Projekt Træningsmaskine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Træningsmaskine"

Transkript

1 Computer- og El-teknik A. Holstebro Tekniske Gymnasium - HTX Projekt Træningsmaskine Afleveret: Fredag d. 10/ Udarbejdet af: Bent Arnoldsen, Holstebro HTX. Gruppemedlem: Hjalmar Krarup Andersen, Holstebro HTX

2 Forord Denne rapport er skrevet som en dokumentation til et elevprojekt gennemført på Holstebro HTX i perioden 8/9 til 10/ Den er skrevet af læreren som et eksempel på hvordan dokumentationen for et projekt kunne være lavet. Indholdsfortegenelse Indledning...3 Problemformulering...3 Overblik over elektronikken...3 Arbejdsmetode i forløbet, som det afspejles i rapporten...4 Input fra Motionsbænken...4 De elektriske signaler fra mikroswitchene...5 Snitflade mellem mikroswitch-print og styre-enhed (PIC)...5 Print til mikroswitche...6 Funktionstest af mirko-switchene...6 Gennemgang af tælle-sekvensen på motionsbænken...7 Koden til tælling på motionsbænken....8 Visning af Resultat i binært format...9 Opkobling af visning med lysdioder...10 Målinger på lysdioder...10 Koden til binær visning...10 Test af den binære visning...11 Input fra Brugeren...11 Diagram over input fra brugeren (bruger-betjening)...12 Snitflade mellem styre-enhed og printet til input fra brugeren...12 Software til input fra brugeren...13 Test af koden til input fra brugeren...13 Visning af resultat på ét 7-segment...14 Snitflade mellem PIC Port B og et 7-segment display...14 Transistor til forstærkning af strømmen til 2 segmenter...15 Diagram til Visning af resultat på et 7-segment...16 Koden til et styre et 7-segment display...16 Opbygningen af cifrene Test af koden til visning af resultat på et 7-segment...18 Visning af resultat på to 7-segmenter...18 Princippet i Multiplexing...18 Snitflade mellem PIC Port B og to 7-segment displays...19 Beregninger på modstande og transistorer ved 2 displays Diagram med to 7-segment displays...21 Koden til multiplexing af to displays...21 Test af koden til to 7-segment displays...23 Print til to 7-segment Display...23 Test af printet med de to 7-segment display...24 Konklusion...24 Perspektivering...25 Bilag 1 - Den endelige kode til trænings-maskinen...1 Bilag 2 - Samlet diagram for den færdige trænings-registrerer...1 Holstebro HTX Side 2 af 29 Afleveret 10/

3 Indledning Det er blevet meget populært at træne i forskellige fitness-centre. Træningen kan have forskellige formål: - optræning efter skader - alment fysisk velvære - pumpning af muskler - træning på specifikke muskelgrupper til eliteidræt Uanset formålet kan det være praktisk at kunne registrere det antal gentagelser man laver, og evt. den tid det foregår over. Problemformulering Der skal fremstilles et kredsløb, der opfylder følgende krav: - Det skal være muligt at registrere træningen. - Det må ikke være mulige at snyde apparatet. - Man skal kunne nulstille tællingen. - Der skal være mulighed for at registrere tiden der er trænet. - Man skal kunne starte og stoppe tiden. - Mulighed for at man kan kommunikere resultaterne op til en PC. Da projektet her er et udviklingsprojekt, hvor der også skal indlæres en del elementer omkring både elektronik og programmering, så vil jeg dokumentere alle de del-løsninger jeg kommer igennem under vejs. De fleste af del-løsningerne vil kunne komme til at indgå som elementer i den endelige løsning, men der vil også være mange dele, der bliver sorteret væk igen undervejs. De forskellige dele kunne fungere som en selvstændig løsning, og det giver derfor god mening at dokumenter de principper der aktuelt indgår i de enkelte del-løsninger. Overblik over elektronikken Når vi skal arbejde med elektronik, så er det godt at danne sig et overblik over hvilke dele skal projektet indeholde. Til denne brug er et blokdiagram en god ting at anvende. Blokdiagrammet skal ikke illustrere præcist hvordan systemet skal fungere, men skal mere give en ide om hvilke dele systemet overordnet skal bestå af. Blokdiagrammet tegnes ud fra de krav der stilles til produktet. Holstebro HTX Side 3 af 29 Afleveret 10/

4 Blokdiagrammet for dette projekt kunne det se ud som følger: Blokdiagram over det kredsløb der skal konstrueres. Den centrale styre-enhed er det PIC-board vi bruger i undervisningen 1, hvor der sidder en PIC 16F84. Den kan vi programmere til forskellige funktioner. Denne centrale styre-enhed vil ikke blive yderligere dokumenteret i denne rapport, da jeg betragter den som en færdig blok, der kan anvendes ud fra den dokumentation der ligger tilgængelig på nettet. Inputtet fra træningsbænken er det vi skal registrere på. For at vi kan registrere om brugeren laver træningen korrekt forestiller jeg mig, at der kan registreres en hvileposition for motionsbænken, og en yderposition, hvor en vægt er trukket helt op, eller noget andet, alt efter hvordan motionsbænken er opbygget. Visningen af resultatet er en visning af hvor mange repetationer der er foretaget, og evt. hvor lang tid det er foretaget over. Inputtet fra Brugeren er de betjeningsmuligheder brugeren skal have. Det skal være sådan at brugeren kan få vist de ting der registreres og hvad der ellers er af muligheder. Arbejdsmetode i forløbet, som det afspejles i rapporten Udviklingen foretages løbende, og der dokumenteres de enkelte dele for sig, sammen med hver deres software. Dette er ikke en dokumentation på et færdigt produkt, men en dokumentation over hvordan udviklingen er skredet frem, hvad der er testet undervejs, og hvilke resultater jeg kom frem til. Input fra Motionsbænken Der er to kontakter på motionsbænken, en i hvile-positionen og en i yderpositionen. Jeg vil i de følgende afsnit gennemgå hvordan jeg har fået kontakternes funktion ind i styreenheden, og hvordan jeg har testet at de kommer der ind, og at brugeren ikke kan snyde med optællingen af træningen. 1 PIC 16F84 Board fra set 5/ Holstebro HTX Side 4 af 29 Afleveret 10/

5 De elektriske signaler fra mikroswitchene Det signal vi ønsker at få ind i PIC en skal være højt (+5V) når kontakten er aktiveret og lavt når kontakten ikke er aktiveret. Ved at koble kontakten S1 op mod +5V får vi et højt signal ind til PIC en når kontakten er aktiveret. For at signalet ikke bare skal svæve når kontakten er afbrudt, så skal vi bruge en pull-down-modstand R1 der er forbundet mellem kontakten og stel, som vist på diagrammet. Diagram der illustrerer en enkelt kontakt. Det er ikke umiddelbart let at regne på en pull-down modstand. Den skal dels sørge for at lækstrømmen fra PIC en ikke giver et højt signal, men da denne strøm er maksimalt 1µA, så skal man over 1MΩ for at det betyder noget. Den anden funktion pull-down modstanden har, er at sikre at støj ikke giver falske signaler. Det er også svært at regne på, men erfaringen siger at 10kΩ kan tage støj fra selv ret lange ledninger, og da disse kontakter sidder på motionsbænken kan der godt være ret lange ledninger jeg vælger altså R1 og R2 til 10kΩ. Diagrammet skal ændres, da kontakten ikke skal sidde på printet, men i stedet skal sidde på motionsbænken, fordi det er en mikroswitch som vist her: Eksempel på en mikroswitch. 2 I stedet for kontakter vælges skrueterminaler, så man kan skrue ledningerne i printet, og forbinde ud til mikroswitchen. Da mikroswitchene er generelle for alle de forskellige løsningsmodeller der skal laves, så vælger jeg at lægge forbindelserne til dem på deres eget lille print, så det kan forbindes til PIC en ved at sætte er ekstra stik på fladkablet. Snitflade mellem mikroswitch-print og styre-enhed (PIC) Til snitfladen anvendes stikket på PIC-boardet, der har forbindelse til Port A. Ud fra dokumentationen til PIC-boardet vælges de ben der ønskes anvendt til kontaktfunktionerne. PIC-stik Ben PIC-funktion Beskrivelse Ben 1 Port A0 Kontakt der er aktiv i hvileposition Ben 2 Port A1 Kontakt der er aktiv i yderposition Ben 9 +5V Forsyning fra PIC-print Ben 10 Stel Stelforbindelse fra PIC-print Tabel over snitfladen mikroswitch-print og styre-enhed. 2 Billedet stammer fra set 6/ Holstebro HTX Side 5 af 29 Afleveret 10/

6 Print til mikroswitche Diagram over printet til mikroswitchene X1 er forbindelsen ud til de to mikroswitche R1 og R2 er de to pull-down modstande SV1 er Molex fladkabel stikket over til PIC-boardet. Ud fra diagrammet fremstilles følgende layout i Eagle 3 Komponentplacering Print set fra kobber-siden Funktionstest af mirko-switchene For at se om mikro-switchene fra motionsbænken kommer ind i kommer korrekt ind i styreenheden, så anvendes de to lysdioder der sidder på PIC-boardet. Til dette skrives en lille test-kode. Først defineres de to ben vi bruger til input fra de to kontakter og de to lysdioder jeg tester på. Der defineres også hvilke ben der skal være input og output. -- Definer navne på port ben var bit Hvile is pin_a0 var bit Yder is pin_a1 var bit LED1 is pin_b6 var bit LED2 is pin_b7 -- Definer Input / Output pin_a0_direction = input pin_a1_direction = input pin_b6_direction = output pin_b7_direction = output 3 Diagramtegning og Layout fra Holstebro HTX Side 6 af 29 Afleveret 10/

7 Så laver jeg et meget simpelt program, der bare lægger niveauet af de to kontakter ud på lysdioderne. Det sker i et forever loop, så PIC en fortsætter med det indtil der slukkes. forever loop LED1 = Hvile LED2 = Yder end loop -- fortsæt i det uendelige Koden til dette ligger som elektronisk bilag: kontakt.jal Gennemgang af tælle-sekvensen på motionsbænken For at elektronikken kan registrere korrekt, så skal man sikre at begge kontakter aktiveres i den korrekte sekvens inden der tælles op. De forskellige måder man kunne tænkes at ville snyde registreringen kunne være: Gentagne aktiveringer af en af kontakterne, mens den anden kontakt er enten aktiv eller passiv. Det vil give 4 forskellige måder at snyde på. Måden jeg har valgt at forhindre snyd på er ved at registrere de tilstande træningsmaskinen går igennem, ved et normalt forløb af træningen, og så kun tillade at man går videre til den næste tilstand, hvis det er den tilstand man forventer: Tilstand Træningsmaskinen Hvilekontakt Yderkontakt 0 I hvileposition På vej fra hvile- til yder-position I yderposition På vej fra yder- til hvile-position 0 0 Tabel over de tilstande jeg forventer der kan komme fra motionsbænkens kontakter. Dette kan illustreres ved hjælp af et tidsdiagram som vist her under. Counter er den tæller, der efterfølgende skal vises til brugeren. Tilstand er den interne variabel der bruges til at holde styr på at man ikke snyder registreringen. Tidsdiagram over et normalt forløb der tæller op. For at kontrollere at der ikke kan tælles ved hjælp af snyd, så registreres de forskellige snydesituationer. Først hvor der vippes med yderkontakte, i begge stillinger af hvilekontakten. Tidsdiagram hvor der forsøges snydt med yderkontakten. Holstebro HTX Side 7 af 29 Afleveret 10/

8 På samme måde kontrolleres at der ikke kan tælles ved hjælp af snyd med hvilekontakten, og yderkontakten i de to forskellige stilinger. Tidsdiagram hvor der forsøges snydt med hvilekontakten. Jeg har testet de 4 forskellige måder at snyde på igennem, og ingen af dem tæller op på en utilsigtet måde. Den test har jeg godt nok først lavet efter jeg fik visning med lysdioder på. Der vil selvfølgelig forekomme tælling, hvis man vipper med begge, f.x. hvis man tager tidsdiagrammet hvor der snydes med yderkontakten, så vil der komme en tælling, hvis man sætter hvile høj. Det vil jeg ikke betragte som fejltælling. Koden til tælling på motionsbænken. Først defineres de to ben vi bruger til input fra de to kontakter (taget fra den første testsoftware) -- Definer navne på port ben var bit Hvile is pin_a0 var bit Yder is pin_a1 -- Definer Input / Output pin_a0_direction = input pin_a1_direction = input Der defineres også de variabler vi bruger til at huske tilstanden og tællingen med: -- Definer de variabler der bruges var byte tilstand = 0 var byte count = 0 Begge variabler sættes til nul, når koden startes, så vi har styr på hvor vi er henne, når der kommer strøm på apparatet. Efter opstart lander koden i et forever-loop. forever loop.. -- fortsæt i det uendelige -- Koden der skal afvikles hele tiden end loop -- end forever I starten af projektet løber dette forever-loop bare så hurtigt rundt det kan, så tingene tjekkes mange gange i sekundet. Det betyder at det reagerer hurtigere en brugeren kan opfatte det. Inde i forever-loopet, er det følgende konstruktion, der løser det der er skitseret i tidsdiagrammerne for tællingen. -- Registrer hvilken tilstand maskinen er i if tilstand == 0 then -- Den er i Hvile, vi venter på den trækkes ud if (! Yder) & (! Hvile) then tilstand = 1 elsif tilstand == 1 then -- Den trækkes udad, vi venter på Yder if (Yder) & (! Hvile) then tilstand = 2 Holstebro HTX Side 8 af 29 Afleveret 10/

9 elsif tilstand == 2 then -- Den er i Yder, vi venter på den går tilbage if (! Yder) & (! Hvile) then tilstand = 3 elsif tilstand == 3 then -- Den er på vej tilbage, vi venter på Hvile if (! Yder) & (Hvile) then tilstand = 0 count = count Det er i denne situation vi tæller if count == 100 then count = Håndter at vi ikke går videre else -- Blot for en sikkerheds skyld, det skulle aldrig ske tilstand = 0 Ideen i koden er, at man i hver tilstand ved hvilken betingelse der skal til for at bringe os til næste tilstand, så man f.x. fra tilstand 1 kun vil acceptere at Yder skal være aktiv og Hvile skal være passiv før vi accepterer at komme i tilstand 2. Det er ved skiftet fra tilstand 3 til tilstand 0 at tælleren tælles en frem. I denne version begrænses tællingen til 99, så den stopper der. Der ligger ingen testkode til dette, da jeg ikke kunne teste før jeg fik visning på. Visning af Resultat i binært format For at få en simpel visning vælges der i første omgang at få tallet ud som binært på nogen lysdioder. En enkelt lysdiode kan man få til at lyse fornuftigt ved ca. 5mA. Jeg har valgt at de skal lyse når udgangen er høj, så jeg kobler lysdioderne til et Molex-stik SV2, der har forbindelse til port B. Som vist her kommer der på SV2-1 et signal ud på ca. 4,85V når port B0 sættes høj. Der falder ca. 1,7 V over en rød lysdiode LED1, så resten af spændingen må ligge over R3, der kan udregnes som følger: U = U U = 4,85V 1, 7V = 3,15V R R3 SV 2 1 LED1 U 3,15V = = = Ω I 5mA R R3 R3 vælges til en standard-værdi på 680Ω hvilket giver en lidt mindre strøm, men det betyder ikke noget videre for lyset i lysdioden. Holstebro HTX Side 9 af 29 Afleveret 10/

10 Opkobling af visning med lysdioder De resterende lysdioder op til LED7 kobles op som vist: Diagram over lysdioderne til binær visning. Grunden til at LED7 er koblet direkte til stikket er, at der inde på PIC-boardet sidder en 4,7 kω modstand i serie med signalet ind til Port B6. Målinger på lysdioder Jeg havde først koblet kredsløbet op med en 680 Ω på Port B6, men så at der var mindre lys i den lysdiode, så jeg målte hvad der skete. Alle de andre lysdioder får omkring 4,56 ma, hvilket er acceptabelt, når jeg har dimensioneret dem til 5 ma. Den sidste LED7 får kun 0,59 ma når der er både 4,7 kω og 680 Ω, hvilket giver alt for stor en forskel i lyset. Hvis jeg fjerner de 680 Ω, så kommer stømmen op på 0,67 ma Det giver noget mindre lys i LED7, da den får under men 0,67 ma, men til testformål er det acceptabelt. Det ville ikke have været i orden til noget der skulle bruges i en færdig opstilling. Grunden til at jeg ikke kobler 8 lysdioder op er, at jeg begrænser tællingen til 99, og med 7 lysdioder kan jeg få vist op til = 127. Koden til binær visning Alle ben på Port B defineres til output: port_b_direction = all_output Det antal gange der er talt op fra motionsbænken ligger i variablen count, det tælles op som beskrevet: count = count Det er i denne situation vi tæller Umiddelbart betragter jeg tallet inde i PIC en som et decimaltal, og det tælles fremad ved at lægge 1 til hver gang. I praksis så er tallet faktisk lagret i en Byte, der består af 8 bit, og det kan jeg udnytte ved at lægge den Byte ud på port B, hvor den vil være at se som bit: -- Tallet er præsenteret binært i count, så tallet kan lægges direkte ud Port_B = count Testkoden til dette ligger som elektronisk bilag: binaer.jal Holstebro HTX Side 10 af 29 Afleveret 10/

11 Test af den binære visning Jeg har testet at tællingen foregår korrekt i de binære koder, som vist her: B6 B5 B4 B3 B2 B1 B0 Talværdi Tabel der illustrerer den binære visning. Jeg har testet tællingen op til de 99, og det forløber som forventet, og den stopper ved 99 som programmet specificerer. Input fra Brugeren De muligheder brugeren skal have for at betjene enheden er: Nulstilling af tælleren. Start og stop tællingen. I første omgang giver det ikke så meget mening at man kan starte og stoppe tællingen, og den første del jeg lavede, var da også reset, så brugeren kan nulstille tællingen og begynde forfra. Grunden til at der skal være start og stop er, at der på et tidspunkt skal laves sådan at den også kan registrere tiden der er forløbet i tællingen, så jeg har valgt at tage det med fra starten. Princippet i kontakterne til brugeren er præcist det samme som til kontakterne på motionsbænken. Holstebro HTX Side 11 af 29 Afleveret 10/

12 Diagram over input fra brugeren (bruger-betjening) Ledningerne til disse kontakter er ikke nært så lange som dem der går ud til motionsbænken, og kommer ikke til at samle samme mængde støj op, så modstandene kan godt dimensioneres større. Jeg vælger her 100kΩ Diagram over kontaktprint til bruger-betjening. Som det kan ses starter nummereringen af komponenterne her fra 101. Der er for at jeg kan skelne mellem de forskellige print. SV101 skal også kobles til Port A, så jeg bruger nogen andre ben til disse kontakter. Det har jeg gjort ved at klemme et ekstra fladkabel-stik på fladkablet over til mikroswitch-printet. Komponentplacering kontakter. Kobbersiden af printet med kontakter til brugerbetj. Snitflade mellem styre-enhed og printet til input fra brugeren PIC-stik Ben PIC-funktion Beskrivelse Ben 3 Port A2 Start af træningsperiode Ben 4 Port A3 Stop af træningsperiode Ben 5 Port A4 Nulstil tæller (og tid) Ben 9 +5V +5V på PIC-kredsløbet Ben 10 Stel Fælles stel Tabel over snitfladen mellem printet til input fra brugeren og styre-enheden. Holstebro HTX Side 12 af 29 Afleveret 10/

