Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Transkript

1 Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet

2 Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked 2. Centraliserede forhandlinger af kollektive aftaler 3. Et konsensusbaseret forhold mellem parterne 4. En høj grad af aftaleregulering Voluntaristisk fleksibel, effektiv, win-win Insider normalt ansatte, OK-dækkede, medlemmer

3 Den danske flexicuritymodel også en model for insidere Skift mellem jobs Høj hyre-fyre-fleksibilitet og jobmobilitet via OK Relativt generøst dagpengesystem Høj indkomstsikkerhed Aktiv AMP Aktivering og efteruddannelse Flexicuritymodellens arbejdsdeling: Overenskomstsystemet leverer fleksibiliteten, dagpengesystemet leverer sikkerheden

4 Den hollandske flexicuritymodel en model for outsidere The Flexibility and Security Act (1999, Wet Flexibiliteit en Zekerheid) Fokus på atypiske ansættelser (kontrakt-fleksibilitet) frem for hyre-fyre fleksibilitet: - bedre muligheder for vikararbejde - strammere regler for tidsbegrænset ansættelse - juridisk sikring af pension og efteruddannelse for atypisk ansatte

5 Målet i dansk flexicurity: beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed: sikkerhed for at være i beskæftigelse, let adgang til ny beskæftigelse hvis gammel beskæftigelse ophører (eksempelvis Danmark) Jobsikkerhed: sikkerhed for at få et job (gerne et fast fuldtidsjob), sikkerhed for at blive i det job man allerede har, beskyttelse mod fyring (eksempelvis Tyskland)

6 Opsummering: den danske flexicuritymodels særtræk Insidermodel (jobskifte, a-kassemedlemmer) Mål: beskæftigelsessikkerhed Middel: hyre-fyre fleksibilitet, relativt generøse dagpenge, aktiv AMP - Arbejdsdeling: overenskomstsystemet lever fleksibiliteten, dagpengesystemet leverer sikkerheden

7 Resultat 1: Høj hyre-fyre fleksibilitet - høj jobmobilitet (DA 2013)

8 Resultat 2: Høj jobmobilitet - høj beskæftigelsessikkerhed (DA 2013)

9 Gælder det primært for unge og for mænd? (DA 2013)

10 Flere outsidere færre insidere (Larsen & Ilsøe 2016)

11 Udfordring 1: Marginal deltid i vækst flere siden 2000 (Kongshøj 2016) mer mer 37.mer Q1 2000Q4 2001Q3 2002Q2 2003Q1 2003Q4 2004Q3 2005Q2 2006Q1 2006Q4 2007Q3 2008Q2 2009Q1 2009Q4 2010Q3 2011Q2 2012Q1 2012Q4 2013Q3 2014Q2

12 Udfordring 2: Soloselvstændige i vækst flere siden 2000 (Kongshøj 2016) 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 Selvstændige i alt Selvstændige med ansa>e Selvstændige uden ansa>e 50,0 0,

13 Perspektiv 1: fra beskæftigelsessikkerhed til jobsikkerhed? Reaktioner på ændringer af dagpengesystem og aktiv AMP i overenskomstsystemet (Mailand 2010): Fratrædelsesgodtgørelser (2010): Industriens Overenskomst, herefter hele LO/DA området Sætter spørgsmålstegn ved arbejdsdelingen i flexicuritymodellen overenskomstsystemet leverer fleksibiliteten, dagpengesystemt sikkerheden Hvis sikkerheden i stigende grad skal komme fra overenskomstsystemet hvad betyder det så for hyrefyre fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet?

14 Perspektiv 2: dalende tilslutning til a-kasser dalende tilslutning til fagforeninger (Ghent-effekten)? Union confederate groupings (1000s and percentage of labour force) LO FTF AC * LH Alternative Unions Outside Confederations * Total Total (excl. Alternative Unions) Labour Force Union Density 69,8% 73,1% 71,5% 71,7% 67,4% 69,2% 67,7% Union Density (excl. Alternative Unions) 69,3% 71,0% 68,9% 68,1% 60,9% 60,2% 58,2% Kilde: Kjellberg & Ibsen 2016; Danmarks Statistik og Arbejdskraftundersøgelsen

15 Perspektiv 3: fra jobøkonomi til opgaveøkonomi outsiderne som rekrutteringspotentiale for danske a-kasser? Skift mellem opgaver Høj opgave-fleksibilitet og -mobilitet Forsikringsordninger, platform kooperativer eller tilpasset dagpengesystem? Private uddannelser, online-kurser eller tilpasset efteruddannelsessystem