INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED"

Transkript

1 INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Træning, rehabiliteringsforløb, praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 13. december 2016.

2 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr P Dato:18. oktober INDHOLD INTRODUKTION... 4 Kvalitetsstandard for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse og træning til vedligeholdelse af funktionsevne Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse 86, stk Træning til vedligeholdelses af funktionsevnen 86, stik Kvalitetsmål for genoptræning og træning til vedligeholdelse af funktionsevnen Kvalitetsstandard for døgnrehabilitering Døgnrehabilitering Kvalitetsmål for døgnrehabilitering Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Kvalitetsmål for rehabiliteringsforløb Kvalitetsstandard for praktisk hjælp, pleje og madservice Observationsbesøg Dagpakke I få begrænsninger Dagpakke II lette begrænsninger Dagpakke III Moderate begrænsninger Dagpakke IV svære begrænsninger Dagpakke V totale begrænsninger Hjælpepakke ved særlige behov, dagtimer Aftenpakke I Moderate begrænsninger Aftenpakke II svære begrænsninger Aftenpakke III totale begrænsninger Hjælpepakke ved særlige behov, aften Natpakke Rengøring I... 32

3 Rengøring II Tøjvask I Tøjvask II Indkøb Bank eller posthus Madservice - levering af mad Kvalitetsmål for praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandard for afløsning i eget hjem Afløsning i eget hjem Kvalitetstandard for klippekortordning Klippekortordningen Kvalitetstandard for terminal pleje specifik målgruppe Terminal pleje specifik målgruppe Bilag

4 INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service (SL) 139, mindst én gang om året udarbejde kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og pleje, rehabiliteringsforløb SL 83a, samt gentræning og vedligeholdelsestræning SL 86 stk. 1 og 2. Formålet med kvalitetsstandarderne er: At informere om Horsens Kommunes serviceniveau. At sikre, at der bevilges den rette indsats ud fra det politiske fastsatte serviceniveau. At skabe grundlag for god faglig dialog mellem myndighed og leverandør, med fokus på borgerens mestringsevne. Værdighedspolitikken beskriver de overordnede pejlemærker, der understøtter et værdigt liv. Sundhedsfremme. Frivillige. Livskvalitet. Selvbestemmelse. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Mad og ernæring. En værdig død. Værdighedspolitikken har sit afsæt i Horsens Kommunes værdier: Helhed Respekt Resultat Kvalitet Horsens Kommunes værdighedspolitik Værdighed er en forudsætning for, at vi kan føle os anerkendt og respekteret i mødet med andre. Kernen i Horsens Kommunes værdighedspolitik er, at alle er forskellige med individuelle værdier og ønsker. Derfor vil der være forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt for den enkelte, når vi taler om værdighed. Vi skal sammen gøre livet så godt for hinanden som muligt. Derudover understøtter Velfærd og Sundheds fælles mindset og de fem pejlemærker værdighedspolitikken. Centrale værdier for et værdigt liv er jævnfør værdighedspolitikken: At have mulighed for at forfølge personlige værdier, interesser, vigtige relationer og sociale roller. At tage ansvar for eget liv. Når kommunen tilrettelægger indsatsen for borgeren, sker det i respekt for borgerens ønsker og drømme for et selvstændigt og værdigt liv. På den måde understøttes borgenes værdighed.

5 Borgeren i centrum Velfærd og Sundheds arbejder for at understøtte borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve det gode, sunde og aktive liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset. At borgerne er i fokus betyder, at der skal tænkes og samarbejdes på tværs både indadtil i organisationen og udadtil med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Borgernes ønsker og drømme er nøglen til, at de kan mestre deres egne liv. Det er respektfuldt at stille krav til mennesker. Velfærd og Sundhed vil understøtte, at borgerne er motiverede til at leve op til disse krav. Indsatserne tager udgangspunkt i borgerens hele liv og understøtter borgernes mulighed for at formulere ønsker og drømme, der kan realiseres. Med udgangspunkt i de fem pejlemærker samarbejdes med borgeren om at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte. Det er en del af Horsens Kommunes værdigrundlag at skabe service af høj kvalitet, hvor sigtet med indsatsen er, at alle borgere sikres gode livsbetingelser, og at tilbuddene rettes mod den enkeltes behov. Mestring handler om ens egen opfattelse af at kunne håndtere udfordringerne i hverdagen og at være selvhjulpen. Heri anerkendes borgerens forskellige ressourcer og behov, så borgerne mødes dér, hvor borgeren er. Nærhed, fleksibilitet og gennemskuelighed i de offentlige serviceydelser imødeses med decentralisering af ansvar og kompetencer, så serviceydelserne tilpasses individuelt og planlægges så tæt på borgerne som mulig. Indsatserne er beskrevet som eksempler i kvalitetsstandarderne, hvilket forudsætter individuel planlægning sammen med den enkelte borger, herunder sikre borgerens ret til at bytte ydelser. Udredningsmetoden Fælles sprog II (FSII) anvendes som overordnet begrebsramme til at beskrive borgerens funktionsevne (bilag 1). I det følgende beskrives kvalitetstandarderne og kvalitetsmålene i flg. grupperinger: Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse og træning til vedligeholdelse af funktionsevne. Døgnrehabilitering. Rehabiliteringsforløb. Praktisk hjælp, pleje og madservice. Afløsning i eget hjem. Klippekortordning til borgere i eget hjem. Terminal pleje specifik målgruppe.

6 Kvalitetsstandard for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse og træning til vedligeholdelse af funktionsevne. Indsatsens lovgrundlag er Servicelovens (SL) 86 stk. 1 og Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Formålet med indsatsen (genoptræning) er: At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. I afgørelsen præciseres formålet med indsatsen sammen med borgeren. Vital Horsens visiterer til Servicelovens 86. Handicap og Ældrerådgivning visiterer til Servicelovens 86, hvis det vurderes, at genoptræning kan forbedre borgerens funktionsevne, så borgeren ikke får behov for, eller kan minimere behovet for, hjælpemidler. Horsens Kommune Vital Horsens - Centrum for Sundhed og træning Langmarksvej Horsens. Der er ikke brugerbetaling, men der kan forekomme udgifter til træningsartikler og kørsel til holdtræning på center. At undgå vedvarende eller yderlig svækkelse. At forbedre borgerens robusthed og mestringsevne således, at størst mulig livskvalitet og selvstændighed opnås Ved afsluttet genoptræningsforløb/vedligeholdelsesforløb udarbejdes status, der indgår i vurderingen af borgerens fremtidige behov. Indsatsen leveres af ergo- og fysioterapeuter. Træning til vedligeholdelse af funktionsevnen har såvel et forebyggende som et vedligeholdende sigte. Formålet med indsatsen (vedligeholdende træning) er: At forhindre funktionstab og fastholde den hidtidige funktionsevne. At bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne At borgeren i og bevare fysiske, psykiske og sociale færdigheder for at klare mest muligt selv af hverdagens aktiviteter og rutiner.

7 Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse 86, stk Hvem kan modtage Borgere med udviklingspotentiale og have evner til at kunne samarbejde om træningen. Borgeren skal aktivt kunne deltage i opstilling af mål for træningen. Borgere som kan deltage, men som kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræningen. Borgeren har behov for støtte og guidning i træningssituationen. Målgruppen vil oftest kunne beskrives som funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog II. Indsatsen tildeles borgere, som har behov for genoptræning efter en midlertidig nedsat funktionsevne som følge af svækkelse eller sygdom. Målgruppen er typisk ældre borgere, der efter sygdom eller ulykke ikke er behandlet i sygehusregi, og som er midlertidigt svækket. Funktionsevnen skal være påvirket i en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre en eller flere aktiviteter i dagligdagen. 2. Hvad er indsatsens omfang? Der foretages individuel vurdering af behov. Indsatsen tager afsæt i målet for genoptræningen, der er udarbejdet i samarbejde med borgeren. Terapeut og borger udarbejder en plan for genoptræningen. Heri indgår også hvor træningen foregår. Træningen inddeles i følgende kategorier: 1. Genoptræningsforløb på lokalcenter eller eget hjem. 2. Intensiv genoptræningsforløb på center. Genoptræningen kan foregå flere gange om ugen og så vidt muligt på hold. Indsatser, som ikke kan varetages via holdtræning, vil foregå individuelt på center eller i eget hjem. Genoptræningen er en tidsbegrænset indsats, og forløbet vurderes løbende af den trænende terapeut. Senest efter 3 måneder skal indsatsen revurderes. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Genoptræningen indeholder følgende: Undersøgelse, koordinering og instruktion. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren. Status beskrivelse. For kategori 1 kan indgå: Holdtræning på center, individuel på center eller træning i eget hjem. For kategori 2 kan indgå

8 Holdtræning suppleret med individuel træning og træning i bassin. Opfølgning i eget hjem. Supplerende støtte af socialrådgiver og neurolog. Kategori 2 træning foregår på Langmarksvej 85 i Horsens. Eksempler på træning: Muskelstyrke og kondition. Kognitive færdigheder. Smertehåndtering. Ledbevægelighed. Deltagelse i aktiviteter. Deltagelse i samfundslivet. Hjælpemidler, som borgeren har fået bevilliget, skal anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. Hvis borgeren har behov for ekstra træning til at kunne anvende de bevilgede hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113, kan dette også indgå i genoptræningsforløbet. Under hele genoptræningsforløbet inddrages borgeren i justering af mål samt hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Træning borgeren selv kan varetage eller træningsforløb i andet regi på baggrund af samme vurdering. F.eks. ældreidræt, gigtforeninger, idrætsforeninger, fitness eller andre foreninger uanset afstand til tilbuddet. Træning med sammenfaldende problemstilling, som der allerede trænes med via Sundhedsloven 140 eller Serviceloven 83a. Træning eller behandling der er en del af vederlagsfri fysioterapi. Tilbud der imødekommes af forløb til borgere med kronisk sygdom i Vital Horsens eller smertebehandling i regionalt regi. 8

9 Træning til vedligeholdelses af funktionsevnen 86, stik Hvem kan modtage Borgere der kan fastholde funktionsevnen ved at indarbejde træning i aktiviteterne i dagligdagen. Borgere som ikke er i stand til at benytte andre tilbud. F.eks. fitness centre, idrætsforeninger, ældre idræt mv. uanset afstand til tilbuddet. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Der foretages individuel vurdering ud fra borgerens mål, behov og ressourcer. Som udgangspunkt bevilges 1 time hver uge op til 6 måneder. Indsatsen foregår primært som holdtræning. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Træning til vedligeholdelse af funktionsevnen kan indeholde: Forudsætningstræning med henblik på at udføre aktiviteter i hverdagen Støtte til opstart i andre tilbud fx. fitness centre, idrætsforeninger, ældre idræt mv. Hjælpemidler, som borgeren har fået bevilget, skal anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. Træningen tilrettelægges som udgangspunkt som holdtræning på center eller i bassin. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Under hele forløbet inddrages borgeren i processen i forhold til, hvordan de opnåede færdigheder fastholdes. Træning eller behandling der hører ind under vederlagsfri fysioterapi. Passiv behandling som f.eks. massage, ultralyd og varmebehandling. Genoptræning efter Sundhedsloven 140. Indsatser efter Servicelovens 85. 9

10 Kvalitetsmål for genoptræning og træning til vedligeholdelse af funktionsevnen Visitation Kvalitetssikring Borgeren kan forvente, at der senest 3 uger efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom. Tilrettelæggelse af træning Senest 1 uge efter afgørelsen, kontaktes borgere af terapeut, der orienterer borgeren om, hvornår træningen begynder. Er der ikke truffet afgørelsen inden for de 3 uger skal borgeren kontaktes af Vital Horsens enten via digitalpost eller brev. Den bevilgede træning revideres efter behov. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt. Træningen tilrettelægges i samarbejde med borgeren og evt. pårørende. Der opstilles mål for træningen sammen med borgeren. Herunder afdækkes borgerens forventninger og ønsker til træningsforløbet. Træningen vurderes og koordineres i forhold til øvrige social- og sundhedsfaglige indsatser. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: Træningen understøtter de mål, borgeren og terapeuten i fællesskab har opstillet. Træningen har styrket borgeren mod et mere selvstændigt liv. Træningen har haft den ønskede effekt. Vital Horsens sikrer, at graden af målopfyldelse og fremtidig plan indgår i den samlede status. 10

11 Kvalitetsstandard for døgnrehabilitering Ydelsens lovgrundlag er Servicelovens (SL) 84, stk. 2. I tilbuddet visiteres til døgnrehabilitering efter relevante områder i Serviceloven og Sundhedsloven, eksempelvis Servicelovens 86 og Sundhedslovens 140. Borgere med erhvervet hjerneskade og genoptræningsplan jf. Sundhedslovens 140 stratificeres af hjerneskadeteamet, hvor døgnrehabilitering vurderer om træningen skal løftes fra basis til højt avanceret niveau. Formålet med indsatsen er: At borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulige funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Formålet er desuden at forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevne. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet Horsens Rehabiliteringen varetages af personale med relevant faglig uddannelse, f.eks. fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre med særlig viden inden for rehabilitering. Medarbejderne modtager løbende supervision. Evaluering sker løbende gennem teammøder og målmøder, hvor borger og pårørende deltager. Døgnrehabiliteringen og Handicap- og Ældrerådgivningen afholder opfølgningsmøder hver 14. dag. Træningen er gratis. Der er egenbetaling for ophold efter gældende takster og udgifter til kørsel. I forhold til medicin samt sygepleje- og træningsartikler kan der være udgifter. Når borgerens forhold er afklaret, foretages der på den baggrund en vurdering af borgerens fremtidige muligheder, herunder den bedst egnede boligform. Indsatsen skal understøtte borgerens funktionsevne, dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af indsatsen tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og ressourcer. I afgørelsen præciseres formålet med den indsats, der er aftalt med borgeren. Handicap- og Ældrerådgivningen, Horsens Kommune, visiterer til døgnrehabilitering. Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. 11

12 Døgnrehabilitering 1. Hvem kan modtage Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne, som følge af svækkelse eller sygdom. Rehabiliteringen forudsætter at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale. Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. Eksempler på borgergrupper: Borgere med erhvervet hjerneskade samt andre neurologiske lidelser, som har behov for intensiv rehabilitering. Borgere, der efter et hospitalsophold, ophold på akutplads eller aflastningsplads har behov for intensiv rehabilitering og som ikke kan opholde sig i eget hjem grundet midlertidig funktionsnedsættelse. Borgere fra eget hjem, der har behov for massiv hjælp og støtte i hjemmet, som med intensiv rehabilitering vil kunne forbedre deres funktionsevne væsentligt. 2.Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen er tidsafgrænset, og afsluttes enten når borgeren har nået sit mål, når borgeren føler sig klar til selv at gennemføre og afslutte rehabiliteringen, eller når der er iværksat andre tiltage for at støtte borgeren i et aktivt og meningsfuldt liv. Ydelsen visiteres fra 1-3 måneder. Ved tydelig tegn på fortsat rehabiliterings potentiale, søges forlængelse af opholdet til Handicapog Ældrerådgivningen. Den terapeutiske individuelle rehabilitering vil foregå i dagtimerne på hverdage. Den samlede rehabiliteringsindsatsindsats finder sted døgnet rundt, hvor der er fokus på rehabilitering i alle hverdagsaktiviteter. Borgerne kommer hjem i weekender, hvis det er muligt og har relevans ift. rehabiliteringsforløbet. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på aktiviteter der indgår i ydelsen: Interdisciplinært samarbejde omkring udredning og koordinering. Intensiv monofaglig træning ved en fysio- og/eller en ergoterapeut. Både individuelt og holdtræning. Kognitiv træning og træning i sociale færdigheder. Pleje-/omsorgsydelser og sygeplejeydelser i henhold til kommunens kvalitetsstandard for pleje og sygepleje. Observation og sygepleje i forhold til særlige medicinske

13 problemstillinger i samarbejde med egen læge. Træning i hverdagsaktiviteter døgnet rundt. Afprøvning af hjælpemidler. Afprøvning af mulige interesser/hobby/aktiviteter. Støttende og vejledende samtaler. Undersøgelse og vurdering af neurolog. Hjælp til afklaring af fremtidig bolig behov. På baggrund af en tværfaglig udredning af funktionsevnenedsættelsen udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og pårørende. Målsætningen tager altid udgangspunkt i den enkelte borger. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod funktionsnedsættelse af kroppens funktioner og anatomi, samt mod funktionsbegrænsninger på aktivitets og deltagerniveau. Rehabiliteringen vil veksle mellem intensive individuelle forløb, holdgenoptræning og som en del af andre indsatser. Eksempelvis kan borgeren deltage aktivt i relation til personlig pleje og praktisk husførelse. Vital Horsens sikrer løbende inddragelse af relevante aktører, og der sker en koordinering af den samlede indsats mellem leverandørerne. Der skal sikres sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven. Kvalitets og effektmåling af træningsindsatsen vurderes, og mål og handleplan tilpasses løbende. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Aflastningsophold. Træning til vedligeholdelse af funktionsevne. Afrusning og misbrugsbehandling. Ophold i ventetid på egnet bolig. Intensiv overvågning og fast vagt. 13

14 Kvalitetsmål for døgnrehabilitering Visitation Borgeren kan forvente, at der senest 3 uger efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom. Kvalitetssikring Er der ikke truffet afgørelsen inden for de 3 uger skal borgeren kontaktes af visitator enten via digitalpost eller brev. Den bevilgede døgnrehabilitering revideres efter behov. Tilrettelæggelse af træning Visitator sender brev til borger med dato for opstart. Rehabiliteringen tilrettelægges i samarbejde med borgeren. Der opstilles mål for rehabiliteringen sammen med borgeren og evt. pårørende. Herunder afdækkes borgerens forventninger og ønsker til rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen vurderes og koordineres i forhold til øvrige social- og sundhedsfaglige indsatser. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: Træningen understøtter de mål, borgeren og terapeuten i fællesskab har opstillet. Træningen har styrket borgeren mod et mere selvstændigt liv. Træningen har haft den ønskede effekt. Vital Horsens sikre, at graden af målopfyldelse og fremtidig plan indgår i den samlede statusbeskrivelse. 14

15 Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Formålet med indsatsen er: At forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte eller udskyde behovet for hjælp efter Servicelovens 83. Handicap- og Ældrerådgivningen, Horsens Kommune, visiterer til forløb efter servicelovens 83a. For borgere i plejeboliger visiterer Vital Horsens til rehabiliteringsforløb. Borgere kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet Horsens Handicap og Ældrerådgivningen sender bevilling indeholdende retningsgivende og visitationsmal til Vital Horsens og valgt leverandør af hjemmepleje, hvis denne er involveret. Det konkrete mål for 83a-forløbet udarbejdes af borgeren i samarbejde med forløbsansvarlige terapeut. Ligeledes inddrager forløbsansvarlige terapeut relevante fagpersoner og evt. pårørende i et forpligtende sammenhængende forløb. Rehabiliteringsforløb kan være såvel tværfagligt som monofagligt. Den forløbsansvarlige terapeut udarbejder en status ved forløbets afslutning, som sendes til Handicap og Ældrerådgivningen. Herefter foretager visitator en revurdering. Det forudsættes, at fagpersoner der indgår i et rehabiliteringsforløb, skal kunne omsætte mestringsstrategier og sundhedsfremmende tiltag til aktiv handling sammen med borgeren og er bekendt med kvalitetsstandarden for praktisk hjælp og pleje. 15

16 Rehabiliteringsforløb 1. Hvem kan modtage Borgere: Der er berettiget til hjælp efter SEL 83 Der har et udviklingspotentiale Der kan mindske behovet for hjælp via et rehabiliteringsforløb Der kan udskyde behov for hjælp eller yderligere hjælp via et rehabiliteringsforløb Der kan være tale om borgere, der ansøger om praktisk hjælp og/eller personlig pleje første gang eller på ny, og borgere der allerede modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Borgeren vil oftest kunne beskrives som funktionsniveau 2-3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Rehabiliteringsforløbene er tidsbegrænsede og bevilges i op til 8 uger. Vital Horsens er forløbsansvarlig. Hvis det er relevant, koordineres indsatsen med andre faggrupper og indsatser. I forløbet indgår udredning og målsætning i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, indsats og slutevaluering. Hvis borgeren har behov for hjælp efter Servicelovens 83 indgår indsatser efter denne lovgivning i rehabiliteringen. Omfanget knytter sig til flg. borgergrupper: 1. Borgere der ansøger om praktisk hjælp og pleje første gang eller på ny. 2. Borgere der modtager praktisk hjælp, og ansøger om øget praktisk hjælp. 3. Borgere, der skal have et rehabiliteringsforløb kombineret med praktisk hjælp og pleje. Borgeren har ikke tidligere modtaget hjælp. 4. Borgere, der skal have et rehabiliteringsforløb kombineret med praktisk hjælp og pleje. Borgeren er kendetegnet ved allerede at modtage hjælp, men har behov for øget hjælp. 5. Borgere der modtager praktisk hjælp og pleje, hvor et rehabiliteringsforløb kan reducere behovet for hjælp. Forlængelse bevilges af visitator ved mere en 50 % overskridelse af den visiterede tid, hvis borgeren stadig er i målgruppen og det vurderes, at en forlængelse kan forbedre borgerens funktionsevne. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Målene er styrende for de tværfaglige indsatser, der indgår i handleplanen og kan for eksempel være: Fysisk træning

17 Træning i dagligdagens aktiviteter Hjælpemidler og/eller tilpasning af omgivelser Indsatser rettet mod ensomhed Indsatser rettet mod nedsat deltagelse i samfundslivet. Behandling af underliggende sygdom Medicingennemgang Ernæringsindsats Forløbsansvarlige terapeut indleder en udredning der indeholder: Sygehistorie, observation og undersøgelse Praktisk afprøvning af færdigheder Målafklaring med borgeren og evt. pårørende. Der afholdes målmøde med deltagelse af: Borgeren og evt. pårørende Rehabiliteringsterapeuten Hjemmeplejen, hvis denne er involveret. Sygepleje, hvis denne er involveret. Ved målmødet omsættes borgerens mål i en fælles handleplan Forløbsansvarlige terapeut sikrer under hele forløbet koordinering af de forskellige indsatser og forestår praktisk træning. Målene justeres løbende i samarbejde med borgeren. Der afholdes midtvejs- og slutevaluering sammen med borgeren og evt. pårørende. Ved afslutning af forløbet modtager visitator en status af forløbet, og borgerens hjælp og funktionsniveau revurderes ligeledes i samarbejde med borgeren og evt. pårørende. 4.Hvilke aktiviteter indgår ikke i Forudsætningstræning på kropsniveau. Hvis der er behov for målrettet træning på kropsniveau, der også kan medvirke til at forbedre funktionsevnen, visiteres dette efter Servicelovens 86 eller via en genoptræningsplan jf. Sundhedslovens 140 Aktiviteter der varetages på anden vis, fx palliativ behandling eller vederlagsfri fysioterapi. 17

18 Kvalitetsmål for rehabiliteringsforløb Visitation Kvalitetssikring Senest 10 hverdage efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator, og borgeren er orienteret herom. (Det vedrører borgeren, der ansøger om personlig pleje og vurderes til at skulle modtage rehabiliteringsforløb). Borgeren, der ansøger om praktisk hjælp og vurderes til at skulle modtage rehabiliteringsforløb kan forvente, at der senest 10 hverdage efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator, og borgeren er orienteret herom Er der ikke truffet afgørelsen inden for 10 hverdage kan borgeren forvente at blive kontaktet af visitator enten pr. mail, digitalpost eller brev. Er der ikke truffet afgørelsen inden for 10 hverdage kan borgeren forvente at blive kontaktet af visitator enten pr. mail, digitalpost eller brev. Tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbet. Senest 5 hverdage efter afgørelsen, skal Vital Horsens påbegynde rehabiliteringsforløbet. Senest 10 hverdage efter afgørelsen skal der være afholdt målmøde. Der udarbejdes fælles tværfaglige målsætninger, i samarbejde med f. eks. sygepleje, hjemmepleje og ernæringsområdet. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt til visitator. Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges i samarbejde med borgeren og evt. pårørende. Med afsæt i borgerens forventninger og ønsker opstilles mål for rehabiliteringsforløbet. Pårørende deltager, hvis borgeren ønsker dette. Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges og koordineres tværfagligt. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: Rehabiliteringen understøtter de mål, borgeren og terapeuten i fællesskab har opstillet. Borgeren føler sig styrket til at få et mere selvstændigt liv. Indsatser i forløbet har haft den ønskede effekt. Rehabiliteringsforløb forud for anden indsats. Som udgangspunkt skal der forud for bevilling af praktisk hjælp og pleje vurderes, om borgeren med nedsat funktions- og mestringsevne skal tilbydes et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet bevilges og igangsættes, hvis indsatsen kan forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk

19 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp, pleje og madservice Indsatsens lovgrundlag er Servicelovens 83. Formålet med indsatsen er: At bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer. At tilbyde borgeren støtte på de områder, hvor den personlige funktionsog mestringsevne er utilstrækkelig. At udvikle borgerens mestringsniveau i retning af selvstændighed. Indsatsen skal understøtte det, borgeren kan, dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og ressourcer. I afgørelsen præciseres formålet med indsatsen sammen med borgeren. Visitationskompetencen er placeret hos Handicapog Ældrerådgivningen, Horsens Kommune. For borgere, der bor i plejeboliger, er visitationen placeret hos lederen på det enkelte plejecenter. Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet Horsens. Borgeren vælger, om det er en privat eller kommunal leverandør, der skal udføre opgaven/indsatsen. Borgere bosiddende i plejebolig er ikke omfattet af frit valg af leverandør. Indsatsen leveres som hovedregel af uddannet personale. Indsatsen kan dog leveres af elever eller studerende. Der sikres sammenhæng mellem medarbejderens faglige kompetencer, deres kendskab og relationer til den enkelte borger. Endelig tages der hensyn til kompleksiteten af borgerens behov for praktisk hjælp og pleje. Leverandøren er forpligtet til at kontakte Handicap- og Ældrerådgivningen, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne. Borger er ved ændringer i funktionsevnen ligeledes forpligtet til henvende sig til Handicap- og Ældrerådgivningen. Der er ikke brugerbetaling. Det forudsættes, at leverandøren er bekendt med kvalitetsstandarden for praktisk hjælp og pleje. 19

20 Observationsbesøg 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren, der som udgangspunkt, kan tage initiativ og klare de fleste funktioner. Borgeren kan i visse tilfælde reagere uhensigtsmæssigt, hvilket betyder at borgeren kan glemme eller mangle overskud til at handle hensigtsmæssigt. Borgeren, der med let eller moderat personassistance kan udføre aktiviteten og agere som den aktive part. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 1-2 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges mellem 1-3 pakker ugentlig. Ydelsespakken svarer typisk til 1 besøg pr. pakke. Indsatsen leveres i en begrænset periode. Kan visiteres både dag og aften. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Fastholdelse af aftaler. Strukturering af hverdag. Vurdering af behov. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke ydelser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. Indsatsen skal altid tage afsæt i sundhedsfremme og mestring. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i

21 Dagpakke I få begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren, der som udgangspunkt kan tage initiativ og klare de fleste funktioner. Borgeren kan i visse tilfælde reagere uhensigtsmæssigt, hvilket betyder at borgeren kan glemme eller mangle overskud til at handle hensigtsmæssigt. Borgeren, der med let eller moderat personassistance kan udføre aktiviteten og agere som den aktive par Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 1-2 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges mellem 1-7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 1-2 besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Eksempler påindsatser, der kan indgå: Personlig hygiejne. Af- og påklædning. Støtte til at varme/servere mad og drikke. Støtte til at smøre mad. Kropsbårne hjælpemidler. Psykisk pleje og omsorg. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke ydelser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. Frisørarbejde. Fodpleje til diabetikere. Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 21

22 Dagpakke II lette begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren, der med let eller moderat personassistance kan udføre aktiviteten og agere som den aktive part Indsatsen tildeles borgere, der har behov for støtte til at overkomme eller overskue eller tage initiativ til at løse opgaven. Modtageren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges mellem 1-7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til i 1-2 besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Personlig hygiejne. Toiletbesøg. Af- og påklædning. Støtte til at varme/servere mad og drikke. Støtte til at smøre mad. Kropsbårne hjælpemidler. Psykisk pleje og omsorg. Forflytninger. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Frisørarbejde. Fodpleje til diabetikere. Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 22

23 Dagpakke III Moderate begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren er aktiv deltager det vil sige borgeren kan udføre flere/mange delelementer af en aktivitet, men kan ikke udføre alle. Borgeren kan under forudsætning af moderat eller omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren deltager, men kan ikke selvstændigt tage initiativ, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges mellem 1-7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 2 eller flere besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Hjælp til personlig hygiejne. Hudpleje. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/servere mad og drikke. Støtte til at smøre mad. Forflytning. Oprydning. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Frisørarbejde. Fodpleje til diabetikere. Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 23

24 Dagpakke IV svære begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren er passiv deltager. Det vil sige at borgeren ikke selvstændigt kan planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren kræver omfattende personassistance til aktivitetens udførelse. Borgeren kan udføre meget få delelementer af en aktivitet. Borgeren kan ikke selvstændige tage initiativ til deltagelse i en aktivitet, men er bevidst om aktiviteten. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 7 ydelsespakker pr. uge. Indsatsen kan typisk opdeles i 2 eller flere besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Hjælp til personlig hygiejne. Hudpleje. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/servere mad og drikke. Støtte til at smøre mad. Vending / lejring. Forflytning. Oprydning. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Frisørarbejde. Fodpleje til diabetikere. Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 24

25 Dagpakke V totale begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, er ude af stand til at udføre, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at klare egne behov. Borgeren kan ikke deltage, fx fordi borgeren ikke kan bevæge sig, tygge, synke eller høre osv. Borgeren er passiv deltager. Dvs. at borgeren ikke selvstændigt kan planlægge og iværksætte aktiviteter. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 3 eller flere besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Hjælp til personlig hygiejne. Hudpleje. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/servere mad og drikke. Støtte til at smøre mad. Vending / lejring. Forflytning. Oprydning. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Frisørarbejde. Fodpleje til diabetikere. Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 25

26 Hjælpepakke ved særlige behov, dagtimer 1. Hvem kan modtage Borgere med en særlig profil, der ikke kan rummes indenfor de fastlagte pakker. Borgeren er ude af stand til at udføre, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at klare egne behov. Borgeren kan ikke deltage, fx fordi borgeren ikke kan bevæge sig, tygge, synke eller høre osv. Borgeren er passiv. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der henvises til eksempler nævnt i øvrige dagpakker. 3. Hvilke aktiviteter indgår i 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. Borgeren har behov for omfattende pleje, der ikke kan rummes inden for rammerne af de øvrige pakker. 26

27 Aftenpakke I Moderate begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren er aktiv deltager det vil sige, at borgeren kan udføre flere/mange delelementer af en aktivitet men kan ikke udføre alle. Borgeren kan under forudsætning af moderat eller omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren deltager, men kan ikke selvstændigt tage initiativ, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges mellem 3-7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 1-2 besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/smøre/servere mad og drikke. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 27

28 Aftenpakke II svære begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved at udføre personlig pleje. Borgeren er passiv deltager. Dvs. borgeren ikke selvstændigt kan planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren kræver omfattende personassistance til aktivitetens udførelse. Borgeren kan udføre meget få delelementer af en aktivitet. Borgeren kan ikke selvstændige tage initiativ til deltagelse i en aktivitet, men er bevidst om aktiviteten. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 2 eller flere besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Hjælp til personlig hygiejne. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/smøre/servere mad og drikke. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 28

29 Aftenpakke III totale begrænsninger 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, er ude af stand til at udføre, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at klare egne behov. Borgeren kan ikke deltage, fx fordi borgeren ikke kan bevæge sig, tygge, synke eller høre osv. Borgeren er passiv. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 7 ydelsespakker pr. uge. Ydelsespakken svarer typisk til 3 eller flere besøg pr. pakke. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Toiletbesøg. Hjælp til personlig hygiejne. Af- og påklædning. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler. Støtte til at varme/smøre/servere mad og drikke. Vending / lejring. Forflytning. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Forberedelse/tilberedning af varm mad. Madlavning/oprydning efter gæster, hjemmeboende børn, rask ægtefælle. 29

30 Hjælpepakke ved særlige behov, aften 1. Hvem kan modtage Borgere med en særlig profil, der ikke kan rummes indenfor de fastlagte pakker Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt er ude af stand til at udføre, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at klare egne behov. Borgeren kan ikke deltage, fx fordi borgeren ikke kan bevæge sig, tygge, synke eller høre osv. Borgeren er passiv. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 4 i Fælles Sprog II 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der henvises til eksempler nævnt i øvrige aftenpakker. 3. Hvilke aktiviteter indgår i 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. Borgeren har behov for omfattende pleje, der ikke kan rummes inden for rammerne af de øvrige pakker. 30

31 Natpakke 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt, har vanskeligt ved, eller er ude af stand til at udføre, planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgere, der er passive deltagere eller ude af stand til selvstændigt at planlægge og iværksætte aktiviteten. Borgere, som kræver omfattende personassistance til aktivitetens udførelse eller har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at klare egne behov. Borgere, som kan udføre meget få delelementer af en aktivitet. Borgere, der ikke selvstændigt kan tage initiativ til deltagelse i en aktivitet, men er bevidst om aktiviteten. Borgeren er passiv deltager. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Der kan bevilges 7 pakker pr. uge. Ydelsespakken kan leveres i 1-3 besøg pr. pakke. Eksempler på indsatser: Toiletbesøg. Bleskift. Sørge for tilbud om væske. Forflytning. Vending/lejring Psykisk pleje og omsorg. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i 31

32 Rengøring I 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at udføre praktiske opgaver, herunder: Borgere der har behov for omfattende personassistance for at udføre opgaven, selv om opgaven deles ud over flere dage. Borgere, der ikke kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning. Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Indsatsen omfatter i et begrænset omfang rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed på ca. 70 m2, det vil sige: entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse Der kan bevilges 1 ydelsespakke hver anden uge. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Rengøring af gulvflader. Rengøring af sanitet på badeværelse. Skift af sengelinned. Rengøring af hjælpemidler. Rengøring af køleskab. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hovedrengøring. Opgaver, der ikke kan gennemføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Trappevask i fællesarealer. Udvendig vinduespolering. 32

33 Rengøring II 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at udføre praktiske opgaver, herunder: Borgere der er ude af stand til at varetage opgaven, og har brug for fuldstændig personassistance, selv om opgaven deles ud over flere dage. Borgere, der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven. Borgere, der er visiteret til flere indsatser til personlig pleje Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen leveres i en fleksibel pakke, der tildeles efter en konkret individuel vurdering. Indsatsen omfatter i et begrænset omfang rengøring af et areal, der svarer til en 2-værelses lejlighed svarende til ca.70 m2, det vil sige: entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse Der kan bevilges 1 ydelsespakke hver anden uge. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Ydelsespakken svarer typisk til 1-2 besøg pr. pakke. Eksempler på indsatser, der kan indgå: Rengøring af gulvflader. Rengøring af sanitet på badeværelse. Skift af sengelinned. Rengøring af hjælpemidler. Rengøring af køleskab: Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hovedrengøring. Opgaver, der ikke kan gennemføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Trappevask i fællesarealer. Udvendig vinduespolering. 33

34 Tøjvask I 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at udføre praktiske opgaver, herunder: Borgere der har behov for omfattende personassistance for at udføre opgaven, selv om opgaven deles ud over flere dage. Borgere, der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven. Hjælp og støtte til tøjvask, kan ikke tildeles som en kompenserende hjælp for at give overskud til at deltage i sociale aktiviteter. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3 i fællessprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 1 ydelsespakke hver anden uge. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Der kan bevilges individuelle aftaler om hyppigere vask, fx ved inkontinens eller andre specielle situationer. Eksempler på indsatser, der kan indgå: Hjælp til sortering af vasketøj. Vask af tøj i egen maskine. Ophængning og nedtagning af vasketøj. Hjælp til tørretumbling. Lægge tøj sammen og på plads. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Opgaver der ikke kan udføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Overvågning af vaskeprocessen. Vask på møntvaskeri. 34

35 Tøjvask II 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at udføre praktiske opgaver, herunder: Borgere der er ude af stand til at varetage opgaven, og har brug for fuldstændig personassistance, selv om opgaven deles ud over flere dage. Borgere, der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven. Hjælp og støtte til tøjvask, kan ikke tildeles som en kompenserende hjælp for at give overskud til at deltage i sociale aktiviteter. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 1 ydelsespakke hver anden uge. Ydelsespakken svarer typisk til 1-2 besøg pr. pakke. Der kan bevilges individuelle aftaler om hyppigere vask, fx ved inkontinens eller andre specielle situationer. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser: Hjælp til sortering af vasketøj. Vask af tøj i boligkompleksets maskine. Ophængning og nedtagning af vasketøj. Hjælp til tørre tumbling. Lægge tøj sammen og på plads. Bære tøj op og ned ad trapper. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Opgaver der ikke kan udføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Overvågning af vaskeprocessen. Vask på møntvaskeri. 35

36 Indkøb 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at udføre praktiske opgaver herunder: Borgere der ikke selv er i stand til at udføre opgaven, selv om opgaven deles ud over flere dage Borgere, der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven Borgere der ikke er stand til varetage indkøb af dagligvarer over en computer/nettet. Hjælp og støtte til indkøb, kan ikke tildeles som en kompenserende hjælp for at give overskud til at deltage i sociale aktiviteter. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 1 ydelsespakke pr. uge. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser: Hjælp til at udarbejde en indkøbsliste. Hjælp til bestilling af dagligvarer. Udbringning af varer. Modtage og sætte varer på plads. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Opgaver der ikke kan udføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Ledsagelse af borgeren til ovennævnte aktiviteter. 36

37 Bank eller posthus 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at ordne nødvendige ærinder på posthus eller i bank, herunder: Borgere der ikke selv er i stand til at udføre opgaven, selv om opgaven deles ud over flere dage. Borgere, der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning. Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i fællessprog II. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen tildeles efter en konkret individuel vurdering. Der kan bevilges 1 ydelsespakke om måneden. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser, der kan indgå: Hæve penge til daglige fornødenheder. Forsendelse/afhentning af post. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke indsatser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Opgaver der ikke kan udføres indenfor arbejdsmiljø lovgivningens retningslinjer. Ledsagelse af borgeren til ovennævnte aktiviteter. 37

38 Madservice - levering af mad 1. Hvem kan modtage Borgere, der efter en individuel vurdering, midlertidigt eller varigt har væsentlige problemer ved eller er ude af stand til at tilberede den varme mad herunder: Borgere der ikke selv kan kompenseres ved et hjælpemiddel eller træning af fysiske færdigheder Borgere, der ikke har andre i husholdningen, der kan udføre opgaven eller kan hente mad i et nærliggende center. Borgere der har behov for specialkost eller diæt. 2. Hvad er indsatsens omfang? 4-7 portioner uge. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-4 i Fælles Sprog II. 3. Hvilke aktiviteter indgår i 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Levering af vakuumpakket mad Normal kost og diabetes kost. Levering af diæt eller special kost. 38

39 Kvalitetsmål for praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsmål for personlig pleje Visitation Borgeren kan forvente, at der senest 5 hverdage efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom. Tilrettelæggelse. Indsatsen personlig pleje iværksættes inden 3 dage efter, at borgeren er visiteret til indsatsen. Ved akut behov iværksættes indsatsen straks. Kvalitetssikring Er der ikke truffet afgørelsen inden for 5 hverdage skal borgeren kontaktes Vital Horsens enten via digitalpost eller brev. Den bevilgede indsats revurderes ved ændring i borgerens funktionsevne. Indsatsen tilrettelægges i nært samarbejde med borger og pårørende. Dette indebærer: At der er en samtale med borgeren og evt. pårørende inden hjælpen iværksættes. At borgerens og evt. pårørendes forventninger drøftes. At der opnås fælles opfattelse af hjælpens indhold. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: 1. Hjælperen kommer til den aftalte tid +/- 30 min. 2. Borgeren/pårørende informeres, hvis aftalen ændres. 3. Hjælperen udfører de aftalte indsatser. Borgeren/ pårørende er tilfreds med den måde, som personalet udfører og leverer indsatsen på. Tilsynet foretages som en fortløbende proces året rundt. Hver måned foretages tilsynsbesøg. I forbindelse med besøget udfylder borgeren sammen med visitator et spørgeskema vedrørende tilfredshed med hjælpen mv. De 4 nævnte områder indgår i spørgeskemaet jf. tilsynspolitikken med praktisk hjælp, personlig pleje, madservice og rehabiliteringsforløb, der findes på Horsens Kommunes hjemmeside 39

40 Kvalitetsmål for praktisk hjælp Visitation Borgeren kan forvente, at der senest 10 hverdage efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom. Kvalitetssikring Er der ikke truffet afgørelsen inden for 14 dage skal borgeren kontaktes Vital Horsens enten via digitalpost eller brev. Den bevilgede indsats revurderes ved ændring i borgerens funktionsevne. Tilrettelæggelse Indsatser iværksættes inden 14 dage efter, at borgeren er visiteret til indsatsen. Indkøb kan dog iværksættes akut. Aflysninger forekommer ikke. Flytning af indsatsen rengøring, tøjvask og indkøb kan forekomme. Der skal samme dag tilbydes en ny tid, og den udsatte ydelse skal tildeles inden 5 hverdage, for indkøb inden 2 dage. Flytning af indsatser skal registreres og dokumenteres. Indsatsen tilrettelægges i nært samarbejde med borger og pårørende. Dette indebærer: At der er en samtale med borgeren og evt. pårørende inden hjælpen iværksættes. At borgerens og evt. pårørendes forventninger drøftes. At der opnås fælles opfattelse af hjælpens indhold. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: 1. At hjælperen kommer til den aftalte tid +/- 30 min. 2. At borgeren/pårørende informeres, hvis aftalen ændres. 3. At hjælperen udfører de aftalte indsatser. At borgeren/ pårørende er tilfreds med den måde, som personalet udfører og leverer indsatsen på. Tilsynet foretages som en fortløbende proces året rundt. Hver måned foretager visitator tilsynsbesøg. I forbindelse med besøget udfylder borgeren sammen med visitator et spørgeskema vedrørende tilfredshed med hjælpen mv. De 4 nævnte områder indgår i spørgeskemaet jf. tilsynspolitikken med praktisk hjælp, personlig pleje, madservice og rehabiliteringsforløb, der findes på Horsens Kommunes hjemmeside 40

41 Kvalitetsstandard for afløsning i eget hjem Indsatsens lovgrundlag er Servicelovens (SL) 84. Formålet er: At afløse ægtefælle, forældre eller anden nær pårørende. At bevare ressourcerne hos den person, der varetager plejen, således at borgeren med nedsat fysisk og/eller psykisk funktions- og mestringsevne kan blive boende i eget hjem. I afgørelsen præciseres formålet med indsatsen sammen med borgeren. Visitationskompetencen er placeret hos Handicapog Ældrerådgivningen, Horsens Kommune. For borgere, der bor i plejeboliger, er visitationen placeret hos lederen på det enkelte plejecenter. Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet 8700 Horsens 4 Borgeren vælger, om det er en privat eller kommunal leverandør, der skal udføre opgaven/indsatsen. Indsatsen leveres som hovedregel af uddannet personale. Indsatsen kan dog leveres af elever eller studerende. Der sikres sammenhæng mellem medarbejderens faglige kompetencer, deres kendskab og relationer til den enkelte borger. Endelig tages der hensyn til kompleksiteten af borgerens behov for praktisk hjælp og pleje. Leverandøren er forpligtet til at kontakte Handicap- og Ældrerådgivningen, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne. Det forudsættes, at leverandøren er bekendt med kvalitetsstandarden for praktisk hjælp og ple 41

42 Afløsning i eget hjem 1. Hvem kan modtage Ægtefælle, forældre eller nære pårørende, hvor disse varetager en væsentlig del af de daglige plejeopgaver, som ellers skulle varetages af Horsens Kommune. Eksempler på denne type pleje er f.eks. hos terminal syge, demente borgere eller andre borgere med svære fysiske og/eller psykiske handicaps Afløsningen relateres til praktiske opgaver på borgerens bopælsadresse. Borgeren modtager ikke andre former for aflastningstilbud. 2. Hvad er indsatsens omfang? Indsatsen tildeles efter en konkret individuel vurdering. 3. Hvilke aktiviteter indgår i Praktisk hjælp efter servicelovens 83. Indsatser kan omfatte rengøring, indkøb og tøjvask inden for gældende kvalitetsstandard inden for nævnte områder. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i

43 Kvalitetstandard for klippekortordning Indsatsens lovgrundlag er Servicelovens (SL) 83. Formålet er: At øge livskvaliteten for de svageste ældre borgere, der modtager hjemmepleje. I afgørelsen præciseres formålet med indsatsen sammen med borgeren. Indsatsen kan ikke tildeles borgere i plejeboliger. Visitationskompetencen er placeret hos Handicapog Ældrerådgivningen, Horsens Kommune. Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet Horsens Borgeren vælger, om det er en privat eller kommunal leverandør, der skal udføre opgaven/indsatsen. Indsatsen leveres som hovedregel af uddannet personale. Indsatsen kan leveres af elever eller studerende. Der sikres sammenhæng mellem medarbejderens faglige kompetencer, deres kendskab og relationer til den enkelte borger. Endelig tages der hensyn til kompleksiteten af borgerens behov for praktisk hjælp og pleje. Leverandøren er forpligtet til at kontakte Handicap- og Ældrerådgivningen, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne. Det forudsættes, at leverandøren er bekendt med kvalitetsstandarden for praktisk hjælp og pleje. 43

44 Klippekortordningen 1. Hvem kan modtage De svageste ældre hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængig af hjemmehjælp for at klare hverdagen. Borgere fortrinsvis over 67 år der modtager daglig personlig hjælp. Derudover er borgeren karakteriseret ved: At have svært ved eller er ude af stand til at færdes på egen hånd. At have et meget lille netværk, er ensom og/eller enlig. At have evne til at udtrykke ønsker og valg og kan deltage i planlægningen af aktiviteten. At have manglende evne til at udtrykke ønsker, men hvor der er en faglig vurdering af, at borgeren kan profitere af tilbuddet og kan deltage i planlægningen af aktiviteten. Modtageren vil typisk være beskrevet inden for funktionsevne 3 og 4 i Fælles Sprog 2. Borgere, der i forvejen modtager 5 timers hjemmehjælp eller mere om ugen. 2. Hvem kan ikke modtage indsatsen Borgere der er berettiget til ledsagerordning jævnfør SEL 97 og 98 Borgere der er bevilget borgerstyret personlig assistance jævnfør SEL 95 og 96. Borgere der bor i egen bolig i form af plejebolig og andre boliger med personale døgnet rundt. 3. Hvad er indsatsens omfang? Der tildeles 45 minutters ekstra hjælp om ugen (1 klip). Klip kan maksimalt opspares i op til 12 uger. Det svarer til 12 klip = 9 timer. Klip, der ikke er brugt inden for 12 uger, bortfalder. Timerne administreres af den valgte leverandør i samarbejde med borgeren. Aktiviteterne afvikles fortrinsvis i dag og aften timerne på hverdage. Der er mulighed for at anvende timer i weekenderne. Ønsker borgeren at benytte sig af mere end 1 klip pr. gang, skal leverandøren informeres om dette 14 dage før. 4. Hvilke aktiviteter indgår i Indsatsen leveres af ansatte hos den valgte fritvalgsleverandør. Indsatsen skal have fokus på sociale aktiviteter i og uden for

45 hjemmet. Indsatsen skal kunne godkendes i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Klippekort kan bl.a. anvendes til: Ledsagelse generelt. Ledsagelse til indkøb. Praktiske aktiviteter i hjemmet såsom højtlæsning, håndtering af post/digital post, julekort, tilse potteplanter mv. Sociale aktiviteter i hjemmet såsom kortspil, hyggeligt samvær, madlavning mv. Museumsbesøg. Besøg på kirkegård/gudstjeneste. Biograf og teater. Udflugter. Gåture. Ekstra praktisk hjælp. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Klippekort kan ikke bruges til: Havearbejde. Snerydning. Hovedrengøring. Udvendig vinduespudsning. Udgifter, der er forbundet med indsatsen for borger og hjælper, skal borger selv betale. 45

46 Kvalitetstandard for terminal pleje specifik målgruppe Indsatsens lovgrundlag er Servicelovens (SL) 83. Klagen indsendes til: Formålet er: At der tages hensyn til borgerens og pårørendes ønsker i livets sidste fase, så en værdig afslutning på livet dermed understøttes I afgørelsen præciseres formålet med indsatsen sammen med borgeren. Indsatsen kan ikke tildeles borgere i plejeboliger Visitationskompetencen er placeret hos Handicapog Ældrerådgivningen, Horsens Kommune. Borgeren kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Handicap- og Ældrerådgivningen Rådhustorvet Horsens Borgeren vælger, om det er en privat eller kommunal leverandør, der skal udføre opgaven/indsatsen. Indsatsen leveres som hovedregel af uddannet personale. Indsatsen kan dog leveres af elever eller studerende. Der sikres sammenhæng mellem medarbejderens faglige kompetencer, deres kendskab og relationer til den enkelte borger. Endelig tages der hensyn til kompleksiteten af borgerens behov for praktisk hjælp og pleje. Leverandøren er forpligtet til at kontakte Handicap- og Ældrerådgivningen, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne. Borger eller pårørende kan henvende sig ved behov. Det forudsættes, at leverandøren er bekendt med kvalitetsstandarden for praktisk hjælp og pleje.

47 Terminal pleje specifik målgruppe 1. Hvem kan modtage Borgere der lider af uhelbredelig sygdom og er i de sidste uger af livet, hvor lindring og omsorg er den primære indsats. Borgere der vælger at dø i eget hjem. Lille/skrøbeligt netværk. Utryghed/smerter/urolige. 2. Hvem kan ikke modtage ydelsen Borgere bosiddende i bolig med døgnbemanding. 3. Hvad er indsatsens omfang? Ekstra tid til omsorg og pleje svarende til 20 timers /uge. Hjælpen kan tildeles i dag-, aften- og nattetimerne alle ugens dage. 4. Hvilke aktiviteter indgår i Eksempler på indsatser: Sociale aktiviteter. Højtlæsning. Samvær. Madlavning. Ledsagelse. Ved en individuel planlægning mellem leverandør og borgeren besluttes hvilke ydelser, der skal indgå i hjælpen og hvilke mål, der skal arbejdes med. Der er fokus på, hvad der understøtter borgerens livskvalitet. Indsatsen leveres af ansatte hos den valgte fritvalgsleverandør. 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i 6.Hvad koster indsatsen Ydelsen skal kunne godkendes i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Indsatsen er gratis. Udgifter forbundet med oplevelser, der ligger uden for Horsens Kommunes serviceniveau, skal borgeren selv finansiere. Borgeren skal også dække hjælperens udgifter til aktiviteten. 47

48 Bilag 1. Fælles sprog II metode til beskrivelse af borgerens funktionsevne. Horsens Kommune anvender den nationale udredningsmetode Fælles sprog II (FSII) som en overordnet begrebsramme til at beskrive borgerens funktionsevne. Med FSII beskriver visitator, hvad borgeren kan og ikke kan. FSII bruges i dialogen mellem visitator og borgeren, og støtter visitator i at stille åbne spørgsmål til borgerens hverdagsliv og borgerens ønsker/prioriteter. Den samlede afdækning fører til, at visitator opstiller et retningsgivende formål og træffer en afgørelse indenfor rammen af kommunens serviceniveau. Det er visitators faglige vurdering, der vægtes i forhold til at sikre, at borgerens behov dækkes. Det kræver, at borgerens perspektiv inddrages i beskrivelsen af, hvordan indsatsen skal tilrettelægges Af funktionsevnevurderingen fremgår det, hvilke ressourcer og behov borgeren har, og borgerens muligheder for at være selvhjulpen, den aktive part, deltage eller medvirke i udførelsen af de daglige aktiviteter. Det kommer til udtrykt i funktionsniveau 0-4 som vist i nedenstående skema. 48

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED. Træning, rehabiliteringsforløb, hjemmepleje og madservice

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED. Træning, rehabiliteringsforløb, hjemmepleje og madservice INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Træning, rehabiliteringsforløb, hjemmepleje og madservice Godkendt i Byrådet den 29. januar 2018 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering.

Kvalitetsstandarder for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Kvalitetsstandarder for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Godkendt i Byrådet den Indholdsfortegnelse. Side Indledning.. 3 Kvalitetsmål 5 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering.

Kvalitetsstandard for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Kvalitetsstandard for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Godkendt i Byrådet den Indholdsfortegnelse. Side Indledning.. 2 Kvalitetsmål 5 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 1 Indledning. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Velfærd

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard: Træning

Kvalitetsstandard: Træning Kvalitetsstandard: Træning Indsatsens lovgrundlag 86, stk 1 (genoptræning) og stk 2 (træning) i Lov om Social Service. Denne indsats gælder ikke borgere i plejeboliger, da der er udarbejdet særlige kvalitetsstander

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.

Læs mere

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED. Servicelovens 95 og 96

INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED. Servicelovens 95 og 96 INDSATSKATALOG - ET GODT OG AKTIVT LIV MED VÆRDIGHED Kvalitetsstandard for Borgerstyret Gopersonlig assistance Servicelovens 95 og 96 Godkendt i Byrådet den xx xx 2017 1 Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler:

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Træning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Målgruppe... 2 4.0 Indsatsen... 2 4.1 Indsatsens indhold... 2 4.2 Indsatsens omfang... 3 5.0 Visitationskriterier...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Kvalitetsstandard Personlig pleje plejecenter 1. januar 2017 Godkendt 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Opfølgning Hjælpen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst Lovgrundlag INDSATSKATALOG Indsatskataloget er Skanderborg Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 17 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11

Læs mere

Får hjælp til selvhjælp. Bliver mindre afhængig af andres hjælp

Får hjælp til selvhjælp. Bliver mindre afhængig af andres hjælp Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Kvalitetsstandarderne for klippekort, træning og nødkald fremgår i deres helhed. I kvalitetsstandarderne for træning og for nødkald er de indholdsmæssige

Læs mere

Sag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Sag: 14/ Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2015 Skanderborg Kommune Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2014 Skanderborg Kommune Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 2... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte

Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte Kvalitetsstandard Serviceloven 86 Aktiverende træning og støtte Godkendt i Byrådet den 26. november 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. 21. december

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. 21. december Kvalitetsstandard Vedligeholdende 21. december 2010 1 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Ærø... 3 3.1.1 Hvem r indsatsen?... 3 3.1.2 Hvem kan modtage

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 13.12.2016 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.1 GENOPTRÆNING (TR1-PAKKE) Hvem kan få genoptræning Typisk ældre borgere, der har potentiale for helt

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 -

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig pleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere