoretiske perspektiver med særlig betydning for ledelse i den offentlige sektor, som de studerende kan bruge til iagttagelse af og kritisk selvrefleksion over deres egen strategiske praksis. Faget sætter samtidig de studerende i stand til at iværksætte og ændre processer med det formål at løse iagttagede problematikker. 15

16 I strategilaboratorierne kommer de studerende til at arbejde med at reformulere strategiske udfordringer for derigennem at kunne se et nyt løsningslandskab og at kunne designe den rette sammensætning af strategier, samt eksperimentere med og udvikle nye løsninger. Valgfag På 3. og 4. semester får de studerende mulighed for at deltage i tre ud af en række valgfag, som på forskellig måde uddyber nogle af de temaer, som de studerende har arbejdet med tidligere på uddannelsen. 4. semester - Masterprojekt På 4. semester har de studerende muligheden for at specialisere sig og arbejde mere indgående med de temaer, som har relevans for at udvikle deres integrerede masterprojekt. Integreret masterprojekt Som afslutning på uddannelsen udarbejder de studerende i grupper på to et masterprojekt. Her har de studerende mulighed for at gennemføre en dyberegående analyse af en væsentlig ledelsesudfordring i og omkring egen organisation. I masterprojektet anvender de studerende de indsigter og handlingsperspektiver, som de har opnået gennem hele deres uddannelsesforløb. 36. (Benyttes ikke). 37. (Benyttes ikke). 16

17 Uddannelsens struktur 38. De enkelte fags omfang i undervisnings-ects-point og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Fag/kursus Semester ECTS Ledelse i offentlig og politisk kontekst 1. sem. 5 Organisering og professionelle 1. sem. 5 Styring og dilemmaer 1. sem. 5 Sommerskole med rapport 2. sem. 3 Performance, ressourcer og resultater 2. sem. 5 Involvering og potentialer 2. sem. 5 Metode 1. år sem 2 Innovativ strategi 3. sem. 6 Valgfagsblok (2-3 fag) sem. 9 Metode 2. år sem. 2 Masterprojekt 4. sem. 13 I alt 60 Øvrige studiespecifikke bestemmelser 38A. For MPA-studerende fra norske høgskoler, hvormed der er indgået samarbejdsaftale, gælder særlige bestemmelser om masterprojektets vægt i ECTS, jf. kursusbeskrivelsen i kapitel 7. Stk. 1. semester har temaet Ledelsesrum og indeholder fagene Ledelse i offentlig og politisk kontekst, Organisering og professionelle samt Styring og dilemmaer. Semestret indeholder endvidere en introcamp og metodeworkshops. Semestret afsluttes med en semesterrapport med tilhørende mundtlig eksamen. Mellem første og andet semester ligger obligatorisk deltagelse i en international sommerskole, se nærmere i kapitel 7. Stk semester har temaet Offentlig værdi og indeholder fagene Performance, ressourcer og resultater samt Organisering og professionelle. Semestret indeholder desuden metodeworkshops. Semestret afsluttes med en semesterrapport med tilhørende mundtlig eksamen. 17

18 Stk semester har temaet Innovativ strategi og indeholder faget af samme navn. Faget afsluttes med en strategirapport og tilhørende mundtlig eksamen. Derudover indeholder semestret valgfag, som afsluttes med synopseksaminer, samt metodeworkshops. Stk. 5. I 4. semester udarbejdes det integrerede masterprojekt. Desuden indeholder semestret en metodecamp. Stk. 6. Det er en forudsætning for at kunne påbegynde masterprojektet, at den studerende har deltaget i de i stk. 2, 3, 4 og 5 nævnte obligatoriske studieaktiviteter. Undervisningsformer 39. Uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem på den ene side undervisning i relevante fagområder og på den anden side projektarbejde, der dels skal integrere teorier og metoder fra fagområderne og dels forankre dem i praksis. Gennem uddannelsen lægges der en betydelig og eksplicit metodisk og pædagogisk vægt på at koble teori og praksis. Et væsentligt hovedsigte er netop, at de studerende er i stand til at udfordre egen og andres praksis ved hjælp af teoretisk indsigt samt at udfordre (forholde sig kritisk til) teoretiske begreber og modeller. På den måde udvikler de studerende færdigheder i både den iagttagelsesorienterede dimension (forstå praksis) og den handlingsorienterede dimension (gøre noget i praksis). Det betyder, at de studerende er i stand til selvstændigt at udvikle nye analyse- og løsningsmetoder. De studerende er gennem uddannelsen inddelt i mindre netværksgrupper. Formålet med netværksgrupperne er at skabe forbindelse mellem de enkelte semestertemaer og de studerendes egen ledelsespraksis. Netværksgrupperne er faciliteret af en underviser tilknyttet MPA-uddannelsen. 18

