Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C
|
|
|
- Anna Rasmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: Afleverings-dato: Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Side 1 af 14
2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemstilling og løsning...3 Forudsætninger for løsning...3 Flowchart...4 Implementering...5 Prototype Prototype Prototype Prototype Færdige produkt og videreudvikling...9 Konklusion...10 Bilag Diagram Prototype Diagram Prototype Diagram Prototype Kildekoden...14 z Side 2 af 14
3 Indledning I forbindelse med eksamens-projektet i programmering, fik vi stort set frie tøjler. Vi skulle selv komme frem med en problemstilling vi ville løse. Til denne selv valgte problemstilling fik vi også selv mulighed for at vælge i hvilket udviklingsmiljø vi ville løse den. Projektet vil være en kombination mellem Informationsteknologi B og programmering C. Der vil være et fælles produkt, men hvert fag vil have hver sin dokumentation. Da jeg har valgt at arbejde alene i projektet har jeg også selv skulle vælge problemstilling og udviklingsmiljø. Det har hurtigt været besluttet at udviklingsmiljøet skulle omhandle et arbejde med Arduino, derfor er problemstillingen også nød til at være mulig at løse med Arduino. Problemstilling og løsning Den problemstilling der er fundet frem til at være gældene for mit projekt, er problemstillingen med indendørsklima. Et dårligt indeklima nedsætter ens præstationsevner og koncentration. Dette er en problemstilling jeg er kommet frem til da jeg selv ved hvordan det er at arbejde koncentreret i et dårligt indeklima. Der er også fundet videnskabelig dokumentation, der viser de negative effekter et højt CO 2 niveau og ubehagelig temperaturer har på en persons koncentration og præstationsevner 1. Da produktet der skal laves for at løse problemstillingen skal laves i med arduino, er det blevet besluttet at der skal laves et primitivt klimaanlæg som løsning. Dette klimaanlæg skal kunne måle og vise en temperatur, og i forhold til et valgt middeltemperatur kunne skrue op eller ned for varmen. Forudsætninger for løsning Forudsætningerne der er til produktet, omfatter de redskaber og værktøjer der skal være til rådighed for at prototyperne kan laves. De fordudsætnigner der kræves for at prototyperne kan fremstilles er: Arduino Uno board Fumlebræt LM35 standardkomponent Ledninger Modstande af forskellige størrelser Varme og kuldeblæser, men skolen har ikke nogen så har illustreret dem ved brug af dioder 2*16 bits display Arduino's egen software til kodeskrivning 1 Side 3 af 14
4 Flowchart Der er blevet lavet et flowchart der skal vise hvordan gennemgangen af programmet skal foregå. Ud fra dette flowchart skal der skrives et program til arduinoen Temperaturmåler ARDUINO Sammenligner data i forhold Til angivet min/max temp. Over max. Under max. - Over min. Under min. Kuldeblæser starter Kulde/varme- Blæser slukket Varmeblæser starter Side 4 af 14
5 Implementering Prototype 1 Helt grundlæggende skal der laves en temperaturmåler, hvor arduinoen kan reagere på den målte data. En temperaturmåler har vi som et standardkomponent, en LM35. Datablad til dette komponent, vil være vedhæftet i bilag. Den første prototypes formål er egentlig at få arduinoen til at opfange og beregne en målt temperatur. Opstillingen og kildekoden er dokumenteret her, diagram over opstillingen er vedhæftet som bilag. Det lykkede at lave en opstillingen hvor LM35'eren reagerede på ændringer i temperaturen. Der blev skrevet en kildekode der omsatte de mv som temperaturmåleren sendte til arduinoen, om til en temperatur på celcius grader. Det har dog ikke løst problemstillingen med at starte en varme eller kuldeblæser, men som tidligere nævnt, så var den første prototypes formål, at få lavet en temperaturmåler der kan opfange temperatur i celcius grader. Kildekoden der er lavet her vil være den resten af projektet er bygget videre op omkring. Side 5 af 14
6 Prototype 2 Da arduinoen ikke har processerkraft nok til at den kan trække varme og kuldeblæsere, er de begge blevet erstatet af en rød og en blå diode for at illustrere varme eller kulden. Eftersom der skal være to dioder, skal der være en grænse imellem hvor de hver især tænder. Hvis de begge er tændt på samme tide, så udligner de bare hinanden og der vil ikke være nogen temperaturændring. Samtidig må vi også gå ud fra at der må være et eller andet temperatur interval der vil bliver betragtet som behagelig temperatur. Derfor skal der være en maximum og en minimumsgrænse der indikerer ved hvilke temperaturer de to forskellige blæsere skal starte. I den del af kildekoden der er vist, er der et melleminterval på 0.5 grader. Denne kan ændres efter hvad der nu ønskes. Denne prototype løser faktisk problemstillingen, men den er dog et bug. Lige omkring intervalskift er der en del flimren når dioden skifter mellem tændt og slukket. Dette skal rettes. For ellers vil blæseren hele tiden svinge mellem tændt og slukket imellem intervalskift. Side 6 af 14
7 Prototype 2.1 Kildekoden skal ændres således at den holder sin sidste værdi indtil den får noget nyt at vide. Istedet for et direkte intervalskift kommer der et nyt lille interval på 0.2 grad. I det lille interval holder dioden den sidste værdi den fik. Derfor kan temperaturen godt have nogle minimale små svingninger, men så længe de er mindre end 0.2 grad, så vil der ikke komme noget flimren Side 7 af 14
8 Prototype 3 Som vi så ved evalueringen af prototype 2, så er problemstillingen faktisk løst i forhold til dårligt klima ved ubehagelige temperaturer i et lokale. Dog er det meget primitivt. Det var selvfølgelig et krav at det skulle være simpelt, men ikke primitivt.da der også var et krav om at det kunne fungere uafhængigt af brugen af computer. Derfor skal der tilføjes et display som kan vise temperaturen i lokalet. Der er blevet tilkoblet et 16*2 bits LCD display. Dette displays formål er at vise den nuværende temperatur i lokalet. Side 8 af 14
9 Dette har ikke løst problemstillingen på nogen bedre måde, det er blevet mere brugervenligt og informationspræget at du kan se temperaturen i rummet. Derfor er den tredje prototype ikke en bedre løsning, men mere en mere informationspræget løsning. Færdige produkt og videreudvikling Dette er langs fra den færdige prototype. Der er stadig en del forbedringer at lave. Et produkt kan altid forbedres mere, eller man kan stille flere krav til det. Nogle idéer til videreudvikling på produktet kunnne være at det skal være muligt at ændre intervalerne mellem de to grænser. Altså du skal via nogle knapper og aflæsning i displayet kunne vælge hvilke temperaturer de forskellige blæsere skal starte ved. En meget passende videreudvikling kunne også være at kombinere mit løsningsforslag sammen med løsningsforslag 1, således at det blæserne også reagerer på om det er nogen, og hvor mange personer i et lokale. Side 9 af 14
10 Konklusion I dette afsluttende projekt er der er blevet arbejdet med en selvvalgt problemstilling der omhandler dårligt indendørsklima. Til den problemstilling, skulle vi selv finde på en løsning der måtte være lavet i hvilket som helst udviklingsmiljø. Der arbejdede jeg for første gang mere i dybden med arduino, og har prøvet at have en hvis form for interaktionen mellem alle elementerne der har været i min løsning. Altså interaktionen mellem måler og arduino og derefter den pågældene respons i form at dioder. Gennem flere implementeringer af forskellige prototyper med arduino er der begyndt at komme en indskrænkelse der nærmer sig et mere brugbart færdigt produkt. Det er bare et spørgsmål om flere iterationer. Side 10 af 14
11 Bilag 1. Diagram Prototype 1 Side 11 af 14
12 2. Diagram Prototype 2 Side 12 af 14
13 3. Diagram Prototype 3 Side 13 af 14
