Studieordning for master i skat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for master i skat"

Transkript

1 Studieordning for master i skat I henhold til 13 i bekendtgørelse nr af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); 27, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet for masteruddannelserne MPA, MMD og MAS godkendt følgende studieordning for master i skat. Kapitel 1: Generelle uddannelsesbestemmelser Kapitel 2: Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 3: Generelle undervisningsbestemmelser Kapitel 4: Klager Kapitel 5: Studiespecifikke bestemmelser Kapitel 6: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel 7: Læringsmål og eksamensbestemmelser 1

2 Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Varighed 1. Uddannelsen er en deltidsuddannelse normeret til ét studenterårsværk: 60 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges, så den kan følges af personer med fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at det er muligt at: Udstrække forløbet til maksimalt 6 år, således at masterprojektet skal være indleveret inden 6 år regnet fra påbegyndelsen af det første modul i uddannelsen. Der betales pr. påbegyndt modul. Vælge mellem en række forskellige faglige moduler (hhv. obligatoriske ledelsesfaglige og valgfri moduler), der kan tages i den rækkefølge, det måtte ønskes, dog således at mindst halvdelen af den samlede uddannelse (30 ECTS) skal ligge inden for uddannelsens kerneområde. Stk. 4. Der udarbejdes anbefalede forløb, se nærmere på studiets hjemmeside på cbs.dk. Titulatur 2. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig master i Skat, forkortet MAS. Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Tax, forkortet LLM. 2

3 Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding og tidsfrister 3. Er den studerende tilmeldt et fag m.v., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse prøver for så vidt angår de ordinære prøver. Rettidig afmelding skal ske senest 1 måned før prøvens påbegyndelse. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg, jf. 8, stk. 1. Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra stk. 1-2, herunder for den fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse 4. Prøverne er enten interne eller eksterne: Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. 40. Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen. Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. 5, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt". Stk. 5. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse 5. Ud over de i 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte fag stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i faget, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag. Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i faget, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende. 3

4 Stk. 3. Ud over de i 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte fag stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i faget; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, jf. også 8, stk. 3. Prøveformer 6. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. 40. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse. Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform: 1) maksimalt antal studerende i en gruppe 2) den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3 3) kravene til individualiseringen, jf. stk. 4. Stk. 6. Ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, har en studerende mulighed for i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, erlægges begge dele som individuel prøve. Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer: 1) at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, 2) at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelsesgrundlaget, 3) at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation. Krav til beståede eksamener og prøver 7. Kravene til at bestå prøverne fremgår af 41. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i skemaet i 40 angivne vægte. 4

5 Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover og prøver der er bedømt Bestået ) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om. Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 5. Prøver, der er bedømt med karakteren -3 eller 00, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er bestået. Stk. 6. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog 35, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. 8. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 2. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Undervisnings- og eksamenssprog 9. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog. Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 4. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog. Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 10. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. 5

6 Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler. Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Eksamensregler 11. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig: - Eksamensbestemmelserne for prøven som fastsat i 40A. - Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. 10, stk Regler for akademisk redelighed, jf. 4 i CBS Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger. Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller under voteringen. Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden: 1) Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen. 2) Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Skrifttypen skal være på minimum 11 pitch. 3) Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal. 4) Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end anslag (inkl. mellemrum) pr. side. Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger. Stk. 5. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af 6, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. 22, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Særlige prøvevilkår 12. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes 6

7 nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet, vedlagt nødvendig dokumentation. Afholdelse af prøver i udlandet 13. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Sygeprøve og omprøve 14. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Vedrørende tilmelding se 3, stk. 3. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve, herunder krav til dokumentation m.v., henvises i øvrigt til CBS regler for deltagelse i sygeprøve. 15. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'Ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. For prøverne efter 1. år gælder dog særlige regler, jf. 3A, stk. 3. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Vedrørende tilmelding se 3, stk. 3. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve. 16. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre: 7

8 a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, eller b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 34 eller 39 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve. Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven. Meddelelse af bedømmelsen 18. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være meddelt senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke. Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være offentliggjort senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt. Eksamensbevis 19. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 29. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 8

9 Kapitel 3 Generelle undervisningsbestemmelser 20. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen. Merit 21. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 22. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trinsskalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. 24. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Regler for selvstuderende 25. Det er ikke muligt at være tilmeldt uddannelsen som selvstuderende. Studieordning 26. Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS hjemmeside, i den studieadministrative regelsamling: 9