13 Software til input fra brugeren De 3 kontakter skal have betjeningsmulighederne som beskrevet, og de defineres som følger var bit Start var bit Stop var bit Reset is pin_a2 is pin_a3 is pin_a4 pin_a2_direction = input pin_a3_direction = input pin_a4_direction = input Der defineres en variable, der angiver om træningen er i gang. var bit igang = false Start og stop af tællingen kodes på følgende måde: -- Håndter start og stop-knapperne if Start then igang = true if Stop then igang = false Det er variablen igang der bestemmer om maskinen må tælle. Uden om testen på tilstandene, som jeg har vist koden til, der laver jeg en if på om tællingen er i gang, så jeg kun tæller når jeg må det: -- Vi tæller kun hvis maskinen er i gang if igang then -- Registrer hvilken tilstand maskinen er i... Og det er kun hvis maskinen ikke er i gang, at man kan resette: if! igang then if Reset then -- Nulstiller tællingen count = 0 tilstand = 0 Når jeg bruger! igang betyder det, at jeg tester på om den er det omvendte (inverterede), og da igang er en logisk variabel, der kun kan være sand eller falsk, så bliver det det modsatte af hvad igang er. Reset nulstiller også tilstanden, så den starter forfra I sekvensen. Test af koden til input fra brugeren Koden er testet igennem, og det virker at man kan starte og stoppe tællingen, og man kan nulstille, når den ikke er i gang med at tælle, så det fungerer som det skal. Denne kode ligger som elektronisk bilag: input.jal Holstebro HTX Side 13 af 29 Afleveret 10/

14 Visning af resultat på ét 7-segment Det kan være svært for brugeren at aflæse det binære tal, så derfor skal der laves noget der er mere brugervenligt. Et naturligt valg et er 7-segment display, der egentlig bare et 7 lysdioder placeret i samme hus, så man kan tænde dem individuelt. Det gør at man kan få et display til at forme cifrene fra 0 til 9 (og nogle bogstaver, men det er ligegyldigt her). Jeg har valgt at bruge et 7-segment af typen LTS-3403, da det passer fint til det formål jeg har. Databladet er fundet på El-Teknik siden 4 I databladet kan jeg se, at de 7 segmenter navngives A til G. Der er også to muligheder for komma, men det har jeg ikke brug for i denne sammenhæng. Segmenternes placering. Elektrisk er de 7 lysdioder koblet sammen som det er vist i databladet (de to sidste lysdioder er naturligvis de to decimal-kommaer). Som det kan ses, så har lysdioderne fælles forbindelse på katoderne (common cathode), og det passer med at jeg kan koble fælles-benene til stel, så jeg rent elektrisk kan lave samme opkobling som ved de binære lysdioder. 7-segmentets interne diagram. Der kommer blot et problem her, når jeg bruger Port B6, nemlig at det segment ikke lyser nær så meget, og da jeg gør dette for brugere, så er det ikke acceptabelt. Snitflade mellem PIC Port B og et 7-segment display Snitfladen er forberedt, så den kan bruges til to 7-segment display, ved at Port B0 er holdt fri PIC-stik Ben PIC-funktion Beskrivelse Ben 1 Port B0 Reserveret til fremtidig brug Ben 2 Port B1 Segment A Ben 3 Port B2 Segment B Ben 4 Port B3 Segment C Ben 5 Port B4 Segment D Ben 6 Port B5 Segment E Ben 7 Port B6 Segment F Aktiv Lav Ben 8 Port B7 Segment G Aktiv lav Ben 9 +5V +5V på PIC-kredsløbet Ben 10 Stel Fælles stel Tabel over benforbindelserne ud til et 7-segment 4 Datablade på El-Teknik hjemmesiden set 6/ Holstebro HTX Side 14 af 29 Afleveret 10/

15 Transistor til forstærkning af strømmen til 2 segmenter Jeg vil gerne reservere Port B0 til noget specielt, så jeg skal bruge både Port B6 og B7 til at tænde segmenter med, og da de begge har 4,7 kω i serie med signalet, så må jeg gøre noget specielt. Jeg vælger at sætte en transistor på til at trække signalet højt, og til det formål vælger jeg en BC557, der er en PNP transistor, og den skal kobles som vist her. Transistor der forstærker strømmen til et segment. I første omgang vil jeg kunne regne med at R202 skal have samme værdi på 680 Ω som den R3 jeg beregnede tidligere til en lysdiode. Transistoren Q201 anvendes i dette tilfælde som switch (en kontakt), og derfor skal jeg sikre mig, at der går strøm nok i Basis-benet, til at trække den ønskede strøm i Collector-benet. Ved at læse i databladet kan jeg se at, med en collector-strøm på 10 ma regner de med en basisstrøm på 0,5 ma. IC 10mA Det svarer til en strømforstærkning på H = FE 20gange I = B 0,5mA = Jeg kan også se at de regner med samme strømforstærkning op til en collector-strøm på 100 ma, så det må være en acceptabel størrelse at regne med. IC 201 5mA Ud fra dette kan jeg regne min basis-strøm som I B201 = = = 0, 25mA Når Q201 skal tændes, så sker det ved at lægge 0 ud på Port B6, hvilket giver en lav spænding omkring 0V. En transistor der er tændt har ca. 0,7 V liggende over basis-emitter, så den spænding der er tilbage til R201 må være U R201 = 5V U BE 201 = 5V 0, 7V = 4,3V U R201 4,3V Ud fra dette kan R201 beregnes til R201 = 17, 2k I = B201 0,25mA = Ω Da der sidder 4,7 kω inde på printet skal denne størrelse trækkes fra så vi ender på 12,5 kω. Den nærmeste værdi vi har, der er mindre end det er en 12 kω. Grunden til at der rundes ned er, at så er jeg sikker på at transistoren får strøm nok til at tænde. Holstebro HTX Side 15 af 29 Afleveret 10/

16 Diagram til Visning af resultat på et 7-segment Kredsløbet er kobles op ud fra det kredsløb der forstærker til et segment, og ellers på samme måde som til lysdioderne ved binær visning. Diagrammet over kredsløbet med et 7-segment display. Som nævnt i beregningerne, så er vi nu nødt til at sætte Port B6 og B7 lave, for at tænde segmenterne, men det klares ganske enkelt ved at rette det inde i koden der styrer displayet. Kredsløbet er opbygget på fumlebræt, og i første omgang prøvede jeg at teste med den kode der bare talte binært på Port B, men der kunne jeg ikke få slukket G-segmentet, da jeg ikke kunne få ben 8 til at gå høj, men det testede jeg bare ved at sætte den på ben 1 (Port B0), så kunne alle segmenter tænde og slukke. Koden til et styre et 7-segment display Ideen i at styre displayet er nogenlunde den samme som det at lave den binære visning, nemlig at hele værdien til displayet lægges ud på port B på en gang. Opbygningen af cifrene 0 9 Lysdioderne skal tændes, så de kan danne de cifre vi ønsker. Jeg har fundet et godt oplæg i databladet for en 7 segment dekoder 74LS47, der også findes på El-Teknik hjemmesiden. Segmenternes måde at danne cifrene 0 9. Holstebro HTX Side 16 af 29 Afleveret 10/

17 For at gøre det lettere at skrive programmet, har jeg lavet en tabel over hvilke segmenter der er tændt i hvilke cifre. I tabellen betyder 1 at segmentet er tændt og 0 betyder slukket. Ciffer G F E D C B A Tabel over hvordan segmenterne danner cifrene. For at gøre det koden enklere, så oprettes der en række konstanter i softwaren, der svarer til tabellen der danner cifrene. Det ser ud som følger: -- Definer konstanter til 7-segment -- Segmenterne er forbundet G F E D C B A -- til Port B pin Ben 6 og 7 er inverterede fordi der skal en PNP transistor på -- Bit 0 er altid 0 const byte vis0 = 0b1011_1110 const byte vis1 = 0b1100_1100 const byte vis2 = 0b0111_0110 const byte vis3 = 0b0101_1110 const byte vis4 = 0b0000_1100 const byte vis5 = 0b0001_1010 const byte vis6 = 0b0011_1000 const byte vis7 = 0b1100_1110 const byte vis8 = 0b0011_1110 const byte vis9 = 0b0000_1110 Selve visningen sker nu nede i forever-loopet, efter vi har registreret om der skal tælles. Det sker med følgende kode: -- Sæt den værdi ud på displayet, der svarer til cifferet if count == 0 then Port_B = vis0 elsif count == 1 then Port_B = vis1 elsif count == 2 then Port_B = vis2 elsif count == 3 then Port_B = vis3 elsif count == 4 then Port_B = vis4 elsif count == 5 then Port_B = vis5 elsif count == 6 then Port_B = vis6 elsif count == 7 then Port_B = vis7 elsif count == 8 then Port_B = vis8 elsif count == 9 then Holstebro HTX Side 17 af 29 Afleveret 10/

18 Port_B = vis9 Test af koden til visning af resultat på et 7-segment Koden er testet, og displayet kan vise alle 10 cifre som ønsket. Hvis man tæller ud over 9, så sker der det, at displayet bliver ved med at vise 9, lige indtil man resetter, hvor der så vises 0. Grunden til det er, at den ikke rammer noget i else-if strukturen, når count bliver større end 9, og dermed kommer det ikke noget nyt ud på porten, når count kommer over 9. Koden har den ønskede funktion, og jeg accepterer, at den kun virker begrænset, da næste trin er at få to 7-segmenter koblet op, så jeg kan vise op til 99. Denne kode ligger som elektronisk bilag: 1-syv-segmentjal Visning af resultat på to 7-segmenter Den umiddelbart simple måde at koble to 7-segment displays på PIC-boardet ville være at bruge en port mere til det næste display, men på det PIC-board vi har er der ikke flere porte, så vi må til at genbruge noget. Princippet i Multiplexing Teknikken jeg vil bruge for at arbejde med 2 displays er det der hedder multiplexing, hvilket går ud på, at man tænder først det ene display kortvarigt, med det tal der skal stå i det, og derefter tændes det andet display kortvarigt med hvad det skal vise. På den måde kan man genbruge de 7 portben, der går ud til det ene display. Den eneste betingelse er, at det sker så hurtigt at øjet ikke opfatter det. Jeg valgte at lade hvert display være tændt i 5 ms. På et tidsdiagram vil en visning af tallet 47 kunne skitseres som følger: Visningen af tallet 47 multiplexet ud, så segmenterne genbruges. De to displays kan i værste fald komme til at trække 7 gange så stor strøm som de enkelte segmenter, så de kan ikke trækkes direkte af PIC ens port. Derfor skal der en transistor til at trække mod stel. I det første forsøg jeg lavede brugte jeg to portben fra port A til at vælge hvilket display der skulle være tændt. Jeg fandt ud af flere ting jeg skulle tage højde for i konstruktionen ved multiplexing. Den første var at lysstyrken faldt til det halve i displayet, hvilket også er logisk nok, når det enkelte display kun er tændt i halvdelen af tiden. Løsningen må være at sende dobbelt så stor strøm ud til displayet når det er tændt. Det næste jeg fandt ud af var, at jeg skulle passe på, at det ene displays visning ikke kom over i det andet display. Problemet er at man ikke kunne skifte segmenterne og hvilket display der skulle lyse på præcist samme tidspunkt, da det skulle ud på hver sin port. Holstebro HTX Side 18 af 29 Afleveret 10/

19 Løsningen i første forsøg var at jeg slukkede begge displays mens jeg skiftede segmenterne. Det første forsøg med multiplexing er ikke dokumenteret yderligere her i rapporten, da jeg ikke kom videre med det, end til at få det testet på fumlebræt, og konstateret at det virkede. Denne kode ligger som elektronisk bilag: temp-2-syv.jal Snitflade mellem PIC Port B og to 7-segment displays Snitfladen er stort set den samme, som den der bruges til et 7-segment display. Den eneste ændring er, at Port B0 nu styrer af hvilket display der er aktivt. PIC-stik Ben PIC-funktion Beskrivelse Ben 1 Port B0 Valg af display (høj er 1 erne) Ben 2 Port B1 Segment A Ben 3 Port B2 Segment B Ben 4 Port B3 Segment C Ben 5 Port B4 Segment D Ben 6 Port B5 Segment E Ben 7 Port B6 Segment F Aktiv Lav Ben 8 Port B7 Segment G Aktiv lav Ben 9 +5V +5V på PIC-kredsløbet Ben 10 Stel Fælles stel Tabel over benforbindelserne ud til to 7-segment displays. I den videre konstruktion af displayet udnytter jeg, at store dele af diagrammet er det samme som ved et display. Jeg kobler de to displays sammen, så alle segmenterne er fælles, og kan styres fra port B. Grunden til jeg kan gøre det er, at segmenterne består af dioder, så segmenterne i det display der ikke skal lyse kommer til at være i spærre-retningen, ved at jeg slukker for den fælles katode til displayet. Den måde jeg tænder og slukker for den fælles katode til displayene er ved at koble en NPN transistor til stel, og tænder transistoren, når displayet skal være tændt, og slukker den, når den skal være slukket. Beregninger på modstande og transistorer ved 2 displays. Den første ændring kræver ikke så meget beregning, da jeg blot skal have fordoblet strømmen i segmenterne, og det kan jeg gøre ved simpelthen at halvere modstandene R202, R204 R209, så de bliver 330 Ω. Jeg skal ligeledes have fordoblet strømmen i R201 og R203 det kan ikke ske ved en simpel halvering af dem, da der sidder 4,7 kω i serie med dem, så det er de 17,2 kω fra beregningen der skal halveres til 8,6 kω, og når de 4,7 kω trækkes fra, så kommer vi ned på 3,9 kω til R201 og R203. Holstebro HTX Side 19 af 29 Afleveret 10/

20 Deldiagram, der viser de 3 transistorer, der kan tænde de to 7-segment displays på skift. Når hvert segment nu kan trække ca. 10 ma så bliver den samlede strøm i segmentet 7 gange så stor, altså 70 ma, så den strøm skal Q203 kunne trække lav. Hvis vi stadig regner med en H FE på 20 gange, så må vi komme frem til følgende basis-strøm: IC mA I B203 = = = 3,5mA H 20 FE Spændingen over R210 må blive: U 210 = U, U 203 = 4,8V 0,7V = 4,1V R PIC high BE U R210 4,1V R210 bliver derfor: R210 = 1,17 k I = B203 3,5mA = Ω R210 rundes ned, så vi er sikre på at transistoren tænder, R210 og R212 bliver 1 kω. Q204 skal blot sikre strømmen til Q205, altså ca. 3,5 ma, så basis må være 20 gange mindre: IC 204 3,5mA I B204 = = = 0,175mA H FE 20 Der må igen være ca. 4,1 V over R211, så den bliver: U R211 4,1V R211 = 23, 4k I = B204 0,175mA = Ω Igen rundes værdien ned, så R211 bliver 22 kω. Holstebro HTX Side 20 af 29 Afleveret 10/

Forord. Mathias Lønstrup Poulsen, Anders Kusk og Jacob Østergaard 25. april 2009 Eksamens projekt: Bil moduler

Forord. Mathias Lønstrup Poulsen, Anders Kusk og Jacob Østergaard 25. april 2009 Eksamens projekt: Bil moduler Forord Denne rapport er udarbejdet som sammenhæng til det endelige eksamensprojekt i faget Computer- og Elteknik på Holstebro HTX 2009. I medhold til opgaven følger et produkt som er beskrevet gennem denne

Læs mere

USB Alarm Fag : El-teknik A Navn : Bent Arnoldsen Skole : Holstebro Tekniske Gymnasium Periode : Uge 43 til 48 2005 Aflevering : 29.

USB Alarm Fag : El-teknik A Navn : Bent Arnoldsen Skole : Holstebro Tekniske Gymnasium Periode : Uge 43 til 48 2005 Aflevering : 29. USB Alarm Fag : El-teknik A Navn : Bent Arnoldsen Skole : Holstebro Tekniske Gymnasium Periode : Uge 43 til 48 2005 Aflevering : 29. november 2005 Holstebro HTX USB Alarm Side 2 af 26 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Alt elektronik heri er købt via http://dx.com, og arduino udviklingssoftware er hentet fra http://arduino.cc.

Alt elektronik heri er købt via http://dx.com, og arduino udviklingssoftware er hentet fra http://arduino.cc. Få-tiden-til-at-gå-[DIGITAL]-ur =============================== Copyright 2013, Richard Jørgensen. Alle ophavsretlige rettigheder frafaldet 2015. (Kopier og brug som du har lyst.) Forord: ===== Denne vejledning

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: 02-03-2012 Afleverings-dato: 11-05-2012 Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 20115 Institution KTS Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknik fag Design og

Læs mere

Arduino kursus lektion 3:

Arduino kursus lektion 3: Arduino kursus lektion 3: I denne lektion skal vi lave få en diode til at fade op og ned! Herefter skal denne diode bruges sammen med en lysføler til at lave en smart lysfølsom diode som selv justere lyset

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R DTC2100 Danotek Generel beskrivelse DTC2100 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og en relæudgang.

Læs mere

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1

Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Svane Electronic Timer universal med 8 funktioner 1 Digital timer print modul 12V 2000.2231 Multi funktions timer med 8 funktioner, anvendelig i mange installationer, forsyning 12VDC drift. Printet har

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1

Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1 Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1 Digital dobbelt timer print modul 12V 2000.2236 Multi funktions timer med 18 funktioner pr. relæ, anvendelig i mange installationer,

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner

Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1. 4 kanals timer med 18 funktioner Svane Electronic Universal timer med 4 relæer og et valg af 18 funktioner hver 1 4 kanals timer med 18 funktioner 2000.2238 Vi sikrer en høj kvalitet sammen med vores samarbejdes partnere! Vi udveksler

Læs mere

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2102 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R E DTC2102 Danotek Generel beskrivelse DTC2102 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og to relæudgange.

Læs mere

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder.

Noise Detector 100. Hvad er ND100 2. ND-100 kan bruges i maskiner med 2. Fejl loggen. 2. Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3. Alarm koder. Noise Detector 100 Indhold Side Hvad er ND100 2 ND-100 kan bruges i maskiner med 2 Fejl loggen. 2 Bruger indstilling af støj følsomhed ( kun v.1-05 og v.2-10 ) 2 Ophæv bruger indstillet følsomhed. 3 Alarm

Læs mere

Microcontroller, Arduino

Microcontroller, Arduino Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se

Læs mere

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange

Analoge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations

Læs mere

Start på Arduino og programmering

Start på Arduino og programmering Programmering for begyndere Brug af Arduino Start på Arduino og programmering EDR Hillerød Knud Krogsgaard Jensen / OZ1QK 1 Start på Arduino og programmering Sidste gang (Introduktion) Programmeringssproget

Læs mere

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler

X88. X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler X88 X88 er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 8 indgange 8 relæudgange Mulighed for temperaturføler Let at betjene. Hurtig montering. Let konfiguration. Hurtig. Fleksibel. Passer i en alm gruppetavle.

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted, Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted HTX Design & produktion - el Christian

Læs mere

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren.

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren. Indhold. Indledning...3.2 Strømforsyning...4.3 Modul-interface...5.3 Modul-interface...6 2. Kommandooversigt...7 2.2 Register og flag-oversigt...8 2.3 Udlæsning til display...9 2.4 Registerbeskrivelser...

Læs mere

KOMPONENT BESKRIVELSE

KOMPONENT BESKRIVELSE Beskrivelse : S12-20-8A tegningsnummer 630014 Program som styrer 5 individuelle trykforløb på samme tid. Kan køre med intern tryk-reservoir. Kommunikerer med PC-program 714014 Dato Sign. Beskrivelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Dataopsamling Klaus Jørgensen Gruppe. Klaus Jørgensen, Jacob Clausen Og Ole Rud Erhvervs Akademi Fyn Allegade 79 Odense C 5000 fra d 2/12-02 til d 20/12-02 Vejleder: SKH. Forord: Denne rapport omhandler

Læs mere

12V - 24V funktionstester

12V - 24V funktionstester 12V - 24V funktionstester Funktionstesteren kan udføre følgende 6 funktioner: 1. Polaritets test. 2. Gennemgangs test. 3. Komponent aktivering når den er afmonteret. 4. Komponent aktivering kun med plus

Læs mere

Developed and manufactured in Denmark. Nice to know! poingi. Device for counting..simplicity in itself! . no more doubts! poingi. www.poingi.

Developed and manufactured in Denmark. Nice to know! poingi. Device for counting..simplicity in itself! . no more doubts! poingi. www.poingi. . no more doubts! Device for counting..simplicity in itself! www.poingi.com Nice to know! Developed and manufactured in Denmark poingi Hvad nu hvis? En spiller er kommet til at trykke på knap på Sender

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

BRUGSANVISNING MODEL

BRUGSANVISNING MODEL BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til

Læs mere

Uhlenbrock 76 400 lokomotivdekoder

Uhlenbrock 76 400 lokomotivdekoder Uhlenbrock 76 400 lokomotivdekoder Dansk oversættelse version 1.01 Februar 2010 Peter E. Jonasen, baseret på: Copyright Uhlenbrock Elektronik GmbH Grundlag tysk vejledning 05.05 Be Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse

X88S. SMS fjernstyring til sommerhuse X88S SMS fjernstyring til sommerhuse X88s er en GSM/SMS baseret fjernstyring med: 6 indgange 8 relæudgange 2 temperaturfølere Billig i drift, intet abonnement. Kan køre på taletidskort. Nem og hurtig montering.

Læs mere

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015 Opgavesæt udviklet til kursus 48115 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2 Udviklet i 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens

Læs mere

Frederiksen. Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X. 23.09.03 Aa 5135.3X

Frederiksen. Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X. 23.09.03 Aa 5135.3X Brugsvejledning for GM-tæller 5135.3X 23.09.03 Aa 5135.3X Disse to tællere er beregnet til at registrere antallet af pulser fra GM-rør. Tælleren kan indstilles til et antal faste tidsintervaller, eller

Læs mere

Kravspecifikation For. Gruppen

Kravspecifikation For. Gruppen Kravspecifikation For Gruppen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1 FORMÅL...3 1.2 REFERENCER...3 1.3 LÆSEVEJLEDNING...3 2. GENEREL BESKRIVELSE...4 2.1 SYSTEM BESKRIVELSE...4 2.2 SYSTEMETS FUNKTION...4

Læs mere

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

CANSAT & ARDUINO step by step

CANSAT & ARDUINO step by step CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...

Læs mere

Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V

Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V Teknisk manual for TIMETÆLLER/AFLADE MONITOR ISTR-P Spændingsområde fra 24V til 80V VIGTIGSTE KENDETEGN: Nominel spænding fra 24V til 80V Automatisk indikation af batterispænding: 24V, 36V, 48V eller 72V.

Læs mere

Spil Master Mind. Indledning.

Spil Master Mind. Indledning. side 1 af 16 Indledning. Spillet som denne rapport beskriver, indgår i et større program, der er lavet som projekt i valgfaget programmering C på HTX i perioden 9/11-98 til 12/1-99. Spillet skal give de

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual

Dansk Mink Papir. Teknisk brugermanual Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge

Læs mere

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre 1 SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre Vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang mail: ssi@svane-el.dk http: svane-el.dk 2 System for

Læs mere

ARDUINO PROGRAMMERING

ARDUINO PROGRAMMERING ARDUINO PROGRAMMERING Teknologisk Institut Opgaver i programmering af Arduino Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 2 Arduino Uno mikrokontroller... 2 Digitalt signal... 3 Analogt signal... 3 Arduino Uno Specifikationer...

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015 Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter.

Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedurer: Chauvin Arnoux CA 27 Side Fejl! Ukendt argument for parameter. Indholdsfortegnelse: Sikkerhedsprocedure Side 2 Instrumentbeskrivelse Side 3 Display Side 3 Måleprocedure Side 4 Måling med optisk kontakt Side 4 Måling med ekstern input Side 4 Forbindelse Side 5 Instrumentet

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

LCD Character display Intro

LCD Character display Intro LCD Character display Intro Der findes flere typer af LCD karakter-displays, fra forskellige firmaer. Her er vist en type, der er blå. Pins: Nummer 1 fra venstre Her er vist en nærmere beskrivelse af de

Læs mere

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning

Læs mere

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220 UniLock System 10 Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender Projekt PRJ124 Version 2.0 Revision 140220 T550 Secure er en højsikker trådløs UHF-læser der benyttes, hvor det ønskes at oplåse på

Læs mere

Tastning af transceiver. OZ5PZ Poul Rosenbeck

Tastning af transceiver. OZ5PZ Poul Rosenbeck Tastning af transceiver. OZ5PZ Poul Rosenbeck Indledning Der bringes i amatørbladene mange konstruktioner af modems og lignende, hvor man med et lille DIL relæ taster transceiverens senderrelæ. Det er

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere

DC-Motor Controller. Brugermanual

DC-Motor Controller. Brugermanual Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt

Læs mere

Vedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren

Vedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren Vedvarende energi Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren de LEGO Group. 2010 The LEGO Group. 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Energimåleren... 3 2. Sådan påsættes Energiakkumulatoren... 3

Læs mere

Repræsentation af tal

Repræsentation af tal Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, decimaltal (kommatal)) Bogstaver Computerinstruktion

Læs mere

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes.

VETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes. Dynamometer Brugervejledning & Monteringsvejledning Til lykke med købet af Deres nye Dynamometer. Vetec er ikke ansvarlig for tekniske eller redaktionelle fejl eller udeladelser heri, eller for tilfældige

Læs mere

28 Udvidede servicefunktioner

28 Udvidede servicefunktioner 8 Udvidede servicefunktioner Der er mulighed for udvidede servicefunktioner, f.eks. tilpasning af primærdata og ændring af tariftab ved brug af ekstern software. Landis+Gyrs serviceprogram MAP10, som udover

Læs mere

CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00. CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol. Quick Guide

CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00. CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol. Quick Guide CP1x Pulse Servo Quick Guide v1.00 CP1x med Servo - Servoløsning med Pulse Kontrol Quick Guide Denne quick guide er ment som supplement til de respektive manualer for CP1 PLCen og de monterede servodrev.

Læs mere

1. Detaljeret beskrivelse

1. Detaljeret beskrivelse Digital Diktafon Indhold 1. Detaljeret beskrivelse... 3 2. Specifikation... 4 3. Sæt batterier i... 4 4. Anvendelse... 6 4.1. Tænd/Sluk... 6 4.2. Optagelse... 6 4.4.1 Vælg optagelsestilstand... 6 4.4.2

Læs mere

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29. ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)

Læs mere

Projekt - RoboNet Del Journal.

Projekt - RoboNet Del Journal. Projekt - RoboNet Del Journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 20/01-03 03/02-03

Læs mere

Indholdsfortegnelse :

Indholdsfortegnelse : Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Projekt - RoboNet Del Journal.

Projekt - RoboNet Del Journal. Projekt - RoboNet Del Journal. A/D Konvertering. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden:

Læs mere

(2 DØRE, 100 NØGLER)

(2 DØRE, 100 NØGLER) BESKRIVELSE Vprox 100 er et avanceret adgangskontrol-system baseret på Videx unikke Coded Key, der giver mere end 4 milliarder kombinationer. Systemet kan kontrollere to uafhængige døre og gemme op til

Læs mere

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9

Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 PLC - analogteknik INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 2-20 Rekv. 0 Prod. 20-11-2005-21:51 Ordre 000 EFU OPGAVER -

Læs mere

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse.

Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse. Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. I dette hæfte arbejdes der med to-tals systemet og logiske udtryk. Vi oplever at de almindelige regneregler også gælder her, og vi prøver

Læs mere

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid UDLÆSNING I DISPLAY - Indtrækshastighed - Total vandingstid - Længde af den udtrukne slange - For- og eftervanding valgt - Tryk sensor - Stop sensor - Hastigheds sensor - Motor 1, motor der regulere turbinen

Læs mere

FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK

FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK FSystem beskrivelse PAR 200 CLOCK Driftvejledningsnr: PAR-200-SYS-DK-041223 Beskrivelse Billede PAR-200-SYS er den overordnede og komplette beskrivelse af Ølands nye tidsstyring inden for analoge regulatorer.

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Teknisk information. ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Puls : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN)

Teknisk information. ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Puls : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) Teknisk information ( Hvad skal der bruges? ) Porten som Input : Kontaktsæt på relæ ( Til forbindelse mellem klemme 45 & port ) Porten som Output : Evt. Solid-Stat relæ Omron (G3R-OA202SZN) ( Til forbindelse

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Uhlenbrock 76 320 lokomotivdekoder IntelliDrive Comfort

Uhlenbrock 76 320 lokomotivdekoder IntelliDrive Comfort Uhlenbrock 76 32 lokomotivdekoder IntelliDrive Comfort Dansk oversættelse version 1. maj 26 Peter E. Jonasen, baseret på: Copyright Uhlenbrock Elektronik GmbH Grundlag tysk vejledning 3.6 Be Alle rettigheder

Læs mere

830 Series Digital Multimeter

830 Series Digital Multimeter 10A max 50 0V max 75 0V A C 10 0 0V DC 10 0 ma max 830 Series Digital Multimeter manual for 830 series Læs denne brugervejledning grundigt før brug D C V OFF 1000 750 A C V D C A 20 µ 0m 0µ m 20m 0k m

Læs mere

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???

Talsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie??? Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives

Læs mere

System JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt.

System JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt. KHV Maj 2012 Version 3.1 Brugsanvisning System JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt. Anderberg Fugtstyring A/S - Gl. Holbækvej 6-8 - 4200 Slagelse

Læs mere

DCC Decoder med PIC kreds

DCC Decoder med PIC kreds Decoder med PIC kreds I softwaren kan der vælges mellem følgende funktioner: pulser til magnetspoler med valgfrie pulslængder, fast udgange til fx signaler eller lamper. Printlayout Stik til ACK forbindelsen

Læs mere

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge:

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge: Side 1 af 5 Ide med Diff. Min ide med differenertierings modulet er at lave et program som kan vise 3d objekter, og få lavede en konverter som kan konventer 3ds filer over til noget som flash kan bruge.

Læs mere

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes

Læs mere

Paul A. Jensen ApS. Driftvejledning. Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD

Paul A. Jensen ApS. Driftvejledning. Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD Driftvejledning Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD Beluftningsstyringen RAKOTROL LCD er konstrueret til at styre ventilatorerne i et beluftningsanlæg således at temperaturen bringes ned hurtigst mulig.

Læs mere

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside.

Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. Projekt i Programmering C Menu til hjemmeside. 10-12-2004 Holstebro HTX Bent Arnoldsen Synopsis. Projektet her er en menu til hjemmesider, som er lavet så den er let at tilrette, når man tilføjer eller

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores.

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. I den følgende vejledning er der mulighed for, at lære din nye varmepumpestyring meget bedre at kende. Der findes også en meget forenklet vejledning,

Læs mere

Brugermanual for Reck MOTOmed viva1

Brugermanual for Reck MOTOmed viva1 1. Generel information 2. Indstigning og sikring af ben 3. Betjeningsguide 4. Ben indstigningshjælp 5. Symmetritræning 6. Start/stop for bentræner 7. Hastighed 8. Motor styrke 9. Aktiv tilstand 10. Træningsperiode

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Dansk El-montage manual Portautomatik

Dansk El-montage manual Portautomatik Dansk El-montage manual Portautomatik (med fysiske ende stop) Terminaler: Power Portstyring 1 2 Power input 220/230Vac. Kabeldim. 3x1.5 PVIKJ eller lign. 3 4 Advarselslampe. Udgang 230Vac/20W. Signalet

Læs mere

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 Dette er den helt store tekniske forklaring skrevet til Tips & Tricks området på Småbådsklubbens hjemmeside. Du kender det sikkert godt du har skruet

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

DCC dekoder til servo

DCC dekoder til servo dekoder til servo Dekoderen kan kontrollere op til 4 servoer. Der er mulighed for at vælge forskellige hastigheder og vandring. Servoerne er velegnet til langsomt skift af sporskifte, bomanlæg, porte og

Læs mere

GSM port styring 400 brugere

GSM port styring 400 brugere 1 GSM port styring 400 brugere SMS alarm, temperatur og fjernkontrol system 16 brugere til at modtage alarmbeskeder via SMS Software vejledning SSIHuset Svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442

Læs mere

Dekoder med 2x2 udgange

Dekoder med 2x2 udgange Dekoder med 2x2 udgange Diagram Print Komponentside Loddeside Side 1 Tilslutning af dekoderen. De fleste typer af dekodere har tilslutning direkte til sporet og har sin egen spændingsforsyning og signaltilpasning.

Læs mere

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores.

Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. Tillykke med din styring, vi er glade for at du valgte vores. I den følgende vejledning er der mulighed for at lære din nye varmepumpestyring meget bedre at kende. Der findes også en meget forenklet vejledning,

Læs mere