14 4. Kildekoden // include the library code: #include <LiquidCrystal.h> // initialize the library with the numbers of the interface pins LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2); float temp; int temppin = 0; const int ledtemplav = 8; const int ledtemphoj = 9; void setup() { Serial.begin(9600); lcd.begin(16, 2); lcd.print("temperatur:"); } void loop() { temp = analogread(temppin); temp = temp * ; Serial.println(temp); if (temp >= 27) { digitalwrite(ledtemphoj, HIGH); } if (temp <= 26.8) { digitalwrite(ledtemphoj, LOW); } if (temp<= 24.8) { digitalwrite(ledtemplav, HIGH); } if (temp >= 25.0) { digitalwrite(ledtemplav, LOW); } lcd.setcursor(0, 1); lcd.print(temp); lcd.print((char)223); lcd.print("c"); } Side 14 af 14
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning
danske karakterer på Lcd
Arduino og LCD ( 16/3-13 ) Når Arduinoen kobles til et LCD-display, kan man ikke umiddelbart skrive de danske karakterer æ, ø og å. Bag hver karakterplads i LCD-en er der en 8-bit RAM. Hvis der skrives
Start på Arduino og programmering
Programmering for begyndere Brug af Arduino Start på Arduino og programmering EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Start på Arduino og programmering Sidste gang (Introduktion) Programmeringssproget
Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen
Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan
Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange
Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations
Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer
Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer Af Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 1 af 20 08-02-2010 Indledning... 3 Formål... 3 Teori... 4 Arduino opgave
Fra programmering til mikroprocessor
Programmering for begyndere Brug af Arduino Fra programmering til mikroprocessor EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Start på Arduino og programmering Programmerings kursus Sidste gang (Introduktion)
LCD intro. LCD Character display-intro. Redigeret 4/6-2019
LCD Character display-intro Parallel interface, Forbindelsesdiagram, Ram & Rom-struktur, Biblioteksfunktioner til at styre LCD-skærmen, Lcd.Print vs Lcd.Write, Selvdefinerede karakterer, herunder æ, ø
TinkerCad - Arduino simulator
TinkerCad - Arduino simulator Dokument fra H.C.Ørsted Gymnasiet, delt i HTX-Strømspassergruppen. ( Lidt modificeret / Valle ) På tinkercad.com kan man både arbejde med 3D emner, men også elektroniske kredsløb.
Internt interrupt - Arduino
Programmering for begyndere Brug af Arduino Internt interrupt - Arduino - Afslutning EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Intern interrupt Jeg vil rydde lidt op. Her er nogle punkter vil har glemt
Arduino kursus lektion 3:
Arduino kursus lektion 3: I denne lektion skal vi lave få en diode til at fade op og ned! Herefter skal denne diode bruges sammen med en lysføler til at lave en smart lysfølsom diode som selv justere lyset
Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C
Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...
Automatisering Af Hverdagen
Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...
Alt elektronik heri er købt via http://dx.com, og arduino udviklingssoftware er hentet fra http://arduino.cc.
Få-tiden-til-at-gå-[DIGITAL]-ur =============================== Copyright 2013, Richard Jørgensen. Alle ophavsretlige rettigheder frafaldet 2015. (Kopier og brug som du har lyst.) Forord: ===== Denne vejledning
// inkluder library kode: #include <LiquidCrystal.h> #include <Serial.h> // Initialiser display LiquidCrystal lcd(12, 11, 5, 4, 3, 2);
/* OZ1HJR Program til styring af Mercury Motor SM-42BYG011-25 (ROB-09238) med EasyDriver V4.4 (ROB-10267). Når MS1 og MS2 begge er High, er et step (1.8 grader) opløst i 8 mikrostep. Et mikrostep svarer
Sådan forbindes Arduinoen via et fumlebræt til ATTiny45 chippen.
