Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Betjening af Dozere

Transkript

1 Betjening af Dozere 1

2 Betjening af dozere Undervisningsministeriet, November 2009.Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i et samarbejde med Byggetek Ulfborg Kjærgaard, en del af Mercantec. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet Betjening af dozere, november Undervisningsmaterialet er udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Byggetek Ulfborg Kjærgaard en del af Mercantec. 2

3 Efteruddannelsesudvalget for by/anlæg og industri BAI Indhold Forord:... 4 Dozer... 5 Dozerens udvikling Dozerens opbygning Hydrodynamisk transmission Hydrostatisk transmission Tilt funktion Vedligeholdelse Sikkerhed ved arbejde med dozeren Arbejdsteknik med dozer Rulle- og skubbemetoden Sloth dozing metoden Økonomikørsel Laser og maskinstyring Rotorlaser: Maskinstyring

4 Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udarbejdet for at understøtte målet i følgende uddannelse: Betjening af dozere Mål: Deltagerne kan udføre planerings- og anlægsarbejde med dozere samt foretage vedligeholdelse af disse efter anvisningerne i instrukstionsbøger/brugermanualer. Dette indebærer at deltagerne kan vurdere maskinernes anvendelighed til en konkret opgave, på baggrund af viden om maskinernes specifikationer, og kan foretage muldafrømning og henlægning af materialer i depot samt udlægge råjord i lag klar til komprimering. Deltagerne kan opstille, påmontere og anvende laserudstyr til planeringsopgaver. Deltagerne kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil. Varighed: 5,0 dage. Udvalget takker faglærerne ved Byggetek Ulfborg Kjærgaard for udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 4

5 Dozer Dozer, af nogle også kaldet bæltetraktor eller bulldozer, er en maskintype, der for nogle år siden var i stærk tilbagegang i entreprenørbranchen, muligvis på grund af dozerens høje drift omkostninger. De lavere driftsomkostninger på gummihjulsmaskiner gjorde disse mere attraktive. Man fandt dog forholdsvis hurtig ud af, at larvebånds maskiner har nogle fordele som gummihjulsmaskiner ikke kan hamle op med. Det er især det meget lavere marktryk der tænkes på, både med hensyn til blød bund og regntung lerjord, men også med hensyn til traktose. For at holde drifts omkostningerne så lave som muligt er det yderst vigtigt, at en maskinfører på en dozer er velkvalificeret og ansvarsbevist omkring rigtig dozing. Vi vil på dette kursus give dig gode råd og vejledning om korrekt betjening og om den vedligeholdelse, det er maskinførerens pligt, at kunne udføre på en økonomisk forsvarlig måde. 5

6 Dozerens udvikling De første mange år dozere var på markedet, var det som oftest nogle store prustende og støjende maskiner med en udsigt over arbejdsredskabet, der næsten umuliggjorde at, man kunne se hvad man lavede med dozerbladet. Samtidig var fører komfort nærmest ikke eksisterende. Heldigvis er det blevet meget bedre med nutidens dozere. Man har lavet luksus førerhuse med klimaanlæg og affjedrede sæder, man har udformet maskinerne så de giver et væsentligt bedre udsyn over arbejdsredskabet. 6

7 En enkelt fabrikant har bygget motorkøleren om bag på maskinen, for derved yderligere at forbedre udsynet. En anden maskinfabrikant fandt på et tidspunkt på at lave dozere med det man kalder højt finaledrev. Det skulle give en bedre fører komfort samt mindre slitage på undervogn, idet planetgear/slutdrev er løftet op på maskinen så jord og andet kan falde væk fra drivhjulet. Konstruktionen gjorde maskinen lidt dyrere end en almindelig opbygning. Om køberne så har ment, at maskinen med højt finaledrev var de flere penge værd kan man kun gisne om. I hvert fald er maskinfabrikanten også begyndt, at lave dozere med almindelig opbygget undervogn så man kan vælge hvilken model man vil købe. 7

8 Dozerens opbygning Dozeren er nu om dage som regel født med hydrostatisk fremdrift. Der kan dog stadig fås nye og der findes mange ældre dozere, der er med hydrodynamisk transmission. Hydrodynamisk transmission. 8

9 En hydrodynamisk transmission består af en traditionel converter som i så mange andre entreprenørmaskiner. Der er så et antal gear, som regel 3 eller 4, man vælger det gear man ønsker. Når man skal dreje med sådan en dozer, er man nødt til at udkoble det bånd, der er til den side man vil dreje til og herefter bremse båndet med den kraft, der er nødvendig for, at dreje så skarpt som man ønsker. Det siger sig selv, at når man dreje på denne måde, er der kun et larvebånd til at trække maskinen og det læs, man eventuelt har foran dozerbladet, hvilket sætter kapaciteten på dozeren kraftig ned. 9

10 Hydrostatisk transmission En hydrostatisk transmission består af en motor, der driver hydraulikpumpen. Hydraulikpumpen overfører motorkraften gennem hydrauliske kørermotorer til larvebåndene. En kørermotor til hvert bånd. Maskinføreren kan med et lille kørehåndtage bestemme præcist hvor stærk han vil køre. Jo længere frem han skubber håndtaget, jo stærkere kører maskinen. Når 10

11 maskinen drejes, skubbes håndtaget til den side man ønsker at dreje til og oliemængden til denne køremotor, reduceres så larvebåndet sænker farten uden helt at miste trækkraften. Hverken den hydrodynamiske transmission eller den hydrostatisk transmission er den helt ideelle måde, at styre en dozer på, men mere om det under afsnittet Arbejdsteknik. Tilt funktion Alle nutidens dozere har det man kalder tilt funktion. Det vil sige, at man kan tilte bladet op eller ned i den ene side så man kan rette en skæv underbund op. Der er også nogle der kan tilte bladet fremover eller bagover, afhængig af hvilke jordtyper man dozer i. Lette jorde = bladet tiltes forover. Tunge jorde = bladet tiltes bagover. Sidste nye er hvor bladet kan skråt stilles som en sne plov til anvendelse ved lettere opgaver. 11

12 Vedligeholdelse Det er enhver maskinførers pligt, at sørge for, at den maskine han har ansvaret for, bliver passet og vedligeholdt, for derved at nedsætte driftsomkostningerne mest muligt. Alle vedligeholdelsespunkter kan findes i maskinens instruktionsbog, der bør studeres grundigt før en maskine ibrugtages. Har man ingen instruktionsbog til rådighed, kan følgende som minimum udføres. Daglig: - Kontrol af motorolie - Kontrol af kølervand. - Kontrol af hydraulikolie. - Fedtsmøring for så vidt der er noget der skal smøres. De fleste nye dozere er konstrueret med livstids smurte lejer og kræver ingen vedligeholdelse. - Kontrol af brændstofmængde (undgå at køre tør, det kan være endog meget vanskelig at udlufte maskinen) - Kontrol af larvebåndets stramhed. Skal kontrolleres mindst en gang om ugen. Man kan se hvordan dette skal gøres og hvor meget nedhæng der skal være i instruktionsbogen. 12

13 Hvis du ingen instruktionsbog har, kan du bruge følgende metode: Kør maskinen op på en fast plan bund Sørg for at køre maskinen fremad i mindst to båndomgange, således at maskinen strammer båndet forneden og derved får man hele nedhænget foroven. Læg et lige bræt ovenpå larvebåndet og mål nedhænget med en tommestok, der hvor den er størst. Nedhænget skal normalt være mellem 20 og 40 millimeter. Hvis du kører i meget løst eller sandet jord skal nedhænget være tættest på de 40 millimeter. 13

14 Kører du på hård eller leret underlag skal nedhæng være tættest på de 20 millimeter. I begge til fælder for at mindske slitage på undervogn mindst muligt. Ved arbejdets afslutning skal undervognen renses omhyggeligt for jord, dette er især vigtig om vinteren. Du skal også huske at parkere maskinen på et underlag den ikke fryser fast på. Det kan være nødvendig med nogle brædder du kan køre op på. Nogle gange er det muligt at finde et hjørne på arbejdspladsen med højt gammelt græs, det vil være et fint sted at parkere dozeren. 14

15 NB! Er du uheldig at frosten kommer bag på dig og din maskine er frosset fast, må du om ingen omstændigheder begynde at tvinge maskinen i gang, du ødelægger transmissionen eller sprænger larvebåndet Mindst en gang om ugen skal du kontrollere: Hydraulikslanger for begyndende defekter. Skoplader i larvebånd for løse eller knækkede bolte. 15

16 Dozerblad, skær, hjørne forstærkninger, løse bolte og lignende. Eventuelt opriver kontrolleres for defekter. Mindst en gang om ugen gøres førerhus rent, feje ud og pudse vinduer så du har et godt arbejdsmiljø. 16

17 Sikkerhed ved arbejde med dozeren Når du arbejder med en dozer, er der som ved alle andre maskiner en række sikkerhedsmæssige forhold du skal følge. Når du skal ud og ind af førerhuset forgår det altid op over larvebåndet. Der er stor risiko for, at du glider på det glatte jern, du skal derfor altid bruge trepunktsmetoden. Det vil sige du kun flytter en arm eller ben ad gangen. Du skal vænne dig til, at ind og udstigning altid er i venstre side, Der findes et sikkerheds håndtag til hydraulik og larvebånd, der skal være slået fra inden udstigning. Så er du sikker på, at maskinen ikke gør noget utilsigtet, når du er ude på larvebåndet. Hvis maskinen er udstyret med sikkerhedssele skal denne anvendes. Nye maskiner er udstyret med klimaanlæg, her kører man med døre og vinduer lukket og risikoen for, at falde ud på larvebåndet er ikke særlig stor. Der kører dog stadig mange maskiner af ældre årgang, der ikke er udstyret med klimaanlæg og her vil man være nødt til at lukke op for vinduer og døre, når det er varmt. Her skal altid bruges sikkerhedssele. Hvis dozeren kører ud over bare en lille fordybning er det nok til, at føreren kan blive smidt ud på larvebåndet og derefter blive kørt over af dozeren. Du skal til enhver tid holde din dozer i en forsvarlig stand og straks meddele din chef, hvis der er noget af sikkerhedsmæssig betydning, der er gået i stykker. 17

18 Arbejdsteknik med dozer Hovedbeskæftigelsen med en dozer vil normalt være: Planeringsarbejde. Afrømning af overjord. Afgravning/dozning af for eksempel vejkasse eller byggegruber. Planering på depot/aflæsningsplads. Rulle- og skubbemetoden Ved afrømning af overjord vil man oftest bruge metoden med, at begynde længst væk fra aflæsningsstedet. Metoden her kaldes rulle og skubbe. Når man skal fylde bladet sætter man bladet så langt ned, at materialet begynder at rulle foran bladet. Når materialet begynder at komme op ovenover bladet, løftes bladet så meget, at materialet skubbes hen til aflæsningsstedet. Hvis man forsøger at rulle hele vejen bruges der alt for meget brændstof samtidig med at hastigheden er meget lavere ved rulning end når der skubbes. Når man ankommer hvor materialet skal aflæsses er det nødvendigt, at lave en rampe som man kan kører opad for at aflæsser materialet. Rampen skal ikke være stejlere en nødvendig. 18

19 Sloth dozing metoden Hvor der skal flyttes en stor mængde materialer, for eksempel ved vejbygning hvor en bakke skal dozes ud i en lavning, vil det være en stor fordel at bruge den metode amerikanerne kalder sloth dozning. Ved metoden her gør man det modsatte af hvad man gør ved muld afrømning. Her starter man tættest på aflæsningsstedet. Man fylder bladet ved at lave en rampe ned i det materiale der skal flyttes. Fordelen er her, at man altid kører ned ad bakke når bladet fyldes, man har en kasseprofil at skubbe i og kan dermed have en væsentlig større mængde jord med. Endelig bliver evt. afsætnings pløkke ikke dækket til med jord og man kan arbejde helt tæt på afsætningen uden at beskadige denne. Når man sloth dozer i større bredder, laver man flere baner med ca. en halv meters mellemrum. Det dige der opstår mellem banerne fjernes til sidst bagfra, så man også der kan doze i kasseprofilerne. Sloth dozning er absolut den mest rentable måde at flytte jord på. Intet materiale skal skubbes op over en bakketop. Dozeren fylder altid bladet mens den kører ned ad og der et intet spild ud over siderne på bladet. Skal der sloth dozes i større dybder bør det gøres i flere lag så der aldrig dozes i større dybder en dozerbladets højde. 19

20 Økonomikørsel Når du kører med en dozer, er det meget vigtig at du tilrettelægger arbejdet ud fra et økonomisk synspunkt. En af de store driftsomkostninger ved en dozer er slitage af undervogn. Det er derfor vigtigt, at du kører, så du får så lidt materiale op i larvebåndet som muligt. Du skal tilrettelægge arbejdet, så du så vidt muligt kører lige frem og bakker tilbage. Altså ingen vendinger og skal du dreje så lav en så blød bue som muligt i løst sandet jord. I fast hård jord kan du godt dreje skarpere, men tænk også her på, at det kun er når dozeren har noget foran bladet den tjener penge. En anden metode til at højne effektiviteten på, er ved at styre med bladet. Det er i afsnittet om dozerens opbygning nævnt at en dozer, der skal korrigere retning altid mister trækkraft, nogle mere end andre alt afhængig af, om det er hydrodynamisk eller hydrostatisk fremdrift. Når du skal fylde bladet skal du sørge for, at din retning mod aflæsningsstedet passer så godt som muligt. Når du så mærker, at dozeren begynder at trække til den ene side, tilter du bladet lidt til modsatte side og dozeren vil så rette sig op helt uden spild af trækkraft. Ved planering på depot/aflæsningsplads er det ofte materialer, der er tippet af dumper eller lastbil, der skal planeres ud. Når du angriber et læs materiale så sørg for, at maskinen belastes lige på bladet så er du fri for, at korrigere med styrehåndtaget. Kan dozeren ikke trække hele læsset så løft bladet og kør hen over det, der bliver tilbage, herefter køres lige tilbage og 20

