Udgravningen Reberbanen 19, Skive

Transkript

1 Udgravningen Reberbanen 19, Skive SMS 769A Skive s., Hindborg h., Viborg a. Sted nr KUAS journal nr. FOR Bygherrerapport En kuppelformet bageovn med tegn på længere tids anvendelse og en keramikovn med hjulformet ovnkammer samt andre ovnanlæg med uidentificeret funktion. En enkelt mønt (Erik Menved ) fra keramikovnens sidste nedbrydningslag synes at markere ovnens funktionstid til denne periode. v. Turi Thomsen Skive Museum 2006

2 Indhold 1. Indledning s Topografi s Kulturhistorisk redegørelse s Undersøgelsens perspektiver s Udgravningens metode s Faktuelle oplysninger s Relevant litteratur s Skive Museum cand.mag. Turi Thomsen Forside: Udgravningsfeltet markeret forud for gravearbejdets start. (Foto: Turi Thomsen) 2

3 1. Indledning. Skive Menighedsråd har igennem flere år arbejdet på at få en ny sognegård. Dette arbejde har resulteret i projekteringen af en nordvendt tilbygning vinkelret på den eksisterende bygning fra I 2001 blev der i den forbindelse derfor foretaget en arkæologisk forundersøgelse i form af en 2m bred og ca. 13m lang søgegrøft i området umiddelbart nord for bygningen (indtegnet med sort på fig. 1). Resultatet fra forundersøgelsen var, som det væsentligste, sporerne efter en formodet keramikovn, der på grundlag af keramikken dateredes til tallet. Der var således ikke tvivl om, at det var af væsentlig betydning at få undersøgt hele det areal, der berøres af anlæggelsen af den nye tilbygning. Ved dette års undersøgelse blev et areal på 17x18m 2 arkæologisk undersøgt af Skive Museum. Bygherre betalte udgravningens omkostninger og Skive Maskinstation stod for levering af maskinkraft og skurvogn. Udgravningsfelt i 2006 og søgegrøften fra 2001 indsat sammen med den projekterede tilbygning til sognegården. 2. Topografi. Den eksisterende sognegård og udgravningsfeltet ligger på en temmelig stejl østvendt skråning imellem den middelalderlige sognekirke, Vor Frue på en separat sydvendt top og den formodede middelalderlige bybebyggelse på en anden lidt lavere forhøjning i nordøst. I udgravningsområdet var det tydeligt, at der ved påkørsel af materiale (i 2-3 meters tykkelse) var fortaget en regulering af den tidligere stejle slugt imellem kirketoppen og den middelalderlige bykerne. Det påførte materiale synes hovedsageligt at være kommet til i løbet af 1800-tallet. Denne terrænhævning kunne desuden dokumenteres ud fra en skriftlig tilladelse til deponering af affald fra 1841 med henblik på etablering af en markedsplads i området 1. Senere i 1899 opførtes den nye kirke her. Markedspladsen afgrænsedes mod sydøst 1 S. 247 f. i Vedtægter og Forhandlinger vedrørende Skive Kjøbstads kommunale Styrelse Bd. 1 Indtil Udgangen af Skive Venligst oplyst af Niels Mortensen, Skive byhistoriske Arkiv. 3

4 af en ældre bebyggelse beliggende langs sydsiden af Kirkegade, denne bebyggelse blev nedrevet i 1969 samtidig med sløjfningen af gaden. Før terrænudjævningen har området nærmest haft karakter af en slugt og iflg. det ældre kortmateriale tyder meget på, at der i slugten kan have gået en hulvej fra ådalen, op forbi kirken og videre op til plateauet nordvest for kirken. Det synes som om, byen er opstået omkring det trafikknudepunkt, der er dannet ved et system af veje, der har ført til og fra det formodentligt bedste sted at passere over Skive Å. 3. Kulturhistorisk redegørelse En kronologisk gennemgang af udgravningens resultat. I det jævnt skrånende istidsdannede terræn, på den sydøst-vendte skråning har man, formodentlig en gang i slutningen af 1200-tallet, på nordsiden af kirken etableret et værkstedsområde, hvor arbejdet med brænding af keramik og dermed brugen af åben ild, har kunnet foregå uden risiko for ildspåsættelse af den nærliggende bebyggelse. De ældste spor der blev registreret efter denne aktivitet bestod hovedsageligt af spredte lerlag iblandet stumper af trækul og partielt indhold af ildpåvirket ler (lagene 545,546 og 547). Det kunne ikke klart afgøres, hvorvidt der var tale om rester af brændte lerklinede vægge eller om nedbrydningslag fra mindre ovnanlæg. Delvist hen over disse formodede tidlige ovnanlæg fandtes et kraftig affaldslag (544), med et stort indhold af forskelligartet keramik. Keramikken bestod mest af den forholdsvis anonyme gråbrændte type, hvor af der fandtes enkelte med den indridsede bølgelinie, der ofte benævnes som østersøkeramik. Men derudover fandtes også enkelte skår af rødbrændt, udvendigt glaseret type. Laget er tilsyneladende blevet til over længere tid og har ligget eksponeret for vind og vejr. Mere eller mindre samtidigt med dette kraftige affaldslag fandtes to små (60-80cm i diam.) lerforede nedgravninger (anlæg 400 og 401), gravet ned i de underliggende lag. Anlæg 400, set fra N. (Foto: Mette Graabach) Anlæg 401, set fra N. (Foto: Turi Thomsen) Rødfarvning af leret viste, at der har været arbejdet med ild og kraftig varme i og omkring anlæggene, men deres faktiske funktion og anvendelse er ikke afklaret. Den første indskydelse var, at der var tale om gruber, som havde været i brug i forbindelse med madlavning, som kogegruber e.l., men til dette formål savnedes dels de sædvanlige affaldslag, dels var der ikke spor efter en tilhørende gårdsbebyggelse i nærheden. Ud over enkelte stolpehuller, fandtes der meget få spor efter bygninger. De lerforede nedgravninger må enten have ligget frit eller have været dækket over af simple halvtag eller lette bygninger med stolper stående på syldsten evt. med lerklinede vægge. Der blev fundet flere kortere, usammenhængende syldstensforløb og flere steder fandtes klumper af lerklining med aftryk efter vidjer. Lerkliningen kan stamme fra nedbrudte ovnanlæg og er ikke nødvendigvis vægmateriale fra en bygningskonstruktion. 4

5 Sammen med de to små lerforede anlæg fandtes en cirkulær nedgravning (ca. 1m i diam.), som var pakket med hånd- til hovedstore mere eller mindre ildskørnede kampesten (565) langs siderne og med en enkelt større kampesten placeret omtrent i midten. I niveau med den store stens overside fandtes der langs nedgravningens sider en ca. 30cm bred afsats. Det cirkulære ovnanlæg 402 med den stenlagte afsats langs nedgravningens sider og den centralt placerede store sten samt den resterende del af fyldlag 516. I baggrunden stenlægning 536 og syldstenrækkerne 558 og stolpehullet 539. Set fra NØ. (Foto: Mette Graabach) Konstruktionen tolkes som en keramikovn af den type, der fra Hellum i Himmerland kendes som vognhjulstypen, hvor den centralt placerede sten har dannet midten for eger af ler, som potterne har været placeret på under brændingen. Indfyringsgraven var desværre bortgravet enten af nedgravningen til den store kælder allerede i 1914 eller af forundersøgelsen søgegrøft i Sammen med dette ovnanlæg fandtes en stenlægning (536) og et dobbelt stolpehul (539) samt et par østvest-orienterede syldstensrækker (558), som tyder på, at der har været eller anden form for bygningskonstruktion knyttet til anlægget, men sporene var desværre for sporadiske til, at en egentlig bygningskonstruktion kunne bedømmes. Fyldlaget (516) bestod hovedsageligt af trækulsblandet sand og et stort indhold af gråbrændt keramik og tolkes som det affaldslag, der efterhånden har fyldt ovnen op frem til dennes endelige funktionsophør. 5

6 Sammentegning af de ældste registrerede anlæg i form af et formodet stykke nedbrudt vægparti 577 og de lerforede ovnanlæg 400 og401samt den cirkulære stenforede nedgravning, der tolkes som en keramikovn 402. Her også medtaget de to tilsvarende lerforede anlæg fra forundersøgelsen.1:100 I området syd for den cirkulære ovn fandtes, som nævnt, en lagserie bestående af relativt tynde trækulsholdige affaldslag (553, 554,559, 560 m.fl.) med relativt stort indhold af keramik hovedsageligt i form af mere eller mindre sammenhængende skårflader vekslende med flader af udlagt ler (534,561, 574 m.fl. ikke alle steder kunne smudsfladen graves adskilt fra det underliggende påførte ler). Eksempel på en af potterne, der kunne samles af skårflade fundnr.1155, fra smudslag 553, samlet af Hans Erik Christensen (Foto: Turi Thomsen). 6