Arduino software: https://www.arduino.cc/en/main/software Klaus modeltog, det levende hus: http://www.moppe.dk/levhusel.html TV simulation: http://www.herberts-n-projekt.de/basteleien-1/belebtes-haus/
Interrupt - Arduino. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Kursusaften 6 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK
Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Interrupt - Arduino EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Interrupts Programmeringskursus Genbrug Interrupts Betyder blot at man afbryder
Arduino kursus lektion 4:
Arduino kursus lektion 4: I denne lektion skal vi bruge et digitalt termometer til at aflæse temperaturen! Herefter skal vi tænde 3 dioder som hver indikerer forskellige temperaturer! Opgave 1: Temperatursensor
Michael Jokil 11-05-2012
HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...
I 2 C BUSSEN KØRER MED ARDUINO IND I FORÅRET
Mandag den 14 januar 2013 I 2 C BUSSEN KØRER MED ARDUINO IND I FORÅRET OZ1QK Knud Krogsgaard Jensen 1 ARDUINO I 2 C - BUSSEN ELLER?? Plan for I aften: Jeg siger noget i 10 minutter I fortæller lidt om
Automatisk varmeregulering
1 Automatisk varmeregulering Temperaturmåling vha. Arduino Informationsteknologi B Programmering C Eksamen 2010 I forbindelse med fagene Informationsteknologi B og Programmering C, er et eksamensprojekt
EKSEMPEL PÅ ELEVOPGAVE TIL ARBEJDET MED PROGRAMMERING AF ARDUIONO MED LED BÅND
EKSEMPEL PÅ ELEVOPGAVE TIL ARBEJDET MED PROGRAMMERING AF ARDUIONO MED LED BÅND side 1 LED bånd I dette opgavesæt skal du arbejde med et LED bånd og en Arudino. Diagrammet viser LED båndets tilslutningen.
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Læringsprogram. Lommeregner
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Læringsprogram Lommeregner Programmering Malte Fibiger, Rasmus Ketelsen, Nicojal Jensen og Leon Bøgelund, Klasse 3.36 04-12-2012 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 Problemformulering...
Brug af digitale ind og udgange
Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Brug af digitale ind og udgange Oversigt over aftenen Digitale ind- og udgange Det er der ikke så meget i: Digitale indgange kan tænde og
Programmeringskursus Kursusaften 3. Programmering for begyndere Brug af Arduino. Display. Kursusaften 3 EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK
Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Display EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Sidste gang havde vi
Af: Safa Sarac Klasse 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium, HTX Vejleder(e): Karl B Dato: 26. marts 2012
Projektbeskrivelse til eksamen i informationsteknologi B og Programmering C - Projektnavn: Privat mailer Af: Safa Sarac Klasse 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium, HTX Vejleder(e): Karl B Dato: 26.
Programmering 19/03-2012 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Projektbeskrivelse. Programmering. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Programmering Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring... 4 3. Problemformulering...
Microcontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se
Paul A. Jensen ApS. Driftvejledning. Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD
Driftvejledning Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD Beluftningsstyringen RAKOTROL LCD er konstrueret til at styre ventilatorerne i et beluftningsanlæg således at temperaturen bringes ned hurtigst mulig.
Microcontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen
Forord. Mathias Lønstrup Poulsen, Anders Kusk og Jacob Østergaard 25. april 2009 Eksamens projekt: Bil moduler
Forord Denne rapport er udarbejdet som sammenhæng til det endelige eksamensprojekt i faget Computer- og Elteknik på Holstebro HTX 2009. I medhold til opgaven følger et produkt som er beskrevet gennem denne
Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010
HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk
Guide til din computer
Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.
Projekt Træningsmaskine
Computer- og El-teknik A. Holstebro Tekniske Gymnasium - HTX Projekt Træningsmaskine Afleveret: Fredag d. 10/10-2008. Udarbejdet af: Bent Arnoldsen, Holstebro HTX. Gruppemedlem: Hjalmar Krarup Andersen,
Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4
Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...
CANSAT & ARDUINO step by step
CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark [email protected] 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...
Optimering af fraværsregistrering
Journal Optimering af fraværsregistrering Eksamensprojekt i Programmering C, klasse 3.4, 2011 AFLEVERET 09-05-2014 Indhold Abstract... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Problemformulering... 2 Produktet...