21 der skubbes samme sted en gang mere indtil du er nede i den ønskede højde. Kommer du ud på en såkaldt tip, hvor der er aflæsset en større mængde jord - læs ved læs - kan du med fordel køre op ovenpå og grov planere toppene og herefter bruge sloth metoden. Husk når du dozer ud over en skrænt så lav en lille forhøjning så du selv, dumperfører og lastvogns chaufføren, kan mærke når de ikke skal længere ud. 21

22 Laser og maskinstyring En stor del af dozerens arbejdsopgaver er jordregulering og finplanering. Der vil her blive anvendt laserudstyr samt en eller anden form for maskinstyring. Det er derfor bydende nødvendigt for arbejdsresultatet, at en dozerfører kan opstille og anvende dette udstyr. Rotorlaser: Rotorlaseren er den mest anvendte laser i anlægs branchen. De første lasere var på markedet omkring En laser med fald den ene vej kostede da omkring hundrede tusind kroner, bare for laseren. Der er sket meget siden da. De er blevet meget billigere men også bedre og mere håndterlige. Rotorlaser uden fald En rotor laser der kun kan køre vandret, kan fås i en god kvalitet til ca. femten tusind kroner. En sådan laser vil ofte være tilstrækkelig i byggebranchen, hvor der arbejdes i vandrette linjer. Der er ikke nogen bestemte krav til opstilling af laser der arbejder vandret, den kan for så vidt opstilles hvor den er mindst i vejen og hvor der ingen risiko er for beskadigelse. 22

23 23

24 Rotorlaser med tovejs fald Det er yderst sjældent man i anlægsbranchen alene arbejder med vandrette linjer, det er derfor oftest hensigtsmæssigt at anvende laser med tovejsfald. En laser med tovejsfald er også noget dyrere, ca. fyrre tusind kroner. En laser med tovejsfald arbejder i rette vinkler, det er derfor bydende nødvendig, at den stilles korrekt op, for at være nøjagtig. Alt for mange maskinfører er for sløsede med opstillingen med det resultat, at det arbejde han så får lavet skal laves om. En god måde at sætte laseren op på er ved, at placere den nøjagtig over pløkken hvor x og y koordinaterne går ud fra. Stil laseren på nul promille både i x og y. y Drej laseren så den flugter med x eller y så nøjagtig som muligt. Husk at vende den så du får fald i den rigtige retning, når du sætter promiller på. X Tag en håndsensor og sæt den på et stadie eller en målelægte og gå ud til det punkt, du stillede laseren ind efter, for eksempel y retningen. Find strålens højde ved punktet. Kør promillerne i x retningen helt i top eller bund (de fleste lasere har en fjerbetjening, ellers må du have en til at hjælpe dig). 24

25 Kontroller om højden ved y punktet stadig er den samme, hvis ikke skal du dreje på finjusteringsknapperne indtil højden er den samme. Laseren vil nu være stillet fuldstændigt nøjagtigt op og de ønskede promiller i x og y retningen kan lægges ind i laseren og arbejdet påbegyndes. Maskinstyring De første maskinstyringer begrænsede sig ved en anordning, der fangede laserstrålen og så med blinkende lamper fortalt maskinføreren, om han arbejdede i den rigtige højde eller skulle længere op eller ned. Disse simple maskinstyringer findes der stadig en del af. Fuld maskinstyring vinder stærkt frem. En dozer skal ofte planere med meget stor nøjagtighed samtidig med, at det er forholdsvis nemt at lave maskinstyring hvor vi kun har bevægelserne op og ned samt tilt af bladet. 25

26 Maskinstyring består af en eller to master, der kan reguleres i højde inde fra førersædet. Der er monteret en lasermodtager på hver mast, der giver besked ned til en kontrolboks, der styrer hydraulikken. Hvor der kun er en mast monteret er det til højden af dozerbladet. Der er så monteret en sidefalds censor på bladet til at styre tiltfunktionen. Her skal man hele tiden have i betragtning hvordan man kører i forhold til laseren. 26

27 Hvor der er to master vil både højden samt sidefald blive reguleret af laseren, uanset hvordan man kører i forhold til laseren. 27

28 28

29 Det sidste nye der er på vej frem er GPS. Her kan man så både styre højder, retning og kurver sådan, at afsætning i traditionel forstand stort set bliver overflødig. Vi skal ikke komme ind på GPS på dette kursus. Man skal virkelig være en erfaren maskinfører før man bevæger sig ind på dette område. 29