7 Yngste og bedst bevarede gulvlag 534 med pikstensparti :100. I området vest for ovnanlægget var gulvlagene meget slidte og reparerede og sidste bevarede reparation var en fragmentarisk bevaret men omhyggelig lagt pikstensbelægning (542) lagt i et kompakt gult lerlag (548). De omgivende funktionslag indeholdt som sagt intet, der tydede på det sædvanlige husholdningsaffald, men derimod var der skår på skår af gråbrændt keramik, hovedsageligt i form af karakteristiske kuglepotter med udkrænget kant og rundet bund, formet uden drejeskive. I flere tilfælde lå keramikken som større sammenhængende skårflader, der med en vis ihærdighed kunne samles til hele potter. De samtidige lag omkring keramikovnen var som nævnt præget af stort indhold af trækul og mange potteskår. Dette smuds fra aktiviteten omkring ovnen fandtes som tykke og tynde lag afsat på store slidte flader af hårdt stampet ler. Det var tydeligt at slidtagen var forårsaget af stor aktivitet og fladerne var udbedret og repareret med nye lerlag, og visse steder er leret blevet erstattet med en brolægning piksten. Aktivitetsfladerne var så velbevarede, at der må have været en eller anden form for overdækning over keramikværkstedets arbejdsplads, men som allerede nævnt, blev der kun fundet ganske få spor efter tagbærende dele, så få, at det ikke har været muligt at få et entydigt billede af konstruktionen. Over de mange lerlag og smudsflader fandtes i den østligste del af den undersøgte flade et rodet, blandet nedbrydningslag (537) med mange rester af lerklining, trækulsstykker småsten og blandede keramikskår, tolket som et lag bestående af rester af de ældre funktionslag nedbrudt og udjævnet forud for en ny anvendelse af området. Det var i dette lag, at mønten fra Erik Menveds regeringsperiode ( ) blev fundet. Efter keramikovnens nedbrydning er keramikproduktionen tilsyneladende ophørt på stedet. De overliggende lag indeholdt markant færre potteskår og af en helt anden karakter, desuden var indholdet af trækul i lagene også meget mindre. Men der er ikke tvivl om, at der fortsat har været aktiviteter med brug af åben ild på pladsen. Næsten direkte oven på den nedbrudte keramikovn 7

8 på et lag af homogent relativt tyndt lerblandet sandlag (515) er der blevet etableret et større ovnanlæg (403). Den kuppelformede bageovn 403 med den stenlagte bund og det påførte og hårdtbrændte ler525 på bund fladen bestående af flere selvstændigt påførte lerlag, snittet og ovnens smalle åbning i baggrunden, set fra Ø.(Foto: Turi Thomsen) Ovnen dækkede en flade på mere end 2x2,5m, og bestod af en ca cm tyk lerpakning i bunden og har haft 20-30cm tykke lerklinede sider (510), formodentlig en kuppelformet bageovn. I ovnens bund fandtes fladtlagte kampesten til at holde på varmen, og disse sten var derefter dækket af tynde lag ler (525) således, at ovnens bund har været helt jævn og glat. Der blev registreret mindst 5 separate lerlag (registreret under ét) oven på hinanden, hvilket tyder på, at man med jævne mellemrum har udbedret ovnens bund, når den eksisterende bundflade blev for porøs og smuldrende. På ydersiden af bageovnen fandtes et påført lerlag (534) med tilhørende trækulsholdig smudsflade (533). Det kunne ikke afgøres, hvor længe ovnen havde været i funktion, men der blev udtaget en flotéringsprøve (1053) af smudslaget, som viste sig at indeholde fint trækul af tynde kviste, som formodentlig vil egne sig til C14-datering, således at man i det mindste ville få en fornemmelse af, hvornår ovnen har været i funktion. Henover ovnen fandtes karakteristiske rodede nedbrydningslag (509, 524, 526) med forskellige spor efter det nedbrudte anlæg. Og derover fandtes dels det omtalte deponeringslag (521) fra midten af 1800-tallet. Tilsyneladende har man afgravet området (550) og etableret en form for dræn (551) med fald mod syd og slugtens dybeste sted forud for deponeringen. Det er i hvert fald foreløbigt den bedste tolkning af de smalle parallelle render, der fandtes i bunden af deponeringen, og som havde beskadiget store dele af de underliggende anlæg i den sydøstligste del af feltet. 8

9 De smalle, formodede drænrender 551 der fremkom i bunden under det mægtige, deponerede affaldslag 521, set fra syd. (Foto: Turi Thomsen) Ned igennem deponeringslaget var senere gravet ud til en kælder (529), der lå i den sydligste del af en lang, relativt smal bygning opført af spinkelt teglstensmurværk (530). Det viste sig at dreje sig om den korn- og foderstofbygning, der i 1914 var blevet etableret på stedet med gavlen ud mod den dengang smallere Reberbanen. Kælder og murværk fra korn- og foderstof bygningen samt de to formodentligt samtidige nedgravede tønder 502 og :200 9

10 Der blev desuden også observeret en del yngre affald på stedet, der formodes bl.a. at stamme fra nedbrydningen af Kirkegade i Kortudsnit fra 1924, der i midten (matr. 185) viser korn- og foderstofbygningen fra Desuden ses området for markedspladsen og den i 1969 nedrevne Kirkegadebebyggelse. 4. Undersøgelsens perspektiver. Det undersøgte område repræsenterer spor efter et tidligt middelalderligt værkstedsområde med spor efter keramikhåndværk og anden brug af åben ild. Dette stemmer overens med beliggenheden udenfor den middelalderlige bykerne og området både vest og øst for det undersøgte areal rummer formodentlig fortsat helt unikke informationer, som ellers ikke kendes bevaret i det centrale Skive. Da der er påført store mængder affald i 1800-tallet må det formodes at der findes meget værdifulde informationer om middelalderperioden gemt under det mellem 1,5 og 3m tykke affaldslag. Kun, hvor man i nyere tid ved opførelsen af kirken i 1899bl.a. ved nedrivningerne i 1969 og ved opførelsen af Præsteboligen (den eksisterende sognegård) i 1970 har man formået at fjerne vigtige spor. Området syd for Reberbanen, nord for Vor Frue Kirke og vest for Skive kirke må således betragtes som af overordentlig stor betydning for fremtidens viden om Skives struktur og bebyggelse i middelalderen. 5. Udgravningens metode Det ca. 17 x 18 m 2 store udgravningsfelt repræsenterer, så vidt muligt den udstrækning det kommende byggeri på stedet må antages at dække (Udleveret projektmateriale fra Arkitekterne Ramvad og Thomsen, marts 2005). Området blev i første omgang afgravet med maskine med løbende registrering af potentielt interessante kulturhistoriske spor. På grund af de meget store niveauforskelle i terrænet i området, blev der kun gravet til knapt 1m's dybde i den nord-og nordvestlige del af feltet. Her lå det sterile istidsdannede sand således relativt tæt på eksisterende overflade, og her fandtes kun enkelte kulturhistoriske spor, der alle viste sig at være af yngre dato. I den øvrige del af feltet kunne gravemaskinen gå mere end 1 meter dybere, og maskinafgravningen kom her til at foregå over to omgange. Ind imellem de to maskinafgravninger blev de fremkomne profiler og fladen med kulturhistoriske spor af ældre 10

11 dato registreret. Anden maskinafgravning havde til formål at afgrave at fjerne et omtrent 1m tykt påført affaldslag fra 1800-tallet, samt grave så meget af kældermurværket fra korn- og foderstofbygningen som muligt. Den resterende del af udgravningen gennemførtes ved håndgravning, da det viste sig, at de kulturhistoriske spor fandtes i et relativt koncentreret område i feltets syd- og sydøstlige del. Den arkæologiske registrering er overordnet set blevet gennemført ud fra stratigrafiske principper. Alle registreringer er indført i database (ArchaeoInfo, udviklet af Torsten Madsen) til registrering og efter-bearbejdning og samtlige tegninger er digitaliserede og rentegnet i MapInfo. 6. Faktuelle oplysninger Lokalitet - Reberbanen 19, 7800 Skive Kulturarvsstyrelsens j.nr. - KUAS FOR Skive Museums j.nr. - SMS 769A Original dokumentation I form af beretning, tegninger, fotografier og genstande opbevares på Skive Museum. Originaldokumentationen består af 291 fundnumre, 90 lag- og anlægsnumre, 26 tegninger og 209 udgravningsbilleder samt 25 genstandsbilleder. Der blev udtaget 4 prøver til flotéring, hvoraf to indeholdt trækul, som det ville af stor relevans at få C14-dateret. Bygherre - Menighedsrådet ved Skive kirke Daglig leder - Arkæolog Turi Thomsen Øvrige deltagere i udgravningen - Jesper Søbjørn, arkæologistuderende Mette Graabach og frivillig Hans Erik Christensen Ansvarshavende - Museumsinspektør Inge Kjær Kristensen Udgravningens tidsrum Areal - ca. 309m 2 i en dybde af 1-2,5m under eksisterende terræn. Niveauregistrering - Geodætisk kote-pkt. Nr. K , en bolt på vestsiden af den nye kirkes tårn, der sidder 27,85 m DNN. 7. Relevant litteratur Kock, Jan Hellum-potter. SKALK nr. 3, Højbjerg. Kock, Jan Ler i flammer. SKALK nr. 3, Højbjerg. Sørensen, Otto L Fra det forsvundne og det underjordiske Skive. Jul i Skive Skive 11