Udgravningen Glattrup VI nord, Skive

Transkript

1 Udgravningen Glattrup VI nord, Skive SMS 961A Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt. Stednr Skive Kommune lokalplan nr. 167 KUAS journal nr. FOR Bygherrerapport Et teglstensproduktionsområde med ælteplads og to på hinanden følgende teglovne fra tidligt 1800-tal. v. Turi Thomsen Skive Museum 2007

2 Indhold 1. Indledning s Topografi s Kulturhistorisk redegørelse s Undersøgelsens perspektiver s Udgravningens metode s Faktuelle oplysninger s Relevant litteratur s Skive Museum cand.mag. Turi Thomsen Forside: Yngste og bedst bevarede teglovn, med yngste gulvfase. I midten varmluftskanalen og i baggrunden ses ovnens indfyringsåbning. Set fra syd. (Foto: Turi Thomsen) 2

3 Bygherrerapport SMS961A GlattrupVI nord TT 1. Indledning. Udgravningen gennemførtes forud for byggemodning til Skive Kommunes udstykning ved Ramsdalsvej. I forbindelse med afgravningen af forundersøgelsen grøfter registreredes et en flade med ubrændte tegl i den nordligste del af det 14h store undersøgelsesområde (SMS960A/ SMS955A) og et mindre areal blev i den forbindelse skilt ud og undersøgt for sig (SMS961A) af Skive Museum. Bygherre betalte udgravningens omkostninger og Skive Maskinstation stod for levering af maskinkraft og skurvogn. 2. Topografi. Arealet er beliggende på matr. Nr. 1 b, Dommerby sogn. Arealet afgrænses mod vest og syd af henholdsvis Thorsvej og Ramsdahlsvej. Mod øst og nord afgrænses området af en fugtig lavning. Undergrunden bestod af meget finkornet sand med enkelte lommer af grus. Området med teglovnene dækker et areal på ca.20 x 30m, der befinder sig på kanten nær den fugtige lavning, der afgrænser området mod nord. I dag findes der større produktionsanlæg for tegl i henholdsvis i lokalområdet i henholdsvis Højslev og Nørre Søby og selvom der ikke blev observeret lertagningshuller i udgravningsområdet, må det betyde, at der findes ler egnet til teglstensproduktion i området. 3. Kulturhistorisk redegørelse. De væsentligste anlæg i området var i første omgang en meget velbevaret teglovn (K1). Ovnen måler (udvendigt) ca. 3,5 x 3m med indfyringsåbning i gavlen i nord. Ovnen er gravet ned i bakkeskråningen således, at kun gavlen med indfyringsåbningen mod nord har ligget åben. De tre skjulte sider er bygget op i halvandenstens mur mens gavlen med indfyringsåbningen er i tostens mur. Fig. 1 Plantegning af teglovn K1. (T6). 3

4 Murværket er i udgangspunktet udført i ubrændte tegl, som ved anvendelse af ovnen er brændt. Det kunne iagttages, at de yderste sten i murværket, enten var helt ubrændte eller meget mindre ildpåvirkede end de inderste sten. Tilsyneladende var murværket i nordgavlen delvist opført af brændte sten, såvel røde som gule tegl, men der kan også være tale om en reparation. Murværket stod bevaret i 8 skifters højde og var opført på en syld/et fundament af hovedstore kampesten i to skifter i hele murværkets bredde. Ovnens indre opbygning viste sig at være mere kompliceret end det umiddelbart så ud til. Det yngste bevarede gulv (se forsidebilledet) med en enkelt senere tilføjet forhøjning i ovnkammerets østre side var lagt i jævnt og glat teglgulv på hver side af en varmluftskanal med let forhøjede sider med afsluttende skifte udført i rulskifte. Gulvlaget viste sig at være anlagt ovenpå et lag af fint sand over et andet gulvlag udført af ubrændte tegl. Der har således ikke været udført nogen brænding på dette andet gulvlag, som derfor tolkes som underlags for det egentlige (øverste)gulvlag. Under det ubrændte teglgulv fandtes et tykt lag sand opblandet med stumper af brændt ler m.m. og under dette lag fandtes en jævn og vellagt brolægning af håndstore kampesten, som dannede den egentlige bund i anlægget. Fig. 2 Plantegning af teglovn K1, med brolægning og drænrende i bunden af ovnen. (T16). Fra indfyringsåbningen, der målte ca. 42cm i bredden, strakte en varmluftskanal sig hele vejen ind i ovnkammeret til sydgavlen og delte på den måde ovnkammeret i to næsten ens halvdele. Varmluftskanalens sider var bygget op i tegl, hvor nederste skifte var anlagt som et løberskifte direkte oven på pikstensbrolægningen, over dette fandtes et blandet løber-binder skifte (uregelmæssigheden repræsenterer sandsynligvis en reparation). Øverste skifte var et rulskifte. 4

5 Langs kanalens sider fandtes en afsats bestående af kantlagte tegl. På sidernes afsats var der lagt specielt udformede teglsten, 41,5x8x7cm, med en afstandssten imellem i hver side, til en åben lamelstruktur. Den varme luft har på denne måde lettere kunne spredes ind i ovnkammeret. Lamelstenene nær indfyringsåbningen bar tydelige spor efter den kraftigere ild- / varmepåvirking her. Stenene var sammensintrede og havde blanke forglassede sider, der delvist var smeltet sammen med aske og trækul. Fig. 3 Ovnanlægget med den stærkt påvirkede lamelbund ved indfyringsåbningen. Set fra nord. Foto: Turi Thomsen I ovnens bund, under varmluftskanalen, fandtes en ca cm dyb gravet spidsbundet rende, der var fyldt op med små skarpkantede sten (se fig. 2). Den stenfyldte rende fortsatte ca. 2,5m ud mod nord forbi ovnens nordgavl og rendens bund havde et let fald mod nord, hvilket tyder på, at renden skal ses som en drænrende, der anlagt med henblik på at lede indsivende vand bort fra ovnen. På nordsiden af ovnen viste flere omrodede lag af trækul, ler og brændt ler, at ovnen har været anvendt til flere brændinger. Ved hver brænding har man lukket indfyringsåbningen med ler og teglstumper og derefter dækket hele åbningen med et mere end 1,5m tykt lag græstørv, der fortsat kunne ses i profilerne nord for ovnen. Der indgik som sagt flere brændte tegl i ovnanlægget, som dels er kommet til ved reparationer og udbedringer undervejs i anvendelsen, men meget tyder på, at de anvendte brændte sten kan stamme fra en nærliggende ovn (ca.3 m mod vest), der formodentlig har været en forgænger af stort set samme type (samme dimensioner og med drænrende i bunden med fald mod nord), men kraftigt nedbrudt og meget dårligere bevaret. 5

6 Fig. 4 Den ældre og dårligere bevarede teglovn. Set fra syd. Foto: Turi Thomsen Omtrent 5-8m nordvest for de to ovnanlæg fandtes en cirkulær (ca. 5m i diam.) brolagt plads med en let hævet stenlægning hele vejen rundt langs kanten. Fig. 5 Plantegning af æltepladsen K8. (T11). 6

7 Fig. 7 Den formodede ælteplads. Set fra syd. Foto: Turi Thomsen Anlægget tolkes som en ælteplads til blanding af det ler, der har været anvendt til teglstenene. Rundt om disse anlæg fandtes enkelte større og mindre nedgravninger, der formodes at være opstået ved opgravning af materiale, fint sand, til iblanding. Nedgravningerne var efterfølgende fyldt med fygesand og restprodukter fra produktionen, bl.a. blev der fundet en formsten, en såkaldt savtak-sten, der sammen med teglstensmaterialet i øvrigt er med til at datere anlægget til begyndelsen af 1800-tallet. Hvilket stemmer overens med ovnenes relativt ringe størrelse, der tyder på, at teglbrændingen ikke har været en industriel produktion, men i stedet af privat karakter til en enkelt gård, der netop i perioden er flyttet ud fra landsbyerne. 4. Undersøgelsens perspektiver. Teglstensproduktion kendes i Danmark fra den tidligste teglstensproduktion i tidlig højmiddelalder og middelalderen igennem, og den tidlige reelle teglstensindustri er ligeledes velkendt. De aktuelle anlæg repræsenterer derimod en del af teglstenens historie i Danmark, der ikke er særlig velbelyst. Det handler dels om den private og relativt beskedne produktion af teglsten i forbindelse med udskiftningen af gårde tidligt i 1800-tallet, dels er det oftest selve teglbrændingen, selve ovnene, der er fundet og mere sjældent, at andre anlæg i forbindelse med teglproduktionen, som i dette tilfælde æltepladsen, bliver fundet i ovnenes umiddelbare nærhed. Det er således en relativt ukendt anlægstype vi her har med at gøre, et produktionsanlæg, som må antages at have været relativt almindeligt i perioden. 5. Udgravningens metode. Det ca. 600m 2 store udgravningsfelt er afgravet samtidig med og på samme måde som den øvrige del af udgravningsområdet SMS960A, og registreringen af fladen er indført i denne udgravnings målesystem, som er udvidet mod nord, så det dækker nærværende udgravnings område. Den arkæologiske registrering er overordnet set blevet gennemført ud fra stratigrafiske principper. Fladen er tegnet i 1:50, teglovnene og æltepladsen er hver tegnet i 1:20. De to 7

8 teglovne er snittet på langs og kun den østlige halvdel af hver af dem er gravet ud og profilerne er registreret ligeledes i 1: 20. Samtlige tegninger digitaliseres og rentegnes i MapInfo. 6. Faktuelle oplysninger Lokalitet - Ramsdalsvej, matr. 1b, Dommerby s Skive Kulturarvsstyrelsens j.nr. - KUAS FOR Skive Museums j.nr. - SMS 961A Original dokumentation i form af beretning, tegninger, fotografier og genstande opbevares på Skive Museum. Originaldokumentationen består af 12 fundnumre, 110 lag- og anlægsnumre, 16 tegninger og 156 udgravningsbilleder. Bygherre - Skive Kommune Daglig leder - Arkæolog Turi Thomsen Øvrige deltagere i udgravningen - Kurt Glintborg Overgaard, Mazdak (Abdul Karim Torabinejedad), Else Damgaard Madsen og frivillig Hans Erik Christensen Ansvarshavende - Museumsinspektør Inge Kjær Kristensen Udgravningens tidsrum Areal - ca. 600m 2 i en dybde af 0,5-1,2m under eksisterende terræn. Niveauregistrering - Indmålt efter oplyst kote på en af pælene opsat i forbindelse med byggemodningen. (Geopartners stok nr. 1012) med koten 10,39BVR. 7. Relevant litteratur Feilberg, H.F Hansen, B.A. & M. Aaman Sørensen Dansk Bondeliv saaledes som det i mands minde førtes navnlig i Vestjylland. Første del. Fjerde oplag. København. - Bistrup Teglværk. Arkæologiske undersøgelser af en middelalderlig teglværkstomt ve Roskilde. HIKUIN 6. Højbjerg. Kock, J Bagte sten. SKALK, 1, 1973 Møller, E Tegl. 800 år i Danmark. Tegl 8. Udgivet af Teglværksindustriens Tekniske Tjeneste. København. 8