Fag: Projekt E1PRJ1 Emne: Kravspecifikation Softdrink-Automat Gruppe: 6 Dato: 10. april 2003 Medlemmer: Benjamin Sørensen, Joanna Christensen, Jacob
Fag: Projekt E1PRJ1 Emne: Kravspecifikation Softdrink-Automat Gruppe: 6 Dato: 10. april 2003 Medlemmer: Benjamin Sørensen, Joanna Christensen, Jacob Nielsen, Jesper Kock, Klaus Eriksen, Mikkel Larsen og
Dette korte foredrag er opdelt i 3 dele: 1. ARDUINO i flere versioner, hvad er det? 2. DEMO-video 3. Din fremtidige Oscillator, SI5351A 4.
APPETITVÆKKEREN OZ6YM, Palle A. Andersen Efteråret 2017 Dette korte foredrag er opdelt i 3 dele: 1. ARDUINO i flere versioner, hvad er det? 2. DEMO-video 3. Din fremtidige Oscillator, SI5351A 4. DEMO-video
Portfolio - prøvemappe. Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012
Portfolio - prøvemappe Navn: Rami Kaddoura Fødselsdagsdato: 26/08/1993 Klasse: 3.4 Skole: Roskilde tekniske gymnasium, HTX Dato: 31/03/2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. arbejder Fysiske eksperimenter
Valgfrit tema. Kommunikation/IT 13-04- 2 0 1 2. Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5
rt Valgfrit tema Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 13-04- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...
Visualiseringsprogram
Visualiseringsprogram Programmering C - eksamensopgave Rami Kaddoura og Martin Schmidt Klasse: 3.4 Vejleder: Karl Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-12
Sommerdrift på en NBE brænder.
Sommerdrift på en NBE brænder. Ved sommerdrift forstås en driftform hvor fyret ikke kører konstant, men blot kører når der er behov for varme til varmtvandsbeholderen (VVB en) eller til kortvarig opvarmning
ARDUINO PROGRAMMERING
ARDUINO PROGRAMMERING Teknologisk Institut Opgaver i programmering af Arduino Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 2 Arduino Uno mikrokontroller... 2 Digitalt signal... 3 Analogt signal... 3 Arduino Uno Specifikationer...
Dokumentation af UR Med børnetimer til TV-visning
Dokumentation af UR Med børnetimer til TV-visning Bent Arnoldsen Holstebro HTX Eksempelrapport Dækker ind over fagene Teknologi B, Computer- og El-Teknik A og Programmering C September-Oktober 2018 Indholdsfortegnelse
HTX, RTG. Rumlige Figurer. Matematik og programmering
HTX, RTG Rumlige Figurer Matematik og programmering Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G. Bjarnason Morten Bo Kofoed Nielsen & Michael Jokil 10-10-2011 In this assignment we have been working with
Demonstration af transitmetoden
Demonstration af transitmetoden Introduktion: Det kan være svært at observere exoplaneter direkte, derfor benytter man sig i langt højere grad af transitmetoden: Her udnyttes at exoplaneter der bevæger
Lektion 6 / Analog Arduino
1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / [email protected] Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret
Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015
Indholdsfortegnelse Formål... 2 Opgave formulering... 2 Krav til dokumentation af programmer... 3 ASCII tabel... 4 Værktøjer... 5 Versioner af ASCII tabel... 6 v1.9... 6 Problemer og mangler... 6 v2.1...
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Programmering C ved mst Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Programmering C Michael Stenner (mst) 2-3g16 pro Forløbsoversigt
Informationsteknologi
IT-produkt til læring Lars Thomsen Vejleder: Karl HTX Roskilde 03/03-2009 Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse 1. Planlægning:... 3 1.1 Kommunikationsplanlægning:... 3 1.1.1 Analyse af problemstilling:... 3
App til museeum Af Alan Mohedeen 3.5
2012 App til museeum Af Alan Mohedeen 3.5 Mohedeen 4/15/2012 Inholdsfortegnelse Indledning... 2 Indledende problemanalyse... 2 Projekt- og produktmål... 2 Bollemodel... 3 Kravspecifikation... 4 Løsningsforslag...
Hvorfor & Hvordan lære Elever At programmere Arduinoer
Hvorfor & Hvordan lære Elever At programmere Arduinoer Jens Dalsgaard Nielsen JDN / No.1 Teknologi konkurrencen IPADs, mobilos, HTC'er Medicentre JDN / No.2 IPAD, Iphone, HTC,... 1000 Mhz 8000000 kbyte
Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason
Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil
Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau
Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til
Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre
Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:
Intro til AVR. Mads Pedersen, OZ6HR [email protected]
Intro til AVR Mads Pedersen, OZ6HR [email protected] Projektidé Brug en AVR-microcontroller Mål temperatur vha. temperatursensor Vis på display Send til computer og vis temperatur Slide 2 Plan 27/10-2005:
Arduino Programmering
Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået
Manual KlimaC SMS Box. Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.)
Manual KlimaC SMS Box Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.) Opstart Isætning af SIM kort: SIM-kortet SKAL være uden Pin-kode, koden fjernes nemmest ved at isætte SIM-kortet
Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.
Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,
Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type
Manual. IMage Elektronisk styring med varmeregulering. Type 64-102050-1. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright. International Marketing A/S Udgave: 1.0 01 2005. Sprog: Dansk Tillykke
Brugervejledning. Fjernbetjening display MT-5
Brugervejledning Fjernbetjening display MT-5 OVERSIGT Det digitale fjernbetjening display, der viser dig anlæggets driftsinformation, system fejl og selvdiagnostik udlæsning. Oplysningerne vises på et
Af: OZ7EC Erik Christiansen Chiptemperatur med Arduino
Af: OZ7EC Erik Christiansen Chiptemperatur med Arduino Dette er en artikel i en serie, hvor jeg vil forsøge at bringe dig tættere på din mikroprocessor, uanset typen. Jeg kører med Arduino Uno, d.v.s.
Computerens Anatomi KOM/IT
j Computerens Anatomi KOM/IT Rapporten er skrevet af: Frederik, Jesper og Peter Gruppemedlemmer: Simon, Jesper, Frederik, Mathias og Peter Klasse: 1.3 Periode/øvelsesdato:14-02-2014 til 14-03-2014 Afleveringsdato:
Det skrå kast, en simulation
Det skrå kast, en simulation Oplæg skrevet af Bartlomiej Rohard Warszawski den 5.november 29 Formål Eleven skal lave et program i Python, der udfører en simpel simulation af acceleration, hastighed, position,
Informatik C robotter
Informatik C robotter Robotter 1. Præsentation af Fable-robotten og indledende øvelser. Robotter 2. Brainstorm på anvendelser af robotter. Udarbejdelse af cases+userstories i grp. Robotter 3. Udarbejdelse
Computerens - Anatomi
2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...
EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Termodynamisk oplader
2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren
Matematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Arduino Programmering
Microcontroller-programmering med Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til en microcontroller for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal
En krystalstabil oscillator til dit næste projekt
En krystalstabil oscillator til dit næste projekt Af OZ6YM, Palle A. Andersen Ved et tilfælde, medens jeg en dag sat og surfede lidt på nettet, faldt jeg over en konstruktion af en VFO. Dem er der et hav
Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra
Projektbeskrivelse IT B og Programmering C Klasse 3.4 Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen Fra 0 05 04 05 Analyse I dagens danmark spiller computeren kæmpe rolle. Man kan se på en statistik fra Gallup,
Software Dokumentation
Software Dokumentation Jan Boddum Larsen Teknologi B og A på HTX Dokumentation af software i Teknologi I samfundet sker der en bevægelse mod mere digitale løsninger i teknologi. Det betyder at software
Micro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord
Fagligt Loop Micro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord For at køre datalogning med Micro:Bit skal Micro:Bit s firmware være opdateret til min. version 0249, som blev frigivet i efteråret 2018.