10 Dispensation fra studieordningen 27. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 10

11 Kapitel 4 Klager Klager over prøver m.v. 28. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet (e-campus). Klager over afgørelser vedrørende merit 29. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 102 af 26. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse. 30. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Klager over andre afgørelser 31. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. CBS afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. 11

12 Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. Klager over undervisning m.v. 32. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet. 12

13 Kapitel 5 Studiespecifikke bestemmelser Adgangskrav 33. Adgangen til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse (f.eks. HA, HA (jur.), HA (jur.) i skat, bac.jur.), en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse (f.eks. ToldSkats fuldmægtiguddannelse) eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb (f.eks. den skattefaglige diplomuddannelse (skatterevisor-uddannelsen) og HD(R)). Ansøgere skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring, som er opnået efter afslutning af den adgangsgivende eksamen. Studienævnet fastsætter de nærmere krav til ansøgernes erhvervserfaring. Der vil blive foretaget en samlet individuel bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer, herunder om de pågældende har haft relevant erhvervsarbejde. Studienævnet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Stk. 2. Studienævnet kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges. Adgangen kan betinges af, at ansøgeren gennemfører en personlig samtale med eventuel anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer, herunder aflæggelse af supplerende prøver. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere optages, hvis der er flere ansøgere som opfylder adgangskravene, end der er optagelsespladser til rådighed. Stk. 4. Ved indskrivning til enkeltfag kan studienævnet dispensere fra adgangskravene i stk. 1, hvis ansøgeren skønnes at have de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre enkeltfaget. En studerende kan dog ikke gennemføre den samlede uddannelse ved enkeltfag uden at tilfredsstille adgangskravene i stk. 1 eller have fået adgang i medfør af stk. 2. Stk. 5. Den sidste ansøgningsfrist til master i skat er 1. maj for så vidt angår efterårssemestret og 1. december for så vidt angår forårssemestret. Hvis fristdatoen er en lørdag eller søndag, er fristen den førstkommende mandag. Formål og kompetenceprofil 34. Uddannelsen master i skat ved CBS har til formål at kvalificere og udvikle skattemedarbejderes evne til at rådgive, kontrollere og vurdere skatteretlige problemstillinger med henblik på at styrke deres kompetence til at reflektere over og videreudvikle egne skatteretlige problemstillinger. Stk. 2. Uddannelsen er en anerkendt videregående uddannelse på internationalt niveau inden for skatteretten, henvendt til personer ansat i staten, revisionsfirma, advokatfirma eller privat virksomhed, der udfører skatteretlige opgaver for det offentlige eller private. 13

14 Stk. 3. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge den juridiske metode i relation til skatteretlige problemstillinger, for derved at kunne: Forstå og anvende skatteretlige teorier på konkrete situationer. Omforme generel skatteretlig viden til praktiske formål. Skabe og formidle resultater til kunder og klienter via dialog og feedback. Tænke og handle normativt, bedømme problemer og situationer ud fra en korrekt anvendt metode og udvise professionel og personlig integritet i relation til løsningen af konkrete problemstillinger. Stk. 4. For at imødekomme denne overordnede kompetenceprofil, jf. 29, stk. 2, nr. 11, i eksamensbekendtgørelsen, skal uddannelsen facilitere opfyldelse af følgende kompetencemål for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesforløb: Kontekstuel viden: viden om de generelle regler for beskatning af forskellige situationer. Teoretisk/analytisk kompetence: teoriforståelse, anvendelse og evne til systematisk at løse konkrete problemstillinger. Refleksiv kompetence: evne til at reflektere over egne konkretet problemstillinger i forhold til de generelle regler. Praktisk anvendelseskompetence: evne til at identificere problemer, behov og handlemuligheder, omsætte generelle problemstillinger og løsningsmuligheder til konkrete løsningsforslag. Personlig udviklingskompetence: øget bevidsthed om problemer og muligheder i de til enhver tid gældende retsregler inden for skatteretten. Uddannelsens moduler og indhold 35. Det obligatoriske grundforløb har til formål at give de studerende en forståelse og indsigt i generelle skatteretlige problemstillinger, herunder hvilke fortolkningsregler, som skal anvendes ved løsningen, og hvorledes det må forventes, at retstillingen vil være på forskellige områder. I forløbet udprøves de studerende i konkret anvendelse af metoder og teori på forskellige situationer. Den konkrete anvendelse af metoder og teori har til formål at omsætte den generelle teori om skatteretlig behandling til løsning af forskellige konkrete problemstillinger, således at de studerende bliver i stand til selv at deducere sig frem til korrekte løsninger på deres klienter/kunders konkrete problemstillinger. De obligatoriske skatteretlige moduler har til formål at bibringe de studerende viden, færdigheder og kompetencer vedrørende centrale skatteretlige problemstillinger, som er sædvanlig forekommende. De studerende anbefales at vælge mellem to retninger. Den ene er vedrørende virksomhedsbeskatning og den anden er vedrørende erhvervsbeskatning. Den disciplinære tilgang i de obligatoriske skatteretlige moduler spænder over bl.a. kapitalgevinstbeskatning, selskabsskatteret, erhvervsbeskatning og juridisk metode. 14

15 Uddannelsen kan tones med en international dimension, så bl.a. europæiske og globale udfordringers betydning for den skatteretlige løsning behandles. Et internationalt perspektiv kan bl.a. indgå ved valg af valgfagene International Beskatning eller Transfer Pricing. Masterprojekt 36. Som afslutning på uddannelsen udarbejdes en masterprojekt. Som grundlag for arbejdet med masterprojektet indgår et indledende metodekursus i skattejuridisk metode. Masterprojektet er et skriftligt afgangsprojekt, der demonstrerer den studerendes videnskabelige og praktiske kompetencer og evnen til at formidle egen viden. Valgfag 37. De valgfrie fag har til formål at give de studerende mulighed for uddybninger af de obligatoriske fag. Uddannelsens struktur 38. De enkelte fags omfang i undervisnings-ects og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Fag Juridisk metode Herudover vælges 3 blandt de udbudte obligatoriske fag: Selskabsbeskatning Erhvervsbeskatning ECTS 3 ECTS 7,5 ECTS pr. fag, i alt 22,5 ECTS Kapitalgevinstbeskatning I Kapitalgevinstbeskatning II International skatteret I Der vælges 3 blandt de udbudte valgfag, dog kan ikke-valgte obligatoriske fag indgå som valgfag (omfang pr. fag 7,5 ECTS) Masterprojekt 7,5 ECTS pr. fag, i alt 22,5 ECTS 12 ECTS I alt 60 15

16 Stk. 2. Uddannelsen indledes med metodefaget. Den studerende skal deltage i obligatoriske fag i et omfang på 22,5 ECTS og tre valgfrie fag i et omfang på 22,5 ECTS. Den fulde masteruddannelse afsluttes med masterprojektet. Undervisningsformer 39. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at vælge mellem forskellige fag ud fra egne faglige præferencer og ønsker om udvikling. Undervisningen udføres som en vekselvirkning mellem hold- og gruppebaseret undervisning. Prøver 40. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. Læringsmål og eksamensbestemmelser for den enkelte prøve er angivet i kapitel 7. Prøvens navn Placerin g Prøveform Bedømmelsesform Bedømmer(e) ECTS Vægt Juridisk metode Efterår Skriftlig hjemmeopgave Bestået/Ikke bestået En eksaminator 3 0 Obligatoriske fag 1 Obligatoriske fag 2 Obligatoriske fag 3 Forår eller efterår Forår eller efterår Forår eller efterår Skriftlig stedprøve 7-trins-skala En eksaminator og ekstern censor 7,5 1 7,5 1 7,5 1 Valgfrit fag 1 Forår eller efterår Se den individuelle fagbeskrivelse på cbs.dk 7-trins-skala En eksaminator og ekstern censor 7,5 1 Valgfrit fag 2 Forår eller efterår 7,5 1 Valgfrit fag 3 Forår eller efterår 7,5 1 16

17 Masterprojekt Forår Projekt med mundtligt forsvar 7-trins-skala En eksaminator og ekstern censor 12 2 I alt 60 8 Krav til beståede eksamener og prøver 41. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen Bestået. 17

18 Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 42. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. februar 2013 eller senere, og for studerende, der i medfør af 43 overføres til nærværende studieordning. Stk. 2. Den hidtidige studieordning ophæves pr. 1. februar Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter en tidligere studieordning overføres til nærværende studieordning, således at den resterende del af uddannelsen færdiggøres efter 2013-studieordningen. 18

19 Kapitel 7 Læringsmål og eksamensbestemmelser Juridisk metode Eksamensbestemmelser: Prøveform Bestemmelser Skriftlig hjemmeopgave Individuel prøve Max. 7 sider Læringsmål: Fagets læringsmål opererer på tre niveauer: 1. Viden/forståelse Jeg ved De studerende tilegner sig viden om og forståelse for den juridisk metode, så de kan foretage begrundede tilvalg/fravalg og foretage stringente og konsistente analyser. De studerende opnår en anvendelsesorienteret viden om forskellige videnskabsteorier og metoder, som skal benyttes, når retsgrundlaget skal fortolkes. 2. Håndtering/kompetencer Jeg gør De studerende udvikler kompetencer til at anvende den opnåede viden på analyser af konkrete udfordringer (problemstillinger). 3. Refleksion/færdigheder Jeg tænker over, hvordan jeg ved og gør, og jeg tænker over hvordan jeg tænker over det De studerende kan stille kritiske spørgsmål af både teoretisk og metodisk art og kan praktisere teoretiske og metodiske løsningsmodeller. Selskabsbeskatning Eksamensbestemmelser: Prøveform Skriftlig stedprøve: 3 timer Bestemmelser Individuel prøve 19

20 Læringsmål: Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige regler, domme og afgørelser mv. Fagets læringsmål er følgende: - at den studerende kan identificere og forklare forskellige juridiske enheders subjektive skattepligt - at den studerende kan identificere og diskutere, hvorledes en given juridisk person skal beskattes - at den studerende kan identificere og forklare, hvordan ydelser mellem selskab og kapitalejer beskattes, når kapitalejer er et selskab - at den studerende kan redegøre for de særlige regler og praksis, som knytter sig til selskaber som indgår i en koncern - at den studerende kan fastlægge, hvornår der er krav om national sambeskatning samt vurdere og argumentere for, hvornår tilvalg af international sambeskatning er fordelagtigt - at den studerende kan argumentere for, hvorvidt og hvordan en koncern bør foretage en omstrukturering - at den studerende er i stand til bevidst, metodisk at anvende og forholde sig fagets teorier Erhvervsbeskatning Eksamensbestemmelser: Prøveform Skriftlig stedprøve: 3 timer Bestemmelser Individuel prøve Læringsmål: Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige regler, domme og afgørelser mv. Fagets læringsmål er følgende: - at den studerende kan identificere og afgrænse, hvilket skattesubjekt der er tale om, såfremt skatteyderen ikke er et selvstændigt skattesubjekt - at den studerende kan forklare og opgøre den objektive skattepligt for de forskellige retssubjekter, som ikke er selvstændige skattesubjekter 20

21 - at den studerende har kendskab til betingelserne for at kunne foretage skattemæssige afskrivninger og kan identificere afskrivningsobjekter og afskrivningsmetoder - at den studerende kan identificere forskellige virksomhedsformer og har kendskab til de kriterier, som danner grundlag for identifikation af personselskaber og kan analysere sig frem til den mest optimale model i konkrete situationer - at den studerende kan identificere og argumentere for anvendelse af successionsmulighederne for personselskaber samt anvende kende retsvirkningerne for de implicerende parter ved en skattefri virksomhedsomdannelse - at den studerende er i stand til bevidst, metodisk at anvende og forholde sig fagets teorier Kapitalgevinstbeskatning I Eksamensbestemmelser: Prøveform Skriftlig stedprøve: 3 timer Bestemmelser Individuel prøve Læringsmål: Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse, konklusion og perspektivering ud fra en række underliggende analyser af den retlige regulering og den praksis om fortolkningen heraf, som kan udledes af domme, kendelser og andet retsgrundlag. Fagets læringsmål er følgende: - at den studerende kan identificere og forklare sammenhængen i kursgevinstbeskatningen og ejendomsavancebeskatningen, herunder reglernes objektive anvendelsesområde - at den studerende kan forklare sammenhængen mellem kursgevinstbeskatningen, ejendomsavancebeskatningen og reglerne for genvundne afskrivninger - at den studerende kan foretage en korrekt avanceopgørelse - at den studerende kan gengive, hvordan fysiske og juridiske skattesubjekter skal håndtere deres skattemæssige disposition omkring forskellige anlægsaktiver - at den studerende kan redegøre for de objektive betingelser for reglernes anvendelse i de konkrete situationer - at den studerende er i stand til bevidst, metodisk at anvende og forholde sig fagets teorier 21

22 Kapitalgevinstbeskatning II Eksamensbestemmelser: Prøveform Skriftlig stedprøve: 3 timer Bestemmelser Individuel prøve Læringsmål: Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse, konklusion og perspektivering ud fra en række underliggende analyser af den retlige regulering og den praksis om fortolkningen heraf, som kan udledes af domme, kendelser og andet retsgrundlag. Fagets læringsmål er følgende: - at den studerende har kendskab til og kan forklare de finansielle markeder og dets produkter - at den studerende kan identificere og redegøre for den skatteregulering af forskellige finansielle produkter - at den studerende forklare sammenhængen mellem udbytte og avance, og samtidig kunne identificere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation - at den studerende kan redegøre for forholdet mellem kapitalselskab og kapitalejere - at den studerende har kendskab til de skatteretlige konsekvenser af udbytte, udlodning og avance - at den studerende er i stand til bevidst, metodisk at anvende og forholde sig fagets teorier International skatteret I Eksamensbestemmelser: Prøveform Skriftlig stedprøve: 3 timer Bestemmelser Individuel prøve Læringsmål: Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retsgrundlag. Fagets læringsmål er følgende: 22

23 - at den studerende kan forklare og gengive den grundlæggende sammenhæng mellem national beskatningshjemmel og dobbeltbeskatningsoverenskomster - at den studerende skal i et klart og fagligt korrekt sprog kunne angive, hvilke fortolkningsprincipper, som skal anvendes, når dobbeltbeskatningsoverenskomsterne skal fortolkes - at den studerende kan redegøre for, hvorledes beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningssituation skal fordeles - at den studerende kan identificere og gengive den relevante EU-retlige regulering og redegøre for EUrettens sammenhæng med den nationale skatteretlige regulering - at den studerende kan redegøre for de nærmere betingelser for intern (dansk) lempelse af international dobbeltbeskatning - at den studerende kan gengive, hvilke sociale bidrag og arbejdsmarkedsbidrag mv., som påvirkes af reglerne for international dobbeltbeskatning - at den studerende kan vurdere og analysere, hvilke internationale komplikationer en given transaktion medfører eller vil kunne medføre - at den studerende er i stand til bevidst, metodisk at anvende og forholde sig fagets teorier Valgfrie fag Eksamensbestemmelser: Prøveform Se fagbeskrivelsen for det enkelte fag på cbs.dk Bestemmelser Individuel prøve Læringsmål: De valgfrie fag har til formål at give den studerende mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra de obligatoriske fag, således at særlige faglige og praktiske interesser hos den studerende kan blive tilgodeset. Fagenes læringsmål er følgende: Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie fags skatteretlige grundlag og begreber/metode. Den studerende skal kunne analysere de valgfrie fags begreber. De studerende skal kunne formulere en konkret problemstilling inden for de valgfrie fags områder. 23

24 Masterprojekt Eksamensbestemmelser: Prøveform Mundtligt forsvar af projekt Bestemmelser Individuelt forsvar - Max. 50 sider ved individuelle besvarelser og max. 75 sider ved gruppebesvarelse. - Grupper består af 2 studerende. - Projektet skal indeholde et resumé skrevet på engelsk. Læringsmål: Formålet med at udarbejde masterprojektet er, at de studerende skal demonstrere kompetence i selvstændig anvendelse af uddannelsens samlede teori-, analyse- og metodeapparat i kombination med anvendelsen af egne erfaringer og læringsmæssige mål på en selvvalgt problemstilling af skatteretlig karakter. De skal opnå en kritisk analytisk kompetence inden for fagområdet skatteret. Derudover skal de studerende samtidig opnå en forståelse for problemstillingen med en særlig skatteretlig fortolkningslære og kunne anvende principperne om rette indkomstmodtager. De studerende skal opnå viden om og forstå problemstillingen om forholdet mellem civilret og skatteret. De studerende skal gennemføre en fagligt forankret argumentation for den valgte problemstillings relevans og formidle de teoretiske, analytiske og metodemæssige overvejelser, der ligger til grund for projektets analyse af problemstillingen. Ved bedømmelsen af masterprojektet lægges der, ud over det faglige indhold, også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Karakteren afspejler en helhedsvurdering af projektet, herunder resuméet, og det individuelle mundtlige forsvar. For at sikre den metodiske og analytiske tilgang, indledes faget med undervisning i den skattejuridiske metode, som følges op med en artikel på ca. 10 sider, som skal udarbejdes af de studerende. Artiklen udarbejdes i grupper på 2-3 studerende. Grupperne skal endvidere opponere på en anden gruppes artikel. Der gives en ikke medtællende karakter for både artikel og opponentindlæg. Efter bestået artikel og opponentindlæg, udarbejder de studerende problemformuleringen til masterprojektet, som godkendes af underviseren. Derefter udarbejdes selve masterprojektet. Fagets læringsmål er: - Den studerende skal kunne formulere en problemformulering, der tilgodeser det dobbelte krav om inddragelse af temaer fra undervisningen og egne interesser i en samlet problemstilling, der lever op til målbeskrivelsen for masterprojektet 24

25 - Den studerende skal kunne foretage begrundede valg mellem forskellige teorier, analysestrategier og metoder til brug for belysning af problemstillingen og kunne gøre rede for indre sammenhænge i teorier, analyser og metoder/implikationer af brugen af dem. - Den studerende skal vise kompetence og kunne formidle sammenhænge mellem metode og analytiske udsagn - Den studerende skal demonstrere et samlet overblik over projektets problemformulering, analyse og konklusion, herunder kunne strukturere projektet i en begrundet disposition, så det sikres, at den valgte problemstilling bliver opsummeret og gjort til genstand for refleksion i en samlet konklusion og en eventuel perspektivering. 25

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.)

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.) Studieordning for den erhvervsøkonomiske og matematiske kandidatuddannelse, cand.merc.(mat.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.)

Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.) Studieordning for den erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, cand.merc.(jur.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk.

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009

STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009 STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009 I henhold til 67, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Master i skat (MAS) Præambel

Master i skat (MAS) Præambel 2015/2016 Master i skat (MAS) Præambel I henhold til 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. juni 2014 19. juni 2014. Nr. 670. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, 2 og 4, og 34, stk.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 670 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

2014/2015. HD 1. del. Præambel

2014/2015. HD 1. del. Præambel 2014/2015 HD 1. del Præambel I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 714

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for HD

Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) har i juni 2012 udstedt en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen for erhvervsrettede

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor. Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor; 27,

Læs mere

Studieordning for HD Finansiel Rådgivning

Studieordning for HD Finansiel Rådgivning Studieordning for HD Finansiel Rådgivning I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for HD Organisation og ledelse

Studieordning for HD Organisation og ledelse Studieordning for HD Organisation og ledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

HD Organisation og Ledelse

HD Organisation og Ledelse 2014/2015 HD Organisation og Ledelse Præambel I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse I henhold til 11 stk. 2 4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1 3,

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 2 Generelle eksamensbestemmelser Studieordning for HD Finansiel Rådgivning I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København. September 2009

STUDIEORDNING. for. Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København. September 2009 STUDIEORDNING for Den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse (Cand.soc.) Handelshøjskolen i København September 2009 I henhold til 67 stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

STUDIEORDNING for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008

STUDIEORDNING for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 STUDIEORDNING for den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 Præambel I henhold til 9 i bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Eksamensreglement. Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens

Eksamensreglement. Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens Eksamensreglement Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens 20. marts 2014 Indhold Indledning... 3 Tilmelding til ordinære prøver... 3 Tilmelding til reeksamination/sygeeksamen... 3 Framelding til prøver/eksamen...

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation,

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, cand.merc.(kom.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

2015/2016. HD 1. del. Præambel

2015/2016. HD 1. del. Præambel 2015/2016 HD 1. del Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1519

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

HD Økonomistyring og Procesledelse

HD Økonomistyring og Procesledelse 2015/2016 HD Økonomistyring og Procesledelse Præambel I henhold til 11, stk. 2-4, og 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervs-økonomiske diplomuddannelse; 4, stk. 1-3,

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse

Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse Studieordning for HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk.

Læs mere

EKSAMENSORDNING. Gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. 3. Maj 2013

EKSAMENSORDNING. Gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. 3. Maj 2013 EKSAMENSORDNING Gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet 3. Maj 2013 Eksamensordning Denne eksamensordning gælder for prøver m.v. under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg

Læs mere

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til: Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING for Kandidatuddannelsen i revision Cand.merc.aud-studiet Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008

STUDIEORDNING for Kandidatuddannelsen i revision Cand.merc.aud-studiet Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 STUDIEORDNING for Kandidatuddannelsen i revision Cand.merc.aud-studiet Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 Præambel I henhold til 67, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj

Læs mere