19 Prøver 40. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. Læringsmål og eksamensbestemmelser for den enkelte prøve er angivet i kapitel 7. Prøvens navn Placering Prøveform Bedømmelses form Bedømmer(e) ECTS/ Vægt Semesterrapport - 1. semester: Ledelsesrum (Fælles udprøvning af de 3 fag på 1. semester) 1. sem. Skriftlig opgave, som udarbejdes i grupper, efterfulgt af mundtlig gruppeeksamen 7-trinsskalaen Eksaminator og ekstern censor 15 Sommerskolerapport 2. sem. Skriftlig hjemmeopgave, udarbejdes i grupper med angivelse af den enkelte studerendes bidrag, Bestået/ Ikke bestået En eksaminator 3 Semesterrapport 2. semester: Offentlig værdi (Fælles udprøvning af de 2 fag på 2. semester samt metodefaget på 1. år) 2. sem. Skriftlig opgave, som udarbejdes i grupper, efterfulgt af individuel mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Eksaminator og ekstern censor 12 Strategirapport 3. sem. Skriftlig opgave, som udarbejdes i grupper, efterfulgt af individuel mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Eksaminator og ekstern censor 6 Valgfagsblok (2-3 fag) sem. Individuel mundtlig eksamen på baggrund af individuelt udarbejdet synopsis 7-trinsskalaen Eksaminator og bieksaminator 9 Masterprojekt (Inkl. udprøvning af metodefaget på 2. år) 4. sem. Skriftlig opgave, som udarbejdes i grupper, efterfulgt af individuel mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Eksaminator og ekstern censor 15 19

20 Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter 40A. Ved følgende prøver er der obligatoriske godkendelsesopgaver eller krav om aktiv undervisningsdeltagelse, jf. 5. Øvrige bestemmelser er angivet i kapitel 7 og/eller den enkelte fagbeskrivelse. Fag Semester Obligatorisk aktivitet Masterprojekt 4. sem Obligatorisk fremlæggelse på baggrund af e- logbog Krav til beståede eksamener og prøver 41. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen Bestået. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 42. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. februar 2014 eller senere. Stk. 2. Den hidtidige 2013-studieordning ophæves pr. 1. februar 2014, jf. dog Studerende, der er påbegyndt uddannelsen under den hidtil gældende 2013-studieordning, færdiggør uddannelsen efter 2013-studieordningen. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen under 2011-studieordningen eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til den studieordning, færdiggør uddannelsen efter studieordningen. Stk. 3. Fristen for at færdiggøre uddannelsen under en tidligere studieordning er 6 år efter påbegyndelse af uddannelsen. 20

21 Kapitel 7 Fagbeskrivelser, herunder læringsmål og eksamensbestemmelser Semesterbeskrivelse - MPA 1. semester: Ledelsesrum På 1. semester sættes fokus på ledelsesrum det vil sige de kontekster, hvori vi udøver offentlig ledelse. Ledelsesrum er kendetegnet af en dobbelthed: På den ene side fremtræder de i form af en række vilkår, som kan synes givne: vedtagne politikker og regler, begrænsede ressourcer, forventninger fra medarbejdere og samarbejdspartnere etc. På den anden side får disse vilkår kun effekt, i og med at vi fortolker dem og gør dem til præmisser for vores handlinger. Studiet på 1. semester placerer sig midt i denne dobbelthed. Ved hjælp af velunderbyggede teorier får deltagerne mulighed for at analysere og reflektere over udviklingen i ledelsesrum både når det gælder generelle mønstre og ens helt egen praksis. Denne analyse og refleksion skal først og fremmest bane vej for det, der er det overordnede formål med uddannelsen, nemlig at kunne agere værdiskabende og strategisk i en offentlig virkelighed, der ofte er præget af mange og modsatrettede krav. Formålet med første semester er således at kvalificere deltagerne til at bruge samfundsvidenskabelige teorier til at analysere og reflektere over ledelsesrum samt ikke mindst at udrede mulige handlingsveje for fællesskabet og sig selv. Dette gøres på flere niveauer: På samfundsniveau via faget Ledelse i en offentlig og politisk kontekst, på organisationsniveau via faget Organisering og professionelle og endelig med fokus på de tværgående styringskæder via faget Styring og dilemmaer. På tværs af disse niveauer vil deltagerne arbejde med forskellige typer af teoretiske perspektiver: I ét sæt af perspektiver ser vi politik, organisering og styring som målrationelle aktiviteter, hvor det handler om at målrette og strømline for at få mest for de givne ressourcer. Under andre perspektiver analyserer vi den bredere institutionelle kontekst, hvor der kan være mange forskelligartede rationaler og logikker på spil. Og endelig lanceres der også perspektiver, hvor blikket holdes åbent for det helt nye og de radikale forandringer, hvor nye rationaler og logikker kan dukke op. De studerende lærer altså at bevæge sig i disse niveauer og perspektiver og kan dermed få et mere nuanceret udsyn til deres handlemuligheder som ledere. Semestret lægger grunden for arbejdet i de to følgende semestre, hvor der sættes mere specifikt fokus på værdiskabelse og strategi. 21

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

2014/2015. HD 1. del. Præambel

2014/2015. HD 1. del. Præambel 2014/2015 HD 1. del Præambel I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 714

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Master i public administration (MPA)

Master i public administration (MPA) 2015/2016 Master i public administration (MPA) Præambel I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); bekendtgørelse

Læs mere

HD Organisation og Ledelse

HD Organisation og Ledelse 2014/2015 HD Organisation og Ledelse Præambel I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Master i public administration (MPA)

Master i public administration (MPA) 2016/2017 Master i public administration (MPA) Præambel I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 29 i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for HD Organisation og ledelse

Studieordning for HD Organisation og ledelse Studieordning for HD Organisation og ledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor; 27,

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for HD Finansiel Rådgivning

Studieordning for HD Finansiel Rådgivning Studieordning for HD Finansiel Rådgivning I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor

STUDIEORDNING. for. Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor STUDIEORDNING for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor 2011 I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor,

Læs mere

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.)

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.) Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.)

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.) Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse I henhold til 11 stk. 2 4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1 3,

Læs mere

2015/2016. HD 1. del. Præambel

2015/2016. HD 1. del. Præambel 2015/2016 HD 1. del Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1519

Læs mere

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Master i skat (MAS) Præambel

Master i skat (MAS) Præambel 2015/2016 Master i skat (MAS) Præambel I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation,

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, cand.merc.(kom.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD Finansiel Rådgivning I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

HD Økonomistyring og Procesledelse

HD Økonomistyring og Procesledelse 2015/2016 HD Økonomistyring og Procesledelse Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3,

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1 2, 4 5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Copenhagen Business School og Københavns Universitet 1 2011 I henhold til 13, stk. 2 og 5, i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

HD Økonomistyring og Procesledelse

HD Økonomistyring og Procesledelse 2016/2017 HD Økonomistyring og Procesledelse Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3,

Læs mere

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk.

Læs mere

HD Økonomistyring og Procesledelse

HD Økonomistyring og Procesledelse 2018/2019 HD Økonomistyring og Procesledelse Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2018 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Master i Public Administration

Studieordning for Master i Public Administration Studieordning for Master i Public Administration I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 27, stk. 1-2, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, cand.merc.(kom.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

HD Marketing Management

HD Marketing Management 2015/2016 HD Marketing Management Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD Finansiering I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

HD Marketing Management

HD Marketing Management 2016/2017 HD Marketing Management Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning For Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation Cand.merc.(kom)-studiet 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk.

Læs mere

Studieordning for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i Politisk kommunikation

Studieordning for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i Politisk kommunikation Studieordning for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i Politisk kommunikation og ledelse I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

Cand.merc.(psyk.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi

Cand.merc.(psyk.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi 2015/2016 Cand.merc.(psyk.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi Præambel I henhold til 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for HD Finansiering

Studieordning for HD Finansiering Studieordning for HD Finansiering I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Kandidatuddannelsen i Revision (Cand.merc.aud.)

STUDIEORDNING. for. Kandidatuddannelsen i Revision (Cand.merc.aud.) STUDIEORDNING for Kandidatuddannelsen i Revision (Cand.merc.aud.) 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Copenhagen Business School og Københavns universitet 1 2012 I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse Copenhagen Business School, Københavns universitet og Aalborg Universitet 2014 I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Cand.merc.(jur.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura

Cand.merc.(jur.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura 2015/2016 Cand.merc.(jur.) - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura Præambel I henhold til 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for master i skat

Studieordning for master i skat Studieordning for master i skat I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 27, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 666

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Master of Management Development (MMD) 2011

Studieordning for Master of Management Development (MMD) 2011 Studieordning for Master of Management Development (MMD) 2011 I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), 27, stk.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 233 af

Læs mere

HD Supply Chain Management

HD Supply Chain Management 2015/2016 HD Supply Chain Management Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for HD 2. del Marketing Management

Studieordning for HD 2. del Marketing Management Studieordning for HD 2. del Marketing Management I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

HD Supply Chain Management

HD Supply Chain Management 2017/2018 HD Supply Chain Management Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København. September 2011

STUDIEORDNING. for. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København. September 2011 STUDIEORDNING for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København September 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD 2. del i Supply Chain Management I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3,

Læs mere

STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009

STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009 STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009 I henhold til 67, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

HD Supply Chain Management

HD Supply Chain Management 2014/2015 HD Supply Chain Management Præambel I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Master i Public Administration

Studieordning for Master i Public Administration Studieordning for Master i Public Administration I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 27, stk. 1-2, i bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere